Ergoterapi set fra en ny vinkel
|
|
- Harald Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ergoterapi set fra en ny vinkel Forfattere: Maria Møllegaard Ergoterapeut MsOT (kontaktperson), Gitte Hansen Ergoterapeut, Henriette Mabeck, MI. Ph.D. Otte ugers ergoterapeutisk holdundervisning af fibromyalgipatienter gav øget tilfredshed og højere motorisk aktivitetsniveau. Undersøgelsen viser, at en kombination af subjektive og objektive testredskaber kan anvendes i praksis til at validere undersøgelsesfund, samt at kombinationen af somatisk og psykiatrisk ergoterapi resulterede i højere aktivitetsniveau og gav øget tilfredshed med egen indsats i hverdagen. Key words: Ergoterapi, Fibromyalgi, smerter, kommunal udvikling, AMPS test, COPM test, inddragelse af patienter. Ideen til Smerteskolen i Lejre Kommune opstod, da vi i vores daglige arbejde på træningsenheden i Lejre Kommune erfarede, at fibromyalgipatienter typisk faldt tidligt fra i forløbene med begrundelser som uforudsigeligt funktionsniveau, følelsen af utilstrækkelighed, samt nedsatte ressourcer pga. arbejdsprøvning eller lignende. På baggrund af et pilotprojekt igangsatte vi et nyt kommunalt ergoterapeutisk udviklingsprojekt. Projektets formål var, at undersøge om det var muligt at øge fibromyalgipatienters tilfredshed med egen formåen, samt styrke deres evne til at mestre deres livssituation med de begrænsninger deres diagnose medfører. Trods navnet er smerteskolen ikke et tilbud, hvor der er fokus på smertelindring. Smerteskolen er et ergoterapeutisk undervisningstilbud til fibromyalgipatienter, der sætter fokus på at lære patienterne at håndtere et liv med komplekse kroniske smerter. Den ergoterapeutiske praksis set fra en ny vinkel Ved at kombinere vores erfaringer fra henholdsvis den somatiske og psykiatriske praksis, ville vi: Undersøge om vi gennem et 8 ugers undervisningsforløb kunne øge patienternes tilfredshed med deres egen indsats, ved at introducere nye strategier til implementering i hverdagen med en kronisk lidelse. Tidligere interventionsstudie af henviste fibromyalgipatienter viser, at energibesparende teknikker kan afhjælpe træthed og indsats i forhold til at udføre daglige aktiviteter hos patienter, der er i behandling på specialklinik (Wæhrens et al. 2010). Vi ønskede, at nytænke de traditionelle kommunale behandlings- og træningstilbud ved at skabe et tilbud, der kombinerede elementer fra den ergoterapeutiske praksis i somatikken og psykiatrien. Derfor skulle den professionelle relation danne grundlag for bedst mulig indlæring af nye 1
2 kognitive strategier. Patienternes aktivitetsproblemer blev sat i centrum, så forløbet handlede om at fokusere på den enkeltes egne mål. Gennem oplæg og selvdefinerede mål ville vi lære patienterne at leve det liv, de ønsker og samtidig erkende de begrænsninger, deres sygdom medfører. Vores intention var, at få patienterne til selv at tage yderligere ansvar for udviklingen af deres hverdagsliv, få dem til at have fokus på planlægning og prioritering, for at opnå en balance mellem at gøre ting de har lyst til og brug for, og samtidig kunne sige fra overfor de aktiviteter der bruger energi men ikke giver mening. Nedenstående fakta boks viser karakteristika ved vores patienter. Typisk deltager på smerteskolen Kvinde, gennemsnitlig 47 år 55 % er diagnosticeret med fibromyalgi indenfor de seneste 3 år 85 % har en eller flere konkurrerende lidelser 17 % er i arbejde/studerende, 38% er sygemeldt, 17% er ledige, resten 27% er pensionist eller egen forsørgelse. I interview fortæller patienterne at deres hverdag er præget af kroniske smerter, markant udtrætning, uregelmæssigt søvnmønster, nedsat hukommelse og koncentration. Patienterne oplever at energien ikke rækker til arbejds- og familieliv, hvilket medvirker til, at de føler sig frustrerede og pressede. Mange af deltagerne er midt i et kommunalt afklaringsforløb med hensyn til afklaring af fremtidig erhvervsstatus. Faktaboks 1: Karakteristika for deltager på smerteskolen Design og