Læring og Samarbejde

Transkript

1 Kontrakter Børn og Unge BAKKEHUSENE Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. A.1.1. A Kontraktholder A Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. Forløb med Målstyret undervisning, feedback og evaluering jf.bilag 5 A Forløb om Flipped classroom jf. Bilag 7 A Forløb om klasseledelse jf. bilag 6 A Plan for proces jf. bilag 5. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er emnet genstand for evaluering på MUS-samtaler, to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med lederdeltagelse, samt i de enkelte fagteams. Evaluering december 2016 af pkt. A.1.1.1, A og A Anvendelse af inklusionsmøblement i to pilotklasser jf. bilag 4 Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? A Forløb om læringssamtaler jf. bilag 8 Bakkehusene har gennemført flere kompetencegivende uddannelsesforløb for alle lærere og

2 A1.1.6 Forløb af implementering af mål og indholdsbeskrivelse i Bælum SFO, USFO (jf. bilag 10 og 11) skolepædagoger i forbindelse med læringsmålstyret undervisning, klasseledelse og flipped classroom. Samlet antager efteruddannelsesindsatsen pr. medarbejder ca 15 dage, hvor der både har indgået decideret efteruddannelse, men også sparring fra udefrakommende kompetencepersoner og sparring fra mellemledere. Derudover har den årlige MUSsamtale fokuseret på de tre indsatser, så der har været et individuelt fokus på gennemslag i praksis, samtidigt med, at de pædagogiske ledere har lavet ledelse tæt på, hvor der er blevet observeret og sparet på selvsamme kompetencer og færdigheder. Indsatserne har ligeledes været kontinuerligt taget på på Pædagogiske UdviklingsUdvalgsmøder (PUU) og på PU (Pædagogiske udviklingsmøder), samt afdelings- og teammøder. Hvad er effekten? Vi hører et fælles fagligt sprog på/i teamsamarbejdet, LP -møder, PU,

3 PUU med afsæt i en meget større didaktisk forståelse, samt en udfordring af praksis med evidensbaseret professionsviden, opbygget gennem de gennemførte kompetenceforløb. Herved ser vi tydelige tegn på gennemslag i praksis. Vi ser også en underbyggelse af det ressourceorienterede og anerkende børnesyn, hvor de professionelle i langt højere grad end før, ser på egne muligheder for justering end på at barnet skal justere sig til en given ramme. Dette styrker også inklusionsarbejdet i praksis og Bakkehusenes inklusionsprocent er styrket betragteligt. Vi får også en større tilkendegivelse fra forældrene i forhold til vores didaktiske tilgang til barnets progressive læring, ved at forældrene kan se resultater i forhold til eget barn læring. Skete der det, der skulle ske? Vi har gennemført handleplanerne A.1.1.1, A og A helt som planlagt. Der har selvfølgeligt været

4 justering i forhold til den almindelige udvikling i organisationen, men de strategiske målsætninger og implementeringsplaner har været fulgt meget nøje. Stod resultaterne mål med indsatsen? Vi kan se en progression i børnenes læring i klasserummet og individuelt ud fra børnenes nationale test. Det har samlet været en enorm arbejdsindsats for medarbejdere og ledere at implementere disse tiltag, med den kvalitet vi nu kan spore i praksis, men arbejdsindsatsen står absolut mål med de konkrete resultater. A Plan for forløbet jf. bilag 7. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er emnet genstand for evaluering på MUS-samtaler, to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med lederdeltagelse, samt i de enkelte fagteams. A

5 Plan for proces jf. bilag 6. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er emnet genstand for evaluering på MUS-samtaler, to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med lederdeltagelse, samt i de enkelte fagteams. A Plan for proces jf. bilag 4. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Vi vil bruge nationale test til at sammenligne førog efterbilleder på praksisforbedringerne (kvantitativ). Vi vil bruge den nationale trivselsundersøgelse til at sammenligne elevernes oplevelse af trivsel før og efter tiltagene er gennemført (kvantitativ). Vi vil undersøge lærernes arbejdsglæde gennem Psykisk-APV, hvor vi vil sammenligne før- og efterbilleder (kvantitativ og kvalitativ). Samarbejde med Jan Soelberg i forhold til udvikling og evt korrigering i brugen af møblerne. Evaluering december 2016 af pkt. A Har handlingsforløbet levet op til

