Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Transkript

1 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

2 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet Byens Tryk a-s UDGIVER: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej Århus N Tlf Fax

3 Forord Denne publikation omhandler de forventede økonomiske resultater i 2005 og 2006 for de tre mest betydende driftsformer i dansk landbrug. Resultaterne er baseret på fremskrivning af driftsresultater fra kalenderåret 2004 med den forventede udvikling i priser, høstudbytter, effektivitet, investeringer, gæld og renteniveau. Der er regnet på følgende bedriftseksempler: Planteavlsbedrifter med produktion af korn og frø med ha Planteavlsbedrifter med produktion af kartofler med ha Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Konventionelle kvægbedrifter med årskøer Økologiske kvægbedrifter med årskøer Smågriseproducenter med årssøer og produktion af fravænnede grise Smågriseproducenter med årssøer og produktion af 30 kg grise Smågriseproducenter med årssøer og produktion af 30 kg grise Smågriseproducenter med årssøer og produktion af 30 kg grise Slagtesvineproducenter med producerede slagtesvin Slagtesvineproducenter med producerede slagtesvin Slagtesvineproducenter med producerede slagtesvin Integrerede svinebedrifter med årssøer Integrerede svinebedrifter med årssøer Driftsresultaterne for disse brug er ikke dækkende for landbruget som helhed, men giver et indtryk af udviklingen på netop disse bedriftstyper. For konventionelle mælkeproducenter med årskøer og smågriseproducenter med årssøer er der foretaget en femdeling efter driftsresultat, og der er beregnet et forventet driftsresultat i 2005 og 2006 for hver af grupperne. Prisgrundlaget for fremskrivningerne stammer for hovedpartens vedkommende fra Dansk Landbrugs Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse på Axelborg. Beregningerne vedrørende prognosen samt udarbejdelse af pjecen er foretaget af konsulent Hans Fink Pedersen, konsulent Martin Wegge (Dansk Kvæg) og afdelingsleder Torben Wiborg. Opsætning og layout er foretaget af sekretær Lene Larsen. Redaktionen er afsluttet den 23. november Skejby, november 2005 Niels Peter Skrubbeltrang 3

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammendrag... 6 Planteavlsejendomme... 8 Kartoffelavlere i Kartoffelavlere i Korn- og frøavlere i Korn- og frøavlere i Lønningsevne Følsomhedsberegninger Produktionsgrundlag Forudsætninger for beregningen Ejendomme med malkekøer Prognoser for kvægbrug for Baggrund Små bedrifter klarer sig udmærket Fint resultat for bedrifter med køer Afdæmpede resultater i mellemstore bedrifter Dynamik - ikke lig profit Store bedrifter - moderat resultat Fem konventionelle kvægbrug Økologi giver godt overskud - igen Følsomhedsberegninger Forudsætninger Mælkeydelse og grovfoderudbytter Priser Bytteforholdet Sammenligning af alle kvægbrug Svineejendomme Driftsresultater Driftsresultater for producenter med salg af fravænnede grise Producenter med salg af 30 kg grise Integrerede brug Slagtesvineproducenter Følsomhedsberegninger Variation i driftsresultaterne Produktionsgrundlag Forudsætninger for beregningen Effektivitetsniveau for søer og slagtesvin Sammenligning af alle svinebrug Kapacitetsomkostninger Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen Regnskabsmaterialet Priser Høstudbytte og effektivitetsniveau Renteudgifter Normtimer Lønningsevne Fremskrivningen

