Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne

Transkript

1 KAPITEL 3 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne Kapitel 3, Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne 3.1 Rentabilitetsbegrebet Ved bedømmelse af en virksomheds indtjeningsevne må man tage udgangspunkt i virksomhedens overskud. Imidlertid kan overskuddet ikke stå alene som mål for virksomhedens indtjeningsevne. For at opnå overskud har virksomheden indsat en række ressourcer i form af bygninger, maskiner, driftsmateriel, varelager osv. Og det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvor stor en pengeværdi, disse ressourcer repræsenterer. Et overskud på 3 mill. kr. kan i en virksomhed karakteriseres som et stort overskud, medens et overskud på 1 mill. kr. måske i en anden virksomhed må karakteriseres som et lille overskud. Afgørende for bedømmelsen af overskuddets størrelse er de ressourcer, der er indsat for at opnå det pågældende overskud. Som et fællesmål for de indsatte ressourcer kan man anvende pengeværdien af de samlede aktiver. Man når herved frem til det rentabilitetsmål, der benævnes afkastningsgraden: Overskud før finansielle omkostninger x 1 Afkastningsgrad= Samlede aktiver Dette nøgletal er en central størrelse ved bedømmelse af virksomheder. Man kan sige, det viser det gennemsnitlige afkast pr. indsat kapitalkrone. Måling af overskuddet i forhold til den indsatte kapital kaldes for bedømmelse af rentabiliteten. Da den indsatte kapital består af både egenkapital og fremmedkapital, må overskuddet indeholde såvel forrentningen til egenkapitalen som forrentningen til fremmedkapitalen. Det vil sige, at det overskud, der indgår i nøgletallet, principielt skal være før renter til fremmedkapitalen er fratrukket. I praksis kan det dog være svært helt at efterkomme dette, fordi 43

2 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne alle renteomkostningerne ikke fremgår af virksomhedens regnskab. For leverandørgældens vedkommende vil renten nemlig sjældent fremgå af rentekontoen. Renten består ofte her i, at man ved udnyttelse af leverandørgælden mister en kasserabat. Denne mistede kasserabat registreres i reglen ikke, men vil give sig udtryk i en større materialepris og således være bogført på varekøbskontoen. Afkastningsgraden kan beregnes på enten primær drift eller på ordinær drift inklusive de finansielle indtægter. Beregner man afkastningsgraden af den primære drift sættes det primære overskud før finansielle omkostninger i forhold til den samlede aktivmasse minus de finansielle investeringer. Aktivmassen må således her fratrækkes obligationer og aktier. Beregner man afkastningsgraden af ordinær drift, sættes det ordinære overskud før finansielle omkostninger i forhold til den samlede aktivmasse. Om man vil beregne den ene eller den anden afkastningsgrad eller dem begge afhænger af den konkrete regnskabsanalyse. Hvis finansielle indtægter kun består af renter af likvide beholdninger og størrelsesmæssigt er af mindre betydning, vil de to nøgletal signalere den samme udvikling. I ikke så få virksomheder er de finansielle indtægter imidlertid af betydelig størrelse. Der kan her være grund til at beregne begge afkastningsgrader. Man kan her sige, at indtjeningen stammer fra to kilder, nemlig realinvesteringerne og de finansielle investeringer. Disse to forskellige kilder kan være ret så forskellige med hensyn til stabilitet og risiko. For eksempel har man set virksomheder, der på den primære drift har haft ringe rentabilitet, men samtidig har haft en relativ stabil indtjening fra en pengetank i form af sikre og stabile værdipapirer. Omvendt kan man komme ud for virksomheder, hvor afkastet fra de finansielle investeringer repræsenterer den risikable del af indtjeningen. Som eksempel herpå kan nævnes virksomheder, der driver valutaspekulation. Af hensyn til bedømmelse af den fremtidige indtjeningsevne er det vigtigt, at man får kortlagt kilderne til indtjeningen, således at man sættes i stand til at foretage et bedre skøn over såvel den fremtidige indtjening som variationen i denne indtjening. Udover at måle rentabiliteten ved at sætte overskuddet over for den samlede kapital kan man være interesseret i at undersøge rentabiliteten af den indsatte egenkapital. Da man her kun betragter egenkapitalen, skal overskuddet fratrækkes de finansielle omkostninger, idet det alene er resten af overskuddet, der kan betragtes som en forrentning af egenkapitalen. Herved fås nøgletallet egenkapitalens forrentningsprocent: 44

3 Kapitel 3, 3.1 Overskud efter finansielle omk. x 1 EK's forrentningsprocent Egenkapital Forskellen på de to nøgletal kan belyses ved hjælp af et eksempel. Vi forestiller os to virksomheder A og B, der begge har en samlet kapital på kr. 1.., og som begge indtjener kr. 14. i overskud, før finansielle omkostninger er fratrukket. Finansieringen i de to virksomheder er imidlertid forskellig, som man kan se af denne opstilling: Fremmedkapital Egenkapital Samlet kapital Overskud før finansielle omkostninger A B Afkastningsgraden kan for begge virksomheder beregnes til (14. x 1): 1.. = 14 %. Hvis gennemsnitsrenten 1 på fremmedkapitalen er 1 %, kan overskuddet efter finansielle omkostninger beregnes således: Overskud før finansielle omkostninger Renter af fremmedkapital Overskud efter renter A B Dette giver følgende forrentningsprocent for egenkapitalen: A : 25. = 26 % B : 75. = 15 % De to virksomheder, der har samme afkastningsgrad, har åbenbart en meget forskellig forrentningsprocent af egenkapitalen. Med det eksempel der er valgt, kan denne difference udelukkende skyldes den forskellige finansiering. Det fremgår af eksemplet, at egenkapitalens forrentnings- 1. Ved gennemsnitsrenten (den gennemsnitlige lånerente) forstås de finansielle omkostninger i procent af fremmedkapital + hensatte forpligtelser. Da de hensatte forpligtelser og en del af fremmedkapitalen ikke er rentebærende, vil den pågældende rentesats ligge under renten på den rentebærende gæld. 45

