SEMESTERPLAN 1. SEMESTER

Transkript

1 SEMESTERPLAN 1. SEMESTER Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UCSJ STUDIESTART EFTERÅR 2016 MED KLINIK UGE 39, 40 OG 41 OVERSIGT OVER INDHOLD, UDDANNELSES- OG FAGELEMENTER SAMT PRØVEN PÅ 1. SEMESTER

2 Indholdsfortegnelse Semesterplan: 1. semester... 2 Afsnit 1: Overordnet information om semestret... 3 Afsnit 2: Indhold og omfang... 5 Beskrivelse af uddannelseselement At være studerende... 5 Beskrivelse af uddannelseselement Mødet med patienten, borgeren og den pårørende... 5 Beskrivelse af uddannelseselementet Patient og borger med sundhedsudfordringer... 6 Beskrivelse af uddannelseselementet Klinisk undervisning... 7 Skematisk oversigt over semesterets uddannelseselementer... 8 Afsnit 3: Prøvebeskrivelse Afsnit 4: Undervisningsplan Uddannelseselement: At være studerende Uddannelseselement: Mødet med patienten, borgeren og pårørende Uddannelseselement: Patient og borger med sundhedsudfordringer Uddannelseselement: Aktivitet, mobilitet og immobilitet august

3 Semesterplan: 1. semester Tema på semester 1 er observationer og vurdering af patientens og borgerens sundhedsudfordringer og sygdoms sammenhænge. I semesterplanen er der samlet de generelle informationer om undervisningens gennemførelse. Semesterplanen indeholder således en eksemplarisk oversigt over uddannelseselementer, fagområder og undervisningsgange samt semesterets læringsudbytter, studieaktiviteter, semesterprøven, litteratur og andet materiale med relevans for semestret. Hvert hold vil få en specifik semesterplan, der er tilpasset lokationens særlige behov. I Studieordningen findes andre informationer, herunder overordnede regler og bestemmelser om uddannelsen generelt. Studieordningen findes på Fronter Semesterplanen har fire afsnit: Afsnit 1: Overordnet information om semestret. Beskrivelse af semestrets uddannelseselementer, krav til studieaktivitet og læringsudbytter. Afsnit 2: Indhold og omfang. Beskrivelse af semesterets forskellige uddannelseselementer, fagområder og omfang. Afsnit 3: Prøvebeskrivelse. Semestrets mål for læringsudbytter og beskrivelse af semesterprøven. Afsnit 4: Undervisningsplan. Oplysninger om undervisningens indhold, forberedelse (herunder litteratur til hver undervisningsgang), semesterets studieaktiviteter og anvendte bøger på grunduddannelsen. 17. august

4 Afsnit 1: Overordnet information om semestret Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Semesterets overordnede formål og indhold Semester: 1.semester Omfang: 30 ECTS Hold: SN2016s (Næstved) og SR2016s (Roskilde) Semesterets fokus er observation, analyse og vurdering af patientens og borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Studieaktiviteterne retter sig mod, at den studerende opnår viden og færdigheder i at systematisere viden og at identificere og indsamle data samt vurdere, planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i samspil med patient og borgere. Krav til studieaktivitet Semesteret er sammensat af en række forskellige studieaktiviteter. Se den konkrete studieaktivitetsmodel for semesteret på Fronter. På 1. semester er der tre studieaktiviteter, som skal gennemføres for at den studerende kan indstilles til prøve: Hjerte/ lunge redning Dataindsamling i klinikken med anvendelse af portfolio / teori. En skriftlig opgave med en case, der analyseres med anvendelse af problemorienteret løsningsmodel og med inddragelse af teori. Den studerendes studieaktivitet vurderes af underviserne på det enkelte hold, og er bl.a. i fokus ved den tilbudte individuelle studiesamtale på semesteret. Krav til tilstedeværelse i klinikken kan ses i studieordningen, som ligger på Fronter. 17. august

5 Prøven Semesterprøven på 1. semester er tilrettelagt som en intern skriftlig prøve. Prøven er teoretisk og afspejler mål for læringsudbytter for hele semesterets indhold svarende til 30 ECTS. Prøven kan tage afsæt i en case eller film. Den studerende er automatisk indstillet til semesterprøven og har i alt 3 prøveforsøg (jævnfør Erhvervsrettet eksamensbekendtgørelse nr.41 af 16. januar 2014) Den studerende vil blive introduceret til semesterprøven i løbet af semesteret. De tekniske rammer for prøven er beskrevet i :Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning, som ligger på Fronter. Semesterprøven er nærmere beskrevet i afsnit 3: Prøvebeskrivelse Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsen er individuel og sker efter 7-trinsskalaen med beståelseskarakteren 02 (jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20. marts 2007). Vedr. betingelser for indstilling til intern prøve, omprøve, sygeeksamen og prøvereglement generelt henvises til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje del 4, som ligger på Fronter 17. august