metode Inklusion Interventionen blev gennemført over en treårig periode fra Patienterne deltog frivilligt, og der var ikke krav om henvisning fra egen læge, speciallæge, job og arbejdsmarked eller lign. Målgruppen var personer, der var diagnosticeret med fibromyalgi. De skulle være motiverede for forandring og villige til selv at yde en indsats i forløbet. Herudover skulle deltagerne være i den erhvervsaktive alder, være selvtransporterende, og kunne deltage i undervisning to formiddage om ugen, i otte uger. Den endelige visitering af patienterne skete på baggrund af den indledende samtale, hvor der blev indhentet oplysninger via et kvalitativt interview og Canadian Occupational 2
3 Performance Measure (COPM). Målet var, at patienten via COPM definerede minimum fem aktivitetsproblematikker. Test og målinger Vi gennemførte to typer af test samt et indledende kvalitativt interview med alle patienter. Den ene test var COPM, der var et naturligt valg på baggrund af vores mål, da den bl.a. fokuserer på patientens tilfredshed. Vi ønskede at supplere den subjektive test med et mere standardiseret observationsredskab, hvorfor vi også valgte at udføre Assesment of Motor and Process Skills (Fisher & Jones 2010). Det kvalitative interview skulle bidrage til muligheden for, at lære den enkelte patient at kende, så grundlaget for at udvikle en relation var til stede. De 57 kvalitative interview blev gennemført før interventionen. Hvert interview tog udgangspunkt i en interviewguide og herefter COPM. De enkelte interview blev gennemført på mellem 1,5-2 timer. Efter interviewet blev oplysningerne dokumenteret i et struktureret skema. AMPS er en anerkendt testmetode til ergoterapeutisk vurdering af patientens motoriske og procesmæssige formåen under udførelse af en given aktivitet. Denne test blev udført i eget hjem efter den indledende samtale og før opstart af intervention (undtaget 3 patienter der blev testet på træningscenteret, da de boede langt derfra). Efter interventionen blev 47 patienter re-testet med både COPM og AMPS. Der var 10 patienter, som ikke gennemførte undervisningen. Fagfaglige forudsætninger Projektet var monofagligt, med deltagelse af en ergoterapeut med somatisk baggrund (neurorehabilitering) og en ergoterapeut med psykiatrisk baggrund. Ergoterapeuterne havde 8-10 års erfaring. Intervention Projektet var et ergoterapeutisk holdundervisningstilbud med otte deltagere pr. hold. Et forløb bestod af 2x2 timers undervisning i otte uger. Undervisningen blev udvidet til fire timer de to undervisningsgange, hvor der var køkkentræning og pårørendedag. Det grundlæggende i interventionen var opbygning af en professionel relation mellem ergoterapeut og patient, samt at tilbuddet indeholdte en kombination af ergoterapeuternes psykiatriske og somatiske erfaringer. De to ergoterapeuter, der var tilknyttet udviklingsprojektet, var gennemgående og undervisere på alle undervisningsdagene. Efter henvendelse med ønske om deltagelse, blev alle patienter kontaktet via telefon, hvor der blev aftalt tid for den indledende samtale. Samtalerne foregik på træningscenteret, hvor ergoterapeuten gennem interviewet skabte grundlag for at opbygge en relation til patienten (Crafoord 2006) og afdækker aktivitetsproblematikker ud fra COPM. AMPS blev som udgangspunkt udført i patientens eget hjem. Der blev afsat ca. 2 timer, da der også her er fokus på gensidigt kendskab og relationen mellem patienten og ergoterapeuten. 3
