Lokalplan nr. 343 Boliger, Vesterhåb, Ikast

Transkript

1 Boliger, Vesterhåb, Ikast

2 Indhold Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplanen i mindst 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser. Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemet under Miljøministeriet og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. Ikast Brande Nørre Snede En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen er opdelt i to dele - en redegørelsesdel og en del, der rummer lokalplanens bestemmelser. Redegørelsen beskriver lokalplanens baggrund, forudsætning og mål, mens bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen. Lokalplanområdets placering i kommunen. Lokalplanens afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag. Titel Boliger, Vesterhåb, Ikast Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf.:

3 Indhold Indholdsfortegnelse Redegørelse Beliggenhed og eksisterende forhold Baggrund og formål Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning Tekniske anlæg Love og beskyttelseslinjer Miljøvurdering Midlertidige retsvirkninger Lokalplanens gennemførelse Bestemmelser Formål Område & zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej, stier & parkering Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og beplantning Tekniske anlæg Betingelser for ibrugtagelse Grundejerforening Servitutter Ophævelse af lokalplan Retsvirkninger Praktiske oplysninger Bilagsliste Kortbilag 1 - Matrikelkort Kortbilag 2 - Anvendelse Bilag 3 - Illustrationsplan Bilag 4 - Udstykningsplan Bilag 5 - Støj Bilag 56- Miljøklasser

4 Redegørelse Boliger, Vesterhåb, Ikast Redegørelse Beliggenhed og eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger ved vejen Vesterhåb for enden af Bøgildvej i den syd-vestlige del af Ikast by ud mod åbent land. Det er umiddelbart vest for et næsten nyt boligområde med parcelhuse på Vesterhåb. Området ligger forholdsvis højt, og landskabet falder jævnt mod syd og sydvest. Stamvejen Vesterhåb er områdets afgrænsning mod nord. Mod øst ligger eksisterende parcelhuse. Mod syd og vest er der åbent land. Nord for vejen ligger et mindre område med engarealer og en lille sø. Lokalplanområdets placering i Ikast Lokalplanområdet ligger i byzone. Det kan bebygges med tæt lav boliger, og har et samlet areal på ca.1,1 ha. Adgang til området sker fra Vesterhåb med tilkørsel via Bøgildvej og O. Vestergaard Poulsens Allé. Lokalplanområdets placering ved Vesterhåb 4

5 Redegørelse Lokalplanområdet set mod syd Baggrund og formål Lokalplanen udarbejdes fordi Ikast-Brande Kommune ønsker at give mulighed for at etablere tæt lav boligbebyggelse ved Vesterhåb. Kommunen lægger vægt på, at der kan tilbydes et antal boliger i området, som fx kan anvendes af familier, der af forskellige årsager får brug for andre boligforhold - fx mindre plads - og som gerne vil blive i området ved Vesterhåb. I den gældende lokalplan nr. 153 for boliger ved Vesterhåb fra 2006, var et delområde reserveret til tæt lav byggeri. Dette areal har - på grund af naturen på stedet - siden vist sig, at finde bedre anvendelse til rekreativt område. Delområdet indeholder både en lille sø og et engområde. Derfor etableres et andet område til tæt lav byggeri. Der kan maksimalt etableres 25 tæt-lav boliger i lokalplanområdet. Nærværende lokalplan beskriver områdets udformning og anvendelse samt områdets ydre fremtræden - såvel bygninger, ubebyggede arealer, som grønne fællesarealer. Indhold Lokalplanområdet afslutter udbygningen af Vesterhåbområdet mod Bøgildvej. Boligerne orienteres nord-syd i øst-vest gående boligrækker med små private haver til hvert hus. Carporte og p-pladser placeres centralt i området, og der anlægges grønne arealer mellem boligerne. Der udlægges desuden et fælles areal til legeplads og ophold i den østlige del af lokalplanområdet. Hegn skal være levende, for at understrege kontakten til de grønne arealer. Anvendelse Området skal anvendes til tæt lav boligbebyggelse med bæredygtige løsninger i både bygninger og udearealer. Bebyggelse og anlæg Det er hensigten, at lokalplanområdet skal have en tydelig afgrænsning mod det omgivende landskab samt det eksisterende boligkvarter mod øst, og at der bliver et nært forhold mellem boliger og de grønne rum. 5

