Strukturkommissionen Strukturelle og indholdsmæssige ændringer i det danske sundhedsvæsen
|
|
- Thorvald Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strukturkommissionen Strukturelle og indholdsmæssige ændringer i det danske sundhedsvæsen Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Nordisk hälso-och sjukvårdskonferens 2004 Lillehammer 16. september
2 I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra spørgsmålet om amtsstørrelse II. Det Rådgivende Udvalg (januar 2003) -Så på antallet af amter - plus andre ændringer III. Strukturkommissionens Betænkning, januar 2004 kommune-og amtsinddeling opgavefordeling Et meget hurtigt forløb Rådgivende udvalg nedsat januar 2002 Strukturkommissionen nedsat september 2002 IV. Regerings udspil Det nye Danmark April 2004 V. Forlig med Dansk Folkeparti - Juni 2004
3 Hvorfor overveje ændringer? Amterne har ikke udført sundhedsopgaven godt nok? Andre kan gøre det bedre? Amterne har under rammebetingelserne gjort det rimeligt godt (Rådgivende Udvalg) Det amtslige niveau er et overflødigt myndighedsniveau Synspunkt i Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti? Interesseorganisationen Dansk Industri Decentraliseringsfilosofien holder ikke længere? Accepten af regionale forskelle er vigende (Det Rådgivende Udvalg) Den lægefaglige specialisering har sat minimums-amts-størrelsen under pres? Nødvendigt at fremtidssikre
4 et rådgivende dvalg, januar 2003 Forslag med relation til central styring og politisk-adm. struktur Fortsat basis for (en vis grad af) decentralisering Befolkningsgrundlag for et fagligt bæredygtigt sygehusvæsen: Analyserede tre modeller for politisk-adm.-struktur regionsmodel kommunemodel statsmodel Regionsmodellen anbefales (6-8 regioner) underforstået med egen skatteudskrivning og direkte valg Øgede beføjelser Sundhedsstyrelse/Sundhedsministerium til at etablere nationale standarder og afgøre visse planlægningsspørgsmål Mere balanceret rådgivning (Sundhedsstyrelsen) Bredere kompetence-profil
5 Forslag med relation til det enkelte sygehus Øgede frihedsgrader/ selvstyre armslængde-princippet bedre drift mangfoldighedsmodel offentlige-foreningsejede-private lige betingelser Private wings forsikringspatienter på off. sygehuse Øget aktivitetsbaseret afregning Øget professionalisering af ledelsen Obligatorisk akkreditering Sammenligningskonkurrence Øget (selektiv) konkurrenceudsættelse
6 Strukturkommissionen analyserede 6-7 modeller Fælles præmis: behov for større amter og kommuner Større kommuner giver mulighed for ændret opgavefordeling mellem amter og primærkommuner I. Modeller med tre politiskadministrative niveauer II. Modeller med to politiskadministrative niveauer og kommunale fællesskaber III. Statsmodel 1. den brede amtsmodel 2. den brede kommunemodel 3. den modificere de brede kommunemodel 4. kommune - regionsmodel 5. partiregionsmodel 6. opdelte kommunale fælles - skaber 7. statsmodellen
7 Antal enheder I. Modeller med tre politiskadministrative niveauer 1. den brede amtsmodel 2. den brede kommunemodel 3. modificerede brede kommune -model II. Modeller med to politiskadministrative niveauer og kommunale fællesskaber 4. Kommuneregionsmodel 5. partiregionsmodel 6. opdelte kommunale fællesskaber III. Statsmodel 7. statsmodel -len Egen skatteudskrivning Direkte folkevalgte Finansiering enheder ? 1-3 Hvilke -soc. -Almen sundhedsopgaver Som nu psyk. praksis og - soc. psyk. Som nu Kommu. medfinans. ja ja ja Kommu. medfinans. ja ja nej
8 Politisk forlig juni 2004: regioner FRA 14 amter folkevalgte politikere TIL 14 regioner folkevalgte politikere 0,5 mio 1,2 mio 1,6 mio 0,85 mio 1,1 mio
9 Politisk forlig juni 2004: kommuner 1. Større kommuner: Minimum Dog mulighed for undtagelse, fx. mindre øer 2. Frivillig sammenlægning inden udgangen af 2004
10 Opgaver flyttet på sundhedsområdet Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Har indtil nu været en fælles forpligtelse/noget der aftales Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning Kommunerne får det samlede ansvar for socialpsykiatrien tidligere en fælles opgave
