Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget
|
|
- Katrine Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget Ll. Næstved Skole Side 1
2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Ll. Næstved Skole og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. Lille Næstved Skole har følgende kerneydelser: Det er en 4/5 sporet skole med samlet ca elever. Vi har undervisning og fritidsdel på to matrikler. Kerneydelsen er god undervisning med højt fagligt niveau. Skolen tilbyder ud over det normale folkeskoleforløb også en specialklasserække. Fritidsdelen har ud over det alm. SFO tilbud også en fuldt forældrefinansieret SFOII. 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Ll. Næstved Skole Side 2
3 Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål 4: Mål i overskrift: Fortsat at have et meget lavt sygefravær. Energiledelse Fremme elevernes fremmøde i skolen Praktisk implementering af skolereformen Ll. Næstved Skole Side 3
4 Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af den sociale baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Skabe en sammenhæng mellem arbejdstidsregler og reform Samarbejde med ungdomsuddannelserne Fremme børns trivsel i SFO Sammenhæng mellem understøttende bevægelsesaktiviteter og klasseundervisningen Mål 9: 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Ll. Næstved Skole Side 4
5 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde nr. 1: Sygefravær og sundhed Fortsat at have et meget lavt sygefravær. For at kvalitetssikre kerneydelsen med skolens faste personale. Det giver mulighed for at sikre en god økonomi, der kan prioriteres til kerneydelsen. At have under 3,75% i sygefravær i Det måles her: gøres. (Milepæle): Der vil være flg. fokuspunkter: Synlig og tilgængelig ledelse. Tydelig forventningsafstemning mellem personale og ledelse. Forebyggende trivselsindsatser i form af personalearrangementer o. lign. Tydelige og synlige sygefraværsretningslinjer med struktureret opfølgning på sygefravær. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sygefraværet i 201 var på 3,77%. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Ll. Næstved Skole Side 5
6 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse 2 Beskriv målet for virksomheden: At hjælpe til med, at Næstved kommune reducerer udledningen af co2. At iværksætte investeringer, der kan blive besparelser på sigt. Hvis vi har forbrugt min. 2% mindre end 2013 i vand, varme og el. Det kan blive svært at nå på varmeforbruget da vi havde et meget lavt forbrug i På el forventer vi en væsentlig reduktion da vi har brugt meget byggestrøm i gøres. (Milepæle): Der afholdes energimøder mellem skoleledelsen og servicelederen på månedsbasis. Her følges op på energiforbruget. Der arbejdes i personalegruppen med at sætte fokus på tænd/sluk opmærksomhed og åbnede og lukkede vinduer. De nye byggerier på afd. Karrebækvej er bygget i lavenergi med solceller og jordvarme. Alle indvendige renoveringer sker under hensyn til energiforbrug. Der er løbende en overgang til strømbesparende hvidevarer og lamper. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Vand:3654 M3 Varme:gas m KWH El: kwh Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Ll. Næstved Skole Side 6
7 Selvforvaltningsmål 3: Fremme elevernes fremmøde i skolen Øge udbyttet af kerneydelsen eleverne får mere læring, når de er i skole i stedet for at være væk! Nedbringe lovligt-, ulovligt- og sygefravær med 5%. Det ulovlige alene skal nedbringes med 10%. gøres. (Milepæle): Vi vil følge de kvantitative opgørelser tæt på månedsbasis. (AKT-teamet har opgaven sammen med klasselærere). Vi fastholder elektronisk fraværsregistrering dagligt inden kl. 10 -, hvilket giver mulighed for hurtigere indgriben. Fravær fremgår af elevplan. Det er præciseret i elevplanen, hvornår skolen anser fravær for at være bekymrende. Der indkaldes til fraværssamtaler med elever, forældre, klasselærer og skoleleder, når eleverne har bekymrende fravær, dvs. over 5 dage ved efterårsferien, over 8 dage ved juleferien og over 10 dage ved vinterferien. Løbende dialog med lærerteamet og forældre om, hvordan de elever, som har eller tidligere har haft bekymrende fravær, trives. Lille Næstved Skole (LNS) vurderer kritisk anmodninger og ekstraordinær fritagelse fra undervisningen. LNS laver underretning til Næstved Kommune, når eleven har mere end 30 dages fravær i løbet af skoleåret. Forældre og elev informeres ved fraværssamtalen omkring denne procedure. Lærerteamet laver sammen med AKT-teamet/specialteamet en