Fedmekirurgiens udvikling og metoder
|
|
- Maja Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fedmekirurgiens udvikling og metoder Sara Danshøj Kristensen 1, 3, Flemming Hjørne 2 & Frederik Helgstrand 2, 3 STATUSARTIKEL 1) Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød 2) Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge 3) Center for Surgical Science CSS, Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge Ugeskr Læger 2016;178:V Svær overvægt er associeret med øget morbiditet, og mere end 2,8 mio. personer dør hvert år som en direkte følge af deres overvægt [1]. Bariatrisk (fedme) kirurgi er den eneste veldokumenterede behandlingsform til at opnå et varigt vægttab hos svært overvægtige [2]. I Danmark er der foretaget over operationer for overvægt siden Patofysiologien er meget kompleks, og ud over, at operationen har en rent mekanisk og malabsorptiv effekt, påvirkes også patienternes metabolisme [3-5]. Man har kun sammenlignet de forskellige operationsmetoder i få og meget heterogene studier [6]. Bariatrisk kirurgi startede i begyndelsen af 1950 erne [3]. Gastrisk bypass blev introduceret første gang i 1966 som en åben procedure [3]. I 1980 erne og frem til midten af 2000 erne blev mange patienter behandlet med et justerbart bånd omkring ventriklen, gastrisk banding [3]. Den første laparaskopiske Roux-en- Y-gastrisk bypass (LRYGB) blev beskrevet i 1994 [3]. I 2000 blev laparoskopisk gastrisk sleeve (GS) introduceret [3]. Næsten alle de bariatriske operationer, der i dag udføres såvel i Danmark som i resten af verden, er enten LRYGB eller GS [7]. hovedbudskaber Svær overvægt er associeret med en øget morbiditet og mortalitet. Bariatrisk kirurgi er den eneste veldokumenterede behandlingsform, når det gælder langtidseffekten af vægttab og nedsættelse af følgesygdomme ved fedme. Bedst dokumenterede operationsmetoder til dato er laparoskopisk gastrisk bypass og laparoskopisk gastrisk sleeve. Valget af operationsmetode afhænger af individuelle forhold. INDIKATION FOR OPERATION Patienter, der er indstillet til LRYGB eller GS på et offentligt sygehus i Danmark, indgår minimum i et tremåneders præoperativt forløb, hvor de bliver medicinsk og kirurgisk vurderet samt får diætistvejledning. Af operationstekniske årsager (reduktion af levervolumen) skal patienterne opnå et vægttab på minimum 8% af deres udgangsvægt før operationen. I efteråret 2016 forventes en ny national klinisk retningslinje for fedmekirurgi at træde i kraft. Retningslinjen betyder, at alle patienter, der er > 18 år (nu > 25 år) og har svær overvægt (body mass index (BMI)) > 40 kg/m 2 (nu > 50 kg/m 2 ) eller BMI > 35 kg/m 2 og fedmerelaterede komplikationer (type 2-diabetes (T2DM), polycystisk ovariesyndrom, knæ- eller hofteartrose, søvnapnø samt svært regulerbar hypertension) efter individuel lægefaglig vurdering kan tilbydes operation. FORMÅL Artiklens formål er at beskrive de væsentligste bariatriske operationsteknikker inklusive fordele og ulemper med vægt på de procedurer, der udføreres i Danmark. OPERATIONSMETODER Laparoskopisk Roux-en-Y-gastrisk bypass LRYGB er fortsat den mest veldokumenterede og brugte bariatriske operation i Danmark [2, 8]. Tyve år efter LRYGB er der forsat bevaret et betydeligt vægttab, og livslængden er syv år længere end hos ikkeopererede overvægtige [9, 10]. LRYGB nedsætter risikoen for udvikling af T2DM og medfører forbedring hos 60-78% af de patienter, hvor sygdommen er udviklet [11-13]. Hypertension reduceres hos 43-60% [10, 12], søvnapnø hos 42-85% [12, 14], svære ledsmerter hos 73-80% [12, 14], og op til 82% af kvinderne med polycystisk ovariesyndrom får igen regelmæssig menstruation efter gastrisk bypass [15]. I Danmark bruger vi den så kaldte Lönrothteknik [16]. Først tildannes en lille (20-30 ml) ventrikelpose med staplerteknik, derefter føres jejunum til ventrikelposen antekolisk, og med lineær stapler udføres der en gastrojejunostomi ca. 70 cm analt for Treitz ligament. Staplerhullet lukkes med resorberbar sutur. Variationer, hvor jejunum er ført retrokolisk eller retrokolisk-retrogastrisk, findes. Ca. 120 cm jejunum måles op fra gastrojejunostomien, hvorefter der udføres en enteroentero-anastomose med den tilførende slynge. Til slut deles den tilførende slynge tæt på gastro-jejunostomien med lineær stapler, således at den del af jejunum, der er forbundet med duodenum og den oprindelige, nu udshuntede, ventrikel (det biliopankreatiske ben), bliver forbundet med resten af tyndtarmen ca. 120 cm analt for ventrikelposen (Figur 1A). 2
