Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål å rs bållåde et forløb om folkeviser

Transkript

1 1000år sbal l ade et f or l øbom f ol kevi s er AfKat j agot t l i e b Mål gr uppe: k l as s e

2 1000 å rs bållåde et forløb om folkeviser Undervisningsforløb til Klasse Varighed ca timer Af Katja Gottlieb Introduktion I forløbet 1000 års ballade, arbejder vi med fortolkning og kommunikation med udgangspunkt i genren folkevise. Eleverne vil blive introduceret til folkeviser som genre, samt grundlæggende analyse. Eleverne skal desuden forholde sig til samspillet mellem genre og indhold ved at skrive en folkevise om til en nyhedsartikel, og efterfølgende skrive en nyhed om til en folkevise og fremlægge denne. Der er i forbindelse med dette forløb en række tilhørende arbejdsark til eleverne bagerst i materialet, samt to lærerark. Formål, herunder dannelses- og forundringspotentialet Hvis man arbejder læringsmålstyret, er det målet i sig selv, der er styrende for indholdet. Dette er der redegjort for i afsnittet neden for, men vejen hen til disse videns- og færdighedsmål kunne være andre end folkevisen. Når valget er faldet på folkevisen, er det fordi folkevisen er en kulørt sag, der driver af mord og vold og kærlighed og som, hvis rigtigt formidlet, bør kunne interessere en årig. Samtidig er det en tekstform, eleverne skal stifte bekendtskab med i deres skoletid. Det er en af vores ældst kendte fortælleformer, og selv i en tid, hvor dannelsesbegrebet har det noget trangt i skoledebatten, vil det vel være muligt at hævde, at man som dansker bør have kendskab til folkevisen. Eleverne skal arbejde med litteratur for at få oplevelser og dybere indsigt i sig selv og andre. De skal læse litteratur for at opnå en glæde ved det digteriske og æstetiske sprog og for at øge deres viden om litteratur og de sammenhænge, litteraturen er en del af. Litteraturen giver mulighed for erkendelse gennem æstetiske oplevelser og etisk stillingtagen og bidrager således til, at eleverne dannes til livsduelige mennesker. Eleverne skal endvidere udvikle kommunikative kompetencer og forene deres forståelser af kompetenceområderne i refleksioner over kultur, identitet og sprog Det er mit håb, at eleverne, ud over kendskabet til genren, vil opleve at ældre litteratur stadig kan have en berettigelse, fordi teksten stadig fungerer som fortælling. Dette forløb skal helst være både sjovt og meningsgivende. Fælles mål - Videns- og færdighedsmål Danskfaget er med de nye forenklede fælles mål opdelt i fire kompetenceområder; læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Hvad enhver dansklærer vil vide, områder der er umulige at skille ad. Kompetenceområderne hænger sammen, og arbejdet med disse griber naturligt ind i hinanden. Alene af den grund vil der være en lang række færdigheds- og vidensmål, man kan knytte til dette forløb. Ligeledes vil eleverne opnå indsigt og viden, der rækker ud over de noget forsimplede målpar. Det er hensigten med de nye videns- og færdighedsmål, at eleverne igennem deres skoletid, kommer igennem dem alle. I dette forløb er der fokus på kompetenceområderne fortolkning og kommunikation. 1

3 Fælles Mål klasse. Der arbejdes bl.a. med følgene målpar: Kommunikation (fase 1) Færdighedsmål: Eleven kan bruge kroppen som udtryk Vidensmål: Eleven har viden om krop og identitet Kommunikation (fase 2) Færdighedsmål: Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Vidensmål: Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Kommunikation (fase 3) Færdighedsmål: Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Vidensmål: Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Fortolkning oplevelse og indlevelse (fase 3) Færdighedsmål: Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Vidensmål: Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Fortolkning - Undersøgelse (fase 3) Færdighedsmål: Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst Vidensmål: Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier Fortolkning Perspektivering (fase 2) Færdighedsmål: Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon Vidensmål: Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon Stofvalg Riddervisen Hr. Torbens Datter og Hendes Faderbane Desuden stifter eleverne bekendtskab med skæmteviserne Filligutten og Der Stode Tre Skalke Ydermere fire kortere nyhedsartikler. Baggrundsmateriale om folkeviser. Didaktik og metode Opgaverne i forløbet er tilrettelagt som både individuelle, gruppe- og klasseaktiviteter. Forløbet er en mulighed for såvel at introducere genren folkevise, men kan også anvendes, hvis man skal repetere 2

