PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004

Transkript

1 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 og forventede resultater for 2003 Tre udvalgte driftsformer

2 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS Alle fotos brugt i publikationen er taget af Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Scanprint UDGIVER: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax

3 Forord Denne publikation omhandler de forventede økonomiske resultater i 2003 og 2004 for de tre mest betydende driftsformer i dansk landbrug. Driftsresultaterne er dermed ikke dækkende for landbruget som helhed, men giver et indtryk af udviklingen på netop disse bedriftstyper. Resultaterne er baseret på fremskrivning af driftsresultater fra kalenderåret 2002 med den forventede udvikling i priser, høstudbytter og effektivitet. Der er regnet på syv forskellige konventionelle bedriftstyper: For planteavlsbedrifter med ca. 150 ha, mælkeproducenter med ca. 150 årskøer samt smågriseproducenter er der foretaget en femdeling efter driftsresultat, og der er beregnet et forventet driftsresultat i 2003 og 2004 for hver af grupperne. Planteavlsbedrifter uden specialafgrøder med ca. 150 ha Planteavlsbedrifter uden specialafgrøder med ca. 275 ha Kvægbedrifter med ca. 80 årskøer Kvægbedrifter med ca. 150 årskøer Smågriseproducenter med ca. 325 årssøer Slagtesvineproducenter med ca producerede slagtesvin Bedrifter med ca. 325 årssøer og ca producerede slagtesvin. Prisgrundlaget for fremskrivningerne stammer for hovedpartens vedkommende fra Dansk Landbrugs Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse på Axelborg. Beregningerne vedrørende prognosen samt udarbejdelse af pjecen er foretaget af konsulent Hans Fink Pedersen, konsulent Hans Gravsholt og afdelingsleder Torben Wiborg. Opsætning og layout er foretaget af sekretær Lene Larsen. Redaktionen er afsluttet den 20. november Skejby, november 2003 Niels Peter Skrubbeltrang 3

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammendrag... 6 Udviklingen i landbrugets driftsresultater... 8 Planteavlsejendomme Produktionsgrundlag Driftsresultater Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Forudsætninger for beregningen Høstudbyttet Ejendomme med malkekøer Produktionsgrundlag Driftsresultater Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Forudsætninger for beregningen Mælkeydelsen og grovfoderudbytter Svineejendomme Produktionsgrundlag Driftsresultater Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Forudsætninger for beregningen Effektivitetsniveau for søer og slagtesvin Kapacitetsomkostninger Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen Regnskabsmaterialet Priser Høstudbytte og effektivitetsniveau Renteudgifter Normtimer Lønningsevne Fremskrivningen

6 Sammendrag I 2003 får heltidssvineproducenterne et resultat, som er en anelse dårligere end kriseåret 1999, på trods af, at den gennemsnitlige svinenotering i 2003 forventes at blive 8,49 kr. pr. kg mod 7,81 kr. pr. kg i Omkostninger ved at producere svin i Danmark er vokset siden 1999, og den gennemsnitlige danske svineproducent skal i dag have omkring 10 kr. pr. kg for at holde konsolideringen positiv. Mælkeproducenterne har desværre også problemer. Mælkeafregningen er sænket i 2003, og i 2004 er der varslet yderligere reduktioner. Til gengæld indføres mælkekvotepræmien på 8,9 øre i 2004, og sammen med den nye mælkeafregningsmodel forventes det at medføre, at mælkeprisen i kalenderåret 2004 ikke falder. Desværre var niveauet kun middelmådigt i forvejen, og det forventede driftsresultat på kr. for heltidsbrugene i 2003 er ikke tilfredsstillende. Planteavlerne forventes at få en fremgang i forhold til 2002, som til gengæld var det dårligste år længe. I 2003 forventes især stigende kornpriser at medføre et driftsresultat på kr. for heltidsplanteavlerne. Derved bliver planteavl den bedste af de traditionelle driftsformer i 2003 målt på driftsresultatet. Driftsresultatet skal aflønne såvel ejerfamiliens arbejdsindsats som den (risikovillige) egenkapital. Niveauer på under kr. årligt er derfor helt uacceptable, når der er tale om heltidsbedrifter. I nærværende pjece vises resultaterne af i alt 7 eksempler på bedriftstyper. Alle beregninger sker med udgangspunkt i driftsregnskaber for 2002, som er indberettet til Dansk Landbrugs Regnskabsdatabase. Prognosen viser, hvilke resultater netop disse bedrifter må forventes at få i 2003 og 2004, Driftsresultater fra landbruget, kr. Forventet Prognose Planteavlsbrug Ca. 150 ha Ca. 275 ha Malkekvægsbrug Ca. 80 årskøer Ca. 150 årskøer Svinebrug Specialiserede smågriseproducenter (ca. 325 årssøer) Specialiserede slagtesvineproducenter (ca slagtesvin) Integrerede brug (ca. 325 årssøer og ca slagtesvin)

7 Arbejdsindsats og aflønning Planteavlsbrug Arbejdsindsats Forventet Prognose normtimer Ca. 150 ha Ca. 275 ha Malkekvægsbrug Lønningsevne, kr. pr. normtime Ca. 80 årskøer Ca. 150 årskøer Svinebrug Specialiserede smågriseproducenter Specialiserede slagtesvineproducenter Integrerede brug og ikke hvad gennemsnittet af alle bedrifter vil opnå. Det gælder dog ikke i prognosen for heltidsbrug, hvor der er kompenseret for strukturudviklingen, således at tallene viser de forventede gennemsnitlige resultater. Som det ses af tabellen til venstre, er der i både 2003 og 2004 tilbagegang for mælkeproducenterne, mens der er fremgang i begge år for planteavlerne. Svineproducenterne når et lavpunkt i 2003, og vender herefter tilbage til lidt bedre resultater, selv om der stadig er langt til et acceptabelt niveau. nærmere er nogle af bedriftstyperne sorteret i fem grupper efter størrelsen af deres driftsresultat. Det drejer sig om smågriseproducenterne, den største af mælkeproducenterne samt den mindste af planteavlerne. For alle tre bedriftstyper er der store variationer fra bedste til dårligste femtedel, og når vi benytter de generelle antagelser i prognosen til at fremskrive disse grupper til 2003 og 2004 øges forskellene. Disse fremskrivninger viser konsekvensen, hvis de enkelte bedrifter forbliver i deres respektive femtedel. Tidligere analyser har vist, at man ikke automatisk for altid tilhører den femtedel, man en gang er havnet i. Måler man i stedet på lønningsevnen, som er langt mere velegnet til sammenligne på tværs af driftsformer og størrelser, ses det, at mælkeproducenter med ca. 150 årskøer i 2003 har den højeste lønningsevne på 69 kroner pr. normtime. I 2004 får de største planteavlere den bedste lønningsevne, men ingen af bedrifterne er i stand til at præstere en lønningsevne på 100 kr. pr. time. Resultaterne inden for hver enkelt gruppe varierer meget. For at kunne analysere denne variation Uanset driftsform vil dårligste femtedel få en stor opgave i at overbevise relevante samarbejdspartnere om, at bedriften er rentabel på langt sigt. Den bedste femtedel har omvendt vist vilje og evne til at opnå gode resultater, og på disse bedrifter er investeringerne store, mens omkostningerne og gældsprocenten er lave. Bedste femtedel af mælkeproducenterne kunne klare sig med en mælkepris, som er 44 øre lavere end nu, og de er med til at bevise, at der fortsat er en fremtid for mælkeproduktionen i Danmark. 7

