Læring og Samarbejde

Transkript

1 Kontrakter Børn og Unge BAKKEHUSENE Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. A.1.1. A Kontraktholder A Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. Forløb med Målstyret undervisning, feedback og evaluering jf.bilag 5 A Forløb om Flipped classroom jf. Bilag 7 A Forløb om klasseledelse jf. bilag 6 A Anvendelse af inklusionsmøblement i to pilotklasser jf. bilag 4 A Forløb om læringssamtaler jf. bilag 8 Plan for proces jf. bilag 5. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er emnet genstand for evaluering på MUS-samtaler, to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med lederdeltagelse, samt i de enkelte fagteams. A Plan for forløbet jf. bilag 7. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er emnet genstand for evaluering på MUS-samtaler, to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med

2 A1.1.6 Forløb af implementering af mål og indholdsbeskrivelse i Bælum SFO, USFO (jf. bilag 10 og 11) lederdeltagelse, samt i de enkelte fagteams. A Plan for proces jf. bilag 6. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er emnet genstand for evaluering på MUS-samtaler, to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med lederdeltagelse, samt i de enkelte fagteams. A Plan for proces jf. bilag 4. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Vi vil bruge nationale test til at sammenligne før- og efterbilleder på praksisforbedringerne (kvantitativ). Vi vil bruge den nationale trivselsundersøgelse til at sammenligne elevernes oplevelse af trivsel før og efter tiltagene er gennemført (kvantitativ). Vi vil undersøge lærernes arbejdsglæde gennem Psykisk-APV, hvor vi vil sammenligne før- og efterbilleder (kvantitativ og kvalitativ). Samarbejde med Jan Soelberg i forhold til udvikling og evt korrigering i brugen af møblerne.

3 A Plan for proces jf. bilag 8. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er forløbet genstand for evaluering på to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med lederdeltagelse. A Plan for proces der arbejdes løbende med implementering af mål og indholdsbeskrivelse (jf. bilag 1, 12, 12a, 12b, 12c og 12d) A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet A Dagplejen har legestue i vores daginstitutioner hver. 14 dag Bakkehusenes dag- og fritidstilbud leder og distriktets dagplejepædagog (Blenstrup) mødes løbende og snakker om styrkelsen af det tværfaglige samarbejde Chef og kontraktholder A Vi har systematisk overlevering af børn mellem SFO og skole i Bakkehusene Daginstitutionernes børn kommer løbende på besøg på skolen i Bælum og Blenstrup

4 I Bakkehusene har vi PUU og PU møder på tværs af alle huse A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud A Sprogpædagogerne sparrer løbende med hinanden mellem husene Sprogpædagogerne sparre løbende i netværksarbejdet med kommunens øvrige sprogpædagoger og læsevejledere (jf. bilag 12.b) Chef og kontraktholder A Der evalueres løbende (jf. bilag 1) A.2. A.2.1. A.2.1.1: Kontraktholder A Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge i skole og daginstitution Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamar bejdet mellem de voksne der er omkring børnene. Som en del af det daglige arbejde er der fokus på trivslen - både for det enkelte barn, elevgrupper og for klasserne som helhed (jf. bilag 13) Der er et forpligtende fællesskab omkring trivselsarbejdet mellem de voksne omkring børnene: Lærerne, pædagogerne og forældrene. Tiltag der benyttes i trivselsarbejdet: Der evalueres løbende jf. bilag 1. Endvidere vil vi bruge den nationale trivselsundersøgelse til at sammenligne elevernes oplevelse af trivsel før og efter tiltagene er udført. Systematiske LP-møder i hver afdeling samt møder med relevante ressourcepersoner. Trivselsmålinger - den årlige obligatoriske samt individuelle sammensatte målinger lavet på KlasseTrivsel.dk Samarbejde med trivselspædagog om bl.a. analysearbejdet af

5 trivselsmålingerne, børne, gruppe og klassesamtaler, forældresamarbejdet. Klassemøder og gruppesamtaler LP-modellen (jf. Bilag 2) ICDP-uddannelse for pædagogerne (jf. bilag 3) Indkøb af Cromebooks og IT-baserede undervisningsmaterialer (jf. bilag 13) Implementering af inklusionsmøbler (jf. bilag 4) Forældresamarbejde - forældremøder, individuelle forældresamtaler. Udvidet samarbejde forældrene imellem - igangsættelse af Den gode klasse A.2.2. A Kontraktholder A Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. Læringssamtaler (jf. bilag 8 ) Målstyret undervisning, feedback og evaluering (jf. bilag 5) Der evalueres løbende (jf. bilag 1) Flipped Classroom (jf. bilag 7)

6 Klasseledelse (jf. bilag 6) Indkøb af cromebooks og IT-baseret undervisningsmaterialer i indskolingen (jf. bilag 13) Faste temauger (6 stk) Faste temauger på tværs af skolerne og daginstitutionerne (2 stk) Gruppesamtaler i dag- og fritidstilbuddene Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. B Centerchef BU - Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Chef for Familie og Handicap

7 B.2. B.1.2. B Centerchef BU B Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, biblioteket, ungdomsskolen mv. Bakkehusene samarbejder både systematisk og gennem ad hoc opgaver med: Den kommunale dagpleje Forenings-SFO Lokale forretning og foreningsliv Kultur - og fritidsforvaltningen Ældresagen og det lokale plejehjem Rebild Efterskole og Rebild Kommunale Ungdomsskole Centerchef KF m.fl. Kontraktholder Der evalueres løbende (jf. bilag 1) B Kontraktholderne udarbejder et komisorium for samarbejdet i Rebild Øst og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af hvert møde, hvor mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret. Summativt evalueres samarbejdsinitiativet een gang årligt. B B Terndrup Skole, Aavangen Børnehave og Bakkehusene etablerer fire distriktsmøder om året. Distriktsmøderne har til hensigt, at etablere sparringsmuligheder og konkrete fælles aktiviteter på tværs. Her tænkes fx på fælles ansættelse af fagpersoner, samarbejde omkring ev-aktiviteter mm. Kontraktholderne udarbejder et komisorium for samarbejdet i mellem børneuniverserne og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af hvert møde, hvor mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret.

