GULDMINEN ET GENBRUGSEKSPERIMENT EVALUERING OKTOBER 2016

Transkript

1 GULDMINEN ET GENBRUGSEKSPERIMENT EVALUERING OKTOBER 2016 DIST - Center for Design, Innovation and Sustainable Transition, Department of Development and Planning Faculty of Engineering and Science, Aalborg University - Copenhagen Campus

2 FORMÅL OG DATAGRUNDLAG Denne rapport er udarbejdet som opsamling på og evaluering af det første år med eksperimentet Guldminen. Vi har med rapporten ønsket at afdække to overordnede temaer: 1. Hvilke erfaringer er der i eksperimentet gjort med cirkulær økonomi og hvordan kan det inspirere til udviklingen af Sydhavn Genbrugscenter? 2. Hvordan har de relevante aktører oplevet Guldminens første år og hvilke justeringer kan der evt. laves? Baggrunden for rapporten er en empiriindsamling foretaget i sommeren Vi har gennemført 11 interviews med Guldgravere, 2 interviews med personale fra Amager Ressource Center og 3 interviews med medarbejdere i affalds- og ressourceområdet i Teknik- og Miljøforvaltningen. Ud over disse interviews har vi foretaget hhv. observationer og deltagende observationer til møder i Guldminen. Vi har også skævet til de studierapporter, der i foråret 2016 er blevet udarbejdet af studerende fra RUC og Lunds Universitet. Den 19/ afholdt vi en evalueringsworkshop med Guldgraverne, hvor et udkast til denne rapport blev diskuteret. Guldgravernes kommentarer er efterfølgende blevet indarbejdet i rapporten. Rapporten er udarbejdet af Peter Munthe-Kaas og Luise Inga Raussen Aalborg Universitet 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål og datagrundlag Indholdsforgegnelse Introduktion Hvad er eksperimentet? Tidslinje Erfaringer fra Guldminen Guldgraverne Fysiske rammer Intern organisering Partnerskabet med TMF/ARC Containere og ressourcestrømme Personaleudvikling og kompetencer Reaktioner på Guldminen Sydhavn Genbrugscenter Anbefalinger Anbefalinger Guldminen Anbefalinger Sydhavn Genbrugscenter

4 1. INTRODUKTION Sydhavn Genbrugscenter er en genbrugsstation, som skal anlægges i Bådhavnsgade i Københavns Sydhavn. Centret fremhæves i Ressource- og Affaldsplan 2018 som et af fire flagskibe, dvs. særligt fokuserede indsatsområder, der skal være med til at løfte kommunens målsætning om bedre ressourceudnyttelse. Til forskel fra byens øvrige genbrugsstationer, skal de her afleverede materialer i langt højere grad genbruges direkte, så flere produkter og komponenter fra produkter bliver længere tid i kredsløbet. Det estimeres, at ton affald vil blive afleveret på centret, og målsætningen er, at 10 % heraf skal genbruges direkte. Genbrugscentret skal fremme, at borgere afleverer genstande til genbrug samt at de anvender genbrugsvarer og -byggematerialer i større stil. Desuden skal centret være et laboratorium, hvor borgere, institutioner og virksomheder inviteres til at eksperimentere med de indkomne materialer, skabe ny viden og nye produkter. På den måde håber man at udbrede tanken om affald som en værdifuld ressource samt at understøtte udviklingen af en bredere genbrugsindustri. Et vigtigt element i genbrugscentret er Slusen, som er det system, der skal sikre, at de anvendelige materialer tages fra, før de smides i de traditionelle containere. Det er tanken, at Slusen skal bemandes, så borgerne får hjælp og vejledning til at aflevere deres affald. Det affald, som ikke tages fra i Slusen, føres videre til containerne på den tilstødende, mere traditionelle genbrugsplads. Et andet centralt element er Multihuset, som skal rumme flere forskellige funktioner. Her skal bl.a. være et stort lager til genbrugelige byggematerialer, et grov- og et finværksted, undervisningslokaler til skoleklasser samt måske en genbrugsbutik. Ambitionen er, at Multihuset i løbet af et par år vil være selvfinansieret. Opførelsen af Sydhavn Genbrugscenter skulle være påbegyndt i 2010, men projektet er blevet forsinket pga. især forurening på grunden, naboklager og uoverensstemmelser med totalrådgiver. Projektet er primo oktober 2016 sendt i udbud endnu en gang og forventes pt. at åbne ultimo Konceptdiagram forsydhavn Genbrugscenter. 4

5 Inspiration fra andre genbrugsprojekter I arbejdet med at udvikle det ny genbrugscenter, har man ladet sig inspirere af genbrugsprojekter i såvel Danmark som udlandet. Især fremhæves Kretslopssparken i Göteborg, som siden 2006 har arbejdet med direkte genbrug, og hvorfra ideen om den bemandede sluse kommer. Her videreformidles materialerne gennem hhv. en missionsdrevet genbrugsbutik, et beskæftigelsesprojekt med værksted og cafe samt et byggemarked med blandet salg af byggematerialer, elektronik, VVS, kontormøbler mv. En anden central inspirationskilde er genbrugsprojektet, REUSE, i Århus, som åbnede i Her samles fx møbler, boligindretningsobjekter, køkkenting og legetøj fra byttecentralerne på byens øvrige genbrugsstationer, som borgere gratis kan komme forbi og tage. Udover at være byttecentral, arbejder man på REUSE med undervisning, byggearrangementer, affaldskunst og materialeformidling til studieprojekter eller mindre virksomheder. Der er lagt stor vægt på iscenesættelse, som en vej til at ændre diskursen omkring affald. Udfordringer ved direkte genbrug Selvom der findes talrige gode eksempler på genbrugspladser, der i et eller andet omfang arbejder med direkte genbrug, er det ikke lige til at udbrede og skalere initiativerne op. En af årsagerne er begrænsninger i (dansk) lovgivning. Som det er nu, er det ikke lovligt at tage materialer op, som er smidt i de kommunale affaldscontainere. De er kommunens ejendom, og det er kommunens ansvar at behandle dem - og ret evt. at sælge dem en gros. Lovgivningen er desuden en sikkerhed for, at borgere, der måtte det ønske det, kan komme af med affald, uden at skulle være bekymrede for, det senere dukker op andetsteds. Genbrugsdagsordenen knytter sig til ønsket om en mere cirkulær økonomi. Her er den grundlæggende ide at skabe forretningsmodeller, som sikrer, at produkter og dele heraf indgår i det økonomiske kredsløb længst muligt. Sådan en forretningsmodel giver ikke sig selv, heller ikke selvom materialer i tilfældet med en genbrugsplads gives væk gratis, eller alternativt sælges billigt. Tidlig illustration af Sydhavn Genbrugscenter og multihuset. 5

