K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 1. Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013

Transkript

1 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013 Børn, Skoler, Familier - Skoleafdelingen 11. oktober 2013

2 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 2 Sammenfattende helhedsvurdering Undervisning i tal...10 Tabel 1.1 Skoler, elever og klasser...10 Tabel 1.2. Klassekvotient...11 Tabel 1.3. Elever pr. lærer...11 Tabel 1.4 Planlagte timer 2013/ Tabel 1.5 Planlagt undervisning Tabel 1.6 Aflyst undervisning i forbindelse med lockout...13 Tabel 1.7 Gennemført undervisning (inkl. lockout aflysninger)...13 Tabel 1.8 Planlagt undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer.14 Tabel 1.8 Fortsat...15 Tabel 1.9 SFO-andel Særlige undervisningstilbud...16 Tabel 2.1 Elevtal i specialklasser...16 Tabel 2.2 Elevtal i specialskoler i kommunen...16 Tabel 2.3 Specialtilbud...16 Tabel 2.4 Lærernormering til specialpædagogisk bistand...16 Tabel 2.5 Supplerende undervisning og kompetencer...17 Tabel 2.6 Elevtal Supplerende undervisning i dansk som andetsprog (DSA)...18 Tabel 2.7 Lærernormering supplerende undervisning i dansk som andetsprog Økonomi og IT...19 Tabel 3.1 Udgifter pr. elev i Tabel 3.2 Undervisningsmidler...19 Tabel 3.3 Kompetenceudviklingsmidler...20 Tabel 3.4 Elever pr. undervisningscomputer...20 Tabel 3.5 Ressourceforbrug- herunder lærernes undervisningsandel Faglige resultater...22 Tabel 4.1 Folkeskolens afgangsprøve Figur 4.2 Kommunal test: Ord stille læseprøve OS64 (1. klasse)...23 Figur 4.3 Kommunal test: MAT 1 (1. klasse)...24 Tabel 4.4 Overgang fra 9. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole)...24 Tabel 4.5 Overgang fra 10. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole)...25 Tabel 4.6 Sammenligning af 9. klasseovergang med landsgennemsnit...25 Tabel 4.7 Sammenligning af 10. klasseovergang med landsgennemsnit Trivsel...27 Tabel 5.1 Elevfravær...27 Tabel 5.2 Elevfravær...28 Tabel 5.3 Lærerfravær Skolevalg...29 Tabel 6.1: Skolevalg klasse...29 Tabel 6.2: Skolevalg i 0. klasse...29 Tabel 6.3: Privatskoleandel i klasse Skolevirksomhedsplaner...31 Frederiksborg Byskole...31 Grønnevang Skole...42 Hanebjerg Skole...51 Hillerødsholmskolen...57 Hillerød Vest Skolen...64

3 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 3 Kornmarkskolen...70 Sophienborgskolen klasseskolen...79 Harløse Skole...85 Skolen ved Skoven...89