6 Sammendrag I sidste års prognose var forventningen til 2004, at det skulle blive et rigtig skidt år for kvægbruget og give en pæn fremgang for svinebrugene. Samtidig skulle planteavlerne gå en grum tid i møde. Resultaterne blev i sidste ende knap så dramatiske. Kvægbrugerne fandt skjulte reserver frem, og fik en mindre nedgang end forventet. Svineproducenterne trak ligeledes på hidtil ukendte ressourcer, og formåede at øge resultatet endnu mere end forventet. Og planteavlerne fik regnskabsmæssigt solgt meget af den gode 2003 høst til gode priser i starten af 2004, og fik dermed reddet skindet. I 2005 siger prognosen, at kvægbrugene fastholder det nuværende niveau, endda med en lille pil opad. Prognosen er dog meget følsom over for skønnet af grovfoderlagrene fra 2004 høsten - slog de til eller har man måttet snitte korn i sommeren 2005? Vi har baseret prognosen på viden fra Landscentret, Planteavl og Dansk Kvæg, som mener at lagrene slog til. Mælkeprisen er faldet 6 øre i år, men produktionen er udvidet en smule og mælkeydelsen er steget ca. 2 pct. Derfor er bruttoudbyttet mælk øget. Omkostningerne er også steget - ikke mindst på energi - og det der redder resultatet er stigningen i afkoblet mælkepræmie og enkeltbetalingsordningen, der fra 2005 giver støtte til alle arealer. Der er i beregningen kompenseret for, at udbetalingen pr. ha er reduceret. For 2006 ved vi at renten bliver højere, men Arla har lovet samme mælkepris i 2006 som i 2005, og samtidig stiger den afkoblede mælkepræmie 8,7 øre før modulation. Tilsammen giver det grundlag for en pæn stigning i resultatet, som dog kan få ben at gå på, hvis resultatet i 2004 var baseret på kortsigtede besparelser. En væsentlig usikkerhedsfaktor er betydningen af de nye regler for kvotekøb mælkeproducenter som i maj 2005 var blokeret for yderligere kvotekøb, kan i dag købe ubegrænsede mængder. En del af disse producenter har stalde med uudnyttet kapacitet, og kan dermed billigt udvide produktionen, hvis man da ellers kan kalde de nuværende kvotepriser for billige. Svineproducenterne får i 2005 en fremgang, på 10 øre pr. kg svinekød. Vurderingen er imidlertid, at ændringen i den beregnede notering betyder, at fremgangen kun kommer slagtesvineproducenterne til gode, mens smågriseprisen bliver den samme som i Det betyder en forvridning i resultaterne, så slagtesvineproducenterne får en pæn fremgang, mens smågriseproducenterne kun får den fremgang, der skyldes almindelig effektivisering og stigning i produktiviteten. I 2006 forventes svinenoteringen at falde 5 øre - en melding der er noget mere positiv end på svinekongressen i oktober. Forklaringen er stigende dollarkurs, fugleinfluenza og større tillid til de danske slagteriers evne til at matche de tyske noteringer. Endnu har vi til gode at se, hvordan det reelt vil gå. Planteavlerne fik som nævnt ovenfor overført noget af 2003 resultatet til 2004 regnskabet, men i 2005 er det endegyldigt slut. Nu er virkeligheden salg af korn til omkring 80 kr., og der forventes kun små stigninger i Samtidig påvirkes kartoffelproducenterne massivt af EU-reformen, som giver prisfald og øgede hektarstøtter. Resultaterne bliver at de to eksempelbrug forventes at få dårlige resultater i både 2005 og især i I år er der regnet på ganske mange forskellige brug, og til gengæld regnes der ikke på de såkaldte heltidsbrug. Det skyldes et ønske om at kunne give den enkelte landmand et godt grundlag for at sammenligne sine egne resultater med prognosens, og samtidig er heltidsbrugene som gruppe relativt 6

7 ubrugelige for den enkelte landmand, som er målgruppen for arbejdet på Landscentret, Økonomi og Jura. I prognosen regner vi ikke med at produktionen står stille på bedrifterne. Mange af bedriftseksemplerne har massive investeringer, og derfor lader vi produktionen og arbejdsproduktiviteten udvikle sig ud fra en vurdering af hvilke investeringer der foretages. 7

