Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 Børn, Skoler, Familier - Skoleafdelingen Februar

2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering Undervisning i tal... 7 Tabel 1.1 Skoler, elever og klasser... 7 Tabel 1.2 Klassekvotient... 8 Tabel 1.3 Gennemført undervisning... 8 Tabel 1.4 Planlagt undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Særlige undervisningstilbud Tabel 2.1 Specialskoler Tabel 2.2 Specialtilbud Tabel 2.3 Supplerende undervisning Tabel 2.4 Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Tabel 2.5 Klager over specialundervisning Tabel 2.6 Indskrevne Hillerød-elever i kommunens egne specialtilbud Økonomi og IT Tabel 3.1 Udgifter pr. elev Tabel 3.2 Undervisningsmidler Tabel 3.3 Kompetenceudviklingsmidler Tabel 3.4 Elever og IT Tabel 3.5 Ressourcer forbrugt til pædagoger eller pædagogmedhjælpere på skolen Faglige resultater Tabel 4.1 Folkeskolens afgangsprøver Figur 4.2 Folkeskolens afgangsprøver Tabel 4.3 Folkeskolens afgangsprøver - tosprogede og ikke tosprogede Figur 4.4 Kommunal test: Ord stille læseprøve OS64 (1. klasse) Figur 4.5 Kommunal test: MAT 1 (1. klasse) Trivsel Tabel 5.1 Elevtrivsel ift. landsgennemsnit Tabel 5.2 Elevfravær Tabel 5.3 Elevfravær Tabel 5.4 Lærerfravær Tabel 5.5 Fravær SFO Skolevalg Tabel 6.1: Skolevalg klasse Tabel 6.2: Skolevalg i 0. klasse Tabel 6.3: Privatskoleandel i klasse Skolevirksomhedsplaner Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Hanebjerg Skole Hillerød Vest Skolen Hillerødsholmskolen Kornmarkskolen Sophienborgskolen klasseskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven

3 Indledning Ny lovgivning om kvalitetsrapporter indebærer, at der fra 1. august 2014 skal udarbejdes kvalitetsrapporter baseret på et nyt koncept, hvor Undervisningsministeriet gør data tilgængelige i et datavarehus den 23. oktober 2014, hvorefter kvalitetsrapporten udarbejdes på baggrund af de data med vedtagelse senest 31. marts For at data og skolevirksomhedsplaner gældende for 2013/2014 ikke springes over, fremlægges hermed Kvalitetsrapport for 2013/2014 til endelig vedtagelse i Byrådet til februar Herefter fremlægges kvalitetsrapport med udgangspunkt i ny lovgivning, som er baseret på Undervisningsministeriets nye koncept til endelig vedtagelse i Byrådet i marts Kvalitetsrapport 2013/2014 indeholder således: Data for skoleåret 2013/2014. Nye tilgængelige data fra Undervisningsministeriets statistikbank, fremgår af den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts Skolevirksomhedsplanerne fremgår som planlagt, og med fokus på nye reformelementer. Opsamling herpå sker som led i 1. del af erfaringsopsamlingen som fremlægges på samme møde i Børne- og Familieudvalget I Kvalitetsrapport 2012/2013 er publiceret enkelte tabeller som rækker ind i 2013/2014, f. eks. planlagte undervisningstimer og skolevalg. De genpubliceres ikke her, men kommenteres kort i den sammenfattende helhedsvurdering. Link til resultater og vurderinger som fremgår af Kvalitetsrapport 2012/2013: 0dokumenter/Kvalitetsrapport_ ashx 3

4 Sammenfattende helhedsvurdering Faglige resultater Folkeskolens afgangsprøver Hillerød Kommunes folkeskoler er gennemsnitligt faldet 0,2 karakterpoint til 7,0 i skoleåret 2013/2014 (tabel 4.1). Faldet er størst i matematik, mens der igen er en stigning i fysik/kemi og engelsk. Det gennemsnitlige fald, skal dog ses i forhold til, at Hillerød Kommune sidste år havde det højeste karaktergennemsnit i 5 år, og at det endnu er for tidligt at vurdere, om faldet er udtryk for en national tendens. Figur 4.2 viser, hvorledes tendensen i karakterne er den samme på nationalt og kommunalt plan falder eller stiger karakterne som landsgennemsnit kan det samme forventes kommunalt, da det typisk skyldes opgavernes sværhedsgrad. Det er et højt prioriteret indsatsområde at styrke de faglige resultater i matematik. Med udgangspunkt i data fra den løbende evaluering, resultaterne fra de nationale test og årskarakterer vil der blive fokuseret på at iværksætte særlige tiltag i undervisningen for at styrke de lavt præsterende elevers faglige resultater. Elevplanen skal understøtte formålet med at formulere skriftlig status, læringsmål og konkrete handleplaner for den enkelte elev. Undervisere der ikke har formel undervisningskompetence (tidligere benævnt linjefagskompetence) i matematik vil blive tilbudt kompetenceafklaringssamtaler og videreuddannelse. Indsatsområdet understøttes desuden gennem udvikling af det kommunale matematikvejledernetværk og lærernetværk med fokus på brobygning til ungdomsuddannelserne. Fysik/kemi var genstand for en skærpet opmærksomhed i sidste kvalitetsrapport, da skolerne ikke klarede sig tilfredsstillende. Der har været en lille stigning i Fysik/Kemi fra 6,5 til 6,7 i 2014, og området skal fortsat styrkes for at eleverne kan komme ud af skolen med gode færdigheder i naturfagene generelt. Da landsgennemsnittet for 2014 endnu ikke er offentliggjort, er det for tidligt at vurdere, hvor Hillerød Kommune ligger i forhold til udviklingsmålene om at ligge i top 10 i dansk og matematik. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvor Hillerød Kommune bør ligge mht. karaktergennemsnit. En senere offentliggjort socioøkonomisk reference kan være med til at kvalificere karakterniveauet. Det er Skoleafdelingens vurdering, at den store forskel imellem tosprogede og etsprogede elevers resultater ved afgangsprøverne ikke er tilfredsstillende(tabel 4.3). Også nationalt ses en forskel imellem tosprogede og etsprogede elevers resultater, og tosprogsområdet vil fortsat i de kommende år være et vigtigt indsatsområde i Hillerød Kommune, hvilket skal ses i sammenhæng med integrationshandlingsprogrammet. Kommunale test Læsetesten i 1. klasse (OS64) viser, at andelen af elever i kategorien langsom læsning med fejl er den højeste de sidste 4 år (tabel 4.4). En granskning af datagrundlaget viser, at der er store forskelle mellem skolernes præstationer i testen. Daglig træning og fokus i skolen med f. eks. læsebånd vil fortsat være et vigtigt indsatsområde. I matematiktesten ses der fremgang andelen af elever som klarer sig middel og sikkert indlært er således på det højeste niveau i 4 år (tabel 4.5). Dette hører med til billedet, hvor afgangsprøverne i matematik er utilfredsstillende. 4

5 Overgangsfrekvenser det vil sige overgang efter henholdsvis 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelser vil fremgå af den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts 2015, når statistikkerne gøres tilgængelige. Rammevilkår Data, samt vurdering af nedenstående findes i Kvalitetsrapport 2012/2013. Her opsummeres: Antallet af planlagte undervisningstimer har været stigende siden 2011, som er det sidste sammenlignelige opgørelsestidspunkt. I 2013 planlage skolerne gennemsnitligt med 7960 klokketimer pr. år, hvilket er betydeligt højere end det daværende vejledende timetal på Klassekvotienten har været stigende siden I skoleåret 2013/2014 udgjorde den 21,9 elever (tabel 1.2). Der er dog væsentlige forskelle mellem skolerne og tallet inkluderer ikke afdelinger med aldersintegrerede klasser. Klassekvotienten er ikke en kvalitetsindikator, men den viser, at der er forskellige økonomiske rammevilkår for skolerne funderet i geografi og demografi. I en budgetmodel hvor pengene altovervejende følger eleven, vil en skole på én matrikel i et tætbefolket område alt andet lige være bedre stillet, da den kan optimere klassekvotienten. Skolevalg Privatskoleandelen for klasse var steget fra 19 % i 2012/13 til 20 % i 2013/2014. Der er store forskelle mellem skolerne, hvor privatskoleandelen varierer mellem 8 % og 25 %. Elevtrivsel Resultater fra elevtrivselsundersøgelsen fra efteråret 2013 viser, at eleverne i Hillerøds folkeskoler gennemsnitligt trives lidt bedre end i resten af landet (tabel 5.1). Dette er en forbedring i forhold til den forrige trivselsundersøgelse fra skoleåret 2011/2012, hvor Hillerøds skoler lå på landsgennemsnittet. Det er Skoleafdelingens vurdering, at resultatet er tilfredsstillende. Udsvinget mellem skolerne er marginalt og ligger inde for en acceptabel grænse. Skoleafdelingen er opmærksom på, at det kræver et kontinuerligt arbejde på skolerne fortsat at sikre læringsmiljøer med høj elevtrivsel, som vi ved er væsentligt for at styrke den enkelte elevs læring og udvikling. Konkret fortsætter skolerne et målrettet arbejde med trivsel ud fra den enkelte skoles egen prioritering og strategier. Fraværsstatistik for elever publiceres i Kvalitetsrapport af den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts Lærerfravær Lærerfraværet som følge af sygdom varierer fra skole til skole og over tid. Målsætningen er helt klart, at sygefraværet skal reduceres, og der har derfor i de seneste år været et stort fokus på sygefravær under fx skolesamtalerne. I 2012/13 varierede lærerfraværet som følge af sygdom med hele 3 procentpoint: imellem 3,8 og 6,8 %. Og for det samlede fravær imellem 5,2 og 8,5 %. Systematiske sygefraværssamtaler er indarbejdet procedure på alle skolerne, og dette skal fastholdes. Økonomiudvalgets udviklingsmål for nedbringelse af sygefravær er udgangspunktet for Skoleafdelingens vurdering af lærerfraværets udvikling fra 2012/13 til 2013/14. Den samlede gennemsnitlige fraværsprocent for lærere på almenskolerne er reduceret fra 8,2 % i 2012/13 til 7,1 % i 2013/14, hvilket er i god overensstemmelse med Økonomiudvalgets udviklingsmål. Når vi ser på skolernes fraværsprocent er den faldet på 5 almenskoler og steget på 2 almenskoler det afdelingsopdelte billede er mere sammensat. Fraværsprocenten er steget på begge specialskoler. 5

6 Særlig indsats ift. inkluderende læringsmiljøer og specialundervisning Skoleåret 2013/14 har båret præg af en fortsættelse af kompetence- og organisationsudviklingsforløbet HILA, som har haft fokus på at styrke skolernes kompetencer og samlede organisation i arbejdet med at understøtte inkluderende læringsmiljøer. Konkret er der gennemført et læringsmakkerforløb på alle skoler, hvor lærere og/eller pædagoger i makkerpar har observeret på hinandens praksis og modtaget og givet feedback mht. at udvikle undervisningspraksis. Derudover er der på hver skole iværksat uddannelse af inklusions- og matematikvejledere mht. at have særlige faglige kompetencer på skolen til at kunne rådgive og vejleder kolleger i konkrete og generelle problemstillinger. I Hillerød Kommune anlægger vi et kvalitativt blik på inklusion og inkluderende læringsmiljøer bestående af tre kategorier: Fysisk inklusion: betingelserne for det fysiske ophold (fravær) Social inklusion: samspil, værdi og tilhørsforhold i det medmenneskelige felt (trivsel) Faglig inklusion: uddannelse og udvikling af kompetencer (faglige resultater) Et inkluderende læringsmiljø kan således ses som et læringsmiljø, der understøtter disse tre elementer for alle børn. Det er Skoleafdelingens vurdering af et inkluderende læringsmiljø bl.a. kan aflæses i elevernes fravær, trivsel og de faglige resultater. Elevernes trivsel og fravær ligger på eller bedre end landsgennemsnittet, medens der er et blandet billede af de faglige resultater. Skoleafdelingen har på nuværende tidspunkt ikke data til at give en entydig vurdering ift. status i de inkluderende læringsmiljøer for eleverne. Arbejdet med at implementere budget- og visitationsmodellen for specialundervisning er fortsat i gang. Alle syv distriktsskoler har som led i decentraliseringen af specialundervisningsområdet oprettet et Fagligt Forum på skolen (skolens eget visitationsudvalg) bestående af skolens ledelse, psykolog og evt. andre relevante fagprofessionelle. Her drøftes sager omkring specialundervisning og specialpædagogisk bistand og konkrete visitationer besluttes. Vi har i skoleåret 2013/14 set en stigning i visitationer til flere af Hillerød Kommunes egne specialtilbud såvel som en stigning af visitationer til inkluderende tilbud på almenskolerne. Det er Skoleafdelingens vurdering, at skolerne arbejder solidt med de pejlemærker, som Rådet for Børns Læring ud fra forskningen har formuleret som væsentlige elementer i arbejdet med at skabe mere inkluderende læringsmiljøer: 1) at skabe et fælles fundament på skolerne for det professionelle arbejde med inklusion med et kendt og accepteret værdigrundlag for skolens inkluderende praksis; 2) skabe god undervisning i inkluderende fællesskaber, da der kan sættes lighedstegn mellem god undervisning og inkluderede undervisning; 3) har fokus på organisering af inkluderende læringsfællesskaber med vægt på professionalisering af samarbejdet mellem lærere, pædagoger, ressourcepersoner og andre fagpersoner med tydelig fordeling af opgaver og ansvar. Skoleafdelingen er i tæt dialog med skolernes ledelser omkring arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og specialundervisning og vil også fremover følge udviklingen tæt. 6

7 1. Undervisning i tal Tabel 1.1 Skoler, elever og klasser 2013/2014 Kl. / el Frederiksborg Byskole Grønne-vang Skole bh.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10. kl. Sp,. + M. kl I alt Inkl. Sp. + M Kl El Kl El Jespervej Kl El Nødebo Kl El Østervang Kl El Hanebjerg Skole Kl El Brødeskov Kl El Gørløse Kl El Uvelse Kl Hil.holm. Skolen El Kl El Hillerødsholm Kl El Gadevang Kl El Hil. Vest Skolen Kl El Ålholm Kl El Alsønderup Kl El Kornmarkskolen Kl El Skævinge Kl El Lille Lyngby Kl Sophienborgskol en El Kl El kl.skolen Kl El I alt Kl El Kilde: Optælling pr. 5. september 2013 via. KMD-elev. 7

8 Tabel 1.2 Klassekvotient Skole og afdeling 2008/ / / / / /2014 Frb. Byskole 22,7 21, ,9 22,4 23,0 Grønnevang Skole 20,7 21,8 20,9 Jespervej 20,9 20,8 21,6 20,8 22,8 21,8 Nødebo 24,5 20,8 18,0 Østervang 17 18,8 19,7 18,9 20,9 20,4 Hanebjerg Skole 21,6 20,6 21,5 Brødeskov 18,8 20,2 19,7 20,6 20,2 21,5 Gørløse 15,6 17,3 14,9 22,2 22,0 21,4 Uvelse Hillerødsholmskolen 20,2 20,7 20,1 20,2 21,3 22,4 Hillerødsholm 21 21,3 22,4 Gadevang 13,8 Hillerød Vest Skolen 20,2 20,4 20,2 Ålholm 21,6 20,6 21,1 20,8 21,4 20,7 Alsønderup 19 20,9 20,2 19,4 19,2 19,2 Kornmarkskolen 21,8 21,2 22,1 Skævinge 19,4 20,6 20,1 22,5 21,8 23,0 Lille Lyngby 18,8 19,4 20, ,0 19,6 Sophienborgskolen 20,6 21,3 23,9 24,1 24,5 25,8 Total 19,9 20,8 20,7 21,2 21,6 21,9 Kilde: Optælling pr. 5. september 2013 via. KMD-elev. Bemærk: I klassekvotienten indgår aldersintegrerede klasser ikke. Dette gælder i 2013/2014 for afd. Gadevang og afd. Uvelse. Tabel 1.3 Gennemført undervisning 2013/ Frederiksborg Byskole 100% 97% 97% 98% 97% 98% 98% 100% 99% 100% Grønnevang Skole 93% 92% 97% 95% 92% 95% 94% 95% 96% 95% Jespervej 93% 93% 94% 93% 92% 95% Nødebo 92% 92% 99% 97% Østervang 94% 95% 96% 95% Hanebjerg Skole 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 99% 99% 99% Brødeskov 100% 100% 100% 100% 100% 100% 99% 99% 99% 99% Gørløse 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Uvelse 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Hillerødsholmskolen 100% 99% 100% 100% 98% 98% 98% 98% 97% 97% Hillerødsholm 100% 98% 99% 99% 98% 98% 98% 98% 97% 97% Gadevang 100% 100% 100% 100% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Hillerød Vest Skolen 100% 100% 100% 100% 99% 99% 99% 98% 99% 99% Ålholm 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% 99% 99% Alsønderup 100% 100% 100% 100% 99% 99% 99% Kornmarkskolen 99% 99% 98% 96% 96% 95% 95% 97% 96% 97% Skævinge 99% 99% 98% 96% 96% 96% 96% 97% 96% 97% Lille Lyngby 99% 99% 98% 96% 96% 94% 94% Sophienborgskolen 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 10. klasseskolen 98% Gennemsnit 99% 98% 99% 98% 97% 98% 98% 98% 98% 98% 98% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse udfyldt af skoleledere efterår Bemærkning: Den planlagte undervisning betragtes som gennemført hvis: Undervisningen gennemføres som planlagt. Undervisningen varetages af en anden lærer fra teamet eller en vikar. Den planlagte undervisning betragtes IKKE som gennemført hvis: 8