8 B Østerhornum Børneunivers og Bakkehusene etablerer fire sparrings/udviklingsmøder om året. Møderne har til hensigt, at etablere en fælles gensidig platform for optimering af drift og udvikling af børneuniverser i Rebild Kommune Summativt evalueres samarbejdsinitiativet een gang årligt. Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation C.1.1. Implementering og udvikling af en feedback-struktur fra direktør til barn. Hvert led i organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og C Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation C Direktør og Centerchef C Bakkehusene implementerer OLP gennem først Pædagogisk UdviklingsUdvalg, der rammesætter en medskabende proces omkring udarbejdelse af en generel medarbejderprofil for Bakkehusene. Selve ejerskabsprocessen involverer alle medarbejdere gennem et PU-møde. Medarbejder-profilen

9 tæt-på-modeller der styrker vores styring og sammenhæng i CBU. Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere C Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsen-kommer-tætterepå-den-pædagogiske-praksis Forløb om kompetencesamtaler implementeres jf. bilag 8. C Organisering og strukturering af diverse kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder: Obligatoriske og frivillige nationale test Testbatteri i matematik Testbatteri i dansk Karakterer National Trivselsmåling Klassekonferencer Kontraktholder indbygges i MUS-skabelonen. Indsatsen evalueres jf. bilag 1. C Plan for proces jf. bilag 8, med særlig fokus på Kompetencesamtaler organiseret mellem lærerteam og ledelsesrepræsentanter to gange om året. Forløbet evalueres jf. bilag 1 C Forløbet evalueres først og fremmest med vejlederne for de respektive områder før, under og efter testperioderne. Evalueringen sker jf. bilag 1. C.2. C.2.1. C Centerchef og kontraktholder C

10 Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vi-kvalitet-i-opgavev aretagelsen. Organisering og strukturering af diverse kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder: Forløbet evalueres først og fremmest med vejlederne for de respektive områder før, under og efter testperioderne. Evalueringen sker jf. bilag 1. Obligatoriske og frivillige nationale test Testbatteri i matematik Testbatteri i dansk Karakterer National Trivselsmåling Klassekonferencer

11 Bakkehusenes evalueringsmodel -Summativ, formativ og generativ evaluering Formativ evaluering - Hvad har vi gjort og hvad kan vi lære af det fremadrettet - NUTIDS-rettet Retter sig mod værdiskabelse Navigering undervejs Bilag 1 MILEPÆL / Trinmål Målet er at påvirke, dvs. forme og forbedre fx forløb, mens de endnu er i gang. Den formative evaluator ønsker ikke blot at konstatere, om forløb X har haft kvalitet. Sigtet er også forløbskvalificering: 1. Evaluering skal foregå parallelt med, eller som integreret del af, de evaluerede forløb. 2. Resultaterne skal tilbageføres til personer og grupper, der med deres handlinger kan øve konstruktiv indflydelse på det videre forløb. Resultatformidlingen er en vigtig del af evalueringsdesignet. PROJEKTAFSLUTNING/ Slutmål PROJEKTFORLØB Generativ evaluering af projektet: Hvad kan vi lære fremadrettet Generativ evaluering - Hvad kan vi lære fremadrettet - FREMTIDS-rettet Retter sig mod værdiskabelse Fremadrettet og systemkvalificerende på den lange bane Summativ evaluering - Hvad har vi leveret indtil nu - FORTIDS-rettet Retter sig mod konstatering Hvilke værdier er blevet skabt Opsummerende vurdering, registrering eller måling knyttet til resultater Har bestemte handlingsforløb levet op til vores forventninger? Hvad var effekten? Skete der det, der skulle ske? Stod resultaterne mål med indsatsen? Summativ evaluering af projektet: Hvad har projektet leveret ved afslutningen? Indkredsning og fælles sprogliggørelse af heliotropiske systemkarakteristika, der kan bruges identitetsskabende og som styrringsbilleder, der peger ind i fremtiden. Når vi lykkes allerbedst, hvad er det så, vi lykkes med, hvad er det, vi kan med henblik på aktivt at komme i retning af en ønsket fremtid. Ja, sådan er vi i vores allerbedste udgave! Hvor skal vi hen? Hvad er vores bestemmelse?

12 Bilag 2 Re implementering af LP modellen Bakkehusenes målsætninger bygger på SMART goals på alle niveauer i skolen: S pecifikke M ålelige A nerkendte R ealistiske T idsbundne Implementering af LP modellen Forløbet med LP modellen har følgende slutmål: Med udgangen af skoleåret 2015/2016: At LP modellen er den primære generelle analysemodel i Bakkehusene. At den konkrete anvendelse af LP modellen styrker læreres og pædagogers analytiske evner i forhold til de problemer, de kan opleve i mødet med børnene/eleverne i Daginstitution/SFOen/skolen. At LP modellen bruges som redskab til udvikling og forbedring af læringsmiljø ved at styrke læreres og pædagogers analytiske evner i forhold til de problemer, de oplever i mødet med børnene/eleverne. At de professionsprofessionelle skal have fokus på interaktionen mellem barnet/eleven og omgivelserne og samtidig se kritisk på egen undervisning/pædagogik og klasseledelse. Trinmål efterår 2015 Mål A Læringsmål: Optimering af eksisterende LP Tovholdere Succeskriterie: At de nuværende LP Tovholdere får revitaliseret deres LP Tovholderfaglighed på et højt niveau med gennemslag i praksis Optimering af Tovholderrollen under LP møder Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i LP gruppen skaber muligheder for læring og udvikling.

