Lissabontraktaten BAGGRUND, FAKTA OG FORKLARING

Transkript

1 Lssabontraktaten BAGGRUND, FAKTA OG FORKLARING

2 D KOMMUNIKATIONSPOLITIK Indhold 1. Kort om EU s nye traktat Lssabontraktaten s Baggrund om Lssabontraktaten s Hvad ndeholder Lssabontraktaten? EU s værder og mål Åbenhed EU EU s kompetencer Indretnngen af EU s nsttutoner Hvordan tager EU beslutnnger EU s budget Retspoltk, udlændngepoltk og poltsamarbejde EU og omverdenen Andre poltkområder Fremtdge traktatændrnger s Charteret om Grundlæggende Rettgheder s De natonale parlamenters rolle EU s De danske forbehold s. 52

3 LISSABONTRAKTATEN 1 2. udgave december 2009 Folketngets EU-Oplysnng Desgn: Bysted A/S Tryk: Arco Grafsk A/S Tak for lån af blleder tl: Fotograf Henrk Sørensen forsde samt sderne 1, 8, 14, 15, 19, 23, 26, 27, 30, 36, 43. Europa-Kommssonens Medatek ( /photo/ndex_en.cfm) Sderne 3, 8, 9, 11, 41, 44, 47. Det Europæske Konvents blleddatabase ( Sde 8 Rådets blleddatabase ( Sde 5 Folketngets blledarkv ( Sde 49

4 2 LISSABONTRAKTATEN 1. Kort om EU s nye traktat Lssabontraktaten Hvad er en traktat? En traktat er en jurdsk forplgtende aftale, der fastsætter de grundlæggende regler og prncpper for et samarbejde mellem lande. Hvorfor Lssabon? Den nye EU-traktat kaldes for Lssabontraktaten, ford EU s stats- og regerngschefer blev enge om den nye traktat på et topmøde den portugsske hovedstad oktober Den 1. december 2009 trådte en ny EU-traktat kraft Lssabontraktaten eller reform-traktaten, som den også er blevet kaldt. Formålet med traktaten er først og fremmest at tlpasse EU s grundlæggende splleregler, så EU kan fungere med 27 medlemslande. Stats- og regerngscheferne har sær haft tre mål for øje med den nye traktat: 1) at øge åbenhed og demokrat EU F.eks. får Europa-Parlamentet mere medbestemmelse, og det skrves nd traktaten, at møderne Mnsterrådet, ofte bare kaldet Rådet, er åbne for offentlgheden, når EU s mnstre forhandler om ny lovgvnng. De natonale parlamenter herunder Folketnget får en større rolle EU s beslutnngsproces. Endelg får borgerne EU gennem borgerntatvet mulghed for at henvende sg drekte tl Europa-Kommssonen og bede den fremsætte forslag tl lovgvnng (se s. 7). 2) at gøre det lettere at træffe beslutnnger EU, så EU-samarbejdet blver mere effektvt Stats- og regerngscheferne har vurderet, at de nuværende splleregler kke fungerer tlfredsstllende et EU med 27 medlemmer. Det er navnlg beslutnngsprocedurerne Rådet som ændres. Hovedreglen blver, at Rådet træffer beslutnnger med kvalfceret flertal stedet for enstemmghed. 3) at gøre EU bedre stand tl at tackle globale udfordrnger Sammenhængen og effektvteten af EU s udenrgspoltk skal styrkes ved blandt andet at skabe en ny fast formand for Udenrgsrådet. Denne faste formand blver samtdg Rådets såkaldt højtstående repræsentant (udenrgsrepræsentanten) og kommssær med ansvar for udenrgsanlggender.

5 LISSABONTRAKTATEN 3 De fleste væsentlge nyskabelser Lssabontraktaten handler om EU-nsttutonernes sammensætnng og rolle beslutnngsprocessen (se s.19-36). Der har været tale om yderst vanskelge spørgsmål, ford de handler om magtbalancen mellem medlemslandene det udvdede EU samt magtbalancen mellem EU-nsttutonerne. Det har derfor kostet en del ophedede poltske dskussoner mellem EU s stats- og regerngschefer at nå frem tl et komproms, som kunne tlfredsstlle alle 27 medlemslande. Ser man dermod på de poltkområder, EU samarbejder om, så medfører Lssabontraktaten kun mndre ændrnger. I de forhandlnger, som ledte tl Lssabontraktaten, var der særlg fokus på EU s nternatonale rolle og det retlge og poltmæssge samarbejde. Dsse områder blver derfor behandlet særsklt denne pjece. De 27 EU-landes flag.

6 4 LISSABONTRAKTATEN Hvad er en regerngskonference? EU s stats- og regerngschefer ndkalder tl en regerngskonference, når de ønsker at ændre traktaterne eller løse andre større spørgsmål EU. En regerngskonference er en række af møder mellem repræsentanter for medlemslandenes regernger, der ofte løber over flere måneder og afsluttes med et topmøde mellem stats- og regerngscheferne. Ender regerngskonferencen med en poltsk aftale om at ændre traktaterne, skal sådan en aftale godkendes endelgt alle medlemslandene, før en ny traktat kan træde kraft. Tabel 1: Regerngskonferencer der førte tl traktater Start Slut Ledte tl 9. september februar 1986 Den Europæske Fælles Akt december december 1991 Maastrchttraktaten 29. marts jun 1997 Amsterdamtraktaten 14. februar december 2000 Ncetraktaten 4. oktober jun 2004 Forfatnngstraktaten (forkastet) 23. jul oktober 2007 Lssabontraktaten

7 LISSABONTRAKTATEN 5 EU s stats- og regerngschefer samt udenrgsmnstre på det uformelle topmøde Lssabon den oktober EU s stats- og regerngschefer har gennem de sdste godt 15 år gennemført seks regerngskonferencer, hvor de har forhandlet om EU s grundlæggende splleregler. Udgangspunktet for den nye traktat er, at der kke skal forhandles om traktatændrnger gen nden for en overskuelg fremtd, som der står konklusonerne fra stats- og regerngschefernes topmøde den 14. december Lssabontraktaten ndeholder derfor en række mulgheder for både tættere og mndre tæt EU-samarbejde, og de vgtgste af dsse mulgheder gennemgås på de følgende sder. Desuden har forskellge medlemslande fået forbehold og særordnnger på områder af EU-samarbejdet. Det gælder f.eks. de fre danske forbehold, som er ført uændrede over Lssabontraktaten (se s. 52). Men også lande som f.eks. Irland, Storbrtannen og Tjekket har særordnnger. Det er svært at sge, hvad Lssabontraktaten helt konkret kommer tl at betyde. Vl v f.eks. få strengere eller svagere mljøkrav? Vl landbrugsstøtten stge eller falde fremtden? Eller hvad vl EU gøre for at skre energforsynngen Europa? Lssabontraktaten ændrer spllereglerne for, hvordan EU s nsttutoner kan træffe beslutnnger, men de poltske resultater afhænger af, hvordan lovgverne Rådet og Europa-Parlamentet men også de natonale parlamenter vl forholde sg tl kommende lovforslag fra Kommssonen. Denne pjece gennemgår Lssabontraktatens ndhold hovedtræk og er kke udtømmende. Hvs du ønsker at vde mere, kan du fnde flere oplysnnger på Folketngets EU-Oplysnngs hjemmesde på