9 Elever sendes hjem (med eller uden en beskrivelse af, hvad de skal arbejde med). En lærer fra en anden klasse fører tilsyn med klassen. Elever sendes i SFO/klub eller anden form for opsyn. Tabel 1.4 Planlagt undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Udgår til fordel for Undervisningsministeriets opgørelse over linjefagsdækning. Publiceres i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts

10 2. Særlige undervisningstilbud Tabel 2.1 Specialskoler 2013/2014 Antal elever Harløse Skole Skolen ved Skoven Antal elever visiteret af Hillerød Kommune Antal elever visiteret af andre kommuner Samlet antal elever Kilde: KMD-elev 5. september 2013 Sorteret efter antallet af 20.2-elever bosiddende og ikke bosiddende i Hillerød Kommune Tabel 2.2 Specialtilbud Opgørelse af inklusionsgrad og elever der modtager specialundervisning indgår i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts Tabel 2.3 Supplerende undervisning Supplerende undervisning Antal fuldtidsstillinger 25,2 Kilde: Planlagt normering i fuldtidsstillinger for 2013/2014. Kriterier: Fuldtidsstillinger baseret på gennemsnitlig lærerløn. Tabel 2.4 Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Supplerende dansk som andetsprog Antal fuldtidsstillinger 12,6 Kilde: Planlagt normering i fuldtidsstillinger for 2013/2014 Kriterier: Fuldtidsstillinger baseret på gennemsnitlig lærerløn. Tabel 2.5 Klager over specialundervisning 17. Klager over specialundervisning. Antal Visitation til specialundervisning over 9 timer 0 Visitation til interne tilbud 3 Visitation til eksterne tilbud under kr. 0 Klager der er gået videre til Klagenævnet for 1 Specialundervisning? Kilde: Oplyst af skoleledere og PPR i efteråret Klagen der er gået videre til Klagenævnet for Specialundervisning er modtaget af PPR vedr. beslutning truffet i Visitationsudvalget for Børn og Unge. Tabel 2.6 Indskrevne Hillerød-elever i kommunens egne specialtilbud Nov Aug Harløse skole Egedammen 4 9 KC Grønnevang c-kl KC Grønnevang e-kl

11 Nov Aug kl. skolen 5 1 Kompetencecenter vest Ullerødskolen St. Dyrehave skolen Inkluderende tilbud Skolen ved Skoven (central) I alt Kilde: PPR. Fremlagt på BFU møde i august 2014: Temadrøftelse om inkluderende læringsmiljøer og specialundervisning 11

12 3. Økonomi og IT Tabel 3.1 Udgifter pr. elev Opgørelse af udgifter til folkeskolen pr. elev indgår i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts 2015, når data gøres tilgængelig i ministeriets datavarehus. Tabel 3.2 Undervisningsmidler 2013 Kr. pr. elev Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Hanebjerg Skole Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen Kornmarkskolen Sophienborgskolen klasseskolen Gennemsnit Kilde: Spørgeskema til skoleledere forår Kriterier: Tallene er eksklusiv 0. klasser. Hvad der er undervisningsmidler beror på ledelsens skøn. Tabel 3.3 Kompetenceudviklingsmidler 2013 Ekstern kompetenceudvikling Intern kompetenceudvikling Samlet andel af lønsum anvendt på kompetenceudvikling Kr. pr. stilling Kr. pr. stilling Andel af lønsum Frederiksborg Byskole ,78% Grønnevang Skole ,07% Hanebjerg Skole ,86% Hillerødsholmskolen ,96% Hillerød Vest Skolen ,75% Kornmarkskolen ,72% Sophienborgskolen ,03% 10. klasseskolen ,71% Gennemsnit ,86% Kilde: Spørgeskema til skoleledere forår Kriterier: Omregning fra tid til kr. foretages ved at dividere det samlede timetal pr. fuldtidsstilling med vægtet årsnormen for

13 Tabel 3.4 Elever og IT Skole Elever pr. undervisningscomputer (1) Frederiksborg Byskole 5,4 Grønnevang Skole 3,4 Hanebjerg Skole 3,3 Hillerødsholmskolen 2,7 Hillerød Vest Skolen 2,8 Kornmarkskolen 2,7 Sophienborgskolen 2,5 10. klasseskolen 1,3 Harløse Skole 0,7 Skolen ved Skoven 2,8 Kilde: Spørgeskema til skoleledere forår 2014 Kriterier: Kun computere der er under 5 år gamle er medregnet. Både stationære og bærbare computere medregnes. Tabel 3.5 Ressourcer forbrugt til pædagoger eller pædagogmedhjælpere på skolen 2013/2014 Fra puljen til "pædagogisk medhjælp" (Forhenværende Leg- Læring) Skoleassistenttimer Yderligere tilkøb Frederiksborg Byskole kr kr kr Grønnevang Skole kr kr kr Hanebjerg Skole kr kr kr. - Hillerødsholmskolen kr kr kr. - Hillerød Vest Skolen kr kr kr. - Kornmarkskolen kr. - kr kr Sophienborgskolen kr kr kr Total kr kr kr Kilde: Pædagogisk medhjælp og skoleassistenttimer opgjort ud fra ressourcetildeling 2013/2014. "Yderligere tilkøb" opgjort ud fra skolernes besvarelse af spørgeskema forår "Yderligere tilkøb" betegner de midler skolerne bruger på pædagoger, som ikke tildeles i form af skoleassistenttimer eller pædagogisk medhjælp. Bemærk: Skoleassistenttimer tildeles fra skoleåret 2013/2014 proportionalt med antallet af elever i indskolingen på de relevante skoler. Uvelse SFO's ressourcetildeling bevares uændret. 13

14 Læsning Retskrivning Skriftlige fremstilling Mundtlig Færdigheder Problemløsning Skriftlig (kun 10. kl.) Mundtlig (kun 10. kl) Skriftlig (kun 10. klasse) Mundtlig Mundtlig/praktisk Gns. ekskl. orden 4. Faglige resultater Tabel 4.1 Folkeskolens afgangsprøver Dansk Matematik Engelsk Fysik /Kemi Skole Frederiksborg Byskole Hanebjerg Skole Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen Grønnevang Skole Kornmarkskolen Sophienborgskolen 10. klasseskolen Hillerød gennemsnit (ekskl. 10. klasse) Landsgennemsnit (ekskl. 10. klasse) Hillerøds placering blandt 98 kommuner ,5 7,7 7,7 7,9 8, ,1 7, ,4 7 6,1 8,6 8,7 7,5 9 6,9 7, ,7 7,3 7,6 9,3 8 7,3 9,5 7,5 8, ,6 7,3 7,1 7,6 7,7 6, ,9 6,7 7, ,3 7,4 8,6 8,2 8,1 8 7,5 7, , ,4 7,1 6,5 7,7 5,5 6, ,6 6,7 6,6 7,9 6, ,5 6,6 6, ,2 6,9 7,3 7,9 7 6,4 8,3 5,7 7, ,8 6,3 6,5 7,9 6 5,9 8,9 5,7 6, ,0 6,7 7,1 7,7 7,7 6, ,2 6,0 7, ,3 6,8 7,5 7,5 8,0 6,7 9,1 6,8 7, ,5 6,4 7,7 8,3 6,6 6,0 8,5 8,3 7, ,3 6,2 5,4 8,0 7,0 6, ,4 6,5 6, ,6 6,2 5,8 7,7 7,5 7,4 7,9 6,0 6, ,6 5,4 5,8 7,4 7,0 6,7 8,8 6,1 6, ,4 5,8 6,4 7,8 6,6 5, ,2 4,3 6, ,6 6, ,9 5,8 7 5,2 6, ,5 5,1 5,4 7,1 5,8 4,8 7 4,8 5, ,5 6,9 7,5 10,4 6,8 6,5 8,4 7,9 7, ,6 6,6 6,9 8 6,5 6,7 7,6 8,2 7, ,7 7, ,4 4,8 6,5 7,6-6, ,1 7,5 4,3 5 6,4 7,3 6, ,9 7,2 4,9 5,5 6,2 7,1 6, ,8 6,7 6,6 7,8 7,3 6, ,9 6,3 7, ,1 6,7 6,7 8,1 7,7 7 8,1 6,5 7, ,9 6,2 6,8 8,1 6,8 6,3 8,5 6,7 7, ,5 6,5 6,3 7,4 6,9 6, ,3 6,1 6, ,5 6,4 6,3 7,5 7 6,1 7,5 6,3 6,

15 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Færdigheder Problemløsning Mundtlig Mundtlig/praktisk Kilde: KMD-elev for 2014 og UNI-C s statistikbank de øvrige. Bemærkning: Alle gennemsnit er vægtede i forhold til antallet af afgangselever og inkluderer kun folkeskoler. Placering blandt landets kommuner afgøres af, hvor mange kommuner som gennemsnitligt har højere karakterer i de enkelte fag. Dvs. ved lighed (opgøres kun med ét decimal) placeres Hillerød Kommune på den højest mulige plads. Figur 4.2 Folkeskolens afgangsprøver Kilde: Undervisningsministeriet og KMD-elev Kriterier: Alle landsgennemsnit gælder kun for folkeskoler. Alle gennemsnit er vægtet i forhold til antallet af afgangselever. Tabel 4.3 Folkeskolens afgangsprøver - tosprogede og ikke tosprogede 2013/2014 Dansk Matematik Engelsk Fysik /Kemi Gns. Tosprogede 5,8 5,4 5,5 7,5 5,9 5,2 8,4 4,9 6,1 Ikke tosprogede 7,1 6,3 6,9 8,2 7 6,5 8,5 6,9 7,2 Forskel 1,3 0,9 1,4 0,7 1,1 1,3 0,1 2 1,1 Kilde: KMD-elev Bemærkning: Antallet af tosprogede som afgav afgangsprøve udgør

16 Figur 4.4 Kommunal test: Ord stille læseprøve OS64 (1. klasse) Kilde: Spørgeskema til skoleledere efterår 2014 Figuren angiver resultater for alle Hillerød Kommunes folkeskoler. Figur 4.5 Kommunal test: MAT 1 (1. klasse) Kilde: Spørgeskema til skolelederne efterår 2014 Figuren angiver resultater for alle Hillerød Kommunes folkeskoler med undtagelse af Hillerød Vest Skolen som benytter en anden test. 16

17 5. Trivsel Hillerød Kommune anvender DCUM s termometermåling til at undersøge elevernes trivsel. Den seneste termometermåling blev gennemført i efteråret Skolernes ledelser har vurderet resultaterne og iværksat indsatser, hvis det skønnedes nødvendigt. Fra foråret 2015 iværksættes en national trivselsundersøgelse, hvis resultater fremover vil indgå i kvalitetsrapporter. Tabel 5.1 Elevtrivsel ift. landsgennemsnit Trivsel Fagligt læringsmiljø Sundhed Fysiske og æstetiske rammer Indeklima Frederiksborg Byskole 0,2 0 0,3 0-0,1 Grønnevang Skole 0 0,3 0,2 0 0,1 Hanebjerg Skole 0,1-0,1 0,1 0,2 0,2 Hillerød Vest Skolen 0,1-0,1 0,2-0,1 0,1 Hillerødsholmskolen 0,1-0,1 0,2 0,1 0 Kornmarkskolen 0,1 0 0,2 0,1 0 Sophienborgskolen 0,1 0 0,2 0 0,2 Gennemsnit 0,1 0,0 0,2 0,0 0,1 Kilde: Elevtrivselsundersøgelse gennemfært i efteråret 2013 Bemærkninger: Tallene angiver forskellen mellem landsgennemsnit og skolens gennemsnit inden for 4 overordnede kategorier. Skalaen går fra 0-5 point. Tabel 5.2 Elevfravær Publiceres i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts 2015 på baggrund af data fra Undervisningsministeriets datavarehus. Tabel 5.3 Elevfravær Publiceres i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts 2015 på baggrund af data fra Undervisningsministeriets datavarehus. Tabel 5.4 Lærerfravær 2013/2014 Sygdom Barns Sygdom Omsorgsdage Feriefridage Total '13/14 Total '12/'13 Frederiksborg Byskole 6,0% 0,5% 0,2% 0,6% 7,3% 8,6% Grønnevang Skole 6,0% 0,4% 0,2% 0,7% 7,3% 8,6% Afd. Jespervej 6,8% 0,5% 0,2% 0,6% 8,1% 9,1% Afd. Østervang 5,9% 0,4% 0,2% 0,7% 7,2% 8,0% KCG 2,0% 0,4% 0,1% 1,6% 4,1% Indgår i total Hanebjerg Skole 6,5% 0,8% 0,3% 1,0% 8,5% 6,7% Afd. Brødeskov 7,3% 0,8% 0,3% 0,8% 9,3% 6,2% Afd. Gørløse 7,0% 0,8% 0,4% 0,7% 8,9% 7,8% Afd. Uvelse 4,1% 0,6% 0,1% 1,7% 6,4% 7,7% Hillerød Vest Skolen 3,8% 0,9% 0,3% 1,1% 6,0% 8,2% Afd. Alsønderup 5,0% 1,2% 0,3% 0,9% 7,4% 10,6% Afd. Ålholm 3,1% 0,7% 0,3% 1,2% 5,3% 6,6% 17

18 2013/2014 Sygdom Barns Sygdom Omsorgsdage Feriefridage Total '13/14 Total '12/'13 Hillerødsholmskolen 4,7% 0,5% 0,2% 1,2% 6,6% 8,9% Kornmarkskolen 6,8% 0,4% 0,2% 0,7% 8,1% 7,7% Afd. Lille Lyngby 5,9% 0,1% 0,0% 1,6% 7,6% 10,8% Afd. Skævinge 4,8% 0,5% 0,3% 0,6% 6,1% 6,4% KCV - ll. Lyngby 18,8% 0,4% 0,1% 0,2% 19,5% Indgår i total KCV - Skævinge 3,2% 0,4% 0,3% 0,7% 4,6% Indgår i total Sophienborgskolen 4,9% 0,5% 0,3% 0,4% 6,0% 8,0% 10. klasseskolen 4,1% 0,6% 0,3% 0,2% 5,2% Ukendt. Harløse Skole 5,7% 0,5% 0,2% 0,3% 6,7% 6,1% Skolen ved Skoven 4,2% 0,3% 0,2% 0,9% 5,6% 5,3% Total alm. skoler 5,5% 0,6% 0,2% 0,8% 7,1% 8,2% Kilde: Udtræk i KMD Opus fra skolernes fraværssystemer i september Kriterier: Udtrukket for perioderne aug. dec og jan-jun Fravær er beregnet som forholdet mellem fraværskategorien og de samlede nærværstimer inden for enheden. I totalerne for Kornmarksolen og Grønnevang skole er medregnet Kompetencecenter Vest og Kompetencecenter Grønnevang. "Sygdom" er en sammenlægning af kategorierne "Nedsat tjeneste", "Sygdom" og "Sygdom med 56-aftale". Bemærkning: Tallene er ikke sammenlignelige med tidligere kvalitetsrapporter, da 2013/2014 er det første år, hvor det udelukkende bruges OPUS baserede tal. Tabel 5.5 Fravær SFO SFO Frederiksborg Byskole Sygdom Barns Omsorgsdage Feriefridage I alt sygdom 6,7% 0,3% 0,1% 0,2% 7,3% Grønnevang SFO 4,8% 0,3% 0,1% 0,6% 5,8% SFO Nødebo 5,0% 0,0% 0,0% 0,2% 5,3% SFO Zik-Zakken 4,3% 0,1% 0,0% 1,0% 5,5% Gørløse SFO 4,8% 0,3% 0,0% 1,8% 6,8% SFO Uvelse 3,9% 0,2% 0,1% 1,8% 6,0% Hillerødsholmskolens SFO 2,5% 0,1% 0,0% 0,5% 3,1% SFO Ålerusen 3,5% 0,1% 0,0% 0,9% 4,5% SFO Kulminen 3,7% 0,1% 0,0% 1,4% 5,2% SFO 7'eren 1,6% 0,1% 0,6% 0,9% 3,3% SFO 12'eren 1,1% 0,4% 0,2% 1,1% 2,7% SFO Sophienborg 5,8% 0,4% 0,4% 0,9% 7,5% SFO Harløse Skole 6,7% 0,6% 0,2% 1,3% 8,8% SFO Skolen ved Skoven 2,6% 0,4% 0,3% 1,0% 4,3% Total 4,1% 0,2% 0,1% 1,0% 5,4% Kilde: Udtræk i KMD Opus fra skolernes fraværssystemer i september Kriterier: : Udtrukket for perioderne aug. dec og jan-jun

19 Fravær er beregnet som forholdet mellem fraværskategorien og de samlede nærværstimer inden for enheden. Pædagoger såvel som ikke pædagoger er medregnet. Der er ingen sammenlignelige data fra 2012/ Skolevalg Tabel 6.1: Skolevalg klasse Udgår i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts Tabel 6.2: Skolevalg i 0. klasse Udgår i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts Tabel 6.3: Privatskoleandel i klasse Udgår i den nye kvalitetsrapport, som skal politisk godkendes i marts

20 7. Skolevirksomhedsplaner De pædagogiske ledelsesteam på skolerne har udarbejdet en skolevirksomhedsplan, som har til formål: at det enkelte ledelsesteam vurderer skolens og SFO ens hidtidige udvikling (ledelsesteamets sammenfattende helhedsvurdering) og udpeger skolens og SFO ens fremtidige udviklingsretning. Skolevirksomhedsplanerne fungerer således som et arbejdsredskab for skolens ledelsesteam, samtidig med at de er et dialogredskab mellem skolerne, SFO erne og skoleafdelingen. Der afholdes skolesamtaler mellem den enkelte skoles ledelsesteam og skolechefen på baggrund af skolevirksomhedsplanen og det øvrige data i kvalitetsrapporten. I de første år med skolevirksomhedsplaner har skolerne beskrevet tiltag ift. de 4 indsatsområder: Sunde børn, inklusion, forældresamarbejde og faglighed / læring. I dette års skolevirksomhedsplan skal ledelserne fokusere på tiltag ift. læringsreformen, og skolevirksomhedsplanerne indgår som bilag til sagen om erfaringsopsamling i den 2-årige udviklingsperiode med Læringsreformen. I nedenstående boks er vejledningen til skolernes ledelsesteams til udfyldelse af skolevirksomhedsplanen: I det følgende vurderer det pædagogiske ledelsesteam, bestemte indsatser som vil blive en del af erfaringsopsamlingen af læreringsreformen i I bedes inddrage SFO og klub i det omfang det er relevant. Besvarelsen skal ikke indfange alt hvad der planlægges på skolerne, men fokusere på de vigtigste initiativer og forventede effekter. Fra næste side følger skolernes skolevirksomhedsplaner. 20

