Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, I Ortopædkirurgisk Klinik i HovedOrtoCentret varetages uddannelsesopgaven i sengeafsnit 2164 og 3161, og i ambulatoriet for Ortopædkirurgi- og plastikkirurgi. Derudover er vi tilknyttet operationsafsnit 3033 i Anæstesi og operationsklinikken. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Kim Bo Christensen Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:kim.bo.christensen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Anne Frandsen Stilling:Klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske i HOC adresse:anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har 1/6 diplom, klinisk vejledermodul og har desuden specialeerfaring. I hvert afsnit er op til flere kliniske vejledere med disse kvalifikationer. De kliniske undervisere tilknyttet Ortopædkirurgisk Klinik: Sengeafsnit 2164 og ambulatoriet 3004 Mailadresse: pernille.kjaer.svendsen@regionh.dk Klinisk underviser Pernille Kjær Svendsen har Sundhedsfaglig Diplomuddannelse fra 2010, Masteruddannelse i Uddannelse og Læring fra RUC 2013, Facilitatoruddannelse fra DIMS i Herlev Har 12 års klinisk erfaring som sygeplejerske. Uddannet sygeplejerske Sengeafsnit 3161 Mail: hanna.guldagger.permin@regionh.dk Klinisk underviser Hanna Guldagger Permin har Cand. Cur uddannelse fra Aarhus Universitet Hanna har 1 års klinisk erfaring som sygeplejerske og 1 års erfaring som underviser på Sygeplejerskeuddannelsen. Uddannet sygeplejerske Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af det kliniske forløb for de studerende varetages i høj grad af den tilknyttede kliniske underviser, som i sin fulde arbejdstid har uddannelsesopgaven som kerneområde, og dermed ikke indgår i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje, og varetager sideløbende den daglige vejledning af de studerende. Er af varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter og interne prøver under vejledning fra klinisk underviser. Tiden til dette koordineres med afdelingssygeplejersken, og varierer efter behovet. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt, så de følger den/ de kliniske vejlederes vagtplan (dag og aftenvagter), hvilket resulterer i, at den/ de kliniske vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/ de studerende. De enkelte dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder som støtter op om den læring, der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere som ind imellem følger de studerende har specialeerfaring og de fleste af dem har regionens 4 dages kursus: læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I Ortopædkirurgisk Klinik er der ansat både sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Vi samarbejder tværprofessionelt med læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører, diætist, bioanalytikere, bandagister, gibseteknikere, fotografer, socialrådgivere, tolke og krisepsykologer. Derudover samarbejder vi med personalet på andre afsnit eksempelvis intensivafsnittet, traumecentret, opvågningsafsnit, røntgenafsnit, stråleterapien, og læger med specialiseret viden indenfor eksempelvis kardiologi, nefrologi og tand-, mund- og kæbekirurgi. Derudover samarbejder vi med andre hospitaler, Forsvaret i forhold til tilskadekomne soldater, praktiserende læger og hjemmeplejen i hele landet, Grønland og Færøerne. Til koordinering og ledelse af udviklingsaktiviteter har vi tilknyttet en klinisk sygeplejespecialist. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: I Ortopædkirurgisk Klinik modtager vi planlagte såvel som akutte patienter primært fra Østdanmark, Færøerne og Grønland, som har behov for højt specialiseret behandling og pleje indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Patienter til planlagte operationer henvises oftest fra vores ambulatorium. Det ortopædkirurgiske patientforløb er kendetegnet ved at omfatte en præ-, peri- og postoperative fase, behandling og sygepleje med fokus på hurtigst mulig rehabilitering. Alle patienter har en kontaktlæge og/eller en kontaktsygeplejerske, som indgår i tæt samarbejde med patienterne. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de 4

5 følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se statusrapport om uddannelsesstrategi her: De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I forløbet arbejdes med fokusområder i forhold til modulets læringsudbytte og den studerendes studieplan. Således kan klinisk vejleder og daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til den direkte patientsituation, og i forhold til fokusområderne. Den studerendes kompetencer udvikles således at opgaverne varetages med større og større selvstændighed. I de planlagte refleksionsseancer med klinisk underviser ( se pk.1), tages afsæt i en klinisk problemstilling fra en aktuel oplevet situation fra praksis, der gennemføres en refleksionsproces, hvor forskellige relevante teoretiske perspektiver inddrages og relateres til den konkrete situation, hvorved den studerende trænes i kvalificeret klinisk vurdering med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden I den planlagte klinikundervisning, hvor vi samler alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC, og hvor der undervises i temaer relevant for modulet. Hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet vi har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere, som