ERHVERVSPOLITIK I FURESØ KOMMUNE 27. MAJ 2008

Transkript

1 ERHVERVSPOLITIK I FURESØ KOMMUNE 27. MAJ 2008

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Claus Frelle-Petersen, Martin Kyed og Mikkel Egede Birkeland Furesø Kommune Dato: 27. maj 2008 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...4 Kapitel 1 Executive summary...5 Kapitel 2 Anbefalinger Ti anbefalinger til Furesø Kommune...8 Kapitel 3 Erhvervsservice Erhvervsservicen i Furesø Kommune Virksomhedernes oplevelser og behov Gab -analysen vedr. erhvervsservice Best practice i kommunal erhvervsservice...30 Kapitel 4 Erhvervspolitik Erhvervspolitik i Furesø Kommune moderne vs. traditionelle erhverv? Erhverv i Furesø Kommune Lokalisering i Furesø Kommune Virksomhedernes syn på erhvervsmæssige udfordringer Styrker, svagheder, trusler og muligheder...47 Bilag

4 FORORD Furesø Kommune har bedt Copenhagen Economics udarbejde en analyse, der kan danne grundlag for iværksættelsen af en strategi og indsats på erhvervsområdet. Analysen skal dokumentere kommunens erhvervsmæssige status og muligheder. Derudover skal projektet mere konkret bidrage til at udforme en erhvervsserviceindsats målrettet de behov, som kommunens virksomheder har. Rapporten præsenterer Copenhagen Economics anbefalinger og de analyser, vi har gennemført i forbindelse med arbejdet. Rapporten består af fire kapitler. I kapitel 1 opsummerer vi resultaterne af analysen. I kapitel 2 præsenterer vi de ti anbefalinger til Furesø Kommunes fortsatte arbejde med erhvervspolitik og erhvervsservice, som analysen giver anledning til. I kapitel 3 præsenterer vi den bagvedliggende analyse vedrørende erhvervsservice, og i kapitel 4 præsenterer vi den analyse, der ligger bag vores anbefalinger til Furesø Kommunes fremtidige erhvervspolitik. 4

5 Kapitel 1 EXECUTIVE SUMMARY Copenhagen Economics har på opdrag af Furesø Kommune gennemført en analyse, der kan danne grundlag for en strategi og indsats på erhvervsområdet. Analysen skal dokumentere kommunens erhvervsmæssige status og muligheder. Derudover skal projektet mere konkret bidrage til at udforme en erhvervsserviceindsats målrettet de behov, som kommunens virksomheder har. Analysen har resulteret i en overordnet anbefaling samt ti konkrete anbefalinger til kommunen. I det følgende sammenfatter vi analysen og anbefalingerne. Furesø Kommune skal opruste på erhvervsservice, når det drejer sig om kerneopgaver og nye områder Furesø Kommunes forvaltning udfører erhvervsservice i forbindelse med myndighedsopgaver, fx omkring planlægning, byggesager, miljøtilsyn osv. På nuværende tidspunkt har kommunen ikke en særlig enhed der varetager virksomhedskontakten, og som er virksomhedernes indgang til forvaltningen. Vi har således konstateret, at erhvervsservicen primært er styret ud fra et myndighedsfokus. Konkret er der ikke fastsat regler eller procedurer omkring sagsbehandling, information og processer. Der er stor variation i den information og hjælp, som virksomheder kan hente fx på hjemmesiden, og generelt udnyttes de digitale muligheder for at forbedre information og service ikke. Mellem forvaltningerne er der tilløb til koordinering, der kan styrke sagsbehandlingen i komplekse sager. Men vi har konstateret, at kommunen ikke har prioriteret dialogen og servicen over for virksomhederne på samme måde som måde, som man har prioriteret borgerservicen. Der er lige som i mange andre kommuner et betydeligt forbedringspotentiale. Vi har gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med 200 virksomheder, der er repræsentative for erhvervslivet i Furesø Kommune 1. Resultatet af undersøgelsen indikerer at der er behov for, at Furesø Kommune forholder sig til sit udbud af erhvervsservice. Virksomhederne er generelt utilfredse med den nuværende erhvervsservice. Det gælder både den erhvervsservice Furesø Kommune udbyder, og den erhvervsservice en række andre myndigheder og organisationer udbyder. Virksomhederne lægger vægt på kommunens kerneopgaver, men udtrykker også et klart et ønske om at kommunen påtager sig nye opgaver for at øge servicen. Vi har konstateret et gab mellem kommunens udbud af erhvervsservice og det virksomhederne efterspørger og ønsker, især på fire områder: i) Dialog og netværk mellem virksomheder og kommunen; ii) Sagsbehandlingen på kerneområder (dialog, information mv.); iii) Råd og vejledning omkring iværksætteri, opstart og etablering i kommunen; og iv) markedsføring af kommunen og erhvervsområder. På disse områder kan kommunen skabe et serviceløft, der er vigtigt for virksomhederne og som vil øge tilfredsheden med at være lokaliseret i Furesø Kommune. 1 Udvalget af virksomheder til undersøgelsen er repræsentativt for virksomheder med mindst en ansat. 5

6 Furesø Kommune skal tage lederskab i erhvervspolitikken og satse både på moderne og traditionelle globale erhverv Behovet for at opruste erhvervsservicen skal være en del af den samlede erhvervspolitik, som vi anbefaler Furesø Kommune at iværksætte, men en opgradering og udvidelse af erhvervsservicen gør det ikke alene. Antallet af arbejdspladser i kommunen er i tilbagegang, og blandt kommunens virksomheder er der under halvdelen, der forventer at øge antallet af arbejdspladser i kommunen. Udviklingen understreger behovet for at fokusere på at styrke erhvervspolitikken og skabe vækst i erhvervslivet i kommunen. Hvis udviklingen skal vendes, og kommunens målsætning om at øge antallet af arbejdspladser skal nås, er det således nødvendigt at Furesø tager lederskab og fører en aktiv erhvervspolitik. Vi anbefaler Furesø Kommune at lægge et skisma mellem traditionelle og moderne erhverv bag sig og basere sin erhvervspolitik på, at Furesø Kommune har et sammensat erhvervsliv. Det er kendetegnende, at Furesø Kommune både har en koncentration af traditionelle globale erhverv, bl.a. virksomheder inden for maskiner og plast, og af mere moderne globale erhverv, bl.a. inden for medico, IT-service, forretningsservice og finansiel service. Det er i begge tilfælde erhverv, som skaber en høj værditilvækst og dermed indkomst pr. beskæftiget. Og det er erhverv, som trækker på det arbejdskraftgrundlag, som Furesø råder over, nemlig både højtuddannede, der findes lokalt og regionalt, og kortuddannede, som hovedsagligt rekrutteres lokalt. En fremtidig erhvervsstrategi bør tage afsæt i, at der skal skabes arbejdspladser både inden for traditionelle og moderne globale erhverv. Vores interviews med erhvervsledere viser, at kommunen kan gøre en forskel når det drejer sig om at tiltrække virksomheder og fastholde eksisterende virksomheder og tilskynde dem til at udvide og investere yderligere i kommunen. Det kan kommunen gøre ved et sikre et langsigtet plangrundlag, skabe en tæt dialog med virksomhederne og ved at markedsføre kommunen. Spørgeskemaundersøgelsen med 200 virksomheder i kommunen har vist, at der er opbakning til at kommunen satser målrettet på at blive en attraktiv erhvervskommune. Analysen af kommunens svagheder, trusler, styrker og muligheder peger på, at kommunen har strategiske handlemuligheder. Vores overordnede anbefalinger er, at kommunen skal udvikle og føre en erhvervspolitik der tager udgangspunkt i fem nødvendige elementer, jf. Furesøs erhvervspolitiske stjerne. 6