13 Tovholder skal have naturlig autoritet, overblik og kendskab til diverse kommunikative redskaber og teknikker, og det kræver samtidig, at tovholderen leder og guider LP gruppen igennem LP modellens analysedel og strategi del. Tovholderens rolle er at støtte LP gruppens læringsfællesskab ved primært at støtte LP gruppen i at analysere de pædagogiske problemstillinger, som gruppen vælger at arbejde med, så der skabes nye handlemuligheder i praksis. Tovholderen skal sikre, at de nye pædagogiske tiltag er baseret på både observationer, erfaringer, analyse og viden. Dette lader sig realisere ved, at tovholderen sikrer struktur på LP møderne, loyalitet over for modellen og arbejder på at skabe en anerkendende og positiv kommunikation i LP gruppen. Tovholderen sikrer struktur på LP møderne ved at udarbejde, uddele og gennemgå en dagsorden for mødet, så rammerne for mødet er på plads. Tovholderen skal disponere tiden, så analysearbejdet både giver plads til fordybelse, men samtidig skaber muligheder for nye pædagogiske strategier og tiltag. Tovholderen skal sikre, at LP gruppen når frem til konkrete tiltag til ændring af praksis, der er funderet i en fælles analyse og forståelse af den pædagogiske udfordring. Tovholderen skal sikre loyalitet overfor modellens systematik. Tovholderen skal sikre, at hvert enkelt trin og fase i modellen bliver overholdt, idet rækkefølgen i analysemodellen har stor betydning for resultaterne i praksis. Tovholderen skal sikre, at LP modellens analysearbejde har til formål at udforske og analysere den nuværende pædagogiske praksis i fællesskab, bringe ny faglig viden i spil og derefter lave strategier og tiltag, som så gennemføres i praksis. Tovholderens opgave er at understøtte en åben, respektfuld og anerkendende atmosfære, så alle i gruppen føler sig fagligt og kollegialt ligeværdige. Tovholderen skal støtte og udfordre sine kolleger gennem reflekterende og udfordrende spørgsmål, som skaber muligheder for at udvide og ændre fastlåste forståelser af den pædagogiske praksis udfordringer. Tovholder skal sikre, at udviklingen af samarbejdet i LP gruppen løbende skaber muligheder for, at LP gruppen reflekterer (metakommunikerer) over deres samarbejde, samtaler, diskussioner og arbejdsprocesser. Mål B Læringsmål: At Tovholderne efteruddannes i Tovholder modul 2 Succeskriterie: At de nuværende LP Tovholdere bygget ovenpå deres eksisterende LP faglighed og varetagelse af Tovholderfunktion Mål C Læringsmål: Iværksættelse og organisering af Tovholderfaggruppe i Bakkehusene

14 Succeskriterie: At de nuværende LP Tovholdere får etableret et internt Tovholdernetværk, med henblik på gensidig sparring i forhold til Tovholdervaretagelse i teori og praksis Tovholdergruppen mødes mindst een gang pr. kvartal

15 Bilag 3 Mål for implementering af udviklingsprogram for ICDP for Dag og fritidstilbud i Bakkehusene Bakkehusenes målsætninger bygger på SMART goals på alle niveauer på dagtilbudsog fritidsområdet. S pecifikke M ålelige A nerkendte R ealistiske T idsbundne Mål B.1 ICDP Ressourceorienteret pædagogik Forløbet med Ressourceorienteret pædagogik har følgende slutmål: Med udgangen af skoleåret 2015: Er ICDP en implementeret del af Bakkehusenes dag og Fritidsinstitutioner pædagogiske hverdag. Trinmål: Første halvår af 20115: Læringsmål: Du skal arbejde med din relationskompetence. Succeskriterie:

16 Du tilegner dig en fælles teoretisk ramme til forståelse af det relations og ressourceorienterede pædagogiske arbejde sammen med dine kollegaer i Bakkehusene Du arbejder med at udvide din kompetence til at iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil Du arbejder med din bevidsthed og sensitivitet i forhold til dit samspil med børn, unge, forældre og kolleger ved at kunne: Vise positive følelser ved at, tilpasse dig og følge barnets initiativer, lytte og anerkende barnet i jeres samspil Støtte barnet i at fokusere og give mening til fælles oplevelser ved at forklare og uddybe. Støtte barnet trin for trin og give positiv grænsesætning Du modtager et certifikat på at have deltaget i ICDP Programmet 1 modul Efteråret / vinter 2015 / 2016 ICDP Mål A: Læringsmål: Alle pædagoger fortsætter deres arbejde med ICDP i deres hverdag. Succeskriterier: Du fortsætter arbejdet med at udvide din kompetence til at iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil Du arbejder med din bevidsthed og sensitivitet i forhold til dit samspil med børn, unge, forældre og kolleger ved at kunne: 1. Vis positive følelser vis du er glad for barnet. En spejling giver selvværd jeg betyder noget, har værdi for den voksne, der er sammen med mig. 2. Justèr dig i forhold til barnet og følg dets udspil/initativ. Accept af barnet, grundlæggende erkendelse af du er ok. 3. Tal til barnet om de ting, det er optaget af og prøv at få en samtale igang.

17 Anerkendelse af barnet, som et selvstændigt individ med intentioner og vilje. Den voksnes udspil, at ville barnet noget, er en anerkendelse af barnets verden som værende vigtig. 4. Giv ros for det, som barnet klarer at gøre og vis anerkendelse. Giver barnet selvtillid tillid til egne evner. Gør barnet opmærksom på, hvad det kan præstere en oplevelse af accept og at være kompetent. 5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, sådan at I har fælles oplevelse af tingene i omgivelserne. Fælles opmærksomhed, som forudsætning for intention i samspilletforudsætning for at den voksne kan formidle erfaring, såvel som forudsætning for læring. Barnet får erfaring med at dele udveksle tanker og følelsersamarbejde. 6. Giv mening til barnets oplevelse af omverden ved at beskrive det, I oplever sammen og ved at vise følelser og entusiasme. Følelser giver vores erfaringer mening godt/ondt støtter hukommelsen. 7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet. Erfaringsberigelse/ formidling. Støtter barnet i relation til sin omverdenbarnet nysgerrigt, motiverer det til at se nye sammenhænge lære. gør 8. Hjælp barnet til at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. Hjælper barnet på længere sigt med at problemløse. At forholde sig til en situation/opgave. lægge en strategi og kunne handle der ud fra. Vis de positive alternativer. Mål B: Læringsmål: Alle pædagoger fortsætter deres arbejde med ICDP i deres hverdag i henhold til mål A En medarbejder i hvert hus efteruddannes i ICDP, så vedkommende kan arbejde med andre professionelles relationskompetence inden for rammen af ICDP (ICDP modul 2).