8 6 LISSABONTRAKTATEN 2. Baggrund om Lssabontraktaten Hvad var Det Europæske Konvent? Det Europæske Konvent var en forsamlng af poltkere udpeget af regernger og parlamenter EU-landene og kanddatlandene samt EU s nsttutoner. Konventets opgave var at undersøge, hvordan EU s rammer og strukturer kunne tlpasses den generelle nternatonale udvklng, EU-borgernes behov og udvdelsen af EU. Da Lssabontraktaten trådte kraft den 1. december 2009, var det sdste led en ca. n år lang poltsk proces, som har handlet om at tlpasse rammerne for EU-samarbejdet tl de mange nye medlemmer og udfordrnger, EU har fået de senere år. Undervejs blev processen næsten sat stå, da der blev stemt nej tl den såkaldte forfatnngstraktat ved folkeafstemnnger Frankrg og Nederlandene Efterfølgende stemte Irland nej tl Lssabontraktaten ved en folkeafstemnng jun 2008, men efter en ny folkeafstemnng oktober 2009 blev der stemt ja. Som det sdste land godkendte Tjekket traktaten endelgt november 2009, og traktaten kunne træde kraft den 1. december Stats- og regerngscheferne var enge om, at der nden regerngskonferencen var behov for en bred og dybtgående debat og besluttede derfor 2001 at oprette Det Europæske Konvent, som havde tl opgave at se på en række spørgsmål om Europas fremtd. Resultatet af Konventets arbejde blev et udkast tl en forfatnngstraktat, som Konventets formand overrakte tl EU s stats- og regerngscehefer jun Med afsæt denne blev EU s stats- og regerngschefer herefter enge om et udkast tl en forfatnngstraktat jun Den komplcerede proces startede umddelbart efter den seneste ændrng af EU s traktater, som var på topmødet Nce december Selv om de havde forhandlet en ny traktat hjem, vurderede EU s stats- og regerngschefer, at der gen 2004 skulle ndkaldes tl en regerngskonference for at ændre EU s traktater

9 LISSABONTRAKTATEN 7 Borgerntatvet Borgerntatvet var en af forfatnngstraktatens nyskabelser, som også fndes Lssabontraktaten. Mndst 1 mllon af EU s ca. 500 mlloner borgere fra et betydelgt antal medlemsstater kan opfordre Kommssonen tl at stlle et lovforslag. Kommssonen er dog kke jurdsk forplgtet tl at følge opfordrngen og fremsætte et lovforslag, Hvad er en retsakt? Når Folketnget eller mnstererne udsteder nye regler, taler man f.eks. om love og bekendtgørelser. I EU udstedes der også forskellge typer regler, f.eks. drektver, forordnnger og afgørelser. De kaldes med en samlet betegnelse for retsakter. EU adskller sg fra andre nternatonale organsatoner ved at kunne vedtage drekte bndende retsakter, det vl sge, at EU-regler gælder drekte for medlemslandenes borgere og vrksomheder.

10 8 LISSABONTRAKTATEN PROCESSEN FRA LAEKEN TIL LISSABON Stats- og regerngschefer fra de dengang 15 EU-lande underskrver Ncetraktaten. Det Europæske Konvent tl møde Europa- Parlamentets mødesal december Topmøde Nce Ncetraktaten vedtages, men stats- og regerngscheferne er utlfredse med forløbet af forhandlngerne om Ncetraktaten og skrver konklusonerne fra mødet, at der er behov for en bred og dybdegående debat om EU s fremtd jun 2004 Enghed om forfatnngstraktaten Stats- og regerngscheferne blver enge om Traktat om en forfatnng for Europa. 29. maj og 2. jun Folkeafstemnnger om Forfatnngstraktaten 28. februar 2002 Det Europæske Konvent går gang Både folkeafstemnngen 29. maj Konventet mødes første gang den 28. februar 2002 og afslutter st arbejde den 20. jun Resultatet er et udkast Frankrg og 2. jun Nederlandene ender med et non/nee. tl en forfatnngstraktat december Topmøde Laeken Stats- og regerngscheferne opretter Det Europæske Konvent bestående af europæske poltkere, der skal se på en række spørgsmål om Europas fremtd. 4. oktober Regerngskonferencen om forfatnngstraktaten begynder Stats- og regerngscheferne dskuterer konventets udkast på regerngskonferencen jun EU ndleder en tænkepause Stats- og regerngscheferne beslutter sg på topmødet for en tænkepause som følge af de to nej er ved den franske og hollandske folkeafstemnng. Der skal tænkes over, hvordan EU kommer vdere. EU er delt mellem de lande, der har godkendt forfatnngstraktaten, og de, som kke har.

11 LISSABONTRAKTATEN 9 Forfatnngstraktaten fra jun oktober 2007 Enghed om Lssabontraktaten På det uformelle topmøde Lssabon enes EU s stats- og regerngschefer om en ny traktat. Traktaten går senere fra navnet reformtraktaten tl Lssabontraktaten. 12. jun 2008 folkeafstemnng Irland Ved den rske folkeafstemnng om Lssabontraktaten den 12. jun 2008 blver resultatet et nej. November 2009 Tjekket godkender som sdste land Tjekket godkender traktaten endelgt som det sdste af de 27 EU-lande ved at den tjekkske præsdent skrver traktaten under den 3. november jul Regerngskonference om reformtraktaten senere Lssabontraktaten begynder Detaljeret mandat gves allerede under det tyske formandskab på topmødet den jun december 2007 Lssabontraktaten underskrves Lssabon. 2. oktober 2009 ny folkeafstemnng Irland Efter forhandlnger med de øvrge EU-lande, opnår Irland en garant vedrørende bl.a. skatteområdet, retten tl lv, famle og uddannelse samt skkerheds- og forsvarsområdet. Lssabontraktaten sættes endnu en gang tl folkeafstemnng, og denne gang blver resultatet et ja. 1. december 2009 Lssabontraktaten træder kraft

12 10 LISSABONTRAKTATEN En forsnket Lssabontraktat Oprndelg havde EU s stats- og regerngschefer planlagt, at traktaten skulle træde kraft den 1. januar For at en traktat kan træde kraft, skal den godkendes endelgt af hvert enkelt EU-land overensstemmelse med landets grundlov eller forfatnng. Det kræver nogle tlfælde en folkeafstemnng. Da forfatnngstraktaten blev sat tl folkeafstemnng Frankrg og Nederlandene maj og jun 2005 blev der stemt nej, og traktaten var dermed blokeret. Stats- og regerngscheferne sendte EU tænkeboks ved at ndlede en såkaldt tænkepause. Herefter blev arbejdet med en ny traktat genoptaget jul 2007, og oktober 2007 var Lssabontraktaten klar. Imdlertd stemte Irland nej tl Lssabontraktaten ved en folkeafstemnng jun 2008, og traktaten kunne kke træde kraft. Efter forhandlnger med Irland, som bl.a. resulterede, at alle lande beholder en kommssær, blev traktaten sendt tl rsk folkeafstemnng gen oktober Denne gang blev resultatet et ja. Herefter godkendte Tjekket traktaten endelgt som det sdste land. Fornden havde den tjekkske præsdent vægret sg ved at underskrve, og medlemmer af det tjekkske parlament havde bedt Tjekkets forfatnngsdomstol om at undersøge, om traktaten var strd med den tjekkske forfatnng.