7 Den erhvervspolitiske stjerne Vision Lederskab Kommunikation Organisering Serviceydelser Kilde: Copenhagen Economics De konkrete anbefalinger er følgende: #1. Formulér en vision og strategi om Furesø som erhvervskommune #2. Omlæg og opprioriter kommunikationsindsatsen i forhold til virksomhederne #3. Indbyg erhvervsservicen i servicestrategien og implementér #4. Indgå kontrakt med ekstern operatør om iværksætterrådgivning #5. Etabler erhvervskontaktpunkt i kommunen #6 Skab organisatorisk en bedre koordination inden for forvaltningen #7. Formulér tiltrækningsstrategi og markedsføringsplan #8. Styrk udviklingen af erhvervsområderne i kommunen #9. Etablér et key account-koncept for Top100-virksomheder #10. Etablér et Flyvestationssekretariat Vi anbefaler, at Furesø Kommune tager udgangspunkt i de ti anbefalinger i sit videre arbejde med erhvervsservice og erhvervspolitik. 7

8 Kapitel 2 ANBEFALINGER Furesø Kommune har sat erhvervspolitikken på dagsordenen. Furesø Kommune er dannet som en fusion af Farum og Værløse Kommuner, og ingen af de to kommuner havde en formuleret erhvervspolitik. De nye lovgivningsmæssige rammer efter strukturreformen giver kommunerne nye opgaver på det erhvervspolitiske område samt en række værktøjer til at føre erhvervspolitik. Dermed kan Furesø Kommune lige som mange andre kommuner i disse år tage initiativer på området. Men udgangspunktet for Furesø Kommune er også en konstatering af, at kommunen har mistet arbejdspladser svarende til et fald på 16 procent fra 2000 til Tilbagegangen i arbejdspladserne står i kontrast til kommunens ønske om at sikre flere arbejdspladser i kommunen 2. Furesø Kommune har således identificeret et behov for en styrket indsats på erhvervsområdet i kommunen og har derfor sat et udviklingsarbejde i gang som denne rapport er en del af TI ANBEFALINGER TIL FURESØ KOMMUNE Vores anbefalinger er organiseret omkring en stjerne for Furesø Kommunes erhvervspolitik, jf. Figur 2.1. Figur 2.1 Den erhvervspolitiske stjerne Vision Lederskab Kommunikation Organisering Serviceydelser Kilde: Copenhagen Economics Stjernen afspejler vores helt overordnede anbefaling og organiserer de temaer, vi mener er centrale for at opbygge en stærk erhvervspolitik i kommunen. Vores overordnede anbefaling er, at Furesø Kommune skal fastlægge en erhvervspolitik, som kommer hele stjernen rundt. 2 Furesø Kommune, Plan- og Agenda 21: Strategi 2008,

9 Det er der to grunde til. For det første udføres erhvervspolitik og erhvervsservice i praksis af en lang række grene af forvaltningen. Mange af kommunens ansatte deltager i dette arbejde - fra kommunikationsafdelingen over teknisk forvaltning til planlægningsafdelingen. Derfor er det vigtigt, at alle trækker i samme retning og har en forståelse for, at deres arbejde er en del af kommunens erhvervspolitik. Den forståelse skal udbredes. For det andet vil vi med stjernen signalere, at der er en række helt centrale temaer, som kommunen skal forholde sig til for at kunne føre en erhvervspolitik med mærkbar effekt. Hver tak på stjernen udgør en udfordring i formuleringen af erhvervspolitikken. Det kræver fx en høj grad af koordination og styring på tværs af forvaltningsgrenene, hvis kommunen arbejder på en større kompleks lokaliseringssag, eller hvis det drejer sig om at opnå en ensartethed i den service, man yder på tværs af forvaltninger. Stjernen kan konkret anvendes som en overordnet tjekliste. Kommunen kan bruge stjernen til at gennemgå sin strategi og handlingsplan, når den foreligger, og tjekke om den har håndteret de forvaltningsmæssige udfordringer, som følger af at føre erhvervspolitik. Forholder Furesø Kommune sig til stjernens takker i implementeringen tror vi, at Furesø vil tage et betydeligt skridt og potentielt blive en foregangskommune på erhvervsområdet. Mere konkret er det vores anbefaling, at Furesø Kommune udfylder den erhvervspolitiske stjerne ved at arbejde med følgende ti punkter: #1. Formulér en vision om Furesø som erhvervskommune #2. Omlæg og opprioriter kommunikationsindsatsen i forhold til virksomhederne #3. Indbyg erhvervsservicen i servicestrategien og implementér #4. Indgå kontrakt med ekstern operatør om iværksætterrådgivning #5. Etabler erhvervskontaktpunkt #6 Skab organisatorisk en bedre koordination inden for forvaltningen #7. Formulér tiltrækningsstrategi og markedsføringsplan #8. Styrk udviklingen af erhvervsområderne i kommunen #9. Etablér et key account-koncept for Top100-virksomheder #10. Etablér et Flyvestationssekretariat De ti anbefalinger er nærmere beskrevet i afsnittene nedenfor. 9