6 forventningerne? Implementeringen af anvendelsen af inklusionsmøblerne fra Thorsø møbler, har været en meget stor succes. Der har været et løbende samarbejde med møblernes udvikler, Jan Solbjerg, og lærere og elever har været begejstrede for møblerne. Der er selvfølgeligt nogle møbeltyper, der virker bedre end andre, men dette har også været en læring i projektforløbet. Hvad er effekten? Vi kan på baggrund af den løbende evaluering og testresultaterne i fagene dansk og matematik, se klare læringseffekter i forhold til elevernes læringsprogression. Dette kan dog ikke udelukkende tilskrives inklusionsmøblerne, da der har været indsatser, der forskningsmæssigt vil have langt større indflydelse på elevernes læring, end anvendelsen af møbler. Vi kan dog konkludere, at møblerne skaber bedre forudsætninger for at eleverne kommer i en læringsposition, og dermed er møblerne med til at effektuere elevernes læringsparathed og lærernes muligheder for at skabe de fysiske

7 forudsætninger for læring. Kigger vi med den nationale trivselsundersøgelse som perspektiv, er elevernes oplevelse af trivsel ligeledes forbedret over et skoleår. Igen må vi som i ovenstående konklusion erkende, at vi ikke kan udskille inklusionsmøblernes effekt fra den samlede indsats, men som før vil vi hævde, at det har været med til at skabe forudsætningerne for de gode resultater. I projektbeskrivelsen til dette punkt har vi også valgt at se på lærernes trivsel og arbejdsglæde, gennem en sammenligning af den fysiske og psykiske APV i et før og efterbillede. Igen har Bakkehusene vist en imponerende udvikling. Arbejdsmiljøet og arbejdsglæden blandt lærerne og pædagogerne er den højeste blandt skoler i Rebild Kommune. Vi kan ikke tilskrive denne udvikling inklusionsmøblerne, men igen har de været med til at lette lærernes og pædagogernes arbejde med at skabe læringsprogression for alle børn og styrke de konkrete tiltag i læringsrummet i et inklusionsperspektiv.

8 Skete der det, der skulle ske? Ja, projektgruppen har fulgt implementeringsplanen i bilag 4 og vi har justeret løbende, men overordnet holdt os del- og slutmål for øje. Stod resultaterne mål med indsatsen? I høj grad. Bakkehusene vil forsøge at finde økonomi til at indkøbe de mest effektive inklusionsmøbler til flere klasser, så inklusionsindsatserne få bedre kår i flere klasser. A Plan for proces jf. bilag 8. Forløbet evalueres jf. bilag 1. Derudover er forløbet genstand for evaluering på to årlige kompetencesamtaler med det enkelte lærerteam med lederdeltagelse. Evaluering december 2016 af pkt. A Har handlingsforløbet levet op til

9 forventningerne? Arbejdet med Læringssamtaler er en af de helt centrale indsatser i Bakkehusene i forbindelse med virkeliggørelsen af skolereformen og ønsket om at flere børn lærer mere. Læringssamtaler har forskningsmæssigt det største gennemslag på læring, så derfor har Bakkehusenes indsats været meget målrettet, insisterende og vedholdende. Hvad er effekten? Lærerne/skolepædagogerne: Har alle modtaget kompetenceudvikling af flere omgange fra eksterne konsulenter og pædagogiske ledere til at gennemføre individuelle og fælles læringssamtaler med fokus på læringsmål, formativ vurdering, selvreguleret læring og læringsstrategier. Lærerne kan nu i langt højere grad anvende Fælles Mål som et dynamisk redskab i opstilling af individuelle og fælles læringsmål Lærerne kan nu i højere grad udvikle kriterier for at kunne realisere

10 vellykket undervisning Lærerne kan nu i højere grad tilrettelægge, gennemføre og evaluere egen og kollegers daglige undervisning systematisk og reflekteret med fokus på elevernes læringsudbytte Lærerne kan nu i højere grad udvikle og anvende didaktiske redskaber og metoder til at skabe øget læring og trivsel Vejlederne: Kan nu i højere grad gennemføre læringssamtaler med kolleger og give feedback på udviklingsarbejdet og gennemførelsen af læringssamtaler Vejlederne kan nu i højere grad anvende Microteaching som videobaseret feedback i et vejledningsforløb Vejlederne kan nu i højere grad vejlede kolleger i forskellige didaktiske forståelser og metoder Vejlederne kan nu i højere grad identificere, designe og vurdere formative evalueringsforløb i relation til læringssamtaler og vejlede kolleger i dette

