Evaluering af den Pædagogisk læreplan for Skovager

Transkript

1 Evaluering af den Pædagogisk læreplan for Skovager Afdeling Bøgen & Egen Hermed fremsendes evalueringen af den pædagogiske læreplan for Skovager for perioden De pædagogiske mål: Alle børn og voksne i Skovager er i daglig trivsel og læring. Alle børn og voksne inkluderes i en tryg og udviklende hverdag, hvor der er øje for såvel individets som gruppens læring og udvikling. Skovager dyrker og værner om mange forskellige typer af udviklende fællesskaber med afsæt i børnegruppens trivsel, behov og udvikling. Værdier: Naturen som omdrejningspunkt Udvikling og læring: Fællesskaber Forældresamarbejdet: Professionskompetenceudvikling Institutionsleder Trine Ellesøe Kjelstrup, december 2016 Daginstitutionen Skovager

2 Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng/ baggru nd for målet LæringsMål et Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys Halvdelen af de 4-6 årige gav i BMT udtryk for, at de nogle gange oplever at blive drillet så de bliver kede af det, og at de mangler venner Barnets alsidige personlige udvikling Gladere børn, der er i leg, og har gode solide venskaber, samt giver udtryk for at have venner og indgår i fællesskaber Fokus på venskaber blandt andet gennem Maryprojektet. De voksne sætter sociale lege i gang, og deltager om nødvendig i legen. De voksne er gode rollemodeller, og samarbejder med kollegaer og forældre. Ved årlig BMT på drillerier og mobning. Ved matrice for måling af venskaber og fællesskaber. Evaluering af Maryprojekte t, hyppighed og effekt De voksne er dagligt gode anerkendende, inkluderende rollemodeller, der går i børnehøjde. Vi arbejder dagligt med at barnet på egen hånd kan sige fra, i forhold til konflikter, sådan, at de på sigt selv kan løse deres konflikter. Ind i mellem er de voksnes tone til børnene i vuggestuen hård. Vi skal udvikle en praksis for feedback og støtte til det pædagogiske arbejde Vuggestuebørne ne oplever kontinuerlig daglig anerkendelse fra de voksne eksempelvis gennem omsorg, knus, leg, tålmodighed og opbakning til barnets initiativer og nysgerrighed Vi taler med børnene, og er nysgerrige på deres initiativer. Vi taler aldrig til eller om børnene i deres nærværelse. Vi er gode rollemodeller, og taler med hinanden, og forpligter os til at give hinanden feedback på praksis, samt støtte, hvos det er vanskeligt for en kollega, Vi er nysgerrig på hinandens metoder og oplevelser, og Ved årlig BMT måling på de voksne i vuggestuen. Vi arbejder på toner i vuggestuen mellem barn barn, barn voksen og voksen - voksen Vi har ikke en så hård tone mere. Vi skal dog stadig blive bedre til at tale anerkendende, og hjælpe hinanden til at holde det anerkendende fokus. Give hjælp når vi kan se en kollega er ved at "koge over" Give feedback når det er godt. Vi er blevet bedre til ikke at tale om børnene, eller forældrene, hen over hovedet på børnene, når de er der.

3 spejler det vi ser. Praksisfortælling er om egne toner Vi oplever at børnene i dagligdagen bliver mødt med omsorg, knus, anerkendelse og opbakning i deres initiativer. Praksisfortælliner ne bliver ikke praktiseret mere, efter evaluering med ledelsen.