4 genren. Der er bagerst i materialet vedhæftet arbejdsark, der kan kopieres og bruges i undervisningen. Eleverne veksler gennem forløbet mellem gruppeopgaver og fællesopgaver. Der er fokus på samtalen, på den fælles forståelse og på formidlingen. En række opgaver er baseret på cooperative learningarbejdsformer. Udgangspunktet er, at de fleste dansktimer er dobbeltlektioner. Indholdet er således tilrettelagt efter dette. Målformulering til eleverne Når du har været gennem dette forløb, har du bl.a. arbejdet med følgende: -At læse, forstå og fortolke en af de ældste tekstformer vi har i Danmark -At forstå, at tekster hænger sammen med den tid, de er blevet til i. -At kende til en lyrisk genre, med episke træk, og dens undergenrer. -At få større kendskab til middelalderen i Danmark. -At bruge din krop som udtryk, når du fremlægger. -At tilpasse dit kropssprog og din stemme til situationen.- -At analysere eget og andres kropssprog, og vurdere, hvordan det passer til situationen. Baggrundsviden om folkevisen (til læreren) Folkevisen har fået sit navn sidst i tallet i Tyskland (Volkslied), og fik under denne genrebetegnelse en opblomstring i Danmark under romantikken, hvor man dyrkede det nationale og folkelige. Men når vi bruger betegnelsen folkevise, så taler vi typisk om en fortællende vise med en ukendt forfatter. Visen er typisk ældre og foreligger ofte i forskellige varianter, men den oprindelige form er ukendt. Visen er skabt til mund tlig overlevering. Folkeviser kaldes af og til også for ballader, som er et fransk ord, der betyder noget i retning af dansevise (ballar betyder at danse, som kendt fra ballet ). Viserne blev formentlig også brugt til at danse til, og overleveret af omrejs ende skjalde, der rejste fra gård til gård og underholdt med sang og dans. I og med at folkevisen er skabt til mundtlig overlevering er der mange usikkerheder forbundet med genren. Men man ved, at folkevisen kom til Danmark i tallet. De fortæller oftest om overklassemiljøet i middelaldersamfundet, fx om livet på herregården og om strid mellem to slægter. Man mener, de fleste stammer fra perioden mellem , men viserne kendes dog først i nedskrevet form fra omkring På den tid blev det udbredt, at adelige (især kvinder) nedskrev viserne i en slags poesibøger. På den måde er viserne bevaret til i dag, men viserne findes af samme årsag ofte i forskellige udgaver. I 1800-tallet, i kølvandet på de mange krige der ramte Danmark hårdt, blev man ge folkeviser indsamlet og bevaret af folkemindeforskere. To af de mest kendte er Evald Tang Kristensen og Svend Grundtvig. Ifølge Den store Danske Encyklopædi kender man i dag 837 gamle folkeviser i Norden. Folkeviserne kan opdeles i et antal undergenr er, og langt de fleste kendte viser tilhører undergenren ridderviser. Ridderviserne handler om livet blandt adlen, der levede på herregårde rundt omkring i landet. Temaerne er ofte jalousi, slægtsfejder og kærlighed. En anden undergenre er trylleviserne. De omhandler menneskets møde med det overnaturlige og overtro, og viserne er nært beslægtede med folkeeventyr. De historiske viser har fået betegnelsen, fordi man på grund af deres indhold nogenlunde kan tidsfæste dem til en historisk periode. Det kan være fordi, de handler om en navngiven konge eller begivenhed. Om de kan anvendes som pålidelige historiske kilder er nok tvivlsomt. Den yngste undergenre er kæmpeviserne. De 3

5 handler om nordiske guder og helte, og selvom guderne er hentet i den nordiske myto logi, så er viserne opstået langt senere. Den sidste undergenre er de såkaldte skæmteviser. De afviger en del fra de andre viser ved at omhandle almindelige menneskers liv. Skæmteviser er ofte noget mere latrinære eller sjofle end de øvrige typer folkevise r; de handler om druk, sex og fis og ballade. Oversigt over folkevisens undergenrer Undergenre Ridderviser Trylleviser Historiske viser Skæmteviser Kæmpeviser Kendetegn Adlens liv, jalousi, forelskelse og hævn Menneskets møde med det overnaturlige Historisk kendte personer eller begivenheder Druk, slagsmål og latterliggørelse af personer Helte og nordiske guder Folkevisernes opbygning (til læreren) Folkeviserne er episke viser, der typisk består af 2- eller 4-linjede strofer med enderim. Traditionelt regnes de 2-linjede viser for at være de ældste viser. En af disse er Hr. Torbens datter og Hendes Faderbane, som vi skal arbejde med i dette forløb. Vi vare så mange søskende små, -under lideså årlig faldt os faderen fra. Der dagen han dages, og duggen den driver så vide- Ovenstående strofe, der indleder Hr. Torbens Datter og Hendes Faderbane er således en to-linjer, med mellemkvad (under lide) og omkvæd (-Der dagen han dages, og duggen den driver så vide-). Nogle folkeviser indledes med en såkaldt stevstamme. Stevstammen er en strofe, der står uden for den egentlige handling. Den bidrager til at slå en stemning an, og har måske fungeret som en slags opvarmning til dansen, således at de dansende har kunnet finde deres plads, mens sangeren sang stevstammen. Stevstammen har som sådan ikke en tilknytning i selve det episke forløb i folkevisen, men det er normalt, at en strofe optages som omkvæd i visen. Et eksempel på en firlinjet folkevise er fx German Gladensvend, hvor der er fire verselinjer efterfulgt af et omkvæd. 4