11 Vejlederne kan nu i højere grad gennemføre evalueringer og kommunikere resultater af evalueringer i forskellige kontekster Mellemledere: Mellemlederne er nu i langt højere grad i stand til at opbygge en tillidsfuld organisationskultur, hvor ledelsen kommunikerer klare mål og forventninger, samt arbejder med målopfyldelse, og hvor ledelse og medarbejdere i dialog udfordrer organisationens og den enkeltes opgaveløsning og tænkning i forhold til undervisning og læring Mellemlederne kan nu i langt højere grad gennemføre læringssamtaler med medarbejderne og give den fornødne feedback og støtte i forhold til planlægning og evaluering af undervisningen Mellemlederne kan nu i kraft af læringssamtalerne i langt højere grad integrere relevant pædagogisk forskningsviden Mellemlederne har nu i langt højere grad forudsætningerne for at kunne

12 analysere pædagogiske data og læringsresultater, udpege pædagogiske problemstillinger og facilitere processer, som frembringer bud på løsninger i forhold til elevernes læring og trivsel og skolens/skolernes samlede udvikling Skete der det, der skulle ske? Ja, stort set. Læringssamtalerne i læringsrummet mellem lærere og elever fungerer rigtigt godt, men indsatsen kræver et vedholdende fokus. Kontaktlærerne og kontaktpædagogerne har ligeledes skullet udvikle rammer, former og metoder til trivselssamtaler med deres kontaktelever. Dette arbejde fortsætter som et udviklingsprojekt, hvor prototyper er ved at blive udviklet, så trivselssamtalerne antager form efter elevernes behov og alder. Stod resultaterne mål med indsatsen? I høj grad. Vi ser tydelige gennemslag i de narrative fortællinger om faglighed, læringsprogression og de professionelles aktier og handlinger

13 heri. Der er en grundlæggende forståelse i personalegruppen af, at det i høj grad er den professionelle undervisers kompetencer og gennemslag i praksis af disse, der er forudsætningen for kvaliteten af elevernes læring. A Plan for proces der arbejdes løbende med implementering af mål og indholdsbeskrivelse (jf. bilag 1, 12, 12a, 12b, 12c og 12d) Evaluering december 2016 af pkt. A Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Det pædagogiske personale i Bakkehusene har gennemgået et kompetencegivende uddannelsesforløb i ICDP og modtaget et certifikat for modul 1 SFO personalet har deltaget i et mini - kursus med læringsmål og klasseledelse. Der har været afholdt MUS på alle

14 niveauer - hvor der har været fokus på indsatserne ICDP, LP, Læreplanstemaer, Inklusion og forældresamarbejde. Hvad er effekten? Vi hører et fælles fagligt sprog på teamsamarbejdet, LP -møder, PU, PUU med afsæt i en meget større didaktisk forståelse, samt en udfordring af praksis med evidensbaseret professionsviden, opbygget gennem de gennemførte kompetenceforløb. Herved ser vi tydelige tegn på gennemslag i praksis. Vi ser også en underbyggelse af det ressourceorienterede og anerkende børnesyn, hvor de professionelle i langt højere grad end før, ser på egne muligheder for justering end på at barnet skal justere sig til en given ramme. Skete der det, der skulle ske? Vi arbejder dynamisk med mål og indholdsbeskrivelsen i vores dagligdag, og den tages op til opfølgning og evaluering i

15 personalegrupperne og i projekt teamenes, for at sikre en systematisk opfølgning og evaluering af vores mål og indsatser. Personalet tager også mål og indholdsbeskrivelsen med på kurser m.m. Stod resultaterne mål med indsatsen? Vi kan se at personalet arbejder ud fra det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn ved at de oplever at der er færre konflikter i dagligdagen bl.a. på vores APVér. A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet A Dagplejen har legestue i vores daginstitutioner hver. 14 dag Bakkehusenes dag- og fritidstilbud leder og distriktets dagplejepædagog (Blenstrup) mødes løbende og snakker om styrkelsen af det tværfaglige samarbejde Daginstitutionernes børn kommer løbende på besøg på skolen i Bælum Chef og kontraktholder A Vi har systematisk overlevering af børn fra Børnehave, SFO og skole i Bakkehusene Vi samarbejder med dagplejerne og dagplejepædagogen i Valhalla Evaluering december 2016 af pkt. A Har handlingsforløbet levet op til

16 og Blenstrup I Bakkehusene har vi PUU og PU møder på tværs af alle huse forventningerne? Samarbejde mellem førskolebørn og skole. Der er en procesplan for overlevering af kommende skolebørn: Børnehavebørnene kommer løbende på besøg på de to skoler for at lære de fysiske rammer at kende. Fra årsskiftet begynder førskolebørnene at komme i klasselokalet for at deltage og lege med 0 klasse eleverne. Pr. 1. april - starter de i mini-sf0, hvor de arbejder målrettet med: skolens dagsstruktur. Børnene laver opgaver i små lektioner og går ud og leger i skolegården sammen med de andre børn/elever. I november måned bliver der udarbejdet SPU I april - maj måned er der en overlevering fra børnehaven til kommende børnehaveklasseleder. I Valhalla - har vi som projekt valgt at børnehaveklasseleder og

