Medicinsk vs. kirurgisk behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes
|
|
- Børge Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinsk vs. kirurgisk behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes Maria Saur Svane 1,2, Kirstine Nyvold Bojsen-Møller 1 & Sten Madsbad 1 STATUSARTIKEL 1) Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital 2) Afdeling for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2016;178:V I Danmark er over 40% af den voksne befolkning overvægtige, og omkring 15% lider af svær overvægt med et body mass index (BMI) > 30 kg/m 2 [1]. Svær overvægt øger markant risikoen for en række sygdomme som type 2-diabetes, hypertension, dyslipidæmi, hjerte-karsygdomme og cancer. I øjeblikket har ca personer i Danmark type 2-diabetes. Livsstilsintervention til behandling af svær overvægt medfører i gennemsnit et vægttab på 3-5 kg efter et år, men størstedelen af patienterne vil ikke kunne vedligeholde dette over længere tid [2]. Et vægttab kan have betydning for fysisk velvære og reducerer forekomsten af kardiovaskulære risikofaktorer og risikoen for at udvikle type 2-diabetes, men studier har ikke kunne påvise, at mortaliteten reduceres som følge heraf heller ikke for overvægtige patienter med type 2-diabetes [3]. Ved tillæg af farmakologisk behandling kan vægttabet øges med 3-8 kg og kan vedligeholdes over flere år [4]. Bariatrisk kirurgi er p.t. den eneste behandling, hvorved patienterne kan opnå et blivende vægttab i størrelsesordenen kg [5]. Bariatrisk kirurgi har en markant effekt på type 2-diabetes, hvor hovedparten af patienterne oplever remission af diabetes få dage efter operationen (før et større vægttab), hvorfor bariatrisk kirurgi i stigende grad benævnes»metabolisk kirurgi«. Formålet med denne statusartikel er at diskutere effekten af de bariatriske procedurer på vægt og fedmerelaterede komorbiditeter med specielt fokus på diabetes. De medicinske og kirurgiske komplikationer i forbindelse med bariatrisk kirurgi diskuteres andetsteds i dette nummer af Ugeskrift for Læger og er naturligvis vigtige at kende, når der skal træffes beslutning om bariatrisk kirurgi. Roux-en-Y-gastrisk bypass (RYGB) og gastrisk sleeve (GS) er de bariatriske procedurer, som udføres hyppigst i Danmark, mens der kun udføres et mindre antal gastrisk banding (LAGB). GS er en relativt ny operationstype, og antallet af studier er derfor få og opfølgningen af kort varighed; dog findes der observationelle studier, hvor patienter med svær overvægt og type 2-diabetes er fulgt i 5-10 år. RYGB derimod er blevet foretaget hos et større antal patienter, og resultater efter 20 års opfølgning er publiceret. VÆGTTAB EFTER BARIATRISK KIRURGI Efter bariatrisk kirurgi vil patienterne i gennemsnit tabe kg, hvilket svarer til ca. 15 BMI-enheder [5]. Vægttabet afhænger af operationstypen, præoperativ vægt og diabetesstatus. I en metaanalyse af studier med mindst to års opfølgning var vægttabet, opgjort som procent af overvægten, såkaldt excess weight loss (EWL), 66% efter RYGB og 65% efter GS [6]. I det svenske SOS-studie, hvor ca opererede patienter (forskellige operationstyper, dog ikke GS) og et tilsvarende antal ikkeopererede matchede kontrolpersoner er fulgt prospektivt i op til 20 år, fandtes det største vægttab efter RYGB [7]. Det maksimale vægttab efter kirurgi opnås typisk i løbet af 1-1½ år og kun ganske få patienter (< 5%) vil ikke opnå sufficient vægttab (defineret som EWL > 50%) i denne periode [8]. Herefter vil ca. 20% af patienterne opleve en mindre vægtstigning, men den gennemsnitlige patient vil 20 år efter operationen have opretholdt ca. 80% af det initiale vægttab [7, 8]. HOVEDBUDSKABER Bariatrisk kirurgi medfører et gennemsnitligt vægttab