6 Det skyldes, at de indkomne materialer kræver forarbejdning - som fx rensning eller reparation - før de kan sælges. Denne forarbejdning fordyrer de endelige produkter, som det så måske alligevel ikke betale sig at producere. Et andet aspekt er, at salg af kommunale genbrugsmaterialer kan være konkurrenceforvridende. Fortolkning af miljøbeskyttelse er ligeledes et tema, som udfordrer. Traditionelt er miljøhensynet på genbrugspladserne fokuseret på at reducere forurening ved at efterbehandle og deponere (farligt) affald korrekt. Med direkte genbrug er formålet at mindske forbrug og udnytte ressourcer bedst muligt. De to forskellige perspektiver giver anledning til diskussioner om fx, hvorvidt det er vigtigst at hive imprægneret træ ud af cirkulation, eller at bruge det på ny? Og de understreger, at en ny type genbrugsplads kræver helt nye praksisser, end de eksisterende. brug og så de følgende processer med forarbejdning og videreformidling/salg kører så effektivt, som muligt. Opmagasinering af materialer, herunder større byggematerialer, kræver desuden rigtig meget plads; ofte mere, end der kan imødekommes på en almindelig genbrugsplads. Hvorfor Eksperimentere? Guldminen er kendetegnet ved at være et strategisk designeksperiment, altså et eksperiment, der skal tjene til at forstå, afprøve og udvikle praksisser til den fremtid, som endnu ikke eksisterer; i dette tilfælde Sydhavn Genbrugscenter og en mere udbredt cirkulær økonomi i København. Guldminen er inspireret af tidligere eksperimenterende processer i TMF, særligt projektet fra 2012, der blev etableret i samarbejde med Aalborg Universitet i København. Nedenfor ses den formålsbeskrivelse, der blev udarbejdet for guldminen i foråret I forlængelse heraf, kræver arbejdet med direkte genbrug en fysisk anderledes indrettet genbrugsplads. Den skal udformes, så brugerne så nemt som muligt kan sortere deres affald til forskellig videre Guldminen et genbrugseksperiment i Sydhavn, formål (april 2015) Projektet Guldminen er et eksperiment koblet til TMF s ressource og affaldsplan 2018 og de hertil knyttede mål om understøtte cirkulær økonomi og at øge mængden af affald der bliver genanvendt. Med eksperimentet vil vi undersøge det socio-materielle felt, der kobler sig til nye genbrugspraksisser, både i TMF, i ARC og i omverdenen i øvrigt. Det handler altså i høj grad om relationerne mellem organisationerne, ressourcerne og borgerne. Eksperimentets formål peger derfor også i mange retninger og vi forventer (og håber), at det også vil føre til at der opstår erkendelser undervejs, som vi ikke er i stand til at forestille os på nuværende tidspunkt. Nogle af de ting vi ønsker at undersøge med eksperimentet er: Affaldsmængder: Hvor meget affald det er muligt at aftage til direkte genanvendelse i små produktionsvirksomheder, kulturprojekter og lignende? Herunder også hvilke typer af materialer der genanvendes mest og hvilken form de skal have for at opleves som anvendelige? Personaleudvikling og kompetencer: Hvilke kompetencer det fremtidige personale på genbrugscentret i Sydhavnen skal udvikle ift. at kunne frasortere de materialer, som kan genanvendes? Spørgsmålet er, hvad der kan skabe værdi og hvad der kan genanvendes i forskellige sammenhænge. Denne viden er afgørende for de fremtidige medarbejdere, der skal operere en sluse, hvor genanvendeligt affald skal frasorteres i det fremtidige genbrugscenter. Viden om byens behov: Hvilke behov har virksomheder/organisationer/personer, der arbejder med genanvendelse af affald? Hvad er deres interesser, hvordan arbejder de og hvilke udfordringer ser de i samarbejde med TMF? Det er afgørende, at der i TMF skabes ny viden om, hvem der er interesserede i at aftage de ressourcer, der i fremtiden vil blive sorteret fra i genbrugscentret og hvorfor. Netværk, samarbejder og partnerskaber: Opdyrkelse af nye netværk mellem aktører der arbejder med genbrug på forskellig vis. Inspirere til nye projekter og samarbejder mellem byens aktører og byens aktører og TMF samt undersøge mulighederne for fremtidige partnerskaber med TMF/ARC ift. genanvendelse i København. Ressourcestrømme: Hvor meget forlænges ressourcernes levetid gennem direkte genanvendelse? Hvor meget vender tilbage i systemet og hvor hurtigt? Input til endeligt byggeri: Konkrete idéer og forslag til, hvordan indholdet i det fremtidige genbrugscenter kan konstrueres så det passer til byens behov og skaber mest mulig genanvendelse samtidig med, at der skabes synergier ift. kommunens andre ambitiøse mål. Lokal forankring: Undersøge stedets udfordringer og potentialer samt skabe rum for at synliggøre projektet for den lokale befolkning og skabe ejerskab til det, inden den færdige løsning står klar. 6