4 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 4 Sammenfattende helhedsvurdering I den sammenfattende helhedsvurdering fokuseres på de udviklingstendenser der har været tydelige i skoleåret 2012/2013, og de faglige resultater og fremtidige udviklingspotentialer vurderes. Faglige resultater Folkeskolens afgangsprøver I 2012/2013 er Hillerøds karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangsprøve steget til 7,2, hvilket er det højeste niveau i de 5 år som er opgjort i kvalitetsrapporten (tabel 4.1). Dette skal tages med forbehold, da landsgennemsnittet endnu ikke er kendt, og Sophienborgskolen for første gang figurerer i opgørelsen med et gennemsnit på 7,6. Det er dog et bemærkelsesværdigt resultat i forhold til, at hovedparten af eleverne ikke modtog undervisning i april grundet lockouten. Det er endvidere værd at bemærke, at skoler i Hillerød med relative lave karaktergennemsnit; Kornmarkskolen, Grønnevang Skole og Hillerødsholmskolen har alle gennemgået en positiv udvikling fra 2011/12 til 2012/2013. I den anden ende af skalaen er Hanebjerg Skoles udvikling foreløbig kulmineret med kommunens højeste karaktergennemsnit på 7.9. Mht. til udviklingsmålet om, at eleverne skal ligge i top 10 i alle fag, er målsætningen indfriet for skoleåret 2011/ i læsning (dansk) samt skriftlig fremstilling (dansk). I naturfagene ligger skolerne uden for top 10 gennemsnitligt, og selvom gennemsnittene er steget en smule ses stadig et stort udviklingspotentiale. Det vil således fortsat være et højt prioriteret indsatsområde at styrke resultaterne i naturfag. Skolevirksomhedsplanerne afspejler en glæde over det faglige løft samt et fokuseret mål om, at resultaterne skal fastholdes og/eller hæves især på de skoler der er placeret lavest. Overgang til ungdomsuddannelse og UEA-undervisning Ved redaktionens deadline er der ingen nye data om 9. og 10. klasseelevernes overgang til ungdomsuddannelse, så den seneste opgørelse er identisk med den fra kvalitetsrapport 2011/2012, som viser de unges uddannelsesvalg 3 måneder efter endt grundskole i Tabellen vil blive opdateret med nye tal, når de offentliggøres. Her vil det være særlig relevant at følge overgangen til erhvervsuddannelser og 10. klasse. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et vigtigt emne ift. at sikre eleverne et kvalificeret grundlag for at vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen. Fælles mål for UEA fastlægger bl.a. formålet til at være at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. Det ledelsesmæssige fokus på UEA blev skærpet i skoleåret 2012/13, bliver yderligere skærpet i indeværende skoleår, og læringsreformen med åben skole giver anledning til tættere samarbejde med erhvervsliv og ungdomsuddannelser. 1 Ministeriet har endnu ikke offentliggjort data som gør det muligt at sige noget om Hillerøds placering i 2012/13.

5 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 5 Rammevilkår Planlagt undervisning I 2013/2014 er der sket endnu en stigning i antallet af planlagte undervisningstimer (tabel 1.5), som nu gennemsnitligt udgør 7922 timer, hvilket er betydeligt over de vejledende timetal på 7470 timer. I de planlagte undervisningstimer for 2013/14 indgår den kompenserende undervisning som blev tildelt med de sparede lønkroner i forbindelse med lockouten. På den baggrund er det forventeligt med en stigning i timetallet, og det er ikke muligt præcist at angive, hvor stor en del af stigningen, der skyldes den kompenserende undervisning. Der er tale om en bemærkelsesværdig udvikling i det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal hen over de sidste 3-4 år, hvor der har været formuleret en tydelig politisk målsætning om at hæve elevernes undervisningstimetal. I 2010/11 lå langt de fleste klasser og skoler i Hillerød på minimumstimetallet, i 2012/13 var langt de fleste klasser og skoler kommet op på det vejledende timetal, og i indeværende skoleår modtager eleverne i gennemsnit en del flere timer end det vejledende timetal. Det sidste skyldes som nævnt til dels den kompenserende undervisning efter lockouten. Klassekvotient Klassekvotienten (tabel 1.2) i 2012/2013 (21,5) ligger gennemsnitligt på samme niveau som i 2011/2012 (21,4). Forskellene mellem skolerne og i særdeleshed afdelingerne er væsentlige. Skoler med flere afdelinger, som af geografiske og demografiske årsager ikke kan optimere klassestørrelsen har alt andet lige en økonomisk udfordring, mens der vil være mere luft i økonomien på skoler med bedre rammebetingelser. Der er iværksat en række initiativer, som inddeling i udskoling og indskoling, linjefag og aldersintegrerede klasser med henblik på at imødegå denne udfordring. Skolevalg Der er overordnet set ikke sket store ændringer i valg af skole fra 2012/2013 til 2013/2014. Af tabel 6.3 fremgår det dog, at privatskoleandelen totalt set er steget med 1 procentpoint. I betragtning af at Hillerød Kommune i forvejen ligger over landsgennemsnittet, vurderer Skoleafdelingen, at det er en udfordring. Kvalitetsrapporten giver ikke mulighed for at konkludere om den stigende privatskoleandel er udtryk for et fravalg af de kommunale skoler eller et tilvalg af privatskoler. Det er værd at bemærke, at de 20 % s privatskoleandel dækker over store individuelle forskellige på skolerne. I distrikterne Frederiksborg Byskole, Grønnevang Skole og Hillerødsholmskolen vælger ca. 25 % en privatskole, mens Sophienborgskolen har en meget lav privatskoleandel på 8 %. Det faldende antal børn i den skolepligtige alder kombineret med en uændret kapacitet på privatskolerne indebærer alt andet lige en risiko for, at privatskoleandelen kan stige. Fra 5. september 2012 til 5.september 2013 er der 62 færre elever i den skolepligtige alder i Hillerød Kommune, og et stort set tilsvarende antal flere elever går i privatskole i september 2013 ift. i september Skolevirksomhedsplanerne afspejler, at skolerne i høj grad har fokus på at udbrede viden om skolen i distriktets børnehaver og i lokalmiljøet i et forsøg på at sikre, at folkeskolen bliver forældrenes naturlige skolevalg. Emnet skolevalg og branding af folkeskolerne har i det forløbne skoleår været emne for en