8 Udviklingen i landbrugets driftsresultater I tabel 1 vises de forventede resultater i 2003 for heltidsbrug indenfor mælkeproduktion, svineproduktion og planteavl på baggrund af de prisforventninger, som er beskrevet senere i denne pjece. Resultaterne er sammenvejet til et forventet gennemsnitligt resultat for disse heltidsbrug. Der er ikke beregnet resultater for de alsidige brug, så det forventede resultat kan ikke fortolkes som det gennemsnitlige resultat for alle heltidsbrug. De analyserede grupper af bedrifter udgjorde 89 pct. af heltidsbedrifterne i Driftsresultatet er det resultat, virksomheden giver til aflønning af egenkapital og ejerfamiliens arbejdsindsats. Ejerfamiliens arbejdsindsats er i 2002 opgjort til gennemsnitligt timer på disse brug. For heltidsbrugene bør driftsresultatet derfor afspejle en rimelig aflønning til en ejerfamilie, der udover at påtage sig et lederansvar på ejendommen også påtager sig en væsentlig risiko. Hertil kommer så aflønning af egenkapital, som ganske vist er risikovillig, men trods alt set over en årrække skal have en rimelig forrentning. Prognosen viser, at heltidsplanteavlernes driftsresultat forbedres markant i Det skyldes især de stigende kornpriser, og det er opnået selv om vinterhvede og vårbyg skuffede i Planteavlerne har - ligesom alle andre - haft gode muligheder for at omlægge de faste lån i første halvdel af 2003, og rentetilpasningen i december 2002 gav også en besparelse på rentetilpasningslånene i forhold til Der har desuden været en tendens til stigende brug af rentetilpasningslån i landbruget, hvilket også har medført en besparelse, men naturligvis også en større finansiel risiko. Samlet set har landbruget 65 mia. kr. i rentetilpasningslån (kun realkredit) pr. 3. kvartal 2003, eller 40 pct. af den samlede realkredit gæld. En stigning på 4 procentpoint siden nytår. Heltidskvægbrugene er presset af de faldende mælkepriser i 2003, og vi forventer et fald fra i 2002 til kr. i 2003 på trods af en stigning i mælkeydelsen på 2,6 pct. Reduktionen sker på trods af, at kraftfoderprisen i 2003 er faldet en smule, og at oksekødspriserne har været konstante. Desuden har der fortsat været støtte til BSE foranstaltninger i 2003, som falder bort i Mælkeproducenterne bliver som de øvrige landbrug også hjulpet af en lavere rente. Heltidssvinebrugene har haft en hård periode med lave svinepriser i 2003, og det påvirker naturligvis driftsresultatet. Målt som kalenderår forventes en svinenotering på 8,49 kr. pr. kg i 2003, et fald på Tabel 1. Landbrugets driftsresultater , heltidsbrugene Forventet kr. pr. heltidsbrug Planteavlsbrug Malkekvægsbrug Svinebrug Gennemsnit af ovenstående

9 Tabel 2. Skøn over heltidsbrugenes driftsresultater for 2004 Gennemsnit Forventet Skøn for kr. Planteavlsbrug Malkekvægsbrug Svinebrug ,02 kr. siden I 2003 forventes det at disse brug får et negativt driftsresultat på kr. Resultatet i 2003 bliver kun nået, fordi prognosen indregner, at svineproducenterne (som i 1999) er i stand til at spare 4 pct. på kapacitetsomkostningerne pr. produceret enhed - i praksis en besparelse som er særdeles vanskelig at nå. Hvis man kan regne med, at vi er på vej mod en normalisering af afregningen, må det konkluderes, at lavkonjunkturen denne gang ikke medførte helt så lave priser som sidst, men derfor er der alligevel gravet store huller i mange bedrifters likviditet. Sammenvejes de tre bedriftstyper efter en anslået udvikling i antallet af bedrifter fås et forventet driftsresultat på kr. i Det er endnu lavere end 1999, som ellers var slemt nok, men til forskel fra da har både svine- og mælkeproducenterne problemer i Som det ses i tabel 2, lå de gennemsnitlige driftsresultater fra 1998 til 2002 omkring kr. årligt for alle heltidsbedrifterne. I 2004 forventes planteavlernes resultat yderligere at blive forbedret til kr. Det skyldes, at der forventes bedre udbytter i 2004 end i 2002 og 2003, samt at der i andet halvår af 2004 fortsat forventes gode priser på planteprodukter, ikke mindst set i forhold til første halvår Udbytterne på salgsafgrøder er fremskrevet med 1 pct. årligt, men det bliver spændende at se, om man kan opnå de gode udbytter under de nuværende kvælstofnormer. Det bør i den sammenhæng nævnes, at en evt. Vandmiljøplan III ikke er indregnet i prognosen. Renten på rentetilpasningslånene skal refinansieres sidst på året, og aktuelt ser det ud til, at man igen i 2004 nyder godt af en rentesænkning. Mælkeprisen forventes at falde med 9 øre fra 2003 til Til gengæld indføres mælkekvotepræmien fra 2004 med en værdi på 8,9 øre pr. kg mælkekvote. Oksekødpriserne forventes i det store og hele uændrede i forhold til Der forventes samtidig en fortsat strukturudvikling i sektoren, som gør bedrifterne større. Det øger omsætningen og dækningsbidraget, men også omkostningerne. BSE kompensationen på ca kr. på en heltidskvægbedrift falder bort i Renteniveauet falder igen en anelse, men der er ikke udsigt til store omlægningsbølger igen i Det samlede driftsresultat forventes derfor at ende på kr. i et fald på kr. i forhold til 2003, og et efterhånden alt for lavt niveau. Det indikerer, at strukturudviklingen ikke vil tage af foreløbig, men også at mælkeproducenterne må tage fremtiden op til overvejelse, og med udsigten til EU reform der kan træde i kraft allerede i 2005, skal den enkelte beslutte, hvor fremtiden skal ligge. Svinebedrifterne kan se frem til en bedre svinenotering i 2004, hvor årsgennemsnittet forventes at blive 9,30 kr. inkl. efterbetaling. Det forbedrer driftsresultatet fra kr. til kr., dog kun fordi der fortsat forventes tilbageholdenhed hvad angår kapacitetsomkostningerne. Der vil derfor være behov for en yderligere forbedring, hvis den gennemsnitlige svineproducent skal have en fornuftig forretning ud af svineproduktionen. 9