13 LISSABONTRAKTATEN 11 Danmarks godkendelse af Lssabontraktaten Danmark godkendte Lssabontraktaten ved, at Folketnget vedtog en lov. Loven blev vedtaget Folketnget den 24. aprl 2008, hvor lovforslaget blev vedtaget med 90 stemmer for og 25 mod. Fornden havde der været debat om, hvorvdt Lssabontraktaten skulle tl folkeafstemnng Danmark. Ifølge grundloven skal der være bndende folkeafstemnng om et lovforlag om at tltræde en EU-traktat, hvs Danmarks tltrædelse af traktaten vl medføre, at v afgver ret tl selvbestemmelse (suveræntet), og der kke er mndst 150 af Folketngets medlemmer, som stemmer for lovforslaget. Det er Justtsmnsteret, som vurderer, om der med ndgåelse af nternatonale aftaler er tale om suveræntetsafgvelse. Justtsmnsteret konkluderede sn redegørelse om Lssabontraktaten, at Danmark kke afgver suveræntet. Herefter dskuterede Folketngets parter, om der skulle afholdes en vejledende folkeafstemnng om Lssabontraktaten Danmark. Det blev dog kke besluttet, da et flertal stemte mod forslagene om en vejledende folkeafstemnng ved forespørgselsdebatten om Lssabontraktaten den 11. december EU s nye præsdent, Herman Van Rompuy, holdt tale ved markerngen af Lssabontraktatens krafttræden den 1. december 2009.

14 12 LISSABONTRAKTATEN 3. Hvad ndeholder Lssabontraktaten? EF-traktaten får nyt navn Med Lssabontraktaten skfter EF-traktaten navn tl Traktaten om den Europæske Unons Funktonsmåde (TEUF). Lssabontraktaten ændrer og tlføjer de ekssterende EU-traktater, som er Traktaten om den Europæske Unon (TEU) og Traktaten om oprettelse af det Europæske Fællesskab (TEF) samt en række protokoller og erklærnger, eksempelvs Protokol om Danmarks stllng, der er protokollen om de fre danske forbehold. EU s værder og mål EU s værder og mål står først Lssabontraktaten. De er gjort tydelgere ved en klar opdelng mellem værder og mål. Når EU s værder er nævnt traktaten, forplgter de medlemslandene. Det betyder f.eks., at et medlemsland kan få sne rettgheder EU delvs suspenderet (eksempelvs retten tl at stemme Rådet), hvs landet groft og vedvarende overtræder de fastsatte værder. I forbndelse med optagelse af nye lande EU spller værderne også en vgtg rolle, ford kanddater tl et EU-medlemskab blandt andet skal overholde værderne, før de kan blve medlemmer. EU s mål er gjort tydelgere Lssabontraktaten ved at samle dem ét sted. Vl EU vedtage nye ntatver, kan det kke ske med baggrund målene alene, men skal gøres på baggrund af de beføjelser, medlemslandene har tldelt EU traktaternes enkelte bestemmelser. EU s værder følge Lssabontraktaten Unonen bygger på værderne respekt for den menneskelge værdghed, frhed, demokrat, lgestllng, retsstaten og respekt for menneskerettghederne, herunder rettgheder for personer, der tlhører mndretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdgrundlag et samfund præget af pluralsme, kke-forskelsbehandlng, tolerance, retfærdghed, soldartet og lgestllng mellem kvnder og mænd.

15 LISSABONTRAKTATEN 13 EU s mål følge Lssabontraktaten 1. Unonens mål er at fremme freden, sne værder og befolknngernes velfærd. 2. Unonen gver borgerne et område med frhed, skkerhed og retfærdghed uden ndre grænser, hvor der er fr bevægelghed for personer, kombneret med passende foranstaltnnger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, ndvandrng og forebyggelse og bekæmpelse af krmnaltet. 3. Unonen opretter et ndre marked. Den arbejder for en bæredygtg udvklng Europa baseret på en afbalanceret økonomsk vækst og prsstabltet, en socal markedsøkonom med høj konkurrenceevne, hvor der tlstræbes fuld beskæftgelse og socale fremskrdt, og et højt nveau for beskyttelse og forbedrng af mljøkvalteten. Den fremmer vdenskabelge og teknologske fremskrdt. Den bekæmper socal udstødelse og forskelsbehandlng og fremmer socal retfærdghed og beskyttelse, lgestllng mellem kvnder og mænd, soldartet mellem generatonerne og beskyttelse af børns rettgheder. Den fremmer økonomsk, socal og terrtoral samhørghed mellem medlemsstaterne. Den respekterer medlemsstaternes rge kulturelle og sproglge mangfoldghed og skrer, at den europæske kulturarv beskyttes og udvkles. 4. Unonen opretter en økonomsk og monetær unon, der har euroen som valuta. 5. Unonen forsvarer og fremmer forbndelserne med den øvrge verden sne værder og nteresser og bdrager tl beskyttelsen af sne borgere. Den bdrager tl fred, skkerhed, bæredygtg udvklng af jorden, soldartet og gensdg respekt folkene mellem, fr og far handel, udryddelse af fattgdom og beskyttelse af menneskerettghederne, sær børns rettgheder samt nøje overholdelse og udvklng af folkeretten, herunder prncpperne De Forenede Natoners pagt. 6. Unonen forfølger sne mål med passende mdler nden for de beføjelser, der er tldelt den traktaterne.

16 14 LISSABONTRAKTATEN Lssabontraktaten gør EU s regler om aktndsgt mere præcse.

17 LISSABONTRAKTATEN 15 Åbenhed EU Med Lssabontraktaten skrves det nd traktatgrundlaget, at møderne Europa-Parlamentet og Rådet er åbne for offentlgheden. Det har de dog hdtl også været prakss. Rådets møder er dog kun åbne, når det forhandler og stemmer om forslag af lovgvnngsmæssg karakter. Det vl sge, at møderne f.eks. er lukkede for offentlgheden, når Rådet dskuterer udenrgspoltk. Også reglerne om aktndsgt blver præcseret. F.eks. fastslås det, at EU s borgere har ret tl aktndsgt dokumenter fra EU s nsttutoner såvel som fra øvrge EU-organer, kontorer og agenturer. Udmeldelse af EU Som noget nyt er der Lssabontraktaten fastlagt en procedure for, hvordan et land melder sg ud af EU. Rådets møder er åbne for offentlgheden, når det arbejder med lovgvnng. Det har hele tden været mulgt at melde sg ud af EU, men ndtl vdere er det kun Grønland, der har gjort det. Grønland meldte sg ud af det daværrende EF den 1. februar 1985 efter en vejledende folkeafstemnng.