analysemodel af, hvorfor eleven har bekymrende fravær. Afdækningsarbejdet foregår alt afhængig af den konkrete situation via fx elevsamtaler, tværfagligt teammøder/dialogmøder med SSP, AKT, psykolog, sundhedsplejerske og forældre, udredning af fagligt niveau og kognitive færdigheder, observationer på klassen omkring interaktionen elev/elev og/eller lærer/elev osv. Efter afdækningsarbejdet udarbejdes i samarbejde mellem elev, lærere/ressourcepersoner, forældre handleplaner med henblik på bl.a. at reducere det bekymrende fravær. Handleplanen kan indeholde aftaler omkring tildeling af støtte i form af samtaler med AKT eller andre relevante personer, AKT-støtte i klassen, individuelle skemaer, iværksættelse af 9.4 og i samarbejde med UU - vejleder, inddragelse af SSP og andre eksterne støttegrupper, hjælp til kontakt til sagsbehandler, underretning, elevovervejelser over hvorvidt, han/hun ønsker at være en del af skolen. Efter aftalt tidsperiode evalueres handleplanens succes. Ved succesfuld opfyldelse af handleplanen fastlægges kortere eller længere fastholdelsesmøderække. Ved ikke succesfuld opfyldelse af handleplanen iværksættes afdækningsarbejde af, hvorfor handleplanen ikke er opfyldt og nye aftaler og eventuelt nye tiltag iværksættes. Ll. Næstved Skole Side 7
8 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sygefravær 3,0 % Ulovligt fravær 0,5 % Lovligt fravær 1,1% Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Selvforvaltningsmål 4: Sikre implementering af folkeskolereformen med henblik på - at alle elever skal blive så dygtige, som de kan - at mindske betydningen af den sociale baggrund i relation til de faglige resultater - at styrke tillid og trivsel Baggrund: Holsted og Lille Næstved skoler har individuelt gennem de seneste år arbejdet med indsatsområder omhandlende elevers læring - herunder "målsætning" og "evaluering". I foråret 2013 deltog de 2 skolers ledelses-team i konference med John Hattie og James Nottingham på Akselborg med temaet "Visible Learning"(VL) og har i forlængelse heraf fået uddannet 2 instruktører i VL med henblik på at sikre relevans og kontinuitet i arbejdet med optimering af elevernes læring. Vi er af den overbevisning, at arbejdet med samt synliggørelse af elevernes læring har stor betydning alle 3 punkter under selvforvaltningsmålet se det følgende. Formål: Det overordnede formål med arbejdet er naturligvis vores mission med optimering af skolens kerneydelse - elevernes læring at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Forudsætning for dette er ud over elevtrivsel, gode relationer, klasserumsledelse m.m. - en ændring i lærernes mindset omkring og deres fokus på undervisning og undervisningsaktiviteter som omdrejningspunktet i deres arbejde; vi ønsker et paradigmeskifte, hvor fokus skal flyttes til elevernes læring som afsættet for al undervisning og undervisningsplanlægning - så det bliver undervisningens effekt på elevernes læring, der bliver omdrejningspunktet. Når vi kigger til John Hattie er det fordi, vi gennem tiderne har mødt mange forskellige spændende teorier om børn og børns læring, men ingen har været evidensbaserede eller bygget på et så stort forskningsmæssigt grundlag, som John Hatties. Vi ønsker at optimere elevernes læring gennem det, at: 1. Indføre lærere og pædagoger i John Hatties forskning for herigennem at arbejde evidensbaseret. 2. Lære lærere og pædagoger at se deres arbejde/undervisning gennem elevernes øjne. 3. Give lærere og pædagoger nye værktøjer til at arbejde med udvikling af egen undervisning - herunder målsætning, feedback, effektmåling etc. 4. Uddanne alt pædagogisk personale i denne del af klasseledelse for fælles uddannelse giver fælles sprog og er fundamentet for en fælles tværfaglig indsats. Ll. Næstved Skole Side 8
9 Vi ønsker at mindske betydningen af den sociale baggrund i relation til de faglige resultater gennem det, at: 1. Arbejde differentieret med mål og succeskriterier for den enkelte elev 2. Arbejde med synliggørelse af læringsudvikling frem for den aktuelle evalueringskultur med dokumentation af status 3. Bevægelse i undervisningen understøtter andre læringsstile end de rent visuelle og auditive 4. Tilskynde elever til at benytte lektiehjælp 5. Udvide samarbejdet med virksomheder udenfor skolen herunder foreninger og det private erhvervsliv Vi ønsker at styrke tillid og trivsel gennem det, at: 1. Arbejde med udvikling af inspirerende og passioneret undervisning 2. Forebyggende trivselsforløb i klasser 3. Arbejde med udvikling af positive elev-elev samt