10 Planteavlsejendomme Produktionsgrundlag Såvel årets resultat som prognosen er baseret på resultater fra regnskaberne for Der er udvalgt to grupper af konventionelle planteavlsbedrifter med et areal på henholdsvis 156 og 273 ha. Bedrifterne er udvalgt således, at de ikke har væsentlig produktion af hverken kartofler eller sukkerroer, og med undtagelse af en meget lille produktion af slagtesvin er der ingen husdyr på bedrifterne. Hermed repræsenterer bedrifterne den form for planteavl, som må forventes at blive fremherskende efter, at Fischler-reformen har reduceret støtten til produktion af kartofler, og efter en sukkerreform, der ventes inden længe. Om det bliver muligt at levere tilfredsstillende resultater på denne type bedrifter vil derfor afgøre, om rene planteavlsbrug fortsat kan eksistere i Danmark som heltidsbrug. Bedrifterne er udtrukket af Dansk Landbrugs Regnskabsdatabase, som er baseret på driftsregnskaber indberettet fra lokale regnskabskontorer. Kun helttidsbrug indgår i udtrækket. De nærmere definitioner på udtrækket kan læses i afsnittet Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen. Prognosen viser hvilke resultater netop disse brug må forventes at få i 2003 og 2004, og ikke hvad resultatet bliver for alle planteavlsbrug. Arealfordelingen fremgår af tabel 3 nedenfor. Begge bedriftstyper har omtrent samme fordeling mellem afgrøderne i sædskiftet. De samlede landbrugsaktiver er 13,8 mio. kr. hos de mindste bedrifter og 24,7 mio. kr. hos de største. Kapitalgrundlaget pr. ha er dermed næsten ens på de to bedriftstyper. Tabel 3. Produktionsgrundlag på planteavlsejendomme Ca. 150 ha Ca. 275 ha Arealanvendelse 2002 Ha Korn Markfrø Raps 5 10 Ærter 5 8 Fabriksroer og kartofler 1 3 Andre afgrøder 6 6 Brakareal Areal i alt Kapitalindsats ultimo kr. Fast ejendom Besætning og beholdninger Inventar I alt Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer

11 Tabel 4. Driftsresultater for planteavlsbrug med ca. 150 ha Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne For årene 2003 og 2004 indregnes der en produktionsudvidelse på bedrifterne på 2 pct. årligt uden yderligere forbrug af arbejdskraft. Det svarer til en fortsat udvidelse i samme takt som hidtil på disse bedrifter, og svarer også til omfanget af investeringer. Prognosen beskriver derfor, hvilket resultat man må forvente af netop disse bedrifter i 2003 og Driftsresultater Driftsresultaterne for gruppen af planteavlsbedrifter med 150 ha fremgår af tabel 4. På grund af stigende produktionsomfang, bedre priser på korn og raps samt ikke mindst bedre udbytter øges bruttoudbyttet med ca kr. i 2003 og yderligere kr. i Stykomkostningerne stiger kun med i 2003 og yderligere kr. i Samlet set medfører det, at dækningsbidraget forbedres med kr. i 2003 og yderligere kr. i Kapacitetsomkostningerne følger som udgangspunkt prisudviklingen i resten af samfundet, og da de desuden øges på baggrund af det øgede produktionsomfang, stiger kapacitetsomkostningerne med kr. i I 2004, hvor energipriserne forventes at falde, og ejendomsskatten også falder pga. Finansloven, forventes kun en stigning i kapacitetsomkostningerne på kr. Rentebelastningen forventes kun at stige med kr. i 2003 og i Det skyldes, at det i 2003 har været muligt at omlægge en del fastforrentede lån, og at renten på kortrentelånene er faldet i forhold til I 2004 sker der yderligere et lille fald i den korte rente, men det tyder ikke på, at det igen bliver muligt at nedkonvertere de faste lån. Endelig øges gælden på bedrifterne, idet der investeres mere, end der opspares i den løbende drift. Samlet set forbedres driftsresultatet for denne bedriftstype med kr. fra 2002 til 2003 og yderligere kr. i Det ser dermed ud til, at planteavlsbedrifterne igen får en smule luft, efter de meget dårlige resultater i Men niveauet er hverken i 2003 eller 2004 tilstrækkeligt til at sikre bare en nogenlunde betaling for ejerens indsats, og da slet ikke til at forrente den investerede kapital. Resultaterne sikrer nogenlunde, at de nuværende ejere, der i gennemsnit er 50 år, kan blive i erhvervet indtil pensionsalderen og satse på, at jordpriserne i det mindste ikke falder i de sidste ti år. Til gengæld er det umuligt for nye landmænd med en gennemsnitlig effektivitet at etablere sig som planteavlere, når egenkapitalen er erstattet af fremmedkapital, der som bekendt forlanger et bedre afkast, end ejeren åbenbart er tilfreds med. 11