6 Redegørelse Det er ligeledes ønsket, at bebyggelsen skal fremstå, som en varieret helhed, hvor husene mod syd følger matrikelskellet mod landskabet. Placeringen af resterende boligrækker, forskydes lidt for hinanden og skaber variation i bebyggelsen. Boligerne opføres i teglsten med tage, der har en beskeden hældning, og der kan etableres solceller på tagene. Grønne områder, landskab og beplantning Lokalplanområdet ligger forholdsvis højt på et landskabsplateau, som falder markant mod syd og syd-vest udenfor området. Lokalplanområdet bliver tydeligt afgrænset mod landskabet af husrækker mod syd og nord. Boligområdet åbner sig således med kig mod landskabet vest for boligerne, og eksisterende parcelhuse mod øst. Der er en bred grøn kile med planter mellem lokalplanens boligområde og den nærmeste eksisternde boligenklave af åben lave parcelhuse mod øst. Mod nord på den anden side af vejen Vesterhåb, er der - som nævnt - et lille bynært naturområde. Ca. 500 meter øst for lokalplanområdet mod Annalyst er der et mindre rekreativt område med små søer og stier, der breder sig på den anden side af O. Vestergaard Poulsens Allé mod nord, som en bynær park. Fællesarealer og legeplads skal indrettes med fx planter, græs og legeredskaber, der indbyder til leg i alle aldre. Forarealer til boligrækken langs Vesterhåb skal være i niveau med vejrabatten, og må ikke indhegnes. Alle områdets hegn skal være levende. Kun ved egne terrasser kan der etableres lette hegn, der skal være ens i hele bebyggelsen. Bynær natur mellem de to områder Vesterhåb og Annalyst 6

7 Redegørelse Trafik Lokalplanområdet trafikforsynes fra Bøgildvej ad Vesterhåb. Adgang til lokalplanområdet for kørende trafik sker fra Vesterhåb. Der er desuden en delt cykle- gangsti langs Vesterhåb og Bøgildvej med tilslutning til O. Vestergaard-Poulsens Allé. Der er eksisterende stier fra Vesterhåb til Annalyst, som også kan benyttes af beboere i lokalplanområdet. Alle parkeringspladser er placeret midt i lokalplanområdet. Her er også gæsteparkering. Veje og stier udenfor området er ikke en del af lokalplanen. Drift af belysning på den private fællesvej og stier er grundejerforeningens ansvar. Byrum og byliv Eksisterende stier udenfor lokalplanområdet hænger godt sammen med det nye tæt-lav område, og der bliver gode muligheder for både gå- og cykle ture i den øvrige bydel. Bæredygtighedsvurdering Der kan indtænkes bæredygtige løsninger, og brug af lavenergi i byggeriet, ligesom der kan etableres solceller på tagene. Der skal desuden sikres en hensigtsmæssig håndtering af regnvand, da dette ikke forventes at kunne nedsive i området. Børn i byen Hele Vesterhåbområdet er disponeret således, at der tages hensyn til børnenes muligheder for at bruge de grønne arealer til både leg og ophold. I lokalplanområdet, skal der desuden etableres en legeplads på en del af fællesarealerne. Området ligger ikke langt fra skoler, gymnasie, erhvervsskole, fritidsfaciliteter og butikker. Der er desuden gode stiforbindelser til- og fra ovennævnte mod nord samt til det centrale Ikast, der ligger i en afstand af godt 2 km mod nordøst. Eksisterende gang- og cykelsti langs Vesterhåb 7