18 16 LISSABONTRAKTATEN Områder udenfor kompetencekategorerne Nogle områder falder udenfor de tre kompetencekategorer. Det drejer sg om den fælles udenrgs- og skkerhedspoltk, samordnngen af de økonomske poltkker og beskæftgelsen medlemslandene. EU s kompetencer Hvem gør hvad? Medlemslandene beslutter, hvad EU må bestemme. Eller sagt på en anden måde, medlemslandene tldeler EU kompetence. Lssabontraktaten præcserer, at de beføjelser, som kke er tldelt EU specfkt, forblver hos medlemslandene. Dskussonen om, hvad EU tager sg af, og hvad medlemslandene tager sg af, har været ført gentagne gange sden forhandlngerne om Ncetraktaten Alle medlemslande ønsker en vs fleksbltet med hensyn tl, hvad EU skal tage sg af nu og fremtden. Dog er landene enge om at gøre det mere tydelgt traktaterne, hvlke poltkområder EU er nvolveret og hvordan. Derfor er der Lssabontraktaten tre overordnede kompetencekategorer, som de enkelte poltkområder falder under (se tabel 2). Formålet med opdelngen er først og fremmest at skabe et overblk. Den præcse afgrænsnng af, hvad EU kan og kke kan, er stadg fastsat traktatens enkelte bestemmelser om bestemte poltkområder. EU s kompetencekategorer er: 1) Enekompetence Her er det kun EU, der lovgver. 2) Delt kompetence Her kan både EU og medlemslandene lovgve. Dog kan medlemslandene kun lovgve, når EU kke udøver sn kompetence eller er holdt op med at udøve sn kompetence på området. Det vl sge, at medlemslandene kke må lave regler strd med vedtagelser, der allerede er truffet af EU på samme område. EU skal dog overholde nærhedsprncppet sn lovgvnng (se s. 48). 3) Områder, hvor medlemslandene har det overordnede ansvar, og EU kun kan understøtte, koordnere eller supplere medlemslandenes ndsats.

19 LISSABONTRAKTATEN 17 Tabel 2: EU s kompetencer EU enekompetence Områder med delt kompetence Områder, hvor EU kan understøtte, koordnere og supplere medlemslandene Andre områder, der kke er nævnt under kompetencekategorerne Toldunon Indre marked Beskyttelse af menneskers sundhed Samordnng af de økonomske poltkker og beskæftgelsespoltkken Konkurrenceregler det ndre marked Monetære Unon (euroen) Bevarelse af havets bologske ressourcer Fælles handelspoltk Indgåelse af bestemte nternatonale aftaler Socal- og arbejdsmarkedspoltkken Det Europæske Råd er medlemslandenes stats- og Forklarng Industr regerngschefer. De fastlægger EU s overordnede Økonomsk, socal og poltske terrtoral retnngslnjer. Kultur samhørghed (regonalpoltkken) Kommssonen er udpeget af medlemslandene. Den stller forslag tl EU-lovgvnng og kontrollerer, Landbrug og fsker (undtagen at medlemslandene Tursme overholder deres forplgtelser. bevarelse af havets bologske ressourcer) I Mnsterrådet (Rådet) sdder mnstre fra medlemslandenes regernger. De lovgver og koordnerer medlemslandenes Cvlbeskyttelse poltk. Mljø Europa-Parlamentet er valgt af befolknngerne ForbrugerbeskyttelseEU. Parlamentet lovgver sammen med Rådet og kontrollerer Kommssonen. Transport Domstolen skrer overholdelsen af EU-retten. Transeuropæske net Fælles udenrgs- og skkerhedspoltk Forsknng, teknolog og rumpoltk Udvklngssamarbejde og humantær bstand Energ Frhed, skkerhed og retfærdghed Fælles skkerhedsudfordrnger på folkesundhedsområdet

20 18 LISSABONTRAKTATEN HVAD ER EU S INSTITUTIONER? Det Europæske Råd Europa-Kommssonen Europa-Parlamentet Rådet Revsonsretten EU-Domstolen Medlemslandene Forklarng Det Europæske Råd er medlemslandenes stats- og regerngschefer. De fastlægger EU s overordnede poltske retnngslnjer. Europa-Parlamentet er valgt af befolknngerne EU. Parlamentet lovgver sammen med Rådet og kontrollerer Kommssonen. Kommssonen er udpeget af medlemslandene. Den stller forslag tl EU-lovgvnng og kontrollerer, at medlemslandene overholder deres forplgtelser. Domstolen skrer overholdelsen af EU-retten. I Mnsterrådet (Rådet) sdder mnstre fra medlemslandenes regernger. De lovgver og koordnerer medlemslandenes poltk.

21 LISSABONTRAKTATEN 19 Indretnngen af EU s nsttutoner De fleste nyskabelser Lssabontraktaten handler om ændrnger sammensætnngen af EU s nsttutoner og beslutnngsprocedurer EU. Det er sær Europa-Parlamentet, som får mere ndflydelse med Lssabontraktaten, men også Rådet og Det Europæske Råd vl blve styrket. Lssabontraktaten fastlægger, at Europa-Parlamentet skal have 750 medlemmer + 1 formand.

22 20 Tabel 3: Europa-Parlamentets LISSABONTRAKTATEN sammensætnng Medlemslande Antal pladser med Lssabontraktaten (fra 2014) Tyskland Frankrg Storbrtannen + Nordrland Italen Spanen Polen Rumænen Nederlandene Belgen Grækenland Portugal Ungarn Tjekket Sverge Østrg Bulgaren Danmark Fnland Slovaket Ltauen Irland Letland Slovenen Estland Cypern Luxembourg Malta I alt Europa-Parlamentets medlemmer Debatten om antallet af medlemmer af Europa- Parlamentet har været lvlg både mellem medlemslandenes regernger og Europa-Parlamentet. Begge steder har poltkerne været optaget af, at Europa-Parlamentet kke blev for stort, samtdg med at selv de mndste lande skal have medlemmer nok Europa-Parlamentet tl at kunne dække det parlamentarske arbejde. Lssabontraktaten bestemmer, at Europa-Parlamentet maksmalt kan have 750 medlemmer + formanden, og at ntet medlemsland må have flere end 96 medlemmer eller færre end seks medlemmer. Den mere detaljerede fordelng af pladserne fastlægges kke længere traktaten, men vedtages med enstemmghed af Det Europæske Råd på forslag af Europa-Parlamentet. Udgangspunktet for senere fordelnger af pladserne ved optagelse af nye medlemslande er landenes befolknngsstørrelser, men på en sådan måde, at de mndre lande er forholdsmæssgt overrepræsenterede Europa- Parlamentet.