6 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 6 workshop på et skoleledermøde med henblik på at dele gode erfaringer og udvikle nye tiltag. Emnet vil igen i indeværende skoleår blive sat på dagsordenen ifm læringsreformen. Særlige indsatsområder Kompetenceudvikling Der er på alle skoler gennemført lokal kompetenceudvikling som et væsentligt element i arbejdet med at skabe mere inkluderende læringsmiljøer. LP- modellen, der er et pædagogisk analyseredskab, anvendes på alle skoler 2, og derudover har de fleste medarbejdere nu gennemført Hillerød Uddannelsen, der er en systemisk, narrative tilgang til arbejdet med børn, unge og familier. Uddannelsen har bidraget til at skabe et fælles grundlag og sprog for alle ledere og medarbejdere. Sideløbende med den organisatoriske kompetenceudvikling, der løbende gennemføres på skolerne, er der på tværs af kommunen et hold matematiklærere, der er ved at videreuddanne sig til matematikvejledere, og nogle lærere er ved at gennemføre linjefagsuddannelse i fag, som skolen efterspørger. Fra september 2013 uddannes der inklusionsvejledere, som allerede er i gang med arbejdet på skolerne. I juni deltog alle skole-, SFO- og klubledere i et to dages kompetenceudviklingsforløb om forandringsledelse, hvor de første frø til et fornyet samarbejde på tværs i distriktet med nye samarbejdsrelationer og fælles fokus på det enkelte barns læring og trivsel blev sået. Det er tydeligt, at lederne oplever, at implementeringen af læringsreformen er en meget spændende og kompleks ledelsesopgave, som kræver tæt samarbejde om opgaven dels i den store ledergruppe og i det enkelte ledelsesteam på skolen. For at understøtte arbejdet med at skabe pædagogisk innovation og medinddragelse af alle interessenter i implementeringen af læringsreformen, deltager ledere i efteråret 2013 i såvel lokale og som nationale kompetenceudviklingsforløb. Målet hermed er, at læringsreformen og de nye arbejdstidsregler bidrager til at skabe forbedringer og nytænkning af den daglige praksis på skolerne for at skabe endnu bedre læring og trivsel for eleverne. Digital understøttelse af undervisningen Omstillingsprocessen i retning af en mere og mere digital skole fortsætter. Der er nu opsat interaktive tavler i alle klasselokaler og elever og lærere har således bedre muligheder for at anvende digitale medier som undervisnings- og læringsredskaber til at understøtte den enkelte elevs læring. I årets løb er der afprøvet og investeret i digitale læremidler på skolerne, og presset på skolens elevcomputere er fortsat stort. Flere klasser har med succes skabt en kultur, hvor eleverne medbringer deres egne devices, og denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Bevægelse I Hillerød Kommune arbejder vi med at skabe kvalitet og sammenhæng i idræt bl.a. gennem et idrætslærernetværk, der bistået af kommunes idrætskonsulent har bidraget til at udvikle et idrætsmærke, hvortil der er udviklet øvelser, som følger trinmålene for idræt. Der er dermed en rød tråd i idræt fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det sikrer kvalitet i undervisningen, at eleverne får lært de motoriske basisfærdighede, det løfter fagets status, og det giver lærerne større faglig stolthed. 2 Frederiksborg Byskole anvender tilsvarende elementer i skolens pædagogiske analyseredskaber, som LP-modellen gør. UCN står for LP-modellen, og af historiske årsager har Frederiksborg Byskole et samarbejde med UCC, som ikke har rettigheder til LP-modellen. Det afgørende er, at alle skoler i Hillerød anvender samme sprog og arbejder helt systematisk med pædagogiske analyseredskaber med stort set samme indhold.

