Læreplaner for Børnehuset Hurlumhej

Transkript

1 Læreplaner for Børnehuset Hurlumhej og læring, mens de er her hos os. Hvilke pædagogiske handlinger og hvordan evaluerer Oplever tryghed og føler sig, set, hørt og forstået Oplever sig som vigtig for andre og som en del af fællesskabet Udvikler selvhjulpenhed Kender egne følelser og grænser, kan sige til og fra Takle de mange følelser der opstår i fællesskabet tilstræber at opfylde stat og kommunes mål for Personalet skal: være gode rollemodeller være garanter for en god omgangstone være nærværende, opmærksomme og empatiske skabe rammer for store og små venskaber, lege og vise gensidig respekt Taler med barnet om følelser. Støtter barnet i at give udtryk for og forstå egne følelser. Anerkender og yder omsorg Roser og opmuntrer barnet til at afprøve, udvikle og tilegne sig færdighed Giver børnene mulighed for at deltage i praktiske opgaver. Opfordrer til at børnene hjælper hinanden Opfordrer til accept og respekt for egne og andres stærke og svage sider Førskolegruppe pædagogisk begrundede Nyhedsbrev Collager, malerier og tegninger Børnenes mapper Vi ser: Øget selvstændighed og selvhjulpenhed. Barnets giver sin mening til kende, siger til og fra smateriale Hvordan: Børnenes og trivsel diskuteres kontinuerligt på stue- og personalemøder samt før forældresamtaler Fast dagsorden til forældresamtaler Sprogvurdering: 3- års og 5-års (skoleparathedssamtale) vurdering Hvornår: Arrangementer og projekter evalueres løbende. Fast punkt på personalemøder Personalemøder Pædagogisk dag/dage. Bestyrelsesmøder Forældremøde Forældresamtale Opfordret/ uopfordret hjælper andre. Trøster hinanden. Kan inddrage andre i en leg fx inviterer når en står og kigger. Er i stand til at opfinde eller acceptere en ny rolle, fordi en ny vil være med. Opmærksomhed på hinanden. Hvem er der, hvem ikke? Giver udtryk for savn af nogen. Henter en sut/hjælp, ved hvis sut det er. Kan vente på tur. Konkret rykker sig og giver plads til hinanden/en ny. Har tre heste og af sig selv afgiver en. Nysgerrige, lytter til andre fx ift. hvordan en leg udvikler sig. Tryghed, kan græde og modtage trøst. Ses mere klar til at blive afleveret Opleve sig vigtig for andre, genkende en andens følelser = spejle en andens udtryk. Vi skal give plads til følelser, der kommer til udtryk, når en grænse er nået. Viser/udvikler strategier for, hvad de kan gøre, når deres grænse er nået. Når de selv kan, selv tør gå i hop, tør lege med lukket dør.

2 Krop og bevægelse og Hvilke pædagogiske Har lyst til at bevæge sig. Har kendskab til kroppen og et naturligt forhold til kroppen. At alle børn bliver glade for at bruge kroppen inde som ude. Lære om hvad kroppen kan og hvad kroppen har brug for Kender til vigtigheden af sundhed og hygiejne At vi tilstræber at At personalet er gode rollemodeller. At vi opstiller muligheder og udfordringer, der er relevante i forhold til børnenes og behov Vores pæda-gogik generelt er "bevægelsesorienteret" med opmærksom-hed på de be-hov, børnenes kroppe har. At vi "tillader" urolige kroppe. At forældre bevidstgøres om vigtigheden af bevægelse og sundhed At forældre og børn bevidst-gøres om rele-vant påklædning for at be-væge sig og i forhold til vejr-et. Afspændingsøvelse r Bevæge sig ved egen kraft (ture uden klapvogn) Klatre i træer Fællessang Hulelege og brydekampe Tegne og maler Kravler Badebassin og sandkasse Rytmik, boldspil Værksted Ture til legepladser i nærområdet Syr Perleplader og perlesmykker Julegaver Fastelavnsris Påskeklip Udfordrende legeplads Forældre får tilsendt menu og opskrifter Før-skole-gruppe Vi ser tegn på: vores børn er yngre end tidligere, når de lærer at køre på tohjulet cykel uden støttehjul Børnene tager selv initiativer til at lege impulsivt og uden deltagelse af voksne - Regellege Børnenes produkter. Førskolegruppen optræder Opslag om dagen, med pædagogisk begrundet valg af aktivitet Mailkorrespondance mellem forældre, personale og ledelse Nyhedsbreve Webalbums til forældre smateriale Hoppe Hinke Slå vejrmøller Gribe en bold Gåcykler Gå ned ad trappen med et ben på hvert trin Hoppe med samlede ben Holde egen krop Klippe efter streg.