7 HVAD ER EKSPERIMENTET? 12 projekter indgik i efteråret 2015 en Guldgraverkontrakt med TMF. Gennem den får projekterne i fællesskab stillet en hal til rådighed på genbrugsstationen på Vasbygade. Samtidig får de tilladelse til at tage materialer op fra containerne på pladsen mellem kl og på hverdage. Guldgraverne forpligter sig til at anvende Guldminen aktivt, at bidrage til at udvikle de fysiske rammer og ikke mindst til at understøtte udviklingen af Sydhavn Genbrugscenter ved at videregive oplevelser og erfaringer med cirkulær økonomi undervejs i processen. De 12 projekter har meget forskellige indgange til at arbejde med cirkulær økonomi og spænder fra det kunstneriske, over det aktivistiske til det entreprenante. Det blev som udgangspunkt set som en styrke at projektet rummede så mange forskellige perspektiver, da formålet netop var at eksperimentere med forskellige muligheder. Projektnavn Antal deltagere* Type Formål Alba Nowik Production 2 Scenografi og formidling Alba Nowik Production arbejder med rummelige fortællinger såsom scenografi, udstillinger og indretningsprojekter. Vi laver derudover workshops og tværkunstneriske laboratorier, hvor design med genbrugsmaterialer er i fokus. Do Redo 2 Formidling Do Redo er et værksted for kreativt genbrug, redesign og undervisning. Formålet med Do Redo er at invitere børn, unge og familier til at eksperimentere med genbrug igennem legfulde designprocesser. Futurechild 1 Urban gardening Grave to Cradle Organisation Materialeomdannelse Materialecentralen Partnerskab mellem 4 organisationer Materialeformidling Papir & Bogværksted 2 Materialeeksperimenter Planteguld 1 Genbrug af planter og potter Plyssky 2 Udcycling og genbrug Projektet vil bidrage til en diskurs omkring et bæredygtigt liv i byen, hvor landlig urbanitet baner vejen for økologi som det selvfølgelige valg og hvor en stilet substans kommer gennem bevidste vaner og genbrug. Projektet arbejder med at gøre affald genbrugeligt med fablabs og makerspaces som målgruppe, både for at genbruge mere og for at skabe en billigere materialestrøm til brugerne. Indtil videre har fokus været på genbrug af plastik. Materialecentralen organiserer indsamling og distribution af genbrugsmaterialer. Målet er at give offentligheden adgang til byggematerialer, brugsgenstande og unikke himstregimser for at styrke direkte genbrug. Projektet arbejder med at transformere gamle bøger, lege med at sy og konstruere hæfter og bøger samt at eksperimentere med at lave papir af forskellige materialer. Projektet bringer gamle kasserede potter og planter til live, og viderebringer dem under kærlig og kyndig pleje til nye glade ejere, laver vertikale ting af genbrugs materialer, mistbænke og meget mere. Plyssky sælger vi upcyclet børnetøj fra 0-6 år. Vi køber tekstilaffald fra Mødrehjælpen, som vi upcycler med tryk, reparationer og applikationer. Vi sælger gennem vores hjemmeside samt i to fysiske butikker i København. Repos 1 Formidling Projektet eksperimenterer med materialernes fortællinger gennem forskellige medier og nyfortolker og udfolder ressourcernes designpotentialer gennem workshops, produktdesign m.v. gerne i tværfaglige processer og samarbejder. Studio Debris 6 Landskabsarkitektur SydhavnsCompagniet Organisation Direkte genbrug og produktion Studio Debris er et kollektiv, der arbejder med byens liv og tilblivelsen af dette som det tænkes, bygges, forstås og fortælles. Kollektivet er startet som et fælleskabet funderet i landskabsarkitektur og urbant design. Gennem projektet ønsker SydhavnsCompagniet at dagsordensætte genbrug og bæredygtighed i Sydhavnen. Vi ønsker at arbejde med genbrug med henblik på videreslag i SydhavnsCompagniets genbrugsbutik og website Useless 1 Kunst UseLess er et kunstprojekt, hvor forskellige typer af affald anvendes i fremstillingen af værker. Målet er at gøre opmærksom på affaldets materialeværdi og dermed gøre det efterspurgt. *Materialecentralen, Sydhavnscompagniet og Grave to Cradle er projekter skabt af organisationer, der har frivillige tilknyttet og det kan derfor ikke siges med sikkerhed, hvor mange der i disse projekter er aktive i Guldminen. 7

8 TIDSLINJE Jan 15 Feb 15 Mar 15 Apr 15 Maj 15 Jun 15 Jul 15 Projektleder ansættes Eksperiment scopes - 2 inspirationsworkshops afholdes - Eksperiment planlægges på Sydhavnstippen Eksperiment redefineres - fokus på hallen på vasbygade Byggetilladelse afvises. Partnerskabsaftale for Guldgravere udarbejdes Aftale med ARC indgås om Vasbygade Aug 15 Sep 15 Okt 15 Nov 15 Dec 15 Jan 16 Feb 16 Mar 16 Udvælgelse af Guldgravere Opbygning af Guldminen - Fysisk opbygning - Intern organisering Ansøgning til RealDania Ansøgningsfrist for Guldgravere Opstartsworkshop Dannelse af foreningen Guldgraverne KBH Apr 16 Maj 16 Jun 16 Jul 16 Aug 16 Projektleder sygemeldes Officiel åbning af Guldminen Evaluering opstartes Sep 16 Okt 16 Evalueringsworkshop med guldgraverne 8

9 2. ERFARINGER FRA GULDMINEN Guldmineeksperimentet har i sit første år bidraget til en større forståelse af affaldsflows på Vasbygade Genbrugsstation samt en masse erfaringer med, hvordan affald kan udtages, rengøres og anvendes i nye produktioner. Yderligere har eksperimentet givet indsigt i samarbejdsrelationen mellem ARC s personale og genbrugsprojekterne, ligesom det har givet anledning til opstarten af et Københavnerbaseret netværk, der fokuserer på cirkulær økonomi og direkte genbrug. I de følgende afsnit beskriver vi erfaringerne i større detalje, ligesom vi diskuterer, hvad vi kan lære af dem ift. udviklingen af Sydhavn Genbrugscenter. GULDGRAVERNE EN BLANDET FLOK Guldgraverprojekterne fortæller stort set samstemmende, at de er gået ind i eksperimentet, fordi de ønsker et opgør med begrebet affald og udbrede bevidstheden om værdien af genbrugsmaterialer. Inden for denne dagsorden har de dog hver især ret forskellige fokusområder, ligesom de adskiller sig ved fx størrelse og organisering. Størstedelen af projekterne består af en eller to personer, mens især Flydende By og SydhavnsCompagniet er kendetegnet ved at have større grupper af frivillige tilknyttet. Omtrent halvdelen af Guldgraverne har egne virksomheder. Enkelte har allerede eksisteret længe, mens andre er direkte stiftet i forbindelse med Guldminen. De øvrige Guldgravere deltager i kraft af deres tilknytning til andre organisationer og projekter; nogle i kommunalt regi, andre i regi af diverse NGO er. Guldgravernes projekter rummer en bred vifte af aktiviteter. Nogle fokuser på direkte genbrug af møbler, porcelæn o. lign., mens andre producerer fx byrumsmøbler, scenografi og tøj. Nogle projekter søger at skabe netværk i byen omkring genbrugskultur eller at innovere ved at tænke i nye måder at bruge affald på. Endnu andre har fokus på formidling af potentialet i affald og genbrug. Det opleves af Guldgraverne som enormt spændende at samles med andre genbrugsinteresserede, som har helt andre tilgange, men også som en stor og svær udfordring. Dog er meldingen, at Guldgraverne - trods forskelligheder - generelt formået at holde en pæn tone overfor hinanden. Der er en utrolig blanding af folk derinde, som er superinteressant. Dette understreges også af de samarbejder og nye projekter, som er opstået på tværs af de oprindelige guldgraverprojekter. HVORDAN BRUGES GULDMINENS FACILITETER? Guldgraverne er i eksperimentets første halvdel flyttet ind i og har indrettet Guldminen med kontorer, værksteder, materialelagre, urban have mv. De enkelte projekter bruger dog - afhængigt af deres respektive aktiviteter - områder og faciliteter ret forskelligt. De fleste henter i en eller anden grad materialer op af containerne. En del af de mindre brugsgenstande - som fx porcelæn - der kan genbruges direkte, tages ud af Minen og sælges som klassisk genbrug eller distribueres gennem byens byttestationer. Andre materialer, herunder træ, metal, plastik og beton, indsamles og bearbejdes typisk på Minen. Det gælder fx for de projekter, som arbejder med byrumsmøbler eller andre former for installationer. Her beskriver flere, hvordan de forarbejder og eksperimenterer med materialer på Guldminen, for så derefter at tage materialerne med ud og bygge på bestemmelsesstedet. En del Guldgravere bruger ofte eller jævnligt Minen som kontorarbejdsplads. Flere fortæller, at de har afholdt workshops i Guldminen, men samlet set har det endnu ikke fyldt så meget. Dog er det et ønske blandt en del af Guldgraverne for fremtiden at afholde flere workshops. Den forskelligartede brug af Guldminen kommer til udtryk, når Guldgraverne taler om Guldminen. De bruger forskellige ord, når de skal beskrive, hvordan de forstår stedet og hvordan de ønsker sig, det ideelt skulle være; fx værkstedsfællesskab, grovværksted, miljø, kultur, tænketank, formidlingssted, distributionssted, netværkssted, maker 9