17 kontaktpædagogen for førskolebørne løbende er i dialog omkring forventet læringsmål for kommende skolebørn. For de børn der er tvivl om skoleparathed har den pædagogiske leder fra skolen deltaget i forældresamtalen omkring skoleparathed. Hvad er effekten? Der er et fælles sprog og der arbejdes ud fra en fælles målsætning om, hvad børnene skal kunne, når de skal starte i skole. Skete der det der skulle ske? Vi ser et personale der systematisk arbejder individuelt og sparre med hinanden i hverdagen med fokus på børnenes læringsprogression. Stod resultaterne mål med indsatserne? Vi ser tydelige gennemslag i de narrative fortællinger om faglighed, læringsprogression og de professionelles aktier og handlinger heri. Der er en grundlæggende forståelse i personalegruppen af, at

18 det i høj grad er den professionelle undervisers kompetencer og gennemslag i praksis af disse, der er forudsætningen for kvaliteten af elevernes læring. Samarbejde med dagplejen: Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Vi har afholdt 2 aftenmøder med dagplejerne i Valhalla, som kommer i huset, hvor der har været udarbejdet en dagsorden i samarbejde mellem den daglig leder i Valhalla og dagplejepædagogen. Hvad er effekten? Det har kunnet ses i praksis ved: Forventningerne mellem de to personalegrupper har været afstemt mellem hinanden, og derfor har det været let at italesætte de forhindringer og udfordringer, som personalet har været igennem i en opstartsproces. Skete der det, der skulle ske? Formålet var at dagplejerne skulle føles sig velkomne og hjemme i

19 Valhalla. I hverdagen er der en god dialog mellem dagplejen og pædagogerne, hvor de sparre og italesætter de udfordringer de møder og tager initiativ til fælles aktiviteter på tværs af aldersgrupperne. Stod resultaterne mål med indsatsen? Vi ser en inklusion på alle niveauer mellem de to personalegrupper og medarbejderne, hvor de samarbejder, understøtter og hjælper hinanden i den daglige praksis. A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud A Sprogpædagogerne sparrer løbende med hinanden mellem husene Sprogpædagogerne sparre løbende i netværksarbejdet med kommunens øvrige sprogpædagoger og læsevejledere (jf. bilag 12.b) Chef og kontraktholder A Der evalueres løbende (jf. bilag 1) Evaluering december 2016 af pkt. A Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Alle pædagogiske personaler i daginstitutionerne og SFOérne har læst sprog strategien og ved det er et

20 fokusområde i Bakkehusene Sprogpædagogerne i Bakkehusene har deltaget i forvaltningens sprogkurser. En enkelt personale skal begynde på det certificeret sprogkursus der er tilbudt gennem forvaltningen feb Sprogpædagogerne mødes en gang i kvt., hvor de vidensdeler og arbejder systematisk med implementeringen af sprog strategien i Bakkehusene. Hvad er effekten? I praksis ser vi en fælles indsats i husene, hvor sprogpædagogerne sparre med hinanden og vidensdeler deres materiale og arbejder ud fra sprogpakken. Skete der det, der skulle ske? I praksis er det fortsat sprogpædagogerne der arbejder primært med sprog-børnene i dagligdagen. De laver screeninger og udarbejder handlingsmål, indsatser og evt. samarbejdsaftaler til

21 sprogpædagogerne fra forvaltningen. I daginst. har sprogpædagogerne en fast uge aktivitet eller individuelle forløb for sprog-børnene, hvor de arbejder målrettet med sprogindsatser ud fra de udarbejdede læringsmål og sammen med kontaktpædagogen/erne på stuen. I SFOén samarbejder sprogpædagogen med lærerne med de elever, som er sprog udfordret. Nogle gange arbejdes der i klasserummet, i grupper og individuelt, hvor der arbejdes med gruppens eller den individuelles læringsprogression. I Bakkehusene har vi gode erfaring med at arbejde med tosprogede børn. Stod resultaterne mål med indsatsen? Med sprog-strategien er der en fælles indsats i Bakkehusene, som vi ser ved et større fokus på barnets sprog generelt i husene. Vi ser, at der bliver etableret et tidligere samarbejdsforløb med forældrene og