8 Redegørelse Forhold til kommuneplanen og øvrig planlægning Ikast-Brande Kommuneplan Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Ikast-Brande Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen. Lokalplanen er omfattet af rammeområde nr. 1.B2.3 i Ikast- Brande Kommuneplan , som udlægger området til boligområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med bestemmelserne for rammeområdet. Eksisterende lokalplan(er) Området er desuden omfattet af gældende lokalplan nr. 153 for et boligområde ved Bøgildvej og O.Vestergaard-Poulsens Allé i Ikast. Nærværende lokalplanområde er jf. lokalplan nr. 153 udlagt til åben lav boligbebyggelse. Derfor udarbejdes der en ny lokalplan for et tæt lav boligområde, og lokalplan nr. 153 aflyses for lokalplanområdet. Vand- og natura 2000-planer Der er ikke vandløb eller søer indenfor lokalplanområdet. Grundvand Lokalplanområdet ligger i indvindingsoplandet til Ikast Vandforsyning (Bøgildværket) samt Nordre og Østre Vandværker i Herning Kommune. Desuden ligger det i et område med særlige drikkevandsinteresser. Det betyder, at der - både i anlægsfasen og efterfølgende - skal være fokus på, at minimere risikoen for at forurene grundvandet. Den planlagte anvendelse til boligformål vurderes dog ikke at udgøre en væsentlig større risiko for grundvandet end den eksisterende arealanvendelse. Arealet er allerede udlagt til boliger i lokalplan nr Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af gældende spildevandsplan, og kloakeres i henhold til denne. Det betyder at der skal ske tilslutning til Ikast-Brande Spildevand A/S spildevandssystem. Området skal separatkloakeres. Spildevandet ledes til Ikast Renseanlæg. Der er i Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan indført et generelt princip om, at regnvand skal håndteres lokalt for at reducere påvirkningen af vandløb, søer og fjorde. 8

9 Redegørelse Tekniske anlæg Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el fra offentligt selskab efter gældende regler. Varmeforsyning Alle ejendomme inden for lokalplanområdet skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Varmeforsyningsform afgøres i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Vandforsyning Området forsynes med vand fra Ikast Vandforsyning. Renovation Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Ikast-Brande Kommunes regulativ for dagrenovation og husholdning. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Jordforurening Der er ikke kendskab til jordforurening inden for lokalplanens område. Hvis der findes tegn på forurening, skal anlægsarbejder straks standses og Ikast-Brande Kommune underrettes, så der kan iværksættes afværgeforanstaltninger i nødvendigt omfang. Inden bygge og anlægsarbejder igangsættes, skal Ikast-Brandes miljøafdeling underrettes. Opgravning og flytning af forurenet jord skal ligeledes anmeldes til kommunen. Jordbalance Inden for lokalområdet skal der så vidt muligt etableres jordbalance. Det vil sige, at overskydende jord, som følge af tiltag inden for lokalplanområdet, skal deponeres og anvendes inden for området. Love og beskyttelseslinjer Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m. der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Museumsloven Museum Midtjylland skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte for- 9

10 Redegørelse tidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens 27, stk. 2 og 3 skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Museum Midtjylland skal underrettes om fundet. Servitutter Ejere og bygherrer skal selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at alle servitutter vedr. rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Miljøvurdering Lokalplanforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. lovbekendtgørelse nr af 10/12/2015. Planforslaget er derfor screenet med det resultat, at det ikke skal miljøvurderes i henhold til lovens 3 stk. 2. Etablering af maks. 25 tæt-lav boliger ved det syd-vestlige Vesterhåb vurderes ikke at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Kig over marken ved Bøgildvej vest for lokalplanområdet Midlertidige retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt anvendes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige lokalplans indhold. Der gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. 10