7 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 7 Derudover er alle SFO er certificerede som Idræts SFO er. Skolen ved Skovens SFO er ligeledes blevet certificeret den første idrætscertificerede SFO for børn med funktionsnedsættelser. Som beskrevet i skolevirksomhedsplanerne arbejdes der aktivt med børnenes bevægelse i SFO erne. Samlet set er der udviklet et fantastisk fundament til at implementere bevægelsesfokusset i læringsreformen om, at alle elever i gennemsnit skal bevæge sig 45 min om dagen. Tosprogsområdet I 2012/2013 er der igangsæt en række kompetenceudviklingsaktiviteter inden for tosprogsområdet med det formål at give lærerne kompetencer til at forbedre tosprogede elevers sproglige/faglige kompetencer på lige fod med etsprogede elever. Disse kompetenceudviklingsaktiviteter supplerer basiskurset i tosprogethed, som har eksisteret siden Alle aktiviteter medvirker til at give lærerne en tosprogspædagogisk og -didaktisk tilgang, når de skal planlægge, gennemføre og evaluere deres undervisning. De følgende aktiviteter er gennemført: Basiskursus i tosprogethed kører på 3. år Dansk som andetsprogs profilkursus Konsulenten yder sparring til koordinatorer og teams Alle skoler er i gang med at udarbejde handleplaner inden for dansk som andetsprog Sammenfattende fortsætter Skoleafdelingen og skolerne i det kommende skoleår en målrettet indsats for at sikre, at tosprogede elever forlader folkeskolen med tilstrækkelige forudsætninger til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Inkluderende læringsmiljøer og specialundervisning I skolevirksomhedsplanerne udtrykker skolernes ledelser, at de i skoleåret 2012/13 har haft stort fokus på den nye budget- og visitationsmodel for specialundervisning og efterfølgende implementering af denne. Skolerne har fået en andel af de tidligere centrale ressourcer udlagt, og skolelederne har desuden fået større visitationskompetencer. Erfaringerne fra udlægningen er stadig på et tidligt stadie, men følges tæt af Skoleafdelingen og Familier og Sundhed. I forbindelse med udlægningen af midler til skolerne, blev specialpædagogerne tilknyttet skoleområdet omplaceret og fik ansættelsessted på skolerne. Erfaringerne med at have specialpædagogerne ansat på skolerne er overvejende positive. Skoleafdelingen vurderer, at det at specialpædagogerne er blevet en integreret del af skolen har indebåret afsøgningen af flere fleksible løsninger og forbedret samarbejde omkring opgaverne mellem specialpædagogerne og skolernes øvrige medarbejdere. Skolernes ledelser har igennem de seneste to år arbejdet med projekt ledelse af inkluderende læringsmiljøer enten som kerne- (primærskole) eller som katalysatorskole (makkerskole). Skolerne har gennem projektet arbejdet med at blive mere bevidste og tydelige ledere ift. arbejdet med at lede de inkluderende læringsmiljøer på skolerne. Skoleafdelingen vurderer, at projektet har understøttet en vigtig ledelsesudvikling og ser frem til at følge den fremadrettede virkning, når projektet afrundes. Skoleledelserne og Skoleafdelingen vurderer også, at de anvendte metoder i projektet med refleksionsrum for ledelserne har været så succesrige, at de ønskes fastholdt efter projektets afslutning. Trivsel