elev-lærer relationer. Ad. Optimering af elevernes læring 1. Indsatsen vil blive målt gennem diverse tests i fagene gennem skoleforløbet samt ved Folkeskolens afgangsprøver det er ikke muligt at sætte en afsluttende dato for, hvornår målet er opfyldt, da optimering af elevernes læring er en kontinuerlig proces/indsats, men forventningen er, at arbejdet med Visible Learning skal kunne aflæses i stigende faglige resultater i nævnte tests og prøver, herunder A. 98 % af eleverne placerer sig i de kommunale læsetests i kategorien hurtige og sikre læsere. B. 98 % af eleverne placerer sig i MG/FG over middel C. Alle resultater i Nationale tests ligger på en gennemsnitsværdi i området Lærernes teamsamarbejde vil have elevernes læring som omdrejningspunkt 3. Lærerne bruger effektudregninger 4. Lærerne opstiller synlige mål og succeskriterier for elevernes læring 5. Lærerne giver synlig og konstruktiv feedback Ad. Mindske betydning af social baggrund 1. Eleverne kender egne læringsmål og succeskriterier samt egen andel i opfyldelse af læringsmål 2. Eleverne tilkendegiver, at de trives i skolen og/eller ved hvor de kan henvende sig, hvis det ikke er tilfældet. 3. Den fagdelte undervisning indeholder gennemsnitligt mindst 45 minutters bevægelse om dagen 4. De elever, der ikke kan få den fornødne faglige hjælp hjemme, benytter lektiehjælp-ordningen. 5. Af årsplanerne fremgår, at lærerne i stigende grad indtænker relevant samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Ad. Tillid og trivsel 1. Eleverne tilkendegiver at de har gode relationer til klassens elever 2. Eleverne tilkendegiver, at de har gode relationer og tillid til deres lærere 3. UMV viser stigende trivsel blandt skolens elever samt stigende tilkendegivelse af ro i undervisningen. gøres. (Milepæle): Ad. Optimering af elevernes læring Projektets indhold: Projektet er tværfagligt, på tværs af 2 skoler samt flerårigt og er i kommende skoleår delt i 2 temaer: Ll. Næstved Skole Side 9
10 A Synlig læring B Uddannelse af Visible Learning Impact Coaches Vi har planlagt, at Konsulenthuset "Challenging Learning", der arbejder for mere effektiv læring i skoler og daginstitutioner, skal forestå undervisningen af såvel ledelsesteam som medarbejdere samt uddannelse af Impact Coaches til facilitering af det fortsatte arbejde med Synlig Læring på skolerne. Ad. A Temaet er delt i 3 forløb: 1. August - Foundationday for alle - Visible Learning day for medarbejdere - Evidence into action day for ledelsesteam 2. November - Evidence into aktion day for ledelse 3. Januar - Visible Learning day for medarbejdere I løbet af efteråret skal der på lærermøder, møder for alt pædagogisk personale, i Pædagogisk Udvalg samt på Storteam drøftes, reflekteres samt arbejdes med ny viden med henblik på optimering af læring gennem afprøvning af nye værktøjer/ testning og effektmålinger. Arbejdet vil blive understøttet af skolernes 2 pædagogiske ledere, der i foråret har gennemført uddannelse som Instruktør i Visible Learning. Ad. B. For at projektet på sigt implementeres som en væsentlig og naturlig del af læreres og pædagogers måde at arbejde på, har vi planlagt at uddanne et antal Impact Coaches, svarende til antallet af Storteam samt skolens 2 afdelingsledere til understøttelse af arbejdet på henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Ad. Mindske betydning af social baggrund 1. Lærerne engagerer eleverne og gør dem medansvarlige gennem opstilling af mål og succeskriterier for fagene i klassen, samt drøfter næste skridt/udviklingszone med den enkelte elev. 2. Skolens AKT-team udarbejder sammen med skolens ledelse en spørgeguide med trivsels- og læringsspørgsmål samt spørgsmål til brug for udarbejdelse af sociogram til samtlige af skolens klasser i efteråret Materialet afprøves i udvalgte klasser i løbet af foråret 2015 med henblik på udfærdigelse af endelig materiale til fremtidig afdækning af temaet. 3. Lærerne får sparring og vejledning vedrørende materialer og metoder til fremme af relevant bevægelse i den fagdelte undervisning 4. Lektiehjælpen gives på de mindre klassetrin af kendte pædagoger for at skabe tryghed i ordningen. På de ældste klassetrin varetages funktionen af fagligt kompetente lærere med henblik på at understøtte den enkelte elevs faglige progression. 5. Idékatalog udarbejdes med inspiration til muligheder for samarbejde med foreninger og erhvervsliv og præsenteres på lærermøder Ad. Tillid og trivsel 1. Se ovenstående 2. Afdækning af den enkelte elevs trivsel vil ligeledes være et tema ved målsætningssamtaler samt på klassekonferencer. 3. Gennemførelse af UMV efterår 2014 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Udgangspunktet vil løbende blive afdækket gennem ledelsens arbejde med at indsamle evidens for lærernes arbejde med Visible Learning herunder the Visible Learner med synliggørelse af mål og succeskriterier for elevernes læring, the Impact Cycle som værktøj til refleksion, planlægning og implementering af læringsmål og undervisningsforløb. Ll. Næstved Skole Side 10