11 Uddybning af forligsteksten II Der skal være fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Endvidere skal det i det omfang regionerne gennemfører sygehuslukninger overvejes om den ledige kapacitet kan anvendes til etablering og udvikling af nye lokale løsninger på blandt andet pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre, der evt. kan indgås i et partnerskab med sundhedsregionerne. Det fastlægges nærmere, hvordan kommunerne sikres mulighed for og tid til at reagere på beslutninger om sygehuslukninger med henblik på at kunne sammentænke de lokale tilbud med den øvrige opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet. p
12 Finansiering 1. Regionerne må ikke udskrive skat ligesom amterne gør i dag 2. Regionerne skal i fremtiden finansieres via statslige bloktilskud og primærkommunal medfinansiering af sundhedsopgaverne
13 STATEN Sundhedsbidrag 8% Udskrevet på det kommunale udskrivningsgrundlag KOMMUNERNE Bloktilskud 20% 80% grundbidrag Kommunal betaling per indlæggelse m.m.?? Baseret på objektivt udgiftsbehov REGIONERNE Sygehusene Op til 5% Statslig aktivitetspulje (størrelse ukendt)?? Evt. statslige krav til afregningsmekanisme kendes ikke p.t.
14 De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. p Uddybning i forligsteksten Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Den aktivitetsafhængige kommunale betaling tilgår regionen og vil omfatte: Sygehusindlæggelser (maksimalt kr. pr. indlæggelse) Obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter Ambulant behandling Genoptræning Psykiatrisk behandling Sygesikringsområdet (praktiserende læger mv.)
15 Problemstillinger ved økonomi-modellen 1. Regionsrådene kun ansvarlige for fordelingen af de tildelte ressourcer og ikke samtlige ressourcer Forlader et sundt styringsprincip om sammenfald mellem politisk/drifts-ansvar og samlet økonomisk ansvar (indtægt/udgift) Regionsrådene kommer let i en énsidig kræverrolle 2. En mere kompliceret finansieringsstruktur end tidligere med tre eksplicitte aktører (stat, regioner, kommuner) Og to af dem stat/kommuner vil utvivlsomt ønske at få større indflydelse på regionspolitikken end hvad der i dag er tilfældet for amterne.
16 Sygehusstruktur og de nye regioner 1. Hverken Det rådgivende Udvalg eller Strukturkommissionen har udtalt sig om eller analyseret sygehusstrukturen 2. Alene det nye regionskort giver imidlertid anledning til at overveje strukturen, fordi amterne hver for sig har opbygget et selvstændigt sygehusvæsen uden megen hensyntagen til naboamternes struktur 3. Det afgørende bliver med hvilken filosofi de nye regions-råd angriber strukturspørgsmålet Et bredt sygehusvæsen baseret på stærke hovedsygehuse Et specialiseret sygehusvæsen struktureret omkring landsdelssygehusene På tværs af det brede eller det specialiserede : - nedlæggelse vs. deling af funktioner
17 Øvrige ændringer på amts/regions-niveauet (uden for sundhedsområdet) 1. Almene gymnasier bliver selvejende underlægges undervisningsministeriet taxameter-finansiering 2. Kulturopgaver bliver kommunale 3. De fleste sociale opgaver, fx mere specialiserede sociale institutioner og hjælpemiddelcentraler, bliver i realiteten kommunale 4. Miljøopgaven indskrænkes og overføres til kommunerne (måske?) 5. Kollektiv trafik forbliver en regional opgave Men vejopgaven statsliggøres 6. Erhvervsudvikling styrkes
18 Implementering 1. Valg til de nye regionalråd i november : overgangsperiode Eksisterende amtsråd fortsætter i 2006 Skal sammen med de nyvalgte regionsråd sikre en glidende overgang fra amtsmodellen til regionsmodellen 3. Regionsmodellen fungerer fra 2007
19 Uddybning af forligsteksten III Sundhedsaftalerne forankres hos regionale samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. De regionale samarbejdsudvalg vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om f.eks. serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på træningsområdet, og der skabes et grundlag for en løbende dialog om tilrettelæggelsen af indsatsen. Sundhedsaftalerne skal leve op til statsligt definerede indholdskrav, og der skal offentliggøres servicemål for den fælles indsats.