på kg. Randomiserede studier viser, at bariatrisk kirurgi er medicinsk behandling overlegen i forhold til glykæmisk kontrol hos overvægtige patienter med type 2-diabetes. Størstedelen af patienterne vil opnå remission af diabetes, men nogle vil efterfølgende opleve recidiv af hyperglykæmi. Observationelle studier har vist en positiv effekt på mikro- og makrovaskulære diabeteskomplikationer og reduceret mortalitet efter bariatrisk kirurgi. EFFEKT AF BARIATRISK KIRURGI PÅ TYPE 2-DIABETES Der er publiceret resultater fra 12 klinisk kontrollerede studier (Tabel 1) [9-20], hvor svært overvægtige patienter med type 2-diabetes er randomiseret til enten bariatrisk kirurgi eller medicinsk behandling. I de fleste af studierne benyttedes RYGB (n = 9 studier), mens der i færre anvendtes GS (n = 2), LAGB (n = 5) eller biliopankreatisk diversion (BPD) (n = 1), hvoraf sidstnævnte ikke udføres i Danmark. Den medicinske behandling varierede imellem studierne; i nogle blev pa- 2
2 Tabel 1 Randomiserede kontrollerede studier, hvor bariatrisk kirurgi sammenlignes med medicinsk behandling/intensiv livsstilsmodifikation. Reference Opfølgning Intervention BMI-inklusionskriterie, kg/m 2 behandling n præ-op- HbA 1c, % HbA 1c: post-op præ-op, %-point andel der opnår glykæmisk endepunkt, % glykæmisk endepunkt glykæmisk kontrol primært endepunkt? vægttab, % af præ-op-vægt [9] 5 år >35 RYGB 20 8,7 2,0 37 HbA 1c < 6,5% + Ja 28 BPD 20 8,9 2,5 63 Faste-PG <5,6 mm a 31 ILM/Med 20 8,5 1,6 0 6,9 [10] 3 år RYGB 20 8,6 1,4 40 HbA 1c < 6,5% + Ja 25 LABG 21 7,9 0,8 29 faste-pg < 7,0 mm a 15 ILM/Med 20 7, ,7 [11] 3 år RYGB 50 9,3 2,5 38 HbA 1c < 6,0% Ja 25 GS 50 9,5 2, Med 50 9,0 0,6 5 4,2 [12] 2 år RYGB 60 9,6 3,1 d 75 HbA 1c < 7,0% Ja c 24 ILM/Med 60 9,6 1,2 d 24 7,3 [20] 2 år RYGB 34 9,3 2,9 d 60 HbA 1c < 6,5% a Ja 26 ILM/Med 34 9,5 1,3 d 2,5 4,4 [13] 1 år RYGB 15 7,7 1,3 60 HbA 1c < 6,0% a Ja 26 ILM/Med 17 7,3 0,4 6 6,4 [14] 1 år RYGB 19 8,2 2,0 d 58 HbA 1c< 6,5% + Ja 27 d ILM/Med 19 8,8 +0 d 16 faste-pg < 7 mm 7,4 d [15 1 år > 28 RYGB 31 10,5 4,5 d 90 HbA 1c < 7,0 % Nej 20 d Exanatid 34 10,5 3,4 d 0 11 d Med 36 10,9 2,7 d 0 1,8 d [16] 6 mdr RYGB/GS/LABG 29 7,7 1,2 65 HbA 1c< 6,5% + Ja 21 d ILM/Med 28 7,9 +0,1 0 faste-pg < 7 mm a 2 d [17] 2 år LABG 30 7,8 1,8 73 HbA 1c < 6,2% + Ja 20 Med 30 7,6 0,4 13 faste-pg < 7 mm a 1,4 [18] 2 år LABG 25 6,9 0,8 52 Faste-PG < 7,0 mm + Ja 14 d ILM/Med 26 7,2 +0,0 8 2-h-PG < 11,1 mm b [19] 1 år LABG 23 8,4 1,2 33 HbA 1c < 6,5% + Ja 13 d ILM/Med 22 8,1 1,0 23 faste-pg < 7 mm 7,6 d BPD = biliopankreatisk diversion; BT = blodtryk; GS = gastrisk sleeve; HbA 1c = koncentration af glykeret hæmoglobin; ILM = intensiv livsstilsmodifikation; LABG = gastrisk banding; LDL = lavdensitetslipoprotein; Med = medicinsk behandling; OP = operativ; PG = plasmaglukosekoncentration; RYGB= Roux-en-Y-gastrisk bypass. a) Uden samtidig farmakologisk antidiabetisk behandling. b) Ved pausering af antidiabetika 2 dage forud for oral glukosebelastning. c) Triple end point: HbA 1c < 7,0%, LDL-kolesterol < 2,59 mmol/l og systolisk BT < 130 mmhg. d) Estimeret ud fra tilgængelige data. tienterne behandlet efter vanlige retningslinjer, mens der i andre blev anvendt et mere intensivt medicinsk behandlingsregime med eller uden samtidig livsstilsintervention. Patientantallet i behandlingsgrupperne varierede fra 15 til 60, og opfølgningen var fra et til fem år. Studiepopulationerne varierede i diabetesvarighed (lang vs. kort) og glykæmisk kontrol (velreguleret vs. dysreguleret), ligesom graden af fedme varierede (BMI over vs. under 35 kg/m 2 ). Endelig varierede endepunkterne, som i nogle studier var glykæmisk kontrol (HbA 1c ) og i andre remission af type 2-diabetes (opnåelse af bestemte mål for