11 Redegørelse Når fristen for fremsættelse af bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser er udløbet, kan Ikast-Brande Kommune efter planloven give tilladelse til udnyttelse af en eneklt ejendom i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggearbejde, der er i sig selv er lokalplanpligtigt. De midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst i et år. Lokalplanens gennemførelse En realisering af planens bestemmelser beror på privat initiativ. Eksisterende parkområde nord for O. Vestergaard Poulsens Allé Naturareal nord for lokalplanområdet 11

12 Redegørelse 12

13 Bestemmelser Bestemmelser I henhold til Lov om Planlægning fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er, at fastlægge området til tæt-lav boligbebyggelse, sikre vejadgang til området samt fastlægge retningslinier for vej-, sti- og parkeringsarealer, fastlægge rammer for områdets ydre fremtræden såvel bygninger, ubebyggede arealer, som grønne områder og fælles legeplads, sikre at ny bebyggelse gives et ensartet udseende med hensyn til farvevalg, materialer, bygningshøjder og tagformer. 2. Område & zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag Lokalplanområdet er beliggende i byzone og forbliver i byzone ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan. 2.3 Lokalplanområdet indeholder ét område jævnfør kortbilag 2 - Anvendelse. 3. Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. 3.2 Tæt-lav boliger må kun opføres efter en samlet godkendt bebyggelsesplan for det pågældende område. Bebyggelsesplanen skal sikre, at områdets helt eller delvist sammenbyggede énfamilieboliger er disponeret hensigtsmæssigt i lokalplanområdet. 3.3 Inden for området kan der opføres tekniske anlæg til områdets forsyning, herunder fx regnvandsbassin m.m. 3.4 Indenfor lokalplanens område kan byrådet tillade, at der på den enkelte ejendom drives virksomhed inden for miljøklasse 1-2. Note 3.1: Tæt lav bebyggelse (dobbelt-, række-, kæde-, klyngehuse m.m.) er boliger som er sammenbyggede. Der skal være minimum 400 m² grundareal pr. bolig incl. fælles opholds-, vej- og parkeringsarealer. Der skal være et sammenhængende grundareal på minimum 250 m² i tilknytning til hver enkelt bolig. Note 3.4: Eksempler på erhverv i miljøklasse 1-2 kan være: frisør, advokat, revisionsog arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv. 13

14 Bestemmelser Virksomheden skal være af en sådan art, at den almindeligvis kan udføres i beboelseslejligheder eller beboelseshuse. Det er dog en betingelse, at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, og at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde, at karakteren af tæt lav byggeri ikke forandres, eksempelvis ved skiltning eller lignende samt at virksomheden ikke medfører behov for mere parkering, end der er plads til på den pågældende ejendom. 4. Udstykning 4.1 Lokalplanområdet skal udstykkes til tæt lav boligbebyggelse jævnfør principperne i Illustrationsplanen - se bilag 4 - Udstykningsplan. 4.2 Arealer til tekniske anlæg kan udstykkes som sokkegrunde plus 1,5 meter hele vejen rundt. 4.3 Bebyggelsesplanen skal kunne udstykkkes jf. byggelovens 10A, det betyder, at der skal foreligge en udstykningsplan. 5. Vej, stier & parkering 5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra stamvejen Vesterhåb, som vist i princippet på kortbilag Veje og stier udlægges som private fællesveje, der overdrages til grundejerforeningen efter etablering af området. Note 5.1: Med i princippet menes, at vejen godt kan flyttes nogle meter i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige vejstruktur. 5.3 Vejadgang fra stamvejen Vesterhåb skal etableres med en kørebanebredde på minimum 5,5 meter, som vist på kortbilag Interne veje med vinkelret parkering - indenfor lokalplanens område - skal etableres med en kørebanebredde på minimum 6,9 meter, som vist på kortbilag 2. Veje skal dimensioneres, så der sikres mulighed for lastbilkørsel. 5.5 Ved vejtilslutningen til Vesterhåb skal der sikres oversigtsarealer. 5.6 Der må i oversigtsarealer ikke være beplantning eller genstande med en højde, der overstiger 0,5 meter. 14