11 Ledelsen indsamler evidens gennem eksempelvis: 1. Videodagbog til dokumentation af elevernes vurdering af den gode elev samt deres viden om egne/klassens læringsmål. 2. Udregning af effekt af undervisning på udvalgte faglige områder 3. Walkthroughs i samtlige klasser til dokumentation af niveauet for læreres opstilling af synlige mål, succeskriterier samt miljøet i klasserummet 4. Måling af relationel tillid i organisationen som fundament for at arbejde med feedback 5. Trivselsundersøgelse med henblik på afdækning af elevernes trivsel og læring Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Selvforvaltningsmål 5: Skabe sammenhæng mellem arbejdstidsregler og reform. Med implementeringen af lærernes nye arbejdstidsregler (tilstedeværelsesregler) og samtidig indførsel af den største lovgivningsmæssige ændring af folkeskolen i mange år, er der øget opmærksomhed på skolens performance og skolen som arbejdsplads. Vi ønsker at fastholde en god arbejdsplads med ordnede forhold for personalet med høj trivsel. Vi ønsker at personalet bruger deres arbejdstid på skolens kerneydelse elevernes læring. Vi måler på: Trivsel i alle personalegrupper. Gennemfører APV. Tydelig planlægning i tråd med kommunens anbefalinger. (personalet skal opleve et skoleår planlagt i bund hvor de ikke skal bruge unødig tid på at lave skemaer o lign.) Etablering af kontorarbejdspladser Hurtig opfølgning på udsving der ikke var forudset i planlægningsfasen. gøres. (Milepæle): Videreudvikling af det tidligere teamsamarbejdshæfte til et mere deltaljeret planlægningshæfte for personalet. Samling af alle datoer og væsentlige opgaver og opgavebeskrivelser. Opfølgning på etableringen af kontorarbejdspladser opfølgning på støjniveau i de omkringliggende arealer. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): A08 God trivselsundersøgelse med forbehold for lockout forår Færre undervisningstimer pr. lærer. Ll. Næstved Skole Side 11
12 Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Selvforvaltningsmål 6: Samarbejdet med ungdomsuddannelserne 1) Elevperspektivet: Formålet for samarbejdet med Næstved Gymnasium og HF(NGH) og Sjølundsskolen i Ny Nordisk Skole- regi (NNS-regi) er, at udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige som muligt. Vi har dog særligt fokus på talentmassen, som vi tidligere ikke har været gode nok til at udfordre. Herigennem forventer vi, at der sker en faglig nedsivning, så projekterne under Ny Nordisk Skole kommer til gavn for alle elever på de berørte klassetrin. Endvidere er brobygningselementet i samarbejdet også vigtigt for os. Sekundært har det været et mål for skolen, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt styrke tilliden til vores virksomhed. Der samarbejdes også med EUC og ZBC med det formål, at vores elever bliver bedre rustet til at træffe en kvalificeret beslutning om valg af ungdomsuddannelse. 2) Personaleperspektivet: Formålet er at øge lærernes forståelse for hvilken læring, der foregår på ungdomsuddannelsesog folkeskoleniveau, og dermed minimere det faglige vidensgab, der opstår i forbindelse med elevernes skifte mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. ad 1: Succeskriteriet er, at der er ansøgere (elever) nok til at oprette alle tre forløb, og at 90 % af eleverne efter deltagelsen giver udtryk for, at de har fået tilstrækkeligt med faglige udfordringer i det valgte forløb. Dette undersøges gennem en kvalitativ samtale med eleverne, når valgfaget er gennemført og en spørgeskemaundersøgelse, så vi kan fastholde erfaringerne. Det er endvidere et succeskriterium, at alle elever gennemfører det valgte forløb. ad 2: De lærere, der deltager i projektet, giver ved en kvalitativ undersøgelse udtryk for, at det er blevet nemmere at sætte læringsmål for eleverne, fordi deres viden om de faglige mål på erhvervsuddannelses og gymnasialt niveau er blevet styrket. gøres. (Milepæle): ad 1: I Ny Nordisk Skolenetværket udbyder Sjølundsskolen, Næstved Gymnasium og Lille Næstved Skole i skoleåret 14/15 3 forløb inden for dansk, science/matematik og astronomi. Ll. Næstved Skole Side 12