23 LISSABONTRAKTATEN 21 Det blver først fra 2014, at Lssabontraktatens regler om antallet af medlemmer kommer tl at gælde fuldt ud. Ved det seneste valg tl Europa- Parlamentet jun 2009 var Lssabontraktaten endnu kke trådt kraft, og der blev valgt 736 medlemmer af Europa-Parlamentet. EU-landene har aftalt, at Parlamentet skal have 18 nye medlemmer efter Lssabontraktatens krafttræden, hvlket gver 754 medlemmer alt. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges for fem år ad gangen, og det næste valg er Det Europæske Råds faste formand Lssabontraktaten har ndført en fast formand for Det Europæske Råd. Formanden vælges af EU-landenes regernger for 2 ½ år ad gangen. Tdlgere skftedes EU-landene tl at varetage formandskabet for det Europæske Råd et halvt år ad gangen. Formålet med at ndføre en fast formand er at skre bedre sammenhæng arbejdet med EU-sagerne. Den faste formand er også kaldt for EU s præsdent. Præcs hvlken betydnng, den faste formand får, er svært at sge, men hans hovedopgaver blver at lede møderne Det Europæske Råd, at repræsentere EU ude verden og repræsentere Det Europæske Råd forhold tl de andre EU-nsttutoner. En fast formand for EU s udenrgssager Ønsket om at skre bedre sammenhæng EU-samarbejdet har også ført tl ændrnger Mnsterrådet eller Rådet, som det også kaldes. Rådet er én nsttuton, men mødes forskellge sammensætnnger afhænggt af, hvlke sager, som skal behandles. F.eks. Rådet for landbrug og fsker eller Rådet for mljø. Efter Lssabontraktaten skftes EU-landene stadg tl at være formand for Rådet for et halvt år ad gangen med undtagelse af én rådsssammensætnng. Med Lssabontraktaten har Rådet for udenrgsanlggender (udenrgsrådet) nemlg fået en fast formand. Denne faste formand er også kaldt en slags EU-udenrgsmnster. EU s præsdent og udenrgsmnster Den første faste formand for Det Europæske Råd hedder Herman Van Rompuy og er tdlgere belgsk premermnster. Den første faste formand for EU s udenrgsråd hedder Catherne Ashton og er tdlgere brtsk kommssær. De er valgt af EU s stats- og regerngschefer, som ved valget tl dsse to vgtge nye poster skulle balancere mange hensyn. F.eks. hensynet tl magtbalancen mellem store og små EU-lande, kønsfordelng og poltsk tlhørsforhold.

24 22 LISSABONTRAKTATEN Rådets 10 sammensætnnger Almndelge anlggender (generelle spørgsmål og koordnerng af tværgående sager) Udenrgsanlggender (EU s fælles udenrgs- og skkerhedspoltk) Økofn (økonomske og fnanselle spørgsmål) Rådet for retlge og ndre anlggender (udlændnge- og retspoltk samt poltsamarbejde) Rådet for beskæftgelse, socalpoltk, sundhed og forbrugerpoltk. Rådet for konkurrenceevne (ndre marked, ndustr og forsknng) Rådet for transport, telekommunkaton og energ Rådet for landbrug og fsker Rådet for mljø Rådet foruddannelse, ungdom og kultur Denne nye faste formand eller udenrgsrepræsentant, som hun også blver kaldt, skal hjælpe med at udforme og gennemføre EU s fælles udenrgs- og skkerhedspoltk, så EU får stærkere udenrgspoltsk gennemslagskraft. Tl forskel fra tdlgere er udenrgsrepræsentanten både fast formand for Udenrgsrådet og samtdg næstformand Kommssonen. Det skal skre en bedre sammenhæng EU s udenrgspoltk. Udenrgsrepræsentanten kommer tl at stå spdsen for en egentlg EU-udenrgstjeneste, som skal oprettes. Tjenesten kommer tl at bestå af ca embedsmænd sammensat af dplomater fra Rådet, Kommssonen og natonale dplomatske tjenester.

25 LISSABONTRAKTATEN 23 Ordnngen med én kommssær pr. medlemsland fortsætter efter Lssabontraktaten. Kommssonen Ordnngen med at hvert medlemsland har én kommssær fortsætter også efter Lssabontraktaten. Oprndelg var det dog menngen, at antallet af kommssærer skulle sættes ned fra år 2014, så antallet svarede tl 2/3 af antallet af medlemslande. Det vlle f.eks. betyde, at der kun skulle være 18 kommssærer et EU med 27 medlemslande og kke 27 kommssærer som dag. Efter at Irland stemte nej tl Lssabontraktaten jun 2008, bestemte Det Europæske Råd december 2008, at Kommssonen fortsat skal bestå af en statsborger fra hvert enkelt medlemsland. Dskussonen om antallet af kommssærer har længe været et følsomt emne. Selv om de enkelte kommssærer kke må varetage natonale nteresser, og Kommssonen skal handle EU s nteresse, er det allgevel væsentlgt for mange lande at have en kommssær. Heroverfor står hensynet tl Kommssonen skal være effektv. Når Kommssonen træffer beslutnng, skal alle kommssærer medvrke, og debatten er det bl.a. fremhævet, at en kommsson med 27 kommssærer kke er tlstrækkelg beslutnngsdygtg, lge som der kke er ansvarsområder nok tl 27 kommssærer.

26 24 LISSABONTRAKTATEN Ændrnger EU s nsttutoner: Før Lssabontraktaten Det Europæske Råd Var nævnt traktaterne uden at være en nsttuton. Fast formand for Det Europæske Råd EU-landene varetog på skft rollen som formand for Det Europæske Råd. Roterende formandskab Mnsterrådet Alle EU-lande varetog på skft formandskabet EU seks måneder ad gangen. Rådets høje repræsentant Rådets høje repræsentant var generalsekretær for Rådet. Godkendelse af Kommssonens formand Det Europæske Råd ndstllede med kvalfceret flertal en formand for Kommssonen. Indstllngen skulle godkendes af Europa-Parlamentet. Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet 736 medlemmer blev valgt jun heraf 13 danske. De Europæske Fællesskabers Domstol Blev tdlgere kaldt for EF-domstolen ford den prmært kunne dømme sager nden for EF-traktatens område.

27 LISSABONTRAKTATEN 25 Lssabontraktaten Blver en EU-nsttuton på lnje med Rådet, Kommssonen, Parlamentet, Domstolen, Revsonsretten og Den Europæske Centralbank (også ny EU-nsttuton). Det betyder bl.a., at Det Europæske Råds kompetencer skrves nd traktaten, og at Det Europæske Råd underlægges domstolskontrol. Tabel 4: ndeholder en kke-udtømmende oversgt over Lssabontraktatens ændrnger EU s nsttutoner, og hvordan de adskller sg fra de tdlgere ordnnger. En fast formand, der leder møderne og skrer kontnuteten Det Europæske Råd. Skal sdde 2½ år med mulg forlængelse tl alt fem år. Udenrgsrådet får en fast formand. De øvrge rådssammensætnnger vl fortsat have halvårlge formandskaber. Der åbnes mulghed for gruppeformandskaber mellem tre lande for 18 måneder. Den nye højtstående repræsentant kaldes også for udenrgsrepræsentanten, og er fast formand for Udenrgsrådet og næstformand Kommssonen Det Europæske Råd foreslår med kvalfceret flertal og under hensyntagen tl europaparlamentsvalgets resultat en formand for Kommssonen, som skal vælges med flertal af Europa-Parlamentet. Godkendes kanddaten kke, gentages proceduren. Europa-Parlamentet får 754 medlemmer ndtl 2014, hvorefter der maksmalt må være 751 medlemmer af Europa-Parlamentet. Ingen lande må have flere end 96, og ntet land må have færre end seks medlemmer. Skfter navn tl Den Europæske Unons Domstol eller blot Domstolen. Navneændrngen afspejler, at Domstolen som udgangspunkt har kompetence på de områder, der er omfattet af EU-retten, medmndre andet er bestemt traktaten.