4 Didaktisk var undervisningsforløbet designet således, at det strakte sig over otte hele uger med hjemmetræningsdage mellem undervisningsdagene. Forstået på den måde, at deltagerne mellem kursusdagene skulle arbejde med, at implementere nye strategier for at opnå deres ønsker om forandring. På den måde opnås en vekslen mellem undervisning og selvtræning. Hver uge forløber således, at der tirsdag er et oplæg om et bestemt tema, der afsluttes med introduktion af en hjemmeopgave. Fredag gennemgås patienternes hjemmeopgave og emnet uddybes og afrundes. Løbende introduceres yderligere eksempler og modeller. Det er den faglige terapeutiske vurdering undervejs i forløbet, der afgør, hvornår deltagerne kan profitere mest af disse modeller, hvorfor rækkefølgen kan variere lidt fra hold til hold. De otte undervisningsemner ses i nedenstående informationsboks. Før interventionen gennemførte vi et pilotprojekt, hvor vi testede vores metoder. Det var gennem dialog med deltagerne i pilotprojektet, deres evaluering og vores hidtidige erfaring, at vi fandt frem til de 8 emner til undervisningen. De otte ugers undervisningsemner: 1: Hvad er fibromyalgi? Stress og symptomer 2: Tag ansvar for dit eget liv 3: Energibesparende principper 4: Identitet, roller og adfærd 5: Hold dig aktiv i hverdagen 6: Afprøvning af hjælpemidler i køkkenet 7: Hvordan kombinerer jeg de nye strategier 8: Pårørendedag. Resultater Faktaboks 2: Undervisningsemner på Smerteskolen 57 patienter blev testet initialt, og 47 patienter gennemførte forløbet. De ti patienter der faldt fra i undersøgelsen adskiller sig ikke markant fra de deltagende patienter, hverken mht. bolig, erhvervsstatus, diagnosetidspunkt eller testresultater. Gennemsnitsalderen hos de frafaldne er 4 år højere. En frafaldsanalyse viser, at to patienter ikke startede, en patient angav at hun ikke kunne overskue forløbet, en skulle i arbejdsprøvning, en til genoptræning, en blev tilbudt flexjob, en fik pension og et par stykker var angiveligt ikke tilfredse med undervisningen. En havde meget ringe fremmøde, hvorfor patienten ikke blev re-testet. 4
5 Ændring i AMPS AMPS testen viser patienternes motoriske og procesmæssige evne til at udføre en given aktivitet (AMPS motor & AMPS proces). Samlet giver testen et billede af patientens aktuelle funktionsevne (Fisher & Jones 2010 a). Figur 1 viser forskel i patienternes AMPS testværdi før og efter interventionen. Figur 1 viser, at næsten halvdelen af patienterne ændrer deres motoriske og processuelle kompetencer med >0,3 logits efter interventionen. Den generelle antagelse omkring anvendelse af AMPS er, at en forandring >0,3 logits er en klinisk observerbar forandring og forandring på >0,5 logits anses som en signifikant forandring (Fisher & Jones 2010 a.; Fisher & Jones 2010 b). Figur 1: Ændring i AMPS testværdier for AMPS proces og AMPS motor Opdeling af COPM problemstillinger COPM bruges til at belyse patientens opfattelse af udførelse og tilfredshed i selvvalgte aktivitetsproblemer. Patienterne angiver to værdier for hvert aktivitetsproblem. Værdierne ligger fra Den ene værdi angiver patientens vurdering af selve udførelsen, den anden værdi angiver patientens tilfredshed med udførelsen. De deltagende patienter angav 282 individuelle problemstillinger. Patienternes udsagn er kategoriseret i fire naturligt opståede problemkategorier: Arbejde, fysisk aktivitet, sociale behov og personlig ADL (P-ADL). Figur 2 viser, at 50 % af patienternes problemer omhandler sociale aktiviteter. 26 % af problemerne omhandler fysiske aktiviteter. 14 % af problemer omhandler P-ADL og 10% omhandler erhvervsaktivitet. Figur 2: Fordeling af COPM problemer opdelt på 4 kategorier 5
6 Figur 3 viser ændring i tilfredshed og udførsel for de 47 patienter, der gennemførte interventionen. Ændringen er opgjort som et samlet gennemsnit for de fem problemstillinger den enkelte patient arbejdede med. 87 % af deltagerne har ændret deres tilfredshed i relation til de angivne problemstillinger med >2, mens 13 % har ændret deres tilfredshed med < % af deltagerne har en gennemsnitligt forbedring af udførsel på >2, mens 30% har en ændring <2. Figur 3: COPM ændring i tilfredshed og udførsel pr. deltager Figur 4 viser, den gennemsnitlige ændring af udførsel og tilfredshed for de fem aktivitetsproblemer opgjort pr. patient. For udførsel er værdierne 2-3 de hyppigste. Diagrammet til højre viser, at mange patienter har ændret tilfredshedsværdier, der er langt højere end 2. Diagrammet for tilfredshed er stærkt højreforskudt, og det viser en markant forbedring af deltagernes egen vurderede tilfredshed efter interventionen. Figur 4:Gennemsnit af de 5 aktivitetsproblemer opgjort pr. patient (n=47) Diskussion Systematisk brug af de to test og det kvalitative interview har været en god og præcis måde, for os som ergoterapeuter, at holde fokus på deltagernes aktivitetsproblemer samt en yderst brugbar og relevant måde at lære deltagerne at kende på og skabe den professionelle relation. Ydermere har testene vist sig at være meget motiverende for deltagerne. 6