20
21 Når tre eller fire amter kommer i samme region 51 km 37 km 33 km 41 km
22 Et bedre sundhedsvæsen efter 1. januar 2007? 1. Næppe! Men heller ikke (meget) ringere! 2. Regionsdannelsen er snarere fremtidssikring Den centrale ændring 3. Antallet af regioner er næppe det optimale antal Med fem regioner sætter man sig mellem to stole en ren universitetssygehus-model ikke helt selvforsynenede En bred selvbærende sygehusmodel Regionens indbyggertal baseret på tanken om et selvværende sygehusvæsen, der kan klare 90-95% af sygdomstilfældene lokalt 4. Finansieringsmodellen er uholdbar/urealistisk og vil give store diskussioner/skænderier
23
24 To forhold skal sammentænkes 1. Sundhedsfaglige begrundelser + 2. Styringsfilosofi: demokratisk element, ansvar og økonomi
25 To regionsfilosofier selvforsynings-filosofi/ universitetssygehusmodellen skal kunne behandle 99+% af tilfældene i regionen selvbærende-filosofi/ udvidet normal basisniveau skal kunne behandle 90-95% i regionen forskellige konsekvenser vedrørende antal regioner/befolkningsgrundlag direkte folkevalgte politikere direkte lokal skatteudskrivning
26 Fire hypoteser/udsagn 1. Der findes ikke et objektivt rigtigt antal regioner MEN der er regionsstørrelser, der er mere hensigtsmæssige end andre 2. Regionsstørrelse hviler på en kombination af sundhedsfaglige skøn OG overvejelser om demokratisk og økonomisk styringsform MEN de fleste lægelige analyser overser styringsform 3. Der findes ikke analyser, der viser en sammenhæng mellem regionsstørrelse og et optimalt sygehusvæsen MEN der findes analyser af optimal sygehusstørrelse ud fra økonomiske hensyn 4. Sygehusstruktur og regionsstørrelse har ikke eksplicit været analyseret - hverken af Det rådgivende Udvalg eller Strukturkommissionen. MEN der er mange (ubegrundede) underforståede antagelser i debatten
27 Sundhedsfaglig begrundelse I: Grundtænkningen (faglig) kvalitet, fx. færre operationskomplikationener Mulige forløb Ufuldstændigt kendskab til disse sammenhænge vedrører primært kirurgi derfor ikke noget sikkert evidensbaseret grundlag OG kan ikke bruges til at konkludere om organisering, alene samling af visse funktioner Antal patienter (og med kendskab til forekomst af sygdomme, fx. 10 hofteudskiftninger per indbyggere, kan befolkningsgrundlag beregnes)
28 Det Rådgivende Udvalgs hovedkonklusion Det rådgivende Udvalg, p. 117 Strukturkommissionen anfægter ikke dette Derfor lidt svært at forstå Strukturkommissionens antal regioner 7-8 regioner i den brede amtsmodel (nogenlunde forståeligt) 4-6 i den brede kommunemodel og i den modificerede brede kommunemodel Og helt umuligt at forstå 5 regioner i det nye Danmark med mindre man ønsker et statliggjort sundhedsvæsen og i givet fald kunne man nøjes med 3-4 regioner.
