Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Transkript

1 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012

2 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende ønsker at bidrage til fællesskabet, og at der så vidt muligt skal sættes pris på det i form af løn Mener at vi har et system som i mange tilfælde producerer barrierer der forhindrer at det sker, og i den forstand selv er skyld i, at mængden på permanent offentlig forsørgelse ikke falder på trods af generelt forbedret sundhed, behandling, hjælpemidler/kompensation m.m. Oplever at tankegods fra industrisamfundets firkantede verdensopfattelse i høj grad har hængt ved på arbejdsmarkedsområdet i såvel lovgivning som i praksis og at Kafkaske mareridt er ikke overstået mulighederne for at fare vild og fuldstændig miste orienteringen i systemet er mange og ansvaret for retning blafrer ofte i vinden.

3 Indhold Lidt om evaluering af arbejdsevnemetoden Lidt om fleksjobundersøgelse blandt borgere, virksomheder og kommuner Lidt om andre undersøgelser og forsøg Lidt om hvad jeg ikke tror på Lidt om hvad jeg håber Noget om hvad jeg tror på Lidt om hvorfor det ikke er så helt let at være et godt jobcenter og så måske alligevel

4 Lidt om arbejdsevnemetoden - grundlaget for tilkendelse af fleksjob og førtidspension. Evaluering af Arbejdsevnemetoden - som den udfolder sig i praksis

5 Arbejdsevnemetodens grundidé Et værdiskifte: - Fra fokus på borgerens begrænsninger, til fokus på borgeres ressourcer og udviklingsmuligheder. Indført i 2003 med en omfattende uddannelsesindsats, IT-understøtning m.v.

6 Centrale målsætninger var: 1. Fokus på ressourcer 2. Fokus på udvikling 3. Fokus på job 4. Hurtig afhjælpning af barrierer 5. Fokus på borgerens ejerskab til sin sag

7 Sagsbehandlerne om metoden Udgangspunktet for metoden er det rigtige, i praksis fungerer det ikke Den er kun dokumentation

8 Borgerne om metoden Synes ikke det er en god metode, når man har det så skidt. Man får det dårligere af at læse den. Kun fokus på begrænsning. Jeg synes, ressourceprofilen bør være opmuntrende i stedet for fokus på begrænsninger. Den bør vise, hvad jeg trods alt stadig kan og gør godt!

9 Arbejdsevnemetoden Et redskab to formål: Udvikling af borgeren og dokumentation af borgerens manglende arbejdsevne

10 Hovedproblem Fokus på at skaffe borgeren en bestemt forsørgelse bestemmer indholdet i ressourceprofilen

11 Opfølgende undersøgelse De praktiserende læger oplever, at mange patienter ikke kommer for at få lindring eller helbredelse, men attester til dokumentation i arbejdsmarkedssystemet. Læger har meget vanskeligt ved at sige noget om muligheder på arbejdsmarkedet. Særligt psykiatere siger, at de ikke kan sige noget om de fleste lidelser på lang sigt og slet ikke om effekterne af lidelserne.

12

13 Landsdækkende fleksjobanalyse Blandt borgere, kommuner og virksomheder

14 Fleksjobanalysens datagrundlag

15 Godkendte til fleksjob en opdeling Medarbejdere der fastholdes på deres arbejdsplads Ledige/sygedagpengmodtagere/kont anthjælpsmodtagere der godkendes til fleksjob og kommer i job Godkendte der ikke kommer i job eller personer der ophører i fleksjob der får ledighedsydelse.

16 Et resultat: Borgerne i fleksjob er tilfredse Virksomhederne er tilfredse med ordningen

17 Borgernes situation Helbred og forsørgelse 70% Sygedagpenge 60% Fysisk sygdom/handicap Almindelig løn 50% Psykisk sygdom/handicap Ulykke 30% 4% Løn (med kommunalt løntilskud til min arbejdsgiver) 40% Nedslidning 3% Arbejdsløshedsdagpen ge fra A-kassen 30% Sociale problemer Aldrig normalt job 43% 7% 8% 5% 0% Revalideringsydelse Førtidspension 20% Længe på kontanthjælp Andet Kontanthjælp 10% Andet 0%

18 Virksomhedernes praksis når arbejdsevnen er begrænset 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 1-2 medarbejdere 3-10 medarbejdere medarbejdere medarbejdere medarbejdere Over 100 medarbejdere 10,0%,0%

19 Hvad er der sket før tilkendelse af fleksjob 48 pct. har ikke drøftet andet end fleksjob, hverken med kommune eller arbejdsplads 29 pct. har ikke afprøvet noget

20 Hvad afprøver borgerne før fleksjob Blandt de, der har afprøvet noget før fleksjob har: De, der har en arbejdsgiver, afprøvet delvis syge- eller raskmelding og andet erhverv De, der ikke har en arbejdsgiver, har afprøvet virksomhedspraktik/job med løntilskud og vejledning/opkvalificering i kommunalt regi

21 Resultatet er i et vist omfang givet på forhånd Kommunal leder: Borgeren har ikke incitamenter til at blive ude på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår og holde fast. Ingen har incitamenter til ikke at etablere fleksjob, når man ser bort fra det kommunaløkonomiske Borger: Der er ikke rigtig ulemper ved ordningen HR-ansvarlig i en virksomhed: Det er en god ordning, ellers havde vi heller ikke haft så mange

22 Afgørelsens grundlag Formelle forhold Kommunal leder: Der skal ligge lægeligt materiale om at det er en varig tilstand. Og så skal der ligge en arbejdsevnevurdering hovedreglen er, at de har været ude i en arbejdsmæssig afprøvning i en eller anden periode Uformelle forhold Sagsbehandler: Klienten taler om ryglidelserne og ikke depressionen. Og siger, at han vil jo godt hvis ryggen kan. Men det andet fylder lige så meget. Selvom det ikke er det, borgeren snakker om.