10 Vision #1. Formulér en vision og strategi for Furesø som erhvervskommune Kommunen bør formulere en vision, strategi og handlingsplan, der skal udvikle Furesø til erhvervskommune på 10 års sigt. Det er visionen og strategien, der skal lægge rammerne for udmøntningen af erhvervspolitikken på de forskellige forvaltningsmæssige områder. Vision Visionen skal indeholde en beskrivelse af hvilken erhvervskommune, Furesø vil være i fremtiden, fx hvilken type af virksomheder kommunen vil lægge særligt vægt på at skabe gode rammer for. I visionen bør Furesø Kommune desuden præcisere de overordnede pejlemærker for erhvervspolitikken, fx vækst i arbejdspladser inden for kommunen. Strategiarbejdet skal føre frem til en prioriteret indsats fra kommunen, og de indsatsområder og projekter, der skal gennemføres for at realisere visionen, skal konkretiseres. Resultaterne og anbefalingerne i denne rapport kan bruges som et grundlag for dette arbejde. Vi anbefaler, at der etableres et virksomhedspanel omkring formuleringen af vision og strategi, hvorigennem kommunen aktivt involverer virksomheder i kommunen. Kommunen bør inddrage panelet for at sikre at arbejdet fører til en strategi som både kommune og erhvervsliv står bag. Panelet er alene rådgivende, idet kommunen i sidste ende skal formulere og beslutte erhvervspolitikken. Resultatet af dette arbejde skal være, at Furesø fremlægger et sammenhængende oplæg med det formål at skabe en positiv erhvervsudvikling i kommunen. Kommunikation #2. Omlæg og opprioriter kommunikationsindsatsen i forhold til virksomhederne Kommunen bør omlægge hjemmeside og kommunikationsstilen og introducere nye kommunikationsværktøjer, så virksomhederne kommer i fokus for kommunikationen. Det skal også sikre, at virksomhederne har en klar og tydelig indgang til kommunen på nettet. Kommunikation Kommunen bør have fokus på virksomheder på samme måde som borgerne er i centrum for kommunens nuværende kommunikation. Kommunikationsindsatsen skal således styrkes både inden for de enkelte relevante forvaltningsgrene, og når det gælder en central virksomhedsrettet indgang på hjemmesiden for virksomhederne. 10

11 Kommunikationsindsatsen kan med fordel rette sig direkte til virksomhederne og forholde sig til deres behov og situation, fx gennem korte og præcise beskrivelser af de regelsæt, som virksomhederne er omfattet af, og gennem konkrete vejledninger til, hvad de bør gøre i forskellige situationer. På udvalgte områder, hvor der er et større informationsbehov, og hvor tilgængelig information kan gøre sagsbehandlingen mere effektiv, kan kommunen gøre en særlig informationsindsats enten selvstændigt eller i samarbejde med andre aktører. Det kunne for eksempel være på miljøområdet. Dette gælder især, hvis kommunen har en koncentration af virksomheder, der vil være omfattet af disse miljøregler. Herved kan kommunens erhvervsservice understøtte disse virksomheder i deres udvikling. På hjemmesiden bør kommunen vise kontaktpersoner (medarbejdere og sagsbehandlere) på hvert forvaltningsområde, så virksomhederne ved, hvem de kan kontakte direkte og hvornår. Som en naturlig del af kommunikationsindsatsen skal kommunen også kommunikere sin erhvervspolitiske ambition og beskrive Furesøområdet som erhvervsområde. Målet skal være, at kommunen opleves som åben, imødekommende og serviceorienteret med blik for virksomhedens situation. Serviceydelser #3. Indbyg erhvervsservicen i servicestrategien og implementér Kommunen bør formulere, hvordan kommunen vil servicere virksomheder og kommunikere denne servicestrategi til virksomhederne. Målet kan være, at kommunen i det daglige arbejder efter et servicekodeks, der er i overensstemmelse med de overordnede ambitioner på erhvervsområdet. Kommunen kan fx opstille mål for, at virksomheder Serviceydelser Får tilstrækkelig, opdateret og brugerorienteret information fx gennem hjemmesiden og tilgængelige vejledninger; Oplever sammenhæng i kommunen ved, at der kan henvises til en kontraktperson; Oplever standarder for god kvalitet og effektivitet i sagsbehandling, fx ved at oplyse sagsbehandlingstider. I servicestrategien bør kommunen præcisere de værktøjer, såsom hjemmeside, vejledninger mv., som kommunen vil anvende for at forbedre servicen og opnå målene. Målene og de konkrete værktøjer, som kommunen vil bruge, kan sammen med tidsplaner indbygges i kommunens servicestrategi og handlingsplan. 11

12 Resultatet skal være en ensartet og effektiv erhvervsservice fra alle kommunens medarbejdere. #4. Etabler erhvervskontaktpunkt som drivkraft for erhvervssatsninger Kommunen bør etablere et virksomhedsrettet erhvervskontaktpunkt, som er placeret centralt i forvaltningen. Kontaktpunktet vil have to prioriterede opgaver: i) være en central indgang og dialogpartner for virksomhederne og ii) drive interne og eksternt rettede projekter, der skal styrke rammerne for erhvervsudviklingen og kommunen som en erhvervspolitisk aktør. En meget stor del af kontaktpunktets tid skal bruges på den virksomhedsrettede kontakt. Men erhvervskontaktpunktet vil også få en væsentlig rolle i at løfte kommunens serviceniveau i samarbejde med forvaltningerne. De konkrete opgaver for erhvervskontaktpunktet vil bl.a. være at Drive markedsføring af Furesø og den opsøgende indsats over for virksomheder, bl.a. i samarbejde med erhvervsmæglere, rådgivere mfl., så Furesø aktivt skærper sin profil; Formidle relevante erhvervsservicetilbud til virksomhederne i kommunen primært på nettet, så Furesø Kommune bliver en indgang til erhvervsfremmesystemet; Være problemløsende og dialogskabende i forhold til eksisterende virksomheder, fx gennem Top100-programmet, jf. anbefaling #9 Drive service- og kommunikationsudviklingen internt i kommunen sammen med kommunikationsafdelingen og topledelsen, så der vedholdende er fokus på service niveau og kommunikation Stå for styring og opfølgning i forhold til iværksættertilbud, jf. anbefaling #5 Sekretariatsbetjene kommunens koordinationsgruppe, jf. anbefaling #6. Erhvervskontaktpunktet kan også være initiativtager og koordinator for særlige erhvervssatsninger. Et eksempel kunne være, at man i Teknisk Forvaltning har identificeret, at en kreds af virksomheder i kommunen har særlige udfordringer eller videnbehov omkring anvendelse af renere teknologi. Her kan erhvervskontaktpunktet sammen med ekspertisen i Teknisk Forvaltning etablere en dialog med disse virksomheder og styrke kommunens service og rådgivning på området. Herigennem kan forvaltningen medvirke til at styrke virksomhederne og samtidig udvikle kommunens målrettede erhvervsservice. Det er også nærliggende at placere Flyvestationsprojektet i sammenhæng med kontaktpunktet, jf. anbefaling #10. #5. Indgå kontrakt med ekstern operatør om iværksætterrådgivning Kommunen bør på linje med andre kommuner tilbyde et grundlæggende tilbud om rådgivning til iværksættere om start af virksomhed. Det grundlæggende tilbud kan fx indeholde afklaringssamtale og kursusforløb samt opfølgningssamtale. 12