10 space og iværksætterhub. Denne diversitet i fortolkningen af Guldminens funktion indikerer de udfordringer, Guldgraverne har haft ift. at blive enige om, hvad der skal ske på Guldminen - og hvordan. TILSTEDEVÆRELSE Projekternes forskellighed giver anledning til varierende grader af tilstedeværelse på Guldminen. Enkelte projekter har deres daglige gang på stedet og arbejder fuld tid på Minen, mens andre kigger ind én eller to gange om ugen. En del Guldgravere har en mere løs tilknytning til stedet, og nogle er der stort set aldrig. Når Guldgraverne ikke er på Minen, er det bl.a. fordi de har studium eller andet arbejde ved siden af. Desuden er en stor del af de virksomhedsdrivende forhindret i at være mere på til stede, fordi de er nødt til at bruge tid på andre, mere indkomstgenererende aktiviteter. Dertil kommer, at flere projekter, som nævnt, arbejder med deres produktioner udenfor Guldminen. Stort set alle Guldgravere fortæller, at de gerne ville være i Guldminen meget mere - og at der generelt er for lidt liv og aktivitet på stedet ift. at indfri det fulde potentiale. Vi har de her megafede faciliteter, men de bliver ikke udnyttet og de vokser ikke, som de kunne; de udvikler sig ikke, som de kunne, fordi der ikke er folk til at gøre det. Flere fortæller, at det kunne have været rart med en forventningsafstemning i eksperimentets opstart, for at klargøre i hvilket omfang, de enkelte personer kunne afsætte til at arbejde i Minen. De første måneder var der stort set ingen på Guldminen og flere udtrykker skuffelse over aktivitetsniveauet på Minen. Dog er der en generel opfattelse af, at det bliver gradvist bedre. HVAD LAVER DE ANDRE? Den varierende tilstedeværelse blandt projekterne betyder, at overlappet imellem dem er begrænset. Mange giver derfor også udtryk, at de har dårlig føling med, hvad det egentlig er, de andre laver. Som det er nu, samarbejder flere projekter med hinanden, men Guldgraverne vurderer, at man kunne samarbejde, dele erfaringer og hjælpe hinanden meget mere, end det er tilfældet nu. Kunne det være, man stod med nogle af de samme udfordringer? Kunne man bruge hinandens restprodukter? Måske de andre Guldgravere havde den kontakt, man stod og manglede? Enkelte peger desuden på, at den manglende vidensudveksling bidrager til intern konkurrence. Opstartsworkshop i Guldminen 10

11 IDEALISTER OG KAPITALISTER I relation til den varierende tilstedeværelse i Guldgravergruppen, fremhæves desuden et skisma mellem idealistiske, fællesskabsorienterede projekter og mere entreprenante, individualistisk orienterede projekter. Forskellen mellem de to beskrives ved, at de idealistiske projekter har mere tid at lægge ift. fælles opgaver og grundlæggende diskussioner, mens entreprenante projekter er mindre til stede og er mere fokuserede på, at faciliteterne skal fungere her-og-nu. Nogle er meget idealistiske og så kan det også føles lidt flovt at sidde og være sådan en kapitalist, der bare skal kradse penge ind hele tiden. [...] Og så er det sådan: I andre vil gerne redde verden, jeg vil bare gerne tjene 1000 kr. Den splittelse sætter aftryk på Guldgravernes fællesskab, og på aktiviteterne i Minen. De små virksomheder har svært ved at få tid til at engagere sig i andet, end deres egne forretning, hvorfor opbygningen af det store fællesskab, udveksling af ideer, eksperimenter med materialer og samarbejder udebliver. Resultatet bliver, at der ikke opbygges det miljø, som mange ønsker sig, og at produktionerne bliver med udgangspunkt i de materialer, der umiddelbart er lettest tilgængelige...nu laver jeg nogle produkter, som jeg kan sælge, som ser fine ud, af klassiske materialer.. I stedet for at gå med fx: Hvad faen laver vi med.. gamle plastikposer eller cigaretskodder eller et eller andet? FLYDENDE BY ER FLYDENDE Blandt Guldgraverne fremhæves Flydende By som det projekt, der stikker mest ud. Det begrundes bl.a. med, at Flydende By allerede har en etableret og stærk kultur og derfor opleves som et projekt i projektet. Dertil kommer, at projektet har sin egen separate og noget lukkede bygning, og at frivilliggruppen er stor og under konstant forandring. Flere Guldgravere har desuden oplevelsen af, at mange Flydende By-frivillige ikke får sagt ordentligt hej og hovedsageligt kommer i Guldminen for at benytte sig af stedets toilet- og badfaciliteter. Det giver en mærkelig stemning, tærer på sammenhængskraften og virker demotiverende på flere. Jeg synes også lidt, det kunne være et problem, at Flydende By er så flydende. Den fremstilling er Flydende By ikke uforstående overfor, men mener samtidig, at de mange frivillige kan betragtes som en styrke, der kommer med inspiration fra mange forskellige lande, er til stede på daglig basis og tager fra ift. de fælles opgaver og arbejdsdage. Det skal tilføjes, at mange Guldgravere samtidig er meget imponerede over og glade for Flydende By; Det er utroligt, hvad Flydende By de laver. De er superinnovative og meget engagerede. De kan løfte hvad som helst! Et tidligt indretningsforslag til Guldminen 11