12 Tabel 5. Driftsresultater for planteavlsbrug med ca. 275 ha Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Driftsresultaterne for gruppen af planteavlsbedrifter med 275 ha fremgår af tabel 5. Mønsteret er det samme som for gruppen af mindre planteavlere, men niveauet er anderledes. Denne gruppe af bedrifter opnåede i 2002 et driftsresultat på kun kr. I 2003 viser beregningen, at resultatet forbedres til kr., mens der i 2004 forventes et resultat på kr. I løbet af de to år sker der dermed en markant forbedring af resultatet. Desværre er bedrifterne fortsat langt fra at aflønne ejerens arbejdsindsats på et rimeligt niveau, og da slet ikke egenkapitalen, som i 2002 er på ca. 8 mio. kr. Lønningsevnen repræsenterer som bekendt den aflønning, der er tilbage til betaling af de timer, der skal til for at drive en bedrift, uanset om arbejdet passes af ejer eller af ansatte. Hele landbrugskapitalen er aflønnet med en standardsats på 4 pct., og dermed elimineres forskelle, der skyldes variation i gældsprocenten eller ejerens arbejdsindsats. Lønningsevnen som resultatmål gør det muligt at sammenligne bedrifter på tværs af størrelser og driftsform. Også målt på lønningsevnen sker der en forbedring på planteavlsbedrifterne. Den mindste bedriftstype havde i 2002 en lønningsevne på 26 kr. pr. normtime. Det tal stiger i 2003 til 33 kr., og 60 kr. i Den største af planteavlsbedrifterne stiger fra 42 kr. pr. normtime i 2002 til 58 kr. i 2003 og 98 kr. i Ingen af disse timesatser har en værdi, som sikrer en aflønning på niveau med en faglært arbejder, og dertil kommer, at landmanden påtager sig en betydeligt større risiko. Indtjeningen bliver dermed klart for lav i forhold til, hvad man som selvstændig erhvervsdrivende rimeligvis må forvente. De store bedrifter opnår ganske vist en lidt bedre lønningsevne end de mindste, men heller ikke her er niveauet tilstrækkeligt. Følsomhedsberegninger På planteavlsbrug med ca. 150 ha vil en 10 pct. ændring i priserne på alle salgsafgrøder ændre driftsresultatet i 2004 med kr. Hvis alene kornpriserne ændres med 10 pct., vil det rykke driftsresultatet med kr. på disse bedrifter. En ændring i renten på rentetilpasningslånene på 1 procentpoint vil i gennemsnit betyde kr. for disse bedrifter. For de store planteavlsbedrifter vil de tilsvarende tal være , kr. og kr. Variation i driftsresultaterne Som det ses af figur 1, er der stor variation inden for gruppen af planteavlere med ca. 150 ha. Figu- 12

13 ren er baseret på en beregning, hvor bedrifterne indledningsvist er inddelt i fem lige store grupper efter driftsresultatet i Herefter er der for hver enkelt af de fem grupper foretaget en fremskrivning med samme forudsætninger, som er anvendt ovenfor. Der vises det driftsresultat, som bedrifterne opnår, såfremt de fem grupper hver især opnår den gennemsnitlige udvikling i produktivitet og produktionsomfang i 2003 og I beregningerne bliver konsolideringen enten brugt til at reducere gælden, eller der må lånes til at dække negativ konsolidering. Det betyder, at renteudgifterne vokser mest på brug med dårlige resultater. I 2002 er forskellen mellem bedste og dårligste gruppe på kr. Når man analyserer forskellene mellem grupperne, så viser det sig, at der er to måder at tjene penge på. Bedste gruppe har i sammenligning med næstbedste gruppe stor volumen, 50 ha mere, en mio. mere i salg af afgrøder, men også store omkostninger. Næstbedste gruppe kan nøjes med de halve kapacitetsomkostninger, selv om de har 72 pct. af bedste gruppes areal. Også på finansieringssiden holdes udgifterne nede, og samlet set kan denne gruppe af bedrifter opnå et fornuftigt resultat på et lille produktionsgrundlag. Ejerne i næstbedste gruppe kan ikke fastholde denne omkostningsstruktur, hvis de vælger en udvidelsesstrategi, der indebærer øgede investeringer og omkostninger. Derfor lever de godt, men på lånt tid, og bedrifterne vil formentlig blive solgt til nedlæggelse som planteavlsbrug, når de nuværende ejere ikke længere ønsker at drive dem. For planteavlsbedrifterne er forbedringen i konjunkturerne så god, at alle fem grupper forbedrer deres resultat, på trods af at den ringeste femtedels gældsbyrde efterhånden bliver meget betydelig. Næstdårligste femtedel løfter sig lige akkurat over nulpunktet i 2004, og får et positivt driftsresultat. Bedste femtedel opnår en markant forbedring af resultatet i perioden, og i 2004 kan denne gruppe forvente et driftsresultat på kr. Ved uændrede ejendomspriser har disse bedrifter ifølge prognosen en gældsprocent på 38 ultimo 2004 mod 41 ultimo Forudsætninger for beregningen Prisen på korn faldt i 2002 som følge af stærkt øget import fra Sortehavsregionen. I 2003 blev samme Figur 1. Planteavlsbedrifter opdelt efter driftsresultat Driftsresultat, kr Bedrifter med ca. 150 ha Gruppe 13

14 Tabel 6. Salgspriser på planteprodukter - - Forventet Afgrøder Kr. pr. hkg, ekskl. arealtilskud Byg Hvede Alm. rajgræs Raps Ærter Indeks 2002 = 100 Vejet gennemsnit Produktpriser 96,5 104,7 104, ,3 108,7 Hektarpræmie 97,6 98,0 102, ,2 103,5 region sammen med det centrale Europa ramt af tørke, og det reducerede udbuddet af korn så kraftigt, at prisen steg til over 90 kr. pr. hkg. Dette fik Landbrugskommissær Fischler til omgående at halvere brakprocenten til 5 i Det havde for planteavlerne været betydeligt bedre, hvis man havde fastholdt brakprocenten på 10, og dermed forhåbentlig også fastholdt de højere priser. Der er nu en betydelig risiko for, at man vil genopdyrke det halve brakareal og på grund af de faldende priser alligevel ikke tjene mere, end hvis man havde bibeholdt brakarealet, og til gengæld fastholdt højere priser på afgrøderne. Udviklingen er heller ikke miljømæssigt attraktiv, idet brakarealerne mange steder er anvendt til at tilbageholde kvælstof, og er blevet tilholdssteder for en lang række fugleog dyrearter. Lige nu (4. kvartal 2003) er kornprisen steget med kr. i forhold til 2002, men målt på kalenderåret forventes den gennemsnitligt afregnede kornpris kun at stige med 4-5 kr. I 2004 forventes kornprisen at falde igen omkring høst, men da prisen indtil da vil være høj, ventes den gennemsnitligt afregnede pris i 2004 kun at falde en smule. Prisen på handelsgødning faldt med 10 pct. i 2002 og yderligere 3 pct. i I 2004 forventes en Lige nu (4. kvartal 2003) er kornprisen steget med kr. i forhold til 2002, men målt på kalenderåret forventes den gennemsnitligt afregnede kornpris kun at stige med 4-5 kr. 14