13 Kommunen kan med fordel samarbejde med andre kommuner om et grundlæggende rådgivningstilbud, fx gennem Erhvervsservice Nordsjælland. For mere avanceret rådgivning er Væksthus Hovedstadsregionen samarbejdspartneren, det vil sig når det fx drejer sig om rådgivning vedr. finansiering, eksport og produktudvikling. Ved at indgå et samarbejde med de to partnere vil Furesø Kommune blive en del af den samlede erhvervsservicestruktur i regionen. Vores anbefaling er begrundet i, at vejledningsaktiviteten formentlig vil være af et forholdsvist begrænset omfang, så det vil være for omkostningstungt for Furesø Kommune, hvis kommunen selv ansætter en rådgiver til opgaven. Furesø Kommune vil omvendt få fordele af at indgå i et samarbejde med andre kommuner om at tilbyde en kvalificeret iværksætterservice. Kommunens fokus bør være på formidlingen af tilbuddene til iværksætterne, en aktiv deltagelse i at formulere krav til indhold og resultater af tilbuddene samt ikke mindst opfølgningen i forhold til de konkrete virksomheder. Indsatsen indebærer således, at kommunen Screener potentielle leverandører, fx Erhvervsservice Nordsjælland Idriftsætter og markedsfører iværksættertilbud gennem ekstern leverandør, herunder nøje specificerer ydelser, aktivitetsmål, opfølgning fra leverandør osv. Indgår i styringen af iværksættertilbuddet Følger op på iværksættere, der har gennemgået forløb Visiterer til avancerede erhvervsservicetilbud Fastlægger det løbende samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen. Målet er at skabe et virksomhedsrettet erhvervstilbud til iværksættere, som er en integreret del af Furesø Kommunes erhvervspolitiske satsning. Organisering #6. Skab organisatorisk en bedre koordination inden for forvaltningen Kommunen bør etablere en koordinationsgruppe (k-gruppe) internt i kommunen. Gruppen står for den tværgående koordinering og strategiske udvikling omkring erhvervspolitikken i kommunen. Gruppen er vigtig for at sikre forankringen og gennemførelsen af erhvervspolitikken på tværs i forvaltningen. Målet skal være at skabe en højere effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen omkring tværgående sager, øge det strategiske beredskab i kommunen samt drive service- og projektudviklingen i Organisering kommunen. 13

14 Koordinationsgruppen bør have repræsentation på direktør/chefniveau med formand på direktørniveau og med deltagelse af relevante projektledere. Gruppen kan sekretariatsbetjenes af erhvervskontaktpunktet i kommunen, jf. #4 Koordinationsgruppen skal fungere som styregruppe for større erhvervspolitiske satsninger, fx omkring kommunikationsindsatsen (#2), implementering af kodeks for erhvervsservice (#3), flyvestationsprojektet (#10), men også fungerer som styregruppe for større plan- og byggesager, lokaliseringsprojekter mv. De større sager kræver tæt forvaltningsmæssig koordination og kan have væsentlig betydning for kommunen. I praksis vil k-gruppen lede konkrete projektgrupper, som involverer flere forvaltningsgrene. Koordinationsgruppen kan også få ansvaret for at fastlægge rammerne for det løbende samarbejde mellem forvaltningsgrene omkring den konkrete sagsbehandling. Dette samarbejde har endnu ikke fundet sin form i Furesø Kommune. Men forvaltningerne har et ønske om, at det bliver etableret og kommer til at fungere, så det kan styrke sagsgangene, effektivisere sagsbehandlingen og skabe en entydig ansvarsplacering også i forhold til virksomheden. Resultatet bør være, at kommunen opnår en kapacitet til at løfte strategiske erhvervsrettede projekter i kommunen og effektiviserer samarbejdet på tværs af forvaltningerne i kommunen. Lederskab #7. Formulér tiltrækningsstrategi og markedsføringsplan Kommunen bør formulere en aktiv strategi og plan for at tiltrække flere arbejdspladser. Tiltrækningsstrategien skal både sigte på udefrakommende virksomheder og på at skabe gode rammer for, at eksisterende virksomheder i kommunen skaber nye aktiviteter i kommunen. Lederskab Planen skal præcisere kanaler til virksomheder, som kommunen vil bruge. Både de direkte kanaler til virksomhederne gennem egne opsøgende aktiviteter, og de indirekte kanaler fx erhvervsejendomsmæglere, Copenhagen Capacity mv. De forhold, som kommunen vil differentiere sig på, skal identificeres og kommunikeres. Da et stort antal kommuner konkurrerer om at tiltrække virksomheder inden de samme brancher, er det ekstra vigtigt, at Furesø arbejder dedikeret på at finde sin profil og styrker. Resultatet skal være, at Furesø iværksætter en målrettet, proaktiv indsats for at øge antallet af arbejdspladser gennem tilflyttervirksomheder og ved at eksisterende virksomheder udvider aktiviteterne i kommunen. 14

15 #8. Styrk udviklingen af erhvervsområderne i kommunen Kommunen bør sætte fokus på udvikling af sine erhvervsområder for at blive mere attraktiv som erhvervskommune. Udviklingen af kommunens erhvervsområder, inkl. det nuværende arbejde med at omdanne det største erhvervsområde i Farum, skal tage afsæt i den vision og strategi, som kommunen formulerer, jf. #1. Derved kan planlægningen kobles til Furesø Kommunes erhvervsmæssige muligheder. Indholdet i plansatsningen kan være dobbelt. For det første skal de eksisterende erhvervsområder videreudvikles, bl.a. med fokus på de traditionelle globale erhverv, som fx plastindustri og maskinindustri. Det er mange af disse virksomheder i kommunen og derfor er det vigtige erhverv. For det andet kan kommunen undersøge at planlægge et nyt erhvervsområde med fokus på bl.a. de mere moderne globale erhverv, fx vidensserviceerhverv. Det er imidlertid nødvendigt med en forundersøgelse for at dokumentere grundlaget for et nyt erhvervsområde. Resultat skal være, at kommunen skaber et fremtidssikret plangrundlag, som giver alle typer af virksomheder i kommunen sikre rammer for ekspansion og løbende udvidelsesmuligheder. Udviklingen af områderne kan også skabe rammerne for at tiltrække nye virksomheder til kommunen. #9. Etablér et key account-koncept for Top100-virksomheder Kommunen bør iværksætte et program, som sigter på at etablere en tæt dialog med virksomheder i kommunen 3. Programmet kan være en del af tiltrækningsstrategien, jf. #7. Programmet kan indebære, at kommunen identificerer fx 100 virksomheder, som vurderes at have en særlig betydning i kommunen pga. størrelse, vækst, branche, særlige pladsbehov, udviklingsmuligheder eller pga. en særlig teknologiudfordring fx i forhold til renere miljø. Gennem programmet kan kommunen have en dialog med virksomhederne om deres behov, de fysiske rammer for virksomheden, fremtidige pladskrav, koncernens udvikling mv. Kommunen kan også overvåge ændringer i virksomhederne, fx opkøb, international ekspansion osv. I praksis kan programmet drives af erhvervskontaktpunktet i kommunen, og fremdriften rapporteres løbende til koordinationsgruppen i kommunen. Programmet skal gøre det muligt at følge de pågældende virksomhedernes behov og indhente vigtig information til kommunen og ikke mindst identificere muligheder for at tiltrække yderligere aktiviteter til kommunen, så kommunen rettidigt kan agere på det. 3 Anbefalingen er inspireret af kommunes projekt Club 100. Jobcenter Furesø har i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd taget initiativ til projektet Club 100, som skal sikre et intensivt samarbejde med virksomhederne i Furesø Kommune og understøtte virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse og efteruddannelse. Der er udvalgt hundrede lokale virksomheder, som der etableres samarbejds- og partnerskabsaftaler med. Kriteriet for udvælgelsen af virksomhederne var, at virksomhederne har et beskæftigelsespotentiale. 15

