PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

Transkript

1 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer

2 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet Viborg a-s UDGIVER: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax

3 Forord Denne publikation omhandler de forventede økonomiske resultater i 2004 og 2005 for de tre mest betydende driftsformer i dansk landbrug. Resultaterne er baseret på fremskrivning af driftsresultater fra kalenderåret 2003 med den forventede udvikling i priser, høstudbytter og effektivitet. Der er regnet på heltidsbedrifter med henholdsvis svineproduktion, planteavl og kvægproduktion, og på følgende seks bedriftseksempler: Planteavlsbedrifter med ca. 230 ha Kvægbedrifter med ca. 80 årskøer Kvægbedrifter med ca. 200 årskøer Smågriseproducenter med ca. 600 årssøer og produktion af 30 kg grise Slagtesvineproducenter med ca producerede slagtesvin Svinebedrifter med ca. 500 årssøer og ca producerede slagtesvin. Driftsresultaterne for disse brug er ikke dækkende for landbruget som helhed, men giver et indtryk af udviklingen på netop disse bedriftstyper. For planteavlsbedrifter med godt 200 ha, mælkeproducenter med ca. 200 årskøer og smågriseproducenter er der foretaget en femdeling efter driftsresultat, og der er beregnet et forventet driftsresultat i 2004 og 2005 for hver af grupperne. Prisgrundlaget for fremskrivningerne stammer for hovedpartens vedkommende fra Dansk Landbrugs Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse på Axelborg. Beregningerne vedrørende prognosen samt udarbejdelse af pjecen er foretaget af konsulent Hans Fink Pedersen og afdelingsleder Torben Wiborg. Opsætning og layout er foretaget af sekretær Lene Larsen. Redaktionen er afsluttet den 23. november Skejby, november 2004 Niels Peter Skrubbeltrang 3

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammendrag... 6 Udviklingen i landbrugets driftsresultater... 8 Planteavlsejendomme Produktionsgrundlag Driftsresultater Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Forudsætninger for beregningen Høstudbyttet Ejendomme med malkekøer Produktionsgrundlag Driftsresultater Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Forudsætninger for beregningen Mælkeydelsen og grovfoderudbytter Svineejendomme Produktionsgrundlag Driftsresultater Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Forudsætninger for beregningen Effektivitetsniveau for søer og slagtesvin Kapacitetsomkostninger Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen Regnskabsmaterialet Priser Høstudbytte og effektivitetsniveau Renteudgifter Normtimer Lønningsevne Fremskrivningen

6 Sammendrag Samlet set var 2003 et skidt år for landbruget, selv om mælkeproducenterne overraskede positivt og planteavlerne fik et rigtig godt år. Som det kan ses i tabel 1 er det gennemsnitlige resultat for de tre heltidsbrug kun kr. i bliver desværre endnu værre, for mælkeprisen er faldet, priserne på salgsafgrøder er styrtdykket og svinenoteringen er ikke steget nok. Samtidig har svine- og mælkeproducenterne været presset af høje foderomkostninger det meste af året. En stribe andre forhold har også sænket indtjeningen i landbruget i 2004, f.eks. de stigende energipriser. For 2005 ser det heldigvis bedre ud. For svineproducenterne bliver bytteforholdet forbedret markant af, at svinenoteringen stiger en smule samtidig med, at man endelig får glæde af de lave foderpriser. Til gengæld forventes ingen stigninger i hverken grise pr. årsso eller fodereffektiviteten i slagtesvineproduktionen før der er bedre styr på PMWS. Beregningerne viser, at især de store bedrifter eksemplificeret ved en integreret produktion på 500 søer og opfedning af alle slagtesvin allerede med priserne kan opnå et driftsresultat på over kr. Mælkeproducenterne, som for tiden er hårdt presset af den faldende mælkepris, forventes at få et løft i EU-reformen og de nye regler for kvotebørsen vil være med til at skubbe på en udvikling, hvor der i højere grad produceres de varer, der er naturlige forudsætninger for og samtidig vil den afkoblede støtte gøre, at man bevarer støtten baseret på den gamle produktion. Det er med andre ord en unik mulighed for at kvægbruget skifter spor, samtidig med at man viderefører en del af indtægterne fra den historiske produktion. Det er noget af årsagen til, at vi forventer en stigning i mælkeydelsen på hele 4 pct. i Driftsresultater fra landbruget, kr. Forventet Prognose Planteavlsbrug Ca. 230 ha Malkekvægsbrug Ca. 80 årskøer Ca. 200 årskøer Svinebrug Specialiserede smågriseproducenter (ca. 600 årssøer) Specialiserede slagtesvineproducenter (ca slagtesvin) Integrerede brug (ca. 500 årssøer og ca slagtesvin)

7 Arbejdsindsats og aflønning Planteavlsbrug Arbejdsindsats Forventet Prognose normtimer Ca. 230 ha Malkekvægsbrug Lønningsevne, kr. pr. normtime Ca. 80 årskøer Ca. 200 årskøer Svinebrug Specialiserede smågriseproducenter Specialiserede slagtesvineproducenter Integrerede brug Vi tør dog ikke spå et resultat i 2005 på linie med 2003 resultatet, men der er ingen tvivl om, at man er på vej fremad. For de, der overvejer ophør med mælkeproduktion, er det værd at vurdere lidt på bygningers og inventars reelle værdi. Hvis en køber alligevel ikke vil betale for anlægget, kan det lige så godt afskrives med det samme. Og på vores eksempel med ca. 80 årskøer er der faktisk et rigtigt godt resultat, hvis afskrivningerne falder væk, eller bare reduceres væsentligt. Planteavlerne havde et rekordår i 2003, hvor priserne blev presset op af dårlig høst i Sortehavsområdet og misvækst i Centraleuropa. I 2002 var situationen den modsatte, og i 2004 er priserne igen faldet til et meget lavt niveau 4. kvartals priserne på korn ender under 80 kr. pr. hkg. Globalt er der imidlertid meget små kornlagre set i forhold til forbruget, og effekten har vist sig at være store udsving i markedspriserne. Man kunne måske have forventet at de små lagre også ville medføre højere priser, men set i forhold til de priser dansk landbrug er vant til, har det ikke været tilfældet. For nuværende siger prognosen, at kornpriserne i 2005 skal være omtrent på samme niveau som i år, og dermed bliver også 2005 et år med dårlige resultater for planteavlerne. Men som historien har vist, kan der hurtigt ske noget. Og hvis det nuværende niveau er bunden, kan det kun gå fremad. Selv de store planteavlsbrug har svært ved at få en rigtig god indtjening, når kornprisen ligger omkring 80 kr. pr. hkg. I 2005 forventer vi kun et resultat på kr. til trods for at der i arealet indgår både fabriksroer og kartofler. Det er ikke tilstrækkeligt til at sikre en rimelig indtjening set i forhold til arbejds- og kapitalindsatsen, og der er derfor behov for nytænkning. Som analysen i nærværende pjece viser, er der dog en stor variation i resultaterne blandt sammenlignelige planteavlsbrug, og derfor er det fortsat for tidligt at afskrive planteproduktion som selvstændig produktionsgren i Danmark 7