15 Figur 2. Priser på udsæd, handelsgødning og planteværn Indeks 115 Indeks 2002 = Skøn Udsæd 110 Planteværn Gennemsnit Handelsgødning Kilde: Dansk Landbrug, Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse stigning på ca. 5 pct. Prisen på planteværn forventes at stige med ca. 3 pct. årligt, hvilket betyder, at udgifterne til udsæd, planteværn og gødning forventes at være omtrent uændret i 2003, mens de vil stige med 4 pct. i 2004 (figur 2). Høstudbyttet Tabel 7 viser høstudbyttet fra 2000 til 2004, hvor det forventede udbytte i 2004 er fastlagt ud fra udbytterne i Det er antaget, at der bliver en udbyttefremgang på 1 pct. pr. år med udgangspunkt i gennemsnittet i de seneste seks kendte år. Udbyttet i 2003 stammer fra den foreløbige høstopgørelse fra Landscentret, Planteavl, som for de fleste afgrøders vedkommende er på samme niveau som i Vinterraps og vinterbyg fik gode udbytter i 2003, mens vinterhvede, vårbyg og ærter gav mindre end forventet. Samlet set har dansk landbrug de seneste år haft svært ved at øge udbytterne i samme takt som tidligere. I prognosen er der antaget en udbyttestigning, men hvis den reelle forklaring er manglende kvælstof til afgrøderne, er det ikke sikkert, at stigningen kan nås. Tabel 7. Høstudbytte pr. ha for salgsafgrøder - - Forventet Afgrøder Vårbyg Hkg pr. ha Hvede Alm. rajgræs Vinterraps Ærter

16 Ejendomme med malkekøer Produktionsgrundlag Der regnes på to forskellige bedriftsstørrelser med mælkeproduktion. Den ene bedrift har i 2002 ca. 80 årskøer og 87 ha. Den anden bedrift har ca. den dobbelte størrelse årskøer og 151 ha. Begge bedrifter drives konventionelt, og har kun køer af stor race. Bedrifterne er udtrukket fra Dansk Landbrugs regnskabsdatabase, og de nærmere kriterier kan ses i afsnittet om forudsætninger for prognosen. De to bedrifter er typiske eksempler på danske mælkeproducenter. Den store bedrift har gennemført væsentlige investeringer inden for de seneste år, og 89 pct. af køerne på disse bedrifter går i løsdriftsstalde. I 2002 investerede den største gruppe i gennemsnit 1,4 mio. kr. i bedriftsudvidelser (især køb af kvote, inventar og kostalde). De mindste bedrifter svarer ret præcist til den gennemsnitlige størrelse i Danmark og investerede i kr. i bedriften. Bedrifterne med ca. 150 køer dyrker 36 ha eller 22 pct. af arealet med salgsafgrøder, mens resten bruges til at producere grovfoder. Bedrifterne med 80 køer har i gennemsnit 23 ha med salgsafgrøder, svarende til godt 25 pct. Mælkeydelsen på de to bedriftseksempler er næsten ens. Begge bedriftstyper sælger ca kg mælk pr. årsko. Landbrugskapitalen på de mindste brug er 10,0 mio. kr., mens den er 18,9 mio. kr. på de største. Målt pr. årsko er landbrugskapitalen stort set ens. Gældsprocenten er 70 for de store brug og 67 for de små. Tabel 8. Produktionsgrundlag på ejendomme med malkekøer, stor race Ca. 80 Ca. 150 årskøer årskøer Arealanvendelse 2002 Ha Korn og andre salgsafgrøder Helsæd Majs Græsareal Brakareal 6 12 Areal i alt Husdyr i 2002 Antal Årskøer Slagtekalve produceret Kapitalindsats ultimo kr. Fast ejendom Besætning og beholdninger Inventar I alt Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer

17 Tabel 9. Driftsresultater for kvægbrug med ca. 80 årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Der kan være en fejlkilde i afsættet ved det, at de store bedrifters resultat i 2002 kan være for dårligt på grund af kraftige investeringer, der kan have resulteret i et indkøringstab. Da prognosen er baseret på regnskabsresultater fra dette år, vil det afspejles videre frem. Imidlertid forventes der også i prognoseperioden store investeringer, og dermed vil der formentlig fortsat være et indkøringstab. De aktuelle tal er derfor det bedste skøn på nuværende tidspunkt. I prognosen er der indregnet en produktionsudvidelse på 4 pct. årligt på begge bedriftstyper, og der er afsat midler til investeringer, der modsvarer denne.der er regnet med en forbedring i arbejdsproduktiviteten på 2 pct. årligt på begge typer bedrifter. Driftsresultater I 2002 opnåede de mindste bedriftstyper et driftsresultat på knap kr., mens de store tjente godt kr. I 2003 forventes bedrifterne med 80 køer at forbedre dækningsbidraget med kr. på trods af en faldende mælkepris. Det skyldes især, at bedrifterne udvider produktionsomfanget med 4 pct. (dvs. tre køer og tre ha årligt), for hvis produktionsomfanget var fastholdt i 2003 ville dækningsbidraget være faldet med kr. I 2004 forventes dækningsbidraget yderligere at stige med kr. Bedriften med 150 årskøer har gennemført væsentlige investeringer inden for de seneste år, og 89 pct. af køerne på disse bedrifter går i løsdriftsstalde. I 2002 investerede den største gruppe i gennemsnit 1,4 mio. kr. i bedriftsudvidelser. 17