3 Natur & Naturfænomener og Hvilke pædagogiske Oplever glæde ved at være i naturen. Får kendskab til samt respekt for dyrene og den natur samt de naturfænomener, der i øvrigt omgiver os Forståelse for naturens cyklus: fra jord til bord og ned i maven tilstræber at Nærværende, nysgerrige og opmærksomme voksne Gode rollemodeller Øjenåbnere At der opstilles muligheder/rum for nysgerrighed og fordybelse Når en kollega er fordybet med barn/-børn, sørger øvrige kolleger for at lærings-rummet ikke forstyrres. Giver mulighed for at opleve dyr og natur. Taler om naturfænomener Bondegårdsbesøg Lars/Barresøgård Ture ud i naturen Vi peger på, benævner, rører, demonstrerer, læser bøger, maler/tegner dyr og synger om dyr. Finder insekter undersøger naturen omkring os Vender sten, graver i afgrænsede områder efter småkravl Undersøger insekter pædagogisk begrundede Webalbums Collager/malerier/ tegninger Børnenes mappe smateriale Når vi kan se, at noget, vi har lært et barn, gives videre børnene imellem. Forståelse eller at vi kan se, at barnet har gjort sig erfaring, dvs. reagerer på elementerne. Giver plads og tid til at overvinde evt. angst for dyrene. Har fuglekasser Fodrer fugle/ egern Taler om vejr, vind og er ude året rundt Har en varieret og naturlig legeplads med tunneler, huler og krat. Træer, blomster og niveauforskelle giver mulighed for forskellige sanseoplevelser. Vi har køkkenhave Bål Før-Skolegruppe: Naturværkstedet "Streyf"

4 Sprog og Hvilke pædagogiske Udvikler et rigt og varieret ordforråd Lærer at give udtryk for behov og følelser på en relevant måde Bruger sproget til at indgå i leg og kontakt med børn og voksne Udvikler en god omgangstone tilstræber at Personalet skal være gode rollemodeller Vi skal være garanter for en god omgangstone Nærværende, opmærksomme og empatiske voksne Være bevidste om overens-stemmelse mellem kropssprog og det talte sprog Gensidig respekt Børn og voksne lytter til hinanden At der opstilles muligheder/rum for ro og fordybelse Når en kollega er fordybet med barn/-børn, sørger øvrige kolleger for at lærings-rummet ikke forstyrres. Vi skal bruge sproget bevidst og præcist Understøttende sprogstrategier: - åbne spørgsmål - korrekt positiv eftersigning - leger med ord og sprog - sætter ord på handling Artikulerer tydeligt Taler respektfuldt til og med hinanden Tematisk sprogarbejde: - lyd-memory - øve farver, tal, spil, leg, rim og remser - øve over og underbegreber Dialogisk læsning: oplæsning og historiefortælling Samling Taler om fortid, nutid og fremtid Samarbejder med talepædagog Sprogvurderinger pædagogisk begrundede Webalbums Nyhedsbrev Collager/malerier/ tegninger Børnenes mappe smateriale Vuggestuen: At børnene peger og siger, hvad det er. Når børnene fortæller. Når de bruger underbegreber = sproget udvikler sig. Når de benævner. De større børn udveksler ideer. Har samtaler to-tre børn sammen om noget. De planlægger, udveksler og lytter. De rækker hånden op. Det fremmer al, fordi sprog giver magt og adgang til leg. Sprog er også kropssprog, nonverbalt, også et fundament. Når den anden kan læse mit kropssprog. Når de spørger: Hvad betyder det? Førskolegruppe: Skrive eget navn og nogle bogstaver, læse nogle ord Barnet genfortæller et andet barns forklaring. Løser opgaver med tal og bogstaver

