Udbredt skepsis over for det danske demokrati

Transkript

1 POLITIK Udbredt skepss over for det danske demokrat Selvom hovedparten af befolknngen slutter op om demokratet, sætter 40 pct. spørgsmålstegn ved folkestyrets evner tl at håndtere vrkelge problemer - Næsten en tredjedel af danskerne fnder det fornuftgt at gve en stærk mand magten en økonomsk krse - Demokrat-krtkken er størst blandt kolonhavefolket, hvor Socaldemokratet stod stærkt, men hvor Dansk Folkepart nu vnder frem Det danske demokrat har længe båret på en skjult tlldskrse. Bag danskernes almndelghed stærke opslutnng bag folkestyret og dets nsttutoner, har der nemlg på tærsklen tl det nye århundrede udvklet sg en betydelg demokratsk mstlld og skepss hos et meget stort mndretal af borgerne. Selvom flertallet af danskerne tlsyneladende er urokkelge deres tlld tl demokratet, er mere end 40 pct. skeptske over for folkestyrets evne tl at klare de største udfordrnger. Og op mod en tredjedel af vælgerne ønsker, at en stærk mand får magten en økonomsk krse. Det vser nye data, som analysensttuttet ACNelsen AIM har hentet tl Ugebrevet Mandag Morgen fra sn såkaldte Mnerva-model. Se også fgur 1 samt tekstboksen om modellen. Undersøgelsens resultater er bemærkelsesværdge. Ikke bare ford de tyder på, at det danske folkestyre står over for en særdeles alvorlg udfordrng. Men også ford de sktserer et bllede af et demokrat, der flere henseender kan være på vej tl at brække over på mdten. Meget tyder således på, at der er ved at opstå en regulær tlldskløft mellem poltkere og en stor del af vælgere. Samtdg er der tegn på, at vælgerbefolknngen dsse år splttes to næsten lge store grupper:! På den ene sde en veluddannet og velstllet elte, der store og hele er tlfreds med både demokrat, poltkere og EU, og som kke frygter det multetnske samfund.! Og på den anden sde den mndre prvlegerede del af befolknngen, som tlsyneladende føler sg poltsk og økonomsk forfordelt - og som derfor er langt mere skeptske over for demokratet og det gamle partsystem. Resultaterne fra Mnerva-modellen antyder samtdg, at tlldskrsen langt fra er et flygtgt fænomen skabt af f.eks. den aktuelle ndvandrerdebat. Den demokratske skepss synes tværtmod at have været under opsejlng gennem det meste af 90 erne, men den har været svær at aflæse eller fortolke på baggrund af de almndelge menngsmålnger. Gennem Mnerva-kortlægnngen af danskernes tlld tl demokratet er det mdlertd tlsyneladende mulgt at afdække ellers skjulte holdnnger blandt de vsse tlfælde helt op tl 25 pct. af vælgerne, der sger ved kke opnonsmålngerne. Og den demokratske skepss har følge Mnerva-modellen lgget på ca. 40 pct. sden Størst skepss fndes Socaldemokratets klassske vælgerkorps eller netop den del af befolknngen, hvor Dansk Folkepart nu er på hastg fremmarch.. Det er den del af befolknngen, der flere sammenhænge har fået betegnelsen kolonhavefolket. I denne gruppe - bestående af relatvt lavt uddannede og meget tradtonelt ndstllede og forandrngsskeptske danskere - har et større antal vælgere de senere år været på vandrng. I lange peroder har de meldt pas menngsmålnger for så betydelgt omfang at lade sg moblsere ved valgene. En stor del er frustraton over udlændnge- og retspoltk gået tl partet Venstre. Men på det seneste synes dsse urolge vælgere særlg høj grad at samle sg om Dansk Folkepart. Og det er altså blandt denne gruppe, at den drekte skepss over for folkestyret og demokratet er størst. Det nye højre Tradtonelt vl man søge efter antdemokratske strømnnger blandt de forandrngsangste på højrefløjen, hvor en materalstsk frem for en dealstsk lvsholdnng råder. Og det var da også her, det gamle Fremskrdtsparts vælgerbase var at fnde. Men den aktuelle Mnerva-undersøgelse har de demokrat-skeptske holdnnger tyngdepunktet den del af befolknngen, som Socaldemokratet tradtonelt har haft som en meget væsentlg vælgerbase. Denne befolknngsgruppe omfatter Mnerva-modellen hen ved en femtedel af befolknngen, nemlg den andel der både er skeptsk ved forandrng, Nr januar