2 Figur 1 A Gastrisk bypass B Gastrisk sleeve C Gastrisk banding D Biliopankreatisk diversion Bariatriske operationsmetoder. Illustrationer: Birgitte Lerche-Barlach, Lerches Tegnestue. Tidlige komplikationer Tidlige komplikationer (< 30 dage) ses hos < 5% og omfatter blødning, sårinfektion, pneumoni, stenose af entero-entero-anastomosen, tromboemboliske komplikationer og anastomoselækage [1]. Sene komplikationer Som følge af LRYGB-teknikken dannes der defekter i tyndtarmskrøset, hvorigennem tyndtarmen kan herniere (internt hernie (IH)), med risiko for afklemning af mesenteriet og tarmiskæmi. Risikoen for at blive opereret for IH er 4% efter fem år [17]. Risikoen for recidivoperation efter tidligere operation for IH er 18% [17]. Risikoen for IH kan reduceres, hvis defekterne i tyndtarmskrøset lukkes ved den primære operation [18]. Ved koledokolitiase eller behandlingskrævende ulcus i den udshuntede ventrikel er en mere invasiv behandling nødvendig, da almindelige endoskopiske procedurer er teknisk vanskelige at udføre [19]. Risikoen for ulcus i gastro-entero-anastomosen er på 0,6-25,0%, og hypoglykæmi ses hos op til 7% [1, 20]. For at modvirke mangeltilstande skal kosten livslangt suppleres med vitamin-, mineral- og jerntilskud [20, 21]. Laparoskopisk gastrisk sleeve GS er en restriktiv operation, hvor tarmkontinuiteten er bevaret. Der er ingen risiko for malabsorption eller IH [22], og derfor vinder operationen mere og mere indpas. I 2014 var 13% af de udførte bariatriske operationer i Danmark GS, i dag er det næsten 50% [8]. Proceduren er relativt ny, og der foreligger kun begrænsede langtidsdata [23, 24]. GS er kontraindiceret ved betydende hiatushernier pga. stor risiko for svær refluks [25, 26]. Ved GS fritlægges den store kurvatur fra ca. 5 cm fra pylorus og helt op til venstre crus diaphragmatica. Derefter reseceres den store kurvatur med stapler kalibreret langs en tyk ventrikelsonde, således at ventriklen bliver lavet om til et rør [1] (Figur 1B). Tidlige komplikationer Tidlige komplikationer er som ved LRYGB meget få (< 5%) og omfatter sårinfektion, blødning, stenose af ventriklen, pneumoni, venøse tromboembolier og lækage i staplerlinjen [1, 8, 20]. Sene komplikationer Ved GS er der en større risiko end ved LRYGB for, at man ikke opnår et varigt vægttab [1, 23]. Desuden er der risiko for stenose af ventriklen og svære refluksgener [25-27]. Sjældent ses fistler mellem ventrikel, tarm, hud og pleura som komplikationer i forbindelse med GS [22]. ANDRE OG SJÆLDNE BARIATRISKE OPERATIONER Laparoskopisk placering af justerbart bånd omkring ventriklen Brugen af gastrisk banding udgjorde under 0,2% af de bariatriske operationer i Danmark i 2015 [8]. Operationen har tidligere været meget hyppigt brugt, men mange bånd er efterfølgende blevet fjernet pga. komplikationer. Operationen er reversibel og udelukkende restriktiv. Laparoskopisk placeres båndet rundt om den øvre del af ventriklen, således at der skabes en forsnævring af denne. Båndet er forbundet med et kammer, der placeres under huden. Ved at sprøjte sterilt vand i kammeret kan man justere båndet og derved graden af ventrikelforsnævringen [1] (Figur 1C). 3