5 Sociale kompetencer og Hvilke pædagogiske Oplever at være en del af forskellige fællesskaber i Hurlumhej Oplever anerkendelse og respekt. Respekterer personale, forældre og øvrige børn. Lærer at danne venskaber Kan løse konflikter verbalt Kan give plads til andre Kan være hjælpsomme tilstræber at Personalet skal være gode rollemodeller Være garanter for en god omgangstone Være nærværende, opmærksomme og empatiske voksne Skabe rammer for store og små venskaber, leg og Respekt for andres leg/ optagethed Respekt for andres grænser Børn og voksne taler med og lytter til hinanden ved samling, frokost, under og leg i løbet af dagen Giver børnene mulighed for at lege med forskellige ting og hinanden Støtter børnene i deres særlige relationer og i at udvikle nye Lærer børnene at være rummelige og respektere hinandens og vores grænser Leger rolle- og regellege Når vi spiller spil læres: - at tage tur og vente på tur - at tabe og vinde - at aflæse andre pædagogisk begrundede Nyhedsbrev Webalbums Collager/malerier/ tegninger Børnenes mapper smateriale. Skal give plads til fællesskaber. Accepterer forskellige følelser og taler med børnene om disse. Hjælper hinanden Dækker bord Fælles ansvar for oprydning Giver redskaber til at løse konflikter Førskolegruppe

6 Kulturelle udtryksformer og værdier og Hvilke pædagogiske principper er nødvendige for at opnå At børnene.. Møder voksne, der formidler kultur og støtter børnene i at afprøve forskellige udtryksformer Kender til almindelige danske traditioner og højtider. Kender til og respekterer andre kulturers udtryk og værdier tilstræber at Nærværende og opmærksomme voksne Gode rollemodeller Øjenåbnere At der opstilles muligheder og rum for nysgerrighed, eksperimenter og fordybelse Når en kollega er fordybet i en aktivitet med børn, sørger øvrige kolleger for at læringsrummet ikke forstyrres. Ture til kultur og natur: - Nærmiljø - Mose og skov - Museer - Teater - Film - Barresøgård Højtlæsning Fejre fødselsdage Fastelavnsfest Påskeklip og pynt Julestue og hygge Fejre andre traditioner og højtider Opmærksomhed og interesse for andre kulturers højtider Temafest for de 4-6-årige Forberedelser og afholdelse af sommerfest Verdenskort og flag på gangen med markering af mangfoldighed Transport med diverse transportmidler pædagogisk begrundede Nyhedsbrev Webalbums Collager, malerier og tegninger Børnenes mapper OBS smateriale Forstår og forholder sig til kulturelle indtryk. De bliver præsenteret for noget, hvor de helst skal kunne genkende sig selv. Genkendelighed - lang proces, farve - aftryk bliver til æg Materialeforståelse, Det er jul, når det er snevejr. Fredag = slik. Man skal være stille, sidde ned, holde fokus på noget tredje, måske fordi man mærker stemningen. Når børnene af sig selv beder om at lave teater i førskolegruppen, er det tegn på, at de har forstået, at teater er en måde at udtrykke sig på. Når de selv foreslår børnesamling. Kunst, æstetik, traditioner Børnenes mapper Før-Skolegruppe laver cirkus Små Synger Sammen Bag for en sag

7 Læreplaner specielt for vuggestuen Mange af de ting, der gør sig gældende for børns læring, er ens for vuggestue- og børnehavebørn. Herunder at de møder anerkendende og nærværende voksne, som skaber læringsrum. Derfor er de læringsmål og metoder, som er beskrevet under læreplanens seks temaer, også gældende for børne-ne i vuggestuen. I det følgende beskrives det, som er specifikt for vores arbejde i vuggestuen. I vuggestuen lærer børnene i høj grad gennem deres krop. De bruger deres sanser til at gøre erfaringer med. De har brug for en voksen, der gennem nærværende kontakt hjælper dem med at forstå deres omverden. Sociale kompetencer Gennem almindelig leg og samvær samt gennem mere målrettede hjælper vi børnene med at opdage og se hinanden. Når vi fysisk gennem leg og sprogligt kæder børnene sammen, øger vi deres opmærksomhed på hinanden. Vi hjælper børnene med at se hinandens initiativer og opfordrer dem til samvær med hinanden. Gennem fælles såsom samling skaber vi rum for, at barnet kan opleve sig som et værdifuldt medlem af fællesskabet. Vi synger hinandens navne, øver at være i centrum og at give plads til hinanden, herunder at vente på tur. Sprog Vi er nærværende og opmærksomme på barnets kontaktforsøg/-initiativer og svarer relevant herpå. Gennem højtlæsning, sang og fagtesange øger vi barnets nysgerrighed på sproget. Ved at italesætte barnets initiativer og vores daglige, leg og samvær øger vi barnets ordforråd. Vi sætter i videst muligt omfang ord på den verden der omgiver barnet. Ved positiv eftersigning styrker vi barnets korrekte udtale af ord. Vi opfordrer børnene til at bruge deres sprog til at udtrykke ønsker og behov. Krop og bevægelse Vi sørger for rum til, at børnene kan bruge deres krop på forskellige måder: Rytmik (kravle, klatre, løbe, hoppe, bolde m.m.) Motorikbaner Legeplads (balancegang, hoppebaner m.m.) Gyngeture ude og inde Tumlen på madras (kolbøtter, rulle, hoppe ned, flyveture) At børnene ved egen hjælp kommer op/ned fra højstol, puslebord, barnevogn, gynge m.m. Finmotoriske (perler, puslespil, ler, klippe) At børnene selv gør sig erfaringer med at hælde, øse m.m. ved måltider. Sanse (vandleg, sand, kartoffelmel, trædesten)

