AKTIVITETSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSERNE PÅ RØDKILDE SKOLE 2014/2015

Transkript

1 1 AKTIVITETSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSERNE PÅ RØDKILDE SKOLE 2014/2015 Dorthe Johansen Tina La Cour Simonsen Dorthe Ingeberg Nina Hein Jørgensen Gitte Philp Sine Rossen 1

2 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Skoleparathed 4 Hvad skal børn have ud af en børnehaveklasse 6 Skolestart 7 Den første tid 8 Teamsamarbejde 8 Gennemgående aktiviteter 9 Årsplan 10 2

3 3 Indledning Rødkilde skole er en 4 spors skole, og har således 4 bh.klasser. Vi samtænker med de omkringliggende fritidshjem, Højen og Rødkilden. Samtænkning betyder at pædagogerne fra fritidshjemmene går med i skolen på bestemte tidspunkter, eller at vi bruger fritidshjemmene i skoletiden sammen med pædagogerne. Der bliver aftalt hvilke pædagoger der er i hvilke klasser, således at det så vidt muligt er den samme pædagog der kommer i klassen hele året. Vi har bla. valgt at bruge samtænkningstimerne i skolestarten, ved udflugter, idræt og under emneuger. Det er især her, der er brug for flere voksenhænder og det er tydeligt at mange af disse situationer fungerer rigtig godt når vi er flere. Skoleparathed KLAR - PARAT - START. Er vort barn parat til skolen? I det kalenderår barnet fylder 6 år, melder tanken sig hos enhver forælder: Er mit/vores barn parat til at møde den store nye verden, som skolen jo er? I mange børnehaver har forældre og personale forinden taget en snak om det enkelte barns modenhed/parathed til skolelivet, og det er som regel en meget god målestok. Hvis man som forældre er i tvivl om hvorvidt ens barn er skolemodent, så kontakt skolen. Hvordan kan I som forældre støtte Jeres barn i at blive parate til skolen? Det gøres f.eks. ved at man som forældre gør sig bevidst om, ikke at klæde børnene på hver dag, men lader dem gøre det selv, ikke bære tasken ned til børnehaven hver dag, osv. Opmuntrer dem til at lære at binde sine snørebånd og selv klare toiletbesøg. Denne basale kunnen er en meget vigtig forudsætning for barnets succes i skolestarten. 3

4 4 Udover ovenstående bliver skolestarten også lettere, hvis forældrene er opmærksomme på : - Om barnet kan forstå en fælles besked. - Om barnet kan koncentrere sig om en given opgave. - Om barnet er i stand til at være i skole uden mor og far, samt kan sige farvel om morgenen. (Selvfølgelig tages der hensyn til at al begyndelse er/kan være svær.) - Om barnet er på vej fra "jeg" til "vi" og er på vej til at kunne indgå i en gruppe og følge regler i lege og spil. - Om barnet kan klare en ny dagligdag med skift mellem fritidshjem og skole. - Om barnet er nysgerrigt og gerne vil lære. Mange børn i 6-års alderen er vældig interesserede og skrappe til bogstaver og tal, men vores erfaring er, at det ikke kan stå alene. Vi har spurgt, en nuværende børnehaveklasse hvad de synes man skal kunne, når man begynder i skole: Man skal lære at have nye, gode venner og lege med dem. Man skal lære at stå tidligt op! Man skal selv kunne binde sine snørebånd. Man skal være søde ved hinanden. Man skal have lyst til at lave opgaver. Man skal række fingeren op når man vil sige noget. Man skal høre hvad andre siger. 4