6 Afsnit 2: Indhold og omfang Her findes en nærmere beskrivelse af de forskellige uddannelseselementer og de tilhørende fagområder, som semestret består af, samt deres omfang. 1. semester er inddelt i fem uddannelseselementer: At være studerende Mødet med patienten, borgeren og pårørende Patient og borger med sundhedsudfordringer Aktivitet, mobilitet og immobilitet Klinisk undervisning Beskrivelse af uddannelseselement At være studerende Som ny studerende på en professionsbacheloruddannelse arbejdes der med at kunne identificere egne læreprocesser og udviklingsbehov samt demonstrere relevante studie og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri og teori. Der introduceres til studieteknik i en sygeplejefaglig kontekst. Dertil arbejdes der med introduktion til portfolio som studieredskab samt individuelle studiesamtaler. Beskrivelse af uddannelseselement Mødet med patienten, borgeren og den pårørende I et historisk perspektiv belyses sygeplejens vidensgrundlag, virksomhedsområde, professionsforståelse og den professionelle sygeplejerskes rolle og ansvar for en patient eller borger med sundhedsudfordringer. Der arbejdes med mødet og samspillet mellem patient, borger, pårørende og sygeplejerske, herunder inddragelse af grundlæggende relationelle-, omsorgsteoretiske, etiske og kommunikative aspekter. 17. august

7 Introduktion til videnskabsteori og kvantitativ og kvalitativ dataorientering. Hvad er teori? Hvad er viden? Empiri? Der arbejdes med litteratursøgning og vurdering af sygeplejefaglige forsknings-og udviklingsbaserede tekster om grundlæggelse sygepleje. Der arbejdes med observation og vurdering af patientens, borgerens sundhedsudfordringer med udgangspunkt i hjertets og kredsløbets anatomi, fysiologi og sygdomslære i forhold til udvalgte hjerte/kar sygdomme (Hjerteinsufficient, hypertension, tromber og ødemer). Der introduceres til kliniske metoder til systematisk observation og dataindsamling i forhold til kredsløb. Der arbejdes med Hjerte-Lunge-Redning og øvrige færdigheder i Skills lab. Beskrivelse af uddannelseselementet Patient og borger med sundhedsudfordringer Her er fokus på at kunne udføre sygepleje til patienter med grundlæggende sygeplejebehov som en del af sygeplejerskens virksomhedsområde. Der arbejdes med at observere, analysere, identificere og vurdere grundlæggende aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger og på den baggrund kunne planlægge og udføre grundlæggende sygepleje interventioner i samspil med patient, borgere og deres familier. Der arbejdes med problemorienteret løsningsmodeller og andre kliniske metoder. I Skills lab øves der i færdigheder i forflytninger, personlige pleje og delvis kropspleje til patienter/borgere med grundlæggende sygeplejebehov. Der introduceres til WHO`s sundhedsbegreb og udviklingen af dette i nationale sammenhænge og sammenholdes med sygdomsforståelse ift. oplevelsen at være henholdsvis syg og rask. Der arbejdes med begreber inden for forebyggelses- og sundhedsfremme, som kobles til internationale og nationale udviklingsperspektiver. Der sættes fokus på sundhedstilstanden i Danmark og det undersøges hvilke faktorer der har indflydelse på middellevetiden. Betydningen af livsstil og levevilkår undersøges i forhold til stigningen i udbredelsen af folkesygdommene. Der introduceres til grundlæggende begreber og metoder i epidemiologi. Med udgangspunkt i respirationssystemets anatomi og fysiologi arbejdes der med forståelsen af sygeplejefaglige problemstillinger i forbindelse med plejen til patienter med pneumoni, KOL og bronkitis, samt erytrocytternes opbygning, funktion, dannelse og nedbrydning. Dertil er der fokus på blodets transport af ilt og kuldioxid, syre-base balance, hudens opbygning og funktion samt temperaturregulering, med henblik på forståelse af de observationer, der kan knyttes til de patientgrupper, der indgår i uddannelseselementet. Beskrivelse af uddannelseselementet Aktivitet, mobilitet og immobilitet I uddannelseselementet Aktivitet, mobilitet og immobilitet er der fokus på kroppens påvirkning af forskellige niveauer af aktivitet og mobilitet, samt de konsekvenser der opstår ved immobilitet. Der inddrages Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet defineret ud fra forskellige aldersgrupper samt relevante screeninger og kliniske retningslinjer. 17. august

8 Der rettes fokus på de komplikationer, der opstår i hele kroppen ved immobilisering og medinddragelse af sygdomme i bevægeapparatet. Sygdomslæren tager udgangspunkt i de udvalgte dele af anatomi og fysiologi relateret til mave- og tarmsystemets nederste del koncentreret omkring colon samt de nedre urinveje. Der er desuden fokus på muskel- og skeletsygdomme med blik på observation og symptomer, frakturer og reumatologiske lidelser. Der arbejdes med følgende komplikationer til immobilitet: Osteoporose, nyresten, muskelatrofi, kontrakturer, decubitus, nedsat kondition, ortostatisk blodtryksfald, tromber, lungeemboli, pneumoni, atelektase, dyspnoe, træthed, obstipation, ileus, UVI, urinvejssten, urinretention, inkontinens, depression. Med udgangspunkt i komplikationer ved immobilitet rettes undervisningen mod at observere, identificere, analysere, vurdere og intervenere patienters og borgeres sundhedsudfordringer og begrunde sygeplejen i samspillet med patienten og borgeren. Undervisningen er både baseret på teori og øvelser i Skills lab, der afspejler de praktiske færdigheder ift. at beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patienten/borgerens egne ressourcer og begrænsninger. Samt øvelser der har aktivitet og inaktivitet som omdrejningspunkt. Beskrivelse af uddannelseselementet Klinisk undervisning Der indgår 3 ugers samlet klinik i semesteret (4½ ECTS) samt supplerende undervisning i skills lab på Campus (1½ ECTS). I Skills lab har de studerende mulighed for at øve sig i forskellige grundlæggende færdigheder via simulation, i en forudbestemt setting med løbende feed back fra vidensmedarbejderne og de andre studerende i rummet. De 3 ugers samlet klinik har fokus på relationen og kommunikationen med patienten og identifikation af de grundlæggende behov, der beror på en grundlæggende dataindsamling. Data analyseres via sygeplejeprocessen og den enkelte borgeres sundhedsudfordringer vurderes og der planlægges interventioner ift. de grundlæggende behov inden for sygeplejerskens virksomhedsområde og i samspil med patienten. Der arbejdes med kompetencekort for at opnå semestrenes læringsudbytter. Der arbejdes med portfolio og refleksion, så de enkelte fagelementer kommer i spil og ses i sammenhæng med patienter i klinikken. Der tilknyttes en klinisk vejleder, som har fokus på, at målene for den kliniske undervisning nås. 17. august