18 Tabel 10. Driftsresultater for kvægbrug med ca. 150 årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Bedrifterne med 150 køer forventes at forbedre dækningsbidraget med kr. i 2003, og yderligere kr. i Som ved de mindste bedrifter skyldes en væsentlig del af ændringen, at man udvider produktionsomfanget, for med de anvendte forudsætninger om priser og produktivitet ville dækningsbidragene være faldet med kr. i 2003 og yderligere kr. i 2004, såfremt produktionsomfanget var holdt konstant. Bevægelsen i dækningsbidragene kan forklares med et fald i mælkeprisen i kalenderåret 2003 på ca. 8 øre, og et fald i mælkeprisen på yderligere 9 øre i Faldet i 2004 er en smule større, men til gengæld kompenserer den nye mælkeafregningsmodel afregningen med et par øre. Der introduceres en kvotepræmie i 2004 på 8,9 øre, som dermed netop kompenserer for mælkeprisfaldet i forhold til Mælkeydelsen pr. årsko forventes at stige med godt 200 kg mælk pr. årsko i 2003, og 2 pct. eller ca. 170 kg EKM pr. årsko yderligere i Ændringen i 2003 er baseret på foreløbige data fra ydelseskontrollen i 2003, mens ændringen i 2004 er skønnet. Endelig forventes oksekødsprisen for ungtyre at være den samme i 02, 03 og 04, mens prisen på udsætterkøer falder med ca. 4 pct. over de to år. Ændringen på 4 pct. er sammensat af en lille prisstigning, og bortfald af BSE kompensationen. Kraftfoderomkostningerne er faldet med ca. 3 pct. i 2003, men forventes i 2004 at stige tilsvarende. Sammen med produktionsudvidelsen forklarer det de kraftigt stigende stykomkostninger. Samlet set forventes kapacitetsomkostningerne på kvægbedrifterne at stige, selv om beregningerne er behæftet med en stor usikkerhed. Det er nemlig noget uklart, hvordan man vælger at imødegå de kommende prisændringer og EU-reformen, og på nogle bedrifter vil man utvivlsomt satse hårdt på en nedslidningsstrategi. På bedriften med 80 årskøer forventes en stigning på kr. i 2003 og yderligere kr. i 2004, svarende til henholdsvis 650 og 588 kr. pr. årsko. På bedriften med 150 årskøer forventes en stigning på kr. i 2003 og yderligere kr. i 2004, svarende til henholdsvis 649 og 596 kr. pr. årsko. Finansieringsomkostningerne stiger også. Dels var der i 2002 en negativ konsolidering for begge bedriftstyper, og dels er der investeret kraftigt. Samlet set reducerede kvægbrugene i Danmark den gennemsnitligt betalte rente i 2002 med 0,6 pro- 18

19 centpoint til 6,1 pct. I 2003 forventes et fald i næsten samme størrelsesorden. Det medvirker til, at finansieringsomkostningerne kun stiger med kr. i 2003 på de mindste bedrifter og kr. på de største. I 2004 vil kortrentelånene sikre en yderligere reduktion i renteniveauet, men det ser til gengæld ikke ud til, at der bliver anledning til at omlægge de øvrige lån endnu en gang. Derfor falder den gennemsnitlige rente kun en smule, og da gælden vokser, medfører det en stigning i finansieringsomkostningerne på kr. på de mindste brug og kr. på de største (tabel 9 og 10). Når det hele lægges sammen, bliver driftsresultaterne som vist i tabel 9 og 10. De store brug, som rammes hårdest af mælkeprisfaldet, kommer kr. dårligere ud i 2003, og får et resultat på kun kr. i Brugene med 80 årskøer går også tilbage, og forventes at opnå et driftsresultat på kr. i 2003 og kr. i Resultatet vil stille store krav til mælkeproducenternes evner som driftsledere der skal findes veje til at opnå de effektivitetsforbedringer, som skiller de bedste fra de dårlige, og der skal sættes fokus på at udnytte de muligheder for en økonomisk og biologisk optimering, som EU-reformen animerer til. Endelig må man sande, at antallet af mælkeproducenter vil falde kraftigt de kommende år. For de, som har evne og ikke mindst viljen til at klare sig igennem de kommende år, ser det ud som om, at tilpasningsmulighederne i fremtiden bliver bedre end i dag. Med en forventet lavere pris på mælkekvote i fremtiden bliver en udvidelse også billigere at gennemføre, og såfremt kvoten bliver helt gratis, kan der måske blive mulighed for at fylde staldanlæggene samme år, de bygges. Det vil have mange fordele, for det er i mange tilfælde først, når man får byggeprojektet helt ud af hovedet, at man kan koncentrere sig fuldt ud om at optimere den daglige drift. Samlet set reducerede kvægbrugerne i Danmark den gennemsnitligt betalte rente i 2002 med 0,6 procentpoint til 6,1. I 2003 forventes et fald i næsten samme størrelsesorden. 19

20 Følsomhedsberegninger Hvis prognosen holder, vil begge bedriftstyper i 2004 få det dårligste driftsresultat i over ti år. For de største brug kan man fortsat håbe, at udgangspunktet 2002 var præget af indkøringstab, og udviklingen i mælkeydelsen i 2003 antyder da også, at det går stærkt fremad. I 2004 har vi ikke turdet prognosticere en ydelsesstigning på mere end 2 pct. Gennemsnittet for de seneste seks år har været 2,1 pct., og i 2003 forventes en stigning på 2,6 pct., så der kan være håb om en større stigning. Hvis bedrifterne med 150 køer opnår 3 pct. stigning i stedet for 2 pct., vil de opnå et driftsresultat i 2004 på kr. - en forbedring på ca kr. Såfremt mælkeprisen bliver 10 øre anderledes end forudsat, vil det ændre driftsresultatet med kr. på de store brug. 10 pct. ændring i oksekødspriserne betyder kr. i driftsresultatet, mens 10 pct. ændring i kraftfoderpriserne ændrer driftsresultatet med kr. Bedriften med 80 årskøer vil forbedre driftsresultatet med kr., såfremt det lykkes at hæve mælkeydelsen med 3 pct. i stedet for 2 pct. 10 øres ændring i mælkeprisen medfører en ændring af driftsresultatet på kr., mens 10 pct. ændring af oksekødspriserne kan forskyde driftsresultatet med kr. Endelig vil en ændring i kraftfoderpriserne på 10 pct. i forhold til det, prognosen forventer, medføre en ændring af driftsresultatet på kr. Ved en ændring i forhold til den forventede rente på rentetilpasningslån på 1 procentpoint i 2004, vil driftsresultatet påvirkes med kr. på de små og kr. på de store kvægbrug. Variation i driftsresultaterne Når man opdeler bedrifterne med ca. 150 årskøer i fem grupper efter driftsresultat, kommer der en del interessante forskelle frem. Som det kan ses i figur 3, er der i 2002 en variation i driftsresultatet på godt 1 mio. kr. mellem de to ydergrupper. Forskellene skyldes ikke, at der er flere køer i nogen af grupperne, alle fem grupper har fra årskøer. Til gengæld er der en tendens til, at de to dårligste grupper har størst areal. Arealet bruges til at dyrke salgsafgrøder, men dårligste gruppe markerer sig også ved at have mere majs og mindre sædskiftegræs. De to dårligste grupper markerer sig også ved at have forpagtet mest jord - 60 ha ud af i gennemsnit 167 ha. Den vigtigste forklaring på forskellene i dækningsbidraget mellem grupperne er, at de bedste grupper har en noget højere mælkeydelse end de dårlige. Bedste gruppe opnår kg EKM mælk pr. årsko mens dårligste gruppe kun får kg, og der er hverken økologiske eller Jersey køer på no- 10 pct. ændring i kraftfoderprisen ændrer driftsresultatet med kroner på bedrifterne med 150 årskøer og kroner på bedrifterne med 80 årskøer. 20