5 5 Hvad skal børnene have ud af en Børnehaveklasse? Når børnene begynder i børnehaveklasse, kommer de til skolen med forskellige forudsætninger for at opleve succes. Tryghed og trivsel er en forudsætning for at kunne lære og videreudvikle sig i samspil med andre børn og voksne. Og i børnehaveklassen lægges stor vægt på at skabe disse forudsætninger allerede fra starten. Barnet vil få mange nye indtryk og oplevelser. Når disse bliver bearbejdet tilegnes der ny viden og færdigheder. Børnehaveklassens gruppeliv, miljø og aktiviteter styrker barnets muligheder for at opleve, eksperimentere, undres og udtrykke sig. Dagligdagen i børnehaveklassen indeholder bl.a. sprog, læsning, legeskrivning, teater, idræt,leg,bevægelse, matematik, natur og fantasi. Dagen veksler mellem en målrettet undervisning, mere stille forløb og leg, så barnet også kan have mulighed for at sortere og bearbejde sine indtryk. Børnehaveklassens aktiviteter er tilrettelagt således at børnene indføres i en tryg skolegang. Dagligdagen og aktiviteter indeholder derfor: - At barnet har mulighed for at udtrykke sig og fortælle om det der optager dem. - At de styrker deres selvværd og selvtillid. - At børnene udvikler selvstændighed og tolerance. - At de lærer at samarbejde og løse konflikter. - At de lærer at tage ansvar for sig selv og andre. - At aktiviteterne imødekommer børnenes naturlige lyst til at lære. - At deres behov for at lære noget konkret (tal, bogstaver etc.) indfries. - At få børnene til at føle sig som en del af skolen. - At børnene skal lære at bidrage til fællesskabet. 5

6 6 Skolestart Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv, står der bl.a. i Folkeskolelovens 11. Gøres fortrolige med - trygge ved skolen, er nøgleordene for den første periode i skoleforløbet. Derudover skal børnene i løbet af børnehaveklassen gennem arbejdet med de obligatoriske indholdstemaer, tilegne sig viden og færdigheder, der ruster dem til de udfordringer, de møder i undervisningsfagene på de efterfølgende klassetrin, samtidig med at børnene gradvist indføres i skolens daglige liv med dets fællesskaber og rutiner. De obligatoriske indholdstemaer er bla: 1. Sprog og udtryksformer. 2. Natur og naturfaglige fænomener. 3. Det praktiske/ musiske. 4. Bevægelse og motorik. 5. Sociale færdigheder. 6. Samvær og samarbejde. Samhørighed og trivsel Når barnet begynder i skolen, er det vigtigt at barnet først og fremmest bliver fortrolig og tryg ved klassekammerater, -lærere og klasseværelse. I den første tid skal alle lære hinanden at kende og derigennem skabe og danne grobund for et fællesskab hvor der både er rum og plads til alle. 6

7 7 1. skoledag Efter en fælles velkomst på skoletorvet, går vi sammen med forældrene til bh-klassen for at hilse på hinanden. I klassen vil forældrene efter et lille stykke tid, blive sendt udenfor og imens taler vi bl.a. i klassen om: at have glædet sig til at gå i skole hvem der kender hinanden og om hvem der har de fleste sommerfugle i maven. Denne dag er jo ikke så lang, men vi får måske lidt tid til at se de nye penalhuse børnene har med, synge en sang eller kigge lidt på det legetøj der er i klassen. Forventningerne til denne dag er meget høje så derfor skal det understreges at det at lære at læse og regne ikke sker den dag Vi gør opmærksom på, at stort set al information fra skole til hjem året igennem foregår elektronisk gennem ForældreIntra Koden til ForældreIntra modtager I den 1.skoledag. Den første tid De første par uger vil være fyldt med en masse nye indtryk og beskeder, men også fyldt med fælles lege, sange osv. Frikvartererne Med hensyn til frikvartererne, er børnene sammen med de voksne i starten. Når klassen vurderes parat til at være i frikvartererne alene, vil det være gårdvagten som bærer en orange vest, de skal henvende sig til hvis de har brug for en voksen. Mig selv Det første emne vil hedde Mig selv og dette er et gennemgående tema frem til efterårsferien. Kendskab og viden om egen identitet, styrker barnets udvikling og selvværd. Barnet oplever sig selv som eksperten, som de andre børn kan stille spørgsmål til - jeg er noget værd, mine oplevelser og følelser bliver taget alvorligt. Endelig lærer børnene noget om hinanden og dette er til stor gavn for det sociale miljø i klassen. 7