9 Skematisk oversigt over semesterets uddannelseselementer Uddannelseselementer (læs til højre): Fagelementer (læs nedad): At være studerende Mødet med patienten, borgeren og pårørende Pt og borger med sundhedsudfordringer Aktivitet, mobilitet og immobilitet Kliniske ECTS I alt 6 ECTS (4½ i klinik +1½ Skills lab) Sygepleje 10 ECTS + 4 kliniske ECTS 1 ECTS Studieteknik Introduktion til studiemetoder og individuelle samtaler Intro til gruppeprocesser og konfliktløsning 3 ECTS Spl. profession og historie Sygeplejens vidensformer og vidnesgrundlag Relation /omsorg Kari Martinsen Patientologi: At være patient, pårørende, unge som patient og pårørende. Familie. Samspil med patienter og borgere. Hjerte-lunge redning (HLR) Måling af værdier 3 ECTS Sygepleje til patienter med grundlæggende behov Virginia Hendersons teori om grundlæggende sygepleje Problemorienterede løsningsmodeller Personlig pleje til patienter/borgere Respiration og temperatur Måling af værdier Hygiejne 3 ECTS Forflytningsteknikker og anl. KAD) Aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger, metoder til at observere og intervenere ift. immobilitet. Kliniske retningslinjer og Screeninger Aktivitet og test. Principper ved kateterpleje Ergonomi 4 ECTS Skills lab 1½ ECTS Måling af værdier Personlig pleje Sengeredning Lejring Hygiejne/ håndvask Ergonomi KAD anlæggelse Klinik 4½ ECTS Fokus i klinikken: At være professionel sygeplejerske At kende sygepl. virksomhedsområde Relationsdannelsen Kommunikation Patientologien Grundlæggende behov Dataindsamling og analyse 17. august

10 Uddannelseselementer (læs til højre): Fagelementer (læs nedad): At være studerende Mødet med patienten, borgeren og pårørende Pt og borger med sundhedsudfordringer Aktivitet, mobilitet og immobilitet Kliniske ECTS I alt 6 ECTS (4½ i klinik +1½ Skills lab) Hygiejne Samspil m. patient/borger/ Pårørende Grundlæggende sygeplejefaglige interventioner Ergonomi Introduktion til Kliniske retningslinjer Refleksion over grundlæggende anatomi/fysiologi og tilhørende sygdomslære Refleksion over sundhedsudfordringer & sygdomssammenhænge Anvendelse af studieredskaber som portfolio og kompetencekort 17. august

11 Uddannelseselementer (læs til højre): Fagelementer (læs nedad): At være studerende Mødet med patienten, borgeren og pårørende Pt og borger med sundhedsudfordringer Aktivitet, mobilitet og immobilitet Kliniske ECTS I alt 6 ECTS (4½ i klinik +1½ Skills lab) Forskningsmetodologi 2 ECTS 2 ECTS Grundlæggende erkendelsesinteresser: Introduktion til videnskabsteori og kvantitativ og kvalitativ dataorientering. Litteratursøgning Udvælgelse og kritisk læsning af udvalgte forsknings-og udviklingsbaserede tekster om grundlæggende sygepleje, Introduktion til Mendeley 17. august

12 Uddannelseselementer (læs til højre): Fagelementer (læs nedad): At være studerende Mødet med patienten, borgeren og pårørende Pt og borger med sundhedsudfordringer Aktivitet, mobilitet og immobilitet Kliniske ECTS I alt 6 ECTS (4½ i klinik +1½ Skills lab) Folkesundhed 2 ECTS 2 ECTS Intro til sundheds og sygdomsbegreber. Forebyggelses- og sundhedsfremme, begreber Sundhedstilstanden i DK, Middellevetiden Livsstil, levevilkår og Sundhedsadfærd Sundhedsprofilen Epidemiologi Sygdomslære 4 ECTS 1 ECTS Hjerteinsufficiens Hypertension Emboli/ødem 1 ECTS Pneumoni KOL Øvre luftveje, bronkitis 2 ECTS Udvalgte sygdomme i bevægeapparatet ortopæd. kir sygdomme reumatologiske sygdomme Livsstilssygdomme UVI 17. august