21 Frederiksborg Byskole Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) - Efter gennemgang af dette skoleårs afgangsprøver og div. test, er vores konklusion, at Frederiksborg Byskoles elever fortsat kommer ud med fine resultater. Der er ikke umiddelbart tegn på, at det faglige niveau er dalende. Når man eksempelvis ser på gennemsnittet af dette års karakterer, er de inden for en acceptabel ramme. Vi havde 105 elever, som kom igennem afgangsprøverne, så der vil selvfølgelig være enkelte elever, som står med et afgangsbevis, der rummer resultater, der ligger dårligere, men ikke under 02 i dansk og matematik. Så generelt kan vi ikke andet end vurdere skolens overordnede faglige niveau som værende ganske godt. - Selvfølgelig skal vi følge op på de fine resultater. Vi har talt om at se nærmere på, hvordan resultaterne ser ud for de tosprogede elever, både når det gælder afgangsprøver og nationale test. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? - Tiltag iværksættes efter at eleven/klassen har været drøftet på den koordinerende konference. Inden da har klasseteamet arbejdet struktureret/målrettet med FB-modellen (LP-modellen) og samarbejdspapirer jf. FBFA. - Arbejdet understøtter hhv. den fagfaglige undervisning samt den enkelte elevs/klasses trivsel socialt og/eller personligt. - Det er skolens vurdering, at den strukturerede og rammesatte organisering, samt det målrettede kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere, positivt har kvalificeret arbejdet med den supplerende undervisning. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? - Indenfor DSA undervisningen er der udarbejdet en handleplan for, hvordan tiltag for enkeltelever sættes i værk. Dette gælder både for overgange fra børnehave til skole, fra modtageklasse til skole samt for elever der løbende indmeldes skolen. - Arbejdet understøtter elevens potentialer og kompetencer indenfor såvel den fagfaglige som den personlige og sociale udvikling, og der er et tæt samarbejde med faglærere/klasselærer i elevens klasse. - Det er skolens vurdering, at den løbende kompetenceudvikling for DSA lærerne samt det målrettede og seriøse arbejde, der præsteres, har kvalificeret undervisningen for vores elever tilknyttet DSA-centret. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og 21

22 sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Vi ser stor effekt med hensyn til at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling i før-sfo og overgangen til bh. klassen og det fortsatte arbejde i bh. klassen. Vores skolepædagoger er gennemgående voksne, da de både har ansættelse i før-sfo ( fra 1. maj-31. juli) og i bh. klasserne (fra august til maj). I førsfo arbejder vi i formiddagsmodulet med klasserumsledelse ud fra samme metoder som i bh. klassen. Der arbejdes bl.a. med små matematik og dansk opgaver i en leg og læringskontekst. Før-sfo børnene får ligeledes en introduktion til naturfag gennem deltagelse i naturformidling. Der arbejdes på forskellig vis med dyr, planter, materialer, naturens gang o.a. I før-sfo arbejdes der systematisk med børnenes sociale udvikling med henblik på det at indgå i en klasse efter samme principper som i bh. klassen. Rammer og regler er således godt på plads inden børnene starter i bh. klasse. Børnene kender ligeledes de fysiske rammer på skolen inden de starter, da vi ofte tager på besøg på skolen. Den tilbagemelding vi får fra bh. klasselederne er, at børnene er klar, når de starter i bh. klassen. Vi ser ligeledes god effekt med hensyn til at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling i vores skole SFO samarbejde omkring inklusion af børn med særlige behov. Dette gælder både på mødeplan og i konkret praksis. PÅ mødeplan deltager vi i samarbejdsmøder og målfastsættelsessamtaler til M kurserne, hvor vi sætter mål for børnenes sociale of faglige udvikling. SFO personale støtter op om inklusionsarbejdet i indskolingen via konkret praksis og bidrager til at gøre det muligt for børn med særlige behov at indgå i klasse fællesskabet og deltage i undervisningen på det niveau, de kan. Dette foregår dels gennem deltagelse i den daglige klasserumsledelse og dels gennem varetagelse af særlige opgaver i forhold til børn, der skal inkluderes. Vi understøtter ligeledes børnenes faglige og sociale udvikling i fritidsdelen gennem vores aktiviteter, hvor børnene for mulighed for at få viden, udvikle nye færdigheder, videreudvikle deres kunnen og indgå i sociale relationer i et læringsmiljø og et fællesskab, hvor personalets tilrettelæggelse af aktiviteterne går hånd i hånd med børnenes aktive medskaben. Fritidspædagogisk er vi stærke indenfor kreativitet, natur og udeliv, rollespil/teater, idræt, leg og bevægelse. Vi ser et stort udviklingspotentiale i vores samarbejde med lærerne i forbindelse med læringsreformen. Vi har nu 13 medarbejdere inden i skolen, som for de flestes vedkommende indgår i nye relationer med lærere. Samarbejdet er således i sin indledende fase med stor mulighed for videreudvikling. Vi har et velfungerende samarbejde om overgangen fra daginstitution til skole og fra SFO til klub. Her tænker vi der kan være et fortsat udviklingspotentiale. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? SFO: Forældrerådet med deltagelse af repræsentant fra skolebestyrelsen vil blive orienteret om kommende indsatsområder. SFO-lederen deltager ad hoc på skolebestyrelsesmøderne under relevante punkter. SKOLE: En fast del af samarbejdet imellem skole/sfo og skolebestyrelsen er virksomhedsplan og dens data, som bliver fremlagt og debatteret. Hvis det er nødvendigt, bliver der udarbejdet opmærksomhedspunkter eller 22

23 ændret i vores principper for at få skabt endnu bedre resultater inden for de rammer, skolen har i dag. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? SFO: Skolevirksomhedsplanen udgør fundamentet for det kommende arbejde i Personalegruppen skal møde en stor grad af information og medinddragelse. SKOLE: Virksomhedsplanen vil forsat have en central rolle i skolens udviklingsarbejde, både overfor medarbejderne og forældrene. Det er vigtigt, at indholdet af planen er kendt og er et billede af vores virkelighed, og ligeledes tegner retningen af, hvor vores SFO og skole er på vej hen i det kommende skoleår, samt evt. længere ud i fremtiden. Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen Læringsmål og hyppige elevsamtaler (inkl. SFO og klub) Hvad er de vigtigste initiativer som I igangsætter i skoleåret 2014/2015? - Vi har lagt rammerne for samarbejdet imellem det pædagogiske personale, SFO, klub og skole, herunder de økonomiske og strukturelle rammer. Det betyder, at vi har valgt at begge personalegrupper er til stede både i planlægningen og udførelse af undervisningen. Vi har besluttet, at lærere og pædagoger er til stede samtidig i klassen både i de fagfaglige timer og i de understøttende timer, dette med henblik på at skabe det bedste fundament for samarbejdet. Vi tror på, at sådan et fundament på sigt vil skabe de optimale rammer for vores fælles børns læring, idet lærere og pædagoger på denne måde kan opbygge en fælles kultur for læring. Vi har valgt at samarbejdet i indskolingen og på mellemtrinet udgør 13 medarbejdere fra SFO i indskolingen og 4 fra klub Lindevej på mellemtrinet. - Der er udmeldt en forventningsramme for afholdelse af elevsamtaler på lærerområdet. Der skal afholdes 4 samtaler om året, og de skal afholdes uden for lærerens undervisningstid. Omkring elevsamtaler med deltagelse af pædagoger, er det et punkt på det pædagogiske ledelsesteams dagsorden i dette efterår. - For at understøtte arbejdet med læringsmål og hyppige elevsamtaler hos det pædagogiske personale og lærerne, har det pædagogiske ledelsesteam besluttet at benytte API-modellen, som fælles værktøj (Se nærmere på API på dette link: Dette som sup. til vores øvrige værktøj; FBmodellen, systemiske tankegang, FBFA samt klasserumsledelse. - Er på nuværende tidspunkt, ved at afsøge muligheden for at lave et læringsmakkerforløb for den samlede personale gruppe tilknyttet 23

24 Frederiksborg Byskole. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Det er vores intention at skabe et grundlag for samarbejde på tværs af personalegrupper til gavn for børnene. Dette skal kunne ses bl.a. ved at, elever i vanskeligheder får bedre rammer at udvikle sig i. Dette vil igen smitte af på deres kammerater, og derved vil trivslen øges til bedre indlæring. Dette vil vores forskellige tiltag på tværs af faggrupperne skabe mulighed for igennem en fælles forståelse i et barns forskellige læringssituationer. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? - Skolens fysiske rammer både ind og ude. De økonomiske rammer for fortsat at kunne investere i timer udefra (SFO og KLUB). - Nye initiativer udefra, som vi ikke selv er herre over, og som vil virke forstyrrende på de initiativer vi er i gang med og evt. skal justere på. - Udefra kommende pres på det pædagogiske ledelsesteam, herunder tid til at udfylde de mange nye opgaver, det kræver at være ansvarlig for en forandringsledelse. Faglig fordybelse/lektiecafé I hvilket tidsrum afholdes faglig fordybelse/lektiecafé? Beskriv kort indholdet af faglig fordybelse/lektiecafé: Hvilken effekt ønsker I at opnå med faglig fordybelse/lektiecafé? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? - Alle vores lektiecaféer er placeret i elevernes ydertimer. Disse ligger i dette skoleår om eftermiddagen. - Vi har på nuværende tidspunkt kun arbejdet med frivillighedsprincippet. - Skulle det blive nødvendigt, vil vi på vores kommende skole/hjemsamtaler lave aftaler imellem elever/forældre og skolen om fast brug af tilbuddet. - Den ønskede effekt er i år at mindske antallet at uforberedte elever i undervisningen. Vi har ikke udformet en målsætning på dette område pt. - Vi har valgt udelukkende at starte med at tage udgangspunkt i lektier. Fordybning på særlige områder er pt. lagt i vores specialundervisning, hvor der vil være kursusforløb indenfor dansk og matematik. - Vi kunne ønske os, at faglig fordybelse / lektiecafé blev obligatorisk, så der var mulighed for at arbejde med bånd og stille stunder, samt diskutere lektiefri skole. Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste I skolen tilbyder vi initiativer, som I - fortsat samarbejde med C4, en klasse har fortsat et partnerskab fra 24

25 igangsætter i skoleåret 2014/2015? sidste skoleår. - det fælles initiativ omkring 3 idrætsforeninger; fodbold, bordtennis og orienteringsløb. - musikskolens musik og bevægelse for børnehaveklasserne. - skovskolens projekt omkring Læringsbaser i nærmiljøet og skoven når mellemtrinnet rykker ud. I SFO tilbyder vi børneyoga i uge i samarbejde med yogacentret Yogaoasen i Hillerød. Afrikansk workshop med fortælling, sang og dans i uge 40 og 41. Med Anders Shagembe fra Christiania Danseprojekt i uge 8-10 med Christine Mølgård professionel danser og skuespiller. Raku ler projekt med keramiker Annette Christensen i uge 1-5. Herudover samarbejder vi med mellerum med UCC, som gerne vil give deres pædagog studerende mulighed for at lave aktiviteter med vores børn i forbindelse med deres undervisning. Hvilke partnere samarbejder I med d.d.? C4, Skovskolen, fodbold, bordtennis og orienteringsløb (fælles kommunalt projekt) og Musikskolen. Hvilken effekt ønsker I at opnå med partnerskaberne? I skolen tænker vi, at åben skole og partnerskaber skal øge eleverne forståelse for verden uden for skolen. I SFO at kunne tilbyde projekter, som kan fungere som øjenåbnere hos børnene, og som kan udfordre og befordre læring på en anderledes måde. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Vi er udfordret på vores fysiske rammer, tid til det tætte samarbejde (skal i system på sigt), samt økonomi til at få skabt mere undervisning på skolen fra f.eks. musikskolen og ungdomsskolen. Derudover vil der være flere timer, som skal vikardækkes, idet lærerne eller det pædagogiske personale er ude af huset. Lærer-pædagogsamarbejde Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i understøttende undervisning? På Byskolen skelnes mellem 3 former for den understøttende undervisning, der læses af både lærere og pædagogisk personale, efter flg. princip: I den fagopdelte understøttende undervisning er det læreren, som er ansvarlig for timernes indhold, og på 1. til 4. årgang er indholdet planlagt i samarbejde med det pædagogiske personale. I den understøttende undervisning som fremgår på elevernes skema fra kl. er det det pædagogiske personale fra SFO, som er ansvarlig for timernes indhold, og er planlagt i samarbejde med læreren. I den understøttende undervisning, som ligger i bevægelsesbåndet kl har den enkelte lærer og/eller det pædagogiske personale hver i sær ansvaret for undervisningen. 25

26 Hensigten med den understøttende undervisning er: At den understøttende undervisning anvendes til at supplere og understøtte faglige undervisningsforløb. At den bruges til at arbejde med bevægelse, motivation, samarbejde, kammeratskab og fællesskab, job og uddannelses-undervisning mm. At der er en sammenhæng mellem elevernes læringsmål, således at faglige, personlige og sociale kompetencer fremmes i forhold til fagene, herunder de timeløse fag. At den understøttende undervisning er med til at gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. At den understøttende undervisning er medvirkende til at fremme eleverne læring. Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i faglig fordybelse/lektiecafé? Hvilken effekt ønsker I at opnå med lærerpædagogsamarbejdet? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? - Alle vores lektiecafé timer er besat af lærere. - Vi har afsat mange midler til dette samarbejde. Som det fremgår af tidligere spørgsmål, har vi afklaret rolle fordelingen til de forskellige timer. På den baggrund er det vores tanker, at lærere og pædagoger kan komme til at bruge deres kompetencer overfor eleverne. Vi håber, at elevernes indlæring sker på en mere alsidig måde. Derudover håber vi, at skolen på sigt får skabt et læringsmiljø, der yderligere vil blomstre, når flere faggrupper og personer er sammen. - Udfordringer med at finde fælles forberedelsestid. At ville for meget på én gang. Arbejdsmiljømæssige forhold. Udfordringer med medarbejderarbejdspladser. Fra 2014/2015: Hvordan og hvornår planlægges konfirmationsforberedelse? - Vi har valgt at fastholde den gamle placering (torsdag morgen), men vil gå i dialog med præsterne i løbet af vinteren. Vi har tre sogne inde over vores skoledistrikt. Dette giver en del udfordringer planlægningsmæssigt. 26

27 Grønnevang Skole Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Vi har et stort ønske og forventning om at vi på Grønnevang Skole har et højt fagligt niveau: At alle børn udfordres maksimalt i alle fag gennem et fleksibelt og varieret undervisningstilbud, der har fokus på hvad god læring er for den enkelte. Indskoling: Vi vurderer at screening og efterfølgende indsats i børnehaveklasserne hjælper de svageste læsere, både mht. afkodning, hastighed, ordforråd og forståelse. Vi har en meget stor voksende gruppe af elever, der har brug for en særlig indsats. Vi kan se en positiv udvikling i forhold til læseudviklingen i løbet at 1. klasse i forhold til alle elever. Det er tydeligt, at der fortsat er en gruppe, primært vores DSA børn, der har det svært mht. hastighed og forståelse. Vi vurderer en god og positiv udvikling også i matematik. Vi arbejder på at få matematikvejleder opgaven sat endnu mere i system. Der arbejdes meget målrettet og systematik med eleverne i løbet af indskolingsårene både mht. vejledning og men vi har ikke resurser nok til det behov der er. Udskoling Vi følger eleverne tættere efter de går ud af 9.klasse. Vi kan ikke umiddelbart af det vedlagte datamateriale se, hvordan det går de elever, som går i 10.klasse herfra, men vi ser fortsat en hvis andel af eleverne der går ud af 10.klasse uden at fortsætter i en ungdomsuddannelse. Vi følger op på de nationale test ved de løbende teamsamtaler. Vi har iagttaget at resultatet ved de almindelige afgangsprøver er faldende, men vi tror det drejer sig om de forskellige årganges forudsætninger. Det vil vi følge op på. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? Vi har valgt at prioritere den tidlige, forebyggende indsats højt. Vi har derfor fortsat en lille overvægt af ressourcer lagt i indskolingen. Vi arbejder dels med strukturerede forløb i Reading Recovery, før-læsning i 0.klasse og som forsøg med en særlig matematik indsats i en af 1. klasserne. Vi prioriterer forebyggende/foregribende indsatser som IT-rygsæk. Således forsøger vi at bruge ressourcer på generelle indsatser, som skal mindske behovet for supplerende undervisning uden for klassesammenhæng: Flex -team I indskolingen har vi valgt at give mulighed for at dele af den supplerende undervisning kan varetages af en elevs egne lærere, gerne under supervision fra en ressourceperson. Dette vil være aktuelt, hvor eksempelvis en dansklærer oplever, at en eller flere elever, kunne have gavn af et kortere forløb efter skoletid. Vores forventning er, at den lærer, der kender eleverne fra den daglige undervisning, kan give et andet tilbud, end den lærer som skal ind udefra og både finde 27