2 Fgur 1: Fguren vser svarene på seren af spørgsmål vedrørende demokrat-opfattelse og tlld tl poltkere. I fguren præsenteres svarene procentvs for hele befolknngen. Af fguren ses, at skepsssen over for demokrat og poltkere på flere felter er mndsket noget fra 1997 tl Men nveauet er fortsat højt. rodfæstet tradtonelle værder og som har begrænset uddannelse. Skepsssen over for demokratet er klart Danskernes tltro tl DKs demokrat, pct. Hvor stor tlld har De tl danske poltkere De mange parter Folketnget gør det vanskelgt at regere landet Folkestyret kommer tl kort, når landet er vrkelge problemer Der er fornuftgt, hvs en stærk mand får magten en økonomsk krse Græsrodsaktvteter er en trussel mod dansk forlkestyre Det er nødvendgt med få personer, som vrkelgheden bestemmer Flere poltske spørgsmål bør afgøres ved forkeafstemnng Poltske spørgsmål bør alene afgøres af de valgte poltkere De fleste af poltkerne er dygtge mennesker, som ved hvad de gør Befolknngens tlld tl de folkevalgte er alvorlgt rokket Stemmer på part der fremmer egen klasse/stand* På cent. pol. områder ngen forskel på soc.dem. og borgerlge regernger* Poltkerne ofrer stgende grad vælgernes nteresser* Tanken bag demokrat er, at poltkere tager nødv. 62,6 beslutnnger mod egne* Note*: Ingen tal for Klde: ACNelsen AIM. Stor tlld 37,9 27,7 Llle tlld ,2 34,4 27,8 28,7 61,3 45,5 55,1 33,3 38,4 48,9 56,3 47,0 43,9 58,7 49,9 50,8 55,0 Ved kke/ ubesvaret 70,7 70,3 71,9 78,7 største blandt de ældre borgere denne gruppe. Se fgur 2. Professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Unverstet, fnder det også bemærkelsesværdgt, at det er denne gruppe, man dag fnder den stærkeste skepss over for demokratet. Han peger dog samtdg på nogle væsentlge forbehold over for undersøgelsens umddelbare resultater. Tlslutnngen tl en stærk mand er faktsk faldet set over et længere tdsforløb. For 30 år sden var det næsten halvdelen af vælgerne, der mente, der kunne være behov for en stærk mand. Goul Andersen peger vdere på, at der kan være forskel på, hvordan udtrykket en stærk mand opfattes forskellge socale grupper. Blandt ntellektuelle vl man måske straks tænke på totaltære stater, fascsme etc., mens arbejdere måske højere grad vl tænke pragmatsk på en handlngens mand. Allgevel tvvler Goul Andersen kke på, at der er realteter frustratonen og opbruddet blandt de socaldemokratske kernevælgere: Det nye højre har vst sg at have fået overordentlgt godt fat arbejderne, kke blot Danmark, men også andre lande. Man kan måske sge, at dsse værder kke har været nye. Det nye er, at massv ndvandrng - og tl dels andre problemer så som lov- og ordensproblemer - gver forstærket grobund for og betydnng tl sådanne værder. Dsse tendenser arbejdernes holdnngsmønstre har tdlgere været uden større betydnng, ford arbejderne stemte på arbejderparter, der altd sn prakss har bekæmpet racsme og autortære tendenser. Men med opbruddet arbejderkulturen begynder arbejderne stgende grad at handle selvstændgt forhold tl egne holdnnger. De har mange grunde tl at stemme mod arbejderparterne, sger Goul Andersen. Den tlbøjelghed kan samtdg forstærkes, hvs der kke længere er så mange grunde tl at stemme for arbejderparterne - f.eks. hvs det opleves, at dsse parter for rnge grad varetager arbejdernes velfærdsnteresser. Det er nok også et element den danske stuaton. Og hertl kommer så endelg EU, der gennemgående har været frakoblet partvalget hdtl, tlføjer Goul Andersen. Tlldskløft skabt gennem klassekamp uden parter Men at vælgerne også helt generelt føler, at der er udvklet en tlldskløft mellem befolknng og poltkere, melder Mnerva-undersøgelsen meget drekte om: En meget stor del af befolknngen, hen ved 70 pct., tlslutter sg påstanden: Befolknngens tlld tl de folkevalgte er alvorlg rokket. Selvom et flertal af befolknngen altså har tlld tl demokratet og poltkerne, erkender langt de fleste, at der er sket et skred befolk- 2 Nr januar 2000