22 ex. PPR. A.2. A.2.1. A.2.1.1: Kontraktholder A Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge i skole og daginstitution Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. Som en del af det daglige arbejde er der fokus på trivslen - både for det enkelte barn, elevgrupper og for klasserne som helhed (jf. bilag 13) Der er et forpligtende fællesskab omkring trivselsarbejdet mellem de voksne omkring børnene: Lærerne, pædagogerne og forældrene. Tiltag der benyttes i trivselsarbejdet: Trivselsmålinger - den årlige obligatoriske samt individuelle sammensatte målinger lavet på KlasseTrivsel.dk. Fra 15/16 anvendes den Nationale Trivselsmåling. Samarbejde med trivselspædagog om bl.a. analysearbejdet af trivselsmålingerne, børne, gruppe og klassesamtaler, forældresamarbejdet. Fra 15/20 anvendes ikke trivselspædagog, men kompetencen er uddelegeret til kontaktlærere og kontaktpædagoger, Der evalueres løbende jf. bilag 1. Endvidere vil vi bruge den nationale trivselsundersøgelse til at sammenligne elevernes oplevelse af trivsel før og efter tiltagene er udført. Systematiske LP-møder i hver afdeling samt møder med relevante ressourcepersoner. Evaluering december 2016 af pkt. A Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? I Bakkehusene har vi på PU og PUU udarbejdet Bakkehusenes børnesyn, med afsæt i et oplæg omkring evidensbaseret forskning ud fra bl.a. LP, ICDP, Ross Greene, op Bo Hejlskov Elven. Hvad er effekten? Processen har givet Bakkehusenes medarbejder et fælles sprog og

23 der deler klassens børnegruppe Klassemøder og gruppesamtaler LP-modellen (jf. Bilag 2) ICDP-uddannelse for pædagogerne (jf. bilag 3) Indkøb af Cromebooks og ITbaserede undervisningsmaterialer (jf. bilag 13) Implementering af inklusionsmøbler (jf. bilag 4) Forældresamarbejde - forældremøder, individuelle forældresamtaler. Udvidet samarbejde forældrene imellem - igangsættelse af Den gode klasse. I skoleåret 15/16 blev Den gode klasse konverteret til Det gode forældresamarbejde, da indsatsen var så stor en succes, at den blev udvidet til Bakkehusenes daginstitutioner. teoretisk viden til deres daglige praksis, hvor de i dag arbejder ud fra et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn. Skete der det, der skulle ske? I dagligdagen ses et personale der er nysgerrige og optaget af børnenes narrativer, og som møder og anerkender barnet ud fra dets virkelighed. I praksis arbejdes der med gruppe og individuelle læringsmål. Feedback samtaler med eleverne sker dynamisk i formelle og uformelle rammer i klasserummet og i legen. Dialogen er med til at sikre barnets / børnenes trivsel i deres daglige færden i Bakkehusene. I Alle huse har børnene deltaget i de obligatoriske trivselsmålinger. Vi har arbejdet målrettet med trivselsmålingerne afdelings og teamsmøderne. Stod resultaterne mål med indsatserne? Vi ser at børnene men også

24 forældrene har fået større tillid til det professionelle personale og deres faglighed, ved de henvender sig og er i dialog med den professionelle på alle niveauer. Forældrene arbejder med den gode klasse. Det forpligtende samarbejde mellem skole og forældre gør, at vi i dag ser en ændring i kulturen blandt eleverne med mindre mobning og en større trivsel - hvor børnene føler sig set og hørt i hverdagen, hvor de har færre konflikter. A.2.2. A Kontraktholder A Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. Læringssamtaler (jf. bilag 8 ) Målstyret undervisning, feedback og evaluering (jf. bilag 5) Der evalueres løbende (jf. bilag 1) Evaluering december 2016 af pkt. A Flipped Classroom (jf. bilag 7) Klasseledelse (jf. bilag 6) Indkøb af cromebooks og IT-baseret undervisningsmaterialer i indskolingen (jf. bilag 13) Faste temauger (2 stk) Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Alle lærere har deltaget i forløb med UCN omhandlende målstyret undervisning, feed-back og evaluering. Tilbagemeldingerne har været lidt blandede, men har overvejende gået på, at underviserne