6 Vor Konge og vor unge Dronning de sejled dem over Hav; der blev deres Skib paa Vanden holdt, de kunde ikke Børen faa. -Saa fløj han over den Rin. Om middelalderen og folkeviserne Middelalderen er i Danmark den periode, der ligger mellem vikingetiden og reformationen, og den strækker sig således fra ca. år 1000 til Det er en periode præget af omvæltninger; økonomisk, kulturelt og politisk. Det er den tid, hvor danskerne gik fra at være hedninge, der drog på togter (Den danske konge Svend Estridsen drog på sit sidste plyndringstogt omkring 1050) til at blive kristne. Da middelalderen slutter, er renæssancen kommet til Danmark, og med reformationen træder vi ind i en tid, hvor fokus i højere grad end tidligere er på det enkelte individ frem for fællesskabet. Begrebet middelalder er da også opfundet i renæssancen. I det tidlige middelaldersamfund var der ikke en central udøvende magt. Derfor spillede slægten en stor rolle i forhold til at opretholde lovene. Hvis nogen begik uret mod en person, havde man ifølge denne tænkning begået uret mod slægten, og derfor var det op til hele familien at hævne en evt. forbrydelse. Individet spiller som sådan ikke en rolle før hen mod slutningen af middelalderen. Blandt andet var det normalt at begrave afdøde uden navn på gravstenene. Først i renæssancen bliver det almindeligt, at sætte mindesten og mindetavler for afdøde i kirkerne. Dette understreger individets manglende betydning, og stemmer godt overens med de navnløse skikkelser i folkeviserne. Gud og skæbne Troen på Gud spillede en afgørende rolle i middelalderens samfund. Vi gik i løbet af middelalderen fra at være ret afsondret fra resten af Europa til at være en del af det europæiske kulturmiljø, og den kristne kirkes indtog medførte en ændret måde at tænke på. I og med at det enkelte menneske nu stod til ansvar over for Gud, er grunden lagt for at nedtone slægtens betydning. Samfundet er et landbrugssamfund og feudalt. Landet er delt op i områder, eller len, der er ejet af kongen, kirken og adlen, der sidder på magten. Almindelige folk lejer deres jord af fx herremanden, og da Guds eksistens er indiskutabel, er man underlagt den skæbne, man er født til. 5

7 Forløbets dele Fokus Danskfaglige aktiviteter Materialer Lektion 1 en Læringsmålene for forløbet. Arbejdsark 1 dobbelt-lektion Mål Brainstorm Introduktion Eleverne introduceres til læringsmålene for forløbet. Efter brainstorm udleveres arbejdsark 2 til individuelle notater, og eleverne udfylder individuelt spørgsmålene. Det kan være en ide, at de i grupperne får lov til at samtale om svarene. Når arket er udfyldt, samles fælles op i klassen. Dette fungerer som en introduktion til perioden og genren. Herefter introduceres folkevisen som vise. Klassen hører først en optagelse fra 1962/63 med husmandskonen Ingeborg Munch, der synger en folkevise, ved navn Filligutten. Dette skal nok udløse lidt latter. Tag en en snak om oplevelsen. Herefter kan man vælge at høre en mere moderne indspilning af en folkevise. Fx har Gruppen Morild indspillet visen Der stode tre skalke, der findes på musiktjenesten Spotify. Efterfølgende tager man en samtale om denne. Afslutningsvis ses videoen der skildrer færøsk kædedans, som man mener ligger tæt op ad den måde, folkeviserne blev sunget Arbejdsblad til elevnoter. Kopi eller link. Arbejdsark 2 Ingeborg Munch synger Filligutten Filligutten findes også på som CD/hæfte og kan lånes på biblioteket. Titlen er Hvorfor mon jeg synger? af Ingeborg Munch. Tekst til Filligutten findes på arbejdsark 3 Der stode tre skalke med gruppen Morild. Nummeret findes på musiktjenesten spotify. Tekst til Der Stode Tre Skalke finde på arbejdsark 4. Færøsk kædedans: 6