3 Fgur 2: Holdnngerne tl tre centrale demokrat-spørgsmål fordelt på segmenter og aldersgrupper. Her er det grafsk vst, hvor holdnngerne (eng/ueng) tl tre centrale spørgsmål befnder sg på værdkortet med dets blå, grønne, volette og lyserøde. Sgnaturerne vser, hvor feltet, de forskellge holdnnger har deres maksmale tlslutnng. I den øverste crkel, som vser holdnnger befolknngen som helhed, ses, at tlslutnngen tl de demokratkrtske spørgsmål (de hvde sgnaturer) alle befnder sg det rosa segment, mens afvsnngen af dsse krtske synspunkter alle lgger det blå segment. Blledet nuanceres, når man kgger på aldersgrupperne, men nordvest-sydøst modsætnngen genfndes. Fordelt på segmenterk Folkestyret kommer tl kort: Befolknngens tlld alvorlgt rokket: Alle adspurgte: 50+ år (40,2 pct.) årge: år (20,0 pct.) årge: år (35,9 pct.) 50 årge og derover: Ingen forskel på soc.dem. og borgerlg reg.: nngens tlld. Igen er tlslutnngen tl denne påstand endnu større hos kolonhavefolket. Kolonhavefolket hedder Mnerva-modellen det lyserøde segment og er karak terseret ved på én gang at være tradtonsbundne og forandrngs-skeptske og på samme td dealstske. På to centrale spørgsmål skller det lyserøde segment sg ud og leverer måske en slags forklarng på frustratonen over demokratet denne gruppe:! Mens kun lge akkurat halvdelen af samtlge adspurgte deler det synspunkt, at en stemme på et part afspejler et tlhørsforhold tl en klasse eller en stand, så er dette synspunkt en mere domnerende holdnng blandt kolonhavefolket.! Et pænt flertal af befolknngen fnder det vanskelgt på væsentlge poltske områder at skelne mellem Socaldemokratet og Venstre, men gen er denne vurderng særlg stærkt funderet kolonhavefolket. Tlsammen tegnes et særlgt mønster. Kolonhavefolket, de gamle S-vælgere, føler sg svgtet af poltkerne og specelt Socaldemokratet. De er kommet tl at tvvle på det demokratske system, bl. a. ford Socaldemokratet og Venstre lgner hnanden så meget. Det betyder, at de, når de blver særlg skuffede over Socaldemokratet - som under opgøret om efterlønnen slutnngen af uden store sjælekvaler kan vælge Venstre protest. Men det betyder også, at de føler behov for en helt anden form for poltk, hvs de skal tro på, at deres nteresser blver varetaget. For samtdg er dsse vælgere stadg af den opfattelse, at de har klare fælles økonomske klassenteresser, der skal varetages. En konkluson herpå kunne være, at det for et betydelgt mndretal og et flertal dette befolknngssegment ser ud tl, at der må en stærk mand og et brud på folkestyret tl, før deres nteresser kan varetages ordentlgt - forhold tl den elte, der står bag både Venstre og Socaldemokratet. Klde: ACNelsen AIM. Nr januar

4 Mnervamodellens metode Mnerva-modellen er opbygget på et værdkort, der bygger på omfattende ntervewundersøgelser om danskernes værder. I værdkortet er værderne søgt placeret et skema, hvor den lodrette akse går mellem tradtonalsme og moderntet. Den vandrette akse går mellem pragmatsme/materalsme og dealsme. Akserne ndrammer fre felter, der modellen er tldelt hver sn farve: Det blå segment er karakterseret af selvtlld, velstand, resultatorenterethed, karrere-bevdsthed. Her er det største antal højere funktonærer og studerende og flest mænd og flest unge. Det grønne segment: Procesorenterng, kvaltetsbevdsthed, faglghed. Høj uddannelse. Her er relatvt mange unge og flest funktonærer. Kvnderne er klart overtal. Det lyserøde segment: Nærmljø, famle og tradton spller centrale roller. Men også