18 Succeskriterier: Du fortsætter arbejdet med at udvide din kompetence til at iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil Du arbejder med din bevidsthed og sensitivitet i forhold til dit samspil med børn, unge, forældre og kolleger ved at kunne: En medarbejder i hvert hus påbegynder og færdiggør ICDP uddannelsen modul 2. De uddannede ICDP vejledere skal efter modul 2 kunne: Tilegne sig teoretisk baggrund med henblik på at kunne formidle og anvende den ressource og relationsorienterede tænkning både teoretisk og praktisk blandt andet i form af videoanalyse og af andres videoer, med henblik på udvikling af andres relationskompetence. Kunne formidle teorien bag den relations og ressourceorienterede tænkning. Mestre vejledningsteori herunder sensitiveringsprincipperne. Kunne fokusere på rammebetingelser (organisations og lovgivningsperspektiv) for udvikling af relationskompetence. ICDP vejlederen skal kunne gennemføre et vejledningsforløb med enten en professionel kollega eller en forælder, med henblik på at hjælpe disse med at udvikle relationerne til børn ICDP vejlederen skal kunne arbejde med udvikling af andres relationskompetence ved at stille selviagttagelsesopgaver, lave kollegafeedback og videoanalyse.

19 Bilag 4 Mål for implementering af inklusionsmøbler i to pilotklasser i Bakkehusene Bakkehusenes målsætninger bygger på SMART goals på alle niveauer på dagtilbuds og fritidsområdet. S pecifikke M ålelige A nerkendte R ealistiske T idsbundne Bakkehusene indkøbte inkluderende læringsmøbler fra Thorsø Møbler i foråret 2014, til de to mest inklusionsudfordrede klasser i Bakkehusene én klasse på Bælum Skole og én klasse på Blenstrup Skole. Her har Bakkehusene kontakt til skolepsykolog Jan Soelberg, der har udviklet skolemøblerne. Jan Soelberg kommer ud på skolen for at inspirere, korrigere og sparre med de lærere der dagligt arbejder med møblerne. Klasseværelset bliver delt ind i zoner, og udgangspunktet er, at ingen elever sidder alene. Der er en gørezone med værkstedsundervisning, en lyttezone, en pc zone og to U borde i klassen. Ved U bordet kan læreren have én til én kontakt med op til fem elever og samtidig have overblikket over klassen. Bakkehusene deltager i en national projektgruppe sammen med Karensmindeskolen og andre skoler rundt om i landet, der alle har købt inklusionsmøblerne. Der foregår videndeling mellem skolerne. Projektet styres i Bakkehusene af en projektgruppe bestående af lærere og ledere. Vi vil sigte på at opnå følgende resultater. Med udgangen af skoleåret 2015/2016 er opstillet følgende slutmål: Slutmål: At eleverne får langt bedre indsigt i egne evner og læring og selv søger hen hvor de lærer bedst jf læringszonerne. At lærerne udnytter feedback og evaluering langt mere professionelt At elevernes læringsudbytte stiger markant og de bliver stadig mere selvstændige i læringsaktiviteterne. At alle klassens elever oplever et udviklende læringsmiljø samt give mulighed for at inkludere alle elever på trods af forskellige undervisningsbehov

20 At vi inkluderer flere elever i normalundervisningen og at de trives og lærer samtidigt At lærerne hurtigt kan tilpasse og indrette læringsmiljøet efter hvilke elevgruppe der er i klassen og hvad man arbejder med. At lærernes agtelse i forældrenes øjne stiger At læring bliver synlig for alle At vi ændre Bakkehusenes læringskultur samt at der genereres nye læringsformer, At lærerne oplever øget arbejdsglæde At lærernes samarbejde inde i klassen også medvirker til produktiv udvikling mellem støttelærerens specialpædagogik og lærerens fagundervisning, som inspirerer hinanden såvel didaktisk som til produktion af nye undervisningsmaterialer til brug i læringszonerne. Evaluering: Vi vil løbende under projektperioden anvende følgende evalueringsformer: Vi vil bruge nationale test til at sammenligne før og efterbilleder på praksisforbedringerne (kvantitativ) Vi vil bruge den nationale trivselsundersøgelse til at sammenligne elevernes oplevelse af trivsel før og efter tiltagene er gennemført (kvantitativ) Vi vil undersøge lærernes arbejdsglæde gennem Psykisk APV, hvor vi vil sammenligne før og efterbilleder (kvantitativ og kvalitativ) Samarbejde med Jan Soelberg i forhold til udvikling og evt korrigering i brugen af møblerne.

21 Bilag 5 Implementering af Målstyret undervisning, feedback og evaluering Bakkehusenes målsætninger bygger på SMART goals på alle niveauer i skolen: S pecifikke M ålelige A nerkendte R ealistiske T idsbundne Målstyret undervisning, feedback og evaluering Forløbet med Målstyret undervisning, feedback og evaluering har følgende slutmål: Med udgangen af 2017: Eleverne skal kunne beskrive hvad de lærer og hvordan de ved hvornår de er succesfulde Lærere skal undervise efter nye klare mål Fastsætte læringsmål, herunder individuelle læringsmål Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med afsæt i individuelle læringsmål for de enkelte undervisningsforløb. Kunne anvende Feed Up, Feed Back & Feed Forward på de 4 forskellige feedbackniveauer Lærere og ledelse anvender systematisk evaluering Trinmål efterår 2014 Mål A Læringsmål: Du skal have indsigt i John Hatties forskning Succeskriterie: Du kender til forskningen bag Synlig Læring med fokus på John Hatties feedbackmodel Mål B Læringsmål: Du skal lære at udarbejde læringsmål Succeskriterier: Du skal kunne udarbejde læringsmål Du skal kunne udarbejde individuelle læringsmål Du skal kunne udarbejde succeskriterier for læringsmål Du skal kunne visualisere/synliggøre læringsmål Mål C