8 Planteavlsejendomme I årets prognose regner vi på to planteavlsbedrifter. Den ene er en traditionel planteavlsbedrift på 189 hektar med hovedafgrøderne korn og frø. Den anden bedrift driver 136 hektar, hvoraf ca. 40 hektar er med kartofler. Ingen af bedrifterne investerer ret meget i landbrugsaktiver og udvider dermed ikke produktionen markant. Kartoffelavlere i 2005 På bedriften med kartoffelavl opnåede man i 2004 et driftsresultat på kr., som det fremgår af tabel 1. I 2005 forventer vi et driftsresultat på ca kr. Faldet skyldes helt overvejende, at prisen på kartofler falder med 23 pct. fra 2004 til 2005, fordelt med et fald på 31 pct. på kartofler til konsum og 14 pct. på industrikartofler. Arealtilskuddet påvirker resultatopgørelsen på to måder. For det første redder den afkoblede støtte driftsresultatet fra at blive negativt. Arealer med kartofler, der til og med 2004 ikke har været støtteberettigede, kan i 2005 opnå det samme tilskud på kr. pr. hektar som de øvrige omdriftsarealer. På bruttoudbytteniveau er der i tabellen en tilbagegang i 2005 på kr. Det skyldes i nogen grad, at arealtilskuddet er afkoblet fra produktionen, og derfor ikke indgår i bruttoudbyttet. I stedet er det flyttet ned efter resultat af primær drift. Renser man bruttoudbyttet for tilskud i 2004, opnår bedriften faktisk kun en tilbagegang i bruttoudbyttet på kr. Kartoffelavlere i 2006 Driftsresultatet falder med kr. til kr. Bruttoudbyttet stiger en anelse pga. et stigende produktionsomfang og stort set uændrede priser i forhold til Til gengæld stiger udgifterne til gødning og foder til slagtesvinene. Alt i alt stiger stykomkostningerne kr. Kapacitetsomkostningerne stiger med kr. Det er de kontante kapacitets- Tabel 1. Driftsresultater for kartoffelavlere Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent

9 Tabel 2. Driftsresultater for korn- og frøavlere Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger, landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent omkostninger, der vokser, primært vedligeholdelsesomkostningerne. Historisk set har disse bedrifter stort set ikke udvidet landbrugsarealet og investerer kun meget lidt i landbrugsproduktionen. Strategien er at vedligeholde, frem for at investere i dyrere maskiner, der vil øge afskrivningerne. Resultatet før renter viser en stigning på kr. Men fordi finansieringsomkostningerne stiger med kr., bliver driftsresultatet dårligere. Med en gæld på ca. 7 mio. kr. kan selv en lille renteændring gøre store indhug i driftsresultatet. Gældsprocenten vokser, selvom vi regner med en stigning i ejendomsværdien på 5 pct. Korn- og frøavlere i 2005 Tabel 2 viser udviklingen i driftsresultaterne på bedriften med korn- og frøavl. Resultatet i 2005 viser et fald på kr. til kr. Det skyldes i høj grad effekten af konjunktur i 2004 regnskaberne, hvor en del af bedrifterne solgte korn i starten af 2004 til højere pris end sat i status. På brug hvor dette ikke er tilfældet vil der ikke være dette fald, men i den udtrukne gruppe er der nogen af regnskaberne, der indregner konjunktur. Styk- og finansieringsomkostningerne stiger kun med og kr. Desuden stiger kapacitetsomkostningerne med kr. Energiomkostningerne alene stiger kr., afskrivningerne med kr. og resten er jævnt fordelt på de øvrige poster. Bruttoudbyttet falder umiddelbart markant, men meget af faldet skyldes, at den afkoblede støtte i 2005 er taget ud og placeret efter resultat af primær drift. Renses bruttoudbyttet for støtte, går det kun tilbage med ca kr. i 2005 takket være en produktion af slagtekalve og -svin, som begge har kunnet sælges til højere priser i 2005 end i Korn- og frøavlere i 2006 I 2006 falder bruttoudbyttet i marken med godt 4 pct., eller kr. Denne gang skyldes faldet, at der på ejendommen drives 7 hektar med sukkerroer. Til gengæld stiger den afkoblede støtte, da sukkerroearealet vil give et øget tilskud i 2006 ifølge de foreløbige udmeldinger om sukkerreformen. Driftsresultatet falder med kr. til kr. Faldet skyldes det lavere bruttoudbytte, stigende kapacitetsomkost- 9