fasteplasmaglukose og HbA 1c med eller uden brug af antidiabetika). Konklusionen i alle studierne, bortset fra ét, hvor man sammenlignede LABG med medicinsk behandling [19], var, at bariatrisk kirurgi er farmakologisk behandling med/uden livsstilsintervention overlegen. HbA 1c reduceredes med 1,3-3,3 procentpoint efter RYGB/SG, mens ændringen i de medicinsk behandlede grupper varierede fra et fald på 1,6 procentpoint til en stigning på 0,2 procentpoint. Den gennemsnitlige forskel på HbA 1c ved kirurgi vs. medicinsk behandling var 1,1 procentpoint [21]. Tre studier har 3 års opfølgning: Mingrone et al rapporterede, at RYGB og BPD var intensiv medicinsk behandling overlegen i forhold til både vægttab og antallet af patienter, der opnåede det 3
3 For udvalgte patienter, der lider af svær overvægt og type 2-diabetes, kan overvægtskirurgi være en mulighed for at inducere et stort vægttab og forbedre den glykæmiske kontrol. De gavnlige effekter af kirurgi skal holdes op imod kirurgiske og medicinske komplikationer. primære endepunkt med HBA 1c < 6,5% uden medicin efter fem år [9]. Således kunne 79% af patienterne i RYGB-gruppen klare sig uden antidiabetisk medicin. I studiet af Schauer et al blev patienter med dysreguleret type 2-diabetes (HbA 1c : 9,3%) randomiseret til RYGB, GS eller medicinsk behandling [11]. Efter tre år havde patienterne i de to operationsgrupper opnået bedre glykæmisk kontrol (HbA 1c : 6,7%, 7,0% og 8,0% efter hhv. RYGB, GS og medicinsk behandling) med brug af færre antidiabetiske præparater, og en større andel af patienterne i operationsgrupperne opnåede remission af diabetes [11]. Lignende resultater er rapporteret af Courcoulas et al efter tre års opfølgning [10]. I en metaanalyse af data primært fra observationelle studier med i alt patienter med type 2-diabetes rapporteredes om diabetesremission hos ca. 80% af patienterne efter RYGB, men definition af remission af diabetes og længden på opfølgningsperioden var forskellig i studierne [5]. I en anden metaanalyse, hvor kun studier med 2 års opfølgning er medtaget, nåede man til en lignende konklusion med 67% af patienterne i remission. Remissionsraten af type 2-diabetes afhænger af, hvordan remission defineres. I et studie, hvor remission blev defineret konservativt som HbA 1c < 6% og samtidig fasteplasmaglukosekoncentration < 5,6 mmol/l uden samtidig medicinsk behandling, var raten 40% to år efter RYGB [22]. De nyeste resultater fra Dansk Fedmekirurgiregister viser, at 79% af de danske patienter med præoperativ type 2-diabetes klarede sig uden antidiabetiske behandling et år efter RYGB eller GS. Samlet viser studierne således, at bariatrisk kirurgi resulterede i bedre glykæmisk kontrol og remission af diabetes hos en større andel af patienterne, end medicinsk behandling gjorde. Dertil kommer et markant større vægttab hos de opererede. PRÆDIKTORER FOR REMISSION AF TYPE 2-DIABETES OG RISIKO FOR RECIDIV Betacellefunktionen hos patienterne før operationen er afgørende for, om de opnår fuld remission af type 2- diabetes. Remission ses derfor oftest hos patienter, der har haft kort diabetesvarighed og et højt niveau af faste-c-peptid (indikator for patientens insulinsekretionskapacitet), og som ikke bliver behandlet med insulin før operationen [23]. Nogle patienter vil efter initial remission af type 2- diabetes opleve recidiv af sygdommen. Hos nogle kan dette formentlig forklares ved en sekundær vægtstigning, hos andre med at alderen per se medfører nedsat glukosetolerance på grund af ændret kropssammensætning og aftagende insulinsekretion. Patienter med længst diabetesvarighed og præoperativ insulinbehandling vil være i størst risiko for at få recidiv af type 2-diabetes. I SOS-studiet havde 72% af patienterne