4 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne procent for begge virksomheders vedkommende er større end afkastningsgraden. Dette kan forklares med, at virksomhederne tjener på fremmedkapitalen. Afkastningsgraden er nemlig et udtryk for det gennemsnitlige afkast pr. indsat kapitalkrone, uanset om denne krone er egenkapital eller fremmedkapital. Når man i dette tilfælde er i stand til at tjene 14 % pr. lånt krone, samtidig med at man betaler 1 % for samme krone, må denne mergevinst påvirke det gennemsnitlige afkast på egenkapitalen, således at dette bliver større end 14 %. Dette forklarer også, at forrentningsprocenten for A bliver større end forrentningsprocenten for B, idet A fortrinsvis er finansieret med fremmedkapital i modsætning til B, der fortrinsvis er finansieret med egenkapital. For fuldstændighedens skyld skal anføres, at hvis situationen havde været den, at afkastningsgraden lå under lånerenten, ville virksomhed B have givet den største forrentning af egenkapitalen. I denne situation ville man nemlig tabe på den lånte kapital. Den store fremmedkapital i A betyder i det hele taget, at A bliver mere følsom over for ændringer i konjunkturerne på grund af den større faste rentebyrde. Denne problematik vil mere indgående blive behandlet i kapitel 5. Begge nøgletal er af interesse, når man skal bedømme en virksomheds evne til at forrente kapitalen. Afkastningsgraden viser rentabiliteten af virksomhedens drift uden at tage hensyn til, hvorledes virksomheden er finansieret. Ved eksempelvis prioritering af låneandragender er det væsentligt at kunne se virksomhedens evne til at forrente den samlede indsatte kapital, uanset om denne kapital er ejerkapital eller gæld. I modsætning til afkastningsgraden viser egenkapitalens forrentningsprocent rentabiliteten af såvel de driftsmæssige dispositioner som de finansielle dispositioner. Ved at arbejde med lånt kapital er man, som det fremgik ovenfor, i stand til at forøge rentabiliteten på egenkapitalen. En virksomhed kan godt have en faldende afkastningsgrad, samtidig med at egenkapitalens forrentningsprocent er stigende. Afkastningsgraden er et gennemsnit af afkastet på de eksisterende aktiviteter. Eksempelvis kunne man forestille sig, at afkastningsgraden for en virksomhed var 25 %. Hvis virksomheden har mulighed for at investere i nye aktiviteter, der kan forrente sig med 2 %, vil afkastningsgraden ganske vist falde. Men kan investeringerne samtidig delvis finansieres med lånekapital til en rente på 12 %, vil egenkapitalens forrentningsprocent stige. Selv om afkastningsgraden falder, kan man således ikke uden videre slutte, at der har været tale om dårlig virksomhedsledelse. Men man kan heller ikke slutte det modsatte. 46

5 Kapitel 3, 3.2 Bedømmelsen af de to rentabilitetsmål hænger stærkt sammen med bedømmelsen af virksomhedens risiko. Denne problemstilling vil blive behandlet i kapitlerne 5 og Afkastningsgradens komponenter Afkastningsgraden kan sige os noget om, på hvilket niveau virksomheden befinder sig i rentabilitetsmæssig henseende. Ved hjælp af flere perioders regnskaber kan vi endvidere få oplysning om udviklingen i rentabiliteten. Nøgletallet kan imidlertid ikke stå alene, fordi det ikke giver nogen forklaring på, hvilke faktorer der har været årsag til udviklingen. I afkastningsgraden indgår såvel overskuddet som kapitalen. En uheldig udvikling i afkastningsgraden kan derfor både skyldes en uheldig udvikling i virksomhedens evne til at skabe overskud og en svigtende evne hos virksomheden til at tilpasse kapitalen til virksomhedens aktivitet. Det er vigtigt i regnskabsanalysen at få belyst, om der er tale om en uheldig udvikling såvel på overskudssiden som på kapitalsiden, eller om der er tale om et resultat af to modsat rettede tendenser. Afkastningsgraden kan opdeles på følgende måde: Overskud x 1 Overskud x 1 Omsætning Samlede aktiver Omsætning Samlede aktiver Ved at indsætte omsætningen er afkastningsgraden blevet opdelt i to nøgletal. Disse nøgletal kaldes for henholdsvis overskudsgraden og formuens omsætningshastighed. Ved overskudsgraden forstås overskuddet før finansielle omkostninger i procent af omsætningen. Overskudsgraden udtrykker hvor stor en procentdel af virksomhedens aktivitet, der bliver til overskud. Ved formuens omsætningshastighed forstår man omsætningen divideret med den samlede formue (samlede aktiver). Formuens omsætningshastighed udtrykker forholdet mellem virksomhedens aktivitet og den kapital, man har måttet indsætte for at skabe denne aktivitet. Som tidligere nævnt kan der beregnes afkastningsgrad både på den primære drift og på den ordinære drift inklusive de finansielle indtægter. Af ligningen ovenfor fremgår, at er afkastningsgraden beregnet på primær drift, vil overskudsgrad og formuens omsætningshastighed tilsva- 47

6 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne rende være beregnet på primær drift. Tilsvarende vil en afkastningsgrad beregnet på den ordinære drift inklusive finansielle indtægter indebære, at overskudsgrad og formuens omsætningshastighed også er beregnet på den ordinære drift. Det fremgår, at afkastningsgraden er produktet af de to nøgletal. Den samme afkastningsgrad kan således opnås ved forskellige kombinationer af overskudsgraden og formuens omsætningshastighed. F.eks. vil en kombination af en overskudsgrad på 1 % og en omsætningshastighed på 2, og en kombination af en overskudsgrad på 5 % og en omsætningshastighed på 4 begge give en afkastningsgrad på 2 %. En virksomhed kan altså opnå en god rentabilitet ad to veje. Den kan opnå en stor overskudsgrad ved en effektiv indtægts-omkostningstilpasning. Eller den kan opnå en stor omsætningshastighed for aktiverne gennem en effektiv formuetilpasning (kapitaltilpasning). En effektiv kapitaltilpasning vil sige, at virksomheden er i stand til at skabe sin omsætning ved hjælp af en relativt lille kapitalindsats og tilsvarende små investeringer i omsætningsaktiver og anlægsaktiver. Undersøgelser i praksis viser, at der er store variationer i virksomheders økonomistruktur og dermed den måde, de opnår deres rentabilitet på. Således vil forskelle i selve virksomhedens art betinge en forskellig økonomistruktur. Handelsvirksomheder, servicevirksomheder og industrivirksomheder er både på omkostningssiden og på aktivsiden forskellige. En industrivirksomhed vil for eksempel alt andet lige stille større krav til anlægskapital end en handelsvirksomhed. Også inden for gruppen af industrivirksomheder gør der sig forskelle gældende. Som eksempler på virksomheder, der stiller store krav til anlægskapital, kan nævnes cementfabrikker, bryggerier og mange kemiske virksomheder. Virksomheder der på denne måde kræver meget kapital i forhold til deres aktivitet kaldes kapitalintensive virksomheder. Kapitalintensive virksomheder vil samtidig være karakteriseret ved at have relativt høje kapacitetsomkostninger. De lave omsætningshastigheder i kapitalintensive virksomheder nødvendiggør høje overskudsgrader, hvis virksomhederne skal være rentable. Dette opnås ved at disse virksomheder ofte kan holde højere salgspriser end konkurrenterne, fordi de høje kapitalkrav vil have en tendens til at virke som adgangsbarrierer for potentielle konkurrenter. I modsætning til industrivirksomheder vil de fleste handelsvirksomheder have et relativt lille kapitalbehov til anlægskapital. Med mindre dette modsvares af et stort kapitalbehov til omsætningskapital, som f.eks. lager 48