10 ninger med kr. og stigende finansieringsomkostninger med kr. som følge af et stigende renteniveau og gældsætning. Lønningsevne Tabellerne 1 og 2 viser også udviklingen i lønningsevnen på bedrifterne. For en præcis definition af lønningsevne, se afsnittet Regnskabsgrundlag og forudsætninger for fremskrivningen. På bedriften med kartofler forventer vi en negativ lønningsevne i år, så der slet ikke er nogen aflønning til arbejdet på bedriften. Dette er vel at mærke efter at landbrugskapitalen er forrentet med 4 pct., så selvom driftsresultatet er positivt, kan lønningsevnen godt være negativ. På bedriften med korn- og frøavl bliver lønningsevnen også negativ. Fra reelt at have været 0 kr. i 2004 til -47 og -82 kr. pr. time i 2005 og Forklaringen skal udover et stort fald i driftsresultatet findes i, at man i beregningen af lønningsevnen forrenter landbrugsaktiverne med 4 pct. Når bedriftens værdi så stiger med 11 pct., bliver der 1,75 mio. mere, der skal forrentes. Ved en forrentning på 4 pct. svarer det til kr. mindre at aflønne timerne med. Med de stigende jordpriser er der skabt store værdier på bedrifterne, men skal disse værdier give en rimelig forrentning på 4 pct., er bedriften ikke rentabel. Det er med andre ord den lave gældsprocent, der gør, at bedriften giver et positivt driftsresultat i Følsomhedsberegninger 2006 Tabel 3 viser ændringen i driftsresultat på de to planteavlsbrug ved forskellige ændringer i forudsætningerne. Sker der en generel prisændring på 10 pct. på alle salgsafgrøder vil det få meget store konsekvenser for indtjeningen på planteavlsbrugene. Ser man isoleret på kartofler, vil en ændring på 10 pct. ændre driftsresultatet med kr. på bedriften med kartoffelavl. Ændring i frøpriser eller udbytter på 10 pct. vil få en relativt beskeden effekt på bedriften med korn og frø, nemlig kr. Som nævnt er værdien af bedriften med kornog frøavl i udgangsåret ca. 16 mio. kr. og værdien stiger til næsten 19 mio. i Gældsprocenten er på det tidspunkt kun 54, men det giver alligevel en gæld på omkring 10 mio. kr., hvoraf omkring 60 pct. er variabelt forrentet. Derfor er dette brug meget følsomt overfor ændringer i renten, set i forhold til niveauet af driftsresultatet. Tabel 3. Følsomhedsberegninger for 2006 Kartoffelavl Korn- og frøavl kr. Pris eller udbytte på alle salgsafgrøder, 10 pct Pris eller udbytte på kartofler, 10 pct Pris eller udbytte på frø, 10 pct Variabel rente, 1 procentpoint

11 Tabel 4. Produktionsgrundlag planteavlsbrug Kartoffelavlere Korn- og frøavlere Antal regnskaber Arealanvendelse 2004 Ha Korn Markfrø 5 20 Raps 2 13 Ærter 1 5 Kartofler 39 0 Andre afgrøder 6 15 Brakareal Areal i alt Kapitalindsats ultimo 2004 mio. kr. Fast ejendom 7,7 13,8 Besætning og beholdninger 0,8 0,9 Inventar 1,4 1,3 I alt 9,9 16,0 Normtimer Normtimer Arbejdsforbrug i normtimer Produktionsgrundlag Hovedtallene for produktionsomfanget i 2004 er vist i tabel 4. Ejendommen med frø- og kornavl er fundet ved at udtrække 121 konventionelle heltids planteavlsbedrifter med hovedproduktion af korn og frø, som har jordtilliggende mellem 150 og 250 hektar. Landbrugskapitalen udgør ca. 16 mio. kr. ultimo Bedriften med kartoffelavl er fundet ved at udtrække 79 konventionelle bedrifter med et standarddækningsbidrag fra kartofler på mindst en tredjedel af det samlede standarddækningsbidrag. Kartoffelbedrifterne har mellem 100 og 200 hektar og er også heltidsbedrifter. Her er landbrugskapitalen ca. 10 mio. ved udgangen af Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 11

