Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa

Transkript

1 Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Europa Oversigt over sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion - 1. halvår 2015 TEKST STIG MELLERGAARD /SOUSCHEF, KONTOR FOR HUSDYRSYGDOMME, FØDEVARESTYRELSEN Artiklen er baseret på information indsamlet via månedlige møder afholdt i EUs Stående Komite for Fødekæden og Dyresundhed, indberetninger til den Internationale Epizootiorganisation (OIE) samt indberetninger til EUs Animal Disease Notification System (ADNS) - et system, hvortil alle EU-lande samt en række associerede lande skal indberette de primære udbrud af alvorligt smitsomme inden for 24 timer fra første udbrud. En nærmere beskrivelse af de i artiklen nævnte sygdomme kan findes på: Sygdomssituationen i den europæiske husdyrproduktion i 2. halvår 2014 blev publiceret i DVT nr. 5, Figur 1. Fund af lavpatogen aviær influenza type H5N8 i Holland i 1. halvår Tallene angiver rækkefølgen på udbruddene. Udbrud 1 og 2 var af typen H7N7 og udbrud 3 af H5N2. Aviær influenza (AI) I første halvår af 2015 har der været en global spredning af HPAI. Afrika og Sydøstasien har primært været ramt af H5N1, mens man i Japan, Korea og USA har observeret udbrud af H5N8 og på det seneste i USA udbrud af H5N2. I USA har man registreret to udbrud af HPAI H5N8 og påvist virus i 20 vildfugle langs USAs vestkyst, mens man har haft 223 udbrud af HPAI H5N2 i midtveststaterne med 104 udbrud i Minnesota som den hårdest ramte stat. Årsagen til smittespredningen menes at være inficerede vildfugle, som man har påvist i afficerede områder sammenholdt med en generel ringe smittebeskyttelse i besætningerne. Udbruddene i midtveststaterne kan muligvis få den»alvorlige«konsekvens, at der kunne blive mangel på kalkuner til Thanksgiving. EU havde en række HPAI udbrud i slutningen af 2014 og i begyndelsen af 2015 i Tyskland og Holland, hvor det var typen H5N8. Der har endvidere været enkelte udbrud af HPAI H5N1 og samtidig påvisning i vildfugle i Rumænien og Bulgarien. Lavpatogen (LPAI), subtype H5 og H7 Storbritannien Den 2. februar 2015 meddelte de engelske veterinærmyndigheder, at man havde påvist LPAI H7N7 i en slagtekyllingebesætning på dyr i Hampshire i det sydlige England. Baggrunden for fundet var indsendelse af overvågningsprøver. Dyrene udviste ingen kliniske tegn på AIinfektion. 32 DVT

2 Italien Det nordlige Italien langs Po-dalen er et højrisikoområde for fugleinfluenza, og på grund af den intensive overvågning og kontrol findes en række LPAI-udbrud. Den 24. januar 2015 blev der påvist LPAI H5N2 i en besætning med eksotiske andearter i Arezzo i Toscana. Der var i alt 81 ænder af forskellige arter. Ænderne var blevet testet i forbindelse med, at de skulle deltage i en udstilling, og undersøgelsen viste, at de var positive for LPAI H5N2. Dyrene blev holdt fritgående og blev kun flyttet i forbindelse med deltagelse i fugleudstillinger. De havde tidligere været undersøgt to gange i 2014 med negativt resultat. Endnu et udbrud af LPAI H5N2 blev påvist den 6. februar 2015 i en bestand på 39 gråænder, der blev benyttet som lokkefugle i forbindelse med jagt. Besætningen var beliggende i Venezia i Venetoprovinsen. Ænderne havde som lokkedyr haft tæt kontakt med vildfugle. Den 23. marts 2014 påvistes LPAI H7N2 i Veronaprovinsen. Den inficerede besætning havde en række forskelligt fjerkræ; ænder, gæs, fasaner og påfugle. Påfuglene gik frit rundt. Gården var en