15 Bestemmelser Sti 5.7 I området skal der udlægges areal til stier i en bredde af min. 1,5 meter, jf. principperne på Illustrationen, bilag Stier mod vejen Vesterhåb skal anlægges mindst 2,0 meter fra skel. 5.9 Befæstelsesgraden i det samlede lokalplanområde må ikke overstige 50%. Parkering 5.10 Der skal etableres 1,5 p-plads pr. bolig. Alle p-pladser etableres som fællesparkering centralt i området jf. Bilag 3 - Illustrationsplan Parkeringsarealer må ikke anvendes til opmagasinering af affald og byggematerialer samt parkering af ikke indregistrerede køretøjer, campingvogne og større anhængere som sættevogne, eller lignende. 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesprocenten for den samlede tæt lav bebyggelse må ikke overstige 40. Der kan dog maksimalt opføres 25 boliger i området. 6.2 Bebyggelsesplan for tæt-lav byggeri skal godkendes af Ikast-Brande Kommune. 6.3 Den sydligste boligrække skal placeres parallelt med skel mod syd. 6.4 Boligerne må maksimalt opføres i en etage i en højde af maks. 8,5 meter med u-udnyttet tagetage. Note 6.6: Naturligt terræn fastlægges til gennemsnittet af koterne for den enkelte boligenheds bebyggede areal før igangsætning. 6.5 Gulvet i stueplan må ikke placeres højere end 25 cm over naturligt terræn. 6.6 Langs skel mod Vesterhåb nord for matriklen fastlægges en byggelinie på 8 meter - se kortbilag Bebyggelsens ydre fremtræden Facader 7.1 Ydervægge skal udføres i tegl (blank, vandskuret eller pudset). Facaderne skal fremstå i beige, lys gul, hvid, grå, eller sorte nuancer. Note 7.1: Med mindre facadepartier eller bygningsdele, menes maks. 20% af facadeareal på hovedbygningen eksklusiv døre- og vinduesarealet. 15

16 Bestemmelser Facader på mindre, sekundære bygninger som skure og lignende, samt mindre bygningsdele som f.eks. karnapper, altaner og mindre facadepartier kan udføres i andre materialer som for eksempel træ, metal eller matteret glas. Vinduer er undtaget fra bestemmelsen. 7.2 Facade- og tagmaterialer må ikke udføres i blanke og reflekterende materialer. Glanstallet må maksimalt være 20. Note 7.1: Hvis der anvendes træ skal det være udført som bræddebeklædning, der fremstår ubehandlet eller malet i hvide, grå eller sorte nuancer. Vinduer, solceller og solfangere er undtaget fra bestemmelserne. Tage 7.3 Tage skal etableres som flade tage med min. 25 cm s murkrone. 7.4 Tage må ikke udføres i blanke og reflekterende materialer. Tagmaterialet skal have en mat overflade, med et maksimalt glanstal på 20. Vinduer, solcelle- og solfangeranlæg er undtaget fra bestemmelsen. 7.5 Tage på garager og andre udhuse skal etableres som flade tage eller tage med ensidig taghældning, og dækkes med tagpap, zink eller lignende. De må ikke have en taghældning, der overstiger 7 o. 7.6 Opsætning af solenergianlæg på tage er tilladt på betingelse af: At anlæg placeres bag en min. 25 cm høj murkrone, så de ikke kan ses fra jorden. At anlægget udføres efter et ensartet princip for hele bebyggelsen, og som en integreret del af bygningens arkitektoniske udtryk. At anlæg monteres på taget eller indbygges i dette med en maksimal hælding på 15 o. At anlæg kun opsættes på tage med tilsvarende farvetone som anlægget. At anlæg overholder den maksimale bygningshøjde. At anlæggets rammer har samme farve som selve solcellerne/ solfangerne. 16