8 8 Teamsamarbejde og samarbejde med den øvrige skole De voksne udgør et team, der sammen planlægger hvad der skal foregå indenfor forskellige emner. For børnehaveklassernes vedkommende tages udgangspunkt i vores aktivitetsplan. Vi har derfor aktiviteter hvor børnene bliver blandet klasserne imellem. Vi arbejder i bh-kl.teamet med at skabe de mest hensigtsmæssige og homogene klasser. Det betyder, at vi i løbet af året kan ændre på elevsammensætningen i klasserne. Vi er flere medarbejdere i bh-klasserne. Til hver klasse er der tilknyttet en bh.kl.leder, en assistent, en bh-kl.leder 2, en skolepædagog og en samtænkningspædagog som på skift varetager undervisningen. Det øvrige samarbejde retter sig især mod den øvrige indskoling 0-3 klasser. I løbet af året er der forskellige arrangementer, så som fælles morgensamlinger, motionsdag, juleafslutning og fastelavnsfest, hvor børnene oplever samvær med de andre børn på skolen. Gennemgående aktiviteter: Sproglig opmærksomhed: Sproglig opmærksomhed er en del af hverdagen i børnehaveklassen. Vi gør hele tiden børnene opmærksomme på bogstaver, lyde, udseende, ord, sætninger, rim og remser. mm. Vi arbejder med opdagende skrivning. Opdagende skrivning lader børnene opdage skriftens lydprincip. Ved at de selv eksperimenterer med at skrive. De arbejder med sammenhængen mellem lyd og bogstav og skriver hvad de hører. Det bliver til børneskrift. Det vigtige i denne proces er, ikke at rette på børnene i deres stavning, men anerkende det, det enkelte barn hører. Det bogsystem vi bruger hedder få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen. Matematik: Børnene får hver en matematikbog der hedder faktor i børnehaveklassen Vi lærer også matematik på flere forskellige måder, som er mere legepræget og konkret. Fx via forskellige spil, former og figurer. Idræt: Vi tilstræber at børnene får idræt en gang om ugen i gymnastiksalen. De klæder om, men vi når ikke at bade. De bliver præsenteret for forskellige grene indenfor skoleidræt, - så som: bevægelseslege, boldspil, akrobatik, dans mm. Natur/teknik: Vi har forskellige emner året igennem, hvor vi tager udgangspunkt i natur og teknik. Her vil især dyr danne udgangspunktet for børnenes naturoplevelse ved ture til Degnemosen, naturlegepladsen og ture rundt i nærmiljøet.og forståelse af hvordan verden hænger sammen. Vi har årligt en tur til Københavns kommunes vandværksted, hvor eleverne beskæftiger sig med vand på forskellige måder. 8

9 9 Billedkunst: Året igennem bruger vi at udtrykke sig kreativt med forskellige materialer, som maling, farver, papir, ler o.lign. I klassen. Børnenes oplevelse af selv at være den udøvende, har stor betydning for deres læring. Der vil til tider være bundne opgaver, som fx selvportræt men også mere frie opgaver, hvor de selv vælger materiale og motiv. Musik: Vi synger altid dagen i gang. Derudover har vi i klasserne bevægelse til musik. Vi forsøger at få adgang til musiklokalet og instrumenter og her gøre børnene fortrolige med det at udtrykke sig gennem musik. Årsplan Juni Åbent hus for kommende børn og forældre, i de pågældende klasser. August September Oktober I begyndelsen tema: Skolestart. Vi lærer hinanden og skolen at kende. Lege-værksteder (på tværs af bh.kl. erne). Bamsefest. Mig selv som gennemgående tema. Mig selv (fortsat) Trivselssamtaler. Forældremøde Tirsdag d kl Vi sprogscreener alle børn. Trivselssamtaler. Motionsdag fredag op til efterårsferien. D Efterårsferie i uge 42. November Fælles sanseuge for alle 0-klasserne Klippe /klistredag 29. nov. hele skolen. 9

10 10 December Adventsamlinger. Krybbespil i Grøndalskirken. Hvert spor ser deres 2. klasse opfører det. Juleafslutning d kl Januar 100-dags jubilæum, vi fejrer at vi har gået i skole i 100 dage! Februar Fastelavnsfest.Fredag d Vinterferie i uge 7. Marts Drømmegade et matematikprojekt Uge 13 emneuge for hele skolen Skolernes sangdag 27.3 April Samtænkningsprojekt Jami en pige fra Nigaraqua Påske. Skole/-hjemsamtaler Maj Skole/hjem samtaler. Torsdag d. 7. Rødkildedag Fredag d. 29 karameldag Juni Skole/-hjemsamtaler Udendørs aktiviteter, som f.eks. Store legedag. Gør året færdigt og samle løse tråde. Go sommer -forældremorgenmad fre kl. 8-9 arrangeret af kontaktforældrene. Indskolingen tager på skovtur i degnemosen d Sidste skoledag 26.6 kl Årsplanen er vejledende. 10