8 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 8 Elevfraværet er steget fra 5.6 % i 2011/2012 til 6,1 % i 2012/2013 (tabel 5.2). På trods af lockouten (denne periode er helt udeladt i opgørelsen) er tallene umiddelbart sammenlignelige, da de i lighed med sidste år bygger på centrale, standardiserede udtræk fra skolernes fraværssystem. Elevfraværet opgøres i sygdom, andet lovligt fravær og ulovligt fravær. Flere skolesamtaler har afspejlet, at der stadig arbejdes på nogle skoler med at forbedre data, som lægges ind i fraværssystemet. Det kan være en hypotese, at alt fravær ikke er blevet rapporteret tidligere, hvor der var mindre systematisk bevågenhed på fravær som en mulig indikator på mistrivsel. På lærerområdet (tabel 5.3) udgør sygefraværet gennemsnitligt 6,9 %, mens det totale fravær (inkl. barns 1. sygedag mv.) ligger på 8,2 % 3. Da det er første år der er foretaget et centralt udtræk på dette område, er tallene usammenlignelige med tidligere år. Man skal være varsom med sammenligninger af enkelte afdelinger, hvor enkelte læreres langtidssygdom kan medføre en meget høj gennemsnitlig fraværsprocent. I relation til udviklingsmålene om at ligge under landsgennemsnittet er fraværet ikke direkte sammenligneligt bl.a. pga. overgang til nyt fraværssystem og en tidsforskydning inden landsgennemsnittet offentliggøres. De data, der kan fremskaffes, peger dog på, at fraværet for lærere og elever ligger over landsgennemsnittet. Der følges mere specifikt op på dette i forbindelse med afrapporteringen på de politiske udviklingsmål primo Fraværet for elever såvel som medarbejdere følges der systematisk op på ved skolesamtaler med de enkelte ledelsesteams. For elever kan fravær være en indikator på mistrivsel og forhindre indfrielse af hele læringspotentialet. For elever fra ressourcestærke familier som tager på ferie udenfor skoleferien, behøver fraværet ikke at være en indikator på mistrivsel. Der er stigende ledelsesopmærksomhed på at spotte og handle på det fravær, som kan være indikator på mistrivsel. Sygefravær for medarbejdere kan være en indikator på udfordringer i arbejdsmiljøet og trivsel i almindelighed, men kan også være en indikator på relativt mange medarbejdere i aldersgrupper, hvor der forekommer en del barns 1. sygedag og somatiske sygdomsforløb. Medarbejdersygefravær medfører et ressourcespild, og det er derfor et vigtigt fokusområde at nedbringe fraværet. Dansk Center for Undervisningsmiljøs termometerundersøgelse gennemføres blandt eleverne i Hillerød Kommune hvert andet år næste gang i efteråret Der er således ingen nye data til dette års kvalitetsrapport. Skolernes pædagogiske ledelsesteam har gennemgået resultaterne fra undersøgelsen i 2011 og iværksat initiativer på den enkelte skole, hvis det skønnedes nødvendigt. Resultatet fra 2011 viste, at elevtrivslen i Hillerød var på niveau med landsgennemsnittet. Udviklingsmålet for 2013 er, at elevernes trivsel skal være over landsgennemsnittet. Der følges op på resultatet af termometerundersøgelsen i 2013 i forbindelse med afrapporteringen på de politiske udviklingsmål udfordringer og muligheder Skoleåret 2012/13 har været præget af flot udviklingsarbejde på mange områder, hvilket fx udtrykkes gennem flotte faglige resultater i afgangsprøverne. Samtidig har forårets lockout fyldt meget. Mange elever mistede en del af den planlagte undervisning. Som ugerne gik, blev savnet af skoledagen med de velkendte rammer og rutiner og ikke mindst relationen til kammeraterne og de betydningsfulde voksne større og større. Mange elever, forældre og medarbejdere glædede sig til at komme tilbage til en almindelig hverdag. På alle skoler blev der arrangeret velkommen-tilbage arrangementer, men ikke desto mindre er det 3 I kvalitetsrapporten oplyses fravær for skoleåret og ikke for budgetåret.

9 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 9 tydeligt, at der fortsat skal investeres tid til at tale om og bearbejde de frustrationer og følelser som lockouten førte med sig. Samtidig bød foråret på et aftaleforlig om en folkeskolereform, som træder i kraft i august I Hillerød er der allerede iværksat spændende initiativer, som rammer grundstenene i den nye reform fx på bevægelsesområdet. I skolevirksomhedsplanerne udtrykker de pædagogiske ledelsesteam, at reformen vil få stor betydning i det kommende udviklingsarbejde, hvor inddragelsen af medarbejderne er helt central. Ledelserne udtrykker et stort fokus på at sikre et værdifuldt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor spirerne allerede er godt i gang. Konklusion Samlet set kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet som helhed, er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet. Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen: Fortsat fokus på kompetenceudvikling og medarbejdernetværk Bevægelsesindsatsen fastholdes, og SFO-personalets kompetencer inden for bevægelse bringes aktivt i spil i forbindelse med implementeringen af reformen Et øget samarbejde med børnehaver i distrikter med høj privatskoleandel samt undersøgelse af baggrunde for forældres skolevalg i disse distrikter Fortsat fokus på styrkelse af folkeskolernes faglige niveau især for naturfagene - målt ud fra karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test Styrkelse af elever med de dårligste faglige resultater med henblik på at efterleve reformens mål om, at alle får minimum 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve Tilbud til særligt fagligt talentfulde elever mhp. at flere elever får topkarakterer ved afgangsprøven henholdsvis opnår top-resultat ved nationale test Fortsat stor indsats ift. dansk som andetsprog for tosprogede elever for at sikre tosprogede elevers motivation, progression og faglige resultater. En vedholdende ledelsesopmærksomhed på trivsel og fravær blandt medarbejderne samt dialog om trivsel og muligheder for at nedbringe fraværet. Dialogen skal bl.a. ske i MED-udvalget