17 Bestemmelser Skilte 7.7 Der må ikke opsættes enkeltstående reklameskilte indenfor lokalplanens område. 7.8 Billboards, bevægelige skilte, bannere og lignende må ikke opsættes. Andet 7.9 Der må ikke sættes antenner (herunder parabolantenner) op på bygningernes facade eller tag, så de kan ses fra vejen. 8. Ubebyggede arealer og beplantning 8.1 Grønne arealer, og legeplads som er angivet på kortbilag 3, Illustrationsplan udlægges til fællesarealer og indrettes til leg, boldspil og ophold. 8.2 Anlæg af de grønne arealer mellem husene, og tilsåning med græs foretages af udstykkeren. Disse arealer skal holdes i en ordentlig stand og må derfor ikke anvendes til opmagasinering af affald, byggematerialer, uindregistrerede køretøjer, opbevaring af campingvogne eller lignende. 8.3 Der skal etableres opholds- og friarealer til den enkelte bolig svarende til 100 % af boligarealet - inklusiv del af fælles friarealer. Min. halvdelen af disse arealer skal etableres i tilknytning til den enkelte bolig. 8.4 Dele af friarealer kan indrettes som brandveje, stier, jordvold og til regnvandsopsamling samt forsinkelse af regnvand. Hegn og beplantning 8.5 Hegn mod private haver må kun etableres som klippede hække med en maksimal højde på 1,8 m. Der må dog ikke plantes hække eller buske mod nord - langs vejen Vesterhåb. 8.6 Faste træhegn må kun opsættes på den enkelte grund i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen som afgrænsning af terrasse m.m. - hvis hegnene er ens, højden er maksimalt 1,6 m og de etableres, som en del af den samlede bebyggelse. Terræn 8.7 Der må ikke foretages terrænreguleringer nærmere end 1 meter fra skel. Terrænreguleringer inden for lokalpla- 17

18 Bestemmelser nområdet på mere end +/- 0,5 meter skal godkendes i forbindelse med byggeansøgningen. Andet 8.8 Udstykker af området skal etablere legeplads i forbindelse med etablering af fællesarealet jf. principperne på bilag nr. 3 - Illustrationsplan. 8.9 Regnvand fra befæstede arealer udover 50% skal forsinkes til naturlig afstrømning på de enkelte grunde. 9. Tekniske anlæg 9.1 Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 9.2 Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv vandforsyning - her fra Ikast Vandforsyning. 9.3 Ny bebyggelse skal tilsluttes det kommunale kloaksystem med separatkloakering - fra Ikast-Brande Spildevand. 9.4 Ny bebyggelse skal tilsluttes det kollektive elnet - her fra Ikast Elforsyning. 9.5 Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Den endelige varmeforsyningsform afgøres i forbindelse med udarbejdelse af et projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. 10. Betingelser for ibrugtagelse 10.1 Før ny bebyggelse må tages i brug skal: boliger tilsluttes den kollektive varmeforsyning. boliger tilsluttes det kollektive elnet. bebyggelse skal være tilsluttet vandforsyningen fra offentligt vandværk - her Ikast Vandforsyning. området være separatkloakeret. Afledning af spildevand skal ske til separat spildevandssystem. Der er tilslutningspligt til Ikast-Brande Spildevand A/S s spildevandssystem. bebyggelse være tilsluttet Ikast-Brande Kommunes gældende affaldsordning på de til enhver tid gældende almindelige bestemmelser, 18

19 Bestemmelser etablering af legeplads og fællesareal skal være igangsat med forventet færdiggørelse inden 1 år. 11. Grundejerforening 11.1 Der skal oprettes en grundejerforening til at varetage fællesinteresser og kollektive forpligtigelser. Der er medlemspligt for samtlige beboere inden for lokalplanområdet. Hver husstand har én stemme på grundejerforeningens generalforsamling. Grundejerforeningen skal etableres, når min. 14 husstande er flyttet ind, eller når byrådet kræver det Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af de i 5.2 beskrevne private fællesveje og stier inklusiv belysning, de i nævnte fælles- og friarealer samt den i 8.8 beskrevne legeplads Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Ikast-Brande Kommune. 12. Servitutter 12.1 Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til planloven (Planlovens 18). 13. Ophævelse af lokalplan 13.1 Lokalplan nr. 153 for et boligområde ved Bøgildvej og O. Vestergaard-Poulsens Allé i Ikast - vedtaget af Ikast- Kommune den , ophæves med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan for den del af området, som lokalplan 343 vedrører. 14. Retsvirkninger 14.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planloven kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens 19