7 Kapitel 3, 3.3 og debitorer, vil dette give højere omsætningshastigheder. Til gengæld vil disse virksomheder ofte have færre muligheder for at differentiere sig fra konkurrenterne, ligesom der alt andet lige ikke vil være den samme beskyttelse over for nyetableringer. Dette betyder tilsvarende, at man ofte må operere med lavere overskudsgrader. Endvidere kan virksomheder inden for samme område firmapolitisk have indrettet sig forskelligt. Således kan en virksomhed være anlagt på at drive en udstrakt form for service. Dette kan give sig udslag i lang kredit til kunder og et stort og varieret lagersortiment, samtidig med at man sørger for at holde et lager af den enkelte vare, så man altid er leveringsdygtig. Det er klart, at en sådan politik vil virke kapitalkrævende og dermed give en tendens til lave omsætningshastigheder. Til gengæld vil det højere serviceniveau alt andet lige give mulighed for at operere med højere priser end konkurrenterne. I modsætning hertil ser man f.eks. i detailhandelen virksomheder, der satser på ekstremt høje omsætningshastigheder på varelageret, samtidig med at man baserer sig på kontantsalg. På anlægssiden kan dette eventuelt følges op af relativt billige bygninger. Selv med lave priser og lave overskudsgrader kan der i disse virksomheder opnås en god rentabilitet, baseret på den høje omsætningshastighed af aktiverne. Der kan således ikke gives anvisninger på størrelsen af nøgletallene overskudsgrad og formuens omsætningshastighed. Til gengæld kan det med sikkerhed siges, at virksomheder ikke både kan have lav omsætningshastighed og en lav overskudsgrad. Er det tilfældet er virksomheden ikke rentabel. 3.3 Du-Pont-pyramiden I foregående afsnit blev det vist, hvorledes afkastningsgraden kunne deles op i to komponenter. Disse to komponenter kan for den primære drifts vedkommende yderligere opdeles i en række komponenter. I figur 3.1 er denne opdeling vist i den såkaldte Du-Pont-pyramide. Ved at anvende Du-Pont-pyramiden ved analyse af regnskaber opnår man en systematik, der får årsagsforholdene til at træde tydeligere frem. Det ses af figuren, hvorledes toppen af pyramiden (højre side af figuren) viser afkastningsgraden som et produkt af overskudsgraden og formuens omsætningshastighed. Figuren illustrerer yderligere de elementer, der indgår i de to 49

8 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne nøgletal. Ændringer i afkastningsgraden kan dels skyldes ændringer i indtægtsomkostningstilpasningen belyst ved overskudsgraden. Dels kan de skyldes ændringer i kapitaltilpasningen belyst ved formuens omsætningshastighed. Ændringer i overskudsgraden kan yderligere belyses dels ved at se på udviklingen i dækningsbidraget, dels ved at se på udviklingen i kapacitetsomkostningerne. Det er tidligere vist, at denne opdeling har betydning, når man skal bedømme økonomistrukturen i en virksomhed. Analytikeren får ved hjælp af denne opdeling større muligheder for at bedømme de årsagssammenhænge, der ligger bag ved udviklingen i virksomhedens rentabilitet. Og årsagssammenhængene er væsentlige, fordi det er disse, der sætter analytikeren i stand til at få et grundlag for at kunne bedømme den fremtidige udvikling. På tilsvarende måde er det også muligt at belyse eventuelle ændringer i formuens omsætningshastighed. Først og fremmest er det interessant at belyse, om udviklingen primært skyldes udviklingen i anlægsaktiverne eller udviklingen i omsætningsaktiverne. Denne opdeling er en pendant til opdelingen på indtægtsomkostningssiden. Omsætningsaktiverne er karakteriseret ved, at deres Figur 3.1 Du-Pont-pyramiden 5

9 Kapitel 3, størrelse med en vis automatik følger aktivitetsændringerne. Udviklingen i anlægsaktiverne er ikke underkastet samme automatik. Anlægsaktiverne vil bevæge sig mere diskontinuert, og beslutningerne om udvidelser vil hvile på bedømmelsen af virksomhedens udvikling på længere sigt Nøgletal til belysning af indtægts-omkostningstilpasningen a) Analyse af dækningsbidragsudviklingen Hovedtallet til belysning af indtægts-omkostningstilpasningen er som tidligere angivet overskudsgraden. Som det fremgår af Du-Pont-pyramiden, kan udviklingen i overskudsgraden enten skyldes udviklingen i dækningsbidraget eller udviklingen i kapacitetsomkostningerne. Udviklingen i dækningsbidraget kan belyses ved hjælp af nøgletallet dækningsgraden: Dækningsbidraget x 1 Dækningsgraden Omsætningen Dette nøgletal viser, hvor stor en procentdel dækningsbidraget udgør af omsætningen. Nøgletallet giver en direkte indikator på resultatet af den førte produktpolitik. Ændringer i nøgletallet kan henføres til følgende tre årsager: 1) Ændrede salgspriser pr. vareenhed 2) Ændrede variable omkostninger pr. vareenhed 3) Ændret produktsammensætning Nøgletallet er således knyttet direkte sammen med virksomhedens kalkulationer. Hvis virksomheden har ændret sine salgspriser eller ændret sin rabatgivning, vil det påvirke nøgletallet. Tilsvarende vil ændringer i de variable omkostninger påvirke nøgletallet. Ændringer i de variable omkostninger pr. vareenhed kan skyldes flere ting. For det første kan årsagerne ligge på prissiden. Således kan indkøbspriserne for råvarerne være steget, eller lønnen pr. tidsenhed kan have ændret sig. For det andet kan årsagen ligge på ressourcesiden. F.eks. kan materialespild og kassationer være steget. Eller effektiviteten i perioden har måske været dårligere end forventet, således at tidstabet er blevet større. Hvis regnskabsanalysen skal danne udgangspunkt for en samtale med långiver, giver nøgletallet således en indgang til at få belyst nogle af de problemer, der kan være i 51