16 Programmet bør løbe over en afgrænset tidsperiode på fx to år, og der skal opstilles aktivitets- og resultatmål for programmet. Resultatet af programmet bør være, at kommunen kan konstatere en mærkbart forbedret dialog med de pågældende virksomheder og konkrete resultater i form af øgede aktiviteter og investeringer i kommunen. #10. Etablér et Flyvestationssekretariat Flyvestationens potentielle betydning for Furesø kan sammenlignes med den betydning, som Ørestaden har haft for vitaliseringen af København. Kommunen bør derfor påtage sig en styrende rolle som katalysator for at undersøge flyvestationens muligheder og for udviklingen af flyvestationen som erhvervsområde. Vi vurderer, at der skal skabes et robust grundlag at basere flyvestationens fremtid på til gavn for både Furesø og de private aktører, der er nødvendige at involvere i realiseringen af Flyvestationen. Her er det vigtigt, at Furesø Kommune tager en ledende rolle. Det indebærer, at kommunen skal finde mulige partnere og fagligt og kommercielt vurdere, de muligheder, som kan udfoldes på Flyvestationen. Vi anbefaler at etablere et Flyvestationssekretariat, som forankres centralt i forvaltningen 4. Det kan overvejes at tilknytte en idegruppe til sekretariatet med markante personer. Sekretariatet bør knyttes til erhvervskontaktpunktet i kommunen. Sekretariatet bør som sin første opgave gennemføre et feasibilitystudie om udvikling af Flyvestationen som kombineret kultur og erhvervsområde. Fra starten bør projektet derudover søge at skabe alliancer og netværk omkring projektet, der rækker ud over kommunen. Feasibilitystudiet skal bl.a. belyse: Konkrete alternative planer for området med erhverv, undervisning, kultur osv. Mulige kommercielle aktiviteter, der kan tiltrække investorer Mulige partnere Investeringskrav i realiseringen af erhvervsområdet Infrastrukturmæssige rammebetingelser Mulig selskabsdannelse omkring realiseringen af flyvestationsprojektet Som led i forstudiet kan der fx gennemføres studierejser til områder, hvor der med succes er sket erhvervsmæssige omdannelser af fx tidligere militære områder (Spanien, USA). Resultatet af projektet kunne være en konkret plan for realiseringen af flyvestationsområdet. 4 Der er etableret et projektsekretariat internt i Plan vedrørende Flyvestationen, men vi vurderer at sekretariatet skal forankres centralt i kommunen. 16

17 Kapitel 3 ERHVERVSSERVICE Erhvervsservice har fra 1. januar 2007 fået en ny betydning i landets kommuner. Med kommunalreformen vil kommunerne som hidtil varetage en række myndighedsrelaterede opgaver i forhold til virksomhederne. Men kommunerne får også ansvaret for serviceopgaver, der bl.a. drejer sig om information og rådgivning om opstart og drift af virksomheder. Desuden giver den nye lov om erhvervsfremme kommunerne muligheder for at føre en målrettet erhvervspolitik, der sigter på at opbygge kompetencer og styrker i erhvervslivet. Endelig er beskæftigelsesindsatsen fra 1. januar 2007 blevet samlet i jobcentre i de nye kommuner og er nu en del af den samlede erhvervsservice. Mange kommuner er i færd med at fastlægge og udmønte deres erhvervsserviceindsats. Hvad angår den mere specialiserede rådgivning rettet mod vækstiværksættere har kommunerne indgået aftaler med staten om, at denne service drives gennem fem regionale Væksthuse. Herefter er det op til kommunerne at fastlægge den mere grundlæggende iværksætterservice. I dette kapitel ser vi nærmere på organiseringen af den nuværende erhvervsserviceindsats i Furesø Kommune. Vi afdækker herefter virksomhedernes behov og krav. På den baggrund præsenterer vi en gab -analyse, hvor vi har sammenstillet udbuddet af erhvervsservice med de behov, som virksomhederne har. Til sidst i kapitlet har vi set på, hvorledes andre kommuner har valgt at organisere erhvervsserviceindsatsen ERHVERVSSERVICEN I FURESØ KOMMUNE Vi definerer erhvervsservice som de opgaver en kommune varetager, som indirekte eller direkte udstikker rammer for virksomhederne eller indebærer en konkret service over for virksomheder i kommunen. Ud fra denne brede definition yder en kommune som Furesø erhvervsservice, når den varetager sine myndighedsopgaver og udsteder miljøtilladelser, fører tilsyn og kontrol, sagsbehandler byggesager, udlægger og omdanner erhvervsområder og udarbejder lokalplaner osv. Erhvervsservice omfatter også den konkrete information og rådgivning, som kommuner kan tilbyde virksomheder omkring start af virksomheder, offentlige tilbud, information om lokaliseringsmuligheder i kommunen osv. Endelig omfatter erhvervsserviceindsatsen beskæftigelsesindsatsen. I boks 3.1 har vi opstillet en definition på erhvervsservice med eksempler på konkrete erhvervsserviceopgaver. 17