12 DET ER TOTALT ROBINSON Mange Guldgravere giver udtryk for, at eksperimentet - pga. forskellige fysiske og organisatoriske udfordringer - ikke altid har udspillet sig, som de havde forestillet sig og håbet på. Desuden er det på forskellig vis forbundet med usikkerhed, som gør det svært at orientere sig. Spørgsmål om, hvor lang tid Guldminen vil eksistere, hvad der sker ift. Sydhavn Genbrugscenter og hvad formået med det hele egentlig er, forbliver ubesvarede, og efterlader en fornemmelse af at famle i blinde. Flere Guldgravere nævner, at de er begyndt at se sig om efter nye steder, så de er forberedte, hvis eksperimentet ikke bliver forlænget...det bliver totalt Robinson. Det giver en masse usikkerhed, og så hæmmer man folk i at engagere sig fuldt ud. De to år, som eksperimentet strækker sig over, opleves generelt som relativt kort tid at etablere sig i. Særligt da en stor del af det første år er gået med etablering af de fælles rammer og en fælles kultur på stedet. DET ER SKIDESJOVT AT VÆRE MED! Selvom der er udfordringer forbundet ved at deltage i eksperimentet, mener langt de fleste Guldgravere fortsat, at Guldminen er et fedt projekt, som de er rigtig glade for at være en del af. Det begrundes med, at det giver mulighed for at arbejde fokuseret med ressource- og bæredygtighedsdagsordenen, og at arbejde med den sammen med andre, der brænder for det samme. Gennem Guldmineeksperimentet er der mulighed for sparring, samarbejde og netværksskabelse. Jeg synes stadig, det er skidesjovt at være med. Og også, at vi er så forskellige - man bliver jo vildt inspireret af at være sammen med andre kreative mennesker. I den mere praktiske ende er adgangen til materialer, lokaler og værktøjer, som tilsammen er svært at finde tilsvarende andre steder. Og desuden ville det være dyrt; ét projekt estimerer, at udgifterne samlet ville ligge på op imod kr. pr. måned. Det har givet flere af virksomhederne en solid mulighed for at starte op, som de ellers ikke ville have haft. Flere Guldgravere giver udtryk for, at de gennem kombinationen direkte adgang til materialer og interaktion med ligesindede har udviklet nye ideer, metoder og produkter. Det hænger også sammen med projektets opsætning som eksperiment, som der overvejende er god stemning omkring. Det giver Guldgraverne en frihed til at prøve ideer af, udvikle færdigheder og finde sig til rette som virksomhed eller forening, ligesom de på den måde selv være med til at præge projektet. Jeg er HELT fan af den måde at gå til et projekt på. Jeg synes, der er SÅ fedt, at det er et eksperiment. > LÆRING Det bør ikke undervurderes, hvor lang tid det tager at etablere et sted som Guldminen, hvor det er meningen at der skal eksperimenteres både med form og indhold. Det tager både tid at etablere velfungerende fysiske rammer, at lære hinanden at kende og finde fælles fodslag. I den forbindelse opleves det som afgørende, at rammer og formål er så klare som muligt. Mange af Guldgraverne har deres gang i mere eller mindre alternative miljøer i København. Der er for tiden et stort og diverst miljø i byen, der fokuserer på genbrug, bæredygtighed, miljø og genanvendelse særligt i ungdomskulturerne omkring universiteterne og de kreative projektkulturer i byen. Det må forventes at en stor del af de mennesker, der kunne være interesserede i at være aktive i Sydhavn Genbrugscenter vil komme fra lignende miljøer. Ønsker man en helt eller delvis anden sammensætning af aktører i det nye center, er det afgørende at skærpe invitation og rammer ift. dette. Det bør anses som en styrke, at projekterne i Guldminen er meget forskelligartede, men det er afgørende at skabe strukturer på stedet, der skaber rum for at projekterne kan mødes fra de forskellige positioner og behov. Ligeledes i Sydhavn Genbrugscenter, hvor det forventes, at mange forskellige brugere skal interagere på stedet. 12

13 Det er kendetegnende for Guldminen, at de færreste projekter anvender stedet som fuldtidsarbejdsplads. De fleste af projektdeltagerne har arbejde eller uddannelse ved siden af, og det kan ikke forventes, at sådanne mindre projekter kan gå aktivt ind i hverken Guldminen eller Sydhavn Genbrugscenter på fuld tid, ved mindre man giver dem både et godt tilbud og en forretningsplan. Uanset synes det vigtigt, at parterne fra starten er afklarede omkring, i hvilken grad de hver især kan engagere sig, fx via fuldtids- og deltidskontrakter. Arbejdet med genbrugsmaterialer opleves som en fordyrende faktor i byggeprojekter og der sås af Guldgraverne tvivl om, hvorvidt det kan blive rentabelt at arbejde i genbrugsmaterialer særligt hvis ambitionen er at redde materialerne og ikke bare tage dét, der har en umiddelbar værdi. Det giver anledning til at overveje, hvilken rolle, Guldgraverne i Sydhavn Genbrugscenter skal have. Skal det være iværksættere med egen produktion, og i givet fald under hvilke betingelser? Eller skal det snarere være nogen, der beskæftiger sig med undervisning, inspiration og formidling? FYSISKE RAMMER FÆLLES LOKALER FUNGERER IKKE OPTIMALT Grundlæggende fungerer Guldminen og dens faciliteter for de respektive projekter, men der er udbredt utilfredshed med flere af de fælles lokaler - og mange ønsker til forbedringer. Blandt dem fremhæves det store fællesrum. Der er stort potentiale i at bruge rummet til større byggeprojekter, til workshops og andre ting, men som det er nu, anvendes det hovedsageligt til opbevaring og gennemgang. Heller ikke værkstedet fungerer godt nok. Det er kaotisk og det kan være svært at bevæge sig rundt og finde plads til at arbejde. Der er et udbredt ønske om, at værkstedet professionaliseres med velfungerende maskinpark, udsugning samt værktøjsvæg eller -skab/e. Blandt de helt konkrete ønsker er indkøb af en CFC-fræser. Desuden mener flere, at det - også af hensyn til sikkerheden - ville være en god ide med en form for læring om brugen af maskinerne, måske en slags certificering af hinanden. Til at opgradere værkstedet er der søgt penge fra både Roskilde Fonden og fra Realdanias pulje, Underværker, men endnu er midlerne ikke blevet sat i effekt. I modsætning til de to store rum, fungerer det mindre kontorlokale, som er bygget op for enden af den store hal, rigtig godt for de Guldgravere, der bruger det. FORDELING AF PLADSER I løbet af den første tid i Guldminen har Guldgraverne fundet sig til rette forskellige steder i og udenfor bygningen. Selve inddelingen og fordelingen af plads i bygningen skete noget tilfældigt; flere fortæller, at der efter et stykke tid indtraf en stemning af nu skal vi bare i gang, hvorefter de enkelte projekter indtog forskellige områder. I den proces var det ikke alle, der fra start fik plads; fx måtte SydhavnsCompagniet efterfølgende gå i dialog med de andre projekter om at få plads i hallen. Der bygges skillevæg i hallen. Nogle projekter giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at have en fast plads, i hvert fald periodevis, fordi det er svært at flytte rundt på lager og igangværende projekter; andre er tilfredse med mere fleksible arbejdspladser. I forlængelse heraf fortæller flere, at der generelt er brug for fleksible faciliteter, da de fleste af projekterne ændrer deres praksisser fra uge til uge. 13