agroturismegård, hvor gæsterne kunne færdes rundt blandt dyrene. Virus synes ikke at have lighed med de AI-virus, der er fundet i EU inden for de seneste år. Holland Den 12. marts blev et LPAI H7N7-udbrud fundet i Barneveld i Geldersee Valley, som er et af de mest fjerkrætætte områder i Holland. Besætningen bestod af høns holdt indendørs og fritgående høns. Inden for 10-km-zonen fandtes 282 kommercielle besætninger. Inden for 3-km-zonen kom der krav om, at alt fjerkræ skulle holdes indendørs. Den 25. marts fandtes endnu et tilfælde af LPAI H7N7 i den nordlige del af landet nær Tzumarrum i en besætning med fritgående æglæggere. Der fandtes kun 3 besætninger inden for 3-kmzonen. Her indførtes også krav om, at fjerkræ inden for 3-km-zonen skulle holdes indendørs. I de to ovenstående udbrud var der observeret nedgang i produktionsparametre som foder- og vandoptag samt æglægning, hvilket der skal reageres på i forbindelse med tidlig varsling. Den 2. april blev der påvist LPAI H5N2 i forbindelse med den løbende overvågning af LPAI i en besætning med økologiske høns i Milheeze i den sydlige del af landet. Figur 2. Fund af højpatogen aviær influenza type H5N1 i Rumænien og Bulgarien. De røde firkanter angiver fund i vildfugle, primært pelikaner, og den grønne trekant angiver udbrud i tamfjerkræ. Højpatogen (HPAI), subtype H5 og H7 Bulgarien Den 22. januar 2015 blev der fundet en død dalmatisk pelikan i et vådområde nær byen Burgas ved den bulgarske Sortehavskyst (Fig. 2). Undersøgelse af pelikanen viste, at den var død af en infektion med HPAI H5N1. Der blev på dette tidspunkt ikke påvist yderligere dødsfald blandt vildfugle i vådområdet, men den 30. januar blev der observeret stor dødelighed i en baggårdsfjerkræbesætning i landsbyen Konstantinovo 13 km fra vådområdet. 20 ud af 22 høns døde inden for et par døgn. Undersøgelse af hønsene viste, at de var inficeret med HPAI H5N1. Optælling viste, at der var tæt ved 500 baggårdsbesætninger med fjerkræ inden for 10-km-zonen. For at undgå unødig spredning af potentielt smittede vildfugle blev der indført forbud mod jagt og fiskeri i et større vådområde beliggende syd for Burgas. Den 3. februar blev der i samme område fundet døde vildfugle, som blev undersøgt for AI. Der blev påvist HPAI H5N1 i en klippedue og en sorthovedet måge. Den 30. marts 2015 fandtes 21 døde pelikaner i en koloni nær Donau i Silsitra i den nordlige den af Bulgarien op mod den rumænske grænse (Fig. 2). Laboratorieundersøgelsen viste, at pelikanerne var døde af HPAI H5N1. Der fandtes flere end 700 baggårdsfjerkræbesætninger inden for 10-km-zonen. Disse besætninger er i stor risiko for at blive smittet af inficerede vildfugle, da smittebeskyttelsen i baggårdssegmentet er meget ringe. Rumænien Den 25. marts blev der fundet 25 døde dalmatiske pelikaner på en lille fugleø i et naturreservat i Donaudeltaet nær byen Tulcea i den nordlige del af Rumænien ud mod Sortehavet (Fig. 2). Efterfølgende blev der fundet yderligere 93 døde pelikaner, hvilket svarer til 46 % af bestanden. Der blev påvist HPAI H5N1 i kadaverne. Der er igangsat en informationskampagne over for fjerkræholdere i området, og der blev indført krav om, at fjerkræ skal holdes indendørs. Der var ca. 400 baggårdsbesætninger inden for 10-km-zonen. Figur 3. Fund af højpatogen AI H5N8 i Nordeuropa i 1. halvår Den røde plet angiver fundet hos vildfugle i Stockholm og de grønne trekanter udbrud i tamfjerkræ i hhv. Tyskland og Ungarn. Ungarn Ungarn rapporterede den 24. februar 2015 om et udbrud af HPAI H5N8 i en andebesætning beliggende nær byen Füzesgyarmat i Békésregionen (Fig. 3). Besætningen var på uger gamle ænder. Udbruddet angik ét ud af > DVT