10 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne virksomheden. En manglende evne fra virksomhedens side til at forklare udsving i tallet er i sig selv diskvalificerende. Hvis virksomhedens økonomistyring fungerer tilfredsstillende, bør det interne regnskabssystem være i stand til at klarlægge årsagerne uden større problemer. Et velfungerende styringssystem vil endog i endnu større detaljer kunne forklare de ovenfor nævnte afvigelsesårsager. F.eks. vil afvigelserne kunne opdeles på de enkelte ansvarsområder (afdelinger) i virksomheden. Eller hvor produkterne er underkastet væsentlig forskellig omkostningsrisiko, er styringssystemet måske i stand til at kunne informere om afvigelserne delt op på produkter. Selv om virksomheden har været i stand til at holde sine kalkulationer i perioden, kan der alligevel være ændringer i dækningsgraden. Dækningsgraden er et vejet gennemsnit af de enkelte produktgruppers dækningsgrader. Hvis virksomheden eksempelvis i udgangssituationen sælger tre produktgrupper A, B og C med dækningsgrader på henholdsvis 2 %, 35 % og 52 %, kunne man tænke sig, at den samlede dækningsgrad var 4 %. En sådan dækningsgrad kunne være fremkommet ved, at virksomhedens salg af den meget lønsomme vare C udgør en betydelig del af virksomhedens omsætning. Hvis markederne i næste periode ændrer sig, således at virksomhedens omsætning af vare C falder, medens virksomhedens omsætning af vare A stiger, vil virksomhedens samlede dækningsgrad falde. Det er en væsentlig ledelsesopgave at sørge for, at virksomheden til enhver tid belægger sin kapacitet med lønsomme produktgrupper. Problemstillingen kan illustreres ved hjælp af figur 3.2. Virksomhedens produktgrupper kan deles i fire grupper. Produkt A er karakteriseret ved at have en høj dækningsgrad, men en lille omsætning. Dette giver sig udslag i et dækningsbidrag som vist i den sidste søjle. Produkt B er virksomhedens topprodukt. Det giver både en høj dækningsgrad og en stor omsætning og følgelig også et højt dækningsbidrag. Produkt C har en lille dækningsgrad, men en stor omsætning. Endelig er der problembarnet produkt D, som både har en lille dækningsgrad og en lille omsætning, og dermed giver virksomheden et lille dækningsbidrag. Figuren kan kædes sammen med figur 3.3, der viser et produkts livscyklus. Det er en kendt sag, at mange produkter i deres samlede livsforløb gennemløber forskellige faser, hvor salg, dækningsbidrag og kapacitetsforbrug udvikler sig forskelligt. Figur 3.3 viser et sådant typisk forløb. I 52

11 Kapitel 3, Figur 3.2. Virksomhedens dækningsbidragsgivere Figur 3.3. Produktets livscyklus den første fase, udviklingsfasen, giver produktet ingen indtægter, men kun omkostninger i form af udviklingsomkostninger. I næste fase, introduktionsfasen, introduceres produktet på markedet, i reglen til en relativ høj dækningsgrad. Omsætningen er endnu relativ beskeden. Produkter i denne fase svarer således til produkt A i figur 3.2. I næste fase, gennem- 53

12 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne brudsfasen, vinder produktet fodfæste på markedet. Det har såvel en høj dækningsgrad som en stor omsætning, og bidrager derfor væsentligt til virksomhedens samlede dækningsbidrag (produkt B i figur 3.2). I kulminationsfasen begynder omsætningsstigningen at blive mindre for senere at stagnere. I denne fase er der kommet flere konkurrenter på markedet, samtidig med at der ikke findes nye kunder. Kulminationsfasen vil samtidig være karakteriseret ved prisnedsættelser på grund af den stigende konkurrence. Vi får derfor et produkt, der svarer til produkt C i figur 3.2. Endelig når vi til nedgangsfasen, hvor omsætningen til trods for lave dækningsgrader begynder at svigte, jvf. produkt D i figur 3.2, således at produktet til sidst må afvikles. b) Analyse af udviklingen i kapacitetsomkostningerne Dækningsgraden kan som vist ovenfor pege på nogle væsentlige årsager til udviklingen i overskudsgraden og dermed afkastningsgraden. Men overskudsgraden påvirkes som vist i pyramiden også af udviklingen i kapacitetsomkostningerne. Kapaciteten sætter rammen for den aktivitet, virksomheden kan opnå. Hvis kapaciteten i form af bygninger, maskiner, medarbejdere m.v. ikke er udnyttet fuldt ud, kan aktiviteten forøges uden en tilsvarende forøgelse i kapacitetsomkostningerne, når vi ser bort fra eventuelle prisstigninger. Udviklingen i kapacitetsomkostningerne 2 kan belyses ved hjælp af indextal for kapacitetsomkostningerne sammenlignet med indextal for omsætningen. 3 Lad os f.eks. tænke os følgende forløb af kapacitetsomkostninger og omsætning i en virksomhed (tkr.): 2x1 2x2 2x3 2x4 Omsætning Kapacitetsomkostninger Ved beregning af index for kapacitetsomkostninger og kapacitetsgrad omfatter kapacitetsomkostningerne både de kontante kapacitetsomkostninger, afskrivningerne og reklameomkostningerne (markedsføringsomkostningerne). Dette kan indses ved, at man ellers ikke i fuldt omfang får forklaret udviklingen i overskudsgraden. 3. En alternativ metode kunne være at beregne kapacitetsomkostningerne i procent af omsætningen. Denne metode kan dog måske siges at have den svaghed, at overblikket over den samlede analyseperiode nemt går tabt. 54

13 Kapitel 3, Beregning af indextal foregår ved, at tallet i et givet år divideres med tallet i udgangsåret x 1. Man får herved følgende indextal: 2x1 2x2 2x3 2x4 Omsætning Kapacitetsomkostninger Når index for omsætningen er steget mere end index for kapacitetsomkostningerne vil dette påvirke overskudsgraden og dermed afkastningsgraden i gunstig retning. Ligesom det var tilfældet med dækningsgraden, kan der også her tænkes flere årsager til dette forhold. Således kan der i analyseperioden have været en relativt gunstig prisudvikling på omkostningssiden. Eller der kan have været tale om en bedre udnyttelse af ressourcerne. Således har det måske ikke været nødvendigt at foretage større investeringer, eller ansættelsen af nye medarbejdere har måske været relativ beskeden på trods af den forøgede aktivitet. Hvis regnskaberne er delt op på omkostningsarter, kan dette give et vist grundlag for at bedømme årsagerne. Herudover kan yderligere information om f.eks. antal medarbejdere, lønniveau og investeringer give et bedre grundlag for at vurdere forløbet. c) Kapacitetsgraden Endelig skal nævnes nøgletallet kapacitetsgraden, som defineres således: Dækningsbidraget Kapacitetsgraden Kapacitetsomk. Kapacitetsgraden er et sammensat nøgletal, idet det belyser den samlede udvikling af dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Hvis der derfor har været modsat rettede tendenser i udviklingen, således at der f.eks. har været en gunstig dækningsbidragsudvikling samtidig med en ugunstig kapacitetsomkostningsudvikling, vil kapacitetsgraden vise, hvilken af de to tendenser der har været den stærkeste. Kapacitetsgraden har herudover en vis korrespondance til den interne styring af produktgrupperne. Den enkelte produktgruppes lønsomhed afhænger ikke alene af det dækningsbidrag, den kan præstere. Man må også tage hensyn til det kapacitetsforbrug, der indsættes for at opnå det pågældende dækningsbidrag. 55