25 Faste temauger på tværs af skolerne og daginstitutionerne (2 stk) Gruppesamtaler i dag- og fritidstilbuddene fra UCN ikke bibragte meget nyt på området. I forhold til læringssamtaler med eleverne: Der planlægges pt forløb til foråret 2017 for alle lærere ift arbejdet med synlige mål og evaluering og feedback på flere niveauer. Der er i alle teams arbejdet med læringssamtaler, målstyret undervisning og klasseledelse på teammøderne efter en fast struktur og styret af teamkoodinatorerne. Endvidere har lærerne har haft mulighed for samtale med læringssamtaler som omdrejningspunkt i forhold til ledelse tæt på med nærmeste leder. Hvad er effekten? -FC er et attraktivt tilvalg med mange fordele. - benyttes af lærerne på begge matrikler alt efter fag, klassetrin, elevforudsætninger/niveau og relevans ift mål med undervisningen. -nogle medarbejdere har en personlig grænse og blufærdighed der kommer

26 i spil ift at lave video af dem selv. - Ledelse tæt på kvalificerer og sikrer implementering af Flipped Classroom I mange klasser (i særdeleshed i afd. Blenstrup anvender lærerne Flipped Classroom som en del af den daglige undervisning Der hænger i personalerummet i Blenstrup materialer til fælles inspiration i forhold til målstyret undervisning. I alle klasser benyttes cromebooks og IT-baseret undervisningsmaterialer. Til klassekonferencer, kompetencesamter mm. benyttes et fælles sprog. Skete der det, der skulle ske? Der er en højere grad af anvendelse af et fag-professionelt sprog blandt lærerne, når de taler om læring og progression for det enkelte barn Stod resultaterne mål med indsatsen Ja

27 Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. B Centerchef BU - Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Chef for Familie og Handicap B.2. B.1.2. B Centerchef BU B Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, biblioteket, Bakkehusene samarbejder både systematisk og gennem ad hoc opgaver med: Den kommunale dagpleje Lokale forretning og foreningsliv Kultur - og fritidsforvaltningen Centerchef KF m.fl. Kontraktholder Der evalueres løbende (jf. bilag 1) Evaluering december 2016 af pkt. B Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Ja, Bakkehusene har udvidet

28 ungdomsskolen mv. Ældresagen og det lokale plejehjem Rebild Efterskole og Rebild Kommunale Ungdomsskole B Terndrup Skole, Aavangen Børnehave og Bakkehusene etablerer fire distriktsmøder om året. Distriktsmøderne har til hensigt, at etablere sparringsmuligheder og konkrete fælles aktiviteter på tværs. Her tænkes fx på fælles ansættelse af fagpersoner, samarbejde omkring ev-aktiviteter mm. B Østerhornum Børneunivers og Bakkehusene etablerer fire sparrings/udviklingsmøder om året. Møderne har til hensigt, at etablere en fælles gensidig platform for optimering af drift og udvikling af børneuniverser i Rebild Kommune samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere betydeligt i skoleåret 15/16. Fx står den kommunale ungdomsskole for al musikundervisning i Bakkehusene, hvilket har løftet fagligheden betydeligt. Samarbejdet med ældresagen har lange aner i Bakkehusene og dette samarbejde er fortsat blevet styrket. Samarbejdet med den kommunale dagpleje er ligeledes styrket med strukturerede besøg i daginstitutionerne og samarbejde med dagtilbudspædagogen. Hvad er effekten? Eleverne og børnene får styrket deres muligheder for at møde personer med faglighed og personlighed på hjertet og det styrker kvaliteten af læringsprocesserne og dermed muligheden for læringsprogression. Samtidigt bliver Bakkehusene en kulturbærende institution i lokalområdet. Skete der det, der skulle ske? Stod resultaterne mål med indsatsen?

29 Ja bestemt, men der er stadigvæk plads til forbedring - især med foreningerne og Rebild Efterskole. B Kontraktholderne udarbejder et komisorium for samarbejdet i Rebild Øst og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af hvert møde, hvor mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret. Summativt evalueres samarbejdsinitiativet een gang årligt. Evaluering december 2016 af pkt Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? I høj grad - især mellem Terndrup Skole og Bakkehusene. Aavangen har ikke deltaget så meget i det konkrete samarbejde. Hvad er effekten? Lederteamene mellem Terndrup Skole og Bakkehusene er fuldstændigt synkroniserede i skrivende stund. Der

30 er etableret en virkelig høj grad af tillid mellem lederne og lederne bruger hinanden til gensidig sparring af høj kvalitet. Dette har absolut styrket mulighederne for at gennemføre en eventuel fusion i Rebild Øst. Skete der det, der skulle ske? Vi er næsten kommet længere, end man turde håbe. Der er virkeligt meget synergienergi, når ledelsesgruppen er samlet og en stor vilje til at tage fat på de konkrete opgaver. Stod resultaterne mål med indsatsen? I høj grad og og samarbejdet fortsætter på højtryk - især da Bakkehusenes kontraktholder er konstitueret på Terndrup Skole frem til B Kontraktholderne udarbejder et komisorium for samarbejdet i mellem børneuniverserne og involverer herefter mellemlederne i de enkelte kontraktområder. Samarbejdet evalueres på kort sigt i slutningen af