20 Bestemmelser bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., medmindre Ikast- Brande Kommune skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (Planlovens 19 og 20) Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og Planloven. 20

21 Kortbilag 1 - Matrikelkort N Meters Signaturforklaring Målestok 1: Områdeafgrænsning 21

22 Kortbilag 2 - Anvendelse N Vesterhåb P P P P P Legeplads / Fællesareal Meters Signaturforklaring 1: Områdeafgrænsning Boliger Vej, stier og Parkering Byggelinie Legeplads og fællesarealer 22

23 Bilag 3 - Illustrationsplan N Signaturforklaring Målestok 1:

24 Bilag 3 - Illustrationsplan N Meters 1: Områdeafgrænsning Bilag 4 - Udstykningsplan 24

25 Bilag 5 - Støj Vejledende grænseværdier for støjbelastning Virksomheder skal overholde støjgrænser i de områder, hvor de ligger og i forhold til de omkringliggende områder, der belastes af støj fra den enkelte virksomhed. De vejledende grænseværdier for støjbelastning er de værdier Miljøstyrelsen anbefaler som maksimum for støjbelastninger under forskellige forhold. Forholdende angives ud fra tidspunkt på døgnet og hvilken anvendelse der er i området hvor virksomheden ligger (se tabellen nedenfor). Selve støjgrænsen for en virksomhed fastlægges af en miljømyndighed, derfor er støjgrænserne som ses nedenfor kun vejledende. Vejledende grænseværdier for støjbelastninger fra virksomheder målt udendørs. Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Tidsrum Mandag - fredag kl Mandag - fredag kl Alle dage kl Områdetype Lørdag kl Lørdag kl (faktisk anvendelse) Søn- og helligdag kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende 60 db 60 db 60 db virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 55 db 45 db 40 db centereområder (bykerne) Etageboliger 50 db 45 db 40 db Boligområder for tæt lav og 45 db 40 db 35 db åben lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængeligt rekreative områder, Særlige naturområder 40 db 35 db 35 db Kolonihaveområder Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) Grænseværdien for støjbelastningen afhænger af beliggenhed og den planlægningsmæssige situation Ønskeligt at støjniveauet er lavt, der foretages en konkret vurdering for det enkelte område og sag Der henvises til den til enhver tid gældende Vejledning om ekstern støj fra virksomheder udgivet af Miljøstyrelsen. 25

26 Bilag 5 - Støj Vejledende grænseværdier for støjbelastning Virksomheder skal overholde støjgrænser i de områder, hvor de ligger og i forhold til de omkringliggende områder, der belastes af støj fra den enkelte virksomhed. De vejledende grænseværdier for støjbelastning er de værdier Miljøstyrelsen anbefaler som maksimum for støjbelastninger under forskellige forhold. Forholdende angives ud fra tidspunkt på døgnet og hvilken anvendelse der er i området hvor virksomheden ligger (se tabellen nedenfor). Selve støjgrænsen for en virksomhed fastlægges af en miljømyndighed, derfor er støjgrænserne som ses nedenfor kun vejledende. Vejledende grænseværdier for støjbelastninger fra virksomheder målt udendørs. Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Tidsrum Mandag - fredag kl Mandag - fredag kl Alle dage kl Områdetype Lørdag kl Lørdag kl (faktisk anvendelse) Søn- og helligdag kl Erhvervs- og industriområder 70 db 70 db 70 db Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende 60 db 60 db 60 db virksomheder Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, 55 db 45 db 40 db centereområder (bykerne) Etageboliger 50 db 45 db 40 db Boligområder for tæt lav og 45 db 40 db 35 db åben lav boligbebyggelse Sommerhusområder og offentligt tilgængeligt rekreative områder, Særlige naturområder 40 db 35 db 35 db Kolonihaveområder Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) Grænseværdien for støjbelastningen afhænger af beliggenhed og den planlægningsmæssige situation Ønskeligt at støjniveauet er lavt, der foretages en konkret vurdering for det enkelte område og sag Der henvises til den til enhver tid gældende Vejledning om ekstern støj fra virksomheder udgivet af Miljøstyrelsen. 26