22 Læringsmål: Du skal lære at give effektiv feedback Succeskriterier: Du skal have viden om og kunne forklare feedbackspørgsmålene (Feed Up, Feed Back og Feed Forward) Du skal kunne forklare sammenhængen mellem mål, succeskriterier og feedback Du skal kunne forklare forskellen på feedback på person, opgave, proces og selvreguleringsniveau Mål D Læringsmål: Du skal have anvendt læringsmålstyret undervisning i praksis Succeskriterier: Du skal have afprøvet mindst 1 eksemplarisk forløb med læringsmålstyret undervisning i et selvvalgt fag. Forløbene blev udviklet, afprøvet og evalueret i henhold til den viden du skal have opnået under mål A, B og C. Trinmål sommer 2015 (Alle trinmål for efter 2014 skal være opfyldt) Mål A Læringsmål: Du skal have anvendt læringsmålstyret undervisning i længere forløb i praksis. Succeskriterier: Du skal have gennemført mindst to eksemplariske 3 ugers forløb baseret på læringsmålstyret undervisning. Forløbene blev udviklet, afprøvet og evalueret i henhold til den viden du skal have opnået under mål A, B og C i efteråret Mål B Læringsmål: Ledelsen skal have observeret alle læreres undervisningspraksis med fokus på læringsmålstyret undervisning i alle afdelinger. Succeskriterier: Observationen skal give anledning til professionelle samtaler om god undervisning og ledelsesviden om det didaktiske og pædagogiske arbejde i klasserne. Mål C Læringsmål: Skoleåret 2015/2016 planlægges på baggrund af Nye Klare Mål (Årsplaner) Succeskriterier Ledelsen udarbejder i samarbejde med lærergruppen nye rammer for årsplanerne, der er i overensstemmelse med Nye Klare Mål. Disse skal være udviklede rettidigt i forhold til planlægningen af undervisningen i 2015/2016. Trinmål skoleåret 2015/2016

23 (Alle trinmål fra efteråret 2014 til sommer 2015 skal være opfyldt) Mål A Læringsmål: Du skal undervise efter Nye Klare Mål Succeskriterier: Fra skoleårets start undervises efter Nye Klare Mål Mål B Læringsmål: Du anvender udelukkende læringsmålstyret undervisning i praksis Succeskriterier: Du skal gennemføre både korte og længere forløb baseret på læringsmålstyret undervisning. Forløbene blev udviklet, afprøvet og evalueret i henhold til den viden du skal have opnået under mål 1, 2 og 3 i efteråret Mål C Læringsmål: Du skal anvende fagspecifikke taxonomier i din læringsmålstyrede undervisning Succeskriterier: Du skal planlægge din målfastsættelse efter de tre forskellige taxonomier, alt efter om det er kreative fag (musik, billedkunst), abstrakte fag (ex dansk og matematik) eller idræt. Mål D Læringsmål: Du skal have en klar struktur og organisering af læringsfeedback til eleverne Succeskriterier: Du skal have etableret en god kultur for læringssamtaler baseret på læringsmålstyret undervisning, som fremmer læring hos alle. Mål E Læringsmål: Ledelsen skal have observeret alle læreres undervisningspraksis mindst 2 gange med fokus på læringsmålstyret undervisning i alle afdelinger. Succeskriterier: Observationen skal give anledning til professionelle samtaler om god undervisning og ledelsesviden om det didaktiske og pædagogiske arbejde i klasserne.

24 Bilag 6 Implementering af klasseledelse Bakkehusenes målsætninger bygger på SMART goals på alle niveauer i skolen: S pecifikke M ålelige A nerkendte R ealistiske T idsbundne Klasseledelse Forløbet om klasseledelse giver anledning til følgende overordnede slutmål: Eleverne skal møde et læringsmiljø, hvor klasseledelsen er fremmende for læring Eleverne skal møde en klasseledelse, hvor regelledelse og rutine ledelse er afstemt blandt de professionelle og gennemført loyalt i praksis Eleverne skal møde en klasseledelse, der er anerkende, ressourceorienteret, klar og tydelig. Eleverne skal møde en klasseledelse, hvor der er en tydelig grundlæggende struktur for opstart, overgange og afslutning af lektioner Trinmål efterår 2014 Mål A Læringsmål: Du skal have indsigt i John Hatties forskning om klasseledelse Succeskriterier: Du kender til forskningen bag klasseledelse med fokus på John Hatties forskning Mål B Læringsmål: Du skal i en teamkontekst i samarbejde med kollegaer udarbejde klasseledelsesmæssige rammer I er enige om og loyale over for i praksis, der er i overensstemmelse med Bakkehusenes børnesyn Succeskriterier: Du skal kunne analyse dig frem til det optimale lærings og udviklingsmiljø for aktuelle klasser Du skal kunne opstille rammer for regelledelse og rutineledelse. o Du skal kunne reformulere uønsket adfærd til anerkendende og ressourceorienterede regler i klasserummet. o Du skal kunne involvere eleverne i det efterfølgende implementeringsarbejde, så de opnår ejerskab. o Du skal blive enige om og i praksis loyalt gennemføre en fælles tilgang til opstart af timer, overgange mellem aktiviteter og afslutning af timer. Du skal kunne analysere det fysiske undervisningsmiljø på baggrund af forskningsmæssig viden, med henblik på optimal indretning.

25 Trinmål sommer 2015 Mål A Læringsmål: Ledelsen skal have observeret alle læreres klasseledelsespraksis i alle afdelinger mindst én gang. Succeskriterier: Observationen skal give anledning til professionelle samtaler med de enkelte teams, om god klasseledelse og ledelsesviden om klasseledelse i klasserne. Mål B Læringsmål: De nye klasseteams skal selv udarbejde klasseledelsesrammen sammen til skoleåret 2015/2016. Succeskriterier: På baggrund af slut og trinmål for efteråret 2014 gennemfører de enkelte teams selvstændigt processen fra efter /videreuddannelsesforløbet fra efteråret 2014, så klasseledelsen er afklaret, planlagt og nedskrevet til starten af skoleåret 2015/2016. Trinmål skoleåret 2015/2016 Mål A Læringsmål: Ledelsen skal have observeret alle læreres klasseledelsespraksis i alle afdelinger. Succeskriterier: Observationen skal give anledning til professionelle samtaler med de enkelte teams, om god klasseledelse og ledelsesviden om klasseledelse i klasserne.

