Vurdering af digitale læremidler

Transkript

1 Vurdering af digitale læremidler Case: Foranlediget af en artikel i dagbladet Politiken d. Politiken 09 december 2006, 6. sektion side 14. bliver jeg kontaktet af kollega NN som henvender sig til mig med ordene: so ein Ding mussen wir auch haben. Dingen var et Interaktivt Whiteboard (IWB). Min kollega var tydeligt begejstret efter at have læst artiklen, som omhandler Undervisningsministeriets forsøgsforløb med integration af IWB i undervisningen på Grantofteskolen i Ballerup Kommune. Hun argumenterede varmt for at skolen straks og uden yderligere betænkningstid anskaffede en eller flere IWB. Som minimum én til hendes eget klasseværelse. Jeg lovede hende derfor et svar på hendes anmodning, men pointerede samtidigt at dette krævede en grundig vurdering, idet vi prismæssigt befinder os i et niveau hvor der ikke er råd til at fejle. Denne vurdering ville muligvis munde ud i en begrundet anbefaling til ledelsen om at frigøre midler til at vi kunne investere i et eller flere IWB. Vurdering: Til kolleger og ledelse: Formelle egenskaber/træk ved IWB: Interaktive whiteboards findes efterhånden i mange udgaver, men Smartboard og Promethean repræsenterer de to typer der er på markedet. Smartboard er en udgave med en lidt blød overflade, hvor man bruger en finger eller en tuschpen til at skrive med, hvor Promethean har en hård overflade, hvor man skal bruge en elektronisk pen at skrive med, som samtidig fungerer som mus. Om man vælger den bløde eller hårde udgave kan bestemmes af om man ønsker fælles ejerskab til musen, eller der kun skal være én der råder over musen. Der kan give problemer med for mange mus på tavlen. Interaktive whiteboards består af en stor hvid elektronisk tavle som via en computer konstant er tilkoblet nettet. Whiteboardet kan på samme tid fungere som et helt almindeligt whiteboard, som lærred til 1

2 præsentationer af. film, dias, Powerpoint med levende billeder, lyd og med mulighed for løbende at tilføje egne notater. Brugeren har direkte adgang til Internettet, og kan hente billeder, geografiske kort osv. oppe fra tavlen. Udover computer og tavle skal man også bruge en projektor. Afhængig af hvilket selskab man køber sit whiteboard hos, findes der også forskelligt software. Softwaren er afgørende. Kravet til det software som medfølger IWB et er at alle de funktioner boardet skal understøtte ligger i én og samme programpakke. En såkaldt værktøjskasse. Eller bliver brugen af IWB et for langsom og omstændelig. Softwaren skal være til rådighed på alle de Pc er som lærerne bruger i deres daglige arbejde, dvs. også på Pc en derhjemme. For at whiteboardet skal være interaktivt skal det kalibreres. Kalibreringen gøres meget forskelligt fra fabrikat til fabrikat. IWB bør være fastmonteret i klassen på samme måde som den tilhørende projektor bør være det. Ellers skal IWB kalibreres jævnligt og dette tager lidt tid. Hvis IWB er monteret på hjul, vil man ofte skubbe til det, og der skal kalibreres igen. Materialets implicitte læringssyn. Det er vores opfattelse at det interaktive whiteboards implicitte læringssyn til dels kan aflæses af de muligheder forskellige brugere ser i whiteboardet. Vi har derfor valgt at se nærmere på erfaringer fra to forsøgsarbejder. Randers Statsskole deltog i skoleåret 2004 i et forsøgsarbejde hvis formål var at afdække virkningerne af brugen af den elektroniske tavle i den daglige undervisning i klassen. Forsøget var støttet af Undervisningsministeriet, og lærerne har desuden fået stillet tavler og projektorer til rådighed af Dansk Data Display. Udvalgte erfaringerne fra Randers statsskole: IWBén anvendt som en almindelig tavle af elever og lærere. Gennemgang af fagligt stof, ud fra et forlæg lavet inden timen fx en Powerpoint præsentation. Gerne en åben præsentation, der udfyldes i undervisningen. 2

3 Internetsider og filmklip er blevet trukket ind i IWB. Værdien af siderne øges ved at skrive kommentarer oven på billederne og herved udpege og sammenkæde centrale informationer. Et demonstrationsforsøg med elektronisk dataopsamling blev gjort mere overskueligt ved at filme forsøget med et webkamera og vise det på IWBen. Elevlogbøger gemmes elektronisk og kan efterbehandles i klassen på IWBén. Billedanalyse. Tavlens funktioner og billedanalytiske begreber blev afprøvet. Elever gik til og fra og kom med deres forslag ved at tegne på tavlen, ligesom der kom elevkommentarer med konstruktive ideer fra klassen. Tekstarbejde. Eleverne illustrer bogstavrim, natursymbolik, struktur, ordvalg mv. v.h.a. af tavlens funktioner. Grantofteskolen (Ballerup kommune), Overlund Skole (Viborg kommune) og Rugkobbelskolen (Aabenrå kommune) har gennem to år brugt interaktive whiteboards i undervisningen finansieret af Undervisningsministeriet. EMU siden Whiteboards i folkeskolen fortæller om de erfaringer, som elever, lærere og skoleledere har gjort på de tre skoler. Projektperiode løb fra 2004 til Udvalgte erfaringerne fra projekt Whiteboards i folkeskolen. Eleverne får flere redskaber til rådighed og det er lettere at give dem et fælles udgangspunkt og at involvere dem aktivt i undervisningen. De kan hente informationer fra cyberspace eller selv producere dem og hurtigt dele dem med andre elever. Det er ukompliceret at bearbejde og manipulere elementer på tavlen uanset om det er bogstaver, tal, lyd eller billeder. Dermed bliver det nemmere at lære på sin egen måde og samtidig tage del i klasseundervisning. 3