8 Udviklingen i landbrugets driftsresultater Tabel 1 viser de forventede resultater i 2004 for heltidsbrug indenfor mælkeproduktion, svineproduktion og planteavl på baggrund af de prisforventninger, som er beskrevet senere i denne pjece. Resultaterne er sammenvejet til et forventet gennemsnitligt resultat for disse heltidsbrug. Der er ikke beregnet resultater for de alsidige brug, så det forventede resultat kan ikke tolkes som det gennemsnitlige resultat for alle heltidsbrug. De analyserede grupper af bedrifter udgjorde 87 pct. af heltidsbedrifterne i 2003 og arbejdsindsatsen på det gennemsnitlige heltidsbrug er 2,4 årsværk. At lave en prognose for driftsresultatet i 2005 er behæftet med endnu større usikkerhed end normalt. Reformen, hvor hovedparten af EUstøtten afkobles fra produktionen, sætter sit præg på såvel tilskud som aktiviteter. Tilskuddet er delvist baseret på den historiske produktion. Det gør det vanskeligt at forudsige, hvor mange af tilskuddene, der fastholdes på brug, der ikke længere er væsentlig produktion på, og det er uklart hvordan udlodninger fra den nationale reserve vil påvirke resultaterne. Især på kvægbrugene vil afkoblingen give nye muligheder for at tilpasse produktionen til markedspriserne, og det vil medføre ændringer i produktionen. Spørgsmålet er hvor meget, og hvordan. Også den nye kvotebørs uden købsbegrænsninger og med hurtig overførsel af den handlede kvote vil give mange mulighed for at fylde nye stalde hurtigere end med det gamle kvotesystem. På de brug, hvor begrænsningen har ligget i kvotereglerne, kan man øge dækningsbidraget næsten uden at øge kapacitetsomkostningerne. Samlet set er der størst sandsynlighed for, at resultatet for mælkeproducenterne i 2005 er vurderet for lavt. Hvor meget vil fremtiden vise. Strukturudviklingen går hurtigere end nogensinde i kvægsektoren, og i 2003 valgte omkring at sælge mælkekvoten. Vores forventning er, at antallet af årskøer på et heltids kvægbrug øges fra 84 i 2003 til 91 i 2004 og til 97 i Også det er med til at skabe usikkerhed om prognosens resultater. Prognosen viser, at mælkeproducenterne i 2004 får et væsentligt dyk i indtjeningen. Driftsresultatet reduceres til kr. pr. bedrift. Holder prognosen, er resultatet det ringeste i mindst 10 år, hvor 1996 var det næstdårligste Tabel 1. Landbrugets driftsresultater , heltidsbrugene Forventet kr. pr. heltidsbrug Planteavlsbrug Malkekvægsbrug Svinebrug Gennemsnit af ovenstående

9 Tabel 2. Skøn over heltidsbrugenes driftsresultater for 2005 Gennemsnit Forventet Skøn for kr. Planteavlsbrug Malkekvægsbrug Svinebrug med et driftsresultat på kr. Den væsentligste årsag til det dårlige resultat er faldet i mælkeprisen på 16 øre, som dog modsvares af en mælkepræmie på 8,8 øre pr. kg kvote. I prognosen forventer vi, at mælkeydelsen stiger med 3 procent på heltidsbrugene, men det rækker desværre ikke til at fastholde driftsresultatet. I 2005 forventer vi, at mælkeproducenterne igen får et mere normalt resultat på omkring kr. Mælkeprisen falder ganske vist igen, men oksekødpriserne stiger og kraftfoderpriserne falder. I prognosen har vi forudsat en stigning i mælkeydelsen på hele 4 procent. Det lyder af meget, men det er kravet for at få en nogenlunde hæderlig indtjening. Set i lyset af den voldsomme strukturudvikling flytter mange køer også til nye produktionsanlæg, hvilket er med til at gøre væksten realistisk. Svineproducenterne havde historiens dårligste år i 2003, og de når heller ikke et plus i Lige nu forventer vi, at driftsresultatet bliver omkring kr., selv om svinenoteringen inkl. efterbetaling stiger fra 8,29 til 9,10 kr. pr. kg. Foderomkostningerne er steget i 2004, især i første halvdel af året. Stigninger på en række kapacitetsomkostninger er også med til at sætte de sorte tal under pres. Samlet er kapacitetsomkostningerne på svinebrugene steget med 3,5 pct., og samtidig er det efter den store sparerunde i 2003 vanskeligt at forestille sig, at svineproducenterne kan skære ret meget dybere i disse omkostninger. Produktivitetsudviklingen er helt væk i både 2003 og 2004 på grund af sygdomsangreb, og både grise pr. årsso og foderforbrug pr. kg tilvækst i slagtesvineproduktionen forventes uændret. I 2005 lysner det imidlertid. De aktuelt lave korn- og sojapriser forventes at slå fuldt igennem her, og foreløbig har Dansk Landbrug forventet en prisstigning til omkring 9,55 kr. inkl. efterbetaling. Tilsammen sikrer det sorte tal på bundlinien for første gang siden 2002, og vi forventer lige nu et driftsresultat på kr. Heller ikke det resultat er tilfredsstillende, men det er dog en fremgang. Med disse resultater må strukturudviklingen i svinesektoren forventes at fortsætte i uformindsket grad de kommende år. Planteavlerne havde et godt resultat i 2003, men da høsten var i hus i 2004, var salgspriserne helt i bund, og især priserne på korn og spisekartofler svigtede. Det er den væsentligste forklaring på faldet i driftsresultat fra kr. i 2003 til kr. i I 2005 forventes et knap så ringe resultat på omkring kr. Kornpriserne er tilsyneladende kun en smule på vej op, og den væsentligste forklaring på det bedre resultat i 2005 er, at arealer med sukkerroer, intensive afgrøder og græsfrø nu får udbetalt støtte fra betalingsrettigheder. 9