14 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne Hele virksomhedens kapacitetsforbrug kan ikke med fornuft henføres til de enkelte produktgrupper. En del af kapacitetsomkostningskomplekset vil være sat ind på virksomheden som en helhed. For en del af kapacitetens vedkommende vil der imidlertid være tale om en målelig sammenhæng til produktgrupperne, jvf. de såkaldte inspirationsanalyser. 4 Det er en central ledelsesopgave, at kapaciteten bruges på de produktgrupper, der er lønsomme. I figur 3.3 viste vi et diagram over et produkts livscyklus. Diagrammet indeholder også kapacitetsomkostningerne for den pågældende gruppe. Det fremgår af diagrammet, at kapacitetsgraden for produktet kun i en del af perioden vil være større end 1. I udviklingsfasen vil produktet således give anledning til kapacitetsomkostninger (produktudviklingsomkostninger) uden at der præsteres et dækningsbidrag. Også i introduktionsfasen vil kapacitetsomkostningerne ofte ligge over dækningsbidraget bl.a. på grund af de relativt høje salgsfremmende omkostninger. I de følgende faser kan kapacitetsomkostningerne stadig stige, fordi det store volumen stiller forøget krav til kapaciteten. Men kapacitetsomkostningerne vil her ligge under dækningsbidraget, der i gennembrudsfasen og første del af kulminationsfasen ligger på et højt niveau. Her vil kapacitetsgraden altså være over 1. Efterhånden vender billedet igen, og i nedgangsfasen får vi igen kapacitetsgrader under 1. At kapacitetsgraden er under 1, behøver ikke at betyde, at varen er en egentlig tabsvare. Kapacitetsforbruget er målt som det faktiske træk på kapaciteten uden hensyn til, om denne kapacitet vil falde væk ved nedlæggelse af produktet eller ej. Men hvis kapaciteten kan bruges alternativt til varer med højere dækningsbidrag, er der tale om en tabsvare, og produktet bør afvikles. I denne sammenhæng er det altså værd at påpege, at produktafvikling kan være en lige så væsentlig opgave som produktudvikling. Som ekstern analytiker vil man naturligvis sjældent være i stand til at gå så langt ned i materialet som vist her. Det er imidlertid væsentligt, at man er opmærksom på de sammenhænge, der ligger bag ved de nøgletal, som man opererer med i den eksterne analyse. Den eksterne analyse må ses som et forsøg på, at få fat i nogle hovedtræk i virksomhedens økonomi, som forhåbentligt ligger belyst i mere detaljeret form i virksomhedens 4. En beskrivelse af begrebet inspirationsanalyser findes i Palle Hansen: Lønsomhedsmetoden i grundtræk samt i Zakken Worre: Økonomisk styring af virksomhedens aktivitet. Endvidere henvises der til den omfattende litteratur om activity based costing, f.eks. Kaplan & Cooper: Cost & Effect og Bukh & Israelsen: Activity Based Costing. 56

15 Kapitel 3, interne analyser. En forståelse af disse forhold sætter analytikeren bedre i stand til at forstå, hvad der kan ligge bag ved nøgletallene. Og i de ikke så få situationer hvor analytikeren er i stand til at stille spørgsmål til virksomheden og bede om supplerende materiale, bliver man bedre i stand til at præcisere, hvilken yderligere information man er interesseret i Nøgletal til belysning af formuetilpasningen Hovedtallet til belysning af formuetilpasningen er som tidligere angivet formuens omsætningshastighed. Formuens omsætningshastighed belyser, hvor megen kapital virksomheden har måttet indsætte for at nå en given aktivitet. Kapitalbehovet består dels af et behov for driftskapital, dels af et behov for anlægskapital. Ligesom det var tilfældet for kapacitetsomkostningerne er der ikke nogen direkte automatisk sammenhæng mellem aktiviteten og behovet for anlægskapital. Investeringerne vil følge et mere eller mindre diskontinuert forløb. For at belyse udviklingen kan man beregne indextal for anlægsformuen og sammenligne disse indextal med indextallene for omsætningen. 5 Behovet for driftskapital er derimod tæt knyttet sammen med aktivitetens størrelse. Vil man derfor belyse dette kapitalbehov gennem perioden, kan man beregne en række af omsætningshastigheder. I figur 3.4 er der vist en oversigt over omsætningshastighederne. Oversigten viser dels omsætningshastighederne beregnet ud fra de ideelle regnegrundlag, dels beregninger på grundlag af tilnærmede regnegrundlag. I reglen vil man kun i en intern analyse have mulighed for fuldt ud at have oplysninger, der sætter en i stand til at anvende de ideelle regnegrundlag. Dette vil dog sjældent have nogen afgørende betydning. Men det er væsentligt, at man er i stand til at vurdere, hvilke faktorer der kan påvirke omsætningshastighederne og herigennem er opmærksom på, om ændringer i tallene kan skyldes faktorer, der hænger sammen med anvendelse af tilnærmede regnegrundlag. Der skal derfor i det følgende knyttes nogle kommentarer til de enkelte omsætningshastigheder. 5. I stedet for at beregne indextal for anlægsformuen kunne man vælge den samme fremgangsmåde, som man anvender for driftskapitalen. I så fald skulle man beregne en omsætningshastighed for anlægsformuen. Man skal imidlertid være opmærksom på, at denne omsætningshastighed har en noget anden karakter end omsætningshastighederne beregnet på omsætningsformuen, fordi anlægskapitalen i modsætning til driftskapitalen ikke har nogen tæt sammenhæng med aktiviteten. 57