13 Uddannelseselementer (læs til højre): Fagelementer (læs nedad): At være studerende Mødet med patienten, borgeren og pårørende Pt og borger med sundhedsudfordringer Aktivitet, mobilitet og immobilitet Kliniske ECTS I alt 6 ECTS (4½ i klinik +1½ Skills lab) Anatomi, fysiologi og biokemi 4 ECTS + 2 kliniske ECTS 1½ ECTS Grundlæggende deskriptiv biokemi og cellelære Hjerte/kredsløb Blodet del 1 1 ECTS Lunger og respiration Hud og temperatur- Regulering Blodet del 2 1½ ECTS Mave/tarmsystem med fokus på obstipation og peristaltik Nedre urinveje Muskler, knogler og led Aktivitet & inaktivitet 2 ECTS Grundlæggende sygeplejefaglige interventioner Refleksion over grundlæggende anatomi/fysiologi og tilhørende sygdomslære Refleksion over sundhedsudfordringer & sygdomssammenhænge Pædagogik, kommunikation og psykologi 1 ECTS 1 ECTS Kommunikation: Aktiv lytning verbal, nonverbal, gensvarsmodeller, ansvar Etik 1 ECTS 1 ECTS 17. august

14 Uddannelseselementer (læs til højre): Fagelementer (læs nedad): At være studerende Mødet med patienten, borgeren og pårørende Pt og borger med sundhedsudfordringer Aktivitet, mobilitet og immobilitet Kliniske ECTS I alt 6 ECTS (4½ i klinik +1½ Skills lab) Sygeplejeetiske retningslinjer. Sygeplejerskens etiske ansvar i mødet med pt/borgere og pårørende Integritet og autonomi Samlet ECTS 30 1 ECTS 9½ ECTS 7 ECTS 6½ ECTS 6 ECTS Afsnit 3: Prøvebeskrivelse Den interne teoretiske prøve på 1. semester er en individuel skriftlig prøve, der skal dokumentere, at den studerende opfylder læringsudbytterne for semesteret. Nedenstående ses semestrets mål for læringsudbytter i følge studieordningen Viden: Kan beskrive og forklare sygeplejeprofessionens relevans og historie. Kan forklare og kombinere viden om udvalgte dele af menneskets anatomi og fysiologi. Kan beskrive og forklare udvalgte dele af sygeplejefagets vidensformer og grundlag. Kan reflektere over sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejeprofessionen. Færdigheder: Kan analysere, vurdere og begrunde sygepleje i samspil med patient og borger med sundhedsudfordringer. 17. august

15 Kan anvende basale elementer i videnskabsteori og forskningsmetoder i relation til forsknings-/udviklingsarbejde i sygeplejeprofessionen. Kompetencer: Kan identificere og intervenere i relation til enkle sygeplejefaglige problemstillinger. Kan indgå i samarbejdsrelationer med patient og borger. Kan identificere og indsamle data samt systematisere viden med inddragelse af udvalgte forskningsmetoder i en sygeplejefaglig kontekst. Kan beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens og borgerens ressourcer. Kan demonstrere relevante studie- og arbejdsmetoder og kan identificere egne læreprocesser og udviklingsbehov. Prøvens form Den interne prøve på 1. semester er en individuel skriftlig prøve, der tager udgangspunkt i en case eller et filmklip, der viser en klinisk situation. Den studerende skal på baggrund af case/film udarbejde et skriftligt produkt, hvor der redegøres for en eller flere sygeplejefaglige interventioner, der kan udledes på baggrund af case/film. Den skriftlige besvarelse udarbejdes efter de Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ s opgavetekniske retningslinjer og må max fylde 9600 tegn uden mellemrum ekskl. forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og evt. tegning eller figur, der max må fylde én side, Opgave skal ikke indeholde resumé, noter og bilag. Case med spørgsmål uploades kl på prøvedagen i Wiseflow og besvarelsen skal senest kl den følgende dag være uploadet som pdf-fil på Wiseflow. Bedømmelse Bedømmelsen af den studerendes præstation sker på grundlag af den studerendes skriftlige besvarelse i forhold til læringsudbytter på 1. semester. Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trinsskalaen. Den studerendes præstation i alle fagområder bedømmes samlet. Den interne skriftlige prøve er bestået, når den studerende samlet har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at den studerende kan redegøre og argumentere for: Udvælgelse af sygeplejefaglig problemstilling og behov for intervention(er) i tilknytning hertil Hvorledes nødvendige data indsamles og systematiseres i forhold til interventionen/interventioner. Hvorledes interventionen/interventioner planlægges, gennemføres og evalueres. Hvorledes kommunikationen og relation med patient/borger/pårørende vedrørende interventionen kan påvirke det sygeplejefaglige resultatet. Argumentationen skal ske på baggrund af viden og færdigheder opnået gennem deltagelse i semesterets undervisning inden for samtlige fagområder 17. august

16 I tilknytning til casen vil der blive stillet et antal spørgsmål, der skal besvares. Den studerende dokumenterer i WISEflow, at prøven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. Tilbagemelding Resultatet af prøven offentliggøres elektronisk på Wiseflow, og alle studerende bliver tilbudt en kort mundtlig tilbagemelding på besvarelsen. 17. august