14 ISTALLATIONER Flere Guldgravere er frustrerede over, at basale ting i bygningen ikke var i orden fra start, særligt den korte tid, som eksperimentet strækker sig over taget i betragtning. Der er brugt en del tid på at få bl.a. strøm, lys og varme til at fungere og den tid kunne selvsagt have været brugt på individuelle og fælles projekter i stedet. Vi skal ud og profilere, at her kan vi noget, som ingen andre har gjort før, så nytter det ikke noget, at vi bliver bremset af sådan nogle grundlæggende fundamenter, for overhovedet at kunne udvikle og producere. I vinterperioden var Minen meget kold, og de få Guldgravere, som alligevel brugte stedet som arbejdsplads, fandt på forskellige kreative måder at sørge for lokal opvarmning. Mange påpeger, at varme er alfa og omega for, at Minen kan bruges som arbejdsplads - og at manglen på samme var med til at holde Guldgraverne hjemme i vintermånederne i det første år. DET RODER! En stor del af Guldgraverne savner en højere oprydnings- og rengøringsstandard. Der samles materialer ind, som alligevel ikke skal bruges, og derfor hober sig op; opvask bliver ikke taget; toiletter er beskidte; byggeprojekter efterlades ufærdige - og rod avler rod. Der har været forsøgt med forskellige rengøringsordninger, men indtil nu har det ikke fungeret. Det slidte udtryk på Minen virker både demotiverende for nogle Guldgravere, og det betyder, at flere vægrer sig ved at invitere kunder indenfor. I efteråret 2016 er der dog blevet påbegyndt en oprydningsindsats, som med bl.a. organisering af lagerpladsen omkring Minen og fjernelse af materialer fra indendørsarealerne, lader til at skabe mere ordnede rammer i Guldminen. ISCENESÆTTELSE Iscenesættelse af projektet er et vigtigt tema for flere. Det er ikke til at se, at der foregår noget ud over det sædvanlige på Vasbygade og der er et stort ønske om at synliggøre stedet, som noget spændende og noget adskilt fra genbrugsstationen. Det ligner en bare en rigtig møgkedelig genbrugsstation. [...] Man kan overhovedet ikke se, det er en Guldmine. Dimseværkstedet i Guldminen. 14

15 Argumentet er, at hvis man ønsker at udbrede opfattelsen af affald som en værdifuld ressource, er man også nødt til at ændre den kontekst, hvori affald behandles. Det er ikke blå containere og standardiserede skilte, der skal til; det er kunst og kreativitet og oplevelser. Guldgraverne nævner flere gode eksempler, som allerede findes i Danmark, fx genbrugsstationen, REUSE, i Aarhus og formidlingscentret, Yderzonen, i Næstved. Det skal være en wow-oplevelse, hvor brugerne tydeligt kan se materialernes forvandling. Det samme ønske går igen når man snakker med ARC s personale på Vasbygade. En klarere adskillelse mellem den almindelige genbrugsstation og Guldminen samt mere information om eksperimentet ville gøre det lettere for kunderne at forstå, hvad der foregår - og dermed også gøre det lettere for genbrugsvejlederne at forklare, hvorfor Guldgraverne må få materialer, mens almindelige kunder ikke må. > LÆRING De fysiske rammer i Guldminen fungerer, men kunne sagtens fungere meget bedre. Det handler hovedsageligt om mere strukturerede rammer for de forskellige rum og en bedre kultur omkring indsamling og opbevaring af materialer, så der ikke flyder med materialer, som ikke skal bruges med det samme. En systematisering af anvendelse af stedet, hvor man internt ved, hvem der skal bruge hvad hvornår, ville også understøtte arbejdet. I forhold til Sydhavn Genbrugscenter giver Guldgravernes erfaringer med de fysiske rammer anledning til at tænke over forholdet mellem faste og fleksible arbejdspladser, herunder fx om værkstederne tænkes at være åbne eller til brug for en udvalgt gruppe faste brugere. Og, som i Guldminen, vil systematisering og koordination af forskellige brugeres aktiviteter antageligt hjælpe til bedre udnyttelse af faciliteter og understøtte et godt samarbejdsklima. Iscenesættelse af Guldminen spiller en central rolle for at eksponere og formidle rammerne for eksperimentet. Det samme vil gøre sig gældende i det nye center, hvor det synes vil give mening at arbejde seriøst med iscenesættelse af stedet fra et tidligt stadie. INTERN ORGANISERING BESLUTNINGSSTRUKTURER Guldgravergruppen har i løbet af eksperimentets første tid organiseret sig med Mandagsmøder og Stormøder; førstnævnte til orientering og mindre beslutninger, sidstnævnte til større beslutninger. Guldgraverne er generelt tilfredse med den grundlæggende struktur, men den virker ikke. Beslutningspunkter udskydes, vedtagne beslutninger ændrer sig eller bliver ikke effektueret. Der er ikke enighed om, hvordan beslutninger tages, om det fx er ved konsensus eller flertalsafstemning. Guldgraverne fortæller, at der er blevet snakket en masse, og at de derved har lært hinanden at kende, men der savnes handling. Det har taget lang tid ud af et projekt, som i forvejen har et kort perspektiv. Vi starter forfra hele tiden! Beslutningsprocessen kortslutter bl.a. fordi fremmødet til møderne veksler meget. Groft sagt: Blev en beslutning truffet på ét møde af nogle Guldgravere, omstødes eller udsættes den på det næste, hvor nogle andre er til stede. Og/eller information om nye beslutninger bredes ikke ud til hele Guldgravergruppen, men ligger blot i en mappe online. Yderligere findes der ikke nogen mekanisme til at holde de enkelte Guldgravere oppe på de opgaver, som er blevet besluttet og uddelegeret. En anden årsag er, at der ikke er nogen til at give grønt lys på idéer og projekter, hvorfor meget strander i uvished om, hvorvidt det nu også kan lade sig gøre. I den sammenhæng efterspørges klarere projektledelse. DET FÆLLES BEHOV? En anden udfordring ligger i projekternes forskellighed, ift. forudsætninger, aktiviteter og mål, som kommer til udtryk i forskellige prioriteter og behov. Guldgraverne haft svært ved at finde frem til og handle efter fælles behov, og flere spørger, om man overhovedet tale om fælles behov på tværs af alle projekter? - Og hvis ikke, hvordan prioriterer man så i fællesskab? I løbet af eksperimentet, er det fælles blevet til noget besværligt, og selvom alle Guldgravere giver udtryk for, at de gerne vil fællesskabet, er oplevelsen nu, at der ikke længere er den energi til at opdyrke det, som der var i starten. Der er opstået 15