31 hvert møde, hvor mødeindhold, form og proces formativt søges optimeret. Summativt evalueres samarbejdsinitiativet een gang årligt. Evaluering december 2016 af pkt. b Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Samarbejdet med Øster Hornum Børneunivers har været amputeret grundet skifte af kontraktholder der. Der har dog været et samarbejde mellem dagtilbudsområderne af flere omgange bl.a i.fb. med byggeriet af børneuniverset i Bælum. Overordnet må det dog konkluderes, at samarbejdet med Øster Hornum Børneunivers på nuværende tidspunkt ikke eksisterer. Dette skal også ses i lyset at Rebild Øst siden det tidlige forår 2015 har nærmet sig en fusionsproces med hastige skridt, så energien har været kanaliseret ind i dette projekt. Hvad er effekten? Der har været effekt på

32 dagtilbudsområdet, men ellers ikke. Skete der det, der skulle ske? Ja og nej - vi er blevet overhalet af den lokale virkelighed i Rebild Øst. Stod resultaterne mål med indsatsen? Ja og nej. Grundet ydre og indre omstændigheder, har der ikke været mandetimer og energi til at forfølge samarbejdet mellem Bakkehusene og Øster Hornum Børneunivers med den indsats, der retteligt burde til. Men sådan blev det. Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. Hvert led i C Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation Direktør og Centerchef C Bakkehusene implementerer OLP gennem først Pædagogisk UdviklingsUdvalg, der rammesætter en medskabende proces omkring udarbejdelse af en generel

33 Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der styrker vores styring og sammenhæng i CBU. C Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere medarbejderprofil for Bakkehusene. Selve ejerskabsprocessen involverer alle medarbejdere gennem et PUmøde. Medarbejder-profilen indbygges i MUS-skabelonen. Indsatsen evalueres jf. bilag 1. C Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis Forløb om kompetencesamtaler implementeres jf. bilag 8. C Organisering og strukturering af diverse kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder: Obligatoriske og frivillige nationale test Kontraktholder Evaluering december 2016 af pkt. c og c Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Ja, Bakkehusene har nu en konkret læringskæde bygget op omkring OLP. Der er udarbejdet en profil for henholdsvis kontraktholder (Leder Af Ledere (LAL), mellemledere (Leder Af Medarbejdere - LAM), samt for medarbejderne. Hvad er effekten? Testbatteri i matematik Testbatteri i dansk Karakterer National Trivselsmåling Klassekonferencer Bakkehusene oplever OLP som en kompleksitetsreducerende tilgang, der klarlægger opgaverne på forskellige niveauer i organisationen. Herved bliver organsationen mere målrettet, da organisationsmedlemmerne har klarhed over egen rolle og position, forventninger og krav.

34 Skete der det, der skulle ske? Ja, dog mangler vi at indskrive medarbejderprofilen i MUS-skemaet. Vi har gennemføre LUS-samtaler mellem kontraktholder og mellemledere. Metode- og rammedokument for LUS-samtalen er udviklet konkret iværksat. Stod resultaterne mål med indsatsen? Ja, det har været en målrettet og koncentreret indsats og OLPmaterialet er gennemarbejdet og håndterbart i praksis. C Plan for proces jf. bilag 8, med særlig fokus på Kompetencesamtaler organiseret mellem lærerteam og ledelsesrepræsentanter to gange om året. Forløbet evalueres jf. bilag 1 Evaluering december 2016 af pkt. c Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Ja, de pædagogiske ledere har

35 gennem sparring med kontraktholder implementeret kompetencesamtalerne i skoleåret 15/16 og gennemført kompetencesamtale en enkelt gang med alle afdelingerne. Under processen er der blevet udviklet konkrete arbejdsformer og mødestruktur, der løbende vil være genstand for optimering. Hvad er effekten? Den pædagogiske ledelse er kommet tættere på praksis, men kompetencesamtalerne står ikke alene. De pædagogiske ledere har op til kompetencesamtalen praktiseret ledelse-tæt-på i læringsrummerne for de enkelte lærere i forhold til klasseledelse, relationskompetence og læringsmålstyret undervisning. Dette sammenholdes med den nationale trivselsmåling, eventuelle test samt vejledernes feedback på initiativer, samt klassekonferencer afholdt i de enkelte klasser i forhold til det enkelte barns læringsprogression. Der er således rigtigt mange solide parametre at koble på evalueringen af den