remission af type 2-diabetes to år efter kirurgi, mens remissionsraten var reduceret til 36% efter ti år [7]. Tilsvarende tal er rapporteret af Mingrone et al, hvor 50% af patienterne havde recidiv af hyperglykæmi efter fem år [9], samt i et stort retrospektivt kohortestudie med patienter, hvor 35% af patienterne med initial remission oplevede recidiv inden for en tiårsperiode [24]. Ved recidiv af type 2-diabetes vil de fleste patienters blodsukker kunne reguleres med færre eller lavere dosis af antidiabetiske præparater, og den glykæmiske kontrol vil fortsat være bedre, end den var præoperativt [9]. EFFEKT PÅ HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I en nyligt publiceret metaanalyse med hovedsageligt observationelle studier med næsten patienter fandt man, at 63% af patienterne havde bedring eller remission af hypertension efter kirurgi, mens det tilsvarende antal var 65% for bedring eller remission af dyslipidæmi [25]. I de randomiserede studier har effekten på hypertension og dyslipidæmi ikke været et primært endepunkt, og resultaterne varierer imellem studierne. Efter RYGB ses generelt en reduktion af triglyceridniveauet, samtidig med at koncentrationen af højdensitetslipoproteinkolesterol stiger, mens lavdensitets- og totalkolesterolkoncentrationerne forbliver uændrede [11, 12]. Desuden ses en reduktion i antallet af både antihypertensiva og lipidsænkende medikamina efter kirurgi, mens antallet er uforandret eller øget i de medicinsk behandlede grupper [9, 11, 12]. Bariatrisk kirurgi har derudover en gavnlig effekt på en række andre fedmerelaterede komorbiditeter som leversteatose, polycystisk ovariesyndrom, søvnapnø og belastningsgener fra bevægeapparatet. EFFEKT PÅ MIKRO- OG MAKROVASKULÆRE DIABETESKOMPLIKATIONER Mikrovaskulære komplikationer I SOS-studiet var kirurgi associeret med 50% reduktion i samlet forekomst af retino-, nefro- og neuropati hos 4
4 patienterne med diabetes sammenlignet med patienterne i kontrolgruppen [26]. Den kumulative incidens af de mikrovaskulære komplikationer var 21 tilfælde pr personår i kirurgi vs. 42 i kontrolgruppen efter en medianopfølgningstid på 18 år (hazard ratio (HR): 0,44 (95% konfidens-interval (KI): 0,34-0,56); p < 0,001) [26]. Der mangler generelt langtidsdata om mikrovaskulære komplikationer fra de randomiserede studier. I studiet af Schauer et al fandtes en signifikant nedsat albumin-kreatinin-ratio (risikomarkør for nefropati) efter både RYGB og SG modsat et uændret niveau efter medicinsk behandling [11]. Retrospektive studier har vist, at der efter kirurgi var en nedsat forekomst af mikrovaskulære komplikationer i forhold til kontrolgrupper [27], med mest konsistent effekt på albuminuri, mens effekten på retinopati ser ud til at afhænge af præoperativ status. Incidensen af nyopstået retinopati reduceres, mens der er rapporteret om både bedring, forværring og uændrede forhold hos patienter med eksisterende øjensygdom [28]. Evidensen for en effekt af kirurgi på neuropati er yderst sparsom. Makrovaskulære komplikationer For det sammensatte endepunkt for kardiovaskulær sygdom i hjerte, hjerne og ekstremiteter fandt man i SOS-studiet en nedsat incidens efter kirurgi (HR: 0,68 (95% KI: 0,58-0,85)) [26]. Desuden sås lavere kardiovaskulær og total mortalitet (HR: 0,71 (95% KI: 0,54-0,92)) i operationsgruppen end i den ikkeopererede kontrolgruppe [7]. Retrospektive kohortestudier viser tilsvarende lavere mortalitet hos opererede patienter end hos overvægtige kontrolgrupper. Eliasson et al har rapporteret retrospektive data fra over RYGBopererede patienter med præoperativ type 2-diabetes og BMI-matchede kontrolpersoner med type 2-diabetes og fandt 58% nedsat total mortalitet og 59% nedsat kardiovaskulær