28 elevens behov (i samarbejde med elevens lærer) og danne en relation til eleven. Vi har stadig en gruppe af lærere, der som fast opgave underviser i supplerende undervisning i eller uden for klassen, og som har mange kompetencer og erfaringer i dette. Disse lærere varetager typisk forløb af lidt længere varighed i et tæt samarbejde med elevernes lærere. Vi vægter højt at opgaven varetages af lærere med specialpædagogiske eller tilsvarende kompetencer. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? Vi vægter højt at DSA varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vi har udarbejdet en DSA handleplan, som vi arbejder efter. I år har vi valgt synliggørelse af DSA og vidensdeling til lærerne på vores skole, som et særligt fokusområde. Det gør vi for at styrke DSA som dimension i fagene. Hele DSA teamet deltager i på det kommunale vejlederkursus for DSA-vejledere. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Der skal ikke herske nogen tvivl om at med den nye læringsreform kommer pædagogerne i langt højere grad på banen med alle deres kompetencer. Sjældent har en sådan ildhu og engagement i børnenes social/faglige og personlige udvikling været tydeligere. Ligeledes er den nye arbejdstid for pædagoger hvor forberedelse i langt højere grad sker på arbejdspladsen med til at skabe et højt fagligt niveau og samvær omkring opgaverne. Pædagogerne er gået målrettet ind i at lave faglig fordybelse til børnene som igennem dette understøtter elevernes faglige sociale udvikling.- udviklingspotentialet vil med tiden og i samarbejde med lærerne have store udviklingsmuligheder. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen deltager jævnligt i drøftelser der har udgangspunkt i områder fra kvalitetsrapporten. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? Vi vil løbende drøfte virksomhedsplanens temaer på ledermøder samt i udvalgte fora blandt medarbejderne. Det vil blive et levende dokument som vil være tilgængeligt for alle medarbejdere og der 28

29 vil altid kunne spørges ind og løbende udvikle på konceptet. Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen Læringsmål og hyppige elevsamtaler (inkl. SFO og klub) Hvad er de vigtigste Kompetenceudviklingsforløb for alle lærere med Bodil Nilsen, med henblik på initiativer, som I at udvikle egne værktøjer til at arbejde med læringsmål i fagteamene. planlægger at igangsætte Rasmus Bonfils har være i indskolingen ( både skole og sfo) og givet lærerne og i skoleåret 2014/2015? pædagoger kursus i arbejdet med elevsamtalerne. Både pædagoger og lærere har elevsamtaler i indskolingen. Derudover er der igangsat et trivsels/udviklingsprojekt hvor både barn og forældre er involveret med en pædagog fra hver årgang. Resultatet af dette vil vise om det efterfølgende skal være alle pædagoger som følger denne skabelon. Derudover kører et læringsmakkerforløb for både pædagoger og lærer med fokus på det at sætte mål. Klubbens medarbejdere i 4. og 5. årgang inddrages i nødvendigt omfang ved fastsættelse af læringsmål i den understøttende undervisning. På 6. årgang indgår klubmedarbejder i særligt undervisningstilbud fuldt ud ved fastsættelse af læringsmål og i elevsamtaler. For så vidt angår KCG indgår klubbens medarbejdere i 4. til 9. årgang i nødvendigt omfang ved fastsættelse af læringsmål og i elevsamtaler. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? At fastholde og udvikle den røde tråd i elevens læring. Det er tillige hensigten at eleverne inddrages mere i forståelse af egen læringsproces. Det gælder i såvel i skoletiden samt i fritidsdelen Vi ønsker at understøtte og guide pædagoger og lærere mere målrettet i deres nye opgaver som kontaktvoksen og dermed elevsamtaler. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Der er mange nye tiltag, som skal udvikles. Endvidere kan en stor kulturforandring samt et diffust tidspres virke bremsende for udviklingen og for den udvikling vi ønsker. Det er stadig en stor udfordring at lærere og pædagoger har svært ved at mødes og deltage i samme udviklingsprocesser Faglig fordybelse/lektiecafé I hvilket tidsrum afholdes faglig fordybelse/lektiecafé? Beskriv kort indholdet af Vi har planlagt det i ydertimer : kl 60 min fra kl tirsdag og torsdag kl 90 min mandag og onsdag kl kl eftermiddage mandag tirsdag og torsdag Vi planlægger forløb i 4 perioder hen over skoleåret For klasse er det planlagt i samarbejde med SFO én. 29

30 faglig fordybelse/lektiecafé: Vi har alm lektiecafe + kursusforløb som motorik, CD.ord, læseløft, DSA værksted. SFO en har lavet kurser fx læsehule, dialogisk læsning, medieværksted, papirrollespil og byg din sæbekassebil. For 4. og 5. klasse planlægges i samarbejde med klubben. Vi har alm lektiecafe + kursusforløb som Bagning og matematik, Photostory, Forfatterværksted Matematik og billedkunst, Futsal og Mointainbike m.m. For kl har vi alm lektiecafe + kursusforløb som Sumba, Gospelkor, Turbo mat m.m. Hvilken effekt ønsker I at opnå med faglig fordybelse/lektiehjælp? Vi ønsker at vores elever lærer at fordybe sig i et emne, som supplerer de læringsmål, som i øvrigt findes på de pågældende klassetrin i de enkelte fag. Vi ved, at børn lærer bedst og mest, når de selv er med til at opstille læringsmål/mål for egen læring. Vi har et ønske om at eleverne derved alene, sammen med forældre, den kontaktvoksne, klassekoordinator o.s.v. kan sætte mål for egen læring, og at de via holdundervisning eller kursusforløb i den faglige fordybelsestid, kan få kvalificeret hjælp til at nå disse mål. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Frivilligheden, placeringen sidst på dagen og de tildelte resurser til dette har været en bremse for indfrielse af udviklingspotentialet.. Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste Samarbejde med 3 idrætsforeninger på 4. årg., Skovskolen og Musikskolen. initiativer, som I Samarbejde med klub og SFO om at udvikle den faglige fordybelse. planlægger at igangsætte i skoleåret 2014/2015? I udskolingen samarbejdes med erhvervsskoler i byen samt virksomheder. At vi gennem at være fast praktiksted har et udvidet samarbejde med UCC og PAU uddannelsen, som blandt andet blev brugt hvor pædagogerne stod for undervisningen fra 0-3 klasse. Derudover havde vi forløb med Hillerød basket ball og FDF, Hillerød kungfu, bowls, HGI, Hillerød svømmeklub Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Vi ønsker at elever motiveres til at se sammenhængen i læringen i samspil med forskellige partnere, der understøtter den faglige undervisning. Vi ønsker vores børn skal få kendskab til og viden om den stor vifte af fritidsidræt Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? De økonomiske resurser og begrænsede evner til i år 1 at se hvordan relevante samarbejdspartenere kan inddrages og i hvilken kontekst. Ufleksible arbejdstidsregler kan også opleves bremsende for mulighederne er også her en bremse. 30

31 Lærer-pædagogsamarbejde Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i understøttende undervisning? Alle pædagoger har hver 11,5 timer i skolen, herunder har de ansvaret for 30 min. Planlagt bevægelsesbånd om dagen i 4 dage. Klubbens medarbejdere indgår i den understøttende undervisning i 4. og 5. årgang samt i KCG, E -klasser en hel skoledag ugentligt og deltage i nødvendige teammøder på skolen. Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i faglig fordybelse? Hvilken effekt ønsker I at opnå lærerpædagogsamarbejdet? Pædagogerne har i alt 4 faglige fordybelsesforløb 2 dage om ugen. Her foreligger målbeskrivelse for alle forløb. At de to faggrupper får en øget opmærksomhed på de forskellige kompetencer og ressourcer de har til gavn for børnenes udvikling/trivsel og læring Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Fokus på lærer skema, pauser, og anden lærer virksomhed kan være bremsende for udviklingspotentialet, og igen vores forskellige arbejdsvilkår tidspunktyer og deslige Fra 2014/2015: Hvordan og hvornår planlægges konfirmationsforberedelse? Onsdag morgen i samarbejde med distriktets præster 31

32 Hanebjerg Skole Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) På Hanebjerg Skole har gennemsnittet for afgangsprøverne været faldende fra 2013 til Overordnet er der en generel tendens til, at alle skoler på nær Byskolen har haft et fald i gennemsnitskarakteren for skolen. Dette kan tilskrives, at de skriftlige opgaver har været af en højere sværhedsgrad ift. året før. Ligeledes oplever lærerne, at årgangen generelt har haft større faglige udfordringer end tidligere årgange. På Hanebjerg Skole hæfter vi os især ved faldet i fysik/kemi. Faldet kan til dels forklares i udskiftning af to fysiklærere midt i skoleåret med store omrokeringer til følge. Vi vil ligeledes være særlig opmærksomme på læsning, hvor der er et markant fald i gennemsnitskarakteren. Vi konstaterer, at eleverne klarer sig forholdsvist godt i engelsk, som tidligere har været et opmærksomhedsområde på Hanebjerg Skole. Af de obligatoriske nationale test fremgår, at eleverne på Hanebjerg Skole klarer sig på middel eller over middel. I betragtning af et stort fald under afgangsprøven i læsning, er der en positiv udvikling at spore i de kommende årgange, hvor læsning i 2., 4., 6. og 8. klassetrin lægger sig over middel. Den overordnede vurdering er, at de faglige resultater til afgangsprøverne svinger hen over årgangene. I år klarer eleverne sig forholdsvist lavt i afgangsprøverne. I de obligatoriske tests scorer eleverne generelt middel eller over middel, og følges tæt bl.a ved klasse/læsekonferencer på alle klassetrin. Generelt er vi optaget af, hvordan de nationale test kan bidrage til at følge den enkelte elevs faglige progression. Hvad kan påvirke den positive udvikling ift. afgangsprøveresultatet? På Hanebjerg Skole arbejder vi intenst med at skabe inkluderende læringsmiljøer, så skolen er et godt sted at være og lære. Dette arbejde har ført til, at vi både er blevet bedre til at spotte elevers forskellige udfordringer, og vi skaber inkluderende læringsmiljø for en langt bredere elevgruppe. Når vi er blevet bedre til at spotte elevers forskellige udfordringer, giver det os mulighed for at arbejde forebyggende på det faglige, sociale og personlige niveau til gavn for elevens trivsel og faglige udvikling. Når eleverne kommer i udskolingen bliver det ofte meget tydeligt, at de faglige vanskeligheder, som nogle elever oplever, bliver meget synlige og reelle ift. afgangsprøven. Andre forhold, der kan indvirke på resultaterne, er hyppige lærerskift. Vi har nogle klasser på skolen, som har været særlig udsatte. Disse klasser følger vi tæt. Ligeledes spiller det pt. en stor rolle, at vores fysiklokale er ramt af vandskade. Dette medfører, at alle elever til Fysik/kemi skal transporteres til Alsønderup, hvor vi har lånt et fysiklokale. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? Den supplerende undervisning anvendes hovedsageligt til at støtte op om elever, der er fagligt udfordret. Undervisningen foregår både i klassen og uden for klassen. Undervisningen tager udgangspunkt i tests og vurderinger foretaget på blandt andet klassekonferencer. Det vurderes, at behovet for faglig støtte er stigende. Vi skønner, at vi er blevet bedre til at opdage de fagligt udfordrede elever, og bedre til at understøtte og forebygge. På Hanebjerg Skole modtager 55 elever supplerende undervisning hen over skoleåret samt der bruges ressourcer forebyggende i flere klasser. 32

33 I vores Ressourcecenter lægges der ud fra en hypotese en handleplan i tæt samarbejde med klasseteamet, når vi er særlig bekymret for eksempelvis en elevs udvikling. Pt inddrages vores inklusionspædagoger som ressource i bestræbelserne på at håndtere udfordringen med fokus på det sociale felt. Det er hensigten at udvikle en mere koordineret indsats ift. den fagfaglige og sociale indsats. Den samlede ressource på dette område har en væsentlig betydning for, i hvilket omfang inklusionen bliver en succes. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? På Hanebjerg Skole er antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog 5 elever. Den ledelsesmæssige vurdering er, at eleverne er deltagere på lige fod med alle andre elever i undervisningen, når de løbende støttes i deres begrebsudvikling. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) SFOèns arbejde afspejler sig i den viden pædagogerne bærer ind i klasseteamsamarbejdet, hvor bidrag fra børnenes liv om eftermiddagen med udgangspunkt i barnets frie valg, og de relationer de har der, kommer i spil i andre sammenhænge i forhold til teamets øje for barnets ressourcer og udviklingspotentiale. Der fokuseres på barnets kompetenceudvikling på vej til at blive nogen og knap så meget fokus på at blive til noget. SFO er en ressource, og i Motion og Bevægelse, hvor pædagogernes erfaring og praksis med at tilrettelægge og afvikle fysiske aktiviteter for alle, er den til stor hjælp og glæde for både børn og ansatte. Et udviklingspotentiale er den praksis hvori pædagogerne arbejder med konflikthåndtering og relationer, inkluderende og anerkendende, og hvor de skaber organisatorisk viden, når der er fokus på måden at møde barnet når det er svært. Hvis området skal udvikles, vil svaret være at skabe mere fælles tid, hvor den viden pædagogerne har i en inkluderende praksis, kommer mere i spil i barnets hverdag. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen inddrages i arbejdet gennem drøftelser på skolebestyrelsesmøder. Der vil løbende blive fulgt op på skolens indsatsområder. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? Virksomhedsplanens 4 indsatsområder nedenfor vil blive fulgt gennem skoleåret og erfaringsopsamlet løbende. På Hanebjerg Skole har vi fra skoleårets start udvalgt fire områder, vi særligt sætter fokus på, og hvor vi har udviklingsgrupper, der følger udviklingen indenfor felterne. Områderne er Cooperativ Learning, Motion og bevægelse, Læringsmål og teamsamarbejde. Hertil kommer en ledelsesmæssig løbende opfølgning på faglig fordybelse i tæt samarbejde og kontakt med forældrene. 33

34 Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen Læringsmål og hyppige elevsamtaler (inkl. SFO og klub) Hvad er de vigtigste initiativer som I igangsætter i skoleåret 2014/2015? Der er nedsat en udviklingsgruppe, der skal følge op på det pædagogiske personales arbejdede, med tydelige og synlige læringsmål samt feedbackprocesser. Der er afsat tid til alle lærerne, så de løbende kan afholde læringssamtaler med eleverne med fokus på elevens egen læringsforståelse. I den forbindelse er der udarbejdet en guide til læringssamtaler. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Der skal være et større fokus på elevernes læring gennem arbejdet med synlige og tydelige læringsmål og feedbackprocesser, som skal ses i alle klasser. Effekten heraf forventes at være, at eleverne i højere grad oplever, at der er mening og retning i læreprocesserne. Der skal samles erfaring med arbejdet med læringssamtaler, hvor omdrejningspunktet er elevens læring og læringsstrategier. Sprogligt vil det lyde således: hvad skal du lære mere end hvad skal du lave. Effekten forventes at være, at eleven lærer at reflektere over sin egen læring og bliver i stand til at vælge mellem flere strategier. Derudover forventer vi, at effekten over tid viser sig ved: - Større motivation for at lære hos eleverne - Bedre resultater ved tests og prøver - Større glæde ved at lære hos eleverne Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Der er tale om et paradigmeskifte i skolesammenhæng, hvor vi bevæger os fra et stort fokus på undervisningen til fokus på, hvad børnene skal lære. Vi går fra fokus på undervisning til fokus på elevernes læring og outcome. Det er afgørende vigtigt for succes, at alle lærere og pædagoger arbejder positivt med i dette skifte og ser udviklingsmuligheder. Faglig fordybelse/lektiecafé I hvilket tidsrum afholdes faglig fordybelse/lektiecafé? Beskriv kort indholdet af faglig fordybelse/lektiecafé: Faglig fordybelse afholdes i slutningen af elevernes skema undtagen på Uvelse afdelingen kl., hvor vi har dispensation til at lægge faglig fordybelse i begyndelsen af skoledagen Indholdet i Faglig Fordybelse er blevet til i en proces, hvor lærerne samlet holdt møde i starten af skoleåret efter at det var blevet debatteret på matriklerne før sommerferien. På det fælles lærermøde udarbejdede man i grupper forslag til, hvordan Faglig Fordybelse kan tage sig ud de forskellige steder på de forskellige årgange. Faglig fordybelse indeholder både et rum, hvor eleverne kan lave deres lektier og få støtte af en lærer, og et rum, hvor der tilbydes faglig fordybelse i et specifikt fagligt område. Her kan både fagligt udfordrede og fagligt stærke elever blive udfordret. På Hanebjerg Skole foregår faglig fordybelse for de flestes vedkommende i skoleregi. Dog varetages dette af klubben i Uvelse for 3. klasses 34