36 samlede indsats under kompetencesamtalerne - og disse møder har været en sand kilde til indsigt og optimering. Skete der det, der skulle ske? Ja, i høj grad. Ledelsen er kommet meget tættere på den pædagogiske praksis og har dermed et meget mere konkret og stabilt grundlag for at optimere den samlede pædagogiske indsats med gennemslag i praksis. Stod resultaterne mål med indsatsen? Ja, vi har fået et organ og en struktur, der samler vigtig evalueringsviden til den fremadrettede optimering af optimering af kerneydelsen. C Forløbet evalueres først og fremmest med vejlederne for de respektive områder før, under og efter testperioderne. Evalueringen sker jf. bilag 1. Evaluering december 2016 af pkt.

37 c og c Har handlingsforløbet levet op til forventningerne? Ja, i høj grad. Bakkehusene har nu en nedskreven testkultur, der bliver fulgt til punkt og prikke. Dette har medført, at den relevante viden om kerneydelsens kvalitet tilgår de rette personer på rette tid, så disse kan justere med rettidig omhu, til glæde for børn og professionalisme. Hvad er effekten? Justeringer i specifikke indsatser med den rette kvalitet foregår langt hurtigere nu og med langt større faglig præcision. Samtidigt er der nu etableret strukturer, der gør, at ledelsen har mulighed for langt bedre indsigt i den kvalitet der leveres ude i klasserummene. Skete der det, der skulle ske? Ja, der er foregået en organisering og strukturering af diverse kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder: Obligatoriske og frivillige nationale test, Testbatteri i matematik,

38 Testbatteri i dansk, National Trivselsmåling, Klassekonferencer. For overblik er der udarbejdet et årshjul, så der er overblik over de mange tiltag. Stod resultaterne mål med indsatsen? I høj grad, men i og med at implementeringen er foregået over kort tid, er der stadigvæk plads til forbedringer. C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. C Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen. Organisering og strukturering af diverse kvalitative og kvantitative evalueringsmetoder: Obligatoriske og frivillige nationale test Centerchef og kontraktholder C Forløbet evalueres først og fremmest med vejlederne for de respektive områder før, under og efter testperioderne. Evalueringen sker jf. bilag 1. Evaluering december se evaluering under C Testbatteri i matematik Testbatteri i dansk Karakterer National Trivselsmåling

39 Klassekonferencer Kompetencesamtaler i afdelingerne

40 Bakkehusenes evalueringsmodel -Summativ, formativ og generativ evaluering Formativ evaluering - Hvad har vi gjort og hvad kan vi lære af det fremadrettet - NUTIDS-rettet Retter sig mod værdiskabelse Navigering undervejs Bilag 1 MILEPÆL / Trinmål Målet er at påvirke, dvs. forme og forbedre fx forløb, mens de endnu er i gang. Den formative evaluator ønsker ikke blot at konstatere, om forløb X har haft kvalitet. Sigtet er også forløbskvalificering: 1. Evaluering skal foregå parallelt med, eller som integreret del af, de evaluerede forløb. 2. Resultaterne skal tilbageføres til personer og grupper, der med deres handlinger kan øve konstruktiv indflydelse på det videre forløb. Resultatformidlingen er en vigtig del af evalueringsdesignet. PROJEKTAFSLUTNING/ Slutmål PROJEKTFORLØB Generativ evaluering af projektet: Hvad kan vi lære fremadrettet Generativ evaluering - Hvad kan vi lære fremadrettet - FREMTIDS-rettet Retter sig mod værdiskabelse Fremadrettet og systemkvalificerende på den lange bane Summativ evaluering - Hvad har vi leveret indtil nu - FORTIDS-rettet Retter sig mod konstatering Hvilke værdier er blevet skabt Opsummerende vurdering, registrering eller måling knyttet til resultater Har bestemte handlingsforløb levet op til vores forventninger? Hvad var effekten? Skete der det, der skulle ske? Stod resultaterne mål med indsatsen? Summativ evaluering af projektet: Hvad har projektet leveret ved afslutningen? Indkredsning og fælles sprogliggørelse af heliotropiske systemkarakteristika, der kan bruges identitetsskabende og som styrringsbilleder, der peger ind i fremtiden. Når vi lykkes allerbedst, hvad er det så, vi lykkes med, hvad er det, vi kan med henblik på aktivt at komme i retning af en ønsket fremtid. Ja, sådan er vi i vores allerbedste udgave! Hvor skal vi hen? Hvad er vores bestemmelse?