16 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne Figur 3.4. Omsætningshastigheder og deres regnegrundlag Omsætn.hastighed Ideel beregning Tilnærmet beregning Varedebitorers omsætningshastighed Færdigvarelagerets omsætningshastighed Omsætningshastighed varer i arbejde Omsætning på kredit Omsætning Varedebitorer Varedebitorer Var. Produktionsomk. Var.omk. i alt Færdigv.lager Færdigv.lager Omsætning Færdigv.lager Var.produktionsomk. Var.omk. i alt 2 igangv.arbejde Igangv. arbejde Omsætning Igangv. arbejde Materialelagerets omsætningshastighed Industrivirksomhed omsætningshastighed Varelagre under et Handelsvirksomhed Varelagerets omsætningshastighed Produkt.mat.forbrug Var.omk. i alt Materialelager Materialelager Omsætning Materialelager Var. prod.omk. Lagres sum Omsætning Lagres sum Vareforbrug Varelager Omsætning Varelager Varedebitorer er et resultat af varesalget på kredit. Sammenhængen udtrykkes ofte på den måde, at kredittiden er den reciprokke værdi af omsætningshastigheden. Hvis omsætningshastigheden således er 4 gange pr. år, betyder det, at kredittiden er 1/4 år eller 3 måneder. I regnskabslitteraturen ses det da også ofte fremhævet, at man skal anvende kreditsalget som regnegrundlag. 6 Imidlertid er der ikke nogen særlig grund til at fremhæve dette forhold som et problem i regnskabsanalysen. Oftest vil 6. En beskrivelse af virkningerne af at beregne omsætningshastighederne på grundlag af tilnærmede regnegrundlag findes i Zakken Worre: Omsætningshastigheder som regnskabsanalytiske nøgletal, Regnskabsartikler I, side

17 Kapitel 3, virksomheden sælge med forskellige kredittider til de forskellige kundegrupper. Omsætningshastigheden er således udtryk for et gennemsnit af de forskellige kredittider og dermed omsætningshastigheder for de forskellige kundegrupper. Kontantsalget kan i denne forbindelse opfattes som et kreditsalg med en kredittid på. En faldende omsætningshastighed kan således skyldes, at virksomheden har givet længere kredit end den tidligere har gjort. Men den faldende omsætningshastighed kan også skyldes, at salget har forskudt sig over på kundegrupper med længere kredittid. Resultatet bliver likviditetsmæssigt det samme. Virksomheden har fået en større pengebinding. Når man siger, at omsætningshastigheden er den reciprokke værdi af kredittiden, ser man bort fra, at regnegrundlaget i tæller og nævner ikke er ensbenævnt. I debitorerne indgår der moms, hvilket ikke er tilfældet med omsætningen. Vil man omregne omsætningshastigheden til en gennemsnitlig kredittid, skal man derfor strengt taget korrigere for momsen, f.eks. ved at lægge et momsbeløb til omsætningen. Korrektionen er kun nødvendig, hvis man vil danne sig et skøn over den absolutte kredittid. Der er således normalt ikke nogen grund til at korrigere for momsen i en regnskabsanalyse. En korrektion af omsætningshastighederne vil nemlig ikke ændre udviklingsmønsteret og dermed heller ikke vurderingen af udviklingen. Endelig skal der peges på en tredje ting, man bør være opmærksom på. Dette problem gør sig ikke kun gældende for debitorernes omsætningshastighed, men også for de øvrige omsætningshastigheder. Nævneren består af et beholdningstal, der er opgjort på et bestemt tidspunkt. Man kunne derfor stille sig det spørgsmål, om dette tidspunkt skal være primo, ultimo, et gennemsnit af primo og ultimo eller måske noget helt fjerde. I en virksomhed med sæson vil driftskapitalbehovet svinge gennem perioden. Hvis analysegrundlaget er eksterne regnskaber, vil analytiker ikke uden videre have nogen mulighed for at vurdere kapitalbehovets svingninger. Da regnskabsanalysen er en forløbsanalyse over flere år, er det væsentligste imidlertid også at sikre sig, at de tal, der står for de enkelte år, bygger på ensartede forudsætninger. Det er med andre ord ikke så afgørende, hvilket tidspunkt, man benytter, som at man bruger det samme tidspunkt hvert år. En beregning af et gennemsnit på primo- og ultimotallet giver sjældent et analysegrundlag, som er mere sikkert. Der vil derfor i det følgende blive anvendt ultimotal. Det er derimod langt mere væsentligt at være opmærksom på, om der kan være specielle for- 59

18 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne hold, der ligger bag udviklingen i omsætningshastighederne. Dette kan belyses med følgende enkle eksempel. En virksomhed har i to på hinanden følgende år den samme omsætning, nemlig 6. tkr. Debitorerne ultimo udgør det første år 15. tkr., medens de det andet år udgør 18. tkr. En intern opgørelse af virksomhedens salg pr. kvartal viser følgende tal: 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt År År Da debitorerne er et resultat af de seneste måneders salg, fremgår det, at debitorerne svarer til et kvartals salg såvel i år 1 som i år 2. Kredittiden har således været konstant. Når man beregner omsætningshastighederne baseret på årsomsætningen i årsregnskaberne, viser de imidlertid et fald fra 4, i år 1 til 3,3 i år 2. Umiddelbart vil man på dette grundlag nå til den fejlagtige konklusion, at den gennemsnitlige kredittid er blevet forøget i år 2. I det her viste eksempel ville det ikke have hjulpet at have beregnet et gennemsnit af primo og ultimo. Når der opstår divergenser mellem fortolkningen på de aggregerede tal og de supplerende tal skyldes det, at der er en væsentlig forskel på sæsonen i de to år, således at 4. kvartal i år 2 har udgjort 3 % af årets salg imod 25 % i år 1. Ved vurderingen af tallene i årsregnskaberne bør analytiker derfor være opmærksom på, om der foreligger situationer, hvor beholdningerne afviger fra de typiske tal. For lagrenes vedkommende er der grund til at pege på, at der her også er tale om gennemsnitstal, der kan dække over produkter med forskellige lagertider. Herved kan man få samme virkninger som nævnt under debitorer. Endvidere må man ved fortolkningen af tallene også her være opmærksom på, at lagrene ultimo kan være usædvanlige små eller store i forhold til, hvad der er normalt. Specielt bør man være opmærksom på, at lagrene i modsætning til debitorer er fremadrettede. Det vil sige, at lagrenes størrelse er begrundet i det fremtidige salg. Et usædvanligt lager ultimo kan derfor muligvis være begrundet i det rationelle forhold, at virksomheden forventer et usædvanligt stort salg i den nærmest kommende tid. 6