28 26 LISSABONTRAKTATEN Den almndelge beslutnngsprocedure I den almndelge lovgvnngsprocedure er Europa- Parlamentet og Rådet lgestllet som lovgver. Det er stadg Kommssonen, som skal fremsætte et forslag, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet skal vedtage, ændre eller forkaste forslaget. Først når både Rådet og Europa-Parlamentet har stemt for et forslag, er det vedtaget. Hvordan tager EU beslutnnger? For at effektvsere EU-samarbejdet mndsker Lssabontraktaten antallet af beslutnngsprocedurer og forenkler beslutnngsprocedurerne på enkelte punkter. Den procedure, hvor Europa-Parlamentet sammen med Rådet skal vedtage EU s lovgvnng, blver udbredt tl flere poltkområder, og det betyder bl.a. også, at Europa-Parlamentet får mere ndflydelse på EU s beslutnnger. Proceduren, hvor Europa-Parlamentet og Rådet er fælles om at lovgve, blev tdlgere kaldt den fælles beslutnngsprocedure, men hedder nu den almndelge lovgvnngsprocedure. Lssabontraktaten gør Europa-Parlamentet tl medlovgver på flere områder. Der gælder dog stadg særlge procedurer på en række mere følsomme områder. Det drejer sg sær om området omkrng polt- og strafferet (se sde 34). Her er det fortsat Rådet, som er hovedlovgver, mens Europa-Parlamentet f.eks. skal høres eller godkende lovgvnngen. Lssabontraktaten bestemmer også, at når Rådet skal træffe beslutnng efter den almndelge lovgvnngsprocedure, så er det med det såkaldte kvalfcerede flertal (se sde 29).

29 LISSABONTRAKTATEN 27 Flertalsbeslutnnger Rådet En anden vgtg ændrng forhold tl EU s beslutnngsprocedurer er, at Rådet på en række områder, der kke kun omfatter dem, der overgår tl almndelg beslutnngsprocedure, går fra at kunne træffe beslutnnger med enstemmghed tl at kunne træffe dem med kvalfceret flertal (se sde 28). Det betyder, at det på dsse områder kke længere vl være mulgt for enkelte lande at nedlægge veto mod en beslutnng. Formålet med at ndføre kvalfceret flertal på flere områder er at gøre det lettere for Rådet at tage beslutnnger. Kvalfceret flertal og nødbremser En del poltkområder overgår tl at blve vedtaget med kvalfceret flertal. Nogle af dsse er ledsaget af en slags nødbremse. Nødbremsen gør det mulgt for et medlemsland at henvse et uønsket forslag tl Det Europæske Råd, hvor beslutnnger tages med enstemmghed. Nødbremsen fndes på området om socal tryghed for vandrende arbejdstagene (se s. 42) og på det strafferetlge område (se s. 34). Den almndelge beslutnngsprocedure ndebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal være enge om at godkende et forslag, for at det kan vedtages.

30 28 LISSABONTRAKTATEN Tabel 5: Antal områder, der med Lssabontraktaten overgår tl den almndelge beslutnngsprocedure og kvalfceret flertal. Beslutnngsprocedurer Almndelg lovgvnngsprocedure (Fælles beslutnngsprocedure) Lssabontraktaten Brug af almndelg lovgvnngsprocedure på 45 nye eller ændrede bestemmelser. Eksempler på nye bestemmelser: Det poltmæssge og retlge samarbejde med en grænseoverskrdende dmenson Oprettelse af et frvllgt europæsk korps for humantær bstand Bestemmelser tl skrng af en åben, effektv og uafhængg europæsk forvaltnng Energ Tursme Cvlbeskyttelse Eksempler på ændrede bestemmelser: Mnmumsregler for strafbare handlnger og strafferammer Retlgt samarbejde straffesager Eurojust Europol Fælles landbrugs- og fskerpoltk Bestemmelser tl lberalserng af tjenesteydelser Kvalfceret flertal Rådet Brug af kvalfceret flertal på 55 nye eller ændrede bestemmelser. Eksempler på nye bestemmelser: Beskyttelse af ntellektuelle ejendomsrettgheder Krmnaltetsforebyggelse Eksempler på ændrede bestemmelser: Beskyttelse af unonsborgere hos andre medlemsstaters konsulære myndgheder Transportpoltk Socal tryghed for vandrende arbejdstagere, selvstændge og pårørende Domstolens statut

31 LISSABONTRAKTATEN 29 Afstemnng Rådet Ud over at Rådet skal træffe beslutnng med kvalfceret flertal på flere områder end tdlgere, så ndfører Lssabontraktaten også en ny måde at beregne kvalfceret flertal på. Formålet med ændrngerne har været at forenkle reglerne. Lssabontraktatens nye måde at beregne kvalfceret flertal på er et system med krav om en slags dobbelt flertal. For det første skal et vst antal lande stemme for forslaget (55 % - dvs. mndst 15 ud af 27 EU-lande). For det andet skal dsse lande repræsentere mndst 65 % af EU s samlede befolknng (dvs. ca. 325 ud af EU s ca. 500 mo. borgere). Kravet om et vst antal lande skal tlgodese de små lande, mens kravet om, at en vs del af EU s befolknng er repræsenteret af landene bag forslaget, tlgodeser de store EU-lande. Tabel 6: Kvalfceret flertal før og efter Lssabontraktaten Indtl 1. nov Lssabontraktatens dobbelte flertal 255 af alt 345 stemmer (hvert land har et bestemt antal stemmer) et flertal af medlemslande evt. hvs et land ønsker at tælle efter 62% af EU s samlede befolknng 55 % af medlemslandene 65 % af EU s samlede befolknng Blokerende mndretal skal omfatte mnmum fre lande, der repræsenterer mere end 35 % af EUlandenes befolknng. Det betyder, at tre store lande som f.eks. Frankrg, Tyskland og Storbrtannen kke alene kan blokere for et forslag, selv om de tre lande repræsenterer mere end 35 % af EU s befolknng.

32 30 LISSABONTRAKTATEN Spørgsmålet om, hvor meget et lands stemme skal vægtes ved afstemnnger Rådet, har været et af de vanskelge emner forhandlngerne om Lssabontraktaten. Derfor er der overgangsregler for brug af de nye afstemnngsregler. Den nye måde at beregne kvalfceret flertal på (det dobbelte flertal ) skal derfor først anvendes fra den 1. november Indtl da er det den gamle måde at beregne kvalfceret flertal på, som gælder. Efter at de nye regler skal anvendes, har landene en overgangsperode mulghed for at forlange, at de gamle afstemnngsregler allgevel skal anvendes (ndtl den 31. marts 2017). Ekstra beskyttelse af mndretal Rådet Som en ekstra beskyttelse kan et mndretal Rådet tlkendegve, at de modsætter sg vedtagelsen af et forslag. Herefter skal Rådet gøre st yderste for at fnde en løsnng, som også er tlfredsstllende for mndretallet. Mndretallet skal være på mndst tre lande, som repræsenterer mndst ¾ af den befolknngsandel, som kræves for et blokerende mndretal (35 %). Mekansmen kaldes Ioannnamekansmen. Lssabontraktaten ndfører en ny måde at beregne kvalfceret flertal på.