29 Fx karkirurgi, onkologisk strålebehandling, ballonudvidelse indbyggere Sundhedsfaglig begrundelse II: befolkning i en region Nødvendigt befolkningsunderlag (= begrundelse for ). Et kinesisk æskesystem baseret på forudsætningen for faglig kvalitet og udvidet normal-basisniveau Intern medicin og psykiatri indbyggere Dele af kirurgien Meget afhænger af, hvad der opfattes som udvidet normal basisniveau, dvs. hvad kan/bør foregå udenfor landsdelssygehusene
30 Sundhedsfaglig begrundelse III: befolkning i en region - Tænkningen bag selvforsynende regioner 90-95% af tilfældene i en region Intern medicin og psykiatri indbyggere 99+% af tilfældene i en region Dele af kirurgien Fx karkirurgi, onkologisk strålebehandling, ballonudvidelse indbyggere + landsdelsfunktioner mio. indbyg.
31 Styringsfilosofi 1. Selvbærende regioner 2. Selvforsynende regioner Selvbærende regioner, fx. 6-8 Selvforsynende regioner, fx Direkte valg mulig Mulig men problematisk i forhold til Folketinget 2. Skatteudskrivning forhold til mulig Mulig men problematisk i Folketinget 3. National styring/koord. 4. Styringsperspektiv 5. Decentralisering/ centralisering mulig med en vis konkurrence det brede sygehusvæsen Decentral tilgang Vanskeligere fare for selvtilstrækkelighed svær at matche for national myndighed Det meget specialiserede sygehusvæsen Mere centralistisk
32 Fra forligsteksten, juni 2004 I Fem regioner med fra ,5 mio. indbyggere Fjerner den regionale skatteudskrivning.kommunerne betaler et bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet, hvilket giver kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Den kommunale medfinansiering består af et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag.
33 Fra forligsteksten, juni 2004 II Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kommuner og regioner forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Obligatoriske sundhedsaftaler skal blandt andet indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse og genoptræning
34 De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet tæt på eget hjem og egen læge. p Uddybning af forligsteksten I Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Den aktivitetsafhængige kommunale betaling tilgår regionen og vil omfatte: Sygehusindlæggelser (maksimalt kr. pr. indlæggelse) Obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter Ambulant behandling Genoptræning Psykiatrisk behandling Sygesikringsområdet (praktiserende læger mv.)
35 Uddybning af forligsteksten II Der skal være fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Endvidere skal det i det omfang regionerne gennemfører sygehuslukninger overvejes om den ledige kapacitet kan anvendes til etablering og udvikling af nye lokale løsninger på blandt andet pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre, der evt. kan indgås i et partnerskab med sundhedsregionerne. Det fastlægges nærmere, hvordan kommunerne sikres mulighed for og tid til at reagere på beslutninger om sygehuslukninger med henblik på at kunne sammentænke de lokale tilbud med den øvrige opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet. p
36 Uddybning af forligsteksten I Der skal være fokus på lokal sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Endvidere skal det i det omfang regionerne gennemfører sygehuslukninger overvejes om den ledige kapacitet kan anvendes til etablering og udvikling af nye lokale løsninger på blandt andet pleje-, forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre, der evt. kan indgås i et partnerskab med sundhedsregionerne. Det fastlægges nærmere, hvordan kommunerne sikres mulighed for og tid til at reagere på beslutninger om sygehuslukninger med henblik på at kunne sammentænke de lokale tilbud med den øvrige opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet. p
37 Uddybning af forligsteksten III Sundhedsaftalerne forankres hos regionale samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter fra regionen, kommunerne i regionen og praksissektoren. De regionale samarbejdsudvalg vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om f.eks. serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på træningsområdet, og der skabes et grundlag for en løbende dialog om tilrettelæggelsen af indsatsen. Sundhedsaftalerne skal leve op til statsligt definerede indholdskrav, og der skal offentliggøres servicemål for den fælles indsats.