12 Tabel 5. Salgspriser på planteprodukter - - Forventet Afgrøder Kr. pr. hkg, ekskl. tilskud Byg Hvede Alm. rajgræs Raps Ærter Indeks 2004 = 100 Salgspriser Vejet gennemsnit Forudsætninger for beregningen Priserne på planteprodukter er vist i tabel 5. Priserne opgøres af Afdelingen for Økonomi, Statistik og Analyse hos Dansk Landbrug på Axelborg. Vi bruger salgspriserne i fjerde kvartal ud fra en forventning om at høsten afsættes i fjerde kvartal eller sælges til lager til markedsprisen i fjerde kvartal. Samtidig korrigerer vi for indtjening ved salg i 1. og 2. kvartal til højere priser end i status, men kun i år, hvor der er særligt store prisudsving. Salgspriserne på korn viser, at vi i både 2004, 2005 og 2006 har et meget lavt niveau, og det er uhyre vanskeligt at sikre en fornuftig indtjening på planteavlsbedrifterne med disse priser. Til gengæld har planteavlerne nu i en årrække nydt godt af stigende ejendomspriser, så selv om driftsresultaterne er mindre gode, er egenkapitalen høj. Høstudbytterne har i år ikke været lige så gode som sidste år. Næste år forventes stort set udbytter på niveau med i år - udbytterne i 2006 er fremkommet som et simpelt gennemsnit af de seneste 6 høstår. De historiske høstopgørelser stammer fra Danmarks Statistik og høstopgørelsen fra i år stammer fra Landscentret, Planteavl. Det er nogle år siden vi har set reelle udbyttestigninger, hvilket tyder på at kvælstofkvoterne er stærkt hæmmende for ud- Tabel 6. Høstudbytte pr. ha for salgsafgrøder Afgrøder - - Forventet Hkg pr. ha Vårbyg Hvede Alm. rajgræs Vinterraps Ærter

13 Figur 1. Priser på udsæd, handelsgødning og planteværn Indeks 115 Indeks 2000 = skøn Planteværn Gennemsnit Udsæd Handelsgødning Kilde: Dansk Landbrug, Afdeling for Økonomi, Statistik og Analyse viklingen. Dette i kombination med vigende priser gør det vanskeligt at drive og umuligt at købe et planteavlsbrug ud fra en forretningsmæssigt synspunkt, med mindre man satser på stigninger i ejendomsværdierne. De variable omkostninger i planteavl stiger generelt ca. 5 pct., som figur 1 viser. Det er primært handelsgødningsprisen, der stiger voldsomt. Forklaringen er, at prisen på gødning stiger, når energiprisen stiger. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 13

14 Ejendomme med malkekøer Prognoser for kvægbrug for 2006 Uændret mælkepris i forhold til 2005, en stigning i den afkoblede mælkepræmie og en stigende mælkeydelse er medvirkende til at driftsresultaterne for 2006 kan gå hen at blive helt pæne. Baggrund Danske mælkeproducenter er inde i en rivende udvikling. Kun ganske få andre lande har et kvægbrug med en struktur- og teknologiudvikling som i Danmark. Set i det lys bliver nærværende prognose ikke mindre interessant. I det følgende beskrives de forventede driftsresultater for 2005 og 2006 for en række forskellige kvægbrug. I år er der væsentlig flere bedriftstyper med end tidligere. Prognosen indeholder følgende bedrifter: Konventionelle kvægbrug: årskøer årskøer årskøer årskøer årskøer Økologiske kvægbrug: årskøer Årsagen til, at så mange bedrifter er taget med, er et ønske om at få et så nuanceret billede af kvægbruget som muligt, og at den enkelte bedre kan finde et relevant bedriftseksempel at sammenligne sig med. Prognosen er udarbejdet på baggrund af driftsresultater for 2004, samt forventede prisændringer for 2005 og Det er stadig vigtigt at huske på, at en Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 14