17 Afsnit 4: Undervisningsplan Her følger undervisningsplan for de studerende, som er i klinik i ugerne 39, 40 og 41. Undervisningsplanen kan blive suppleret med yderlig information fra underviserne i de specifikke fagområder i midten af august. Undervisningsplanen er en oversigt over undervisningen, forberedelse, litteratur og de forudbestemte studieaktiviteter i tilknytning til undervisningen. Grundbøger: som vil kunne bruges på hele studiet. Henderson, V., ICN Sygeplejens grundlæggende principper. 7. udgave. DSR. International Council of Nurses. Henricson, M. (red.), Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. København: Munksgaard. Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 1 Sygeplejerske patient relation. 4. udgave. København: Gads Forlag. Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. Jensen, B.B., Grønbæk, B. og Reventlow, S. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. Maglekær, K.M. og Lysdal P. V. (red.), Sygeplejebogen 5. København: Gads Forlag. Nielsen, B. K. (red.), Sygeplejebogen 3 Teori og metode. 4.udgave. København: Gads Forlag. Nielsen, B. K. (red.), Sygeplejebogen 4 Klinisk sygepleje. 4. udgave. København: Gads Forlag. Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., 2016 Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Poulsen, I. (red.), Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. 2.udgave. København: Munksgaard. Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. 17. august

18 17. august

19 Uddannelseselement: At være studerende Dato At være studerende Lektion 1-6 Introduktion. Velkommen til sygeplejerskeuddannelsen og til Campus. En del af introduktionen vil være fælles med de øvrige uddannelser på Campus. Præsentation og lær hinanden at kende samt information om praktiske forhold og om sygeplejerskeuddannelsen. Rundvisning, studiekort Introduktionsprogram Brev fra studieservice Lektion 7-12 Introduktion: En del af introduktionen vil være fælles med de øvrige uddannelser på Campus. Introduktion til læring og refleksion, samt læringsstilstest, gruppedannelse og samarbejdsaftaler i grupperne. Fokus gruppeprocesser og vejledning i, hvordan man bruger Fronter. Studieordning Studieplan Læringsstilstest: Computer medbringes IT vejledninger på Lektion Hvordan er det at være studerende: At lære hinanden at kende på sygeplejerskeuddannelsen? Studiemetoder og portfolio. Intro til individuelle studieudviklingssamtaler og gruppesamtaler Trivsel Jørgensen, B.B., At studere sygepleje I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 1 Sygeplejerske patient relation. 4. udgave. København: Gads Forlag. S Portfolio - findes på Fronter Lektion Hvordan er det at være studerende: Forskellige måder at læse tekster på Selv at være opsøgende, Refleksion Fagligt netværk i studiegrupper. Hvorfor? Harboe, T., Studieteknik - eller kunsten at studere. Udvalgte sider (E komp). 17. august

20 Dato At være studerende Lektion 1-2 Merit: Information om merit af studievejleder Uddannelseselement: Mødet med patienten, borgeren og pårørende Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Lektion 1-3 Sygepleje. Sygeplejen som profession og sygeplejens historie Skimlæsning. Der arbejdes med kapitlerne igen i lektion 19-21: Beedholm, K., Frederiksen, K., Sygepleje som profession. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 1 - sygeplejerske, patient og relation. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Beedholm, K., Frederiksen, K., Virksomhed som sygeplejerske. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 1 - sygeplejerske, patient og relation. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Lektion 4-6 Sygepleje: Sygeplejens vidensformer og grundlag Hall, E. O.C og Harder, I Teoriudvikling i sygeplejen I: Frederiksen, K. og Glinsvad, B. (red.). Fag grundbog i sygepleje. København: Munksgaard. (E komp. 23 sider). S Lektion 1-3 Forskningsmetodologi: Grundlæggende erkendelsesinteresser. Introduktion til videnskabsteori og kvantitativ og kvalitativ dataorientering. Priebe, G. og Landstrôm, C Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger-grundlæggende videnskabsteori. I: Henricson, M. (red.), Videnskabelig teori og metode fra ide til eksamination. København: Munksgaard. 17. august

21 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Hvad er teori? Viden? Empiri? At stille spørgsmål til praksis. Lektion 4-5 Forskningsmetodologi: Litteratursøgning Litteraturliste Hvorfor? Hvordan? Hørmann, E., Litteratursøgning. I: Glasdam S. (red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige metoder. København: Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (E komp) Find link på UCSJ bibliotek om vejledning til litteratursøgning. Lektion 7-9 Sygepleje: Patientologi: At være patient, pårørende, unge som patient og pårørende /familie. Graubæk, A-M., Patientfortællinger. I: Graubæk, A-M. (red.), Patientologi, at være patient. København: Gads Forlag. 2.udgave. S (E komp). Hall, O.C.E. og Graubæk, A-M., Patientologi fra fortælling til grundlæggende værdier. I: Graubæk, A-M. (red.) Patientologi, at være patient. København: Gads Forlag. 2.udgave. S (E komp). Lektion Sygepleje: Patientologi: At være patient, pårørende, unge som patient og pårørende /familie. Riskjær, E., Patienten som partner En nødvendig ide med ringe plads. Syddansk universitetsoplag. S (E komp). Boisen, K.A., Rehling, E.S, Bruun C.B., Bregneballe, V, Unge på hospital. I: Sixtus Jensen, C., Eg M., Herholdt-Lomholdt S. M. (red.) Børn, unge og forældres møde med Sundhedsvæsenet, København: Nyt Nordisk Forlag. S Lektion 6-8 Forskningsmetodologi: Litteratursøgning fortsat 17. august