3 Tabel 1 Forskelle på laparoskopisk Roux-en-Y-gastrisk bypass (LRYGB) og laparoskopisk gastrisk sleeve (GS). Fordele Ulemper LRYGB Angivelig større vægttab Kender langtidsfølger Internt hernie Malabsorption Hypoglykæmi GS Angivelig ingen malabsorptionsproblemer Angivelig ingen medicineringsproblemer Failure Svær refluks Øger måske risikoen for cancer i cardia Biliopankreatisk diversion duodenal switch Kun ca. 2% af de bariatriske operationer på verdensplan udføres som biliopankreatisk diversion duodenal switch (BPD/DS) [7]. Man udfører ikke denne type operation på nogen centre i Danmark [8]. Operationen virker primært malabsorptivt. Tilhængere af proceduren angiver større virkning på alle parametre med henblik på vægtreduktion og fedmerelateret komorbiditet [1]. I et Cochranereview peges der på, at især meget overvægtige patienter opnår større vægttab ved BPD/ DS end ved LRYGB [6]. Tabel 2 Endoskopiske procedurer. Navn Princip Ballon Silikoneballon placeres i ventriklen Maveknap Modificeret PEG-sonde Endo-sleeve En»strømpe«placeres fra pylorus til et stykke ned i duodenum Gastroplastik Ventriklen sys sammen indefra, således at det minder om en GS GS = gastric sleeve; PEG = perkutan endoskopisk gastrisk. Båndet er associeret med erosioner, displacering, dysmotilitet af øsofagus, kvalme, opkastninger og refluks [1]. Ydermere tager patienterne på igen, når båndet seponeres eller løsnes [1]. Enkeltanastomose-gastrisk bypass Enkeltanastomose-gastrisk bypass (EAGB) er også kendt som»mini«-gastrisk bypass, hvilket ikke er et retvisende navn, da operationen er forholdsvis kompliceret [28]. Proceduren er både restriktiv og malabsorptiv. Der er kun lavet få EAGB er i Danmark og på verdensplan [7]. Proceduren skulle være lettere og hurtigere end LRYGB, og der ikke risiko for IH [28]. Ved en EAGB staples der langs ventriklens store kurvatur, således at posen bliver rørformet, og resten af ventriklen inklusive fundus og pylorus udshuntes som ved en LRYGB. Herefter udføres gastro-jejunostomi ca. 200 cm fra Treitz ligament [28]. Langtidsopfølgningerne af patienter, der er behandlet med EAGB, mht. forbedring af komorbiditet er mangelfuld [28]. Desuden er der risiko for jernmangelanæmi og måske en øget risiko for cardiacancer og ulcus pga. galderefluks [28]. Ved en BPD-DS fortages der en reduktion af ventriklen, som beskrevet ved EAGB. Duodenum deles ca. 4 cm distalt for pylorus. Tyndtarmen deles 250 cm fra Treitz ligament, og den anale del af tyndtarmen trækkes op og anastomoseres til pylorus (det alimentære ben). Den orale del af tyndtarmen, inklusive den distale duodenum, der indeholder pancreas- og galdeafløbet (det biliopankreatiske ben), anastomoseres på det alimentære ben ca. 100 cm fra ileocækalstedet [1] (Figur 1D). BPD-DS er en teknisk svær operation, og der er større risiko for malabsorption end ved LRYGB [1]. ENDOSKOPISKE BARIATRISKE TEKNIKKER Intragastrisk ballon En intragastrisk ballon (Tabel 1) er en gastroskopisk placeret silikoneballon, der anbringes i ventriklen, fyldes med saltvand eller metylenblåt og virker volumenindskrænkende. Ballonen tåler mavesyre i 6-12 måneder [29]. Smerter og kvalme er de hyppigste komplikationer i forbindelse med ballonen og er beskrevet hos op til 33% [29]. Fem år efter seponering af ballonen har en undersøgelse af 500 patienter vist et gennemsnitligt vægttab på 5,4 kg [30]. Proceduren er reversibel, men evidensen er mangelfuld, og effekten på patienternes metabolisme og endokrine funktion er ukendt. Maveknappen (perkutan endoskopisk gastrisk sonde) Maveknappen (Tabel 1) er en specialdesignet perkutan endoskopisk gastrisk (PEG)-sonde, hvor føden tømmes ud via sonden. For at sonden kan fungere, kræves det, at maden tygges grundigt. Teorien er, at adfærdsændringen, hvor patienterne lærer at tygge maden grundigt, fører til øget mæthedsfølelse og fortsat vægttab, når PEG-sonden er seponeret. Indtil videre mangler der overbevisende evidens for behandlingen [29, 30]. Endo-sleeve (duodenal-jejunal bypass-sleeve) Endo-sleeve (Tabel 1) kan beskrives som en 65 cm lang plastikslange, der ligger fra pylorus og et stykke ned i 4