13 ad 2: I fagene matematik og dansk er der etableret arbejdsgrupper med deltagere fra alle tre skoler. Fra Lille Næstved Skole deltager 2 læsevejledere, 2 dansklærere fra overbygningen, 1 matematikvejleder og 2 matematiklærere fra udskolingen. Begge faggrupper har etableret en møderække for skoleåret 14/15, hvor deltagerne mødes og arbejder med ovenstående mål. De skal bl.a. ud og observere hinandens undervisning. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): ad 1: Skolen har en positiv undervisningseffekt, men det viser sig dog, at hvor skolen er særlig god til at løfte de svagest præsterende, så kniber det med at udfordre de bedst præsterende. Vi ønsker at ændre dette faktum, således at også eleverne med de bedste forudsætninger udfordres optimalt. ad 2: Faglærerne manglede viden om det faglige niveau, indhold og arbejdsmetoder på ungdomsuddannelserne. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Vores mål for samarbejdet i Ny Nordisk Skole er i fin overensstemmelse med byrådsmålene om, at vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre, fastholde børn og unge i uddannelse og børn og unge i Næstved trives. Ll. Næstved Skole Side 13
14 Selvforvaltningsmål 7: Fremme børnenes trivsel i SFO Formålet er, at alle børn har høj trivsel, fordi vi ved, at høj trivsel giver bedre forudsætninger for læring. Alle børn skal inkluderes i fællesskabet og bevarer lysten og motivationen til at lære nyt. Vi gennemfører årlig trivselsundersøgelse bland børnene. Trivselsundersøgelsen skal vise et gennemsnitlig højt trivselsniveau hos alle børn. Der udarbejdes handleplaner for børn med lav trivsel. gøres. (Milepæle): Vi gennemfører årlig trivselsmåling Vi kompetenceudvikler alle medarbejdere. Vi har uddannet tre pædagoger som AKT- og inklusionsvejledere, og uddanner yderligere to pædagoger i indeværende skoleår. Vi har uddannet to pædagoger i konfliktmægling og uddanner endnu tre pædagoger i år. En pædagog er i gang med en uddannelse inden for det narrative. Alle medarbejdere deltager i VL projektet, hvor vi uddanner to pædagoger som coach. Kompetenceudviklingen vil fortsætte i de kommende år. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Selvforvaltningsmål 8: Sammenhæng mellem understøttende bevægelsesaktiviteter og klasseundervisningen Pædagogerne udfører understøttende bevægelsesaktiviteter i samarbejde og med klassens lærere. Ll. Næstved Skole Side 14
15 Formålet er at understøtte klasseundervisningen med henblik på bedre læring hos den enkelte elev. Der foretages løbende effektmåling af den enkelte elev eller klassens læring. Klasseteamet, som består af lærere og klassepædagog, vurderer løbende læringseffekten hos den enkelte elev eller klassen, og foretager evt. ændringer i den understøttende undervisning. gøres. (Milepæle): Øge kompetenceniveauet inden for klasserumsledelse: Maj 2014 foredrag om klasserumsledelse med fokus på din forberedelse inden du møder klassen Juni 2014 foredrag om klasserumsledelse med henblik på positive forventninger til adfærd. Efterfølgende observation af alle pædagoger i understøttende aktivitet samt feedback. Oktober/november 2014 ledelsen deltager i mindst en understøttende aktivitet i alle klasser. Forår 2015 Medarbejdere observerer og giver hinanden feedback på understøttende aktivitet. VL-projekt for alle medarbejdere. Projektet er beskrevet her i selvforvaltningsaftalen. Inspiration til afvikling af understøttende bevægelsesaktiviteter: Forår 2014 fire medarbejdere har deltaget i temadage. August 2014 oprettelse af side på Skoleintra med div. link til inspiration. September 2014 indsamling af ideer til aktivitetsmuligheder og materialer med henblik på mangfoldiggørelse af viden/erfaringer samt indkøb ultimo september. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, Ll. Næstved Skole Side 15
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Ll. Næstved Skole og Børneog skoleudvalget Ll. Næstved Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Ll. Næstved Skole og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget Kalbyrisskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Karrebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Karrebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Karrebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Karrebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget Hyllinge Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Hyllinge Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Lundebakkeskolen og Børne- og