22 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Lektion 9-10 Forskningsmetodologi: Find link på UCSJ bibliotek om introduktion til Mendeley Arbejde med Mendeley v/bibliotekar Lektion 1-3 Lektion 1-3 Anatomi/fysiologi/biokemi: Grundlæggende deskriptiv biokemi og cellelære Homøostase Cellens stofskifte Transport over cellemembraner Kommunikation /pædagogik /psykologi: Aktiv lytning, verbal og nonverbal kommunikation Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M. J., 2012) Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. Introduktion s , Celler s Nielsen, O. & Bojsen-Møller, M. J., Biokemi og genetik. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Cellen s Hjortsø M., Kommunikation og den professionelle samtale. I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 1 Sygeplejerske patient relation. 4. udgave. København: Gads Forlag. S Jørgensen K., Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar. I: Jørgensen K. (red.). Kommunikation for sundhedsprofessionelle. København: Gads Forlag, 3. udgave, kap. 4. (E komp) Lektion 4-5 Kommunikation/ pædagogik/psykologi: Aktiv lytning, verbal og nonverbal kommunikation Fortsat 17. august

23 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Lektion Sygepleje. Mødet mellem patient og sygeplejerske Jensen, L.B.S., Mødet mellem patient og sygeplejerske. I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 1 Sygeplejerske patient relation. 4. udgave. København: Gads Forlag. S Lektion Sygepleje: Relation og omsorg Alsvåg, H., Omsorg - med udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgstænkning. I: Nielsen, B. K. (red.), Sygeplejebogen 3 Teori og metode. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Martinsen, K., Omsorg i sygeplejen en moralsk udfordring. I: Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads Forlag. Udvalgte sider. S (E komp). Lektion Forskningsmetodologi: Litteratursøgning og kritisk vurdering af udvalgte forsknings- og udviklingsbaserede artikler Udvalgte tekster Høstrup, H. et al., Vurdering af kvalitative studier VAKS. Findes på: (E). Lektion Forskningsmetodologi: Litteratursøgning og kritisk vurdering af udvalgte forsknings- og udviklingsbaserede artikler Udvalgte tekster 17. august

24 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Lektion 4-6 Anatomi/fysiologi: Grundlæggende deskriptiv biokemi og cellelære Homoestase Cellernes stofskifte Transportmekanismer over cellemembraner Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M. J., Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. Væv s Nielsen, O. og Bojsen-Møller, M. J., Biokemi og genetik. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Cellen s Lektion 7-9 Anatomi/fysiologi: Hjerte/kredsløb Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Kredsløbet s Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Tryk. S Lektion 6-8 Kommunikation/ pædagogik/psykologi: gensvarsmodeller, ansvar Videnscenter for ARBEJDSMILJØ Toolbox-træning: Konflikthåndtering. Lokaliseret d på: og Lektion 9-10 Kommunikation/pædagogik/psykologi: gensvarsmodeller, ansvar...fortsat Lektion 1-2 Før klinik. Fokus på læringsmål for klinikken og en opgaver, som der skal arbejdes med under og efter klinikforløbet Portfolio, findes på Fronter Litteratur følger Klinik 3 uger Kan foregå i hele Region Sjælland Information lægges på Fronter 17. august

25 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Lektion 1-3 Efter klinik: Arbejder med opgaverne fra klinikforløbet Portfolio - findes på Fronter Lektion Sygepleje: Som profession og historie fortsat Litteratur fra lektion 1-3 i sygeplejefaget Arbejde med opgave fra klinikken om profession og sygepleje. Lektion Sygepleje: Relation og omsorg Alsvåg, H., Omsorg - med udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgstænkning. I: Nielsen, B. K. (red.), Sygeplejebogen 3 Teori og metode. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Martinsen, K., Omsorg i sygeplejen en moralsk udfordring. I: Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads Forlag. Udvalgte sider. S (E komp). Lektion 1-3 Lektion 4-6 Sygdomslære: Kort introduktion til sygdomslære Iskæmisk hjerte, hjerteinsufficiens, aterosclerose Sygdomslære: Hypertension, aterosclerose Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Hjertesygdomme s Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Hjertesygdomme s Lektion 1-3 Etik: patient/ sygeplejerske relationen. Birkler, J., Etisk håndværk. København: Munksgaard. Kapitel 1 (E komp). 17. august

26 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Hvad er etik? Hvad er de sygeplejefaglige retningslinjer? Sygeplejeetiske retningslinjer. Lektion 4-5 Etik: patient/ sygeplejerske relationen. Mathar, H., Etiske overvejelser i mødet mellem patient og sygeplejerske I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 1 Sygeplejerske patient relation. 4. udgave. København: Gads Forlag. Lektion Sygepleje: Hjertelungeredning, måling af grundlæggende værdier Skil lab Maglekær, K. M., Kredsløb I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. Lektion Lektion 7-9 Anatomi/fysiologi: Blodet del 1 Sygdomslære: Tromber, dyb venetrombose og lungeødem Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Blodet s Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Blodet s Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Ødem s Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Lungeødem s , Dyb venetrombose s august

27 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Lektion Sygdomslære: Tromber, dyb vene trombose og lungeødem Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Ødem s Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Lungeødem s Dyb venetrombose s Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Lektion Forskningsmetodologi: Litteratursøgning og kritisk vurdering af udvalgte forsknings- og udviklingsbaserede artikler Udvalgte tekster. Lektion Forskningsmetodologi: Videndeling Videndeling og præsentation af litteratursøgningen og vurdering af udvalgte forsknings- og udviklingsbaserede artikler Lektion 6-8 Etik: Sygeplejerskens etiske ansvar i mødet med pt/borgere og pårørende. Tavshedserklæring til brug i klinik Lawler, J., Bak Skjermbrettene. Oslo: Gyldendal. Udvalgte sider (E komp) Tellervo, J., Det snavsede dilemma. Sygeplejersken, (12) s august