18 Boks 3.1 Definition på erhvervsservice Myndighedsrelaterede opgaver Behandling af byggesager Brandtilsynsopgaver Planopgaver, herunder udlægning og udvikling af erhvervsområder Miljøtilsyn og - godkendelser Trafik og infrastruktur Beskæftigelsesindsatsen vedr. formidling af ledige Opkvalificering Visitering Dialog om behov Erhvervsinformation- og rådgivning Information om love & regler Iværksætterrådgivning Rådgivning vedr. vækst, finansiering mv. Lokaliseringsvejledning Information om og henvisning til erhvervstilbud Dialog med erhvervslivet Netværksinitiativer Støtte til erhvervsråd mv. Kilde: Copenhagen Economics I Furesø Kommune udføres der erhvervsservice som led i varetagelsen af forskellige myndighedsopgaver. I det følgende ser vi nærmere på den konkrete opgavevaretagelse i Furesø Kommune med baggrund i en række interviews vi har gennemført med nøglepersoner i kommunen. Sammenfattende kan vi konstatere, at Erhvervsservicen er styret ud fra et myndighedsfokus og dermed ud fra forskellige forvaltningsmæssige prioriterer og sætter ikke virksomhederne og deres behov i centrum; Der er generelt taget meget få initiativer, der kan styrke serviceringen af virksomhederne; Der er ikke fastsat regler eller procedurer omkring sagsbehandling, information og processer; Der er tilløb til, men ikke tale om effektiv koordinering, der kan styrke sagsbehandlingen i komplekse sager; Der er stor variation i og ofte utilstrækkelig - information og hjælp, som virksomheder kan hente fx på hjemmesiden; De digitale muligheder udnyttes ikke i særlig høj grad til at gøre det nemmere for virksomhederne. Ovenstående punkter er formentlig ikke specielt gældende for Furesø Kommune. Men ønsker kommunen at tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser sådan som det formuleres i 18

19 Plan- og Agenda21-strategien, så bør kommunen være opmærksom på sin erhvervsservice. Lige nu står ambition og konkret, praktisk erhvervsservice i kontrast til hinanden. Erhvervsservicen inden for kommunens kerneopgaver er blandt det, som virksomhederne lægger mest vægt på. Fire forvaltninger yder erhvervsservice Furesø Kommune udmønter sin erhvervsservice i fire forvaltninger: Forvaltning for plan og byg, Teknisk forvaltning, Forvaltningen for beskæftigelse og erhverv samt i Fællesforvaltningen. Forvaltningernes opgaver er sammenfattet i tabellen nedenfor. Tabel 3.1 Ansvar og aktiviteter vedr. erhvervsservice i forvaltningerne Forvaltning for plan og byg Udarbejdelse af kommuneplan, lokalplan og konkrete sager, der kræver tilladelser iht. hertil. Udvikling og omdannelser af erhvervsområder, bl.a. aktuelt erhvervsområdet i Farum og Flyvestationsprojektet Håndtering af lokaliseringssager (forespørgsler på grunde mv.) Sagsbehandling om byggesager iht. lokalplaner og bygningsreglement Teknisk forvaltning (Natur og miljø) Forvaltningen for beskæftigelse og erhverv Brandgodkendelser Godkendelser iht. miljølovgivning Tilsyn med virksomheder (ca. 450 virksomheder i database) Ansvar for overordnet politikformulering og udvalgsbetjening på erhvervsområdet Beskæftigelsesindsats, jobcenter Fællesforvaltningen (Kommunikation) Koordineringsansvar i forhold til erhvervsindsatsen, herunder kontakt til og dialog med erhvervsforening Overordnet kommunikation, markedsføring og branding Overordnet ansvar for informationsprodukter, redigering af hjemmesiden mv. Delt ansvar med fagforvaltninger omkring det specifikke, faglige indhold. Vejledning og rådgivning af forvaltninger om kommunikation Note: Beskrivelsen af ansvar og aktiviteter er baseret på interviews om erhvervsindsatsen med de fire forvaltninger. Kilde: Copenhagen Economics Erhvervsservicen er organiseret efter myndighedsansvar i de fire forvaltninger. De erhvervsserviceopgaver, som kommunen løfter, relaterer sig primært til kommunens pålagte myndighedsansvar på de forskellige forvaltningsområder. Der er ikke etableret en enhed med et særligt ansvar for virksomhedskontakt eller konkrete erhvervsserviceopgaver. Kun inden for beskæftigelsesindsatsen har vi observeret, at kommunen har taget et særskilt initiativ til at styrke serviceringen af kommunens virksomheder gennem Club 100-projektet. Ser vi både på de enkelte forvaltninger og på tværs af disse, er der ikke formuleret målsætninger eller retningslinier for så vidt angår kontakten med virksomhederne. Det bekræftes 19

20 indirekte af kommunens servicestrategi og den tilhørende handlingsplan. Den sætter mål op for, hvorledes fx sagsbehandlingen og digitaliseringen af serviceydelser over for borgerne skal udvikle sig på tværs af forvaltningerne. Servicen i forhold til virksomheder er ikke omtalt eller en del af strategien og handlingsplanen. Det indgår dog som et mål i handlingsplanen, at nærværende analyse gennemføres samt at der skal udarbejdes en erhvervspolitik Vi har observeret, at kommunen har en udfordring med at koordinere erhvervsservicen over for virksomhederne, sikre at der er fælles mål og procedurer på tværs af forvaltninger og enheder samt sikre, at der sker en målrettet kommunikation med virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne kan opleve, at de procedurer, som virksomhederne gennemgår, og de informationer, virksomhederne modtager, i højere grad afhænger af den medarbejder, de er i kontakt med, end ud fra hvad der er kommunens politik. Koordination At erhvervsserviceopgaven er delt ud på flere forvaltningerne betyder, at der er brug for koordination mellem de enkelte forvaltninger. Koordination tilstræbes af kommunens medarbejdere, og der er en stor velvilje og ønske om koordinering, men der mangler formaliseret koordinering. Det gælder både mellem forvaltningerne og mellem enheder i samme forvaltning. For eksempel tilstræber enhederne i plan og byg at koordinere, men de har ingen formelle procedurer eller klare ansvarsfordelinger, når der er tale om tværgående sager. En tæt koordinering kan fx bidrage til, at der sker en hurtigere og mere effektiv inddragelse af de relevante forvaltningsenheder, så sager ikke kommer til at vente i de forskellige forvaltninger. En tættere koordinering med en klar ansvarsplacering kan også sikre en klar og entydig kommunikation i forhold til virksomhederne omkring deres sager. Fælles mål og procedurer Kommunen har ikke fælles mål og procedurer fx omkring sagsbehandlingstider og information til virksomheder. Det betyder, at virksomhederne ikke møder klare mål og retningslinjer fra kommunen, når virksomhederne har brug for at få behandlet deres sager. Inden for plan og bygs enheder forfølges for eksempel forskellige mål og prioriteter for sagsbehandling, og procedurer for sagsbehandling varierer. Generelt oplyses ikke sagsbehandlingstider, og det kan i praksis betyde, at en virksomhed ikke ved, om der går 3 måneder eller 12 måneder for at få en sag behandlet. En virksomhed kan heller ikke finde oplysninger på hjemmesiden om hvad den konkret skal gøre, eller hvilke regler, den skal forholde sig til i forhold til fx omkring miljøtilsyn. At der ikke er fælles mål kan også illustreres ved forskellige mål fra forvaltning til forvaltning. Fx prioriterer Plan som hovedregel erhvervssager højt når der er brug for tidsmæssig prioritering i sagsbehandlingen, mens kommunikation rettet mod kommunes virksomheder ikke er prioriteret i Fællesforvaltningen. 20