33 LISSABONTRAKTATEN 31 Nye procedurer for Kommssonens regler Rådet og Europa-Parlamentet kan bemyndge Kommssonen tl at vedtage såkaldte kke-lovgvnngsmæssge retsakter. Det er teknske regler, som skal skre, at EU-reglerne gennemføres på en ensartet måde medlemslandene. De kaldes derfor også for gennemførelsesretsakter. Selv om det kke er det samme, kan det sammenlgnes med, at Folketnget en lov kan bemyndge et mnsterum tl at udstede regler form af bekendtgørelser. De gældende regler for, hvordan gennemførelsesretsakter vedtages (også kaldet komtolog), fortsætter. Lssabontraktaten ndfører dog en ny kategor af kke-lovgvnngsmæssge retsakter, de såkaldte delegerede retsakter. Her kan Rådet og Europa-Parlamentet bemyndge Kommssonen tl at vedtage delegerede retsakter, der udbygger eller ændrer forordnnger og drektver, når det drejer sg om kke-væsentlge elementer. Dette er en ny procedure, ford der kke som Komtologproceduren er tlknyttet komteer med natonale embedsmænd, der kontrollerer Kommssonens udøvelse af sne beføjelser. Tl gengæld kan Europa-Parlamentet og Rådet tlbagekalde Kommssonens ret tl at udstede dsse delegerede retsakter, hvs de fnder det nødvendgt. Det er afgrænset de lovgvnngsmæssge retsakter, hvad Kommssonen kan vedtage.

34 32 LISSABONTRAKTATEN EU s budget 2009 EU s budget EU s budget er 2009 på ca. 133,8 ma. euro eller ca. 1,03 procent af EU s samlede bruttonatonalndkomst (BNI). Det er medlemslandene, der fnanserer hovedparten af EU s budget. Lssabontraktaten forenkler proceduren for vedtagelsen af EU s årlge budget. Tdlgere fandtes to forskellge procedurer alt efter, om der var tale om oblgatorske udgfter, hvor Rådet havde det sdste ord, eller kkeoblgatorske udgfter, hvor Europa- Parlamentet havde det sdste ord. Fremover vl der kun være én budgetprocedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er lgestllede. Bæredygtg udvklng (regonalstøtte) 45,0% Beskyttelse og forvaltnng af naturressourcer (prmært landbrugspoltk) 41,9% Admnstraton 5,8% EU som global partner 6,0% EU-borgerskab, frhed, skkerhed og retfærdghed 1,1% Kompensatoner 0,2% Oblgatorske og kkeoblgatorske udgfter Tdlgere skelnede man mellem oblgatorske og kkeoblgatorske udgfter EU s budget. Oblgatorske (eller lovbundne) udgfter var udgfter, som fulgte af traktaten (prmært landbrugspoltkken, der bestemmer prser m.m. gennem lovgvnng), mens kkeoblgatorske udgfter var bevllnger, det prncppet var mulgt at sløjfe. Desuden skrves det nu nd traktaten, at EU skal aftale udgftslofter for EU s budget mndst fem år ad gangen de såkaldte flerårge fnanselle rammer, og at dsse udgftslofter skal vedtages med enstemmghed Rådet samt godkendes med flertal af Europa-Parlamentet. Denne prakss med at aftale udgftslofter for flere år ad gangen har ekssteret EU sden 1987 og blev ndført for at skre budgetdscpln og gve de to budgetmyndgheder Rådet og Europa-Parlamentet ro tl at fordele EU s årlge mdler nden for en forudbestemt overordnet ramme.

35 LISSABONTRAKTATEN 33 Retspoltk, udlændngepoltk og poltsamarbejde Samarbejdet om det, der EU kaldes retlge og ndre anlggender, det vl sge samarbejdet omkrng rets- og udlændngepoltkken samt poltsamarbejdet, er et af de områder, der gennemgår den største forandrng med Lssabontraktaten. Fra at være delt op et overstatslgt samarbejde om grænsekontrol, asyl og ndvandrng samt et mellemstatslgt samarbejde om polt- og strafferet blver næsten hele samarbejdet nu overstatslgt. Det betyder, at regler vedrørende strafferet og poltsamarbejde overgår fra at forplgte medlemslandene tl at kunne gælde drekte for borgere og vrksomheder medlemslandene. Denne ændrng af området får betydnng for Danmarks retlge forbehold (se s. 52) Det betyder også, at Europa-Parlamentet blver medlovgver sammen med Rådet, at nogle beslutnnger tages med flertal Rådet stedet for enstemmghed, og at området fem år efter den endelge godkendelse af Lssabontraktaten kommer under Domstolens kontrol, hvlket dele af det kke er dag. Kort sagt overgår samarbejdet om retlge og ndre anlggender for en betydelg dels vedkommende tl den almndelge lovgvnngsprocedure (se s. 26). Hvad omfatter EU s samarbejde om retlge og ndre anlggender? Formålet med EU s samarbejde om retlge og ndre anlggender er at skabe et område med frhed, skkerhed og retfærdghed. Mere konkret omfatter samarbejdet følgende tre mål: 1) At skabe fr bevægelghed et område uden ndre grænsekontrol og med vsse fælles regler for asyl, ndvandrng og ydre grænsekontrol. 2) At opnå et område med høj skkerhed gennem forebyggelse og bekæmpelse af krmnaltet f.eks. ved operatvt samarbejde mellem medlemslandenes polt og retssystemer. 3) At skabe et område med let adgang tl domstolene, fortrnsvs gennem prncppet om gensdg anerkendelse, altså at natonale domstole og myndgheder anerkender hnandens afgørelser cvlretlge sager.

36 34 LISSABONTRAKTATEN Hvad er domstolskontrol? Domstolen skal sørge for, at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes på samme måde hele EU. Der vl dog fortsat være undtagelser fra den almndelge lovgvnngsprocedure. F.eks. kan regler om famleret og lovlg ndvandrng fortsat kun vedtages med enstemmghed Rådet og efter hørng af Europa-Parlamentet. Og så gælder der helt særlge regler for samarbejdet om polt- og strafferet (se nedenfor). Polt- og strafferet Grunden tl, at stats- og regerngscheferne har ønsket at ændre beslutnngsprocedurerne på samarbejdet om polt- og strafferet, er, at man gerne vl styrke EU s evne tl bl.a. at bekæmpe særlg grov grænseoverskrdende krmnaltet og terrorsme. Hdtl har det været vanskelgt at tage beslutnnger om tættere polt- og strafferetlgt samarbejde, ford det kræver enstemmghed Rådet. Samarbejdet om polt- og strafferet vl fortsat være specelt. F.eks. vl der være en nødbremse på området, som et medlemsland kan benytte (se s. 35), hvs landet mener, et forslag strder mod grundlæggende aspekter af dets lands strafferetlge system. Tl gengæld tllades et forstærket (tættere) samarbejde på området for de lande, der måtte ønske det. Dsse mekansmer tlsammen blev af Lssabontraktatens forhandlere døbt bremseacceleratoren, ford de både tlgodeser de lande, der ønsker mere samarbejde nden for området, og de, der kke gør. Hvad er særlg grov grænseoverskrdende krmnaltet EU? Særlg grov grænseoverskrdende krmnaltet er øjeblkket defneret som terrorsme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvnder og børn, ulovlg narkotkahandel, ulovlg våbenhandel, hvdvasknng af penge, forfalsknng af betalngsmdler, t-krmnaltet og organseret krmnaltet. Rådet kan med enstemmghed beslutte at udvde denne lste. I Lssabontraktaten er det desuden gjort klarere, hvornår og hvordan EU kan lave mnmumsregler for, hvad en strafbar handlng er, og hvordan den skal straffes.