10 Sukkerroerne vil samtidig få opretholdt høje salgspriser fra de nuværende støtteregler indtil sukkerreformen træder i kraft. Markedet for kornprodukter er særdeles volatilt, og på globalt niveau er lagrene historisk små og efterspørgslen stigende. Det betyder, at hvis høsten i 2005 svigter i nogle af de væsentlige kornproducerende områder, kan kornprisen pludselig stige særdeles meget. Fra det nuværende niveau er det til gengæld vanskeligt at forestille sig væsentlige fald, og derfor kan usikkerheden på markederne næsten kun komme planteavlerne til gode. Også for planteavlerne kan reformen vise sig at få stor betydning for måden, man driver landbrug på og det skaber usikkerhed om prognosens præcision. En del af planteavlere har økonomiske resultater på et niveau, som gør at resultatet før afkoblet støtte er klart negativt. Det vil medføre ændringer i produktionsformer eller krav om merbetaling for at modtage husdyrgødning, og kan dermed forrykke indtjeningen mellem driftsgrenene. I prognosen er vi nu ophørt med at indregne udbyttestigninger på salgsafgrøderne. Avlsfremgangen har rigeligt at gøre med at lukke hullet fra mangel på næringsstoffer, og der har reelt ikke være udbyttestigninger siden Vi kan derfor kun håbe, at iltsvindet reduceres. Ved at sammenveje de tre bedriftstyper efter en anslået udvikling i antallet af bedrifter, får vi et forventet driftsresultat på kr. i Det er endnu lavere end 2003, og forklaringen er især, at dårlig indtjening i samtlige driftsgrene falder sammen i år. Konsekvenserne kan blive, at ejendomspriserne kommer under pres, evt. udløst af en rentestigning. 10

11 Planteavlsejendomme Produktionsgrundlag I årets prognose er der udvalgt en enkelt planteavlsejendom til nærmere analyse. Den udvalgte ejendom har omkring 230 ha, og dyrkes med korn, raps, græsfrø og sukkerroer, som vist i tabel 3. De samlede landbrugsaktiver udgør 21,5 mio. kr. Ejendommen repræsenterer dermed de planteavlsbrug på øerne, som går efter at leve af planteproduktionen uden husdyr. Beregningerne vil vise, om det er et realistisk mål i 2004 og Prognosen viser resultaterne for netop denne brugstype i 2004 og 2005, og ikke resultatet for alle planteavlsbrug. Rent teknisk er ejendommen fundet ved at udvælge ejendomme med ha på god kornjord og uden kartofler fra Dansk Landbrugs Tabel 3. Produktionsgrundlag Planteavlsbrug, 230 ha Arealanvendelse 2003 Ha Korn 154 Markfrø 24 Raps 8 Ærter 5 Fabriksroer 18 Andre afgrøder 5 Brakareal 20 Areal i alt 234 Kapitalindsats ultimo kr. Fast ejendom Besætning og beholdninger Inventar I alt Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Regnskabsdatabase, som er baseret på driftsregnskaber indberettet fra lokale regnskabskontorer. De nærmere definitioner på udtrækket kan læses i afsnittet Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen. For begge år indregnes der en produktionsudvidelse på bedrifterne på 3 pct. årligt uden yderligere forbrug af arbejdskraft. Det svarer til en fortsat udvidelse i samme takt som hidtil på disse bedrifter, og svarer også til omfanget af investeringer. Såvel årets resultat som prognosen er baseret på resultater fra regnskaberne for Det giver en del problemer med at forudsige 2005 resultatet, som er stærkt påvirket af EU-reformens implementering. 11

12 Driftsresultater Driftsresultaterne fremgår af tabel 4. I 2003 opnåede denne ejendomstype et flot driftsresultat på kr., men med de store prisfald på nærmest alle de solgte varer forventes resultatet at falde til kr. i I 2005 forventes et yderligere fald til ca kr. I 2005 sker der en lille forbedring af salgspriserne, og ejendomsskatten falder på ejendommen. Ejendommen får mere i støtte i 2005, da arealer med fabriksroer nu også får udbetalt afkoblet støtte. Men samtidig stiger de øvrige kapacitetsomkostninger og ikke mindst en stigning i renteudgifterne på kr. i 2005 trækker resultatet ned. Stigningen i renteudgifter stammer i al væsentlighed fra en nødvendig fremmedfinansiering af de store investeringer på ca. 1,2 mio. kr. årligt. Disse investeringer skaber en vækst i produktionsomfanget, men med de meget lave produktpriser i 2005 kan der ikke i det år betales for investeringerne. Dermed stiger gælden væsentligt, og vi forventer at gæld ultimo stiger fra 8,2 mio. kr. i 2003 til 10,1 mio. kr. i Gældsprocenten på denne ejendomstype er 55 pct. i 2003, og med de dårlige resultater i 2004 og 2005 forventes den at stige til ca. 60 ved udgangen af Lønningsevnen repræsenterer som bekendt den aflønning, der er tilbage til betaling af de timer, der skal til for at drive en bedrift, uanset om arbejdet passes af ejer eller af ansatte. Hele landbrugskapitalen er aflønnet med en standardsats på 4 pct., og dermed elimineres forskelle, der skyldes variation i gældsprocenten eller ejerens arbejdsindsats. Lønningsevnen som resultatmål gør det muligt at sammenligne bedrifter på tværs af størrelser og driftsform. Som det ses i tabel 4 falder lønningsevnen fra 126 kr. pr. normtime i 2003 til 59 kr. pr. normtime i 2004, og yderligere til 54 kr. pr. normtime i Planteproduktion til kornpriser på under 80 kr. pr. hkg kræver nytænkning. Selv disse brug, som normalt klarer sig flot, kan ikke få økonomien til at hænge sammen med salgspriser på det niveau. I 2005 stiger støtteudbetalingen med kr. efter at der er fradraget for modula- Tabel 4. Driftsresultater for planteavlsbrug med ca. 230 ha Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne

13 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier tion, og det skyldes ikke mindst, at sukkerarealet på ca. 20 ha også får afkoblet støtte. Når sukkerreformen gennemføres, vil der ske en ændring her, og dermed bliver ejendommenes driftsresultat endnu ringere. Og når dette resultat tilmed opnås med en gældsprocent på 55, er det svært at forestille sig, at man kan købe en ejendom for at drive den som planteavlsbrug fremover. Der skal også være husdyr med til at betale for jorden. Midt i alle de mørke udsigter er der måske alligevel grund til optimisme. På globalt niveau er der i de senere år skabt en stadig større ubalance mellem produktion og forbrug af korn. I 2004 skete det helt usædvanlige, at høsten lykkedes på samtlige kontinenter samtidig, og ikke mindst på de nære markeder i Europa og i Ukraine var der flotte udbytter. Det har presset de aktuelle kornpriser helt i bund, men de grundlæggende forhold med kraftigt stigende efterspørgsel efter korn til svine- og fjerkræfoder på globalt niveau er ikke ændret. Spørgsmålet er, hvordan balancen mellem udbud og efterspørgsel vil udvikle sig de kommende år. Efterspørgslen efter korn (og soja) til foder vokser voldsomt i de områder af verden, hvor den økonomiske vækst skaber efterspørgsel efter kød, men i andre områder tages nye arealer ind, og overalt uden for den vestlige verden stiger hektarudbytterne. Men stigningen i udbytter kræver også flere indsatsfaktorer, f.eks. gødning og pesticider, der skal købes til priser som vi kender dem i Vesten. Derfor er den fremtidige balance svær at forudsige. Det der ligger helt fast er, at planteproducenterne nu er i et marked som svineproducenterne kender alt for godt: Sygdomsudbrud (dårlig høst) i et hjørne af verden kan påvirke markedsbalancen voldsomt, og skabe periodisk høje priser. De normale priser ser ud til at ligge på 9-10 kr. for svinekød og ca kr. for korn. Som planteavler må man dermed håbe på flere unormale perioder. Følsomhedsberegninger På dette planteavlsbrug vil en 10 pct. ændring i priserne på alle salgsafgrøder ændre driftsresultatet i 2005 med kr. Hvis alene kornpriserne ændres med 10 pct., vil det rykke driftsresultatet med kr. på disse bedrifter. Selv små ændringer i de meget svingende kornpriser kan dermed afgørende ændre resultatet fra middelmådigt til godt. 13

14 Variation i driftsresultaterne Som det ses af figur 1, er der stor variation inden for gruppen af planteavlere. Figuren er baseret på en beregning, hvor bedrifterne indledningsvist er inddelt i fem lige store grupper efter driftsresultatet i Herefter er der for hver enkelt af de fem grupper foretaget en fremskrivning med samme forudsætninger, som er anvendt ovenfor. Der vises det driftsresultat, som bedrifterne opnår, såfremt de fem grupper hver især opnår den gennemsnitlige udvikling i produktivitet og produktionsomfang i 2004 og I beregningerne bliver konsolideringen enten brugt til at reducere gælden, eller der må lånes til at dække negativ konsolidering. Det betyder, at renteudgifterne vokser mest på brug med dårlige resultater. I 2003 er forskellen mellem bedste og dårligste gruppe på 1,1 mio. kr. Den dårligste femtedel opnår ikke engang et positivt resultat i det gode planteavlsår 2003, og set over de tre år akkumuleres et underskud på driften på ca kr. Til sammenligning akkumulerer den bedste gruppe et driftsoverskud på næsten 2,6 mio. kr. på de tre år. Forskellene mellem de fem grupper er selvfølgelig mange. De to grupper med dårligst resultat er også de brug, der kører nedslidningsstrategi de investerer meget mindre end bedrifterne i de tre andre grupper. Det ejede areal er omtrent ens i alle grupperne, men de to bedste grupper har derudover forpagtet ca. 40 ha mere end de øvrige grupper. Alle grupperne har bedrifter med lidt svineproduktion, især slagtesvin. Kun gruppen med de dårligste resultater har en smule sohold, men inden det får lov at forklare det dårlige 2003 resultat bør det nævnes, at de forventede konjunkturer i svineproduktionen i 2004 og 2005 også er regnet med for disse bedrifter. Ud over korn er der forskel på hvilke afgrøder, man dyrker i de fem grupper. Der er en udpræget tendens til, at sukkerroeproducenterne er endt i de to bedste grupper, hvorimod de Figur 1. Planteavlsbedrifter opdelt efter driftsresultat Driftsresultat, kr Bedrifter med ca. 230 ha Gruppe 14

15 Tabel 5. Salgspriser på planteprodukter Afgrøder - - Forventet Kr. pr. hkg, ekskl. tilskud Byg Hvede Alm. rajgræs Raps Ærter Indeks 2003 = 100 Vejet gennemsnit Salgspriser andre bedrifter mere har satset på andre salgsafgrøder. Sukkerroer er dog ingen garanti for høj indtjening næstbedste gruppe har faktisk større areal med sukkerroer end den bedste gruppe, men de har til gengæld en større gældsprocent, og øgede renteudgifter forklarer 40 pct. af forskellen mellem de to grupper. Resten skyldes især lavere stykomkostninger og lidt højere bruttoudbytte i bedste gruppe. Konjunkturerne vender den gale vej i 2004 og 2005 for planteavlerne, og alle grupper får en nedgang i forhold til Men der er stor forskel på, om man efter en nedgang i priserne har et driftsresultat på kr., eller et minus på kr. Dermed bekræfter analysen tidligere undersøgelser, som viser, at mange planteavlere har svært ved at skabe resultater. Forudsætninger for beregningen I 2004 var brakkravet reduceret fra 10 til 5 procent, men på baggrund af data fra Direktoratet For FødevareErhverv kan vi nu se, at brakprocenten reelt blev 8,6 procent. Det bekræfter de tidligere formodninger om, at man med de nuværende priser ikke så nogen grund til at geninddrage de marginaljorde, som brakken er placeret på. Når brakprocenten i forbindelse med reformen ændres til 8 har vi i beregningen derfor valgt at braklægge 9 procent af omdriftsarealet på alle bedriftstyper. Kornpriserne opgøres på baggrund af indberettede data af Afdelingen for Økonomi, Statistik og Analyse hos Dansk Landbrug på Axelborg. For planteavlerne bruger vi alene kornprisen i fjerde kvartal til at vurdere den gennemsnitlige salgspris. Det skyldes ikke mindst, at det korn, som lagres over nytår, værdisættes i status til en pris, som fastsættes på baggrund af priserne i det fjerde kvartal. En evt. fejlkilde er dermed, hvis der sker væsentlige forskydninger fra statusprisen til den reelle salgspris i det næstfølgende år. Priserne på salgsafgrøderne er vist i tabel 5. Som det ses, er der generelt tale om fald fra 2003 til 2004, og et omsætningsvægtet gennemsnit viser et fald på 15 pct. Frem til 2005 stiger salgsafgrøderne målt med et vægtet gennemsnit 2,5 procent. Vores forventning på nuværende tidspunkt er et lille fald i priserne på udsæd, men til gengæld en 14 pct. stigning i omkostningen til handelsgødning i I 2005 forventer vi yderligere en ca. 4 pct. stigning i handelsgødnings- 15