3 fem stald afsnit. Dyrene havde udvist svage kliniske symptomer som næseflåd og neurologiske symptomer, men havde en stærkt forøget dødelighed. Laboratorieundersøgelse af dyrene viste, at de var inficeret med HPAI H5N8. Ejeren af besætningen havde en anden besætning med slagteænder, og på grund af risiko for kontaktsmitte blev det besluttet, at dyrene i denne besætning også skulle aflives. Ejeren havde også et rugeri med daggamle ællinger beliggende 1,5 km fra udbrudsbesætningen. Disse dyr blev også aflivet, da køberen nægtede at modtage dem på grund af smitterisiko. Der blev kun påvist HPAI i udbrudsbesætningen. Med henblik på at identificere en mulig smitte fra vildfugle blev forskellige vildfugle, 35 døde og 309 levende, undersøgt virologisk uden påvisning af AI. Sverige I perioden fra 14. februar til 2. marts 2015 fandtes 10 døde knopsvaner i skærgården omkring Stockholm. Undersøgelse af disse viste, at de havde symptomer på blyforgiftning, men to af svanerne viste sig ved den gennemførte virologiske undersøgelse at være inficeret med HPAI H5N8. Virus havde stor lighed med de øvrige HPAI H5N8-fund i Europa. Tyskland I november-december 2014 blev der påvist tre tilfælde af HPAI H5N8 i fjerkræbesætninger i hhv. Mecklenburg-Vorpommern og Niedersachsen. Problemet fortsatte ind i Den 7. januar blev der påvist HPAI H5N8 i en zoo med 495 fugle (fordelt på 80 forskellige fuglearter) i Rostock i delstaten Mecklenburg-Vorpommern (Fig. 3). Mellem den 3. og 5. januar 2015 døde tre ud af 12 hvide storke. HPAI H5N8 blev påvist den 7. januar i én af storkene. Zoo blev pålagt restriktioner. I den ramte enhed blev 39 fugle aflivet den 8. januar, og virus blev efterfølgende også påvist. Yderligere 18 fugle blev aflivet den 10. januar, da også HPAI H5N8-virus blev påvist fra disse. Efter en risikovurdering blev det besluttet at anvende undtagelsesbestemmelserne i AI-direktivet, der giver mulighed for at undlade aflivning af sjældne og truede fuglearter i en zoo. Den 20. januar 2015 blev endnu et fund af HPAI H5N8 påvist i en hobbybesætning i byen Anklam i Mecklenburg-Vorpommern (Fig. 3). Besætningen bestod af 60 høns og 46 fugle af forskellige arter. Den 26. januar 2015 blev der også påvist H5N8 i en hobbybesætning med 37 kyllinger og én and beliggende ca. 1 km fra den første udbrudsbesætning. Newcastle disease (ND) Selvom de fleste EU-lande har krav om vaccination af fjerkræ mod Newcastle Disease, bliver der af og til observeret udbrud af sygdommen ofte som følge af manglende vaccination. Den 29. januar 2015 blev der påvist et udbrud af ND i 65 høns i Dulcesti i Constantia-regionen i det sydøstlige Rumænien. Hønsene var ikke blevet vaccineret mod ND som foreskrevet. Klassisk svinepest (CSF) Der har ikke været observeret CSF i tamsvinebesætninger i EU siden rapporten om et udbrud i en lettisk baggårdsbesætning den 22. juni Der er dog påvist CSF i en række nedskudte vildsvin halvår 2015 Tamsvin Vildsvin Tamsvin Vild - svin Estland Letland Litauen Polen Tabel 1. Fordeling af udbrud af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen i 2014 sammenholdt med 1. halvår af Letland I forbindelse med de diagnostiske undersøgelser af dødfundne og nedskudte vildsvin for afrikansk svinepest i den østlige del af Letland op mod den hviderussiske