35 Hvilken effekt ønsker I at opnå med faglig fordybelse/lektiecafé? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? vedkommende og i sfo ZigZaggen på Brødeskov afdelingen for 0. klasses vedkommende. Indholdet kombineres her med hhv. klub- og sfo aktiviteter. Faglig fordybelse skal give elever mulighed for at lave deres lektier og fordybe sig i det faglige stof med støtte af en lærer, og derved styrke deres faglige kunnen. Effekten er, at eleverne kan lave deres lektier og være forberedte til næste dag og derved kunne deltage aktivt i timerne på lige fod med alle andre. Effekten af faglig fordybelse er, at eleverne er mere motiverede, når de f.eks. fordyber sig i et interesseområde. Ressourceallokeringen er en stor hindring for indfrielsen af målet med faglig fordybelse. I betragtning af at faglig fordybelse skal kunne præstere mindst to ting: At kunne støtte eleverne med at fordybe sig i deres forståelse af deres fag - lektier At kunne levere faglig fordybelse i alle fag for alle elever så er det rigtig svært at bedømme successcenariet inden for ressourcen. Hvis alle elever deltager (ca. 50 elever pr. lærer), kan det være svært at få øje på, at faglig fordybelse bliver andet end hjælp til lektier. Hvis ganske få deltager, så vil ressourcen kunne give et godt tilbud til eleverne, men hvad så med de andre elever, der ikke deltager. Udbuddet af interesseområder, hvor eleverne kan fordybe sig, er begrænset. Når det er frivilligt at deltage i faglig fordybelse, er det vanskeligt at planlægge længere og sammenhængende forløb. Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste I det kommende skoleår indgår vi i et tæt samarbejde med idrætsforeninger. initiativer, som I Således deltager instruktører bl.a. fra fodbold, bordtennis og orienteringsløb igangsætter i skoleåret i undervisningen på 3. og 7. klassetrin. 2014/2015? Pt. Arbejder vi på at indgå partnerskab med en eller flere virksomheder. Hvilke partnere samarbejder I med d.d.? Herudover er vi i samarbejde med Ungdomsskolen (Freerslev Hus), Provstiet, de lokale kirker, Folkebiblioteket i Hillerød. Hen over skoleåret har skolen også besøg af teatergrupper, musikskolens kor/samspil, Frederiksborg Gymnasiums brobygningskoncerter, foredragsholdere mv. Hvilken effekt ønsker I at opnå med partnerskaberne? Med partnerskaberne ønsker vi at supplere undervisningen og elevernes læring med input udefra både på det faglige og det sociale niveau samt lade os inspirere generelt og skabe udsyn for eleverne. Er der særlige forhold som Når der indgås partnerskaber med eks. Ungdomsskolen eller musikskolen er 35

36 kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? det forbundet med økonomi. Økonomi til dette skal findes i vores driftsbudget, der i forvejen ikke forslår til opgaverne, herunder undervisningsmidler. Der er ikke fulgt ekstra midler med til at indfri de ekstra omkostninger, der er ifm. indførelse af læringsreformen. Lærer-pædagogsamarbejde Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i understøttende undervisning? Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i faglig fordybelse/lektiecafé? Hvilken effekt ønsker I at opnå med lærerpædagogsamarbejdet? Der er planlagt med at pædagoger og lærere arbejder tæt sammen i team i klasse. Pædagogernes kompetencer kommer især i spil, når der er motion og bevægelsesbånd. Teamsamarbejdet er en forudsætning for en optimal planlægning af den understøttende undervisning, når den planlægges f.eks. som en del af undervisningen. Pædagogernes timer er lagt i forbindelse med undervisningen, dels for at understøtte børnenes læring, dels for at medvirke til at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle. Faglig fordybelse varetages i udgangspunktet af lærere. Pædagogerne støtter op om faglig fordybelse i forhold til, hvor mange børn der vælger at gå til faglig fordybelse hhv. i klub/sfo. På Uvelse varetages den faglige fordybelse i klasse af pædagoger og lærere i morgenbåndet. 3. klasse varetages af pædagoger i klubben. På Brødeskov varetages faglig fordybelse i børnehaveklassen af sfopædagoger. Overordnet skal faggruppernes kompetencer sættes i spil i tæt samarbejde det pædagogiske personale imellem med mulighed for at mødes i teamene. Målet er at Teamsamarbejdet udvikles både med fokus på teamets egen udvikling og Med fokus på, hvad eleven skal lære og elevens læringsforståelse. Nøglebegreberne er læringsmål, feedback processer og læringssamtaler Læreren har ansvaret for elevens fagfaglige udvikling i undervisningen, og læreren og pædagogen har et fælles ansvar for, at eleven når læringsmålene. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Det er en stor udfordring at finde et tidspunkt, hvor lærere og pædagoger kan mødes og udvikle teamsamarbejdet til gavn for elevernes læring. Dette er lykkedes for klasseteamene, men ikke for afdelingsteamene. Fra 2014/2015: Hvordan og hvornår planlægges konfirmationsforberedelse? Konfirmationsforberedelsen er planlagt således, at nogle elever går til præst torsdag morgen fra og andre torsdag fra kl Mens nogle af eleverne går til præst, har andre idræt og omvendt. Konsekvenser af denne tilrettelæggelse er, at - 7. klasse eleverne får en længere skoledag/uge - Der arrangeres flere kørsler med skolebussen - 36

37 Hillerød Vest Skolen Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Der er overordnet set dygtige elever på Hillerød Vest Skolen. Især i fagene: Dansk læsning, Dansk skr., Dansk mdt., fysik/kemi, Engelsk skr., Engelsk mdt., samfundsfag og matematik mdt. scorer eleverne højt ved Foleskolens Afgangsprøver. Der er dog også opmærksomhedspunkter, idet der kunne være et udviklingspotentiale i de skr. matematiske discipliner. Ikke sådan at forstå, at skolen ligger meget lavt set i forhold til kommunens gennemsnit året forinden. Men der er en afstand mellem de mundtlige og skriftlige karakterer, som vi skal dykke dybere ned i. Hvis vi kigger på de Nationale test, er der i de enkelte fagdiscipliner forskelle mellem de enkelte klassetrin som kalder på en nærmere analyse. Generelt scorer eleverne en del højere end landsgennemsnittet på de fleste klassetrin, men enkelte klasser har et lavere gennemsnit. Det ses på enkelte klassetrin i fag som matematik skr., læsning og biologi. Det er ofte meget vanskeligt fra det ene år til det andet at drage endelige konklusioner i forhold til opmærksomhedspunkter. Men det ser ud til, at vi skal have et særligt fokus på læsning og matematik, da der er tegn på, at testresultaterne i disse fag ikke er helt tilfredsstillende. Det er imidlertid meget positivt at vores elever generelt klarer sig godt i de øvrige fag, herunder de øvrige naturvidenskabelige fag. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? I takt med at inklusionsopgaven er blevet større har vi omorganiseret vores indsats og ydelse på dette område, således at alt omkring supplerende undervisning, DSA og AKT koordineres og løses via vores KITteam (koordinerende inklusionsteam) Målet med ændringen og etablering af KIT- teamet er: Opbygning af en vejlederkultur Udveksling af erfaringer og opbygning af erfaringer på tværs af kasketter Opbygning af en systematik i elevsagsbehandling Specialviden bliver til almenviden Nedbringelse af akutte sager Ift. til løsningen af opgaven oplever vi, at det personale, der har opgaven, i højere grad ser komplekst på opgaven og fordeler opgaven imellem sig ift. at finde den bedste løsning for barnet. Parallelt med dette er der arbejdet med strukturen og indholdet af vores koordineringskonferencer, således at disse er et sted, hvor lærerne og pædagogerne kan få supervision og vejledning ift. det videre arbejde med eleven. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? DSA er et fag i udvikling på Hillerød Vest skolen. Et relativt nyt team arbejder på at strukturere arbejdsgange og samarbejdet med øvrige faglærere. Arbejdet med dansk som andetsprog foregår primært i klasserne og skal i højere grad end tidligere planlægges med faglærere i de enkelte klasser. Det indebærer, at DSA - lærer og faglærer i fællesskab afvikler undervisningen. Vi arbejder i intensive og korte forløb, og det betyder, at vi tildeler klasser eller enkelte elever flere ugentlige timer i en kortere tidsperiode. DSA lærernes funktion er af vejledende karakter. Vejledningen består primært i støtte lærerne i at udarbejde specifikke sproglige mål for undervisningen. Eleverne tages ikke ud af klassen men bliver i undervisningen og støttes sprogligt, så deres forudsætninger for at deltage i undervisningen optimeres. DSA kan og skal være en støtte i alle fag, da de fagsproglige udfordringer viser sig på alle niveauer 37

38 SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Samarbejde mellem lærerne og pædagogerne tager udgangspunkt i elevernes sociale og faglige læring og trivsel i børnefællesskaber. Understøttende undervisning (UUV) består dels af læringsaktiviteter i elevtid ( ), med særlig fokus på motion og bevægelse og dels som forlængelse eller i forbindelse med fagopdelte undervisning. UUV i indskolingen og på mellemtrinnet varetages af pædagogisk personale i SFO. På mellemtrinnet arbejdes der særligt med Legepatrulje og Konfliktmæglere (6.kl. elever). Indholdet af UUV som supplement til fagene planlægges i tæt samarbejde med lærere på de respektive trin. Der bliver afprøvet nye samarbejdsformer f.eks. blev SFO Solvognen indrettet som et natur- og teambuildings værksted, som kan bruges i undervisningen af de enkelte klasser og hele årgange. Vi ser et fortsat udviklingspotentiale i at arbejde for: i højere grad at integrere UUV i elevernes skemaer for at skabe bedre sammenhæng i undervisning at skabe bedre muligheder for fælles møder og forberedelse at udvikle det fælles arbejde med læringsmål at udnytte personaleresurserne, hvor det giver mening for børnenes læring. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen bliver løbende orienteret om arbejdet med Kvalitetsrapporten. Derudover udarbejder skolebestyrelsen høringssvar til rapporten. Temaerne bliver indskrevet i skolebestyrelsens årshjul for arbejdet gennem året. Gennem året drøftes særlige fokuspunkter med skolebestyrelsen blandt andet via temadrøftelser på møderne og evt. i arbejdsgrupper. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? Skolevirksomhedsplanens fokuspunkter drøftes i diverse fora. Herunder MED- udvalget og de lokalt koordinerende udvalg (LKU) ligesom det samlede koordinerende udvalg (KU) for Hillerød Vest Skolen. Drøftelserne her kan danne baggrund for yderligere debat i pædagogisk råd og diverse fagudvalg. Endvidere vil dette skoleårs nedslagspunkter for arbejdet med læringsreformen være temaer til drøftelse ved årets team- og MUS- samtaler Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen Læringsmål og hyppige elevsamtaler (inkl. SFO og klub) Hvad er de vigtigste Skolen har valgt at arbejde efter de nye forenklede fælles mål i alle fag. 38

39 initiativer som I igangsætter i skoleåret 2014/2015? Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? På afdelingsmøder og team -møder er det blevet diskuteret, hvordan der kan arbejdes med læringsmål, herunder niveaudelte læringsmål - i første omgang i hovedfagene. Der er planlagt et forløb med ekstern konsulent i Alsønderup om måltaksonomier i praksis i en aldersintegreret kontekst. En stor del af det fag-faglige arbejde med omsætning af de nye fælles mål til praksis kommer til at ligge i fagudvalgene. Vigtige skridt i dette arbejde er nedbrydning af fælles mål til læringsmål for de enkelte undervisningsforløb samt fokus på tegn på målopfyldelsen. Det er vores indtryk, at lærerne opfatter de nye fælles mål som brugbare, hvilket kommer til udtryk i bl.a. årsplanerne. Vi har udarbejdet retningslinjer for hyppige elevsamtaler I skoleåret koncentrerer elevsamtalerne sig om elevens trivsel og personlige udvikling. Vi opererer med flg. typer samtaler: Trivselssamtalen holdes af elevens kontaktvoksne. Samtalerne holdes løbende, dog mindst en gang om måneden med notat i klasselog Målfastsættelsen ift. de faglige mål foregår løbende med faglæreren og som en del af den daglige undervisning Samtalerne kan gennemføres når som helst i den fagopdelte undervisning, den understøttende undervisning eller andre steder indenfor de 35 timers tilstedeværelsestid på skolen- bortset fra faste mødetidspunkter, dog under hensyntagen til, at samtalerne er defineret som undervisning. Det er vores forventning, at alle lærere og pædagoger fra indeværende skoleår har læringsmålene som udgangspunkt for deres tilrettelæggelse af undervisningen. I Alsønderup nødvendiggør den særlig udfordring med aldersblandede hold at der arbejdes struktureret ud fra niveaudelte læringsmål for at kunne få overblik over elevernes læring. Det er forventningen, at det planlagte forløb om måltaksonomier vil give lærere og pædagoger redskaber til at strukturere planlægningen og evalueringen af elevernes læring, ligesom det også er målet, at de selv bliver i stand til at udvikle nye redskaber. Bevidstgørelse om hvornår man lærer og medindflydelse på hvordan er et centralt element i reformens læringsforståelse. Vi har derfor en forventning om, at lærerne målrettet anvender elevsamtalerne i overensstemmelse hermed. Processen med opstilling af (niveaudelte) læringsmål er tidskrævende for lærere og pædagoger og skal foregå samtidig med deres daglige funktioner. Hvis lærerne ikke har forståelsen af, at elevsamtalerne er en del af elevernes læring, kan samtalerne blive opfattet som en ekstra hindring for at nå målene. Faglig fordybelse/lektiecafé I hvilket tidsrum afholdes faglig fordybelse/lektiecafé? Undervisningen er organiseret på 3 forskellige hold: Indskoling, mellemtrin og udskoling. Undervisningen i Faglig Fordybelse (FF) består dels af undervisningsforløb, der skal styrke både de fagligt stærke og de fagligt svage elever og dels af lektiecafé, hvor eleverne kan få hjælp til deres lektier. Indsatsen er delt op i 4 perioder: sommerferien til efterårsferien, 39

40 efterårsferien til juleferien, juleferien til påskeferien og påskeferien til sommerferien. Konkret ligger timerne i faglig fordybelse for indskolingen på Ålholm fordelt på 3 eftermiddage (tirsdag, onsdag og torsdag) Mellemtrinnet på Ålholm arbejder med faglig fordybelse ligeledes fordelt på 3 eftermiddage (mandag, onsdag og fredag) Udskolingstimer i faglig fordybelse er fordelt på to eftermiddage ( onsdag og fredag) I Alsønderup er timerne i indskolingen fordelt på 3 eftermiddage (tirsdag, onsdag og torsdag) og for mellemtrinnet er timerne ligeledes fordelt på 3 eftermiddage (mandag, onsdag og fredag) Beskriv kort indholdet af faglig fordybelse/lektiecafé: Hvilken effekt ønsker I at opnå med faglig fordybelse/lektiecafé? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Lektiecafé og faglig fordybelse har fokus på læring, således at det skal hjælpe såvel den enkelte elev som gruppen til at blive så dygtig som muligt. Der tages afsæt i de opstillede læringsmål for eleven, gruppen eller klassen. Lektiecafé og faglig fordybelse skal både understøtte de fagligt svage og udfordre de fagligt dygtige. For alle vores tilbud gælder det, at det er en kombination af lektiecafé og tilbud om fordybelse i specifikke emner tilpasset de enkelte trin. Tilbud om lektiecafé og faglig fordybelse har fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Vi har bemandet tilbuddet, således at vi bredt dækker fagene. Formålet med undervisningen er at give eleverne forskellige muligheder for såvel faglig træning som faglige udfordringer I øjeblikket er vi overvældet af en stor tilstrømning til tilbuddet om lektiecafé og faglig fordybelse. På Ålholm er ca. 79 % af eleverne i indskolingen tilmeldt FF. Fra mellemtrinnet er ca. 75 % tilmeldt og fra udskolingen er ca. 50 % tilmeldt. I Alsønderup er 84 % af indskolingseleverne tilmeldt og ca. 80 % af mellemtrineleverne. Det udfordrer den tildelte resurse, og vi er bekymrede for, om vi er nødsaget til at gå på kompromis med vores ambitioner på området. Særligt på Ålholm har vi ift. antallet af tilmeldte elever på de enkelte trin udfordringer rent lokalemæssigt, da antallet af tilmeldte elever kræver en fordeling på flere lokaler end der er bemanding til. I Alsønderup udfordres vi af den overvældende tilslutning og af elever, der mangler motivation for at udnytte denne mulighed for faglig udvikling. Lærerne gør et stort arbejde for at FF skal give elevene et varieret tilbud, men den utilstrækkelige normering bevirker, at det er meget vanskeligt at etablere fordybelsesgrupper, kursusforløb m.m., så hovedindholdet bliver derfor ofte blot lektiecafé. Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste initiativer, som I Hillerød Vest Skolen har som mål at være blandt de skoler, som har indgået igangsætter i skoleåret flest partnerskaber. Vi ser det som en stor værdi, at skolen åbner sig mod 2014/2015? omverdenen, og at vi lukker omverdenen ind i skolen. Skolen har det sidste år forsøgt sig med partnerskaber med erhvervsvirksomheder og med stor succes. Disse samarbejder vil vi gerne indgå flere af. Og vi vil samtidig medvirke til at udvikle samarbejdet med virksomhederne, så det bliver 40