socalt engagement og omsorg. Her er mange arbejdere og lavere funktonærer og flest kvnder. Det er dette segment der artklen omtales som kolonhavefolket. Det volette: Stabltet, vrkelyst, ant-ntellektualsme. Her er mange håndværkere og selvstændge, dette segment er der flest arbejdere og lavere funktonærer og de fleste er mænd. Dsse fre dealtyper sammenholdes med faktske holdnngsmønstre befolknngen, det undersøgelsen dentfcerer klynger af målte holdnnger, som er karakterstske for de fre felter. Prncppet er, at holdnnger, der ofte optræder samtdg, geografsk placeres nær hnanden. Modellen er udvklet, det de grundlæggende værdspørgsmål er formuleret og justeret med henblk på at skabe en sammenhængende fgur. Ved de store ntervew-undersøgelser, der gennemføres hvert andet år, stlles personer hver ca spørgsmål. Svarene herpå udgør en database, der gør det mulgt at efterprøve forskellge befolknngssegmenters placerng på værdkortet. Hver værd har et tyngdepunkt placeret på kortet. Kortet tegnes ved at placere en række nøgleværder. Derefter kan udvalgte befolknngsgrupper - mænd, socaldemokrater, EU-modstandere, unge under 30 år m.v. - geografsk placeres på kortet. Man kan nemlg matematsk bestemme, hvor på værdkortet den pågældende befolknngsgruppe er overrepræsenteret holdnngsmæssgt forhold tl normalfordelngen. I denne artkel er det de poltske parters vælgere - samt vælgerkorpset opdelt på aldersgrupper - der er placeret modellen. En af de emnekredse, som forskerne bag Mnerva-modellen har brugt tl at etablere modellens grundlæggende værdmønstre, er de adspurgtes basale holdnnger tl demokrat, poltsk tlld etc. Mandag Morgen har deltaget udformnngen af nogle af spørgsmålene tl dette års store Mnerva-undersøgelse, og det er de samlede konklusoner fra undersøgelsens resultater angående demokratske grundholdnnger, som her præsenteres. Nyt ant-eltært oprør Mnerva-modellens særlge opbygnng og egenskaber er angvet tekstboksen. I forbndelse med folketngsvalget 1998 konstaterede modellen flere markante udvklnger. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 34, Socaldemokratet er forhold tl tdlgere på vej opad værdkortet, det vl sge på vej mod mere forandrngsvllge, typsk bedre uddannede og bedre økonomsk stllede vælgere. Det har også fået flere tl at hævde, at Socaldemokratet er ved at blve et mddelklassepart. Tl gengæld er Dansk Folkepart rykket mod øst, hen tl kolonhavefolket. Måske står v her med en markant hstorsk forandrng:! Det anteltære oprør 60 erne, 70 erne og begyndelsen af 80 erne var rettet mod en socaldemokratsk/venstreorenteret elte, der udbyggede velfærdsstaten og ntroducerede nye kontroverselle beskatnngsformer (kldeskat, oms og moms). Oprøret kom med Fremskrdtspartet og Glstrup, der tordnede mod bureaukrat og beskatnng.! Det ant-eltære oprør dag kan vse sg at være rettet mod en elte, hvor socaldemokratske og borgerlge holdnnger flyder ét, hvor det fælles projekt for Venstre og Socaldemokratet er, at velfærdsstaten trmmes, og hvor alle bekender sg tl markedet og tl det nternatonale og multetnske samfund. Elten har udvklet en meget omfattende konsensus om de nødvendge samfundsforandrnger, men opfatter kke selv dette projekt som nteressekamp. 4 Nr januar 2000

5 På sporet af vælgeropbruddet 1999 sendte store vælgergrupper på vandrng. Meget tyder på, at vælgernes holdnnger følger helt andre spor end tdlgere, og at det gamle partmønster og højre-venstre-aksen brydes op under vandrngerne: Vælgerne tager ved ndgangen tl det 21. århundrede pejlng af andre værder end partprogrammernes. Mandag Morgen vl fre artkler efterspore vælgervandrngerne og de nye mønstre vælgernes værder og holdnnger. Det sker bl. a. med brug af ACNelsens Mnerva-model, en såkaldt segment-analyse, som netop kortlægger f. eks. poltske holdnngers forbndelser tl