23 Løn og tilskudsstørrelse Kommunal medarbejder Overenskomsterne er vanskelige at styre igennem. Vi skal jo gå ind og finde det grundlag, hvorpå kommunen skal give refusion Det bliver svært der, hvor man ikke har nogen overenskomster på området. 51,00% Udvikling 2/3 tilskud 60,40% 67,20% 3 år eller længere 1 til 3 år 0 til 1 år

24 Udvikling efter tilkendelse Ansatte i fleksjob Lønudvikling siden ansættelse 55% 41% 4% Oplevet lønstigning Ikke oplevet lønstigning Ved ikke

25 Opfølgning efter tilkendelse Ansatte i fleksjob Kommunal medarbejder: Vi spørger blandt andet: Har du fået det værre? Vi spørger ikke: Har du fået det bedre? For vi kender svaret på forhånd ( ) 12% Fokus i opfølgningen 71% 16% 2%

26 Praksis følger incitamenterne i ordningen Incitamenterne i ordningen matcher ikke intentionerne

27

28 Undersøgelse af indsatsen for match 2 i BRMIDT og Undesøglse af indsatsen for indvandrere i Århus Hovekonklussioner: Hvis borger og sagsbehandler/konsulent får fælles opfattelse af et beskæftigelses- eller uddannelsesmål så lykkes det. Hvis borger og sagsbehanler/konsulent oplever at de har modsatrettede dagsordener så lykkes det ikke.

29 Forsøg med sociale mentorer. Et af mange eksempler på at det ikke er lige gyldigt hvad man gør.

30 Færre Unge på varige social ydelser - Hvordan? En undersøgelse af sammanhængen mellem holdninger og resultater i BR midt Forskellige tilgange til de unge på tværs af kommuner

31 Færre Unge på varige social ydelser - Hvordan? Tilgang til de unge Politikere og ledere er mere optimistiske end medarbejdere (jf. figur) 30% 24% 44% 76% 70% 56% Ikke muligt at reducere væsentligt I nogen eller høj grad muligt at reducere Politikere Ledere Medarbejdere

32 Hovedkonklusion Kommuner udvalgt pga. reduktion i tilkendelser/ ingen vækst har en fælles og meget udviklingsorienteret tilgang til de unge Kommuner udvalgt pga. stigning i tilkendelser har fokus på udvikling, men kendetegnes samtidig ved en manglende tro i alle niveauer på, at alle unge kan udvikles Dvs. en fælles og udviklingsorienteret tilgang effektiv indsats og positive resultater

33 Jeg tror heller ikke på: at livslange afgørelser er mulige eller hensigtsmæssige at lade stå til det vil give en vedvarende forøgelse af borgere på offentlig forsørgelse og færre i job et enkelt svar(en metode eller en programindsats) for bestemte målgrupper at diagnoser skal efterspørges i arbejdsmarkedssystemet at funktionsevne kan bruges til noget at begrebet arbejdsevne eller andre abstrakte afgørelser kan bruges til noget at afprøvning som den bruges mest er retvisende og først og fremmest tror jeg sjældent at udgangen er afgjort når borgeren rammer systemet

34 Selvforsørgelse Indgang Udgang Permanent offentlig forsørgelse Hvem? Udredning eller udvikling Afgjort eller på vej Intervention eller afklaring

35 Jeg håber : At kommende reformer vil hjælpe os på vej, men jeg tror ikke,at vi skal forvente at hele løsningen kommer fra: politikere trepartsforhandlinger eller konjunkturforbedringer for den sags skyld

36 Jeg tror vi skal: fokusere på maskinrummet i stedet for målgrupper. Det vil sige en sammenhængende organisation - vertikalt og horisontalt. Stærkere organisation og stærkere kultur giver større indflydelse på borgerens udgang fra systemet. forbedre kommunikationen gennem systematiseret overblik over forsørgelseshistorik og indsatshistorik og en simpel registrering der fokusere på progression. Det vil sige registrering af afsæt delmål aktivitet - evaluering ny mål og ny aktivitet. Vi skal flytte fokus fra barrierer til udvikling og fra fortid til fremtid. sikre et betydelig bedre samspil med andre der spiller en rolle i borgeres liv (A-kasser, social, sundhed, uddannelse m.v.)

37 Hvorfor er det så svært? 4 stemmer Fagets stemme Faglig formidler Det professionelle grundlag Kreativ problemløser Systemets stemme Lovkrav/metodekrav/ refusionsstyring Pragmatiker Et stærkt jobcenter hvor alle stemmer kan høres Primadonna Sagens stemme Det umiddelbart indlysende Ikke at forveksle med personlig mening/det jeg der stiller sig ind i relationen Den personlige stemme

38 Tak for ordet