41 Hvilke partnere samarbejder I med d.d.? Hvilken effekt ønsker I at opnå med partnerskaberne? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? endnu mere klart, hvilke læringsmål vi sigter mod. Skolen er i færd med at undersøge mulighederne for samarbejde med de lokale idrætsforeninger, idet vi ønsker en tættere tilknytning til disse i forhold til Idrætslinjen og valgfaget idræt. Nordsjællands Museum har vist interesse i at udvikle deres skoletjeneste. Og vi er i dialog med museet i forhold til at vi som skole kan medvirke til denne proces. Begge parter er meget opmærksomme på, at et samarbejde er til gavn for os begge. Museet er meget interesseret i at få indarbejdet vores/elevernes perspektiver, da de gerne vil re-tænke deres opfattelse af formidling til skoleelever. Samtidig har vi en klar interesse i at få stillet museets faciliteter og viden til rådighed i vores undervisning ikke kun i historieundervisningen! Vi rækker også ud efter at vi kan indgå flere partnerskaber på kommunalt niveau, da der i kommunalt regi findes mange virksomheder, som kunne være særdeles relevante. Vi påtænker i nærmeste fremtid at rette henvendelse til Hillerød Forsyning, idet vi kan drage stor fordel af deres viden på en række naturvidenskabelige områder. Vi har også gang i andre spændende partnerskaber. Alsønderup afdelingen er i færd med at udvikle et projekt sammen med Byskolen, Grønnevang og Skovskolen. Projektet indebær, at der stilles faciliteter til rådighed ude i lokalområderne fra Skovskolens side. Alsønderup afdelingen er også i gang med at etablere et samarbejde med den økologiske gård, Mangholm. Projektet kaldes Haver til maver og går kort sagt ud på, at skolen får et stykke jord til sin rådighed, hvor en række afgrøder kan dyrkes. Der indgår en del undervisning i forbindelse med dyrkningen af jordstykket. Desuden vil der være fælles arrangementer, hvor også elevernes forældre inviteres. Der er således også sociale perspektiver i projektet ud over de faglige/læringsmæssige. Vi er endnu ikke kommet konkret i gang (der er ikke indgået samarbejdsaftaler pt.), men det forventes, at vi etablerer partnerskaber med: Nordsjællands Museum Hotel Hillerød Hillerød Forsyning Ålholm Vægtløftere Skovskolen Mangholm (økologisk landbrug) Vi ønsker, at undervisningen i skolen i højere grad skal have klare referencer til virkeligheden. Samtidig er det vigtigt, at skolen som en væsentlig dannelsesfaktor har en tydelig plads i lokalsamfundet. Økonomi kan være en begrænsende faktor. Der ligger mange spændende muligheder der ude, men nogle koste er del penge, så det er ude for vores rækkevidde. Vi oplever, at vores lærere meget gerne vil indgå i partnerskaber, men det kan være en udfordring at udforme projekter, hvor læringsmålene er tydelige. Samtidig er det uhyre vigtigt, at der forventningsafstemmes meget præcist med samarbejdspartnerne, da ikke-indfriede forventninger kan være en begrænsende faktor i forhold til motivationen fra begge sider, når der skal indgås nye partnerskaber. Lærer-pædagogsamarbejde Hvordan planlægges pædagogisk personale at Understøttende undervisning (UUV) består dels af læringsaktiviteter i elevtid med særlig fokus på motion og bevægelse og dels som forlængelse eller i 41

42 indgå i understøttende undervisning? Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i faglig fordybelse/lektiecafé? Hvilken effekt ønsker I at opnå med lærerpædagogsamarbejdet? forbindelse med fagopdelte undervisning. UUV i indskolingen og på mellemtrinnet varetages på Ålholm af det pædagogiske personale i SFO. I Alsønderup varetages den understøttende undervisning af både lærere og pædagoger. Indholdet af UUV som supplement til fagene planlægges i tæt samarbejde med lærere på de respektive trin. I indskolingen er der større fokus på UUV som social træning, men også fagfaglige emner tages op. På mellemtrinnet har understøttelse af fagene større plads, og aktiviteterne vælges så vidt muligt i overensstemmelse med de læringsmål, der pt er i fokus. I indskolingen løses opgaven med faglig fordybelse af både lærere og pædagoger. Planlægningen og beskrivelsen af indholdet i tilbuddet sker i et samarbejde men med lærerne som dem, der har det fagfaglige ansvar. Der er tilknytte pædagoger til FF bl.a. således, at 0. årgang har FF i SFO sammen med 1-2 pædagoger. På mellemtrinnet er det primært lærere, der varetager FF. Ålholm: Pædagogernes organiserede deltagelse i undervisningen arbejdes der fortsat med, idet de to gruppers (lærere og pædagoger) faglige selvforståelse og kulturer skal samordnes, så det faciliterer det pædagogiske læringsmiljø. Vi oplever et stigende ønske om et tæt samarbejde- både ift. undervisningen og til et lokalefælleskab, hvor indretningen tilpasses begge parters behov. Alsønderup: Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om undervisningen og elevernes læring. Fra begge faggrupper bliver der udtrykt respekt og anerkendelse for hinandens faglighed. Samarbejdet forventes at styrke arbejdet med at skabe størst mulig faglig og social trivsel for eleverne. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Selv med større tilstedeværelse på skolen for lærerne udfordres samarbejdet mellem lærere og pædagoger af manglende muligheder for at mødes. Når lærerne ikke har undervisning, har pædagogerne eleverne i SFO/klub, og det kræver meget stor fleksibilitet fra alle sider at finde mulige mødetidspunkter. Fra 2014/2015: Hvordan og hvornår planlægges konfirmationsforberedelse? Inden dette skoleår havde vi en række møder med præsterne i de tilknyttede sogne. Vi havde et ønske om, at konfirmandundervisningen skulle placeres uden for skolens undervisningstid, da vi kunne forudse store udfordringer i forhold til udskolingselevernes længere skoledag/-uge. Det lykkedes ikke at blive enige med præsterne, hvorfor vi måtte strukturere hele udskolingen efter, at en del af 7. kl. eleverne skal gå til konfirmandundervisning om formiddagen i det 1. halvår og om eftermiddagen i det 2. halvår. De 7. klasseelever, der skal konfirmeres, går til præst tirsdag formiddag. Det giver os en del skemamæssige udfordringer, som betyder, at vi er nødt til at tage hensyn til dette i hele udskolingen. Det medfører, at udskolingen først møder kl om tirsdagen. Udskolingslærerne holder deres teammøder denne formiddag. De øvrige lærere holder teammøderne om eftermiddagen, når udskolingen får undervisning. Det giver en del udfordringer, da enkelte lærere er tilknyttet flere trin, hvilket har den konsekvens, at de ikke kan mødes med deres primær-team, idet de har undervisning på dette tidspunkt. Vi glæder os til, at eleverne skal have konfirmandundervisning om eftermiddagen efter jul. Det vil give os langt mere kontinuitet i undervisningen og i teamsamarbejdet 42

43 Hillerødsholmskolen Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) I forhold til afgangsprøverne er resultatet cirka uændret specielt set i relation til, at 12 af vores dygtige elever gik på efterskole på 9. årgang. Afgangsprøveresultaterne i matematik og fysik/kemi har vi fokus på. Umiddelbart er vi tilfreds med afgangsprøveresultat set i relation til elevsammensætningen. Vi lægger lidt over landsgennemsnittet og lidt under det kommunale gennemsnit. Målet må være at gennemsnittet lægger på linje med det kommunale gennemsnit, da vores sociale profil svarer til gennemsnittet i Hillerød. At vi ligger under gennemsnittet kan bl.a. skyldes, at vi har tradition for hvert skoleår at sige ja til flere elever fra andre distrikter i udskolingen, der er blevet trætte af at gå i skole. Oftest er det elever, der har det svært fagligt. Nationale test (målt for tre skoleår , og ) Skolens nationale test for de seneste 3 år er generelt tilfredsstillende, i det vi ligger over landsgennemsnittet for samtlige nationale test. Den mest positive udvikling er inden for matematik 3. og 6. årgang, hvor skolen har oplevet en forbedring over en tre-årig periode på omkring stor pointmæssig forbedring og engelsk i 7. klasse, hvor vi har oplevet en rimelig god forbedring på over samme periode. Største udfordringer er geografi 8. klasse, hvor vi har oplevet en tilbagegang i point og i mindre grad biologi 8. klasse, hvor vi har en mindre tilbagegang. I begge fag ligger vi dog stadig over landsgennemsnittet. I ser vi en fremgang især i dansk på alle trin, mens vi sporer en lille tilbagegang i matematik i 3. klasse. Øvrige fag ligger nogenlunde status quo. Kommunale test De kommunale testresultater afspejler, at det betyder noget med den tidlige strukturerede indsats, vi har både forebyggende og indgribende. Vi får grebet ind over for vores fagligt svage elever allerede i børnehaveklassen. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? Vi har et godt tilbud, som vi har systematiseret på hold for at understøtte og udvikle elevernes faglige niveau bedst muligt. Ved en periodevis systematisk undervisning giver vi så mange elever som muligt del i det supplerende undervisningstilbud, som de har behov for i intensive perioder. Vi har danskhold på tværs af klasser i 1. og 2. klasse (læsehesten) og TIM (tidlig indsats i matematik) i klasse. I klasse har vi elever på VAKS hold (tidlig ordblindeundervisning) 2 gange om året. Ene- og holdundervisning har vi i 3 perioder i dansk og matematik fortrinsvis for elever fra klasse samt hjælp til elever, der anvender it-rygsæk på flere klassetrin. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? Undervisningen i dansk som andetsprog foregår dels i klassen og dels i hold uden for klassen alt efter behov. Der foregår et godt samarbejde med klassens lærere og dsa læreren om eleven. DSA lærerne tager alle den kommunale videreuddannelse efter at have taget basiskurset sidste år. DSA indgår som et hold i Læsehesten. 43

44 SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Hillerødsholmskolens SFO arbejder fortsat med praksisrelateret støtte af børnenes faglige udvikling. Dette kommer til udtryk i dagligdagens mange SFO gøremål, hvor børnenes evne til at anvende læsning, stavning og regning i forskellige læringsmiljøer bruges. Et par eksempler. Der mængdeberegnes i hobbyværkstederne, og der er længde og tidsberegning i idræt. Børnene er også med på indkøb til eftermiddags cafe og udfordres her med bl.a. læsning af opskrifter og varedeklarationer til et fælles mellemmåltid for alle. Vi arbejder med børnenes sociale udvikling i den pædagogiske praksis hvor børnenes sociale kompetencer udfordres igennem idræt og bevægelses aktiviteter. Her udfordres deres motoriske kunnen, samt det sociale samspil og relationerne til de øvrige børn. Her lærer børnene at vente på tur, være på, indordne sig i regellege, kunne give besked til andre og lytte. Et vigtigt omdrejningspunkt i vores SFO pædagogiske praksis er arbejdet med relationerne mellem børn/børn og børn/voksne, hvor der gennem aktiviteter skabes et fællesskab for dannelse af relationer. Pædagogen fungerer ofte som mellemmand/katalysator for udviklingen af venskaber mellem børnene. Herudover er vi i SFO opmærksomme på udsatte børn, der har behov for særlig opmærksomhed. Den praktiske tilgang bringer medarbejderen i øjenhøjde med barnet og møder barnet på dets egne præmisser. Status d.d. er et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger i forhold til at understøtte børnenes sociale og faglige udvikling. Lærere og pædagoger arbejder sammen og har fælles planlægning på teammøder. I SFO-delen arbejdes der ud fra et fokus på aktiviteter, der kan understøtte børnenes faglige og sociale udvikling. Der gives plads til den frie leg og dermed den uformelle læring med særlig opmærksomhed på de børn, der ikke er en del af fællesskabet. Udvikling Vi ser et potentiale i at tilrettelægge og kvalificere arbejdet med det enkelte barn og udvalgte børnegrupper ud fra læringsmål, formuleret i teamene. I forhold til det sociale samspil og udvikling af dette er der potentiale for øget samarbejde mellem faggrupperne omkring det enkelte barn, relationerne i gruppen og en særlig indsats i forhold til udsatte børn. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen inddrages kun i den efterfølgende høring. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? Planen er at medtænke den i de drøftelser vi har i ledelsen i løbet af skoleåret. Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen 44

45 Læringsmål og hyppige elevsamtaler (inkl. SFO og klub) Hvad er de vigtigste Vi har indeværende skoleår dels udarbejdet en manual i, hvordan vi arbejder initiativer som I med og forstår læringsmålstyret undervisning. Derudover har vi i september igangsætter i skoleåret måned gennemført en fælles intern kompetenceudviklingseftermiddag, hvor 2014/2015? alle lærere fik gennemgået strukturen i Forenklede fælles mål og en model for oversættelse af fælles mål til mål for undervisning. Dette eksemplificeret ved en lærers konkrete forløb. Derudover har dansk fagudvalg haft besøg af en konsulent fra UCC for specifikt at give input til målstyring inden for faget dansk. Mht. elevsamtaler har vi ligeledes gennemført fælles kompetenceudvikling om feedbackmodellen (Hatties), og vi har sammen med medarbejderne udarbejdet en beskrivelse af, hvordan elevsamtaler gennemføres nemlig som to årlige trivselssamtaler samt løbende feedback-samtaler i undervisningen. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Vi har ønsket at have et fælles udgangspunkt for arbejdet med målstyring og elevsamtaler, så både brugere og professionelle kan videns- og erfaringsdele. Derudover har vi ønsket, at alle medarbejdere havde den nødvendige viden om de to områder. Der er måske ikke ligefrem tale om en bremse, men forudsætningen for, at den fælles kompetenceudvikling bliver omsat til bedre læring for eleverne er, at lærerne øver sig og prøver sig frem. Derfor er det kærkomment, at uddannelse i aktionslæring også gennemføres for ledere. Faglig fordybelse/lektiecafé I hvilket tidsrum afholdes faglig fordybelse/lektiecafé? Beskriv kort indholdet af faglig fordybelse/lektiecafé: Hvilken effekt ønsker I at opnå med faglig fordybelse/lektiecafé? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Indskoling kl mandag til torsdag Mellemtrin kl to dage og kl fredag Udskoling kl to dage Indskoling kører i første halvdel af skoleåret decideret lektiecafe alle 4 dage. Overvejer andre tilbud i 2. halvår. Mellemtrin: Alle 3 dage tilbud om lektiecafe. Der ud tilbydes de 2 andre dage andre tilbud i samarbejde mellem skolen og Klub Ødammen. Det har både været tilbud om dansk og matematik samt tilbud om dyr og idræt. Udskoling: Begge dage lektiecafe. Der ud over specielt tilbud indenfor naturfag og matematik samt skak. At eleverne får lavet flest mulig af deres lektier på skolen, så eleverne kan få hjælp til deres lektier, så vi derved kan være med til at udligne de sociale skel. Her ud over skal eleverne på sigt kunne udvikle sig i forhold til deres individuelle læringsmål i faglig fordybelse. Den voksenressource, der er til stede i faglig fordybelse samt det at det er frivilligt og eleverne kan vælge til og fra fra dag til dag i forhold til lovgivningen. Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste 45

46 initiativer, som I igangsætter i skoleåret 2014/2015? Samarbejde med musikskolen: - Musikpædagog i børnehaveklassen et modul om ugen til deling mellem de 3 børnehaveklasser. - Kor klasse (musikskolen donerer) samt klasse (betalingskor). - Steelbandtilbud for klasses elever Gratis tilbud doneret af musikskolen. Samarbejde med idrætsforeninger: - 3. og 7. årgang har instruktør fra idrætsforeninger i idrætsundervisningen. - Vores linjeidrætsklasser har faste aftaler med flere idrætsforeninger om gæsteinstruktører og besøg i idrætsforeninger. Kulturelle samarbejdspartnere. - Vi har med historiefagteamet aftalt at årgang i historie skal besøge Frederiksborg Slot hvert år som led i historieundervisningen. Samarbejde med virksomheder: - En 9. medieklasse skal samarbejde med en bilforhandler om udvikling af elektronikken i biler. Hvilke partnere samarbejder I med d.d.? Hvilken effekt ønsker I at opnå med partnerskaberne? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? - Musikskolen - Hillerød Orienteringsklub, HGI fodbold, Hillerød Bordtennisklub. - Frederiksborg Slot - Bilvirksomhed At inddrage det omgivende samfund i skolens dagligdag. Økonomi Vi har kun i et meget lille omfang råd til at betale musikskolen og andre for at deltage i skolens virke. Lærer-pædagogsamarbejde Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i understøttende undervisning? Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i faglig fordybelse/lektiecafé? Hvilken effekt ønsker I at opnå med lærerpædagogsamarbejdet? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Pædagoger fra sfo og klubber deltager i den understøttende undervisning på lige fod med lærerne. Vi arbejder med at få rum til den fælles planlægning, da pædagogerne ikke har forberedelsestid som lærerne. I indskolingen deltager to pædagoger og 1 lærer pr. årgang i samarbejdet om de enkelte understøttende forløb. Lærere varetager lektiecaféen en mindre end der er klasser på årgangen. Pædagogerne supplerer, når der er mange tilmeldte. På mellemtrinnet udbyder Klub Ødammen tilbud, når der er faglig fordybelse. Vi ønsker, at de to faggrupper hver især kan byde ind med deres kompetencer til gavn for eleverne/børnene. Vi ønsker, at eleverne/børnene bliver set og arbejdet med ud fra forskellige vinkler. Vi har en udfordring i forhold til de fælles planlægningstidspunkter. Både pædagoger og lærere ønsker samarbejdet, men det er muligt at planlægge sammen 4 gange om året på årgangsteammøderne. 46

47 Sfo har en udfordring i lektiecafétiden, da de gerne vil give børnene et kvalificeret tilbud, inden de går hjem, hvilket kræver, at de kommer i gang tidligst muligt. Fra 2014/2015: Hvordan og hvornår planlægges konfirmationsforberedelse? Første halvår planlægges den fra kl fredag morgen. Andet halvår får præsterne besked på, at konfirmationsforberedelsen skal placeres efter skoletid. 47