grænse finder man af og til ud af, at dyrene har været inficeret med CSF. Der er i løbet af første halvår af 2015 påvist i alt 5 CSF-inficerede vildsvin i Letland. Der gennemføres vaccination af vildsvin mod CSF langs grænsen til Hviderusland. Afrikansk svinepest (ASF) I 1. halvår af 2015 har ASF-situationen i Estland, Letland, Litauen og Polen forbedret sig for tamsvin, idet der er set færre udbrud hos disse, mens der hos vildsvin er set en kraftig stigning i forekomsten (tabel 1). Det skal bemærkes, at antallet af tilfælde hos vildsvin må betragtes som toppen af isbjerget, da mange af vildsvinenes habitater stort set er utilgængelige for mennesker. Der vil sandsynligvis ligge mange døde dyr inde i skovene, og disse vil udgøre et lokalt smittereservoir og dermed vedligeholde infektionen i en periode. ASF forekommer stadig endemisk på Sardinien. Figur 4. Lokaliteterne for fund af afrikansk svinepest i Estland, Letland, Litauen og Polen. De grønne trekanter angiver fund hos vildsvin og de røde firkanter udbrud hos tamsvin i 1. halvår af Estland I Estland er der set en stigning i antallet af påvisninger af ASF hos vildsvin fra 41 i hele 2014 til 125 i 1. halvår af Stigningen er især set i andet kvartal, hvor søerne er drægtige. Den geografiske udbredelse af sygdommen er forøget i 34 DVT

4 nordlig og vestlig retning, således at omtrent halvdelen af landet er underlagt restriktioner. Letland I Letland har antallet af udbrud i tamsvinebesætninger i første halvdel af 2015 været 2 i forhold til 32 i hele Dette er sandsynligvis resultatet af en meget intensiv informationskampagne, som myndighederne har gennemført over for svineholdere og jægere. Endvidere har man indført krav om, at baggårdssvineholdere skal overholde en række smittebeskyttelsesforanstaltninger, og er det ikke muligt at indrette produktionsforholdene, så disse overholdes, lukkes besætningerne. Antallet af udbrud hos vildsvin er øget fra 148 i 2014 til 214 i første halvår af Her er der også set en øget udbredelse mod vest, og mere end halvdelen af landet er nu underlagt restriktioner. Litauen I Litauen synes situationen mere stabil. Der har ikke været registreret udbrud i tamsvin i 2015, mens der var 6 i Dette skyldes dels informationskampagner rettet mod baggårdssvineholdere og jægere, dels at man har betalt baggårdsbesætninger i risikoområder for at nedlukke svineproduktion i foreløbigt ét år. Antallet af ASF-tilfælde hos vildsvin er dog steget fra 45 i 2014 til 49 i første halvår af Der har ikke været set den samme spredning mod vest, som man har set i Estland og Letland. Polen I Polen er antallet af udbrud i tamsvin i baggårdsbesætninger relativt stabilt med 2 udbrud i 2014 og 1 udbrud i første halvår af Derimod er der som i de andre lande set en stigning i antallet af tilfælde af ASF i vildsvin fra 30 i 2014 til 40 første halvår Sardinien På Sardinien har der i 1. halvår af 2015 været indberettet 9 ASF-udbrud hos tamsvin og 17 tilfælde hos vildsvin. Afrikansk svinepest har nu forekommet endemisk på Sardinien siden Der har fra de sardinske myndigheders side været gjort mange mere eller mindre helhjertede forsøg på at få sygdommen udryddet, men det er som oftest strandet på manglende opbakning eller direkte opposition fra de involverede parter. Det har primært drejet sig om baggårdsbesætninger, der blev holdt illegalt uden registrering, og hvorfra grise er sat ud i skovene i bjergene til opfedning i løbet af sommeren. Her er dyrene så kommet i kontakt med