skoleudvalget Lundebakkeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Lundebakkeskolen og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget E-doc. Dok. nr. 2014- Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kildemarkskolen og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Borup Ris Skolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kildemarkskolen og Børneog skoleudvalget E-doc. Dok. nr. 2014- Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kildemarkskolen og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget Sydbyskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget Rønnebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Rønnebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget Herlufmagle Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Herlufmagle Skole og Børne-
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Rønnebæk Skole og Børneog skoleudvalget Rønnebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Rønnebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget Fladsåskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Fladsåskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSeptember Årsrapport for 2013/14 Lille Næstved Skole
September 2014 Årsrapport for 2013/14 Lille Næstved Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat...
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Naturskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Naturskolen og Børne- og skoleudvalget Naturskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Naturskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holsted Skole og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holsted Skole og Børne- og skoleudvalget Holsted Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holsted Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereSeptember Årsrapport for 2013/14 Lundebakkeskolen
September 2014 Årsrapport for 2013/14 Lundebakkeskolen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereÅrsrapport for 2014/2015 Kildemarkskolen
Årsrapport for 2014/2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat... 3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereSelvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Skole 4 og Børne- og Skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale 2016/17 mellem Skole 4 og Børne- og Skoleudvalget Politisk godkendte mål og aftalestyring. Alle virksomheder bliver tildelt en selvforvaltningsramme, som består af en økonomisk ramme
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkovbyskolen 25/3-2015
Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sct. Jørgens Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sct. Jørgens Skole og Børneog skoleudvalget Sct. Jørgens Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sct. Jørgens Skole og Børne-
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereÅrsrapport for Årsrapporten danner udgangspunkt for dialog mellem virksomheden og det politiske fagudvalg og center.
Årsrapport for 2018 Årsrapporten består af - Det økonomiske resultat - Redegørelse for det økonomiske resultat - Opfølgning på målene - Bemærkninger i øvrigt 1. Indledning Årsrapporten er Byrådets styringsredskab
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereTirsdalens Skole Aftalemål 2017
Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereAsferg Skole Aftalemål 2017
Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereÅrsrapport for 2014/2015 Sjølundsskolen
Årsrapport for 2014/2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat... 3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...
Læs mereÅrsrapport for 2014/2015 Lundebakkeskolen
Årsrapport for 2014/2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning... 3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat... 3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereHavndal Skole Aftalemål 2017
Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereVirksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø
Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø 2016 Indledning Virksomhedsaftalen indgår i det såkaldte aftalestyringskoncept i Slagelse
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereÅrsrapport for 2017/2018 Holmegaardskolen
Årsrapport for 2017/2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2.1. Det økonomiske resultat indenfor selvforvaltning...3 2.2. Redegørelse for det økonomiske resultat...3 3. Opfølgning på selvforvaltningsmålene...4
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mere