10 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e Undervisning i tal Tabel 1.1 Skoler, elever og klasser 2012/ kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sp + M I alt I alt inkl. Sp. + M Frb. Byskole Kl El Grønnevang Kl El Jespervej Kl El Nødebo Kl El Østervang Kl El Hanebjerg Skole Kl El Brødeskov Kl El Gørløse Kl El Uvelse Kl Hillerødsholm Skolen El Kl El Hillerødsholm Kl El Gadevang Kl El Hillerød Vest Kl El afd. Ålholm Kl El Alsønderup afd. Kl El Kornmarkskolen Kl El Skævinge Kl El Lille Lyngby Kl El Sophienborg- Kl skolen El klasse Kl El I alt Kl El Kilde: Optælling pr. 5. september 2012 via. KMD-elev. Mht. afd. Gadevang og afd. Uvelse henvises til bemærkninger til tabel 1.2

11 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 11 Tabel 1.2. Klassekvotient Klassekvotient 2008/ / / / /2013 Frb. Byskole 22,7 21, ,9 22,4 Grønnevang 20,7 21,8 Jespervej 20,9 20,8 21,6 20,8 22,8 Nødebo 24,5 20,8 Østervang 17 18,8 19,7 18,9 20,9 Hanebjerg Skole 21,6 20,3 Brødeskov 18,8 20,2 19,7 20,6 20,2 Gørløse 15,6 17,3 14,9 22,2 22,0 Uvelse 21,6 20,6 21,1 24,1 19,0 Hillerødsholmskolen 20,2 20,7 20,1 20,2 20,7 Hillerødsholm 21 21,3 Gadevang 13,8 14,0 Hillerød Vest 20,2 20,4 Ålholm 21,6 20,6 21,1 20,8 21,4 Alsønderup 19 20,9 20,2 19,4 19,2 Kornmarkskolen 21,8 21,2 Skævinge 19,4 20,6 20,1 22,5 21,8 Lille Lyngby 18,8 19,4 20, ,0 Sophienborg 20,6 21,3 23,9 24,1 24,5 10. klasse 22,5 23,6 25,2 25,8 25,0 Total 19,9 20,8 20,7 21,4 21,5 Kilde: Optælling pr. 5. september 2012 via. KMD-elev. Beregning af klassekvotient er ekskl. specialklasser og modtagelsesklasser med udgangspunkt i tabel 1.1, dvs. vægtede gennemsnit. I afd. Uvelse med aldersintegrerede klasser beregnes klassekvotient med 1 klasse pr. årgang (klassedeling ved 29), mens afd. Gadevang registres som 3 klasser, da 2 årgange er sammenlagt. Tabel 1.3. Elever pr. lærer 2012/2013 Antal Lærere 416,7 Elever pr. lærer 12,0 Kilde: Normering for 2012/2013 samt ovenstående elevtal fra KMD-elev Kriterier: klasse inkl. specialklasser og modtagelsesklasser ekskl. ledere