37 LISSABONTRAKTATEN 35 Hvad er bremseacceleratoren? Trækker et land nødbremsen, sættes behandlngen af et lovforslag Rådet og Europa-Parlamentet stå fre måneder, mens Det Europæske Råd beslutter enten at bede om et nyt forslag eller atsende forslaget tlbage tl Rådet. Tl gengæld blver det mulgt for en gruppe på mndst n medlemslande at ndføre forstærket samarbejde, hvs Det Europæske Råd kke har handlet nden for de fre måneder, eller hvs forslaget kke er vedtaget nden for 12 måneder efter forelæggelsen af et nyt forslag. Intatvretten Hdtl har retten tl at fremsætte lovforslag (ntatvretten) nden for samarbejdet om polt- og strafferet været delt mellem Kommssonen og medlemslandene. Sådan vl det fortsat være, men med følgende justerng: I dag kan ét medlemsland (alene) fremsætte et forslag tl lovgvnng. Med Lssabontraktaten vl det kræve mndst en fjerdedel af medlemslandene, før et lovforslag kan fremsættes. Der skal altså fremover være tlslutnng tl, at mere end ét medlemsland kræver handlng fra EU på området. Domstolens rolle Domstolen får med Lssabontraktaten kompetence nden for området. Det vl sge, at de særregler, der for eksempel begrænsede natonale domstoles mulghed for at forelægge Domstolen spørgsmål om fortolknng af EU-regler, fjernes. Domstolen kan dog kke afgøre, hvordan medlemslandene skal opretholde lov og orden og beskytte egne borgere. Europæsk anklagemyndghed Lssabontraktaten gør det mulgt at oprette en europæsk anklagemyndghed. Det kan kun ske med en enstemmg beslutnng Rådet og efter godkendelse af Europa-Parlamentet. I udgangspunktet vl sådan en europæsk anklagemyndghed skulle retsforfølge lovovertrædelser, der skader EU s fnanselle nteresser. Det vl sge svndel med euroen og EU s mdler. Hvs sådan en anklagemyndghed blver oprettet, vl den kunne optræde som offentlg anklager ved de natonale domstole sager om svndel med EU s mdler. Det Europæske Råd kan med enstemmghed vedtage at udvde anklagemyndghedens beføjelser tl også at omfatte særlg grov grænseoverskrdende krmnaltet.

38 36 LISSABONTRAKTATEN Med Lssabontraktaten får EU en fast formand for Rådet for udenrgsanlggender, der samtdg er næstformand Kommssonen. EU og omverdenen For EU s stats- og regerngschefer har et af målene med Lssabontraktaten været at styrke EU s rolle på den nternatonale scene og på den måde gve EU-landene en bedre mulghed for at påvrke global poltk på områder som f.eks. klma- og skkerhedspoltk. Det skal ske gennem en bedre samordnng af de aktvteter, EU har verden, men også ved at styrke koordnatonen mellem medlemslandene. Tdlgere var EU s nternatonale aktvteter lettere adsklt mellem det, som Rådet prmært tog sg af, det vl sge den fælles udenrgs- og skkerhedspoltk, og det som Kommssonen prmært tog sg af, det vl sge nternatonal handel, udvklngspoltk og humantær bstand samt det økonomske samarbejde med lande uden for EU. Samordnngen skal blandt andet ske ved at Rådets udenrgsrepræsentant får medansvar både for Rådets og Kommssonens aktvteter. Hvad er Tjenesten for EU s optræden udadtl? Med Lssabontraktaten har EU fået en højtstående repræsentant (udenrgsrepræsentanten), der skal koordnere og samordne EU s udenrgspoltk. Tl at hjælpe sg får udenrgsrepræsentanten en fælles udenrgstjeneste kaldet Tjenesten for EU s optræden udadtl. Den vl bestå af dplomater fra både medlemslandene og EU s nsttutoner, der vl arbejde sammen EU-repræsentatoner rundt omkrng verden og ved forskellge nternatonale organsatoner som f.eks. FN. Den fælles udenrgs- og skkerhedspoltk Udenrgs- og skkerhedspoltk er tradtonelt et område, der er stærkt forbundet med medlemslandenes suveræntet. Den fælles skkerheds- og udenrgspoltk beholder st særpræg, ved at det alene er medlemslandenes regernger, der Rådet og Det Europæske Råd tager beslutnnger om EU s fælles udenrgs- og skkerhedspoltk. I Lssabontraktaten står derfor også udtrykkelgt, at der kke

39 LISSABONTRAKTATEN 37 kan vedtages lovgvnngsmæssge retsakter, og at Domstolen kke har nogen kompetence på området. Desuden vl de fleste beslutnnger skulle tages med enstemmghed som tdlgere. Dog er der Lssabontraktaten blødt op for prncppet om enstemmghed, ford Det Europæske Råd med enstemmghed kan beslutte at overgå tl at træffe beslutnnger med kvalfceret flertal på de dele af den fælles udenrgs- og skkerhedspoltk, der kke er nævnt specfkt traktaten. For eksempel kan skkerheds- og forsvarspoltkken kke overgå tl kvalfceret flertal. Det er også nyt, at Rådet vl kunne anvende kvalfceret flertal på forslag fra Udenrgsrepræsentanten. EU blver én jurdsk person Med Lssabontraktaten blver EU og EF omdannet tl én jurdsk person. Det betyder, at EU fremtden kan ndgå bndende aftaler med tredjelande og nternatonale organsatoner som en enhed, selv om ndholdet af aftalerne berører kompetencer nden for både Unonen (den fælles udenrgs- og skkerhedspoltk) og Fællesskabet (såsom handels-, udvklngs- og mljøpoltk). Alt alt gør procedurerne for den fælles udenrgsog skkerhedspoltk, at EU fortsat kke kan pålægge et medlemsland en bestemt udenrgspoltk. Samtdg kan et enkelt medlemsland kke forhndre, at andre medlemslande nden for EU s rammer går sammen og fører en bestemt udenrgspoltk.

40 38 LISSABONTRAKTATEN Skkerheds- og forsvarspoltkken Samarbejdet om den fælles skkerheds- og forsvarspoltk EU handler om cvl og mltær krsestyrng. Det vl sge, at EU kan samarbejde mltært om f.eks. fredsskabende og fredsbevarende opgaver, de såkaldte Petersbergopgaver. Dermod vl etablerng af et egentlgt fælles forsvar EU som dag kræve enstemmg vedtagelse af Det Europæske Råd og derefter endelg godkendelse alle medlemslande. EU har hdtl gennemført mltære operatoner bl.a. Bosnen-Herzegovna, FYROM (Den Tdlgere Jugoslavske Republk Makedonen) og Congo. Det danske forsvarsforbehold gør, at Danmark kke kan deltage beslutnnger og tltag på forsvarsområdet (se s. 53). Fælles udenrgsog skkerhedspoltk Fælles skkerhedsog forsvarspoltk Fælles udenrgs- og skkerhedspoltk