4 Eleverne opfatter hurtigere essensen af det, de skal lære, fordi stoffet er lige ved hånden, kan bruges fleksibelt og kan kommunikeres på mange forskellige måder på kort tid. Spontalitet og aktualitet kan spille en stor rolle og der bliver plads til flere informationer og dermed til større kompleksitet i den konkrete læreproces. Det er nemmere at veksle mellem lærerstyring og elevdeltagelse, fordi tavlen rummer mange undervisningsredskaber og giver adgang til hele IT-universet. Interaktive whiteboards gør det oplagt at dele materiale og at kombinere elektroniske og papirbårne læremidler. Ovenstående eksempler kan give følgende tanker vedrørende whiteboardets implicitte læringssyn. Whiteboardet kan være et godt redskab til klasseundervisning hvor mange medier kan smelte sammen og meget hurtigt udkonkurrere en almindelig tavle. Elevernes efterbehandling og notatadgang vil også blive væsentlig forbedret. Ved denne indgangsvinkel til whiteboardet anvender underviseren (fysik) tavlens interaktivitet til at løfte sin klasseundervisning ved fælles gennemgang. I dansk anvendes tavlen stadig til undervisning i hele klassen. Men eleverne har opgaver de skal løse i undervisningen ved hjælp af whiteboardet. Skolens læringsteoretiske overbevisning. Jeg tager udgangspunkt i skolens læringsteoretiske overbevisning, som bygger på en konstruktivistisk tankegang, hvor eleverne presses eller motiveres på den ene eller anden måde, i et omfang, så eleverne bidrager til aktivt at stå for undervisningen selv, i det omfang at undervisningen ikke falder sammen. 4

5 Læringsteoretisk perspektivering: Whiteboard (IWB) kan være et middel til at motivere elever til selv at tage ansvar for og deltage mere aktivt i undervisningen. Ved at inddrage whiteboard i undervisningen, kan der skabes nogle undervisningsfora, hvor elevernes mange forskellige indfaldsvinkler og ideer til formidling af viden, kan synliggøres og overførselsværdien maksimeres. Flere forsøgsprojekter med interaktive smartboard og whiteboard etc. viser at elevrollen bliver synliggjort og generelt har forsøgene vist, at eleverne bliver gladere for undervisningen. Der findes dog en gruppe elever der føler sig pressede ikke kun af det faglige stof men også pressede af kravet om at beherske de nye teknologiske værktøjer. Forsøgsprojekterne har desuden vist, at flere af elevernes kompetencer, (end den traditionelle undervisning aktiverer,) kommer til udtryk ved at arbejde med IWB. Det, at læreren stiller en åben opgave og beder eleverne gå til IWB viser muligheden for at undervisningssituationen bliver forvandlet til den autentiske undervisning, idet alt hvad der sker umiddelbart kan verificeres, via netsøgning. Der er brug for elevernes intelligens/kreativitet/ omstillingsevne for hurtigt at overskue opgaven, bruge sin faglige viden til at løse opgaven. En anden læringsteoretisk indfaldsvinkel er at IWB fremmer kollaborativ læring.: at lære i fællesskab/at lære af hinanden. Kan èn elev et eller andet teknisk går der ikke ret lang tid før alle kan det. Ren fysisk beskriver nogle af projekterne det positive i at eleven skal rejse sig fra stolen, gå hen til tavlen, tænke over opgaven, evt. løse den i samarbejde med en anden elev fremmer læringen. I censorrapport V/ lektor Keld Sørensen beskrives andre læringsfordele med IWB. Bl.a.: Det øger elevtaletiden Eleverne fylder mere og giver i højere grad oplæg til samtale. Fremmer performance-siden. Eleverne har selvtillid, tager scenen og ordet. IWB kan anskueliggøre/visualisere faglige emner, som bogligt svage elever vil have svært ved at tilegne sig, hvis de kun skulle læse om det. 5