7 Det er de sociale problemstillinger, der fylder mest hos patienterne, derefter kommer de fysiske problemstillinger. Sammenholdt med andre undersøgelser af fibromyalgipatienters problemstillinger kan vi se, at vores patienters aktivitetsproblemer ikke afviger væsentligt fra dem, der nævnes i disse undersøgelser (Gullacksen 2011; Arnold 2008; Hallberg 2011). Vi kan ikke sige, at der er en entydig kausal sammenhæng mellem vores intervention og den målte og den selvvurderede forbedring i tilfredshed og udførsel, da vi ikke på noget tidspunkt har arbejdet med en kontrolgruppe. Vi kan dog konstatere, at der er en markant stigning hos størstedelen af deltagerne efter et relativ kortvarigt undervisningsforløb. Yderligere sammenlignende studier må belyse, om denne intervention er at foretrække frem for en anden. Anvendelse af COPM test kritiseres til tider for at være en subjektiv vurdering, der evalueres på en visuel analog skala (VAS) og værdierne opgives på en rangskala (Wæhrens 2004). VAS-skalaer blev udviklet i 1930 erne til vurdering af smerteintensitet i videnskabelige undersøgelser, og VAS-skala benyttes i mange sammenhænge til vurdering af smerter (Skiveren 2001). Da både smerter og tilfredshed er en subjektiv oplevelse, er vi enige i den opfattelse af, at anvendelse af VAS er egnet til at vise, hvor mange patienter der har oplevet sig mere tilfredse med egen indsats i daglige aktiviteter. Samtidig erkender vi, at det kan være problematisk at oversætte og beregne værdier fra en subjektivt vurderet værdiangivelse. Vi har derfor suppleret COPM testen med den mere objektive AMPS test. Vi ønskede at se, om der ville være overensstemmelse mellem de objektive testresultater og patienternes selvvurderede udførsel. Når vi ser på proces fra AMPS testen før interventionen, ligger størstedelen af fibromyalgi patienterne fra vores projekt på niveau med raske kvinder på deres egne alder. (Fisher & Jones 2010 a). Det er derfor interessant, at ca. 50 % af patienterne øger deres AMPS proces med > 0,3 logits ved testen efter interventionen. Det vi finder mest interessant er, at patienternes AMPS motor stiger væsentligt. Vores intervention har alene omhandlet interview og opbygning af relation til den enkelte patient samt holdundervisning i forskellige emner (faktaboks 2). Vi har ikke gennemført eller instrueret patienterne i træning, øvelser eller visiteret til hjælpemidler. Vi har i dette udviklingsprojekt haft fokus på den enkeltes tilfredshed med sin egen indsats. Vi mener derfor, at denne tilgang har ændret patienternes tilfredshed, hvilket var målet med interventionen. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke udtale os om, hvor længe denne forbedring holder. I studiet Påvirkning af hverdagslivet for kvinder med fibromyalgi efter deltagelse på Smerteskolen (Møllegaard, 2013) giver ni tidligere patienter udtryk for, at de stadig udvikler sig på baggrund af de nye strategier, de lærte på Smerteskolen for et til to år siden. Dette vurderer vi meget positivt, da vi ved at livsstilsændringer er svære at fastholde. Den svenske psykiater og psykoanalytiker Clarence Crafoord skriver: I relationen til kontaktpersonen, er målet at skabe en bro, som jeg vil kalde en udviklende fortrolighed. Dermed mener jeg en relation som netop giver den følelsesmæssige basis, som en patient kan vende tilbage til, fordi det er et stykke menneskelig virkelighed, der holder til at gå på.(crafoord, 2006 s. 140). 7