8 og danset på. Lektion 2 - en dobbeltlektion Rollelæsning Gennemgang og analyse af folkevisen Lektion 3 - en dobbeltlektion Lektion 4 - en dobbeltlektion Opsamling og gennemgang. Man kan komme rundt om følgende: Hvad er det, der (sikkert) gør den første udgave morsom? Man kan evt. se i teksten. Hvad tænker I om den anden folkevise? Hvilken tror I ligger tættest op ad den måde, man hørte dem på i middelalderen? Siger de jer noget i dag? Klassen påbegynder arbejdet med riddervisen Hr Torbens Datter og Hendes Faderbane (arbejdsark 5). Teksten skal læses igennem. Arbejdet udføres i grupper som rollelæsning - arbejdsark 6. Læreren vejleder ved bordene. Herefter samles der op i klassen, og visen genfortælles strofe for strofe, så man sikrer, at alle har forstået indholdet. Så påbegyndes en traditionel analyse (analyseredskab, arbejdsark 7). Dette arbejde fortsættes henover næste lektion. Fortsat arbejde med analyse af Hr Torbens datter Læreren er vejleder. Fælles: Opsamling på gruppernes analysearbejde. I gennemgangen fokus på bl.a. Individ><slægt; pigen Arbejdsark 5, 6 og 7. Se ovenstående Lærerfaglig gennemgang af hele folkevisen, se Lærerark 1 & 2 7

9 Lektion 5 - en dobbeltlektion Perspektivering Nyhedsartikler Omskrivning af folkevise til nyhedsartikel vil ikke kunne klare sig alene i et samfund, hvor slægten betyder alt. Personbeskrivelserne: flade som i folkeeventyret. Navnløse personer. Overklassemiljøet Sprog, herunder klichéer, fx grå ganger, sorte heder. Motiv og tema Efter den traditionelle gennemgang af Hr. Torbens Datter og Hendes Faderbane skal eleverne i denne lektion arbejde med perspektivering af folkevisen, samt have fokus på sprog og genre. Der forudsættes i arbejdet, at eleverne har kendskab til nyhedsgenren. I fælles klassesamtale perspektiveres folkevisen til andre kendte genrer; fx til folkeeventyret, og den overgang fra barn til voksen, som skildres i mange folkeeventyr. Perspektivering til paralleller i dagens Danmark: bandekonflikter, jalousidrab, og måske familiefejder. Efter samtale og fælles brainstorm, læser eleverne to korte nyhedsartikler om en familiefejde og et brandattentat. Se links i materialeboksen. Opgaven herefter: Lav i små grupper (2-3 Artikel om familiefejde: Artikel om bandekrig: Arbejdsblad med opgaven. Arbejdsark 8 8

10 Lektion 6 en dobbeltlektion. Lektion 7 en dobbeltlektion Lektion 8 & 9 To dobbeltlektioner personer) Hr. Torbens datter og Hendes Faderbane om til en kort nyhedsartikel, med såvel sensationspræg, som nyhedsartiklens layout. Eleverne skal vælge, om de vil lave en traditionel papir-artikel, eller vælge en netavis. De skal vælge målgruppe. Artiklen præsenteres efterfølgende for klassen på papir eller på nettet. Eleverne skal i fremlæggelsen redegøre for valg af layout og sprog. Arbejdet med nyhedsartiklen fortsættes. Læreren er vejleder. Fremlæggelse af nyhedsartikler. Klassesamtale og evaluering efter hver fremlæggelse. Forløbet omkring folkeviser slutter med at gå den anden vej rundt. Nu skal eleverne selv skrive en folkevise og som inspiration får de to korte nyhedsartikler om jalousi. Disse kan danne udgangspunkt for arbejdet. Eleverne skal altså forholde sig til samspillet mellem sprog og genre, og forsøge at leve sig ind i middelalderens tænkning. Folkevisen skal forfattes, og øves til fremlæggelse for hele klassen. Gruppen skal overveje, hvordan de Arbejdsark 9 her er opgaven beskrevet. 9

11 Lektion 10 En dobbeltlektion. Fremlæggelse af folkeviser. Feedback. Afrunding. formidler folkevisen. Fokus i feedbacken skal være på: -indhold -valg af virkemidler Efter fremlæggelsen rundes forløbet af i klassen. Samtal om, hvad nutidens folkeviser er: Er det medierne? Sladderbladene? TV? Eller er det en sang med Medina? Eller L.O.C.? Man kan runde forløbet af med at se en musikvideo. Fx Hvorfor vil du ikk? med L.O.C. Eller Lidt i 10 eller Jalousi, hvor både temaet og den rige brug af klichéer, måske gør popmusikken til nutidens pendant til middelalderens folkeviser. LOC Medina Videre arbejde Der er mange muligheder for at bygge videre på forløbet om folkeviser. En mulighed kunne være at se på en tryllevise, fx German Gladensvend. En anden kunne være at fortsætte arbejdet med at undersøge genren musikvideoer. 10