4 jejunum. En endo-sleeve kan ligge ca. 12 måneder. Der foreligger kun lavvolumenundersøgelser med kort opfølgning, og de er uden overbevisende resultater sammenlignet med placebo og diætbehandling [29]. Endo-gastric plication/plastik Dette er en procedure, hvor ventriklen plisseres sammen endoskopisk, hvorved volumen reduceres (Tabel 1). Op til 15% af patienterne har svære komplikationer i form af perforation, lækage og blødning, og der mangler langtidsdata [29]. DISKUSSION Antallet af overvægtige har været eksponentielt stigende over de seneste årtier, og trods meget fokus fra medicinalindustrien er kirurgi indtil videre den eneste behandling til opnåelse af et varigt vægttab. Overvægt fører til morbiditet, mortalitet [1, 9] og nedsat livskvalitet [9]. Ydermere har overvægt i befolkningen store samfundsmæssige omkostninger. Der findes et utal af forskellige kirurgiske metoder, men de to mest veldokumenterede procedurer er LRYGB og GS. LRYGB medfører ud over selve vægttabet færre følgesygdomme og en bedre livskvalitet [9] hos overvægtige. Korttidsstudier viser tilsvarende god effekt for GS [22]. Langtidseffekten ved de endoskopiske procedurer er tvivlsom, men de kan tænkes at have en plads (særlig ballon) ved behandlingen af især meget overvægtige patienter (BMI > 70 kg/m 2 ) for at opnå et tilstrækkeligt stort præoperativt vægttab, før der kan udføres LRYGB eller GS [29]. Indtil der foreligger bedre data fra de øvrige bariatriske procedurer, anbefales det, at overvægtige patienter tilbydes enten LRYGB eller GS. Vægttabet synes at være højere [23] ved LRYGB end ved GS (Tabel 2), og der er formentlig en mindre andel af patienterne, der ikke opnår et varigt vægttab med GS (Tabel 2) [1, 23]. Den første femårsopfølgning af patienter, der har fået foretaget GS) har mht. T2DM vist, at 44% fik tilbagefald af deres T2DM [24]. Ydermere er store hiatushernier og GS associeret med meget svær refluks [22, 25, 26], der teoretisk kan øge risikoen for cardiacancer [25]. Fordelen ved GS er til gengæld, at den er teknisk mere simpel end LRYGB, risikoen for mangeltilstande er minimal (Tabel 1), og der er ikke risiko for IH (Tabel 2) [29]. Før der foreligger store randomiserede undersøgelser med lang opfølgning, må valget af operationstype (LRYGB eller GS) bero på en individuel vurdering af den enkelte patient. Hvor fordele og ulemper ved hhv. LRYGB og GS baseres på generelle risikofaktorer, egne præferencer, komplians og operationens effekt på patientens komorbiditet. KONKLUSION Bariatrisk kirurgi er den eneste veldokumenterede behandlingsform til opnåelse af et varigt vægttab. Der findes en række forskellige behandlingsformer, men de fleste er uden sufficient dokumentation. Både LRYGB og GS er sikre procedurer med gode resultater, men LRYGB er forsat den bedst dokumenterede procedure mht. langtidsdata. Summary Sara Danshøj Kristensen, Flemming Hjørne & Frederik Helgstrand: Development and methods of bariatric surgery Ugeskr Læger 2016;178:V Bariatric surgery is the only documented treatment for weight loss in patients with severe obesity and is associated with an overall decrease in mortality. As a result of a generally more obese population the number of bariatric surgical and endoscopic procedures and different methods have increased dramatically during the latest two decades. However, the long-term consequences remain yet to be shown except for a few bariatric procedures. The aim of this article was to describe the most important bariatric surgical and endoscopic techniques for weight loss and the evidence behind. Korrespondance: Sara Danshøj Kristensen. hugo-dk@hotmail.com Antaget: 13. september 2016 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Piché M-È, Auclair A, Harvey J et al. How to choose and use bariatric surgery in Can J Cardiol 2015;31: Sjöström L, Peltonen M, Jacobson P et al. Association of bariatric surgery with long-term remission of type 2 diabetes and with microvascular and macrovascular complications. JAMA 2014;311: Pitombo C, Jones K, Higa K et al. Obesity surgery: principles and practice. McGraw Hill Professional, Svane MS, Bojsen-Møller KN, Madsbad S et al. Updates in weight loss surgery and gastrointestinal peptides. Curr Opin Endocrinol Diabetes Obes 2015;22: Dirksen C, Jørgensen NB, Bojsen-Møller KN et al. Gut hormones, early dumping and resting energy expenditure in patients with good and poor weight loss response after Roux-en-Y gastric bypass. Int J Obes (Lond) 2013;37: Colquitt JL, Pickett K, Loveman E. Surgery for weight loss in adults. Cochrane Database Syst Rev 2014;8:CD Angrisani L, Santonicola A, Iovino P et al. Bariatric surgery worldwide Obes Surg 2015;25: Dansk Fedmekirurgiregister årsrapport sundhedsfaglig/kvalitet/kliniske-kvalitetsdatabaser/planlagt-kirugi/ dansk-fedmekirurgi/ (28. aug 2016). 