16 Figur 2. Priser på udsæd, handelsgødning og planteværn Indeks 120 Indeks 2003 = Skøn Handelsgødning 115 Gennemsnit Planteværn 110 Udsæd Kilde: Dansk Landbrug, Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse prisen. Priserne på planteværn forventes at stige med ca. 2,5 pct. årligt i både 2004 og Høstudbyttet Tabel 6 viser høstudbyttet fra 2000 til 2005, Vi har for første gang i prognosearbejdet droppet antagelsen om stigende udbytter. Antagelsen har været tvivlsom gennem flere år, og som man kunne læse i bl.a. Statistik nyt i maj 2004, har der reelt ikke været en stigning siden Det betyder, at den genetiske fremgang kun har kompenseret for manglen på næringsstoffer. I stedet har vi valgt at prognosticere udbytterne ved et simpelt gennemsnit af udbytterne i de seneste år. Udbyttet i 2004 stammer fra den foreløbige høstopgørelse fra Landscentret, Planteavl, som for de fleste afgrøders vedkommende er på samme niveau som i Ærter fik dog en lille stigning, og det var dermed det andet gode ærteår i træk. Tabel 6. Høstudbytte pr. ha for salgsafgrøder Afgrøder - - Forventet Hkg pr. ha Vårbyg Hvede Alm. rajgræs Vinterraps Ærter

17 Ejendomme med malkekøer Produktionsgrundlag Der regnes på to forskellige størrelsesgrupper med mælkeproduktion. Den ene bedrift har i 2003 ca. 79 årskøer og 87 ha. Gruppen er rent teknisk udvalgt som konventionelle kvægbedrifter med mindst 70 og højest 90 årskøer i Dansk Landbrugs regnskabsdatabase. Baggrunden for at udvælge netop denne gruppe er, at det i høj grad er en gruppe af bedrifter, der står i et vadested skal man udvikle- eller afvikle? Disse bedrifter investerede for ca kr. i 2003, og med driftsmæssige afskrivninger på godt kr. foretages der nettoinvesteringer for kr. på ejendommene. Driftsresultat var i 2003 på kr. Lønomkostningerne var knap kr. i 2003, og dermed er der tale om bedrifter som i al væsentlighed klarer sig uden ansat medhjælp. Den anden bedrift finder vi blandt den gruppe af bedrifter, som har satset hårdt på at blive blandt de tilbageværende bedrifter i den hurtige strukturudvikling. Disse bedrifter havde i årskøer og 188 ha. De er udvalgt som konventionelle bedrifter med mindst 175 og højest 300 årskøer. Lønomkostningen var i 2003 på lige under en halv mio. kr., og disse bedrifter baserer sig således på fremmed arbejdskraft. De investerede i ,3 mio. kr., og havde driftsmæssige afskrivninger på kr. Dermed er der tale om bedrifter, Tabel 7. Produktionsgrundlag på ejendomme med malkekøer, stor race Ca. 80 Ca. 200 årskøer årskøer Husdyr i 2003 Antal Årskøer Slagtekalve produceret Arealanvendelse 2003 Ha Korn og andre salgsafgrøder Helsæd Majs Græsareal Brakareal 6 15 Areal i alt Kapitalindsats ultimo kr. Fast ejendom Besætning og beholdninger Inventar I alt Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer

18 Tabel 8. Driftsresultater for kvægbrug med ca. 80 årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne der står midt i en utrolig hurtig udvikling, og prognosen kan dermed være med til at kaste lys over, om brugene midt i denne udvikling kan håndtere de kraftige prisfald på mælk og fortsat drives rentabelt. Arealfordelingen på de to kvægbedrifter kan ses i tabel 7. Begge bedrifter har salgsafgrøder på omtrent samme andel af arealet, men de største brug har væsentlig større andel af majs, mens de mindste har meget større andel af sædskiftegræs. Der er ikke meget forskel på mælkeydelsen på de to bedriftseksempler. De mindste brug har dog ca. 100 kg EKM pr. årsko mere end de største. Landbrugskapitalen på de mindste brug er 10,7 mio. kr., mens den er 28,4 mio. kr. på de største brug. Set i forhold til den meget store udvikling, de største brug har gennemløbet i de seneste år, er det bemærkelsesværdigt, at gældsprocenten kun er fire procentpoint højere på de største brug (68 pct.) end på de mindste (64 pct.). Den meget lille forskel skyldes sandsynligvis de stigende ejendomspriser gennem de senere år. I prognosen er der indregnet en produktionsudvidelse på 4 pct. årligt på begge bedriftstyper, og der er afsat midler til investeringer, der modsvarer denne. Der er regnet med en forbedring i arbejdsproduktiviteten på 3 pct. årligt på begge typer bedrifter. Driftsresultater I 2003 opnåede gruppen af bedrifter med omkring 80 køer et driftsresultat på kr. I 2004 er mælkeprisen faldet med hele 16 øre, og selv om der både udbetales mælkepræmie på 8,8 øre i år og vi forventer ekstraordinær tilbageholdenhed med kapacitetsomkostningerne, er det ikke muligt at håndtere så stort et fald i mælkeprisen. Derfor forventes driftsresultatet at falde til kr. i I 2005 forventes mælkeprisen at falde med yderligere 7 øre og kraftfoderpriserne at falde med 9 pr. kg. Prisfaldet på mælk kompenseres gennem en lille stigning i den afkoblede mælkepræmie til 10,5 øre samt gennem enhedspræmier til omdriftsarealer og arealer med permanent græs. I 2005 forventer vi desuden, at det vil være muligt at øge mælke- 18