21 Figur 3. Kvægbedrifter opdelt efter driftsresultat Driftsresultat, kr Bedrifter med ca. 150 årskøer Gruppe gen af bedrifterne. Bedste gruppe har et bruttoudbytte fra kvæg, der er kr. større end dårligste, og samme forskel føres helt ned til dækningsbidraget. Forskellen øges med kr. på kapacitetsomkostningerne. Endelig betaler dårligste gruppe både kr. mere i forpagtningsafgift, og har kr. i større renteudgifter. I figur 3 vises resultaterne for kvægbedrifterne opdelt i fem grupper efter driftsresultatet i Der er desuden udarbejdet en prognose for hver enkelt af de fem grupper i såvel 2003 som Prognosen er for hver enkelt af de fem grupper udarbejdet med samme forudsætninger som ovenfor. Dermed tager prognosen ikke hensyn til, at den ringeste gruppe ofte er en gruppe med store investeringer og et væsentligt indkøringstab, som forhåbentlig forsvinder året efter. På samme måde er der heller ikke taget hensyn til, at den bedste gruppe typisk også har de største produktivitetsforbedringer, og derfor kan netop denne gruppe overraske positivt. Med andre ord skal man tage fremskrivningerne som en indikation af konsekvensen ved at fortsætte den nuværende linie, mere end et skøn for hvordan det rent faktisk kommer til at gå. Landscentrets analyse fra 2002 af vandringen mellem grupperne viste heldigvis, at der er en stor bevægelse mellem grupperne. Man er med andre ord ikke dømt til at blive i den dårligste gruppe for altid, fordi man har været der et år. Figuren viser, at det går tilbage for alle grupper i 2003 og 2004, men der er væsentlig forskel på, hvor stor tilbagegangen er. I løbet af de to år reduceres driftsresultatet for bedste femtedel med kr. til et plus på kr. Den ringeste femtedel forringer driftsresultatet med kr. over de to år, og ender med et resultat på kr. i Bedste gruppe investerede i ,25 mio. kr. i landbrugsaktiver, og havde ved årets udgang en gældsprocent på 61. Målt som konsolideringsnulpunkt kan disse bedrifter leve med en reduceret mælkepris på 44 øre pr. kg, og endda opnå positiv konsolidering. Når resultatet ses i lyset af markedsændringerne i EU-reformen og i mælkereformen, viser det sig, at der er en gruppe af mælkeproducenter, der kan producere under de nye vilkår, og endda tjene penge på det. 21

22 Tabel 11. Priser på mælk, oksekød og kraftfoder - - Forventet Kr. pr. kg Mælk med 4,2 pct. fedt 2,41 2,47 2,55 2,53 2,45 2,45 Udsætterkøer, slagtet vægt 14,00 14,60 12,25 12,25 12,15 11,75 Ungtyre, kg, slagtet vægt 18,00 18,84 15,85 16,22 16,21 16,20 C-blanding 1,36 1,41 1,62 1,68 1,63 1,68 Forudsætninger for beregningen Mælkeprisen i 2002 var 253,3 øre pr. kg mælk med 4,2 pct. fedt og 3,4 pct. protein, mens årsgennemsnittet for 2003 forventes at blive 245 øre. I 2004 forventes mælkeprisen at falde med yderligere 9 øre, men til gengæld introduceres kvotepræmien på 8,9 øre, som dermed forventes netop at neutralisere prisfaldet (figur 4). Tallet er baseret på, at der ikke kommer yderligere prisfald i fjerde kvartal af Oksekødpriserne faldt med ca. 16 pct. i 2001, hvor både mund- og klovsyge og BSE prægede markedet. Markedssituationen er blevet bedre siden da, men til gengæld falder BSE kompensationen væk i Det er indregnet i oksekødsprisen i tabel 11. Figur 4. Priser på mælk og kvægfoder samt bytteforholdet Indeks Indeks 2002 = Skøn Kvægfoder *) Mælk Bytteforhold *) Vejet gennemsnit af korn og C-blanding. Kilde: Dansk Landbrug, Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse 22

23 En optimal udnyttelse af kapaciteten forbedrer driftsresultatet Mælkeydelsen og grovfoderudbytter Mælkeydelsen forventes at stige med 2,6 pct. i 2003, og i 2004 forventes en stigning på 2,0 pct. Udbyttet af majs var i 2003 noget ringere end i rekordåret 2002, mens udbyttet af græs lå på samme niveau som året før. Det forventede udbytte af majs i 2004 er sat til FE pr. ha ud fra en fremskrivning med en forventet udbyttestigning på 1 pct. årligt. Ved samme forudsætninger er udbyttet på slætgræs og helsæd sat til FE pr. ha. Tabel 12. Mælkeydelse pr. årsko og nettoudbytte pr. ha for majs og græs - - Forventet Kg EKM pr. årsko Grovfoder FE pr. ha Majs Græs og helsæd