19 Kapitel 3, 3.4 Som det fremgår af figur 3.4 er der i industrivirksomheden tale om tre lagre, et færdigvarelager, et materialelager og et lager af igangværende arbejder. Følgelig kan der også beregnes tre omsætningshastigheder med hver deres aktivitet som regnegrundlag. Oftest vil man dog i regnskabsanalysen nøjes med beregningen af omsætningshastigheden for lagrene under et. Omsætningshastigheden vil i dette tilfælde blive beregnet som forholdet mellem de variable produktionsomkostninger og værdien af lagrene under et. Dette vil sjældent give grundlag for mistolkning af udviklingen. Kun i de tilfælde hvor der på grund af en usædvanlig situation sker en væsentlig forskydning af forholdet mellem de tre lagre, kan der opstå problemer med at anvende ét nøgletal til beskrivelse af lagrenes udvikling. I oversigten er ikke nævnt varekreditorernes omsætningshastighed. Den ideelle beregning her er varekøbet på kredit : varekreditorer. Som tilnærmede regnegrundlag kan man anvende det samlede varekøb, og i mangel heraf kan materialeforbruget eller de samlede variable omkostninger anvendes. Nøgletallet indgår ikke som forklaringskomponent i Du-Pont-pyramiden. Men ved analyse af finansiering og likviditet kan det give supplerende information, jvf. det senere kapitel herom. 3.4 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne belyst ved et konkret eksempel I dette afsnit vil fremgangsmåden ved analyse af rentabilitet og indtjeningsevne blive illustreret ved hjælp af et eksempel. Eksemplet vil senere også blive brugt til at illustrere analysen af finansiering og likviditet. I figur 3.5 er angivet resultatopgørelser og balancer for A/S Rolund. Fra noterne er endvidere angivet supplerende oplysninger om anlægsaktiverne. Da virksomheden er underkastet Årsregnskabsloven vil disse oplysninger altid foreligge. 7 Virksomheden anvender den funktionsopdelte resultatopgørelse. Ved hjælp af de supplerende oplysninger fra noterne er det muligt at udskille afskrivningerne, således at indtjeningsbidraget fremgår. Derimod er det ikke uden videre muligt på grundlag af de forelig- 7. I kapitel 8.3 er der en yderligere uddybning af Årsregnskabslovens skemakrav i relation til regnskabsanalysen. 61

20 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne gende regnskaber at opstille resultatopgørelserne i bidragsform. Med mindre der foreligger ekstra oplysninger i de offentliggjorte regnskaber, er det derfor nødvendigt at indhente yderligere informationer i virksomheden. Hvor vidt dette er muligt vil afhænge af to ting. For det første må virksomheden anvende bidragsmetoden i sin interne styring. Dette vil meget ofte være tilfældet. Selv om det ikke er tilfældet kan det i mange situationer alligevel være muligt at rekonstruere tallene til brug for en dækningsbidragsopstilling. Men man må dog erkende, at en sådan rekonstruktion kan betyde en så stor ekstra arbejdsbyrde, at man vil afholde sig fra at stille krav herom. Til gengæld skulle der ikke være problemer med at få en specifikation på arter, således at materialet giver større mulighed for at komme dybere i analysen. For det andet må analytiker være i en position, der sætter ham i stand til at forlange de yderligere oplysninger. Som det tidligere er nævnt, vil dette være tilfældet i en lang række praktiske situationer, hvor især långivningssituationerne spiller en betydelig rolle. Derimod vil man ved f.eks. aktiekøb og -salg, med mindre der er tale om virksomhedsopkøb og fusioner, ikke være i stand til at skaffe sig disse yderligere oplysninger. Dette er ikke ensbetydende med, at man må give afkald på analysen. Men analysen må i disse tilfælde foretages på grundlag af de foreliggende tal, hvilket giver en større usikkerhed med hensyn til at fortolke tallene. I eksemplet her forudsættes det, at der er mulighed for at få supplerende oplysninger. I figur 3.6 er for året 2X1 vist, hvorledes virksomheden kan specificere regnskabstallene. Tilsvarende opstillinger for de tre øvrige år danner grundlag for de ændrede resultatopstillinger i figur

21 Kapitel 3, 3.4 Figur 3.5. Årsregnskaber for A/S Rolund Resultatopgørelser (Tkr.) 2x1 2x2 2x3 2x4 Nettoomsætning Produktionsomkostninger Bruttoresultat Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger Resultat af primær drift Finansielle indtægter Ordinært resultat før finansielle omkostninger Finansielle omkostninger Ordinært resultat ef. finansielle omkostninger Skat af ordinært resultat Ordinært resultat efter skat Erstatning for kontraktbrud Skat af ekstraordinært resultat Ekstraordinært resultat efter skat 67 Nettoresultat der er fordelt således: Udbytte Overførsel til næste år I alt

22 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne Figur 3.5 Fortsat: Årsregnskaber for A/S Rolund Balancer for A/S Rolund (Tkr.) Ult. 2x Ult. 2x1 Ult. 2x2 Ult. 2x3 Ult. 2x4 Aktiver Anlægsaktiver: Grunde og bygninger Tekniske anlæg og mask. Driftsmateriel og inventar Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdninger Varedebitorer Obligationsbeholdning Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital: Aktiekapital Overført fra tidligere år Overført af årets resultat Egenkapital i alt Udskudt skat Gæld: Prioritetsgæld Kassekredit Varekreditorer Selskabsskat Moms, ATP mv. Udbytte for regnsk.året Gæld i alt Passiver i alt

23 Kapitel 3, 3.4 Figur 3.5 Fortsat: Årsregnskaber for A/S Rolund Supplerende oplysninger til regnskaberne (1. kr.) Grunde Ult. 2x1 Ult. 2x2 Ult. 2x3 Ult. 2x4 Anskaffelsessum primo + Køb Salg Anskaffelsessum ultimo Bygninger Ult. 2x1 Ult. 2x2 Ult. 2x3 Ult. 2x4 Anskaffelsessum primo + Køb Salg Anskaffelsessum ultimo Akkum. afskrivninger primo + Årets afskrivning Akkum. afskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo Tekniske anlæg og maskiner Ult. 2x1 Ult. 2x2 Ult. 2x3 Ult. 2x4 Anskaffelsessum primo + Køb Salg Anskaffelsessum ultimo Akkum. afskrivninger primo + Årets afskrivning Akkum. afskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo Driftsmateriel og inventar Ult. 2x1 Ult. 2x2 Ult. 2x3 Ult. 2x4 Anskaffelsessum primo + Køb Salg Anskaffelsessum ultimo Akkum. afskrivninger primo + Årets afskrivning Akkum. afskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo

24 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne Figur 3.6 Specifikation af resultatopgørelser for 2x1 (Tkr.) Produktion Distribution Administration I alt Materialer Arbejdsløn Salgsprovision Reklameomkostninger Gager Husleje Reparation og vedligeholdelse Autodrift Øvrige kapacitetsomk. Afskrivninger, bygninger Afskrivninger tekniske anlæg Afskrivninger, driftsmidler & inventar I alt