vildsvin, som i en lang årrække var betragtet som smittereservoiret for ASF. Siden 2000 har overvågningen af vildsvinebestanden for ASF i flere perioder vist, at der ikke cirkulerede ASF i vildsvinepopulationen, mens der til stadighed blev observeret udbrud i tamsvinepopulationen. Dette er en klar indikation på, at smittereservoiret er skiftet fra vildtbanen til de opdrættede dyr, og fund hos vildsvin i de efterfølgende år skyldes smitteoverførsel fra inficerede udsatte tamsvin til vildsvin. Det er nu fra de sardinske myndigheders side besluttet at indlede en ny offensiv med henblik på at få sygdommen udryddet inden for de næste tre år. Man har nu endelig besluttet at indlede en dialog med de involverede parter baggårdsgriseholderne. Disse har hele tiden været problemfeltet, og myndighederne har aldrig forsøgt at komme i dialog med dem omkring problemet, men blot sanktioneret, når man fandt overtrædelser. Der skulle nu være udarbejdet en tre-årig aftale, som også inkluderer baggårdsholderne med henblik på den endelige bekæmpelse, så man med lidt held kan fejre udryddelsen af ASF på Sardinien 40 år efter introduktionen. Rusland Fra russisk side har man indrapporteret 13 udbrud i tamsvinebesætninger og fund af vildsvin fra 13 lokaliteter. De fleste udbrud i tamsvinebesætninger er i besætninger i landsbyer, hvor flere eller alle byens svinehold kan være involveret. Antallet af inficerede svin har varieret mellem dyr. På enkelte af de indberettede vildsvinelokaliteter har der været påvist ASF i op til 70 vildsvin. Figur 5. Lokaliteterne for fund af afrikansk svinepest i Rusland og Ukraine i 1. halvår De grønne trekanter angiver fund hos vildsvin og de røde firkanter udbrud hos tamsvin. Hviderusland Officielt ses der ikke udbrud af ASF i tamsvinebesætninger i Hviderusland. Man kontrollerer sygdommen hos vildsvin ved at skyde alle vildsvin og destruere dem. Der er dog nogle enkelte naturreservater i landet, hvor der ikke må drives jagt på vildsvin, og disse har ASF og vedligeholder således et smittereservoir. Ukraine I Ukraine har der i 1. halvår 2015 været påvist ét tilfælde af ASF hos vildsvin og et udbrud i en svinebesætning med 180 dyr. I henhold til indberetningen til OIE foretages der ingen aflivning af den inficerede besætning. Bluetongue virus (BTV) BTV-4-epidemien spredte sig i løbet af efteråret 2014 i hele balkanområdet fra Grækenland i syd til Rumænien og Ungarn i nord og Kroatien mod vest inden for en periode på ca. 6 måneder (Fig. 6). Der har ikke i 1. halvår af 2015 været påvist nye tilfælde af BTV-4. Hvis der skulle sættes ind med en effektiv forebyggelse af yderligere spredning af BTV-4 epidemien, skulle der på indeværende tidspunkt have været gennemført en gennemgribende vaccinationskampagne i alle inficerede områder og i områderne, der grænser op til disse, inden viruscirkulationen igen begynder i sensommeren og efteråret. Forud for et sådant program skal der > DVT

5 gennemføres EU-udbud på vaccineindkøb, vaccinen skal efterfølgende produceres, og hele det store apparat, der kræves for at gennemføre en vaccinationskampagne, skal aktiveres. Alt dette skulle være gennemført inden udgangen af juli måned for at en effektiv barriere kunne være på plads, før spredningen med vektorerne når sit højdepunkt i september. Bulgarien og Kroatien har som de eneste af de ramte lande besluttet at vaccinere landets population af modtagelige arter kvæg, får og geder og dette arbejde var afsluttet med udgangen af maj. De