21 Kommunikation Ansvaret for kommunikation til virksomheder ligger dels i Fællesforvaltningen, der har det overordnede kommunikationsansvar i kommunen, fx for hjemmesiden, dels i de enkelte fagforvaltninger, der kan bestemme indholdet i den specifikke information fx på hjemmesiden. Kommunikationen med virksomhederne er imidlertid ikke et område, der er prioriteret af Fællesforvaltningen. Der er dog et meget klart ønske om at gøre noget ved kommunikationsindsatsen. I de enkelte forvaltninger er der også et erkendt behov og ønske om at styrke informationen til virksomheder fx i form af vejledninger, der kan hjælpe virksomheder og smidiggøre sagsbehandlingsprocessen. Fordi opgaven er delt mellem fællesforvaltning og forvaltningsgrenene er resultatet, at informationsmængden og stilen varierer betydeligt og ofte ikke sætter virksomhedernes informationsbehov i centrum VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSER OG BEHOV Kommunens udbud af erhvervsservice skal afspejle virksomhedernes behov. Det er et godt udgangspunkt for at tilrettelægge den fremtidige erhvervsservice. Derudover er det vigtigt at have fokus på erhvervsservicen, fordi den gør en forskel for virksomhedernes tilfredshed med at være lokaliseret i området. I nogle situationer vil kvaliteten af kommunens erhvervsservice og håndteringen af konkrete sager være afgørende for, om kommunen kan tiltrække og fastholde virksomheder i kommunen. Vi har afdækket virksomhedernes brug, holdninger og behov gennem en spørgeskemaundersøgelse med 200 af kommunens virksomheder. Vi har også afdækket virksomhedernes tilfredshed med at være lokaliseret i kommunen. Virksomhederne er blevet udvalgt, så resultaterne af undersøgelsen afspejler alle virksomheder i kommunen med mindst en ansat. Samlet viser analysen om virksomhedernes behov, at Virksomhederne generelt er utilfredse med erhvervsservice, som udbydes af en række myndigheder og organisationer; Utilfredsheden med erhvervsservicen fra Furesø Kommune, især dialog, markedsføring og sagsbehandling er ganske betydelig; Kommunens kerneopgaver, men også opgaver omkring dialog, markedsføring og netværk er vigtige erhvervsserviceopgaver for virksomhederne. Næsten 70 procent af virksomhederne i Furesø Kommune er tilfredse med deres lokalisering i kommunen. Knap ¼ af virksomhederne er hverken tilfredse eller utilfredse med at være lokaliseret i Furesø. Under 10 procent af virksomhederne er deciderede utilfredse med at være lokaliseret i kommunen, jf. figur

22 Figur 3.1 Tilfredshed med at være lokaliseret i Furesø Kommune Virksomhedernes samlede tilfredshed med at være lokaliseret i Furesø Kommune 100% 90% 80% 4,9% 2,6% 23,5% Meget utilfreds Utilfreds 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24,5% 44,5% Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Note: Tallene er baseret på 200 telefoninterviews af virksomheder inden for Furesø Kommune med mindst en ansat og virksomhederne er vægtet efter virksomhedsstørrelse og branche, så resultatet bliver repræsentativt. Kilde: Capacent-Epinion og Copenhagen Economics Som udgangspunkt er der en høj tilfredshed med at være lokaliseret i kommunen. Det er dog også en markant andel, som tilsyneladende ikke har et forhold til at være lokaliseret i Furesø. Virksomhederne i Furesø Kommune bruger en række udbydere af erhvervsservice. Virksomhederne bruger i høj grad erhvervsservice fra SKAT og fra private udbydere. I 2007 og 2008 er der 15 pct. af virksomhederne, der har brugt erhvervsservice fra Furesø Kommune, jf. figur

23 Figur 3.2 Virksomhedernes brug af erhvervsservice Andel virksomheder der har brugt udbyderen af erhvervsservice i løbet af Skat Private rådgivere på markedsvilkår 21,9% 23,7% Furesø Kommune 15,3% Erhvervs- og Byggestyrelsen C4 (Hillerød) Væksthus Hovedstadsregionen Erhvervsservice Nordsjælland EVU (København) 4,1% 2,9% 2,7% 2,4% 1,3% Andre 9,5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Note: Tallene er baseret på 200 telefoninterviews af virksomheder inden for Furesø Kommune med mindst en ansat og virksomhederne er vægtet efter virksomhedsstørrelse og branche, så resultatet bliver repræsentativt. Kilde: Capacent-Epinion og Copenhagen Economics Tallet angiver dog ikke hvor mange, der har henvendt sig til kommunen og er henvist videre til en af de øvrige udbydere af erhvervsservice. Virksomhederne er endvidere blev bedt om at angive hvilke serviceopgaver, de lægger vægt på. Her er netværksdannelse med kommunen og andre virksomheder det, som flest virksomheder finder vigtigt. Næsten lige så vigtig er en løbende dialog mellem virksomheder og kommunen om erhvervsforhold i området. Herefter betoner virksomhederne, at kommunens myndighedsopgaver og markedsføring af området som vigtigst, jf. figur

24 Figur 3.3 Vigtighed af serviceopgaver, alle serviceudbydere Vigtigheden af forskellige serviceopgaver for virksomhederne nu og i fremtiden Meget vigtig (5) Ikke vigtig (1) Netværksdannelse 15% 20% 24% 10% 30% Dialog ml. virksomheder og kommune om erhvervsforhold 14% 19% 25% 12% 30% Myndighedsopgaver 16% 10% 15% 8% 50% Markedsføring af erhvervsområdet 9% 18% 17% 12% 45% Markedsføring af kommunen 10% 15% 14% 17% 44% Info og rådgivning om vækst, finansiering, generationsskifte mv. 7% 16% 16% 20% 41% Formidling af arbejdskraft 13% 9% 16% 15% 47% Formidling af viden- og forskningsmiljøer 9% 12% 21% 13% 44% Info om lokaliseringsmuligheder 6% 12% 18% 13% 51% Iværksætterrådgivning 6% 10% 10% 10% 64% Info og rådgivning om innovation og produktudvikling 6% 9% 16% 16% 53% Info og rådgivning om ledelse og strategi 5% 9% 20% 20% 45% Info og rådgivning om eksport og afsætning 5% 9% 11% 14% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Serviceopgaver er ordnet så de vigtigste opgaver står øverst. Tallene er baseret på 200 telefoninterviews af virksomheder inden for Furesø Kommune med mindst en ansat og virksomhederne er vægtet efter virksomhedsstørrelse og branche, så resultatet bliver repræsentativt. Kilde: Capacent-Epinion og Copenhagen Economics Der er en betydelig del af virksomhederne, som angiver, at serviceopgaver er mindre vigtige eller ikke vigtige. For eksempel mener 42 procent, at dialogen mellem kommunen og virksomhederne ikke er vigtige. Disse svarmønstre afspejler formentligt, at de helt lokale rammebetingelser ikke er lige vigtige for alle virksomheder. Det bekræftes også i kvalitative interviews. Svarene kan også afspejle, at virksomhederne ikke har benyttet sig af de konkrete serviceydelser. Ikke desto mindre giver rangeringen af opgaver et billede af hvilke opgaver, som er vigtige for virksomhederne og dermed bør overvejes i den fremtidige erhvervsservice. Tilfredsheden med erhvervsservicen blandt de virksomheder, der har benyttet sig af forskellige serviceydelser, er angivet i figuren neden for. Da virksomhederne er blevet spurgt til alle typer af erhvervsservices, er det ikke kun den service, kommunen leverer, der er blevet evalueret, men alle typer af erhvervsservice fra alle typer af udbydere, jf. figur