de værder og værdmønstre, der øvrgt kendetegner de moderne vælgere. Dsse værdmønstre er regstreret gennem et meget bredt spektrum af spørgsmål, det Mnerva-modellen systematsk kortlægger, hvordan værder og holdnnger tl en lang række temaer, spændende fra moral tl smple forbrugsvalg, optræder hos borgerne. Ved hjælp af Mnerva vl Ugebrevet forsøge at forklare en række af de brydnnger og skft, som ellers har været svære at få ndkredset gennem f.eks. de almndelge menngsmålnger. Allerede oktober 1999 bragte Mandag Morgen Mnerva-undersøgelsens påvsnng af nye markante mønstre bag tlslutnngen tl de poltske parter ved valget I dag brnger Ugebrevet analysen af vælgernes demokratske holdnnger, deres tlld tl poltkerne m.v. Næste uge følger v op med en kortlægnng af udvklngen den poltske mstlld det - nu forrge århundredes danske poltk et forsøg på at forstå karakteren og dybden af de aktuelle forskydnnger et hstorsk lys. I nr. 3 efterspores opbruddet vælger-holdnngerne Europapoltkken. Og årets fjerde nummer af Ugebrevet vl ndeholde Mnerva-modellens afdæknng af de grundlæggende holdnnger bag velfærdspoltkken. Segment-analyserne er ngen drekte klde tl den endelge sandhed. De er et værktøj, som prmært er udvklet dalog med erhvervslvet for at skabe bedre analyser og ndkredsnng af målgrupper for en bred vfte af materelle og mmaterelle produkter. Ugebrevet vl søge at skabe dalog mellem segmentanalysernes resultater og vælger-analyserne, som de gennemføres af unversteternes etablerede poltloger. De, som står udenfor, ser mdlertd stadg poltk som et spørgsmål om kampe mellem væsensforskellge socale og økonomske nteresser. Men samtdg har denne gruppes store flertal svært ved at se forskel på en socaldemokratsk og en borgerlg regerng på centrale poltske områder, f.eks. den økonomske poltk, beskæftgelsespoltkken og socalpoltkken. En nærlggende tolknng kunne være, at der kke mndst Socaldemokratets klassske vælgerbase er opstået en stor mstlld tl, at partsystemet og sdste ende folkestyre og demokrat er stand tl at varetage denne gruppes konkrete økonomske og kulturelle nteresser. Mens der den økonomske og uddannelsesmæssgt bedst stllede elte - altså elte bred forstand, omfattende halvdelen af befolknngen - er en meget stor tlfredshed med systemet med folkestyret, demokratet, og poltkerne. Kløft mellem elte og den øvrge befolknng Selve dette mønster af holdnnger synes at kunne gve nærng tl konspratonsteorer. Altså: Når elten er tlfreds med demokrat, poltkere, EU og det multetnske samfund, så er det ford elten dergennem varetager sne egne nteresser - modstrd med den økonomsk, men kke mndst uddannelsesmæssgt svagere stllede del af befolknngens nteresser. Demokratet og partsystemet er kke længere et realstsk bllede af nteressekampen samfundet. Parterne er grundlagt på holdnngssæt, deologer og værder, som kendetegnede nteressekampen begyndelsen af det 20. århundrede. De har sden modernseret sg, blandt andet ved at afkoble den stable vælgerkontakt de gamle masseparter tl fordel for den mere flygtge envejskommunkaton fra de moderne medeparter. Samtdg er de præget af en professonalserng af de poltske processer og af den poltske kommunkaton, der gør dele af befolknngen tl uforstående tlskuere tl poltk. Hos tlskuerne blandt kolonhavefolket synes der at eksstere en stærk mstlld tl systemet, som let kommer tl at omfatte både dansk folkestyre, poltkere og EU. At håndtere denne udfordrng kan blve de kommende t års vgtgste poltske opgave. Først Venstres og sden Socaldemokratets hstorske msson har været at spænde bro over samfundets top og bund og samle tlslutnng fra også samfundets mndst prvlegerede. Det er sket ved at skabe tltro tl, at det samfundsmæssge projekt var tl fordel også for dem. Det er denne type af tlld tl system og poltkere, som nu synes skred. Nr januar