28 Dato Mødet med pt., borgeren og pårørende Lektion 9-10 Etik: Integritet og autonomi Delmar C et al., The implications of autonomy: viewed in the light of efforts to uphold patient s dignity and integrity. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, 6(2). (E komp) 17. august

29 Uddannelseselement: Patient og borger med sundhedsudfordringer Dato Patient og borger med sundhedsudfordringer Lektion 1-3 Sygepleje: Sygepleje til borgere/patienter med behov for grundlæggende sygepleje Mathisen J., Hvad er sygepleje - Virginia Hendersons svar. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. Sundhedsstyrelsen (2013) Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Henderson, V., ICN Sygeplejens grundlæggende principper. 7. udgave. DSR. International Council of Nurses. Lektion 4-6 Sygepleje: Fortsat: Sygepleje til borgere/patienter med behov for grundlæggende sygepleje Nøddeskou, L.H., Personlig hygiejne. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. Frølund et al.,2016. Klinisk retningslinje. Mundhygiejne til voksne borgere og patienter. Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Lektion 7-9 Sygepleje: Problemorienterede løsningsmodeller og klinisk beslutningstagen. Odgaard, E., Beslutningsprocesser i klinisk sygepleje. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. 17. august

30 Dato Patient og borger med sundhedsudfordringer Observation, patient/borgers perspektiv i processen, faglig analyse mm. Benwell C.F: og Bruhn H., Argumentations som klinisk metode. I: Holen M. et. al. (red.) Kliniske metoder i sygeplejepraksis Perspektiver og positioner. København: Munksgaard. S (E komp). Sundhedsstyrelsen (2013): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Arbejde med at udlede aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til mennesker med behov for grundlæggende sygepleje Lektion Sygepleje: Problemorienterede løsningsmodeller Observation, patient/borgers perspektiv og inddragelse i processen, faglig analyse mm. Fortsat arbejde med at udlede sygeplejefaglige problemstillinger, nu også med fokus på planlægning af sygepleje til mennesker med grundlæggende behov. Madsen, I., Dokumentation i sygepleje - fra dengang til i dag. I: Nielsen, B. K. (red.). Sygeplejebogen 3 Teori og metode. 4.udgave. København: Gads Forlag. Lektion 1-3 Folkesundhed: Introduktion til sundheds-, sygdoms-, sundhedsfremme og forebyggelsesbegreber. Læs om de udvalgte begreber i følgende databaser: Sundhedsstyrelsen (2005) Terminologi Supplerende: Sundhedsdatastyrelsen: Det Nationale Begrebsarbejde for Sundhedsvæsenet (NBS) 17. august

31 Dato Patient og borger med sundhedsudfordringer Lektion 4-6 Folkesundhed : Sundhedstilstanden i Danmark, middellevetid Rewentlow S. et al., 2015: Analysemodeller. I: Jensen, B.B., Grønbæk, B. og Reventlow, S. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. Kap 3. Juel K., Sundhedstilstanden i Danmark. I: Jensen, B.B., Grønbæk, B. og Reventlow, S. (red.) Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. Kap. 6 Lektion 1-3 Anatomi, fysiologi og biokemi: Hud og temperaturregulering Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Temperaturregulering. S Huden. S Lektion Sygepleje: Sygepleje til patienter med grundlæggende sygeplejefaglige behov Maglekær, K. M., Temperaturregulering. I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Lektion Sygepleje: Sygepleje til patienter med grundlæggende sygeplejefaglige behov Opsamling - arbejde med case Lektion 7-9 Folkesundhed : Epidemiologi Grønbæk, M., Epidemiologi. I: Jensen, B.B., Grønbæk, B. og Reventlow, S. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. Lektion Folkesundhed Sundhedsadfærd Due P. og Holstein B., Sundhedsadfærd. I: Jensen, B.B., Grønbæk, B. og Reventlow, S. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. 17. august

32 Dato Patient og borger med sundhedsudfordringer Lektion 4-6 Anatomi, fysiologi og biokemi: Lunger og respiration Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Respiration. S Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Respirationen. S lektion Sygepleje: Respirationen Mahler, P.R., Respiration. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Lektion Sygepleje: Hygiejne Holt J., Infektionshygiejne. I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Prøv at søge på: Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for sygepleje om du kan finde noget der er relevant. Lektion Folkesundhed : Sundhedsadfærd Glumer, C. og Juel, K., Sundhedsprofiler. I: Jensen, B.B., Grønbæk, B. og Reventlow, S. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. Sundhedsstyrelsen (2013): Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil. Lektion Folkesundhed : Sundhedsadfærd/Livsstil/levekår Jensen, B. B., Kernebegreber i sundhedspædagogik. I: Jensen, B.B., Grønbæk, B. og Reventlow, S. (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. 6. udgave. København: Munksgaard. 17. august

33 Dato Patient og borger med sundhedsudfordringer Lektion Sygepleje: Patient og borger med sundhedsudfordringer: Analyse af cases KOL/pneumoni Lektion 7-10 Anatomi, fysiologi og biokemi: Lunger og respiration Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Respiration. S Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Respirationen. S Lektion Anatomi, fysiologi og biokemi: Blodet del 2 Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Blodet. S Lektion Anatomi, fysiologi og biokemi: Opsamling kredsløb, blod og lunger Litteratur fra tidligere undervisning i emnerne kredsløb, blod og lunger. Lektion 1-3 Sygdomslære: Pneumoni Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Pneumoni. S Lektion 4-6 Sygdomslære: KOL Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Astma bronchiale. S Interstitielle lungesygdomme. S august