har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende aflevere nogle skriftlige afleveringer til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation, og for at den studerende kan træne sin skriftliggørelse og således er bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres portfolio, og kan således følge egen læringsproces. Hvilke studiemetoder den studerende bruger i den forbindelse, planlægges i forbindelse med studiesamtale og individuel studieplan med udgangspunkt i den enkeltes læringsstil, og følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver som er relevante i forhold til læringsudbyttet for modulet i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer, man skal altså regne med at bruge 10 timer hjemme på selvstudie ugentligt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I Ortopædkirurgisk Klinik arbejder vi systematisk med patientoplevet kvalitet i sygepleje. 1-2 gange årligt er der audit og interview med patienterne for at afdække patientoplevede problemområder og dokumentation med henblik på kvalitetsforbedring i klinisk praksis. Vi arbejder aktuelt med optimering og opdatering af plejen til amputationspatienter, traume- og kræftpatienter (sarkompatienter). Der er fokus på sammenhængende patientforløb, patientperspektivet og 5

6 tværprofessionelt samarbejde. Derudover arbejder vi med udvikling af pleje til patienter med sår i forhold til viden, produkter, praktisk håndtering og materialer. Desuden deltager Ortopædkirurgisk Klinik i et nationalt søvnprojekt for ortopædkirurgiske patienter. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: I Ortopædkirurgisk Klinik tilbydes høj specialiseret kirurgisk behandling og pleje. Alle patientforløbene er kendetegnet ved præ- og en postoperativ fase med fokus på hurtigst mulig rehabilitering. Læresituationerne er ofte komplekse og akutte ortopædkirurgiske patientforløb. De sygeplejefaglige opgaver spænder bredt indenfor grundlæggende sygepleje med særligt fokus på følgende: 1. At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed At planlægge, udføre og evaluere sygeplejen i samarbejde med den enkelte patient. At reflektere over og tage hensyn til patientens levevilkår, evner og muligheder: baggrund, evner, muligheder, syn- hørelse- eller andre handicaps. At informere, vejlede og undervise patienter og evt. pårørende i forhold til grundlæggende sygepleje, og under hensyntagen til patientens vidensniveau, sprog og almene tilstand. 2. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed At begrunde sine valg af sygeplejehandlinger ved at henvise til viden fra teoribøger, VIP er, plejeplaner og udviklings- og forskningsarbejde. At kunne anvende sit kendskab til normalværdier for respirationsfrekvens og saturation, og afvigelser fra det normale At kunne anvende sit kendskab til normalværdier for blodtryk, puls og temperatur i forhold til de observerede værdier hos patienten 3. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse At observere og reagere på patientens verbale og nonverbale sprog og stille relevante spørgsmål til patienten i forhold til det observerede. At observere respiration: type, frekvens, funktions-og hviledyspnø, hyperventilation, respiration hos patienter med KOL, pneumoni, pt. der ryger, smerteforpint eller nervøs At observere patientens kredsløb, og kende årsager til afvigelser fra det normale: f.eks. kredsløbschok, nervøsitet, smerter, temperaturforhøjelse At observere patientens hydreringstilstand f.eks. hudturgor, indgift, udgift, konfusion, svimmelhed og komme med forslag til sygeplejeinterventioner. At observere og vurdere smerter hos patienten: VAS-score, herunder mål for VAS vurdering At opnå kendskab til mulige årsager til smerter 4. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunderernæringstilstand Brug af ilt/atmosfærisk luft, måling af SAT, sug, fugter, CPAP, PEEP-maske samt fysioterapeutens funktion i forhold til patienter med respirationsproblemer At måle og beskrive puls og blodtryk manuelt og elektronisk At foretage ernæringsscreening, beregning af ernærings- og væskebehov, identificere patienter i ernæringsrisiko og / eller risiko for refeeding syndrom 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 Faldscreening 5. At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuellepatientforløb At identificere sygeplejebehov, opstille mål samt planlægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje under vejledning i det enkelte patientforløb At dokumentere sin udførte sygepleje efter VIPS-modellen med sygeplejefagligt relevante termer. At medtænke det juridiske og etiske aspekt i forhold til egen dokumentation. At øve sig i at give mundtlig rapport om egne patienter. Forebygge sengelejekomplikationer relateret til respiration, pneumoni, atelektase, lejring, vejrtrækningsøvelser, mobilisering, c-pap. At iværksætte forebyggelse og handle ift. Kredsløbsforstyrrelser fx ved ortostatisk blodtryks fald, dyb venetrombose, ødemer, rygning 6. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje At være opmærksom på eget verbale og nonverbale sprog i sin kommunikation med patienterne. At kende til patienterne rettigheder under indlæggelsen At observere og reflektere over patientens reaktion på sygdom og lidelse: krise, angst, håb, bodyimage, vrede, håbløshed, åbne mulighed for samtale med patienten om dette At tage religiøse og kulturelle hensyn At træne samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.. I samarbejde med sygeplejersken at inddrage relevante faggrupper i patientforløbet, og dermed medvirke til at øge patientsikkerheden. Kendskab til de 8 patientsikkerhedskritiske standarder At lægge mærke til, hvordan de forskellige faggrupper samarbejder i forhold til det enkelte patientforløb. 7. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger At medvirke til at sikre optimal ernæring til den indlagte patient udfra ernæringsscreening, ved kostregistrering, inddragelse af diætist, kendskab til katabolsk/ anabolsk stress, forskellige kostformer og andre kosttilbud. At servere mad for patienten og evt. made patienten med overvejelser i forhold til faktorer der påvirker appetitten, kostrestriktioner og særlige ernæringsbehov, kulturelle hensyn og madtraditioner At vise forståelse for ernæring til diabetespatienter, herunder at kende symptomer på højt og lavt blodsukker og handle hensigtsmæssigt i forhold til det. At administrere faste- og tørste regler og kende betydningen heraf. At observere indløb af i.v. væske samt pvk med hensyn til flebit, subcutant indløb og forbinding. At føre væskeregnskab: indgift pr.os, intravenøst og pr. sonde. At observere, handle og forebygge i forhold til patientens udskillelser: Urin: koncentration, mængde, lugt, døgnurin og vægtfylde, inkontinens, symptomer på UVI, urinstix, dyrkning og resistensbestemmelse, bækkengivning, bækkenstol, KAD, engangskaterisation, blærescanning. Forebyggelse af urinvejsinfektion: rigelig væske, sufficient blæretømning. Fæces: hyppighed, farve, mængde, konsistens, inkontinens, symptomer på obstipation, fæcesprøver, laksantia, bækken, bækkenstol, stomi. Forebyggelse af obstipation: væske, fiberrig kost, bevægelse i det omfang patienten må og kan, laksantia. Opkastning: mængde, farve, hyppighed, stix. Dræn: mængde, farve, sug, tømning, drænfjernelse. At kunne medvirke til at lindre patientens smerter ved non- farmakologiske tiltag- f.eks. lejring, kulde/ varme, musik, omsorg At forebygge sengelejekomplikationer relateret til muskel og skelet- muskelatrofi, kontrakturer og osteoporose At observere, støtte og hjælpe pt. hvis vedkommende har menstruation, er gravid, eller har symptomer relateret til klimakteriet under indlæggelsen 7

8 8. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer Anvende hygiejniske principper på en kirurgisk afdeling Skyllerum: rent og urent, affaldshåndtering, rengøring af utensilier Håndvask, hånddesinfektion og handsker(sterile og ikke sterile). Uniformsetikette. Smitteforebyggelse knyttet til smittemodtagelige og smittefarlige patienter - isolationsregimer Hygiejne ved køkken og buffet Hygiejne ved check og klargøring af stuer Sterilitet og sterilisering (operationsafsnittet) Færdsel og adfærd på operationsafsnittet At identificere patientens behov for kropspleje samt udføre denne i samarbejde med patienten. At inddrage patientens ressourcer ift. udførelse af kropsplejen, og tage hensyn til samt værne om pt.`s blufærdighed. At varetage nedre hygiejne til patienter med KAD, både mænd og kvinder. At anvende hygiejne-situationen til observation ift. fysiologiske, psykiske og sociale behov. At varetage og/eller informere om den præoperative hygiejne. At øve sengeredning med og uden pt. Mundpleje- herunder observation af mund og tandstatus- klinisk plejeplan Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 4 studerende i HOC har rig mulighed for at have fokus på medicinhåndtering. Alle studerende har læseadgang til EPM og søge oplysninger om egne patienters medicinering, og læse om præparaterne i promedicin.dk. På den måde giver det de studerende mulighed for at observere patienterne for virkning og bivirkning af udvalgte præparater efter aftale med klinisk vejleder. De studerende vil kunne hjælpe egne patienter med indtagelse af tabletter og s.c. injektion under tæt vejledning af klinisk vejleder. Ligeledes kan den studerende sætte sig ind i forskellige cremers effekt. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb, og dermed komorbiditet, som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at pt. får den bedst mulige behandling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer via udeva.dk, og desuden har vi et evalueringsskema med fokus på indsatserne i vores uddannelsesstrategi. Svarene danner udgangspunkt for løbende revidering og tilpasning af den kliniske undervisning i klinikken. Evalueringerne drøftes både i uddannelsesteamet, og hver enkelt klinisk underviser følger op på evalueringerne fra egne studerende i samarbejde med ledere og vejledere i klinikken med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Desuden evalueres på den fælles klinikundervisning, særligt når ny undervisning implementeres med henblik på vurdering af effekt og behov for justeringer i undervisningskoncepterne 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8

9 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Hanna Guldagger Permin, Pernille Kjær Svendsen og Kim Bo Christensen Titel (er): Hanna P og Pernille S er kliniske undervisere, Kim B.C er ledende oversygeplejerske adresse (r): hanna.guldagger.permin@regionh.dk; pernille.kjaer.svendsen@regionh.dk, kim.bo.christensen@regionh.dk Tlf.: ; , Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 9