4 Den sociale kompetence Sammenhæn g baggrund for målet Lærings -Målet Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys Halvdelen af de 4-6 årige gav i BMT udtryk for, at de ikke havde venner i børnehaven. Børnene har mulighed for at være sammen med flere børn i samme alder, og hjælpes til at kunne være sociale på tværs af grupper og egne voksne Sociale kompetencer Børnehavebør n der respektere hinanden, er hjælpsomme, og oplever at have venskaber Børnene er trygge ved at bevæge sig mellem stuerne. De går til alle voksne, samt er trygge ved det store fællesskab Fokus på det gode venskab, den anderkendende og inkluderende relation. Implementere børnemøder for de store Implementere værktøjet Friformobnin g Arbejde med strukturen i afd. Bøgen. Udvide arbejdet i aldersrelaterede projektgrupper. Støtte de begyndende venskaber Iagttagelser på store og mellemgruppe efter venskaber og hjælpsomhed. Ny Børnemiljøtermometermåli ng, Iagttagelse på den ny struktur. Glade børn der tager initiativer i de forskellige grupperum og i aktiviteterne Ny BMT måling Vi har fokus på at børnene hjælper deres venner og kammerater. At børnene kan italesætte venskaber og kammeratskabe r. Bl.a. har vi i september måned fokus på krop og bevægelseslege, med fokus på sociale kompetencer fx. samarbejdslege, kramme- trold. Herudover laver vi en digtsamling med børnene som definerer, hvad venskab er. Bamsesamling og dilemmakort tages i brug til samlinger. Børnene er trygge ved at færdes på alle stuerne. I hvert tilfælde i sommer perioden. Om vinteren har vi ikke "åbne

5 døre" i andre tidsrum end om morgen, så vi skal være opmærksomm e på hvordan fællesskabet bliver dyrket, når vi ikke mere er så meget sammen på legepladsen. Fællesskabet fungerer også godt ved fællessang. Vi skal tale lidt mere anerkendende og positivt både til børn og voksne. Vi skal revurdere strukturen, formålet og metoden ved samlingen med fællessang.

6 Den kulturelle kompetence Sammenhæng/ baggru nd for målet LæringsMål et Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys Haldelen af børnene føler sig drillet og savner venskaber. Viden om kultur og nysgerrighed overfor nye og anderledes ting. Viden om traditioner Børnene skal have kendskab til vores traditioner og opleve forskellige sanseindtryk Kultur At børnene respekterer hinandens forskellighed er i alder, hudfarve, sprog, køn og kompetencer, og har viden om, og er nysgerrige ift. hinanden Vuggestuebørnene viser glæde ved forskellig mad, musik, dans og bevægelse. Fokus på, den anerkendende og inkludere kultur Lave projekter hvor temaet er folk fra andre lande. Lave projekter/fordybelsestem aer omkring begreber som moral og etik For alle børn i skovager er der fokus på de store traditioner som, påske, pinse, sankt hans og jul. Børnehaven går lucia i vuggestuen Præsentere mad og musik fra forskellige kulturer. Dyrke de enkelte højtider. Iagttagelser på store og mellemgruppe Ny Børnemiljøtermometermåling, Fernisering Lucia Forældredeltagel se i enkelte udvalgte højtider Foto dokumentation Fernisering Lucia Forældredeltagel se i enkelte udvalgte højtider Øge børnenes kulturforståel se ved at vise børnene andre måder at leve på, fx. hvorfor holder vi Lucia, Sankt hans etc. Vi har lært børnene at vise respekt for andre, at der er mange måder at se ud på og leve på. Vi synger dagligt sange, der passer til månedens tema. Vi leger gamle sanglege. Vores børn og voksne er meget optaget af og glade for sang og musik og rim og remser i dagligdagen. Og vi har arbejdet pædagogisk med alle årets

7 traditioner og de aktiviteter der følger med. Vi har i samarbejde med køkkenet arbejdet med mad fra andre lande.

8 Natur og naturfænomener Sammenhæng/ baggrund for målet LæringsMålet Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys Egen og Skovager profilere sig på natur og naturoplevelser. Ønsket om det grønne flag Natur og naturfænomener Alle børn kender mindst 2 af skovens pattedyr grundigt, og ved hvad et pattedyr er til forskel for æglæggere, insekter, fugle mv. Pattedyr: Ræv, egern, mus, pindsvin, rådyr, grævling Fælles: Opnå det grønne flag Fokus på de valgte dyr og deres liv. Udstillinger i Egen og Bøgen fra projekter Billed- og fortæller dokumentation Opnå det grønne flag gennem 12 ugers dokumenteret naturprojekt med afsæt i skovens pattedyr Vi har opnået Det grønne flag. Naturen er omdrejningspunktet for alt hvad vi laver og bliver hver måned dokumenteret i SMTTEmodellen. Vi er glade for at have arbejdet med flere forskellige projekter i forhold til Det grønne flag. Der har både været arbejdet med fugle og mus og egern, spirer krydderurter og plantet blomster med bedsteforældre. Og selvfølgelig har vi også skoven som vores primære turaktivitet.