8 Børn med særlige behov Vi tilstræber at arbejde inkluderende. Det betyder at vi som udgangspunkt mener, at vanskeligheder ikke løses ved at finde fejl hos barnet. Løsningerne skal findes i samspillet i fællesskabet. Imellem børnene eller imellem barnet og den voksne. Børn med særlige behov har også brug for at føle sig som en del af et fællesskab. Dette forsøger vi at skabe rum for, bl.a. ved at tilpasse på en sådan måde at barnet kan udfolde sig på egne præmisser. Det betyder, at alle børn kan få lov til noget, men ikke alle børn kan få lov til det samme. Når børnene oplever, at der er forskel, på det man kan og må, udvikles deres forståelse af, at vi er forskellige. Ved at vise og gøre de andre børn opmærksomme på ressourcer og ligheder hos børn med særlige behov, forandres de øvrige børns tilgang til det barn, der kan være i fare for at blive ekskluderet. På personalemøder og personaledage anvender vi SIP-analyse, dvs. socialinkluderende praksis. Ved at bruge denne metode får vi øjnene op for ressourcer hos børnene. Vi får blik for, hvilke forhold der har indflydelse på de vanskeligheder, vi kan se. Desuden får vi blik for, hvordan vi kan takle de dilemmaer, hvori vi befinder os, når vi skal opveje hensynet imod hensynet til en gruppe. Generelt opstiller vi muligheder og udfordringer, der er relevante i forhold til det enkelte barns: Lyst Alder Behov Køn Udvikling Formåen Erfaring Herudover tilbyder vi råd og vejledning til familien generelt. Vurderer vi, at et barn har så særlige behov eller vanskeligheder, at vores ressourcer ikke er tilstrækkelige, trækker vi på vores eksterne samarbejdspartnere.

9 Børnemiljøvurdering Børnenes psykiske miljø: Omsorg nærvær og er de vigtigste nøgleord i Børnehuset Hurlumhej. Det skal være trygt og sjovt at være barn i Børnehuset Hurlumhej. I Børnehuset Hurlumhej tages børn alvorligt. Vi tror som udgangspunkt på barnets gode hensigter, og de voksne bruger megen energi på at læse og forstå børnene samt spørge, om de har forstået det rigtigt. Ved måltiderne sidder en voksen typisk alene med en børnegruppe for at sikre nærvær og koncentration. Vi er opmærksomme på, at det enkelte barn skal føle sig set og hørt. Vi arbejder løbende på vores omgangsform og på at udvikle børnenes sociale kompetencer, så børnene har redskaber til at være gode kammerater. Vi bruger forskellige pædagogiske redskaber f.eks. fra Marte Meo metoden. Vi bruger en såkaldt SIP-analyse for at sikre, at vi ser børnenes perspektiv. I Børnehuset Hurlumhej råber vi kun, hvis der er fare på færde. Vi arbejder med at gøre børnene selvhjulpne såvel i forhold til af- og påklædning som i at skænke og øse mad og drikke op. Oplevelsen af at mestre giver god selvfølelse. Børnenes fysiske miljø Huset er indrettet for at tilgodese børns behov for at lege uforstyrret. Der er mange hjørner og kroge, der er indrettet til små legegrupper. Der er særlige steder, hvor der er plads og mulighed for at bruge store armbevægelser, klatre, løbe og tumle. Og særlige steder til lege der kræver rolige omgivelser. Legepladsen er indrettet, så børnene på alle måder skal kunne udfordre deres krop og sanser. Vi bruger porcelænsservice, glaskander og rigtige glas, ud fra den betragtning at der skal være sansemæssig overensstemmelse mellem udseende, vægt og funktion. Æstetik Pædagogikken er bestemmende for indretningen af huset. Vi tænker på det gode værtskab, når børnene hjælper med at lægge dug på og dække bord. Før vi spiser, bliver legetøj ryddet op, fordi der skal skabes et nyt, visuelt roligt rum til frokosten.