6 Kilder: Lektor Rita Houmann rapport om IWB i undervisningen Censorrapport V/ lektor Keld Sørensen Rapport om smartboard: Randers handelsskole og Randers statsskole. Målovervejelser: Som overordnede mål for inddragelsen af IWB i undervisningen bør her nævnes flere delmål: At få en hurtigere og bedre forståelse af kollektiv gennemgang af instruktioner/materialer/opgaver. At opnå bedre integrering af allerede kendte undervisningsmidler og derved øge udbyttet af undervisningen. At inddrage eleverne bedre i den fælles undervisning. At give svage elever mulighed for at visualisere processer i undervisningen, som ellers ofte ville forblive på det talte eller skrevne plan. At øge elevernes lyst og mulighed for at præsentere egne og gruppers arbejde. 6 De nødvendige kompetencer hos brugerne: Da IWB er et IT-baseret læremiddel der integrerer de fleste kendte IT-værktøjer på ét og samme sted betyder det naturligvis at de lærere der vil eller gerne vil anvende IWB, bør være rutinerede IT-brugere. Hvis man ikke på forhånd er rutineret IT-bruger vil opgaven med at tilegne sig metoderne ved IWB være for uoverkommelig. Det værste der kan ske er at læreren giver op og sætter IWB til side og samle støv. Følgende kompetencer er nødvendige: Det pædagogiske IT-kørekort. Dette sikrer at brugeren har de basale kompetencer i håndtering af PC og de almindelige værktøjsprogrammer, herunder tekstbehandling, billedbehandling, lyd og film. Søgning på Internet. Begejstring. Det er ikke nok at have en god IT-kompetence. IWB gi-

7 7 ver så mange nye muligheder at det er nødvendigt at brænde for sagen. Skolen skal derfor overveje om de lærere der skal involveres i brugen af IWB opfylder dette. For at eleverne skal kunne drage nytte af IWB i klassen er det derfor også nødvendigt at de har kompetencer der mere eller mindre er parallelle med lærerens. Eleverne bør derfor have gennemført forløb på PC der svarer til Junior Pc-kørekortet. Nødvendige forudsætninger vedrørende det fysiske miljø: Ud fra de forsøg som tre folkeskoler i Danmark (Grantofteskolen - Ballerup kommune, Overlund Skole - Viborg kommune, Rugkobbelskolen - Aabenrå kommune). har deltaget i angående interaktive whiteboards har man nået frem til nogle forslag, som er vigtige i forhold til hvilke fysiske rammer, der skal til for at undervisningen med interaktive whiteboards har de bedste muligheder: Ordentlig størrelse, fast tilknyttet computer, god software, god lysstærk projektor, placering i forhold til borde, højde i forhold til elever (skal kunne nås, men eleverne bagi skal også kunne se boardet), hensyn til lysindfald, frit udsyn til boardet, tavlens baggrund og placering i forhold til andre undervisningsredskaber, tavlerne skal være fastmonteret i klasseværelserne og tilgængelige i de almindelige klasseværelser og man skal tage stilling til hvor pen og fjernbetjening skal opbevares. Nogle mener endvidere, at det er en god idé at vende klasseværelserne, så eleverne kommer tættere på tavlerne. De deltagende skoler er enige i, at whiteboards ikke skal placeres i faglokaler og lærerværelser, men som skrevet ovenfor i klasseværelserne. Pris i forhold til mulige alternativer: Anskaffelsen af et interaktivt whiteboard er, set ud fra en skoles synspunkt, en dyr affære. Efter at have gennemgået adskillige mærker er jeg nået frem til en pris på ca kr. Dertil kommer en god og lysstærk projektor til ca kr. Og sidst men ikke mindst en computer med skærm til ca kr. Alt i alt ca kr. Hvis vores skole skulle ekviperes med det i alle klasser ville det koste ca kr. Set i lyset af, at 3. og 4. klasserne i år fik afslag på anskaffelse af engangsmateriale i dansk til en værdi af ca kr. til hver klasse har jeg meget svært ved at forestille mig, kollegerne synes, det er en god investering. Man kan selvfølgelig vælge en anden form, eksempelvis

8 kan man vælge et par klasser ud til at være pilotklasser, men det vil stadig være en betydelig udskrift. Konklusion: Set i lyset af den høje anskaffelsespris og de ovenstående overvejelser, vil jeg under hensyn til de øvrige IT-indkøb på skolen anbefale at skolen indkøber ét stk. Promethean ActivBoard str. 64 med tilhørende projektor, PC og software. Dette monteres i lokale XX, som er det lokale hvor NN underviser i hovedparten af sine timer. Herved gør jeg efter aftale med skoleledelsen NN til frontløber og superbruger på IWB. Efter en periode, f.eks. 6 måneder vil jeg evaluere forløbet i forhold til vores mål. Hvis evalueringen falder positivt ud vil jeg gerne promovere yderligere indkøb at IWB til skolen, men det er min faste overbevisning at en oprustning i denne prisklasse skal løftes centralt i kommunen og ikke lægges ud til den enkelte skoles i forvejen svage økonomi. Med venlig hilsen Bjarne Guhle Ole K. Larsen Henrik Juul Svenningsen Mogens B. Jensen 8