9. Sjöström L. Review of the key results from the Swedish Obese Subjects (SOS) trial a prospective controlled intervention study of bariatric surgery. J Intern Med 2013;273: Sjöström L, Peltonen M, Jacobson P et al. Bariatric surgery and longterm cardiovascular events. JAMA 2012;307: Celio AC, Wu Q, Kasten KR et al. Comparative effectiveness of Roux-en- Y gastric bypass and sleeve gastrectomy in super obese patients. Surg Endosc 10. jun 2016 (e-pub ahead of print). 12. Hatoum IJ, Blackstone R, Hunter TD et al. Clinical factors associated with remission of obesity-related comorbidities after bariatric surgery. JAMA Surg 2016;151: Carlsson LMS, Peltonen M, Ahlin S et al. Bariatric surgery and prevention of type 2 diabetes in Swedish obese subjects. N Engl J Med 2012;367: King WC, Chen J-Y, Belle SH et al. Change in pain and physical function following bariatric surgery for severe obesity. JAMA 2016;315:
5 15. Jamal M, Gunay Y, Capper A et al. Roux-en-Y gastric bypass ameliorates polycystic ovary syndrome and dramatically improves conception rates: a 9-year analysis. Surg Obes Relat Dis 2012;8: Olbers T, Lönroth H, Fagevik-Olsén M et al. Laparoscopic gastric bypass: development of technique, respiratory function, and long-term outcome. Obes Surg 2003;13: Kristensen SD, Naver L, Jess P et al. Reoperation risk following the first operation for internal herniation in patients with laparoscopic Rouxen-Y gastric bypass. Br J Surg 2016;103: Stenberg E, Szabo E, Agren G et al. Closure of mesenteric defects in laparoscopic gastric bypass: a multicentre, randomised, parallel, open-label trial. Lancet 2016;387: Manassa E, Assalia A, Mahajna A. Laparoscopic intraoperative ERCP through a transgastric approach after Roux-en-Y gastric bypass. Surg Obes Relat Dis 2016;12:e43-e Hofsø D, Aasheim ET, Søvik TT et al. Oppfølging etter fedmekirurgi. Tidsskr Nor Laegeforen 2011;131: Aasheim ET, Johnson LK, Hofsø D et al. Vitamin status after gastric bypass and lifestyle intervention: a comparative prospective study. Surg Obes Relat Dis 2012;8: Vuolo G, Voglino C, Tirone A et al. Is sleeve gastrectomy a therapeutic procedure for all obese patients? Int J Surg 2016;30: Li J, Lai D, Wu D. Laparoscopic Roux-en-Y gastric bypass versus laparoscopic sleeve gastrectomy to treat morbid obesity-related comorbidities: a systematic review and meta-analysis. Obes Surg 2016; 26: Aminian A, Brethauer SA, Andalib A et al. Can sleeve gastrectomy cure diabetes? Ann Surg 2016;264: Stenard F, Iannelli A. Laparoscopic sleeve gastrectomy and gastroesophageal reflux. World J Gastroenterol 2015;21: Dakour Aridi H, Alami R, Tamim H et al. Long-term outcomes of laparoscopic sleeve gastrectomy: a Lebanese center experience. Surg Obes Relat Dis 27. nov 2015 (e-pub ahead of print). 27. Burgos AM, Csendes A, Braghetto I. Gastric stenosis after laparoscopic sleeve gastrectomy in morbidly obese patients. Obes Surg 2013;23: Victorzon M. Single-anastomosis gastric bypass: better, faster, and safer? Scand J Surg 2015;104: ASGE Bariatric Endoscopy Task Force, ASGE Technology Committee, Abu Dayyeh BK, Edmundowicz SA et al. Endoscopic bariatric therapies. Gastrointest Endosc 2015;81: Kumar N. Endoscopic therapy for weight loss: gastroplasty, duodenal sleeves, intragastric balloons, and aspiration. World J Gastrointest Endosc 2015;7:
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereOperationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve
Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Gastrisk Bypass Anatomi og effekt Tyndtarmen forbindes med en ny lille mavesæk konstrueret af den øverste del af mavesækken Maden passerer hurtigt
Læs mereOperation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi
Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%
Læs mereBariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr
Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme
Læs mereFEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 7 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Læs mereFedme: Hvad skal vi dog gøre?
Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab
Læs mereBariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital
Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle
Læs mereModerne laparoskopisk adipositaskirurgi
FEDMEKIRURGI 143 Moderne laparoskopisk adipositaskirurgi Lisbeth Edvardsen Hvolris & Lars Naver Hvem skal opereres? Hvilken operationsmetode? Komplikationer? Opfølgningsprogram? Fedmekirurgi kan være et
Læs mereHvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm
Hvorfor Fedmekirurgi Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Fedmeepidemi Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed 245 kg Udfordrende forløb 2006-2009 1 års kontrol 1
Læs mereFEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereMedicinsk vs. kirurgisk behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes
Medicinsk vs. kirurgisk behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes Maria Saur Svane 1,2, Kirstine Nyvold Bojsen-Møller 1 & Sten Madsbad 1 STATUSARTIKEL 1) Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre
Læs mereFællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark
Fællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark Kirurgisk behandling af svær fedme har tidligere været ganske udbredt i Danmark i form af åbne shuntoperationer, men på grund af komplikationer
Læs mereDANSK FEDMEKIRURGIREGISTER. Datadefinitioner
DANSK FEDMEKIRURGIREGISTER Datadefinitioner Version 1.0 November 2012 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest) er et af fem kompetencecentre under Regionernes Kliniske
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereEr det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo
Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo Introduktion: Ideen. Vi lever i et samfund, hvor overvægt og vægttab fylder utrolig meget, og hvor der er bred enighed om at det at tabe sig
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FEDMEKIRURGI
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FEDMEKIRURGI 2017 National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)
KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereBehandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt
2 Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt Ulrich Rohde 1, 2, Silas Gylvin 1, Peter Vilmann 3, Steffen Ulrik Friis 1, Ebbe Langholz 1, Tina Vilsbøll 1 & Filip Krag Knop 1, 2 STATUSARTIKEL
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereMalabsorption efter fedmekirurgi kan øge komplikationsraten ved efterfølgende plastikkirurgisk korrektion
1458 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/16 4. august 2014 Malabsorption efter fedmekirurgi kan øge komplikationsraten ved efterfølgende plastikkirurgisk korrektion Emir Hasanbegovic 1 & Jens Ahm Sørensen 2 STATUSARTIKEL
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereVisitation til kirurgisk behandling af svær fedme FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Visitation til kirurgisk behandling af svær fedme FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2017 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Baggrund... 3 2. Retningslinjens gyldighed... 4 3. Visitationsgrundlag...
Læs mereMange komplikationer efter Roux-en-Y-gastrisk bypassoperation kan forebygges og behandles
Mange komplikationer efter Roux-en-Y-gastrisk bypassoperation kan forebygges og behandles Sigrid Bjerge Gribsholt & Bjørn Richelsen STATUSARTIKEL Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereKravsopfyldelse for funktionerne
Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region Syddanmark 17. marts 2009 Region/privathospital og dato: Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg sygehus, Kirurgisk afdeling Sygehus
Læs mereRapport om senkomplikationer ved fedmeoperationer i Danmark 2006-2011
SUM Juli 2012 Rapport om senkomplikationer ved fedmeoperationer i Danmark 2006-2011 Introduktion Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede i juni 2011 et kommissorium for Henrik Kehlet, Lars Naver
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs merehar dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.
Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereDansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2011 (Perioden 1. januar - 31. december 2011)
Dansk Fedmekirurgiregister Årsrapport 2011 (Perioden 1. januar - 31. december 2011) Revideret udgave 19. april 2012 2 Dansk Fedmekirurgiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt
Læs mereEvidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:
Læs mereFEDMEKIRURGI I DANMARK
FEDMEKIRURGI I DANMARK 2005 Fedmekirurgi i Danmark Fedmekirurgi i Danmark Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Fedme; overvægt; bmi; specialeplanlægning Sprog:
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs mereKravsopfyldelse for funktionerne
Region/privathospital og dato: Region Midtjylland Randers Regionshospital, Kirurgisk afdeling Speciale: Kirurgi Ønskes varetaget på afdelingen? (/) Varetages aktuelt? (/) SKS kode 7005 07. Volumen Forventet
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)
KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereFEDMEOPERATION. Aalborg Sygehus Hobrovej Aalborg (henvisningen skal adresseres til Endokrinologisk Afdeling).
FEDMEOPERATION Er du svær/ekstrem overvægtig, og har du prøvet at tabe dig i form af diverse slankekure, pulverkure, slankepiller eller igennem slankeforeninger, og kan det ikke lykkes dig at holde vægten
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereBehandling og opsporing af mangeltilstande efter Gastric bypass operation
Behandling og opsporing af mangeltilstande efter Gastric bypass operation Udarbejdet af: Anne Platz Boesgaard Christine Sanddal Lindholt Dubravko Butic Vejleder: Mogens Vestergaard 1 Behandling og opsporing
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereFedmekirurgi det hurtige fix?
Fedme Fedmekirurgi det hurtige fix? Af Pia Müller Denne artikel bør læses efter artiklen om bariatrisk kirurgi i dette nummer af Månedsskriftet. Artiklen giver i let debatterende form et tankevækkende
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)
KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereREVIEW. Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve
REVIEW Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve Af Klinisk diætist Lotte Juul Madsen, Bariatrisk Klinik, Køge Sygehus, på vegne af ERFA-gruppen. Indholdsfortegnelse Diætbehandling efter Gastric
Læs mereKliniske retningslinjer
Kliniske retningslinjer Diætbehandling efter Gastric Bypass og Gastric Sleeve Af Klinisk diætist Lotte Juul Madsen, Bariatrisk Klinik, Køge Sygehus på vegne af ERFA-gruppen. 1. Baggrund Siden 1996 har
Læs mereOm Overvægt og Fedmeoperation
Omfang årsager og konsekvens af overvægt Forekomsten af overvægt, svær overvægt og ekstrem overvægt er stigende i alle dele af verden, også i Danmark. Denne stigning, som desværre er mest udtalt for ekstrem
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs merePsykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft
Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.
Læs mereThe aim of this dissertation was to investigate the association between fertility treatment and somatic diseases in childhood.
English summary Background The use of fertility treatment is increasing worldwide. Fertility treatment circumvents natural conception by means of hormonal stimulation of the woman as well as chemical and
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs merePSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereErnæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk
Ernæringsproblemer hos svækkede ældre Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker ambe@food.dtu.dk 2 clinical interventions for weight loss have been used with modest succes. Bales CW, Ritchie CS.
Læs mereMinimal invasiv øsofagusresektion (MIO) robot eller classic?
Minimal invasiv øsofagusresektion (MIO) robot eller classic? Michael H. Larsen Overlæge, ph.d. Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital Robot eller Klassik? Åben kirugi - eller MIO Laparoskopisk
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereDIABETISK GASTROPARESE
DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus
Læs mereHVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark
HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereTEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende
TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende Program Amning i Danmark Faktorer af betydning for ammevarigheden Hvordan arbejder vi med dem
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011
Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN
Læs mereDansk Fedmekirurgiregister. Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013)
Dansk Fedmekirurgiregister Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave 12. maj 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet
Læs mereDansk Fedmekirurgiregister
Dansk Fedmekirurgiregister Årsrapport 2016 (Perioden 1. januar - 31. december 2016) Endelig udgave 30. juni 2017 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mere