16 en slags metaltræthed, som betyder, at projekterne vender sig indad og fokuserer på egne aktiviteter. Det store fællesskab viger for mindre fællesskaber mellem projekter, som mere direkte kan spejle sig i hinanden...det bliver lidt svært at se, hvorfor man skal prioritere fællesskabet, når det egentlig ikke er fællesskabet, der driver processen. DER MANGLER STYRING De allerfleste Guldgravere mener, at der mangler daglig styring i Guldminen. Det har været for svært og ineffektivt at drive udviklingen frem selv, og der mangler en gennemgående person, som kan være bindeled mellem projekterne - og mellem projekterne og ARC/TMF. Kathrine er meget vellidt, men hun har haft alt for lidt tid til at engagere sig i eksperimentet. Jeg tror, der er brug for nogen, der bestemmer, hvordan tingene skal være. Nogen, der stiller nogle krav. Omvendt peger flere på, at for stram styring heller ikke er ønskværdig, og ville virke demotiverende i en grad, så nogle Guldgravere helt ville miste interessen. Der efterspørges i stedet en mellemting, en form for moderat styring, i form af hjælp til at finde fælles fodslag og effektivisere beslutningsgange, men i klar øjenhøjde med projekterne. Som én Guldgraver formulerer det: Dårlig ledelse er værre, end ingen ledelse. Spørger man til, hvilke kvalifikationer en sådan styrende person skulle have, eller hvilke funktioner han/hun skulle varetage, er der til gengæld mange forskellige ønsker; herunder vicevært, projektleder, kommunikationsmedarbejder, social mediator, initiativtager til workshops og virksomhedskonsulent. Det understreger, at den bredt sammensatte gruppe har forskellige forestillinger og behov. FLERE GULDGRAVERE? I løbet af eksperimentets første halvdel har der været snak om at åbne Minen op for flere Guldgravere, med formålet at skabe mere liv. Det er der forskellige holdninger til blandt den eksisterende gruppe af projekter. Generelt savnes der aktivitet på Vasbygade og der er mange fraktioner, som de nuværende projekter enten ikke bruger, eller ikke bruger op. På den måde er der materialemæssigt og fysisk plads til nye projekter. Til gengæld ytrer mange bekymring for, om ikke det blot vil skabe endnu større organisatorisk rod, end der i forvejen er, da det nødvendigvis vil medføre nye grundlæggende diskussioner om udvikling og anvendelse af Guldminen. Mange peger desuden på, at det ville være godt at stille krav til evt. nye projekter, ift. fx grad af tilstedeværelse, materialetyper eller materialeomsætning. Yderligere fremsætter flere Guldgravere det forslag, at man kunne gøre status over de nuværende projekter og hvis de enten ikke lever (tilstrækkeligt) op til kontrakten, er flyvefærdige og kan tage videre, eller bare ikke har lyst til at fortsætte i eksperimentet, kan de skiftes ud med nye. > LÆRING Det er tydeligt, at der har været et beslutningsvakuum i Guldminen, hvor det har været vanskeligt for projekterne selv at komme frem til og effektuere løsninger. En tydeligere projektledelse, der viser vejen for Guldminens udvikling, kunne bidrage til at skabe tryghed om, hvad der skal gøres og hvornår og, ikke mindst, skabe grundlag for et fokus på det fælles projekt, der er Guldminen. Det samme vil formentligt gøre sig gældende i Sydhavn Genbrugscenter. Med tiden ville det kunne give mening at introducere nye Guldgravere til Guldminen. En bæredygtig løsning kunne være at få klarlagt strukturen sammen med de eksisterende Guldgravere og derefter langsomt begynde at invitere flere projekter ind. 16

17 PARTNERSKABET MED TMF/ARC PROJEKTLEDELSEN ER UIGENNEMSKUELIG Flere Guldgravere fortæller, at ledelsen af eksperimentet har været svær at forstå. Én Guldgraver sammenligner projektledelsen med et diskotekslokale fuldt af røg - uigennemskuelig. Kort sagt: Det er uklart, hvilke regler, der gælder, og hvem, der bestemmer hvad. Hverken ARC eller TMF har været særlig meget på banen, og al kommunikationen til de to projektpartnere er gået igennem Kathrine. Nogle Guldgravere påpeger misforholdet ved, at store dele af ansvaret for udviklingen af eksperimentet er pålagt projekterne, men at de egentlig ikke har nogen reel magt til at tage og føre større beslutninger ud i livet. Samlet set har oplevelsen blandt Guldgraverne været at bevæge sig i gråzoner og prøve sig frem og gå til grænserne. Det har både forsinket aktiviteter - og ført til hændelser, hvor TMF og ARC er trådt til, fordi regler er blevet overtrådt. Én Guldgraver beskriver mødet med TMF som:..et hegn, vi ikke kan komme over, når vi famler i blinde mod grænser, vi ikke vidste eksisterede. En bestemt grænse, som flere Guldgravere hæfter sig ved, er en situation, hvor Kathrine gik ind og satte en stopper for nogle fællesskabsopbyggende processer, som var i gang i Guldminen. Her havde flere en oplevelse af at være på vej i den rigtige retning, for blot at få at vide, at nu var det på tide at fokusere på egne projekter og produkter. For nogle Guldgravere fortolkes det som endnu et eksempel på modstridende og uklare retningslinjer i eksperimentet; andre fortolker det som en kærkommen anvisning og et tegn på, at TMF faktisk har defineret eksperimentet på forhånd, og der derfor ikke er grund til at bruge mere tid på det. HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET? De overordnede rammer for eksperimentet står generelt uklart for Guldgraverne, og rigtig mange stiller sig det grundlæggende spørgsmål: Hvad vil TMF egentlig med det? Vi er så snotforvirrede herude! Der er så mange mennesker med så mange forskellige ideer om, hvad vi skal. Jeg ved ikke, hvad jeg skal leve op til. I den forbindelse opstilles et skisma mellem, om formålet er iværksætteri og hurtig produktion, eller om det er eksperimenter med affald og indsamling af erfaring og viden. Koblet til dette er diskussionen om, hvorvidt genbrug overhovedet kan betale sig økonomisk, og hvordan TMF forholder sig til det i forbindelse med Guldminen. Både de, der arbejder med byggematerialer, og de, der arbejder med mindre materialer, såsom papir og legetøj, oplever, at der er enormt meget arbejde forbundet med at klargøre materialerne. Hvis formålet for TMF er iværksætteri, bliver der derfor spurgt til, om denne udgiftspost/opgave skal ligge hos den enkelte virksomhed og vanskeliggøre opstarten, eller om der kunne findes en anden, offentligt støttet løsning? Et andet spørgsmål er, om produktionerne kun har værdi, hvis de er rentable, eller om oplysning og inspiration til omverdenen ikke også har en værdi? En af de tidlige workshops i Guldminen. 17