26 Bilag 7 Implementering af Flipped Classroom Bakkehusenes målsætninger bygger på SMART goals på alle niveauer i skolen: S pecifikke M ålelige A nerkendte R ealistiske T idsbundne Flipped classroom Forløbet om Flipped classroom giver anledning til følgende overordnede slutmål: Med udgangen af skoleåret 2015/2016: Eleverne skal være fortrolige med Flipped classroom og kunne drage læringsmæssige fordele ved flipped læring. Lærerne skal naturligt anvende Flipped Classroom der hvor det giver læringsmæssige fordele. Lærerne skal hurtigt, smidigt og effektivt kunne producere læringsvideoer af god kvalitet efter kendte kvalitetsstandarder. Der skal opbygges en database med gode Flipped læring videoer. Trinmål efterår 2014 Mål A Læringsmål: Du skal have indsigt i Flipped Classroom, teorierne bag og det læringsmæssige potentiale for eleverne Succeskriterier: Du skal i en Flipped Learning kontekst kunne forstå og argumentere for: o o o o o Hvad eleverne skal lære Hvad er målet er Hvilke overvejelser der er om selve konstruktionen af videoen Didaktiske overvejelser til den fysiske undervisning Evaluering af processen og elevernes egne oplevelser. Mål B Læringsmål: Konkret i praksis konstruere mindst én Flipped læring video og prøve den af i praksis med elever Succeskriterier:

27 Producer 2 3 sammen i en meningsfuld gruppe en video med et valgfrit undervisningstema med Screencast i Skoletube. Videoen skal danne grundlaget til mindst én (gerne flere) lektions undervisning i folkeskolen. I videoen skal der indgå følgende elementer: o o o o Tydeligt læringsmål: Hvilke kompetencer skal eleverne opnå? Du skal være relationelt tilstede i videoen: Stilladsering. Overvejelse om hvordan opstarten, midten og afslutningen skal være. Videoen skal (helst) vare ml 4 10 min o Videoen skal følge den kendte skabelon: Genkendelig intro, læringsmål for videoen, nedslag 1, 2, 3, opsummering af læringsmål, eventuelle instruktioner for videre arbejde og afslutning o Upload til jeres konto på en tilgængelig kanal Trinmål forår 2015 Mål A Læringsmål: Konkret i praksis at konstruere Flipped læring videoer som et naturligt element i undervisningen og bruge dem i praksis med elever. Succeskriterier: Producer mindst 3 videoer, der skal danne grundlaget til flere lektions undervisning. I videoerne skal der indgå følgende elementer: o o o o Tydeligt læringsmål: Hvilke kompetencer skal eleverne opnå? Du skal være relationelt tilstede i videoen: Stilladsering. Overvejelse om hvordan opstarten, midten og afslutningen skal være. Videoen skal (helst) vare mellem 4 10 minutter o Videoen skal følge den kendte skabelon: Genkendelig intro, læringsmål for videoen, nedslag 1, 2, 3, opsummering af læringsmål, eventuelle instruktioner for videre arbejde og afslutning o Upload til jeres konto på en tilgængelig kanal Trinmål skoleåret 2015/2016 Mål A Læringsmål: Konkret i praksis at konstruere Flipped læring videoer som et naturligt element i undervisningen og bruge dem i praksis med elever. Succeskriterier: Du skal fortsætte med at producere videoer, der skal danne grundlaget til flere lektions undervisning, når det giver læringsmæssigt mening.

28 I videoerne skal der indgå følgende elementer: o o o o Tydeligt læringsmål: Hvilke kompetencer skal eleverne opnå? Du skal være relationelt tilstede i videoen: Stilladsering. Overvejelse om hvordan opstarten, midten og afslutningen skal være. Videoen skal (helst) vare mellem 4 10 minutter o Videoen skal følge den kendte skabelon: Genkendelig intro, læringsmål for videoen, nedslag 1, 2, 3, opsummering af læringsmål, eventuelle instruktioner for videre arbejde og afslutning o Upload til jeres konto på en tilgængelig kanal

29 Bilag 8 Implementering af læringssamtaler Bakkehusenes målsætninger bygger på SMART goals på alle niveauer i skolen: S pecifikke M ålelige A nerkendte R ealistiske T idsbundne Læringssamtaler Forløbet om læringssamtaler giver anledning til følgende overordnede slutmål: Skal sikre et større læringsudbytte af undervisning og skabe øget trivsel for eleverne Skal sikre, at lærerne og pædagogerne synliggør og dokumenterer elevernes læringsfremgang og læringsudbytte gennem systematisk evaluering Skal udvikle en feedback kultur på alle niveauer i læringskæden, mellem elev/elev, Elev/lærer pædagog, mellem lærer/pædagog vejleder og mellem lærer/pædagog leder Skal sikre en organisering, planlægning og gennemførsel af læringssamtaler mellem pædagoger, lærere og vejledere Skal sikre en organisering, planlægning og gennemførsel af læringssamtaler mellem leder og teams med fokus på kompetencestyret undervisning Trinmål forår 2015 Mål A Læringsmål: Ledelsen skal i planlægningen af skoleåret 2015/2016 sikre strukturer i organiseringen af skoledagen, der muliggør systematiske læringssamtaler. Succeskriterier: Mål B Ledelsen indfører et bånd i skoledagen (fra inkl 30 minutters pause), der muliggør at elever har en læringssamtale med en pædagog/lærer mindst hver 14. dag. Organiseringen vil i praksis medføre, at der er 30 minutters læringssamtale for 2 elever pr dag, hvorved disse elever på dagen få får 30 minutters middagspause, omend den ene vil få delt pause. Ledelsen organiserer, at vejledere og pædagoger/lærere kan mødes mindst én gang om måneden til sparring/vejledning på baggrund af fx microteaching Ledelsen organiserer, at teams og mellemledere kan mødes til læringssamtaler om den kompetencestyrede undervisning hvert halve år. Læringsmål:

30 At lærere gennemgår et kapacitetsløft inden skoleåret 2014/2015 afsluttes, så Mål A i skoleåret 2015/2016, får gennemslag i praksis At vejlederne gennemgår et kapacitetsløft inden skoleåret 2014/2015 afsluttes, så Mål A i skoleåret 2015/2016, får gennemslag i praksis At lederne gennemgår et kapacitetsløft inden skoleåret 2014/2015 afsluttes, så Mål A i skoleåret 2015/2016, får gennemslag i praksis Trinmål skoleåret 2015/2016 Mål A Læringsmål: At læringskæden mellem eleverne pædagogerne/lærerne vejlederne ledelsen styrkes Succeskriterier: Lærerne/pædagogerne: At kunne gennemføre individuelle og fælles læringssamtaler med fokus på læringsmål, formativ vurdering, selvreguleret læring og læringsstrategier At kunne anvende Fælles Mål som et dynamisk redskab i opstilling af individuelle og fælles læringsmål At kunne udvikle kriterier for at kunne realisere vellykket undervisning At kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere egen og kollegers daglige undervisning systematisk og reflekteret med fokus på elevernes læringsudbytte At kunne udvikle og anvende didaktiske redskaber og metoder til at skabe øget læring og trivsel Vejlederne: At gennemføre læringssamtaler med kolleger og give feedback på udviklingsarbejdet og gennemførelsen af læringssamtaler At kunne anvende Microteaching som videobaseret feedback i et vejledningsforløb At kunne vejlede kolleger i forskellige didaktiske forståelser og metoder At kunne identificere, designe og vurdere formative evalueringsforløb i relation til læringssamtaler og vejlede kolleger i dette At kunne gennemføre evalueringer og kommunikere resultater af evalueringer i forskellige kontekster Mellemledere: At opbygge en tillidsfuld organisationskultur, hvor ledelsen kommunikerer klare mål og forventninger, samt arbejder med målopfyldelse, og hvor ledelse og medarbejdere i dialog udfordrer organisationens og den enkeltes opgaveløsning og tænkning i forhold til undervisning og læring At kunne gennemføre læringssamtaler med medarbejderne og give den fornødne feedback og støtte i forhold til planlægning og evaluering af undervisningen At kunne integrere relevant pædagogisk forskningsviden At kunne analysere pædagogiske data og læringsresultater, udpege pædagogiske problemstillinger og facilitere processer, som frembringer bud på løsninger i forhold til elevernes læring og trivsel og skolens/skolernes samlede udvikling

31 Bilag 9 Kvalitet i dagtilbud Den nyeste forskning om kvalitet i dagtilbud, indikerer følgende kategoriseringer, der kan kaste lys over hvilke strategiske indsatser, der vil give de største læringseffekter i den pædagogiske praksis (Sheridan 2001, Sheridan et al 2009): Dagtilbud med høj kvalitet Dagtilbud med god kvalitet Dagtilbud med lav kvalitet God interaktion og kommunikation Voksen Barn Strategisk indsats i Bakkehusene : ICDP og LP modellen Klare mål for aktiviteter med udviklingsperspektiver ud fra læreplanens temaer Strategisk indsats i Bakkehusene : Revision af læreplanen Et læringsfællesskab rigt på materiale, stimuli og udfordringer Strategisk indsats i Bakkehusene : Revision af læreplanen Pædagogisk bevidsthed og indsigt i børnenes intentioner og forholder sig nysgerrigt til deres interesser og oplevelser Strategisk indsats i Bakkehusene : ICDP og LP modellen Dialog Barn Voksen i centrum Fravær af bevidste planlagte læreprocesser, samt fravær af udfordringer og bevidst udviklingsforståelse i lyset af læreplanens intentioner Læringsfællesskabet præges af at børn leger på egen hånd og får muligheder for at udvikle sig socialt i børnegrupper. Børneinitierede aktiviteter i fokus Pædagogisk forståelse som bygger på respekt for barnets initiativer og et syn på børn som Det Kompetente Barn Tilbagetrukket kontrollerende voksenrolle Ikke klare mål for aktiviteter. Enten meget voksenstyret eller meget børnestyret. Adskilte voksen og børneaktiviteter Læringsfællesskabet kendetegnes ved at være meget struktureret eller helt ustruktureret. En reaktiv praksis, hvor konflikthåndtering tager meget plads

32 Hvordan skaber vi så Dagtilbud af høj kvalitet? Ved at sætte fokus på resultater og reflektere over dem relateret til egen praksis, vil det være muligt, at skabe udviklingsmuligheder for alle børn. Vi skal stille spørgsmål a la: Hvad ved vores praksis opretholder dette resultat? Hvilke tiltag er de bedste at vi værdsætte? Har dagtilbuddet et læringsfællesskab, der er rigt på stimuli og udfordringer for alle børn uanset køn, evner og forudsætninger? Har børnene voksne, der er proaktivt til stede, som er tydelige og forudsigelige voksne med klare mål ud fra et udviklingsperspektiv for de aktiviteter, der lægges op til? Dette handler i stor grad om hvilke briller vi har på, når vi skal anlægge en praksis, der sætter barnet i fokus ud fra indsigt i deres intentioner og at vi forholder os nysgerrigt til deres interesser og oplevelser. Lykkes dette skabes der dagtilbud med høj grad af pædagogisk bevidsthed. Litteratur Sheridan, S., Samuelsson, I. P. og Johansson, E. (2009): Barns tidiga lärande: En tvärsnittsstudie om förskolan som miljö för barns lärande. Göteborg: Göteborg Universitet Sheridan, S. (2001): Pedagogical Quality in Pre School. Göteborg: Göteborg Studies

33 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Bilag 10 Bælum SFO Bakkehusene Indledning 1

34 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. Rebild Byråd behandlede og godkendte på sit møde den 29.oktober 2009 Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune. Med retningslinjerne blev der fastlagt et overordnet formål og et fælles læringsbegreb for SFO erne i Rebild Kommune. Desuden blev det vedtaget en generel skabelon til brug ved udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser på den enkelte SFO. Skabelonen sætter rammen for beskrivelsernes indhold og sikrer derved sammenhængen til Rebild Kommunes Sammenhængende Børnepolitik, Skolepolitik, skolernes elevplansarbejde og læreplansarbejdet i kommunens daginstitutioner. Kompetencen til at udarbejde de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser har Byrådet delegeret til skolebestyrelserne. Mål- og indholdsbeskrivelserne udarbejdes/revideres med to års mellemrum i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kontrakter. De reviderede mål- og indholdsbeskrivelser fremlægges til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget som en del af skolernes kontrakter. Herværende mål- og indholdsbeskrivelse for Bælum Skolefritidsordning er således sammensat af en fælles kommunal del og en lokal del. Mål- og indholdsbeskrivelsen er godkendt af Børne- og Ungdomsudvalget sammen med skolens kontrakt , og vil blive evalueret i forbindelse med kvalitetsrapport for skoleområdet vedr. skoleåret 2015/17. Indhold Indledning Oversigt over SFO er i Rebild Kommune Overordnet formål med SFO Læringsbegrebet i SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for Bælum Skolefritidsordning 2