19 ydelsen med 2,5 pct. på disse bedrifter. Når det hele regnes sammen bliver driftsresultatet for denne gruppe på kr. i 2005, og man er dermed på vej tilbage til niveauet i Denne gruppe er typisk ikke blevet hindret i at købe suppleringskvote til ydelsesstigningen, og derfor vil de heller ikke vinde noget ved at kvotebørsen får lempeligere regler for køb. Renteomkostningerne på disse brug stiger fra kr. i 2003 til kr. i 2005, når der er kompenseret for finansiering af investeringer og ændringer i renteniveauet. Det beløb kan dog ændres, hvis renteændringer giver muligheder for nye omlægninger eller muligheden for udlandslån udnyttes mere. Disse bedrifter har et relativt fornuftigt udgangspunkt for at disponere for fremtiden. Med faldende kvotepris og de nye muligheder for at investere i kvote til hele den nye stald på én gang, har disse brug muligheden for at foretage investeringer, som er mere rentable end tidligere. Jf. artiklen i Årsnyt om de driftsøkonomiske konsekvenser af reformen kan investeringer under ny kvotebørs og efter reform reelt medføre, at man efter investeringen har omkostninger der er 45 øre pr. kg produceret mælk billigere, end hvis investeringen var foretaget under det gamle regelsæt. Det skyldes besparelser på forrentning og afskrivning ved billigere kvote, fuld kapacitetsudnyttelse af produktionsanlægget hele tiden på grund af kvotereglerne og en mere optimal grovfoderproduktion efter EU-reformen. De mælkeproducenter i denne gruppe, som vælger en nedslidningsstrategi, kan reelt straksafskrive bygninger og inventar og dermed se bort fra afskrivningerne, for en kommende køber betaler alligevel ikke for den eksisterende bygningsmasse. Hvis det indregnes i resultatet, er der tale om en særdeles fornuftig forretning ved at drive ejendommen videre, så længe man kan og vil. Efter at straksafskrivningen er foretaget, er driftsresultatet på mindst kr. pr. år. Tabel 9. Driftsresultater for kvægbrug med ca. 200 årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne

20 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier beregning ligger et lille fald i renten på rentetilpasningslån, men også en fuldt lånefinansieret investeringsstrategi, hvor man fortsat investerer for over 2 mio. årligt. Vi har i denne beregning ikke særskilt vurderet betydningen af kvotebørsens regelændringer, men specielt disse bedrifter er blandt de hårdest ramte af de nuværende regler. Mange af disse brug har været forhindret i at udnytte produktionsanlæggene på grund af de nuværende kvoteregler. De bør derfor være i stand til at udnytte anlæggenes kapacitet bedre fra 2005, og det vil kunne bidrage til et endnu bedre resultat. Følsomhedsberegninger I 2005 vil bedriften med 80 årskøer forbedre driftsresultatet med kr., såfremt det lykkes at hæve mælkeydelsen med 1 pct. yderligere. 5 øres ændring i mælkeprisen medfører en ændring af driftsresultatet på kr., mens 10 pct. ændring af oksekødspriserne forskyder driftsresultatet med kr. Gruppen af bedrifter med ca. 200 køer, fik i 2003 et driftsresultat på kr. Man har dermed fået et fornuftigt udkomme af investeringen, og det ser ud som om man med 2003 priser kan få tingene til at hænge sammen. I 2004 har man en stor udfordring med at håndtere prisfaldet på mælk, og driftsresultatet falder til kr. I 2005 sker der mange ting med både reform, ny kvotebørs og helt overordnet set bedre muligheder for at tilpasse produktionen, og vi forventer at driftsresultatet her igen øges til kr. Selv om renten fortsat er for nedadgående, stiger finansieringsomkostningerne fortsat. De største brug havde i 2003 finansieringsomkostninger på kr., og vi forventer at de i 2005 skal betale kr. i renter. I den På brugene med 200 årskøer vil 1 pct. ændring i mælkeydelsen ændre driftsresultatet med kr. En ændring i mælkeprisen på 5 øre vil ændre driftsresultatet med kr. Til gengæld vil 10 procent ændring i oksekødspriserne kun betyde for driftsresultatet. Variation i driftsresultaterne Som det ses ovenfor, får bedrifterne med 200 køer i gennemsnit et fornuftigt resultat i Men når man opdeler bedrifterne i fem grupper efter driftsresultat, kommer der en del interessante forskelle frem. Som det kan ses i figur 3, er der i 2003 en variation i driftsresultatet på 1,4 mio. kr. mellem de to ydergrupper. Alle fem grupper investerer kraftigt i 2003, så forklaringen kan ikke være dårlige resultater på grund af indkøringsvanskeligheder eller store straksafskrivninger. 20

21 Gruppe 1 og 5 har 212 årskøer, gruppe 2 og 4 har 200 årskøer og gruppe 3 har 187 årskøer. Derfor er det svært at påstå, at forskellen i indtjening skal forklares af mange flere køer på ejendomme med gode resultater. Der er 1,4 mio. kr. i forskel på de to gruppers driftsresultat. Den største forskel mellem grupperne er mælkeydelsen, som er kg EKM pr. årsko i dårligste gruppe, og kg i bedste gruppe. Der er ingen forskel på den opnåede mælkepris, mens mælkeydelsen forklarer kr. af forskellen. Bedste gruppe sparer kr. på stykomkostningerne, og finansieringsomkostningerne er ca kr. lavere i bedste gruppe. Det sidste skyldes især en meget lavere gældsprocent. Egenkapitalen er 6 mio. kr. i dårligste gruppe, og 16 mio. kr. i bedste gruppe. Forskellen i egenkapital kan dog langt fra forklare hele resultatforskellen, hvilket også kan ses på lønningsevnen, hvor man kompenserer for at egenkapitalen skal forrentes. Selv når det er sket, kan bedste gruppe i 2003 opnå en lønningsevne på 179 kr. pr. normtime, mens den dårligste har en lønningsevne på 30 kr. pr. normtime. I figur 3 vises resultaterne for kvægbedrifterne opdelt i fem grupper efter driftsresultatet i Der er desuden udarbejdet en prognose for hver enkelt af de fem grupper i såvel 2004 som Prognosen er for hver enkelt af de fem grupper udarbejdet med samme forudsætninger som ovenfor. Figuren viser, at alle grupper har tilbagegang i 2004 og fremgang i Prognosen viser, at forskellen mellem bedste og dårligste gruppe indsnævres en smule fra 2003 til Det skyldes især at de bedste bedrifter har et væsentligt salg af salgsafgrøder, som får en noget dårligere økonomi i 2004 og I 2004 får også næstdårligste femtedel et negativt driftsresultat, men med forbedringerne i 2005 forventer vi at denne gruppe igen får overskud. Figur 3. Kvægbedrifter opdelt efter driftsresultat Driftsresultat, kr Bedrifter med ca. 200 årskøer Gruppe 21