15 Tabel 7. Driftsresultater for konventionelle kvægbrug 2004 Antal årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent prognose er en forudsigelse eller strømpil for, hvordan det formentligt eller mest sandsynligt vil gå. Den dynamik, der er i erhvervet kan være vanskelig at forudsige, og derfor er resultaterne behæftet med usikkerhed. Små bedrifter klarer sig udmærket Gruppen af bedrifter med køer ser ud til at klare sig rimelig godt i 2006 (tabel 9). Denne gruppe er karakteriseret ved lille udvikling, lav gældsprocent og negative nettoinvesteringer. På sigt vil mange bedrifter i denne gruppe sælge kvoten og forlade erhvervet. Resultatmæssig stabilitet er meget kendetegnende for denne gruppe mælkeproducenter. Således ser 2006 ud til at blive lidt bedre end 2005 med et driftsresultat på kr. mod kr. Lønningsevnen er dog stadig ret lav med 35 kr. pr. time i Til trods for, at denne gruppe som gennemsnit ikke udvikles men rettere afvikles, er der udsigt til resultatfremgang i Resultatet viser, at bedrifterne i denne gruppe kan fortsætte nogle år endnu med en stabil indtjening, afhængig af hvor længe anlægget holder. På længere sigt vil der dog være behov for større investeringer for at sikre bedrifternes overlevelse. Fint resultat for bedrifter med køer Gruppen af bedrifter med køer er den mest almindelige i Danmark. Langt de fleste af disse mælkeproducenter står ved et vadested; Skal der udvides? - eller skal bedriften afhændes indenfor de næste ti år? Måske er beslutningen om at accelerere bedriften op i et højere gear allerede taget. Økonomien ser i 2005 og 2006 ud til at blive forbedret, når der kigges på driftsresultaterne. Driftsresultatet i 2006 er beregnet til kr., hvilket er en fremgang på ca kr. i forhold til For at opnå dette stiger antallet af køer med 4 i 2005 og yderligere 3 køer i Ydermere er der indlagt en stigning i mælkeydelsen på 2 pct. om året. Disse bedrifter investerer ganske meget. I 2004 investeredes der netto for godt 1,25 mio. kr., mens tallet for 2005 forventes at være 1,5 mio. kr. og i 2006 stiger det til 1,8 mio. kr. 15

16 Tabel 8. Driftsresultater for konventionelle kvægbrug 2005 Antal årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent Bruttoudbyttet stiger med over kr. som følge af, at besætningen stiger med 4 pct., ydelsen med 2 pct. og mælkeprisen forventes at være uændret. Stykomkostningerne bliver holdt på et meget lavt niveau, og foderomkostningerne falder med 5 pct. frem til Giver investeringerne ikke den forventede stigning i produktionsomfanget, eller stiger foderomkostningerne bare 10 pct., vil bedriften få faldende resultat i Se følsomhedsanalysen for at se, hvor meget forskellige effekter påvirker driftsresultatet i Afdæmpede resultater i mellemstore bedrifter Efter et absolut moderat resultat i 2004 på konventionelle bedrifter med mellem 110 og 149 køer ser det ud til, at der er forbedringer på vej i 2005 og Resultatmæssigt peger pilen mod klar fremgang i 2005 og 2006 i forhold til Lønningsevnen forventes at blive på 64 kr. Resultaterne i denne gruppe er formentlig behæftet med usikkerhed idet vi ved, at der er meget dynamik i disse bedrifter. Denne dynamik er svær at fange systematisk. Desuden er der en høj andel af disse bedrifter, der var forhindrede i at købe kvoter i 2004 og 2005 i det omfang, som de ønskede som konsekvens af mængdebegrænsningen. Børsstatistikker fra Mælkeudvalget viser, at disse bedrifter har en nettovækst i kvoten på ca. 60 mio. kg i løbet af de seneste 18 mdr., svarende til kg pr. bedrift. Pr. maj 2005, hvor de gamle børsregler virkede for sidste gang, var mælkeproducenter forhindret af kvotereglerne i at købe kvote. Blandt producenter med over 1 mio. kg mælk var 60 pct. ude af stand til at købe. Dynamik - ikke lig profit I gruppen med konventionelle bedrifter med årskøer er der masser af udvikling. Driftsresultatet for denne gruppe blev kr i 2004, hvilket på ingen måde imponerer, men der investeres kraftigt blandt denne gruppe af mælkeproducenter. Forventningen til investeringerne i 2006 er 2,3 mio. kr. 16