8 Vores patienter har haft et stabilt fremmøde gennem forløbet. Dette skal sammenholdes med, at vores tidligere erfaringer med denne patientgruppe er, at de ofte har svært ved at gennemføre et træningsforløb pga. mange afbud. De indledende test og samtaler med hver enkelt patient tager tre til fire timer. Vi mener, at opbygningen af relationen er en afgørende faktor for Smerteskolens succes. Den tidligt opbyggede relation er efter vores vurdering en forudsætning, der medvirker til styrke deltagernes grundlæggende tro på, at de kan udvikle sig i samarbejde med os. Konklusion og perspektivering Sammenfattende viser vores resultater at: En ergoterapeutisk tilgang hvor patienternes egne aktivitetsmål sættes i centrum kan øge patienternes selvtilfredshed og deres motoriske aktivitetsniveau. Anvendelse af såvel objektive og mere subjektive testmetoder i samme undersøgelse er et godt udgangspunkt for vurdering af resultaternes validitet. Der er behov for yderligere udvikling og forskning af det ergoterapeutiske arbejdsfelt i den kommunale rehabilitering og forebyggelse. Vores undersøgelse er et lokalt casestudie og et udviklingsprojekt, der viser, at det er muligt, i kommunalt regi, at forbedre patienterne motorisk gennem relations arbejde og undervisning. Sagt på en anden måde har vores nye vinkel med udgangspunkt i erfaringer fra psykiatrisk og somatisk ergoterapi, forbedret både patienternes tilfredshed og deres motoriske formåen. Afslutningsvis ønsker vi, at opfordre til at metoden afprøves på andre diagnosegrupper med det formål at undersøge, om det er muligt at opnå samme positive effekter, hvis metoden anvendes f.eks. i relation til livsstilssygdomme og andre kroniske sygdomme. Taksigelser Vi vil gerne takke Lejre Kommune, Ministeriet for sundhed og forebyggelse og Ergoterapeutforeningen for økonomisk støtte til at gennemføre projektet. Kilder: Arnold ML, Crofford LJ, Mease PJ, Burgess SM, Palmer SC, Abetz L, et al. (2008). Patient perspectives on the impact of fibromyalgia. Patient Educ couns. 73: Crafoord C. (2006). Udviklende fortrolighed. Hans Reitzels Forlag Fisher A, Jones BK. (2010 a). Assessment of Motor and Process Skills. Volume 1: Development, Standardization, and Administration Manual. Colorado: Tree Star Press Incorporated. 8
9 Fisher A, Jones BK. (2010 b). Assessment of Motor and Process Skills. Volume 2: User Manual. Colorado: Tree Star Press Incorporated. Gullacksen AC. (2010). När smärtan bliver en del av livet. Vårdalinstitutet: lokaliseret p åwww. d Hallberg RML, Bergman S. (2011). Minimizing the dysfunctional interplay between activity and recovery: A Grounded theory on living with fibromyalgia. Int J Qualitative Stud Health Well-being. 6: Møllegaard M. (2013) Påvirkning af hverdagslivet for kvinder med fibromyalgi efter deltagelse på Smerteskolen. Master Thesis Lunds Universitet Skiveren, J. (2001). Vurdering af smerteintensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 2001, (19) : 27 Wæhrens E. COPM en test til resultatmåling? Ergoterapeuten 2004:04 Wæhrens, E.; Amris, K.; Fischer, A. (2010). Performance-based assesment of activities of daily living (ADL) ability among women with chronic widespread pain. Pain
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereCOPM og IPPA - præsentation af resultater
COPM og IPPA - præsentation af resultater Kommunikationscentret måler borgernes egne oplevelser af effekten af deres undervisningsforløb. Anvendte målingsmetoder er COPM og IPPA. Her kan du læse om resultaterne
Læs mereAMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats
AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereAktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi.
Aktivitetsfokuseret ergoterapeutisk intervention til kvinder med kronisk generaliserede smerter og fibromyalgi. En sekundær analyse af et randomiseret kontrolleret studie Cecilie von Bülow, MSc OT. Kirstine
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereVALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske
Læs mereMIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV
MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT BEDRE LYS MERE LIV Hvad er Bedre Lys Mere Liv? Bedre Lys Mere Liv er et metodeudviklingsprojekt, der ønsker at udvikle en metode, som kan bidrage til viden om, hvordan børn
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs merePræsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.
Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point
Læs mereIntroduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist
Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel træning til dig, der har brug for
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereManual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital
Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs merePRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereAUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv
AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv Høje Tåstrup 17. januar 2011 Mette Andresen, ergoterapeut & PhD Jeg vil da gerne være med til at bestemme over, hvad jeg
Læs merePsykiatrisk afdeling. Organisation:
+ Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart
Læs mereAktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet
Aktiv livskvalitet - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede Formål Formålet er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning at forebygge, vedligeholde
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereGenoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen
Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport
Læs mereLær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mereManual Boligindretning, evaluering af resultatet
Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereServicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN
Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereProjekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.
Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereKvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser
Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser Eva Ejlersen Wæhrens, Ergoterapeut, PhD Seniorforsker og leder af ADL enheden ved Parker Instituttet, Københavns Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereTidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereEvaluering af søvnhold på CEB
Evaluering af søvnhold på CEB Udarbejdet af udviklingskonsulent Anita Lund Kjær, BSK Sekretariat. Juli 2018 Indledning Søvnproblemer er et udbredt problem i Danmark, hvor de seneste tal fra Hvordan har
Læs mereErgoterapeuten i psykiatrien
Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde
Læs mereUndersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune.
Ergoterapeutisk projekt: Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Projektansvarlige: Ulla Vestergaard Jørgensen Tove Djernes Nielsen Charlotte Bjerg Jørgensen Ergoterapeutforeningens
Læs mereGenoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 6. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2014 HGN, MHOL og HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 6 somatisk
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereKvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune
2013 Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentret er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp til at genvinde funktionsevnen.
Læs mereArbejdsrehabilitering til Hjerneskadede d. 18. juni 2015 Hjerneskadecentret - Bomi
Arbejdsrehabilitering til Hjerneskadede d. 18. juni 2015 Hjerneskadecentret - Bomi Lis Damsbo, ergoterapeut Program Hvordan er vores forløb opbygget Hvad er speciel for de unge Den tværfaglige tilgang
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereEvalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole
Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereTilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger
Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)
Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mere