22 Tabel 10. Priser på mælk, oksekød og kraftfoder - - Forventet Kr. pr. kg Mælk med 4,2 pct. fedt 2,47 2,55 2,52 2,44 2,28 *) 2,21 *) Udsætterkøer, slagtet vægt 14,60 12,25 12,25 10,94 11,67 11,55 Ungtyre, kg, slagtet vægt 18,84 15,85 16,20 16,09 16,92 17,68 C-blanding 1,41 1,62 1,68 1,60 1,62 1,53 *) Eksklusive mælkepræmie Kilde: Dansk Landbrug, Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse Forudsætninger for beregningen Mælkeprisen i 2003 var 244 øre pr. kg mælk med 4,2 pct. fedt og 3,4 pct. protein, mens årsgennemsnittet for 2004 forventes at blive 228 øre. I 2005 forventes mælkeprisen at falde med yderligere 7 øre til 221 øre. Mælkekvotepræmien, der i 2004 udgør 8,8 øre, stiger i 2005 til 10,5 øre. I 2004 har vi på heltidsbrugene indregnet en stigning i mælkeydelsen på 3 procent. Den stigning er vurderet på baggrund af stigningen i årets første 10 måneder, som opgjort i ydelseskontrollen. I 2005 forventes mælkeydelsen pr. årsko at stige med 2,5 procent på den lille gruppe og 4 procent på den store bedrift. Tabel 10 viser, at oksekødpriserne faldt med 16 pct. i 2001, hvor både mund- og klovsyge og BSE prægede markedet. I en periode var der en BSE kompensation, som er indregnet i oksekødsprisen i tabel 10. Selv efter bortfaldet af den kompensation i 2004 er oksekøds- Figur 4. Priser på mælk og kvægfoder samt bytteforholdet Indeks 130 Indeks 4. kvartal 2004 = Skøn Bytteforhold Kvægfoder *) Mælk *) Vejet gennemsnit af korn og C-blanding. Kilde: Dansk Landbrug, Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse 22

23 Tabel 11. Mælkeydelse pr. årsko og nettoudbytte pr. ha for majs og græs - - Forventet Kg EKM pr. årsko Grovfoder FE pr. ha Majs Græs og helsæd priserne ikke vendt tilbage til det tidligere niveau. Oksekødspriserne er steget i 2004, og forventes at stige en smule igen i Til gengæld regner vi med at prisen på spædkalve falder til 500 kr. pr. kalv i 2005, idet kalveproducenterne ikke er i stand til at betale mere, hvis de skal have en forretning i at have dem. Når en virksomhed som Danish Crown i dag rentabelt kan importere kvalitetskød fra Sydamerika trods en høj importafgift, er der ikke meget, der tyder på, at priserne skal stige væsentligt, selv om markedsbalancen påvirkes positivt af EU-reformen. Derfor er der også kun udsigt til små stigninger i oksekødspriserne næste år. Samlet set forventes en prisudvikling på kapacitetsomkostningerne på kvægbedrifterne på 3 pct. i 2004, og yderligere 2 pct. i Samtidig forventer vi en stram økonomistyring, som gør det muligt at reducere kapacitetsomkostningerne pr. produceret enhed ekstraordinært med 3 pct. På trods heraf stiger kapacitetsomkostningerne alligevel, idet produktionen stiger kraftigt. Mælkeydelsen og grovfoderudbytter Som nævnt tidligere forventes mælkeydelsen at stige med 3,0 pct. i 2004, hvilket er vurderet på baggrund af resultater fra ydelseskontrollen i årets første 10 måneder. I 2005 forventes en yderligere stigning på 4,0 pct. Det Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier er usikkert om den stigningstakt er realistisk, men det er kravet til producenterne, hvis de skal have en fornuftig forretning ud af mælkeproduktionen. Heldigvis er der flere faktorer, der peger i retning af stigende mælkeydelse. Den måske allervigtigste er, at med den nye kvotebørs ændres hele optimeringskriteriet på bedrifterne fra at producere mælken billigst muligt pr. kg til at producere flest muligt kg mælk pr. staldplads. Det bør få en betydning. Udbyttet af majs overraskede positivt i år trods en kold sommer. Trods succesen er prognosen baseret på et mere normalt udbytte i 2005, hvor vi kun forventer et gennemsnitligt udbytte. Græsudbytterne er også vurderet ud fra gennemsnittet af de seneste år. 23

24 Svineejendomme Produktionsgrundlag I år beregnes en prognose for svineproduktionen for tre typer af bedrifter: To specialiserede bedrifter med hver ca. 250 DE og én integreret produktion med 500 DE. Bedrifterne er en smågriseproduktion med 600 årssøer, en specialiseret slagtesvineproduktion med producerede slagtesvin og en stor integreret bedrift med ca. 500 årssøer og ca producerede slagtesvin. Smågriseproduktionen er baseret på resultater opnået på bedrifter i 2003 med årssøer. Disse bedrifter har i gennemsnit et areal på 134 ha, og sælger smågrise på 30 kg samt knap slagtesvin. Der er ingen producenter af fravænnede grise i denne gruppe af bedrifter. Bruttoudbyttet på denne bedrift var 5,7 mio. kr. i Landbrugsaktiverne er 21,6 mio. kr i slutningen af Gælden var ultimo 2003 på 18,4 mio. kr., heraf 13,6 mio. i kreditforeningslån og kr. i finanslån. Gældsprocenten i forhold til de samlede aktiver var 80 pct. ved udgangen af Slagtesvineproducenten er baseret på resultater opnået på bedrifter med producerede slagtesvin. Bedrifterne har 169 ha og et samlet bruttoudbytte på 4,3 mio. kr. Landbrugsaktiverne er 18,3 mio. kr., og gælden var ved udgangen af 2003 på 14,1 mio. kr., heraf 10,4 mio. kr. i kreditforeningslån og kr. i finanslån. Gældsprocenten i forhold til de samlede aktiver var 75 pct. ved udgangen af Tabel 12. Produktionsgrundlag på ejendomme med søer og slagtesvin Ca. 600 Ca Ca. 500 årssøer og årssøer slagtesvin ca slagtesvin Husdyr i 2003 Antal Årssøer 596 0,2 485 Slagtesvin produceret Arealanvendelse 2003 Ha Korn Raps Andre afgrøder Brakareal Areal i alt Kapitalindsats ultimo 2003 Fast ejendom kr Besætning og beholdninger Inventar I alt Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer

25 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Den integrerede bedrift er baseret på regnskaber fra bedrifter med mellem 400 og 800 årssøer med salg af slagtesvin. Der vil på langt den overvejende del af disse bedrifter være tale om produktion på flere ejendomme, og derfor er det muligvis kun i regnskabet, at der er tale om en egentlig integreret produktion. I 2003 solgte disse bedrifter slagtesvin og knap smågrise på gennemsnitligt 31 kg. Arealet på disse bedrifter var 201 ha og bruttoudbyttet var 8,4 mio. kr. Landbrugsaktiverne er 32,8 mio. kr., og gælden var ved udgangen af 2003 på 24,4 mio. kr., heraf 17,7 mio. kr. i kreditforeningslån og 2,5 mio. kr. i finanslån. Gældsprocenten i forhold til de samlede aktiver var 70 pct. ved udgangen af Alle tre bedriftseksempler er udtrukket fra Dansk Landbrugs regnskabsdatabase, og de præcise kriterier kan læses i afsnittet Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen. Driftsresultater 2003 var ikke noget godt år for svineproducenterne i Danmark. Smågriseproducenten havde et driftsresultat i 2003 på kr., men heldigvis ser resultaterne i 2004 bedre ud. Prognosen viser, at underskuddet reduceres til kr. i 2004, og i 2005 forventes endelig et positivt resultat med kr. Når det ikke er muligt at få overskud i 2004 skyldes det især to faktorer: Svinenoteringen stiger for sent og for lidt, og foderpriserne har været høje hen over året. I 2005 forventes en bedre svinenotering, men derudover forventes foderpriser også at falde markant i forhold til Slagtesvineproducentens driftsresultat i 2003 var , og der sker kun en lille forbedring til i Slagtesvineproducenten rammes relativt hårdt af de høje foderpriser, og det har ikke forbedret situationen, at da man selv skulle sælge årets høst var priserne dykket til et meget lavt niveau. I 2005 forventes 25

26 Tabel 13. Driftsresultater for smågriseproducenter med ca. 600 årssøer kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne en markant forbedring til et driftsresultat på kr. Det er heldigvis et positivt resultat, men hvis en svinenotering på ca. 9,5 kr. og kornpriser på ca. 80 kr. er normalen fremover, rækker den nuværende effektivitet hverken til at forrente egenkapitalen eller til at sikre ejerfamilien en rimelig aflønning af arbejdsindsatsen. Ser vi endelig på den helt store svineejendom med 500 søer og integreret produktion var driftsresultatet i 2003 også negativt med kr. Disse brug har imidlertid et lavere nulpunkt end de andre to eksempler, og vi forventer at de næsten kan nå et nul-resultat i Mere præcist forventes et driftsresultat på kr. Tabel 14. Driftsresultater for slagtesvineproducenter med ca slagtesvin kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne

27 Tabel 15. Driftsresultater for integrerede bedrifter med ca. 500 årssøer og slagtesvin kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne I 2005, når konjunkturerne er mere fordelagtige, forventes denne ejendom at få et driftsresultat på hele kr. Det rækker til en fornuftig aflønning af ejerfamilien, og det viser også, hvilke muligheder disse bedrifter har, når svinepriserne før eller siden bliver rigtig gode. Resultaterne for 2003 og 2004 viser, at danske svineproducenter for tiden har svært ved at opnå en tilstrækkelig aflønning for deres arbejdsindsats og til deres kapital. Selv de store bedrifter, der har ca. 250 DE, kan ikke producere et kg svinekød til den pris, som de får i Der investeres store summer i produktionsanlæg både til søer og slagtesvin og det vil forhåbentlig være med til at øge den gennemsnitlige effektivitet og dermed sænke nulpunktet i dansk svineproduktion. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Lønningsevnen er et brugbart mål til at sammenligne resultater på tværs af driftsgrene. Som det ses af tabel 13-15, er det i alle tre år de integrerede bedrifter, som kommer bedst ud af sammenligningen. I 2005 tjener de 148 kr. pr. time, hvilket er tilstrækkeligt til at aflønne medarbejderne og give et afkast til den investerede kapital. Slagtesvineproducenterne får den ringeste aflønning pr. time. De arbejder stort set gratis i både 2003 og 2004, men får næsten samme aflønning som smågriseproducenterne i Driftsresultaterne viser, at slagtesvinebedrifterne til gengæld har en noget lavere risiko deres driftsresultat i 2003 er bedre end de øvrige bedrifters. 27

28 Tabel 16. Følsomhedsberegninger for 2005 Smågrise- Slagtesvine- Integrerede producent producent brug kr. Svinenotering, 50 øre Foderpriser, 5 pct Fodereffektivitet, 0,1 FE s pr. kg tilvækst Grise pr. årsso, 0, Følsomhedsberegninger I tabel 16 fremgår det, hvor meget driftsresultatet påvirkes for hver svineproducenttype ved at ændre på enkeltfaktorer. En ændring i slagtesvinenoteringen medfører også en ændring i prisen på smågrise. I beregningen er det antaget, at ændringen på 50 øre i slagtesvinenoteringen giver en ændring på 25 kroner pr. smågris. Ved en stigning i antal grise pr. årsso regner vi med, at den ekstra produktion sælges som smågrise. Det fremgår, at en ændring i svinenoteringen påvirker resultatet mest for de bedrifter, der producerer smågrise. Det passer godt med, at det er de integrerede brug og de rene smågriseproducenter, der oplever de største udsving i indtjeningen over tid. Noteringen kan ændre sig med 50 øre indenfor ganske få uger. Ved en ændring i fodereffektiviteten påvirkes de bedrifter, der producerer slagtesvin mest. I den specialiserede slagtesvineproduktion betyder fodereffektiviteten næsten ligeså meget for indtjeningen som svinenoteringen. Antal grise pr. årsso har stor betydning på smågrisebedriften og i den integrerede produktion. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 28