25 Figur 3.4 Tilfredshed med serviceopgaver, alle serviceudbydere Virksomhedernes tilfredshed med den erhvervsservice de har benyttet sig af Meget tilfreds (5) Meget Utilfreds (1) Netværksdannelse (28) 13% 12% 42% 11% 23% Dialog ml. virksomheder og kommune om erhvervsforhold (33) 10% 30% 22% 38% Myndighedsopgaver (57) 8% 22% 25% 15% 30% Markedsføring af erhvervsområdet (28) 6% 29% 28% 38% Markedsføring af kommunen (30) 8% 23% 25% 44% Info og rådg. om vækst, finansiering, generationsskifte mv. (15) 25% 18% 11% 46% Formidling af arbejdskraft (37) 14% 18% 20% 13% 34% Formidling af viden- og forskningsmiljøer (11) 23% 31% 46% Info om lokaliseringsmuligheder (23) 3% 18% 10% 48% Iværksætterrådgivning (7) 18% 33% 44% Info og rådgivning om innovation og produktudvikling (13) 21% 13% 0% 66% Info og rådgivning om ledelse og strategi (15) 31% 11% 58% Info og rådgivning om eksport og afsætning (11) 15% 0% 85% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Tallene er baseret på 200 telefoninterviews af virksomheder inden for Furesø Kommune med mindst en ansat og virksomhederne er vægtet efter virksomhedsstørrelse og branche, så resultatet bliver repræsentativt. Kilde: Capacent-Epinion og Copenhagen Economics Svarene afspejler en meget kritisk holdning til den udbudte erhvervsservice over næsten hele spektret af opgaver. Omkring 60 procent er utilfredse med dialog mellem virksomheder og kommuner om erhvervsforhold, mens 45 procent er utilfredse med erhvervsservice omkring myndighedsopgaver. Ca. 70 procent angiver at være utilfredse med markedsføring af erhvervsområder og kommunen, og langt de fleste af dem, der har modtaget erhvervsservice relateret til eksport og afsætning, er utilfredse. I spørgeskemaundersøgelsen blev der også spurgt til tilfredsheden med Furesø Kommune. Der er spurgt dels til den generelle tilfredshed med kommunens erhvervsservice. Den generelle tilfredshed fremgår af figur

26 Figur 3.5 Tilfredshed med service fra Furesø Kommune Virksomhedernes samlede tilfredshed med servicen fra Furesø Kommune 100% 90% 80% 70% 8,6% 9,8% Meget utilfreds Utilfreds 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 58,7% 18,3% 4,6% Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Note: Tallene er baseret på 200 telefoninterviews af virksomheder inden for Furesø Kommune med mindst en ansat og virksomhederne er vægtet efter virksomhedsstørrelse og branche, så resultatet bliver repræsentativt. Kilde: Capacent-Epinion og Copenhagen Economics Figuren viser, at langt de fleste hverken er tilfredse eller utilfredse. Det afspejler formentlig, at mange virksomheder ikke har kontakt med kommunen eller trækker på dens services. Der er også mindre, men markante grupper med tilfredse og utilfredse. For at undersøge om der er et særligt mønster i svarene fra de virksomheder, som har brugt kommunens erhvervsservice, har vi kigget nærmere på de 90 virksomheder, der har benyttet Furesø Kommunes forskellige serviceydelser, jf. figuren på næste side. 26

27 Figur 3.6 Tilfredshed med Furesø Kommune blandt virksomheder der har modtaget service Virksomhedernes samlede tilfredshed for de der har benyttet service fra Furesø Kommune Meget tilfreds (5) Meget Utilfreds (1) Alle der har benyttet service (90) 5% 25% 49% 14% 7% Udvidelse eller etablering af virksomhed, der krævede kommunal godkendelse (11) 19% 22% 3% 43% 13% Miljø/Tekniksag (16) 41% 14% 32% 13% Anvisning af ledige/formidling af arbejdskraft (21) 6% 32% 21% 30% 12% Byggesagsbehandling (35) 30% 26% 34% 10% Råd og vejledning om etablering eller udvidelse (3) 37% 41% 22% Andet (32) 4% 20% 70% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: Virksomhedernes besvarelser er vægtede så de afspejler erhvervssammensætningen i kommunen, dvs. virksomheder med flere end en medarbejder. Kilde: Capacent-Epinion og Copenhagen Economics Først kan vi se i den øverste bjælke i figur 3.6, at der blandt brugerne af kommunens serviceydelser er 49 procent, der angiver, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. Det er færre end i gruppen med alle virksomheder, hvor der var knap 59 procent. Men det overordnede billede blandt brugere og ikke-brugere er det samme, hvis vi sammenholder figur 3.5og øverste bjælke i figur 3.6. Omtrent halvdelen af virksomhederne er hverken tilfredse eller utilfredse, mens der er lidt flere tilfredse end utilfredse blandt de resterende. Herefter viser figuren tilfredsheden, hvor virksomhederne er fordelt efter den type service, som de har modtaget. Det er stadig den generelle tilfredshed, vi måler, men altså fordelt efter hvilken sag, de har haft i kommunen. Antallet af observationer er angivet i parentes ud for hver bjælke. Således er der 16 virksomheder, som har angivet at have haft en miljø/teknik-sag i kommunen. Af dem angiver 45 procent at være utilfredse med kommunen generelt. Næsten halvdelen af de 35 virksomheder, som har haft en byggesag, angiver at være utilfredse med kommunen, og mere end halvdelen af virksomhederne, der har haft behov for en godkendelse i forbindelse med udvidelse eller etablering af deres virksomhed, er utilfredse. 27