24 Svineejendomme Produktionsgrundlag I år beregnes en prognose for svineproduktionen for tre typer af bedrifter: En specialiseret smågriseproduktion, en specialiseret slagtesvineproduktion og en integreret bedrift. Bedriftstypen med søer og produktion af smågrise har en produktion på 326 årssøer og 85 ha og producerede i 2002 ca smågrise og godt 500 slagtesvin. Ultimo 2002 var landbrugsaktiverne 12,1 mio. kr. og gældsprocenten 75. Slagtesvineproducenterne producerede slagtesvin i 2002, og havde et areal på 113 ha. Ultimo året var landbrugsaktiverne 12,0 mio. kr., og gældsprocenten 66. De integrerede brug er væsentlig større, idet de har en produktion på 315 årssøer og 156 ha. I 2002 solgte disse bedrifter ca slagtesvin og 135 smågrise. Landbrugsaktiverne var ved udgangen af 2002 på 21,9 mio. kr. og gældsprocenten 63. Alle tre bedriftseksempler er udtrukket fra Dansk Landbrugs regnskabsdatabase, og de præcise kriterier kan læses i afsnittet Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen. Driftsresultater 2002 var ikke noget godt år for svineproducenterne i Danmark, og i 2003 har svinenoteringen udviklet sig endnu mere negativt. Smågriseproducenterne i analysen opnåede i 2002 et driftsresultat på Tabel 13. Produktionsgrundlag på ejendomme med søer og slagtesvin Ca. 325 Ca Ca. 325 årssøer og årssøer slagtesvin ca slagtesvin Husdyr i 2002 Antal Årssøer 326 0,2 315 Slagtesvin produceret Arealanvendelse 2002 Ha Korn Raps Andre afgrøder Brakareal Areal i alt Kapitalindsats ultimo 2002 Fast ejendom kr Besætning og beholdninger Inventar I alt Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer

25 Tabel 14. Driftsresultater for smågriseproducenter med ca. 325 årssøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne kr., men i 2003 forventes de samme bedrifter at få et driftsresultat på kr. Den væsentligste årsag til det negative resultat er svinenoteringen, som i 2002 var 9,51 kr. pr. kg slagtet vægt inkl. efterbetaling. I 2003 forventes årsgennemsnittet for noteringen kun at blive 8,49 kr. pr. kg slagtet vægt inkl. efterbetaling. Faldet i svinenotering har sammen med næsten konstante foderpriser medført, at dækningsbidraget er faldet med kr. i 2003, svarende til 15 pct. Og så er der endda regnet med en produktionsstigning på 4 pct. svarende til de investeringer, der er foretaget. Havde produktionen været konstant, var faldet på hele kr. Svineproducenterne har i tidligere perioder med lav notering været i stand til at reducere kapacitetsomkostningerne. I 1999 reducerede de f.eks. kapacitetsomkostningerne med 3 pct. pr. produceret enhed, på trods af at den generelle prisudvikling også det år var på ca. 2 pct. Den reelle besparelse var derfor snarere 5 pct. Vi forventer, at svineproducenterne også denne gang kan finde besparelser, og i prognosen har vi derfor reduceret kapacitetsomkostningerne 4 pct. i 2003 og Til gengæld sker der fortsat en prisudvikling og en produktionsstigning, så samlet set stiger kapacitetsomkostningerne med kr. til kr. i Svineproducenterne får også glæde af den lave rente i 2003, og muligheden for at konvertere fast forrentede lån i første halvdel af året blev grebet af mange. Til gengæld var konsolideringen i 2002 negativ, og der blev investeret meget - for lånte penge. De samlede finansieringsomkostninger stiger derfor alligevel med kr. til kr., og dermed opnås driftsresultatet på kr. i I 2004 forventer Dansk Landbrug, at svinenoteringen stiger til i gennemsnit 9,30 kr. pr. kg slagtet vægt inkl. efterbetaling. Det betyder, at smågriseproducenterne må forventes at forbedre driftsresultatet til et lille plus på kr. De væsentligste forklaringer på, at resultatet ikke bliver bedre, er, at foderomkostningerne forventes at stige ca. 5 pct. i 2004, idet både korn- og sojapriserne er steget kraftigt de sidste måneder. Kapacitetsomkostningerne stiger kun med kr., idet vi stadig forventer en væsentlig tilbageholdenhed, men til gengæld er der ikke udsigt til et nyt rentefald, som har været med til at holde hånden over 25

26 Tabel 15. Driftsresultater for slagtesvineproducenter med ca slagtesvin Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne svineøkonomien de seneste år. Det betyder at renteudgifterne i 2004 forventes at stige med kr., idet både underskuddene fra 2002, 2003 samt investeringer lånefinansieres. Slagtesvineproducenterne har traditionelt ikke helt så store udsving i driftsresultatet som de specialiserede smågriseproducenter. Den gruppe af bedrifter vi har udtrukket, fik i 2002 et driftsresultat på ca. 0, eller mere præcist: kr. I 2003 forventes denne gruppe af bedrifter at få reduceret driftsresultatet til kr. Dækningsbidraget falder (kun) med kr., svarende til ca. 2 pct., hvilket bl.a. skyldes, at bedrifterne også har et væsentligt salg af planteprodukter, som i år har en mere positiv prisudvikling. Kapacitetsomkostningerne forventes at kunne blive holdt nede, så de kun stiger med kr. I 2004 forventes disse brug igen at få et positivt resultat, denne gang kr. Det skyldes fortsat tilbageholdenhed med kapacitetsomkostningerne, samtidig med at fodereffektiviteten i hvert af årene forbedres med 0,02 FE s pr. kg tilvækst. De integrerede brug har en betydeligt større volumen målt på både aktiver og omsætning end de andre. I 2002 opnåede disse brug et driftsresultat på kr., der i 2003 forventes at falde til kr. Disse brug er hårdt pressede af den lave notering, og i 2004 opnår de kun et driftsresultat på kr. Rentebyrden er vokset med 10 pct. til kr. i 2004, og bedrifterne forventes at have en gæld ultimo 2004 på ca. 15 mio. kr. Årsagen til den høje gæld er, at strukturudviklingen formodes at fortsætte med uformindsket styrke, og disse integrerede bedrifter forventes at investere 1,5 mio. både i 2003 og i øvrigt et fald på 12,5 pct. i forhold til Lønningsevnen er et brugbart mål til at sammenligne resultater på tværs af driftsgrene. Som det ses af tabel 14-16, er det i alle tre år de integrerede bedrifter, som kommer bedst ud af sammenligningen - dog er lønningsevnen i 2002 den samme på integrerede brug som hos smågriseproducenter. Størst forskel er der imidlertid ved slagtesvineproducenterne, som alle år ligger under niveauet for de andre svine-driftstyper. Som det ses af driftsresultaterne, har slagtesvinebedrifterne til gengæld 26