38 Vurdering I 1. Reduktionen i antal amter/regioner fra 14 til 5 en fordel Kan diskutere det præcise antal regioner 5. Økonomiske incitamenter (kommunal medfinansiering) Havde/har: plejetakst for færdigbehandlede pt.; ordning vedr. Akutstuer Havde/har ad hoc frivillige aftaler i forbindelse med aftaler mellem amt og kommuner, fx. i Nordjyllands Amt og Århus Amt 2. Fjernelse af regional skatteudskrivning et tilbageskridt 3. Resten: På mange måder gammel vin på nye flasker Formalisering/stramning af noget, der findes sundhedsplanlægning sundhedsaftaler regional samarbejdsudvalg de gamle 23.2 (4?) udvalg 4. (måske) en klarere ansvarsfordeling sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning Men husk på erfaringerne med den sidste ansvarspræcisering
39 Vurdering II 4. Får større kommuner og dermed større kritisk masse kan potentielt løfte mere MEN skal vel se på, hvordan sundhedsarbejdet har været i i de nuværende mellemstore kommuner ( indbyg.) 5. Giver kommunerne en mulighed for en ny start på sundhedarbejdet som en del af reorganiseringen som en del af prioriteringen af opgaveporteføljen
40 Incitamenterne vil de virke (stærkt)? 1. Baseret på en (tyrkertro?) på virkningen af økonomiske incitamenter Og at økonomiske incitamenter er stærkere end end ikke-økonomiske incitamener eller aftaler Hvad siger fx. erfaringer med anvendelse af plejetakster for færdigbehandlede pt. sammenlignet med blødere aftaler? 2. OG betydningne af statslig involvering/styring
41 Sundhedsbidrag = øremærket skat? Hvorfor? Det seneste bidrag til øremærket vs. general fund taxing As mentioned in the very first paragraph of the paper, it has recently been claimed that earmarking would imply that the population would better understand the rationale of taxation, that public expenditures would be chosen in closer accordance with the individual citizen s preferences, and that earmarking would imply pressure on the government to operate more efficiently. Are these arguments correct? Do they really distinguish earmarked taxation from general taxation? I am not convinced that this is true. Let us, therefore, evaluate these arguments in turn. Firstly, does earmarking really lead to a better understanding of the rationale of taxation? As long as we deal with rational taxpayers, this cannot serve as a special argument for earmarking. A rational taxpayer would also anticipate the connection between the general taxes he pays and the various public expenditures for which they are used. Secondly, does earmarking really imply that public expenditures are chosen in closer accordance with individual preferences? This is not correct. Since money is spent after it has been raised, there is only a connection between the expected value of the public good and the tax paid. Moreover, earmarking is not a user-fee principle, the earmarked tax increases the price of a private good, it is not a price of the public good. The individual consumer cannot buy the quantity of the public good he wants to. The Niskanen interests of the involved ministries, furthermore, lead to a deviation from individual consumer preferences. Thirdly, is there really a pressure on the government to operate more efficiently? It has become very clear through the analysis of the present paper that this is not the case due to the asymmetric-information problem and the consideration of the internal organization of the government. Hence, the particular advantages which have often been claimed for earmarked taxation cannot be shown to hold in a planner taxer spender model with asymmetric information, Bös, [10], p. 406.