48 Kornmarkskolen Skolevirksomhedsplan. Sammenfattende helhedsvurdering Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Det faglige niveau Vi har fortsat stor opmærksomhed på, at elevernes udbytte skal stige år for år. Vi arbejder på at skabe de bedste rammer for vore lærere og pædagoger, så vore elever får de bedste rammer for læring. En positiv udvikling af skolens samlede praksis er det helt overordnede mål for os. Vi har sammensat team med flere fagligheder, vi arbejder med kontaktvoksne for alle børn og vi har undervisere, der tager de nye fælles mål meget alvorligt og med direkte ind i deres praksis. Vi følger fortsat resultater i de nationale tests tæt og ved, at der hvor børn trives og får ro til at gro, skabes grobund for øget faglighed og et løft af elevernes resultater. Vi har set et løft i resultaterne i nationale tests i biologi, geografi og fysik på cirka 20%. Vi fortsætter indsatsen for at uddanne flere lærere i linjefag. I år har vi fem lærere og en pædagog i gang med linjefag i dansk, matematik, håndværk/design og tysk. Desuden har vi en fysik/kemi-lærer screenet og godkendt til at gå direkte til eksamen i faget. Vi har en del medarbejdere på længerevarende kurser i emner som projektledelse, social inklusion, inklusionsvejledning, læsning i 0. klasse m.m. Sidst, men ikke mindst har vi gennem et større projekt klasserumsobservation som kvalitetsudvikling været tæt på vore læreres og pædagogers praksis. Vi ønsker fortsat at prioritere ledelseskraft tæt på kerneydelsen og at koncentrere opmærksomhed mod, at vore medarbejdere kommer godt i gang med arbejdet med læringsmål. Vi er ikke i mål Kornmarkskolen har fortsat et meget stort udviklingspotentiale Afgangsprøveresultater 9.s og 9.t bestod af i alt 52 elever. Fremmødet til de skriftlige afgangsprøver var 100% i alle discipliner Fremmødet til de mundtlige prøver lå fra 96-98%. Til enkelte prøver udeblev en enkelt elev og til andre prøver udeblev to elever. En elev skal til sygeprøve i mundtlig dansk i december I de enkelte fag blev det samlede resultat for årgangen:(sorte felter betyder ikke udtrukket i år) Fag Gennemsnit Dansk læsning 5,6 Dansk retskrivning 5,3 Dansk Skriftlig fremstilling 5,5 Dansk mundtlig 7,3 Matematik færdigheder 6,1 Matematik problemløsning 5,0 Matematik mundtlig Engelsk skriftlig Engelsk mundtlig 7,0 Tysk skriftlig Tysk mundtlig 6,4 Fysik/Kemi 4,8 Biologi 6,0 Geografi 6,6 Historie 6,7 Samfundsfag Kristendom 4,9 Obligatorisk projektopgave 7,6 I alt 6,1 Ledelsens bemærkninger: Skolen fik i 2013 et samlet snit på 6,5, hvilket var en markant fremgang fra 5,7 året før. I år retter tingene sig en smule nedad igen. I det kommende år er prognosen, at årgang 2015 får højere snit end årgang 48

49 2014. Vi kan ikke være tilfredse med resultatet i Vores målsætning var at nå et snit på 7,0. Denne målsætning fastholdes for Afgangsprøvekaraktererne i de to klasser er meget forskellige. Den ene klasse har i gennemsnit i alle fag et resultat på 5,3 mens den anden klasse har et snit på 6,8. Årsagen til den store forskel skal primært søges i elevernes lyst og motivation til at arbejde, yde og opnå et godt resultat. Der er fra lærerens side brugt megen energi på at styrke elevernes arbejde med motivation. Vi vil fortsat generelt være meget opmærksomme på at løfte resultaterne i alle fag, og særligt opmærksomme på fysik/kemi, matematik problemløsning, disciplinerne i skriftlig dansk og kristendom. Resultaterne i de nationale tests peger mod et generelt løft i resultaterne henover de næste år, og vi har derfor en meget positiv prognose. Vi har i år konstateret, at de af vore elever, der modtager supplerende undervisning, er rykket fagligt fremad. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? Vi fortsætter udviklingen af vores SAFE-team, herunder udviklingen af den supplerende undervisning. Vi har placeret en af vore dygtige læsevejledere som koordinator for den supplerende undervisning. Vi prioriterer igen i år at anvende mange resurser til dette arbejde. Der arbejdes primært med forebyggende indsatser i indskolingen. Der er fortsat indsatser på mellemtrin og i overbygning, men det er tanken, at det skal fylde mindre og mindre. Vi ønsker os i stedet at udvikle holddelingsredskabet og dermed give mulighed for yderligere differentiering på 4. til 9. årgang. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? Vi har en meget lille elevgruppe med behov for DSA. Skolens ledelse oplever, at undervisningen i DSA lever op til disse behov. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Status Der er øget samarbejde mellem lærere og pædagoger i forhold til at understøtte børnenes sociale og faglige udvikling. Lærere og pædagoger arbejder sammen i LP-grupper og har fælles planlægning på ugentlige teammøder. I SFO-delen arbejdes der ud fra et fokus på aktiviteter, der kan understøtte børnenes faglige og sociale udvikling. Der gives plads til den frie leg og dermed den uformelle læring med særlig opmærksomhed på de børn, der ikke er en del af fællesskabet. Udvikling Vi ser et potentiale i at tilrettelægge og kvalificere arbejdet med det enkelte barn og udvalgte børnegrupper ud fra læringsmål, formuleret i teamene. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen er tæt inddraget i kvalitetsrapportens datadel og målsætning for skolens resultater herunder særligt i de nationale tests og til afgangsprøverne. Vi har en god dialog med bestyrelsen, og de er mindst ligeså ambitiøse på skolen vegne, som vi er. Bestyrelsen ønsker fortsat fokus på et naturfagligt løft og glæder sig, ligesom os, til at få Science-centret på plads som en god ramme om naturfagsundervisningen. Skolebestyrelsen orienteres om skolevirksomhedsplanen. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? Vi vil fortsat aktivt anvende de målsætninger, vi her stiller op, i det daglige arbejde med at udvikle Kornmarkskolen 49

50 Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen Læringsmål og hyppige elevsamtaler (inkl. SFO og klub) Hvad er de vigtigste initiativer Vi ønsker at flest mulige medarbejdere engageres i en rolle som kontaktvoksen. Den som I igangsætter i skoleåret kontaktvoksne, som kan være såvel lærer som pædagog, gennemfører løbende 2014/2015? elevsamtaler med målfastsættelser som det centrale element. Målfastsættelserne sker på baggrund af forudgående drøftelser i teamet. Læringsmål skrives ind i elevplanen, som skal være et centralt og dynamisk værktøj. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? At eleverne kan se, hvad de skal lære gennem tydelige læringsmål med udgangspunkt i de nye fælles mål. At eleverne bliver udfordret og udnytter deres potentiale. At opgaven med de hyppige elevsamtaler fordeles på mange medarbejdere, så alle involveres og har ansvar for opgaven. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Den kontaktvoksne skal videreformidle faglige mål fastlagt af de øvrige i teamet. Det vil forudsætte et grundigt forarbejde i teamet. Faglig fordybelse/lektiecafé I hvilket tidsrum afholdes faglig fordybelse/lektiecafé? Beskriv kort indholdet af faglig fordybelse/lektiecafé: Den afholdes i umiddelbar forlængelse af den obligatoriske skoledag. Lærere og pædagoger skaber sammen rammen for almindelig lektielæsning og der gives vejledning til større opgaver. Vi arbejder med forskellige modeller og organisationsformer i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygningen. Vi er optaget af at nå i mål med et tilbud i FF, hvor vi både kan udfordre de fagligt stærke elever, tilbyde turboforløb og sikre støtte til de fagligt svagere elever. Status september 2014 er, at vi er i mål med at etablere rammen, hvor alle elever, der deltager i FF, har mulighed for at arbejde videre med dagens faglige arbejde med mulighed for voksenvejledning i et vist omfang. Endvidere kan barnet, efter aftale med læreren eller anden medarbejder, fordybe sig i særligt og relevant stof eller emne. Der vil være ekstra opgaver til rådighed, hvis ikke dagens lektie kan udfylde tiden ligesom børnene kan læsetræne via deres frilæsningsbøger. Hvilken effekt ønsker I at opnå med faglig fordybelse/lektiecafé? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Vi ønsker at opnå lige vilkår for alle børn - med de bedst mulige faglige resultater som muligt. Vi ønsker, at alle børn, får løst flest mulige lektieopgaver i rammer, der giver mening og motivation. Vi ønsker, at børn fra socialt udsatte familier får tilstrækkelig støtte, og vi ønsker at børn med særlige faglige potentialer udfordres, relevant. Med de tildelte resurser, kan det være vanskeligt at skabe de fysiske rammer, der motiverer børnene bedst og mest. Der spores blandt pædagoger og medhjælpere, som er involveret i faglig fordybelse, bekymringer om hvorvidt egne fagfaglige kompetencer er tilstrækkelige. 50

51 Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste initiativer, som I igangsætter i skoleåret 2014/2015? Hvilke partnere samarbejder I med d.d.? Hvilken effekt ønsker I at opnå med partnerskaberne? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? en udeskolegruppe, der arbejder tæt sammen med lokale samarbejdspartnere for at skabe et udeklasseværelse i skoven tæt på skolen. Et samarbejde med Skovskolen om teamkursus for nogle af vore team Et samarbejde med musikskolen. Et samarbejde med flere lokale virksomheder Vi samarbejder med TV Nordsjælland og Hillerødposten i et valgfag om medier i overbygningen og vi har netop underskrevet en C4 samarbejdskontrakt med NAG, som er et af vore lokale foderstoffirmaer. Firmaet indgår i samarbejde med os gennem valgfaget Hjemkundskab. Der kommer hele tiden nye partnere til. Vi ønsker os et tæt samarbejde særligt med de helt lokale virksomheder. Målet er at trække virksomhederne tættere på skolen og at give vore elever nye og spændende udfordringer Lærer-pædagogsamarbejde Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i understøttende undervisning? Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i faglig fordybelse/lektiecafé? Hvilken effekt ønsker I at opnå med lærerpædagogsamarbejdet? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Understøttende undervisning planlægges i tværfaglige team bestående af pædagoger og lærere og understøttende undervisning varetages af både lærere og pædagoger. Faglig fordybelse varetages af pædagoger i samarbejde med lærerne i teamet. Indholdet i faglig fordybelse ligger i forlængelse af det, klassen arbejder med. Vi arbejder med forskellige modeller og organisationsformer i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygningen. Vi er optaget af at nå i mål med et tilbud i FF, hvor vi både kan udfordre de fagligt stærke elever, tilbyde turboforløb og sikre støtte til de fagligt svagere elever. Status september 2014 er, at vi er i mål med at etablere rammen, hvor alle elever, der deltager i FF, har mulighed for at arbejde videre med dagens faglige arbejde med mulighed for voksenvejledning i et vist omfang. Vi ønsker, at de to faggrupper bidrager med at kvalificere en alsidig tilgang til barnets læring og herigennem opnår en varieret skoledag, med øget fokus på læringens positive indflydelse på trivslen. I den første periode efter sommerferien 2014 er der en stram skemalægning. Vi ønsker, at denne kan gøres mere fleksibel, så skoledagen kan gøres mere varieret og med øget fokus på læringsrum udenfor klasseværelset. Fra 2014/2015: Hvordan og hvornår planlægges konfirmationsforberedelse? I samarbejde med præst Michael Thomsen er konfirmationsholdene placeret onsdag og torsdag begge dage fra

52 Sophienborgskolen Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Skolen har kort, men god erfaring med FSA. Overordnet er ledelsen godt tilfreds med resultaterne og lærernes vidensdeling for at opnå disse. Skolens distrikt har laveste husstandsindkomst og set i det lys lykkes visionerne helt tilbage fra 2006 om at skabe en nonmarginaliserende skole tilfredsstillende. Skolens ledelse anser det for mest relevant / interessant at se resultaterne over en år- række og ikke år for år. Skolen har igen i 2014 haft gode erfaringer med at få elever med, der er kommet fra specialskole, men har fuldendt skolegang her. Det er tidskrævende at forsøge at få alle elever med til FSA. Skolen har oplevet elever med ondt i livet, der har meget fravær, indlæggelser på ungepsyk mm og derfor har svært ved at fuldføre fsa, eller klare prøverne med gode resultater. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? Et effektivt og godt supplement, der er meget vigtigt for at kunne opnå rimelige resultater. Forældre til elever, der modtager SU ytrer sig ofte positivt om denne. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? Skolen arbejder løbende på at finde de former, der giver bedst mening. En del af timerne indgår i faglig fordybelse / lektiecafé. Skolen har nedsat en følgegruppe, der i samarbejde med PPR skal arbejde med hands on erfaringer til den gruppe af de 2 sprogede, der ikke umiddelbart udvikler sig så godt fagligt og profiterer af skolens udbud af tilbud. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Samarbejdet / koordineringen mellem skole og fritid, er væsentligt forstærket fra starten af dette 5 skoleår. Til hver klasse i indskolingen er der en SFO medarbejder tilknyttet (kontaktperson). Alle kontaktpersoner har uu timer i deres klasse og samarbejdet styrkes gennem husmøder, teammøder. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? SKB inddrages i høringsfasen. Og orienteres på alle møder af ledelsen, - også om pkt.. Der vedrører skolevp. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? Den er en brik af strategi. 52

53 Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen Læringsmål og hyppige elevsamtaler (inkl. SFO og klub) Hvad er de vigtigste initiativer A Skolen har besøgt Erik Kästner Schule, der arbejder intensivt med logbog i som I igangsætter i skoleåret dagligdagen dette bliver tema på lærermøde. 2014/2015? B I første halvår af skoleåret holdes samtaler med alle teams, der handler om 1: Samarbejde i teamet 2: Læringsmål i elevhøjde. C I 0 5 kl. er der i første halvår besøg af en fagperson på 2 årgangsteammøder fra SU regi, der bl.a. er tænkt som en Hands on støtte til team. Det kan være konkrete skemaer / piktogram / særligt materiale / trivselsbarometre med angivelser til handlemulighed for lærer mmm. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? A: Drøftelse og dialog om hvordan vi angriber opgaven meningsfuld og overkommelig. B: At ledelsen får et overblik over evt. udfordringer kompetenceudv. Områder, at få sat fokus op at få læringsmål ud over rampen. C Tidlig indsats Tid Faglig fordybelse/lektiecafé I hvilket tidsrum afholdes faglig fordybelse/lektiecafé? Beskriv kort indholdet af faglig fordybelse/lektiecafé: Hvilken effekt ønsker I at opnå med faglig fordybelse/lektiecafé? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Kor, Skak, rum for lektier / læsning Der er også et ønske om at eleverne kan bruge tiden på spil, der giver god mening fagligt eller socialt At alle elever bliver dygtigst muligt og at nedbringe betydningen af negativ social arv. Udfordring at få de svageste elever til at benytte lektiecafe. Ulogisk eller dårlig bemanding. At skoledagen ud over lektiecafe er lang. Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste initiativer, som I igangsætter i skoleåret 2014/2015? Hvilke partnere samarbejder I med d.d.? HHX & STX, København Nord, der i første halvår underviser 8. og 9. klasse i overordnet emne: Verden omkring dig. Planer om et samarbejde med UU om læsning af timerne. Musikskolen, Klaverfabrikken, HHX, STX Kbh, Nord Hillerød Svømmehal, Hillerød Bibliotek 53

54 Hvilken effekt ønsker I at opnå med partnerskaberne? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Variere skolen Økonomi Lærer-pædagogsamarbejde Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i understøttende undervisning? Hvordan planlægges pædagogisk personale at indgå i faglig fordybelse/lektiecafé? Hvilken effekt ønsker I at opnå med lærerpædagogsamarbejdet? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Vi har indført socialfag i 1. og 2. klasse, det er skolens 4 spec. Pædagoger, der 2 og 2 står for undervisningen i den enkelte klasse, der er lavet en lokal læseplan. Vi har i år indført faglige fordybelsesonsdag hver onsdag. Her er at parameter bl.a. at have hænder nok til mere kreativ undervisning, samt ture ud af huset. I klasserne 0-5 klasse, indgår SFO-medarbejderne, med et antal timer, i den understøttende undervisning samt i fordybelsesonsdagen. Derudover står SFO personalet for en del af den skemalagte bevægelsestid hos de yngste. Denne ligger som hovedregel umiddelbart inden SFO tid.. Skolen har for 2. år i træk succes med at lave pigeklub for de ældre elever. Pigeklubben ledes af 2 af skolens specialpædagoger. I overbygningen (6. 9.klasse) har skolen en særlig specialpædagog, der har titel af Pædagogisk Vejleder, - hun understøtter undervisning direkte og indirekte ved at arbejde på sidelinjen med elever via udviklingssamtaler med elever enkeltvis- deltager i klassesamtaler i forhold til inkluderende tiltag / supervis med lærere / samtaler med forældre. SFO medarbejdere står for en del af lektiecafeen for de yngste. En Lærer / en pædagog / og en frivillig står for Faglig fordybelse i Skak. Mindre spildtid i undervisningen. Øget mulighed for holddeling. Øget faglighed / motiverede elever Det faglige niveau hos medarbejdere. Muligheden for, at skolen fremover fortsat kan købe de timer som der er behov for. Dette er et must for fremtidig tæt samarbejde. Fra 2014/2015: Hvordan og hvornår planlægges konfirmationsforberedelse? Aftalt med præsterne i Ullerød Kirke. Undervisningen er placeret fredag morgen i 1 modul, samt aftalt ekskursionsdag. 54

55 10. klasseskolen Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Besvarelsen af dette spørgsmål relaterer til de resultater eleverne opnåede ved FS10 de sidste 3 år. Fag 11/12 12/13 13/14 Dansk Mundtlig 7,1 6,2 7,2 Dansk Skriftlig 5,7 6,0 5,9 Engelsk Mundtlig 7,7 6,0 7,1 Engelsk Skriftlig 6,6 6,4 6,2 Fransk Mundtlig 6,1 2,7 7,8 Fransk Skriftlig 5,8 3,7 5,9 Fysik Praktisk/mundtlig 6,1 5,7 6,8 Matematik Mundtlig 4,8 5,0 5,5 Matematik Skriftlig 5,4 4,3 4,9 OSO 7,8 8,0 8,0 Tysk Mundtlig 5,0 6,4 3,9 Tysk Skriftlig 4,2 4,7 5,6 Der er ingen signifikans, når man følger de tre års udvikling i de opnåede prøveresultater. Skolens ledelse vurderer at udsvingene ligger inden for det acceptable i forhold til de forskelle der er fra årgang til årgang. Det er dog ganske tydeligt, at der ligger et udviklingspotentiale i matematik såvel mundtligt som skriftligt. Spredningen har været stor blandt eleverne i samtlige fag i samtlige klasser. Konsekvensen af det er, at en karaktergennemsnitsbetragtning ikke siger noget om, hvordan eleven har udviklet sig rent fagligt i forhold til sit potentiale. Arbejdet med elevernes læringsmål skulle gerne råde bod på dette. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? På 10. klasseskolen er der supplerende undervisning i form af obligatoriske studietimer, samt lærernes ressourcetimer, som er tolærertimer i alle de obligatoriske fag og tysk. Der er et reelt problem i den forstand, at flere elever har svært ved at forstå, at studietimerne ikke er et tilbud, men en obligatorisk del af undervisningen. Ordningen opfattes af flere lærere og elever som en lektiecafé, hvad den netop ikke er. Problematikken er sat på dagsordenen til behandling i MEDudvalget og er et opmærksomhedspunkt for skolens ledelse Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i supplerende dansk som andetsprog (DSA)? På 10. klasseskolen har 33 elever fået tilbudt dansk som andetsprog. Det har 17 elever taget imod. Eleverne er delt på to hold på henholdsvis 5 og 12 elever. Disse elever får konverteret deres studietimer til DSAundervisning. Undervisningen er temaopdelt i danskfagfaglige emner. Der indtil videre været undervist fem gange i DSA, det er derfor for tidligt at vurdere undervisningen. 55