27 Bilag 6 - Miljøklasser Vejledning om miljøklasser Der er opstillet 7 miljøklasser som kan benyttes til indplacering af den enkelte virksomhed. Miljøklasserne skal ses som hjælp i planlægningen da de beskriver en skønsmæssig mindste afstand til forureningsfølsom anvendelse (eksempelvis boliger) fra en virksomhed. Klassificeringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer om miljøforholdene for nyere virksomheder og den afstand, der skønnes at være nødvendig mellem en virksomhed og åben-lave boliger. Udgangspunktet er, at afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke efterfølgende mødes med skærpede miljøkrav. Opdelingen er baseret på Håndbog om Miljø og Planlægning, november 2004 fra Miljøministeriet. Dette bilag skal ses som en fortolkning af håndbogen. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder eventuelt tættest ved forureningsfølsomanvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed. 27

28 Bilag 6 - Miljøklasser Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der kan forekomme situationer, der placere en virksomhed i en anden miljøklasse, end angivet i skemaet på den næste side. Hvis en virksomhed eksempelvis foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger. Når det er tilfældet kan der accepteres en lavere klassificering, og dermed en kortere nødvendig afstand i forhold til eksempelvis boliger. Det kan også være nødvendigt at placere en virksomhed i en højere miljøklasse, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der findes således ikke bestemte afstandskrav, der skal overholdes. Der kan benyttes kortere planlægningsafstand, hvis omgivelserne er mindre støjfølsomme end åben-lav boligbebyggelse, som er grundlaget for klassificeringen. Er der eksempelvis tale om etageboligområder eller områder for blandet bolig og erhverv, kan afstandene skønsmæssigt halveres. Virksomheder, som har gjort særlig meget ud af støjdæmpning og støjsvag produktionsteknologi, kan undertiden have en lavere klasse end angivet. Derimod vil bestående virksomheder ofte have en højere klasse end angivet. Miljøklasse Vejledende afstand til boliger Eksempler 1 0 meter Forretninger,liberale erhverv, kontorer, småværksteder med butik 2 20 meter Bogbinderi, elektronikværksteder, laboratorier 3 50 meter Håndværksprægede virksomheder, visse servicevirksomheder meter Levensmiddelfabrikker og mindre overfladebehandlende virksomheder herunder autolakkering meter Maskinfabrikker, betonfabrikker, farve- og lakindustrivirksomheder meter Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier meter Medicinal- og pesticidproduktion samt kraft- og stålvalseværker 28

29 Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger - om lokalplanplanprocessen VEDTAGET VEDTAGET Vedtagelse, Boliger, Vesterhåb, Ikast er: Vedtaget endeligt den 19. december Offentligt bekendtgjort den 11. januar Godkendt som forslag den 12. september Forslaget er offentliggjort den 21. september Måned xx Høringsperiode Et forslag til lokalplan nr. 343, Boliger, Vesterhåb, Ikast var i offentlig høring i perioden fra den 21. september 2016 og frem til den 16. november På hjemmesiden kan du se og downloade lokalplaner. Derudover kan du se hvilke muligheder du har, hvis du ønsker at klage. Har du spørgsmål til lokalplanen er du velkommen til at kontakte kommunen på: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk eller