9 Krop og bevægelse Sammenhæng/ baggrun d for målet LæringsMåle t Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys Børnene skal sanse deres krop og balance gennem bevidst bevægelse. Børnene skal mestre at være i forskellige sammenhænge inde og ude, og lærer at styre deres impulser. Vuggestuebørnenes motoriske udvikling skal støttes hen mod en større kropsforståelse og mestring. Krop og bevægelse Større tryghed ved at bruge sin krop alene og med andre børn. Børn der udfordre sig selv motorisk. Børnehave - børnene reagerer på deres fysiske behov og bevæger sig ind i det rum der tilgodeser det behov. Vuggestue -børnene tager i højere grad selv deres tøj af og på De udtrykker glæde/lyst til at bruge deres krop Vi tilbyder mange forskellige motoriske udfordringer fx bevægelse i varieret terræn, klatring, krybe, kravle, boldspil, gamle lege, rytmik mv. Fokus på plads og rum ude og inde til at vegetere, slappe af fordybe sig uden bevægelse. Arbejde med selvhjulpenhe d i garderoben. Lave rytmik og fagtesange ugentligt Ture ud i naturen Observation ift. om børnene har en alderssvarende motorik og kropsforståelse. Lyst til deltagelse ift. det enkelte barns tryghed ved egen mestring fx i samspil med andre børn Matrice over børnenes selvhjulpenhed i garderoben Lyst til deltagelse ift. det enkelte barns tryghed ved egen mestring fx i samspil med andre børn På daglig basis udfordrer vi børnenes balance, sanser og kropsbevidsthed i uderummet. Vi har fokus på plads og rum ude og inde til at vegetere, slappe af og fordybe sig f.eks. i hængekøjer og i vores sækkestole. Vi har ikke lavet matrix om selvhjulpenhed i garderoberne, men Storegruppen arbejder rigtig meget med selvhjulpenhed i påklædningssituationern e. Vi skal blive bedre til at forberede, strukturere og målsætte vores aktivitet med fællessang og få mere involvering og medbestemmelse af børnene.

10 Den sproglige kompetence Sammenhæng/ baggr und for målet LæringsMål et Tegn på læring Tiltag Evaluerings form Smileys I mplementering af dialogisk oplæsning. Styrke 0-6 års sproglige kompetencer Implementering af dialogisk oplæsning. Sproglig udvikling Børnehavebørn bliver bedre til at udtrykke deres følelser, og får en mere nuanceret sprog Vuggestuebørnene pludrer /snak ker mere Der arbejdes med dialogisk læsning i alle grupperne mindst en gang ugentlig. Fokus på sproget i projekter og fordybelsestemaer ne. Arbejde med hverdagsbegreber som ugedage, årstider, over og underbegreber i sprogværkstedet og i de enkelte grupper. Arbejde med babytegn. Lave Ugentlige rim og remse sange. Arbejde i hverdagen med at benævne og gentage tingenes navn. Iagttagelser omkring børnenes sproglig udvikling eksempelvis i konfliktløsnin g og i dialogen Billede og fortælle dokumentatio n. Iagttagelser omkring børnenes sproglig udvikling eksempelvis i antal af ord, længde på sætningerne og forståelse Vi har implementeret dialogisk læsning. Der arbejdes ugentligt med grupper sammensat efter børnenes sproglige udfordringer/kompeten cer. Vi arbejder med børnene ud fra hvor de er, på den sproglige udviklingstrappe. Vi arbejder med 5 turturtagningsprincippet. Der er ikke ret mange andre end Mia B (sprog pædagog) der laver struktureret dialogisk læsning. Vi arbejder rigtig meget rim og remser, på mange forskellige tidspunkter af dagen, både i den planlagte pædagogik og i det upåagtede. Vi er blevet bedre til at sætte ord på vores intentioner og handlinger, men det er dog et punkt vi stadig skal have fokus på.