17 Ligesom det er tilfældet for mælkeproducenter med årskøer, er der også i denne gruppe en høj andel, der ikke havde den ønskede kvotemængde i Dette betyder, at driftsresultatet i dette år formentligt har været mindre, end det burde have været, hvis der havde været frit kvotekøb, og dermed muligt at udnytte produktionskapaciteten. Derfor kan det vise sig, at resultaterne for 2005 og 2006 skyder for lavt, idet de er fremskrevet med udgangspunkt i et lavt resultat i Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Store bedrifter - moderat resultat Der ikke meget, der tyder på, at store bedrifter er lig store driftsresultater. Selvom bruttoudbyttet er på over 5 mio. kr., er driftsresultatet i den meget moderate ende. Ganske vist er det udmærket, hvis prognosen holder stik og driftsresultatet bliver på ca. kr , men set i forhold til størrelsen af aktiver på omkring 30 mio. kr. er resultatet ikke imponerende. Resultatet kan måske aflønne ejerfamilien, men der er intet til forrentning af en egenkapital på 9,5 mio. kroner. Tabel 9. Driftsresultater for konventionelle kvægbrug 2006 Antal årskøer Bruttoudbytte kr Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent

18 Det forventes, at der investeres godt 2,5 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift i både 2005 og Der er usikkerhed forbundet med resultaterne i denne gruppe, fordi der kun indgår 23 bedrifter som grundlag. Fem konventionelle kvægbrug I det følgende bringes en oversigt over hvorledes bedrifter med årskøer klarer sig, hvis de opdeles i femtedele efter driftsresultat. Der er vandring mellem grupperne fra år til år. Således vil bedrifter, der et år klarer sig godt, ofte rykke over i en gruppe, der klarer sig mindre godt året efter, eller omvendt. Tendensen er dog, at der sjældent rykkes længere end én gruppe pr. år, og at over halvdelen af ejendommene i en given gruppe kan findes i samme gruppe året efter. I denne beregning er det antaget, at bedrifterne bliver i deres gruppe i årene Forskellen mellem den bedste femtedel og den dårligste femtedel målt på driftsresultat var i 2004 trekvart mio. kr. Prognosen viser, at de næste to år vil denne forskel vokse. I 2006 vil forskellen være knap kr. Dette sker fordi de bedste har en produktionsstruktur, som sætter dem i stand til at udnytte de forventede prisændringer. Den dårligste femtedel af bedrifterne vil uændret have et driftsunderskud på omkring kr. Omkostningen ved at være i dårligste gruppe tre år for længe er dermed omkring 2,5 mio. kr., selv for bedrifter med omkring 100 årskøer. I en fremtid hvor stigende ejendomspriser ikke automatisk sikrer en god forrentning af egenkapitalen, sætter det skarpt fokus på behovet for forandringer på bedrifterne i de dårligste grupper. Der er masser af muligheder for at forbedre sig, men det kræver både overblik og vedholdenhed. Figur 2. Kvægbedrifter opdelt efter driftsresultat Driftsresultat, kr Bedrifter med årskøer Dårligste femtedel Næstdårligste femtedel Mellemste femtedel Næstbedste femtedel Bedste femtedel 18