42 Hvad er det der kan substituteres i kommunerne? Køns-og aldersstandardiserede udskrivninger og sengedage, 2001 Udskrivninger, % fra amtsgennemsnit Sengedage, %-afvigelse fra amtsgnsn. % afvigelse fra gennemsnittet 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-5,00-10,00-15, ,00 Kommuner i Vejle Amt Amtsgennemsnit: 194 indlæggelser per 1000 indbyggere 1024 sengedage per 1000 indbyggere
43 Mulige hypoteser 1. Større indsats på ældreområdet end gennemsnittet Vil mindske antal indlæggelser? Vil mindske antal sengedage? 2. Kan underopdeles Fx. hjemmehjælp/hjemmesygepleje 3. Næste slide er kun en illustration, ikke bevis/test
44 Nettoudgifter per 67+-årige, køns-og aldersjusterede udskrivninger og sengedage Udskrivninger, % fra amtsgennemsnit ældreudgif netto Sengedage, %-afvigelse fra amtsgnsn. % afvigelse fra amtsgnsn 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00-5,00-10,00-15,00-20,00-25, kommuner i Vejle Amt Gennemsnit, nettoudgift. Per 67+-årige: kr Korrelation: nettoudgift-udskrivninger: 0,41 Korrelation: nettoudgift-sengedage: 0,06
45 Timer hjemmehjælp per modtager per uge og køns-og aldersstandardiserede udskrivninger og sengedage Udskrivninger, % fra amtsgennemsnit hjemmehælptimer per modtager per uge Sengedage, %-afvigelse fra amtsgnsn. % afvigelse fra amtsgnsn. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00-20,00-40, ,00 Kommuner i Vejle Amt Gennemsnitlig antal timer per uge: 6,02 Korrelation udskrivninger-hjem-hjælptimer: 0,39 Korrelation sengedage-hjem-hjælptimer: 0,19
Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet
Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra
Læs mere2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"
"Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereKommunal Medfinansiering. Jakob Kjellberg Programleder, Professor.
Kommunal Medfinansiering Jakob Kjellberg Programleder, Professor. Hvorfor har vi kommunal medfinansiering Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af
Læs mereStrukturkommissionen. Præsentation af betænkningen. Ved formand Johannes Due
Præsentation af betænkningen Ved formand Johannes Due Der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur Kommissionens opgave At udarbejde et beslutningsgrundlag for ændringer i rammerne for
Læs mereSundhedsøkonomi & sundhedspolitik
Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereSundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen. v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland
Sundhedsaftaler Hvordan binder vi sektorerne sammen v/sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Regional Midtjylland Kerne i kommunalreform på sundhedsområdet Et mere effektivt og bedre sammenhængende
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereStrukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater
Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen»
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereOrganisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør
Læs mereDen 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Bilag 1. Notat til SSU om den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet NOTAT Dato: 12.06.2007 Af: Claus Bager Jensen Den 1.
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 6. september 2004 RN JUR04/04
RIGSREVISIONEN København, den 6. september 2004 RN JUR04/04 Faktuelt notat til statsrevisorerne om den fremtidige opgavevaretagelse mv. efter strukturreformen I. Proces for lovgivningsarbejdet i forbindelse
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereErfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet
Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereOversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereFremtidens sundhedsvæsen og Regionshospital Nordjylland, Thisted Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
FAST-møde Plantagehuset 17. oktober Fremtidens sundhedsvæsen og Regionshospital Nordjylland, Thisted Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter En historie
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereDet nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2.
Det nye Danmark -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner Gnosjö Den 2. november 2005 Chefkonsulent Michel Weber, KL Kontor for Økonomiske
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. oktober 2017
Budgetkontrol pr. 1. oktober 2017 Politikområde Sundhed i 1.000 kr. Korrigeret budget * Forbrug 31/8 Forventet regnskab Afvigelse i 2017 Udenfor selvforvaltning 1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundheds-
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.
Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereSundhedsvæsenets organisering
I N D E N R I G S - O G S U N D H E D S M I N I S T E R E N S R Å D G I V E N D E U D V A L G J A N U A R 2 0 0 3 Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alter nativer Indenrigs-
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. april 2017
Budgetkontrol pr. 1. april 2017 Politikområde Sundhed i 1.000 kr. Korrigeret budget * Forbrug 31/3 Forventet regnskab Afvigelse i 2017 Udenfor selvforvaltning 1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundheds-
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget
9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000
Læs mereStatus fra KKR Nordjylland
Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereKommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Læs mereHistorie Strukturreformen af 2007
Historie Strukturreformen af 2007 Nedlæggelse af amter, dannelse af regioner og kommunesammenlægninger Sundhedsloven 2007: Regionerne har ansvaret for hospitaler (somatisk og psykiatrisk) og praksissektoren
Læs mereDen kommunale sundhedsøkonomi i praksis
Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereOplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereNotat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om
Læs mereOrientering om: Økonomi på sundhedsområdet, Rammebetingelse for specialeplanlægning. Kontaktudvalget for Region Syddanmark den 31.
Orientering om: Økonomi på sundhedsområdet, Rammebetingelse for specialeplanlægning Kontaktudvalget for Region Syddanmark den 31. august 2006 Finansiering jf. Regeringsaftalen Bloktilskud: 13.303 mio.
Læs mereBilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5
Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 24.05.06 Journalnr.: 1-00-6-06 Forslag
Læs mereHovedkonto 4 Sundhedsområdet
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.4 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Regnskab 2016 Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereDet nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg
Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer Jakob Kjellberg Aalborg April 2018 Sundhedsøkonomi Flere Ældre 2016-2036 3 Udviklingen udvalgte sygdomme/behandlinger 4 Andel med flere kroniske
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i stedet for sygehuse
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2018-19 Fremsat den 4. oktober 2018 af Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereSundhedsreformen En nødvendig reform Leif Vestergaard Pedersen Fhv. sundhedsdirektør i Region Midtjylland Fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Sundhedsreformen En nødvendig reform Leif Vestergaard Pedersen Fhv. sundhedsdirektør i Region Midtjylland Fhv. direktør i Kræftens Bekæmpelse En egentlig udlægning af opgaver fra sygehusvæsenet til primærsektoren
Læs mereÆldre Sagens Sygehusudvalg
Ældre Sagens Sygehusudvalg - INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER Indhold 3 Udfordringer for ældre patienter 3 Ældre Sagens lokale indsats på sundhedsområdet 4 Hvordan har vi organiseret indsatsen? 8
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereKOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Læs mereOrientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2008
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne
Læs mere1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering
1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs mereSundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme
Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereBudgetseminar den 26. april 2016
Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereKommunal medfinansiering
Kommunal medfinansiering SKU d. 8. februar 2019 v. specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune Indhold Kort introduktion til medfinansiering Sundheds- og Ældreministeriets analyse: Aktivitetsudvikling
Læs mereHerudover finansierer kommunen udgifter til færdigbehandlede borgere, der endnu ikke er udskrevet, samt ophold på hospice.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU 22.04.2009. Bilag a. Redegørelse for Gladsaxe Kommunes sundhedsbidrag 2008 NOTAT Dato: 16. marts 2009 Af: Sofie Berggren Hansen
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt
Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:2 23. januar Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:2 23. januar 2019 Offentliggørelse af budget 2019 for kommunerne Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019 Resumé: Regionerne har budgetteret med
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereBemærkninger til budget 2017 politikområde Sundhed
Bemærkninger til budget 2017 politikområde Sundhed Politikområdet består af aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifterne (indlæggelser, ambulante behandlinger og sygesikringsydelser), fuld finansiering
Læs mereStrukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri
Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde
Læs mereVEJLEDNING OM SUNDHEDS- KOORDINATIONSUDVALG OG SUNDHEDSAFTALER
VEJLEDNING OM SUNDHEDS- KOORDINATIONSUDVALG OG SUNDHEDSAFTALER En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark 2006 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Læs mereBehandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære?
Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære? v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA En velkendt problemstilling.. Dias 2 Dias 3 Fornyet
Læs mere4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN
4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner
Læs mere