25 Kapitel 3, 3.4 Figur 3.7 Resultatopgørelser i dækningsbidragsopstilling 2x1 2x2 2x3 2x4 Omsætning Materialer Arbejdsløn Salgsprovision Variable omkostninger i alt Dækningsbidrag Reklameomkostninger Markedsføringsbidrag Gager Husleje Reparation og vedligeholdelse Autodrift Øvrige kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomk. i alt Indtjeningsbidrag Afskrivninger på bygninger Afskrivninger på tekniske anlæg Afskr. på driftsmat. og inventar Primært resultat før finan.omk Finansielle indtægter Ordinært resultat før finan.omk. Finansielle omkostninger Ord. resultat efter finan.omk. Skat af ordinært resultat Ordinært resultat efter skat Erstatning for kontraktbrud Skat af ekstraordinært resultat Ekstraord. resultat efter skat 67 Nettoresultat der er fordelt således: Udbytte Overført til næste år I alt

26 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne Figur 3.8 Regnegrundlag nøgletal Afkastningsgrad 2x1 18,3 % Egenkapitalens forrent. procent 2x1 31,5 % Overskudsgrad 2x1 1,3 % Formuens omsætningshastighed 2x1 1,8 Dækningsgrad 2x1 37,4 % Kapacitetsgrad 2x1 1,38 Omsætningshastighed debitorer 2x1 5,4 Omsætningshastighed varelager 2x1. 3,6 Omsætningshastighed varekreditorer 2x1 5,2 Index omsætning for 2x x 1 ( ) x x ( ) 34.8 x ( ) x Supplerende nøgletal, ordinær drift: Afkastningsgrad 2x1 18,2 % Overskudsgrad 2x1 1,5 % Formuens omsætningshastighed 2x1 1, x x

27 Kapitel 3, 3.4 Figur 3.9 Analyse af rentabilitet og indtjening Analyse af rentabiliteten 2x1 2x2 2x3 2x4 Primært resultat før fin.omk. Afkastningsgrad Egenkapital forr. procent Overskudsgrad Formuens omsætningshast ,3 % 31,5 % 1,3 % 1, ,4 % 28,4 % 8,8 % 1, ,3 % 27,2 % 8,4 % 1, ,8 % 13,6 % 5,5 % 1,4 Analyse af indtægtsomkostningstilpasningen 2x1 2x2 2x3 2x4 Overskudsgrad Dækningsgrad Index omsætning Index kapacitetsomkostninger Kapacitetsgrad 1,3 % 37,4 % 1 1 1,38 8,8 % 37,5 % ,31 8,4 % 36,7 % ,3 5,5 % 34,1 % ,19 Analyse af kapitaltilpasningen 2x1 2x2 2x3 2x4 Formuens omsætn.hastighed Omsætningshastighed, debitorer Omsætningshastighed, varelager Omsætningshastighed, varekred. Index omsætning Index anlægsaktiver 1,8 5,4 3,6 5, ,7 5, 3,3 4, ,7 4,7 3,2 3, ,4 4,2 3,2 3, Supplerende nøgletal, ordinær drift: Afkastningsgrad Overskudsgrad Formuens omsæthastighed 18,2 % 1,5 % 1,7 15,5 % 8,9 % 1,8 14,4 % 8,4 % 1,7 7,8 % 5,5 % 1,4 I figur 3.8 er af hensyn til dokumentation af beregningerne vist regnegrundlaget for nøgletallene det første år. Endvidere er vist en enkelt indexberegning for året 2X3. Nøgletallene tager udgangspunkt i den primære drift. Det betyder, at obligationerne og deres afkast ikke indgår i beregningerne. Egenkapitalens forrentningsprocent vil imidlertid altid være beregnet på den samlede ordinære drift. Dette forhold følger af, at det i sagens natur ikke vil være muligt at dele egenkapitalen op på forskellige driftselementer. De finansielle indtægter er i det viste eksempel af mindre betydning. 8 Men som tidligere nævnt kan man komme ud for, at 8. Hvis de finansielle indtægter er relativt små, kan man i analysen vælge at fratrække dem i de finansielle omkostninger. Argumentet herfor kunne ud over væsentlighedskriteriet være, at finansielle indtægter og omkostninger i mange tilfælde vil udgøre forbundne kar. 69

28 Analyse af rentabilitet og indtjeningsevne disse indtægter udgør en betydelig del af driftsresultatet. Der kan derfor principielt være grund til som supplement til beregningerne på primær drift at beregne afkastningsgraden, overskudsgraden og formuens omsætningshastighed på den ordinære drift. Som det fremgår af de senere beregnede nøgletal, er forskellen mellem de to nøgletalssæt her så lille, at man kunne have undladt den supplerende beregning. Endelig skal det bemærkes, at der i regnskabet indgår en ekstraordinær indtægt i form af et beløb, der er modtaget i erstatning for kontraktbrud. Denne post holdes som nævnt i det foregående uden for beregningerne. Ved beregningen af kapacitetsgrad og index for kapacitetsomkostninger indgår samtlige kapacitetsomkostninger, dvs. reklameomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Med hensyn til varelagerets omsætningshastighed skal bemærkes, at det kun er de variable produktionsomkostninger, der indgår i tælleren svarende til, at varelageret er vurderet til de variable produktionsomkostninger. Endelig skal bemærkes, at omsætningshastigheden for varekreditorer er beregnet med udgangspunkt i materialeforbruget. Nøgletalsoversigten kan herefter opstilles som vist i figur 3.9. På dette grundlag kan vi foretage følgende vurdering af udviklingen i rentabilitet og indtjeningsevne i A/S Rolund i årene 2x1-2x4: Rentabiliteten i A/S Rolund er i løbet af de fire år blevet stærkt forværret. Især det sidste år er der sket en stærk nedgang, således at såvel afkastningsgrad som egenkapitalens forrentningsprocent ligger på et utilfredsstillende niveau. Nedgangen i afkastningsgraden kan skyldes enten en dårligere indtægts-omkostningstilpasning eller en dårligere formuetilpasning. Det fremgår, at årsagen de tre første år især skal søges i en forringet indtægts-omkostningstilpasning. Dette forstærkes i 2x4, hvor der sker et kraftigt fald i overskudsgraden, samtidig med at kapitaltilpasningen nu også forringes i væsentlig grad. Årsagen til udviklingen i overskudsgraden kan nærmere belyses ved at se på dækningsbidragsudviklingen og kapacitetsomkostningsudviklingen. Det fremgår af dækningsgrad, omsætningsindex og kapacitetsomkostningsindex, at årsagen må søges begge steder. Kapacitetsomkostningerne er gennem de fire år steget relativt mere end omsætningen. Dette skyldes især udviklingen i gageomkostningerne. Samtidig har dækningsgraden de sidste to år været faldende. En væsentlig årsag til det kraftige fald i overskudsgraden i 2x4 må skyldes, at dækningsgraden dette år falder fra 36,7 % til 34,1 %. Årsagerne til dette kan principielt væ- 7