19 Tabel 10. Driftsresultater for økologer henholdsvis konventionelle ejendomme med årskøer Konv. Økologisk Konv. Økologisk Konv. Økologisk kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Driftsresultat før renter Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomk., landbrug Driftsresultat Kr. pr. normtime Lønningsevne Gældsprocent Økologi giver godt overskud - igen 2004 blev et meget fornuftigt år for økologiske mælkeproducenter. Det ser ud til, at de gode resultater vil bide sig fast og således forventes der i 2005 og 2006 driftsresultater på henholdsvis kr. og kr. for gruppen årskøer, hvilket er et lille fald fra 2004-resultatet på kr. Årsagen til faldet i driftsresultatet i sammenligning med de øvrige grupper er især, at økologerne i forvejen kunne få hektarstøtte til arealerne med omdriftsgræs. Nu er de sidestillet med de andre bedrifter i enkeltbetalingsordningen. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Der er godt gang i investeringerne blandt de økologiske mælkeproducenter. I 2006 forventes det, at de investerer ca. 2 mio. kr. Sammenlignes de økologiske mælkeproducenter med de konventionelle er der ingen forskel i de forventede resultater i

20 Tabel 11. Følsomhedsanalyse Konventionelle Økologer Antal årskøer Mælkeydelse +500 kg EKM Oksekødspris 20 pct Renteniveau +0,5 procentpoint Foderpris, kraftfoder +15 pct Følsomhedsberegninger Bedrifterne er meget følsomme overfor ændringer i mælkeydelsen, som det fremgår i tabel 11. På de store bedrifter med årskøer kan driftsresultatet i 2006 hæves med over kr., hvis mælkeydelsen stiger med 500 kg EKM pr. ko. På grund af den store gæld vil en rentestigning tydeligt kunne ses i resultaterne i Resultaterne i 2006 er baserede på at renten stiger med ca. 0,2 procentpoint. Stiger renter med yderligere 0,5 procentpoint vil driftsresultatet mindskes med kr. for bedrifter med køer, hvilket vil betyde mere end en halvering af resultatet. Forudsætninger Denne prognose er udarbejdet på baggrund af bedrifternes opnåede driftsresultat i 2004 som fremskrives til 2005 og 2006 ud fra prisændringer i 2005 i forhold til 2004 og forventede ændringer i 2006 i forhold til Desuden er der taget højde for den historiske udvikling på hver enkelt bedriftsgruppe inden for de sidste tre år. Bedrifternes udvikling er tilpasset de forventede investeringer i stalde, kvote og jord. Desuden bygger fremskrivningen på en forventning om, at arbejdsproduktiviteten forbedres med 5 pct. årligt, opnået som konsekvens af de store investeringer der foretages. Der er ikke taget højde for, at mange mælkeproducenter i forbindelse med investering ikke udnytter eller ikke har kunnet udnytte det nye produktionsanlæg fuldt ud pga. manglende mulighed for at købe mælkekvote. Bortset fra de helt små bedrifter og de økologiske bedrifter er der i alle grupper regnet med samme procentvise ændringer i de enkelte poster frem til driftsresultatet. Se mere om forudsætningerne for beregningerne i afsnittet Regnskabsgrundlag og grundlag for fremskrivningen og afsnittet om kapacitetsomkostninger. Produktionsgrundlag Vi regner på 5 konventionelle og en økologisk kvægbedrift, deres produktionsgrundlag ses i tabel 12. I alt indgår der regnskaber i beregningerne, hvilket svarer til godt en tredjedel af de danske mælkeproducenter. Den øverste linie viser, hvordan grupperne er udtrukket. F.eks. er den mindste gruppe med 64 køer udvalgt ved at udtrække bedrifter med mellem 50 og 79 årskøer fra Dansk Landbrugs regnskabsdatabase. De største bedrifter har flest køer pr. hektar, nemlig 1,11. Økologerne har brug for et større foderareal end en tilsvarende konventionel besætning. På den økologiske bedrift med køer er der 0,79 køer pr. 20