18 Det er for at skabe noget inspiration UD i samfundet. Det HAR en værdi, men det er ikke nødvendigvis fordi, vi kommer til at tjene en masse penge på det. Det i evalueringen smalle fokus på affaldsmængder, som sættes tilbage i cirkulation, vækker generelt undren i Guldgravergruppen. Både fordi det vurderes, at mange andre kriterier er værd at tage med - som fx socialt aftryk, CO2-reduktion, samarbejdskultur samt formidling og netværksskabelse udadtil - men også fordi, mange af projekterne arbejder på andre præmisser - fx med små materialer, kommunikation og workshops. MERE SAMARBEJDE, TAK Der opstår nogle udfordringer ift. roller og opgaver, når TMF, ARC og forskellige organisationer skal samarbejde, da alle har forskellige interesser og målsætninger med det, de foretager sig. Hvor ARC s fokus ligger på korrekt og miljørigtig håndtering af affald, er TMF s fokus mere spredt (information, adfærdsændring, cirkulær økonomi) og de involverede organisationers endnu mere (varierende fra profit til revolutionering af affaldssystemet). Fra Guldgraverne efterspørges et opskaleret samarbejde, hvor det mere tydeligt føles som om, man gør noget sammen med TMF og ARC. Guldgraverne har til tider oplevet de to projektparnere som både fraværende og modvillige; tilbagemelding på forskellige forespørgsler fra Guldminen tager lang tid, organisationen virker rigid og bureaukratisk, og viljen til reelt at eksperimentere meget lille. Vi har jo et samarbejde, ikke? Altså, vi går jo også rundt er stolte af Københavns Kommune, fordi de kan finde på at gøre det her. På ønskelisten er, at TMF havde gjort langt mere reklame for forårsmarkedet, at der blev fortalt om eksperimentet på kommunens sociale medie-profiler, at projekterne blev præsenteret i den kommunale affaldsavis og at der kom mere fokus på at invitere borgere ind på Minen. Nogle Guldgravere savner yderligere, at projekterne blev tænkt mere langsigtet og strategisk ind i andre sammenhænge, og fx blev promoveret på tværs af kommunens forvaltninger, og også gerne til andre kommuner. Kommunen måtte gerne være synligt stolt af Guldgraverne. Ønsket om mere samarbejde vækket genklang hos ARC, der understreger, at det i Sydhavn Genbrugscenter er afgørende at være tættere på de mennesker, der skal tilknyttes, end man hidtil har været på Guldgraverne. Hvis det skal blive en succes, især fremadrettet, så kræver det, at vi får en bedre forståelse for hinandens virke og funktion og mission. > LÆRING Rammerne for eksperimenterne i Guldminen står ikke skarpt nok, og det ville styrke projektet at klargøre de områder, der er usikkerhed omkring. Eksperimentformen kalder naturligvis på fleksibilitet, men udbyttet bliver størst, hvis det står klart, hvad vi ønsker at opnå - og hvilke regler, der gælder. Bl.a. derfor er der fra Guldgravernes side et tydeligt ønske om mere samarbejde og tættere kontakt til TMF/ ARC. Guldminens relation til udviklingen af Sydhavn Genbrugscenter og ambitionerne for cirkulær økonomi i kommunen opleves som uklare, hvilket frustrerer, da mange af Guldgraverne nærer et stort ønske om at bidrage til denne udvikling. I den forbindelse synes det hensigtsmæssigt at specificere og strukturere vidensindsamlingen blandt Guldgraverne. Et større fokus på synliggørelse af Guldminen gennem offentlige kanaler ville kunne styrke projektet og potentielt skabe mere offentlig interesse for cirkulær økonomi i København generelt - og for det nye center specifikt. Erfaringerne fra Guldminen understreger også, at det i Sydhavn Genbrugscenter vil være vigtigt, at regler, rammer og formål står klart for alle tilknyttede aktører. 18

19 CONTAINERE OG RESSOURCESTRØMME HVILKE MATERIALER BRUGES MEST - OG MINDST? Fra september 2015 til juni 2016 har Guldgraverne samlet set taget 41000kg affald ud af containerne på Vasbygade. Udtaget fra containerne afspejler selvsagt de projekter, som er tilknyttet Guldminen, og indtil videre viser erfaringen, at træ, metal og plastik er de mest populære fraktioner. Der indsamles også vinduer og forskellige ting til direkte genbrug, fx møbler, porcelæn, potter, legetøj og små, sjove ting. Dæk og mursten nævnes som de fraktioner, der bruges mindst. Særligt i løbet af sommeren har Guldgraverne oplevet pres på containeren med træ, fordi flere projekter på samme tid havde byggeopgaver med trækonstruktion som omdrejningspunkt. Det har ikke givet dårlig stemning blandt projekterne, som beskriver, at der generelt er en god containerkultur ; man under hinanden de gode fund - og kan snakke med hinanden, hvis man står og mangler noget, som andre har liggende. Ikke alle materialer, som Guldgraverne bruger i deres projekter, kommer fra genbrugspladsen. Fx kommer Plysskys børnetøj hovedsageligt fra Mødrehjælpen, ligesom både Papir- og Bogbinderværkstedet samt Useless får deres materialer ad omveje - herunder fra andre Guldgravere. Også Studio Debris har fået træ og andre større materialer fra deres netværk, fordi der ikke kommer nok ind på Vasbygade. De peger på, at det genanvendte udefrakommende materiale udgør en miljøgenvinst, som ikke medregnes i afregningen af eksperimentet. ØNSKES: UDVIDET ADGANG TIL CONTAINERNE Mange Guldgravere ønsker sig mere tid til at gå i containerne, særligt i weekenden. De ser stor værdi i meget af det materiale, som de private brugere afleverer, og vil derfor gerne kunne samle det ind, før det dækkes af nye lag materialer, og måske ødelægges. Det vurderes, at store mængder materiale går tabt på den måde. Én Guldgraver ærgrer sig desuden over, at genbrugspladsen først åbner kl. 13, da det betyder, mange håndværkere afleverer deres materialer andre steder. Adgang til flere fraktioner er også på ønskelisten for flere Guldgravere; der nævnes elektronik, bøger, muld, jord og haveaffald. Blandt drømmene er også flere containere til sortering af træ, og SydhavnsCompagniet så gerne en container til flamingo. GULDCONTAINEREN Der er bred enighed om, at det er en god ide med Guldcontaineren, hvor materialer kan stilles direkte til side til Guldgraverne. Den giver adgang til nogle af de fraktioner, som ellers ikke er tilgængelige, og donationerne bliver ikke ødelagt, som det ofte er tilfældet i de øvrige containere. Dog er det hovedsageligt traditionelle genbrugsbutik-lignende objekter, der stilles til side, og containeren er derfor ikke til særlig gavn for de projekter, som beskæftiger sig med byggematerialer. Organiseringen af Guldcontaineren fungerer ikke optimalt. Det handler i nogen grad om pladsmangel og design (flere mener, at containeren fungerede bedre, før den blev bygget om), men det handler også om, at de ønskelister, som ARC-personalet har fået, ikke ajourføres. Derfor stilles der materialer til side, som ingen skal bruge, og containeren bliver hurtigt overfyldt. Et andet problem er, at containeren ikke tømmes tilstrækkeligt ofte. Det er et fælles ansvar, men det er langt fra alle Guldgravere, der påtager sig det. Samtidig er det svært at vurdere, om de respektive objekter skal bruges af andre, eller kan lægges tilbage i containerne. Der er forsøgt med forskellige ordninger, bl.a. fælles tømning om mandagen, men der mangler fortsat et godt system. Nogle Guldgravere mener, at flowet i containeren er blevet bedre, efter de, som efterspørger møbler, har fået ansvar for at fjerne de møbler, som ikke skal bruges - og som selvsagt fylder meget i containeren...vi må gå i containerne i hverdagene fra til Og hvornår er det, folk kommer? Hvornår er det, de har ryddet op i Moster Ernas sommerhus? Det er i weekenderne. 19