34 Dato Patient og borger med sundhedsudfordringer Lektion 7-9 Sygdomslære: Øvre luftveje, bronkitis Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Astma bronchiale. S Lektion Lektion Lektion 1-3 (et halvt hold) Lektion 4-6 (et halvt hold) Sygdomslære: Obstipation, udvalgte tarmsygdomme Sygdomslære: sygdomme i fraførende urinveje Sygepleje/teori: Grundlæggende sygepleje, kliniske observationer og dokumentation samt hygiejniske principper. Øver mundpleje og delvis kropspleje med udgangspunkt i teori på tværs af fagene i sygeplejen og A/F/M. Arbejder med cases med fokus på respiration og temperatur -do- Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Udvalgte tarmsygdomme. S Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Retention og inkontinens. S UVI. S Skills lab Repetition Brug af portfolio Noter 17. august

35 Uddannelseselement: Aktivitet, mobilitet og immobilitet Dato Aktivitet, mobilitet og immobilitet Lektion 1-3 Sygepleje: Aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger med fokus aktivitet, mobilitet og immobilitet Litteratur: Maglekær, K. M., Aktivitet og immobilitet komplikationer til sengeleje I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S: Poulsen, I. (red.),2010. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. 2.udgave. København: Munksgaard. Motion og ernæringsrådet, Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Side Supplerende opslagsværk: Sundhedsstyrelsen (2011) Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling: andbog.pdf Lektion 4-6 Sygepleje: Aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger ved immobilitet Øverlie, A., Defækation. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S august

36 Dato Aktivitet, mobilitet og immobilitet med fokus på med fokus på mave-/tarmsystemet, obstipation og peristaltik Maglekær, K.M., Aktivitet og immobilitet komplikationer til sengeleje I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Lektion 7-9 Sygepleje: Ergonomi, vi arbejder med teorien omkring forflytningsteknikker og hjælpemidler. Litteratur følger Lektion Sygepleje: Aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger med fokus på nedre urinveje. Principper omkring kateterpleje Frederiksen, A., Arneberg, H.M., Vandladning I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Maglekær, K.M., Aktivitet og immobilitet komplikationer til sengeleje I: Hjortsø, M. (red.), Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Lektion 1-3 Anatomi/fysiologi Mave-/tarmsystem med fokus på obstipation, diarré og peristaltik Tyktarm/colon/intestinum crassum (opbygning & funktioner) Endetarm/ rectum (defækation) Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Fordøjelsen / overblik. S Tarmbevægelser. S Tyktarmen. S Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Colon. S Lektion Sygepleje: Anlæggelse af KAD, ergonomi, sengeredning og lejring Portfolio og noter fra undervisning Skills lab ½ hold 17. august

37 Dato Aktivitet, mobilitet og immobilitet Lektion Sygepleje: Anlæggelse af KAD, ergonomi, sengeredning og lejring Portfolio og noter fra undervisning Skills lab ½ hold Lektion 4-6 Anatomi/fysiologi urinveje Nyrernes anatomi Urindannelsen filtration, resorption og sekretion Urinvejenes anatomi og funktion Kontrol af vandladning Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Urin. S Urinveje og kontrol af vandladning. S Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Urinen. S lektion 7-9 Anatomi/fysiologi: Muskler, knogler og led Bevægeapparatets byggesten Knoglernes opbygning Calcium- og fosfatstofskiftet Led (ægte- og uægte led) Skeletmusklers opbygning (nerveforsyning, blodforsyning) Muskelcellen (kontraktion, stofskifte og træthed) Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Bevægeapparatet / knogler og led, calcium og fosfatstofskifte. S Skeletmuskulatur. S Det aktive menneske. S Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Muskler og knogler. S Lektion 1-3 Sygdomslære: Ortopæd. kir. Sygdomme Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Osteoporose. S Col. femurfraktur og hoftenære brud. S Underarmsfraktur. S Håndledsfraktur. S august

38 Dato Aktivitet, mobilitet og immobilitet Lektion Anatomi/fysiologi/bio: Muskler, knogler og led Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. Bevægeapparatet / knogler og led, calcium og fosfatstofskifte. S Skeletmuskulatur. S Det aktive menneske. S Nielsen, O.F. og Bojsen-Møller, M.J., Biokemi og genetik. 6. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Muskler og knogler. S Lektion (4 lektioner) Sygepleje: Aktuelle og potentielle sygeplejefaglige problemstillinger med fokus på muskler, knogler og led Maglekær, K.M., Aktivitet og immobilitet komplikationer til sengeleje. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 2 Grundlæggende behov. 4.udgave. København: Gads Forlag. S Lektion 4-6 Sygdomslære: Reumatologiske sygdomme Schroeder, T. et al., Basisbog i Medicin & kirurgi. København: Munksgaard. Artrose. S Reumatoid artrit. S Artritis urica. S Arteritis temporalis. S Lektion Lektion 7-12 Sygepleje og sygdomslære: Fokus på observationer af symptomer ift. ortopædkirurgiske sygdomme, reumatologiske sygdomme, livsstilssygdomme og UVI. Undervisning i Skills lab tilrettelagt som workshops Portfolio og noter fra undervisning Lektion 1 Introduktion til prøven Studieordning: link. Semesterbeskrivelse side xxx Lektion 1 Evaluering af 1.semester Elektronisk med mundtlig opfølgning. HUSK computer 17. august

39 17. august