øvrige lande, der var ramt af BTV-4 i 2014, vaccinerer ikke mod sygdommen. For mange af landene er det primært af økonomiske årsager, idet landene ikke har råd til at indkøbe vaccine og gennemføre vaccinationskampagnen. Polen, Slovakiet, Tjekkiet, Østrig og Slovenien, der ligger op til de inficerede lande, har ingen intentioner om at gennemføre massevaccination. Hvis der på indeværende tidspunkt var etableret en bufferzone på ca. 300 km rundt om de inficerede områder, hvor de modtagelige arter var blevet gennemimmuniserede, ville der kunne være etableret en effektiv barriere, der efter al sandsynlighed kunne hindre en udbredelse af BTV-4 til det øvrige EU (Fig. 7). Hvis den spredningshastighed, der blev observeret for BTV-4 i 2014 hvor sygdommen spredte sig over en distance på Figur 6. Den tidsmæssige udbredelse af BTV-4 i Balkanområdet. Spredningen skete over ca. 6 måneder. Figur 7. Det orange område udgør det BTV-4-inficerede område med udgangen af 1. halvår Hvis der var etableret en bufferzone på ca. 300 km (det stribede område), hvor alle drøvtyggere var vaccineret, var der en chance for, at yderligere spredning kunne forebygges. ca km fra Peloponnes i Grækenland til det nordlige Rumænien og Ungarn i løbet af 5-6 måneder gentages i 2015, vil de fleste EU-lande kunne blive ramt af infektionen i løbet af efteråret Da procedurerne for vaccineindkøb og produktion af vaccine tager 3-6 måneder, betyder det, at sygdommen uhindret vil kunne sprede sig mod nord og vest, da ingen af landene, der potentielt er i fare for at blive ramt, har forberedt sig på forebyggende tiltag på indeværende tidspunkt. EU-Kommissionen vil ikke gå ind i etablering af en overordnet strategi for at inddæmme yderligere spredning, da det er op til de enkelte medlemslande at agere over for truslen. Konsekvenserne af en sådan spredning, ud over de øgede krav til overvågning og de handelsmæssige implikationer specielt over for handel med tredjelande, er dog måske begrænsede. Sygdommen synes ikke at forårsage de store problemer for kvæg. Den påvises hos disse oftest ved serologisk overvågning, og der ses kun ringe dødelighed under 1 %. Får og geder rammes hårdere med dødeligheder i niveauet 2-5 %. Det kan således diskuteres, om de eventuelle tab ved et angreb af BTV-4 står mål med de store udgifter, der er forbundet med gennemførelsen af en vaccinationskampagne. Spanien og Italien, hvis udbrud af bluetongue er uden direkte sammenhæng med epidemien i Balkan, vaccinerer mod de typer, de har i landet. Fåre- og gedekopper Grækenland Grækenland havde i sidste halvår af 2014 observeret i alt 164 udbrud af fåre- og gedekopper. Sygdommen havde i årets løb bredt sig fra Evros op mod den tyrkiske grænse i øst til Pieria vest for Thessaloniki. I første halvår af 2015 er der rapporteret om fire udbrud af fåre- og gedekopper, som alle har været beliggende i det østlige udbredelsesområde, Evros og Rodopi 80 km mod vest. Tyrkiet, hvorfra smitten stammer, har i samme periode rapporteret om 34 udbrud. Lumpy skin disease (LSD) Lumpy skin disease er en kommende trussel specielt i Middelhavslandene. Sygdommen har de seneste år bredt sig fra Mellemøsten til det centrale Tyrkiet og breder sig mod vest. I første halvår 2015 blev der registreret i alt 110 udbrud af lumpy skin disease i landet. Der er ikke rapporteret om yderligere udbrud på den tyrkisk-cypriotiske enklave på Cypern, hvor der blev observeret udbrud i maj, juni, juli, august, oktober november. o o o o o o 36 DVT