35 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Oversigt over SFO er i Rebild Kommune I Rebild Kommune findes der to typer SFO, der begge er omfattet af Retningslinjer for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i SFO i Rebild Kommune : USFO: Udvidet skolefritidsordning for 3 år 3. klasse SFO: Skolefritidsordning for børn i klasse Hertil kommer Skibstedskolens SFO, der er en specialsfo for Skibstedskoleelever fra klasse. Af listen herunder fremgår, hvilken type SFO der er på de enkelte skoler. Skolens navn SFO ens navn USFO SFO Bavnebakkeskolen Kernehuset SFO Blenstrup skole Valhalla USFO Bakkehusene skole Bakkehusene SFO Bælum SFO Haverslev skole Tuen SFO Hellum skole Hellum USFO USFO Karensmindeskolen Søhulen SFO Kirketerpskolen Krudtuglen USFO Ravnkilde skole Kløvermarken SFO Sortebakkeskolen Spilloppen SFO Skørping skole Skørping SFO SFO Suldrup skole Myretuen SFO Sønderup skole Regnbuen USFO Terndrup skole Tumleren SFO Øster Hornum skole Skibstedsskolen (specialskole) Fritteren SFO SFO Special-SFO ( kl.) 3

36 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

37 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Overordnet formål med SFO Skolefritidsordninger er som en del af skolens virksomhed omfattet af folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Byrådet i Rebild Kommune har besluttet at supplere formålsparagraffen med et overordnet formål for SFO i Rebild Kommune: En skolefritidsordning, i daglig tale SFO, skal forstås som en del af skolens virke. Målet er at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Dette gøres ved at sikre: at det tværgående personalesamarbejde udmønter sig i en helhedsvurdering af det enkelte barn, ved en koordineret indsats for at udvikle barnets samlede kompetencer. at forældresamarbejdet er et fællesanliggende baseret på åbenhed og tillid at børn, der har behov for en ekstra indsats, sikres en sammenhæng, der tager udgangspunkt i barnets særlige behov. hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole hensigtsmæssige rammer for at barnet kan videreføre elementer fra undervisningen til SFO en og omvendt. Lederen af SFO en er en del af skolens ledelsesteam og refererer til skolelederen, der har det overordnede ledelsesansvar for SFO en. SFO-lederen har det daglige ansvar for SFO ens drift, herunder ansvar for det pædagogiske arbejde, personaleledelsen og administrationen af SFO ens budget. 5

38 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Læringsbegrebet i SFO Børn udvikler sig og lærer i aktivt samspil med omverdenen, hvorved de tilegner sig viden, færdigheder, normer, holdninger, sociale adfærds- og handlemåder. Læringen sker, når barnet erkender og opnår nye erfaringer, som bygges på allerede erhvervede. Barnet bruger sine sanser og krop, imiterer og gentager i læreprocessen. Barnet lærer i uformelle og formelle sammenhænge. Den formelle læring er kendetegnet ved at være bevidst pædagogisk tilrettelagt, hvor den uformelle læring er indlejret i legen i samværet med andre og i samspil med det omgivende. Det er altafgørende, at SFO danner udviklende rammer for læring, og tilbyder passende udfordringer i forhold til børnenes kompetencer og potentiale. Desuden har det pædagogiske personale en særlig forpligtigelse til at reflektere over deres position som rollemodeller. De voksne skal være motiverede og engagerede, og være bevidste om at skabe positive og anerkendende relationer til børnene. Med disse forudsætninger er målet at skabe så optimale læreprocesser som muligt, hvor både voksne og børn kan være involverede, fokuserede og koncentrerede. 6

39 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Mål- og indholdsbeskrivelse for Bælum SFO 1. Skole og SFO s fælles værdigrundlag Bakkehusenes fælles værdigrundlag tager afsæt i Rebild Kommunes fire dogmer Motivation, Mening, Helhed og Læring, og i vores eget femte dogme det Forpligtende fællesskab. Bakkehusenes værdier skal afspejles i den måde vi omgås hinanden på i vores dagligdag. Værdier: Motivation: Alle indsatser og tiltag skal være drevet af børnenes motivation for deltagelse og læring. Alle indsatser skal være drevet af børnenes og elevernes motivation for læring og deltagelse. Udgangspunktet for denne værdi er, at alle børn og elever har lyst til at lære, men at de tilgange og perspektiver der skaber motivation og læring kan være forskellige fra barn til barn, fra elev til elev. Derfor skal vi styrke Bakkehusenes muligheder for fleksible tilgange til læring. Mening: Alle indsatser og tiltag skal være meningsskabende for børnene. Alle indsatser og aktiviteter skal være meningsskabende for børnene og elverne. Udgangspunktet for denne værdi er, at det er en klar styrke for læreprocessen, hvis det enkelte barn eller den enkelte elev kan finde mening med de læringsaktiviteter der finder sted. Derfor skal vi styrke Bakkehusenes muligheder for at skabe læringsmål for og i samarbejde med børnene og eleverne, der er meningsskabende for både børn, elever og fagprofessionelle. Helhed: Alle indsatser og tiltag skal have fokus på at skabe helheder og sammenhænge for børnene. Alle indsatser og aktiviteter skal medvirke til at skabe helhed og sammenhæng for børnene og eleverne. Udgangspunktet for denne værdi er, at det er læringsindholdet, der skal styre strukturen for dagen og ikke omvendt. Derfor skal vi styrke Bakkehusenes mulighed for at tænke i helheder, der går på tværs af organisatoriske strukturer, på tværs af faglige kompetencer og med integreret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Læring: Der er læring i alle aktiviteter, og vi skal være bevidste om hvilken læring, der er i alle aktiviteter. 7