mortalitet post-rygb (HR: 0,41 (95% KI: 0,19-0,90)) [29]. Ingen af de randomiserede studier har statistisk styrke eller lang nok opfølgning til, at man med data derfra kan vurdere effekten på kardiovaskulær sygdom eller mortalitet, og således er alle data fra observationelle opgørelser. KONKLUSION Bariatrisk kirurgi inducerer et stort og blivende vægttab. Randomiserede studier af bariatrisk kirurgi vs. medicin/livsstilsintervention til behandling af svært overvægtige patienter med type 2-diabetes viser samstemmende, at kirurgi resulterer i bedre glykæmisk kontrol end intensiv farmakologisk behandling. Derudover ses der i observationelle studier en reduktion af mikro- og makrovaskulære komplikationer samt reduceret mortalitet efter kirurgi. I en ny konsensusrapport udarbejdet af 45 internationale diabetesselskaber er»metabolisk kirurgi«indført i behandlingsalgoritmen for type 2-diabetes til patienter med et BMI > 40 kg/m 2 samt til patienter med et BMI > 35 kg/m 2 ved utilstrækkelig glykæmisk kontrol trods intensiv farmakologisk behandling og livsstilsintervention [30]. Summary Maria Saur Svane, Kirstine Nyvold Bojsen-Møller & Sten Madsbad: Medical therapy versus bariatric surgery of obese patients with Type 2 diabetes Ugeskr Læger 2016;178:V Bariatric surgery induces large and sustainable weight loss in obese patients and improves glycaemic control in patients with Type 2 diabetes. Eleven randomized controlled trials have shown superior glycaemic outcomes after bariatric procedures vs medical therapy/intensive lifestyle interventions in obese patients with Type 2 diabetes. Furthermore, many patients experience remission of Type 2 diabetes after surgery but relapse may occur during follow-up. Data from observational studies show reduced incidence of micro- and macrovascular complications in addition to reduced cardiovascular and total mortality after surgery. Korrespondance: Maria Saur Svane. maria.saur.svane@regionh.dk Antaget: 30. august 2016 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. (19. sep 2016). 2. Fildes A, Charlton J, Rudisill C et al. Probability of an obese person attaining normal body weight: cohort study using electronic health records. Am J Public Health 2015;105:e Wing RR. Long-term effects of a lifestyle intervention on weight and cardiovascular risk factors in individuals with type 2 diabetes mellitus: four-year results of the Look AHEAD trial. Arch Intern Med 2010; 170: Pi-Sunyer X, Astrup A, Fujioka K et al. A randomized controlled trial of 3.0 mg of liraglutide in weight management. N Engl J Med 2015;373: Buchwald H, Estok R, Fahrbach K et al. Weight and type 2 diabetes after bariatric surgery: systematic review and meta-analysis. Am J Med 2009;122: e5. 6. Puzziferri N, Roshek TB, Mayo HG et al. Long-term follow-up after bariatric surgery. JAMA 2014;312: Sjöström L. Review of the key results from the Swedish Obese Subjects (SOS) Trial a prospective controlled intervention study of bariatric surgery. J Intern Med 2013;273: De Hollanda A, Ruiz T, Jiménez A et al. Patterns of weight loss response following gastric bypass and sle eve gastrectomy. Obes Surg 2014;25: Mingrone G, Panunzi S, de Gaetano A et al. Bariatric metabolic surgery versus conventional medical treatment in obese patients with type 2 diabetes: 5 year follow-up of an open-label, single-centre, randomised controlled trial. Lancet 2015;386: Courcoulas AP, Belle SH, Neiberg RH et al. Three-year outcomes of bariatric surgery vs lifestyle intervention for type 2 diabetes mellitus treatment. JAMA Surg 2015;15213: Schauer PR, Bhatt DL, Kirwan JP et al. Bariatric surgery versus intensive medical therapy for diabetes 3-year outcomes. N Engl J Med 2014;370: Ikramuddin S, Billington CJ, Lee W-J et al. Roux-en-Y gastric bypass for diabetes (the Diabetes Surgery Study): 2-year outcomes of a 5-year, randomised, controlled trial. Lancet Diabetes Endocrinol 2015;3: Cummings DE, Arterburn DE, Westbrook EO et al. Gastric bypass surgery vs intensive lifestyle and medical intervention for type 2 diabetes : the CROSSROADS randomised controlled trial. Diabetologia 2016; 59:
5 14. Halperin F, Ding S-A, Simonson DC et al. Roux-en-Y gastric bypass surgery or lifestyle with intensive medical management in patients with type 2 diabetes. JAMA Surg 2014;149: Liang Z, Wu Q, Chen B et al. Effect of laparoscopic Roux-en-Y gastric bypass surgery on type 2 diabetes mellitus with hypertension: a randomized controlled trial. Diabetes Res Clin Pract 2013;101: Parikh M, Chung M, Sheth S et al. Randomized pilot trial of bariatric surgery versus intensive medical weight management on diabetes remission in type 2 diabetic patients who do NOT meet NIH criteria for surgery and the role of soluble RAGE as a novel biomarker of success. Ann Surg 2014;260: Dixon JB, O Brien PE, Playfair J et al. Adjustable gastric banding and conventional therapy for type 2 diabetes: a randomized controlled trial. JAMA 2008;299: Wentworth JM, Playfair J, Laurie C et al. Multidisciplinary diabetes care with and without bariatric surgery in overweight people: a randomised controlled trial. Lancet Diabetes Endocrinol 2014;2: Ding SA, Simonson DC, Wewalka M et al. Adjustable gastric band surgery or medical management in patients with type 2 diabetes: a randomized clinical trial. J Clin Endocrinol Metab 2015;100: Shah SS, Todkar JS, Phadake U et al. Gastric bypass vs. medical/lifestyle care for type 2 diabetes in South Asians with BMI kg/m2: The COSMID Randomized Trial. Diabetes 2016;(suppl 65):A Schauer PR, Mingrone G, Ikramuddin S et al. Clinical outcomes of metabolic surgery: efficacy of glycemic control, weight loss, and remission of diabetes. Diabetes Care 2016;39: Pournaras DJ, Aasheim ET, Søvik TT et al. Effect of the definition of type II diabetes remission in the evaluation of bariatric surgery for metabolic disorders. Br J Surg 2012;99: Dixon JB, Chuang L-M, Chong K et al. Predicting the glycemic response to gastric bypass surgery in patients with type 2 diabetes. Diabetes Care 2013;36: Arterburn DE, Bogart A, Sherwood NE et al. A multisite study of longterm remission and relapse of type 2 diabetes mellitus following gastric bypass. Obes Surg 2013;23: Vest AR, Heneghan HM, Agarwal S et al. Bariatric surgery and cardiovascular outcomes: a systematic review. Heart 2012;98: Sjöström L, Peltonen M, Jacobson P et al. Association of bariatric surgery with long-term remission of type 2 diabetes and with microvascular and macrovascular complications. JAMA 2014;311: Johnson BL, Blackhurst DW, Latham BB et al. Bariatric surgery is associated with a reduction in major macrovascular and microvascular complications in moderately to severely obese patients with type 2 diabetes mellitus. J Am Coll Surg 2013;216: Jackson S, le Roux CW, Docherty NG. Bariatric surgery and microvascular complications of type 2 diabetes mellitus. Curr Atheroscler Rep 2014;16: Eliasson B, Liakopoulos V, Franzén S et al. Cardiovascular disease and mortality in patients with type 2 diabetes after bariatric surgery in Sweden: a nationwide, matched, observational cohort study. Lancet Diabetes Endocrinol 2015;3: Rubino F, Nathan DM, Eckel RH et al. Metabolic surgery in the treatment algorithm for type 2 diabetes: a joint statement by international diabetes organizations. Diabetes Care 2016;39:
Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital
Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereFedme: Hvad skal vi dog gøre?
Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab
Læs mereBariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr
Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme
Læs mereOperation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi
Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereHvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm
Hvorfor Fedmekirurgi Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Fedmeepidemi Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed 245 kg Udfordrende forløb 2006-2009 1 års kontrol 1
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereDigitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereEr det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo
Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo Introduktion: Ideen. Vi lever i et samfund, hvor overvægt og vægttab fylder utrolig meget, og hvor der er bred enighed om at det at tabe sig
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FEDMEKIRURGI
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FEDMEKIRURGI 2017 National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereFEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 7 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereFysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereOvervægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet
Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet Bente Klarlund Pedersen Torsdag den 7.februar ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK Svært overvægtige børn rapporterer
Læs mereFodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs merePsykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft
Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.
Læs mereSvært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994
Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994 Fasteblod og tarmflora kan hjælpe med at sammensætte den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs mereDiætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke
university of copenhagen Københavns Universitet Diætbehandling ved diætist bør overvejes frem for kostråd ved type 2-diabetes Snorgaard, Ole; Møller, Grith; Andersen, Henning Keinke Published in: BestPractice
Læs mereØstrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,
Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereU-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer Mathias Ried-Larsen, Postdoc. & Mette Yun Johansen, Ph.d. stud. Center for Fysisk Aktivitet, Rigshospitalet, Danmark Hjerteforeningens Sundhedskonference
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereUlighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie
Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereKosttilskud, Pulver, Lægemidler
Kosttilskud, Pulver, Lægemidler Ingen økonomiske interesser i Speasy, Nupo, Nutrilett, eller Letigen. Konsulent for WW, Netdoktor, Helse, og ad hoc for fødevareog farmaceutisk industri Arne Astrup Institutleder,
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereNovo Nordisk A/S Corporate Communications. Novo Allé 2880 Bagsværd Danmark. Telefon: +45 4444 8888
Nye data for svært overvægtige voksne eller overvægtige voksne med vægtrelaterede komplikationer, der taber sig mindst 5% med Saxenda, viser forbedringer i blodsukker, risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)
KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereDiabetes og Hjertesygdom
Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereFedmekirurgiens udvikling og metoder
Fedmekirurgiens udvikling og metoder Sara Danshøj Kristensen 1, 3, Flemming Hjørne 2 & Frederik Helgstrand 2, 3 STATUSARTIKEL 1) Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød 2) Kirurgisk Afdeling,
Læs mereTEMAType 2-diabetes. Type 2-diabetes i Danmark. 2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012. Henning Beck-Nielsen & Jan Erik Henriksen
2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012 Antallet af mennesker med type 2-diabetes i Danmark er stigende. Et øget antal overvægtige personer som følge af ændrede kostvaner og for lidt motion
Læs mereBehandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt
2 Behandling med duodenal-jejunal bypass-sleeve ved svær overvægt Ulrich Rohde 1, 2, Silas Gylvin 1, Peter Vilmann 3, Steffen Ulrik Friis 1, Ebbe Langholz 1, Tina Vilsbøll 1 & Filip Krag Knop 1, 2 STATUSARTIKEL
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereEt mere nuanceret syn på HbA 1C -niveauet efterlyses
Debat Et mere nuanceret syn på HbA 1C -niveauet efterlyses Af Henrik Keller Biografi Henrik Keller er speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i Kastrup. Forfatters adresse Skottegården 3, 2770
Læs merePREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World
PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 16.00 Velkommen 16.05 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater 16.30 Hvad viser mine
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de
Læs mereFEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA
FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereOperationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve
Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Gastrisk Bypass Anatomi og effekt Tyndtarmen forbindes med en ny lille mavesæk konstrueret af den øverste del af mavesækken Maden passerer hurtigt
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereHypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.
Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereTværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan
Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan En foreløbig version af projektbeskrivelsen er diskuteret med forsker Anette Ekmann
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereFysioterapi i behandlingen af type-2 diabetes. f y s i o t e r a p i virker
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi i behandlingen af type-2 diabetes Træningen bør forestås af fysioterapeuter, da der ud over diabetiske symptomer skal håndteres muskuloskeletale problemer, neuropati,
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mere