56 Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen nyvælges hvert år på 10. klasseskolen. Den har i indeværende skoleår afholdt 1 møde, hvor skabelonen til virksomhedsplanen blev uddelt og kort præsenteret. På næste ordinære møde vil virksomhedsplanen blive gennemgået og drøftet Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2014/15? Virksomhedsplanen vil løbende blive drøftet i MEDudvalget og ved personalemøder Vurdering af bestemte indsatser og effekter ift. læringsreformen Læringsmål og hyppige elevsamtaler Hvad er de vigtigste Udgangspunktet er lærernes individuelle læringsmålfastsættelsessamtaler initiativer, som I med eleverne. planlægger at igangsætte i Inden disse samtaler har ledelsen og skolens UU-vejledere overleveret et skoleåret 2014/2015? skriftligt materiale til lærerne ved et møde, hvor elevernes hensigt med at gå på 10. klasseskolen gennemgået. Mange elever har ved samtaler i foråret, altså før de startede på 10. klasseskolen, med ledelsen og vejlederne nævnt nogle læringsmål i de enkelte fag, som indgår som et element i læringsmålfastsættelsessamtalerne. Der følges op på disse samtaler yderligere 2 gange. Herudover deltager ledelsen i undervisningen, hvor de bl.a. ved samtaler med enkelte elever drøfter deres læringsmål og opfyldelsen af dem. Efter ledelsens deltagelse i undervisningen deltager ledelsen i et teammøde med lærerne i den enkelte klasse, hvor vi drøfter arbejdet med læringsmål. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Disse initiativer skal understøtte en mere individuel elevcentreret undervisning, hvor den enkelte elev i meget høj grad oplever at kunne se formålet med undervisningen og at kunne profitere af den. Fra ledelsens side ønsker vi også at komme tættere på både undervisningen, på de enkelte elever og på klasserne. Hen over skoleåret behandler ledelsen mange elevsager sammen med lærerne. Arbejdet med disse elevsager vil blive opkvalificeret ved et øget kendskab til den enkelte elev. Der er tale om en markant ændring i forhold til ledelsens involvering i undervisningen. Flere lærere har givet udtryk for tilfredshed over at ledelsen kommer ud i klasserne, mens andre har givet udtryk for, at de føler sig overvåget og kontrolleret. Det er højst nødvendigt, at der er fokus på formålet med tiltaget, nemlig elevernes udbytte af undervisningen og at samarbejdet mellem ledelsen og lærerne er nødvendigt for, at det skal lykkes. 56

57 Herudover er ledelsen ofte involveret i mange andre nødvendige ledelsesopgaver såvel interne som eksterne. Ledelsen er opmærksom på problemet og prioriterer tiltaget. Åben skole og partnerskaber Hvad er de vigtigste 10. klasseskolen har indgået partnerskab med initiativer, som I Klaverfabrikken planlægger at igangsætte i Dansk røde kors skoleåret 2014/2015? Erhvervsskolen Nordsjælland Herudover samarbejder vi med Biocity Nordea Hillerød Ungdomsskole Desuden planlægger ledelsen at komme i dialog med C4 om et samarbejde med erhvervsvirksomheder, som kan understøtte undervisningen på skolen. Dette tiltag er i sin meget spæde vorden., men C4 har stillet sig positiv for dette samarbejde. Hvilken effekt ønsker I at opnå med de initiativer? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? I forbindelse med partnerskaberne ønsker vi, at understøtte undervisningen i de obligatoriske fag, undervisningen på linjerne og i vores fællestimer i en retning, som gør at eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem teori og praksis. Partnerskabet med Klaverfabrikken indeholder desuden en mulighed for, at nogle af vores elever kan deltage i enkelte arrangementer af udøvende karakter. Formålet er at eleverne kan få en på opleveren sammen med frivillige og professionelle. Egentlig ikke. Dog er det en kendsgerning, at lærerne giver udtryk for og reelt er pressede på tiden på alt det de skal nå på et enkelt og hektisk skoleår. 57

58 Harløse Skole Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2013/2014? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Vores elevers ujævne profil taget i betragtning, vurderer vi, at vi har et meget højt fagligt niveau på skolen. Vi har haft fokus på, at alle elever, der overhovedet kunne tage en afgangsprøve, har gjort det. Målet om at flere af de fagligt mere udfordrede elever gik til afgangsprøver lykkes ved at der blev taget flere- og diverse særlige hensyn til den enkeltes behov. I 2013/2014 gennemført 20 elever undervisning i folkeskolens fagrække. Af disse 20 har 7 opnået et diplom, det vil sige, et bevis på at de har deltaget i undervisning i fagene tilpasset deres niveau, mens 13 elever har gennemført FSA prøver i mindst to fag. Vurdér hvad der har været skolens og SFO ens største succes(er) i skoleåret 2013/2014? Der er sket en intensivering af Hold på tværs af klasserne på skolen. Det betyder, at elever på både mellemtrinet og i udskolingen er blevet undervist på netop deres niveau i forskellige fag. Målet om at flere af de fagligt mere udfordrede elever gik til afgangsprøver lykkes ved at der blev taget flere og diverse særlige hensyn til den enkeltes behov. I 2013/2014 har 20 elever gennemført undervisning i folkeskolens fagrække. Af disse 20 har 7 opnået et diplom, det vil sige, et bevis på at de har deltaget i undervisning i fagene tilpasset deres niveau, mens 13 elever har gennemført FSA prøver i mindst to fag. En koordineret indsats med at gøre eleverne mere selvtransporterende i skolens ældste klasser har været en stor succes. Samarbejde med Sophienborgsskolen om fysik undervisning Hvad har været skolens og SFO ens største udfordringer i skoleåret 2013/2014? At synliggøre Harløse skole som en del af inklusionsprocessen i kommunen. Kursus- og Supportteamet havde i 1012/2013 stor tilslutning til de opslåede kurser og havde mangeartede supportopgaver både i folkeskolerne og SFO i Hillerød og på forskellige institutioner i andre kommuner. I 2013/14 faldt antallet af supportsager ikke fordi behovet ikke var der - men fordi udgiften til support blev lagt ud til den enkelte distriktsskole. Visitations- og Budgetmodellen. Forskellige procedurer i de forskellige kommuner, som vi modtager elever fra. Modtage nye elever, der udover deres diagnose har mange nederlag med sig i rygsækken og i flere tilfælde ikke har gået i skole i længere perioder. Dette kan betyde særlig tilrettelagte forløb med henblik på at give eleverne tillid og tryghed ved det at gå i skole, før arbejdet med autismeforståelse kan påbegyndes. Flere elever har komorbiditet og langt flere sansesensoriske udfordringer end vi tidligere har set. Hvilket igen har betydet udfordringer for de fysiske rammer f.eks. tilgængelighed af lokaler, som kan reducere sansemæssig overstimulering for den enkelte. Hvilke særlige udfordringer står skolen og SFO en overfor i skoleåret 2014/2015? Stort set de samme som i 2013/2014. Implementering af skolereformen på Harløse Skole, således at det opleves både meningsfuldt for både elever, personale og forældrene. Overgang fra at være en ø i Hillerøds skolestruktur til at være en integreret del af kommunes skolestruktur. Udfordringerne med mere inkluderende læringsmiljøer i kommunens almene skoler. Hvordan træder vi stier og øger dialogen mellem specialskolepraksis og almenskole praksis. således at de to ikke opfattes som adskilte kontinenter, men som ligeværdig samarbejdspartner med hver deres viden til gensidigt berigelse. 58

59 Opfølgning på projekt: Tilbage til almenskolen. Hvordan får vi et formaliseret samarbejde omkring indskolingselever, der måske på sigt, kan komme tilbage til deres distriktsskole? Udvikle håndteringsstrategier til at håndtere spændet mellem elever, der på sigt vil kunne komme tilbage til deres distriktsskole og elever som er mere udfordret socialt og/eller psykiatrisk end tidligere. At videreuddanne personalet til at tackle de nye udfordringer f.eks. sansesensoriske, selvværd, angst OCD etc. Sikre at alle lærere har de nødvendige linjefagskompetencer Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen og SFO en for at løse de udfordringer? Fortsat at orientere og reklamere for Harløse Skoles Kursus- og Supportteam til distriktsskolerne. Hvor der udbydes relevante kurser for både professionelle, pårørende og andre interessenter med henblik på at udbrede viden og forståelse for hvad en autisme spektrum diagnose er. At gøre opmærksom på skolens aktiviteter i det lokale samfund ved at arrangere åbent hus aftener og indbyde alle interesseret, at indbyde Hillerødposten til skolens idrætsdag, at være besøgsskole for forældre til børn med ASF. Vi vil holde os orienteret om udviklingen indenfor autisme og andre tætliggende diagnoser både nationalt og internationalt f.eks. ændringer i beskrivelsen af triaden i DSM-5 Fortsætte intern uddannelse med fokus på komorbiditet. (dvs.flere diagnoser) Et så tæt samarbejde som muligt, med de enkelte distriktsskoler, som vi har elever fra, der på sigt kan komme tilbage til distriktsskolen. Deltagelse i forskningsprojektet med fokus på at udbrede de autismeværktøjer og forståelse som Harløse skole har oparbejdet gennem sin flerårige praksis værktøjer At følge med i implementering i indskolingsklasser på Sophienborgsskolen af Socialfag som alment skolefag, et projekt lavet i samarbejde med Harløse skole. Fortsæt udviklingen af målbare undervisningsplaner. Investering i medarbejder Pc er for bedre at sikre personalets muligheder for at udvikle kompetencer i de nye medier f.eks. investeringer såsom MEEBOOK. Dette er i forlængelse af skolens tidligere investeringer og flere årige anvendelse af de interaktive tavler som undervisningsredskab for eleverne med ASF Ved udgangen af dette skoleår har alle medarbejdere gennemgået Hillerøduddannelsen. Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Vi forventer større synlighed på flere fronter: At Kursus- og Supportteam bliver brugt i processen om en mere inkluderende læringsmiljøer i almenskolen. At opnå en større udbredelse og forståelse i lokal samfundet for ASF diagnoser. At der skabes nye muligheder for vores elever, hvor flere virksomheder byder ind med praktikforløb og lignende. at vi kommer tættere på at blive en rigtig del af Hillerød kommune. at vi bliver endnu bedre til at sætte eleverne ind i en kontekst med klare målbare mål, som er relevant for den enkelte nu og med blik for fremtiden. 59

60 Hvordan indgår SFO ens personale i undervisningen og i samarbejde med skolen om børnenes udvikling og trivsel? Der er på Harløse skole vægtes faglig- og social læring lige. Lærere og pædagoger arbejder på lige fod sammen omkring elevernes udvikling og trivsel gennem hele skoledagen. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? Kvalitetsrapport og skolevirksomhedsplan laves på baggrund af tidligere års arbejde, der løbende er blevet evalueret i alle relevante udvalg. Kvalitetsrapport og skolevirksomhedsplan fremlægges i skolebestyrelsen og i MED-Udvalget og er tilgængelig for alle medarbejdere. Der følges løbende op på de relevante emner fra virksomhedsplan og kvalitetsrapporten i de rigtige fora f.eks. Storteammøder, TUS-samtaler, MUS-samtaler og elevkonferencer Fælles indsatsområder Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) - Struktureret pædagogisk tilgang - Fælles og individuelle undervisning i form af socialfag og særlig tid - Rigiditet grundet i sansemæssig påvirkninger fx hyper sensitiv til duft - ToM (theory of Mind) - Fællesspisning med elevdeltagelse på tværs af klasserne - Uge 6 fokus på sundhed/ seksualitet - Fokus motion og bevægelse - Fokus på kognitiv og emotionel udvikling Der er i specialeskole praksis en høj grad af visualisering i planlægning og gennemførelse af undervisning. Dette begrundes i de specifikke vanskeligheder mennesker med autisme kan have i forhold til en forsinket udvikling i evnen til at betragte situationer fra en anden persons perspektiv (indlevelse). Det vil sige evnen til at forestille sig andres tanker og følelser med henblik på at forstå og forudse deres adfærd. Teorien er at 60

61 børn uden ASF lærer disse implicit igennem interaktion i deres sociale miljøer, mens børn med ASF har brug for en eksplicitering af disse. Initiativer som skolen og SFO en har igangsat ift. indsatsområdet i skoleåret 2014/2015 Mere fokus på elevernes sanseprofil Uddannet personalet til at se og forstå disse, så der kan skabes bedre rammer for læring. Motion og bevægelse organiseret på tværs af storteams (3 klasser) Udviklet skolens frokostordning, så den peger frem mod livet efter skolen. Elever som bliver sansestimuleret på mange forskellige måder over hele dagen. Det har for nogle elever højnet deres indlæringsmuligheder. Hvilket udviklingspotentiale er der ift. indsatsområdet i 2014/2015? Fortsat fokus på, at eleverne kan cykle selv. Den nye cykelsti er en gevinst for eleverne. At eleverne gennem sansestimuleringen, bliver mere bevidste om egen krop og behovet for bevægelse, for derigennem at skabe ro. F.eks. gennem massage og mindfulness. Særlige forhold som kan være en barrier i indfrielsen af udviklingspotentialet? Den manglende fleksibilitet i kørselsordningen, hvor det opleves som et enten /eller. Dette er meget uhensigtsmæssigt i forhold til elevernes kerne vanskeligheder. Behovet for plads i klasserne til at kunne lave sansestimulering mellem fagene eksempelvis hoppe på en hoppebøf. Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) - De udfordringer elever kommer med, hvis de har - Mindst to lærere/pædagoger oplevet en mislykket tilstede medfører flere inklusion. perspektiver på elevtrivsel - Komorbiditet - Udvidet forældresamarbejde - Vejlederteam funktion -at skabe interaktionsflader på tværs af klasserne. F.eks. struktureret frikvarterer - Bevægelse og motion på tværs af klasser - Fællesspisning på tværs af klasser 61

62 De vigtigste initiativer, som skolen og SFO en har igangsat ift. indsatsområdet i skoleåret 2014/2015? Vi ser os selv som en meget inkluderende skole. Eleverne føler sig som en del af fællesskabet med andre, der har lignende vanskeligheder. Det giver følelsen af ikke at være alene eller mærkelig. På Harløse Skole er vi opmærksom på at inklusion også for os er en løbende proces, men en proces, vi er altid rettet imod, eftersom specialskolens primære formål, udover at forberede elever til at kunne tage afgangsprøver, er at ruste elever med autisme og Asperger syndrom til deres videre liv som voksne med et minimum af støtte Den anderledes elevsammensætning og nye problematikker har naturligvis også indflydelse på vores inklusionsproces både for den enkelte elev og for den gruppe eleven er en del af. Dette kan være en udfordring for såvel forældre som personale. Vi har målrettet arbejdet på, at Harløse Skole har plads til alle elever og vi skal finde rammer og metoder til at tackle disse udfordringer. Alle medarbejdere skal arbejde efter skolens værdier og spilleregler, der er beskrevet i Drejebogen for teamsamarbejdet på Harløse Skole. Motion og bevægelse på tværs af storteam (3 klasser), større koordinering mellem teamene Udviklingspotentiale ift. indsatsområdet i 2014/2015? Opprioritering af Socialfag både som selvstændigt fag og som en hel naturlig del af den fagfaglige undervisning. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) - Udvidet forældresamarbejde - Vejlederteam funktion - Søskende kurser - Pårørende kurser - Ændringer i Visiteringsmodel - Usikkerheder i de forskellige kommuners forretningsgang - Forældrenes egen situation - Udarbejdelse af drejebog for forældresamarbejde - Introduktion i elevplan af rubrikken Tegn som analyseværkstøj 62

63 Vigtigste initiativer, som skolen og SFO en har igangsat ift. indsatsområdet i skoleåret 2014/2015 Udarbejdelse af Drejebog for forældresamarbejdet på Harløse Skole Løbende evalueret og tilpasset undervisningsplanerne Udviklingspotentiale ift. indsatsområdet i 2014/2015 En klar definition på Udvidet forældresamarbejde Forældrerådgivning minus familiebehandling Særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet Samarbejdet på tværs af afdelingerne kommunalt. Der mangler en koordineret indsats i forhold til nogle af vores familier. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø). -Menneskesynet bag TEACCH rettet mod dens fem principper - Viden om autisme Autismepædagogik i praksis -Refleksioner over praksis i praksis - at anvende vores teoretiske viden i praksis - Skolereform giver mulighed og potentiale for større samarbejde på tværs af faggrupperne - Øget indsats på IT kompetencer hos personale på skolen F.eks. Meebook, Notebook mm. - Flere samarbejdspartnere i forhold til praktikpladser for eleverne i udskolingsklasser - Faglærer kompetencer. Vedligeholdelse og fastholdelse af det høje fagfaglige-. og autismefaglige niveau. 63