12 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 12 Tabel 1.4 Planlagte timer 2013/ / Total Vejledende timetal Frederiksborg Byskole * Grønnevang Skole Jespervej Nødebo Østervang Hanebjerg Skole Brødeskov Gørløse Uvelse Hillerødsholmskolen Hillerødsholm Gadevang Hillerød Vest Skolen Ålholm Alsønderup Kornmarkskolen Skævinge Lille Lyngby Sophienborgskolen klasseskolen 896 Gennemsnit Kilde: Spørgeskemaundersøgelse udfyldt af skoleledere efterår Bemærk: Timetallet inkluderer som udgangspunkt kompensationen fra lockouten som er planlagt i 2012/2013. I de tilfælde hvor den kompenserende undervisning gives i mindre afgrænsede perioder, vil timerne dog som udgangspunkt være udeladt. Opgørelsen kan således betragtes som det "almindelige skoleskema". Denne opgørelse bør ikke sammenlignes med tidligere år eller skolerne imellem, da kompensationen fra lockouten alt andet lige vil hæve timetallet - især for skoler der har været ramt af mange aflyste timer. * De fleste ekstra timer fra lockouten indgår ikke i tallene, da de er fordelt ud på 4 aktivitetsuger. Tabel 1.5 Planlagt undervisning / / /2014 Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Hanebjerg Skole Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen Kornmarkskolen Sophienborgskolen* klasseskolen Gennemsnit** Kilde: Spørgeskemaundersøgelse udfyldt af skoleledere efterår 2011, 2012 og * Sophienborgskolens planlagte timetal er usammenligneligt før 2012/2013, hvor skolen for første gang omfattede alle årgange. **Ekskl. 10. klasseskolen og Sophienborgskolen fra 2010/ /2012 Bemærk: Tallene fra 2013/2014 er ikke umiddelbart sammenlignelige med det øvrige år pga. lockout. Se bemærkninger til tabel 1.4.

13 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 13 Tabel 1.6 Aflyst undervisning i forbindelse med lockout April 2013 Aflyste timer Frederiksborg Byskole* Grønnevang Skole Hanebjerg Skole Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen Kornmarkskolen Sophienborgskolen klasseskolen 739 Total Kilde: Data tilsendt af skoleledere i forbindelse med lockout. Kriterier: Antal totale aflyste klokketimer i de 18 skoledage som lockouten varede. Bemærkning: Tabellen er i høj grad udtryk for andelen af tjenestemænd og ikke organiserede personale på de enkelte skoler. Tabel 1.7 Gennemført undervisning (inkl. lockout aflysninger) 2012/ Frederiksborg Byskole 100% 97% 96% 97% 95% 95% 93% 95% 92% 93% Grønnevang Skole 91% 93% 96% 95% 92% 94% 93% 93% 91% 93% Jespervej 91% 93% 93% 93% 92% 94% Nødebo 91% 92% 99% 97% Østervang 93% 93% 91% 93% Hanebjerg Skole 94% 94% 97% 92% 93% 92% 92% 91% 91% 95% Brødeskov 90% 93% 97% 93% 95% 93% 95% 91% 91% 95% Gørløse 95% 91% 98% 91% 91% 91% 91% Uvelse 97% 97% 97% 92% 92% 91% 91% Hillerødsholmskolen 94% 94% 93% 94% 95% 91% 91% 92% 93% 93% Hillerødsholm 95% 94% 94% 95% 95% 91% 91% 92% 93% 93% Gadevang 91% 91% 91% 91% Hillerød Vest Skolen 91% 93% 91% 92% 91% 91% 92% 94% 93% 91% Ålholm 91% 93% 91% 92% 90% 90% 92% 97% 94% 92% Alsønderup 91% 92% 91% 92% 91% 92% 92% 90% 92% 90% Kornmarkskolen 94% 94% 94% 94% 94% 94% 94% 90% 90% 91% Skævinge 94% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 90% 90% 91% Lille Lyngby 93% 98% 98% 98% 98% 98% 98% Sophienborgskolen 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% 91% Gennemsnit 93% 93% 94% 93% 93% 92% 92% 92% 92% 92% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse udfyldt af skoleledere efterår Bemærkning: Tabellen inkluderer de aflyste timer under lockouten. Derfor kan opgørelsen ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år eller skolerne igennem, da kompensationen fra lockouten alt andet lige vil hæve timetallet - især for skoler der har været ramt af mange aflyste timer. 10. klasseskolen er udeladt i tabellen, pga. manglende valid data i forbindelse med vanskeligheder ved overgangen til nyt fagsystem. Den planlagte undervisning betragtes som gennemført hvis: Undervisningen gennemføres som planlagt. Undervisningen varetages af en anden lærer fra teamet eller en vikar. Den planlagte undervisning betragtes IKKE som gennemført hvis: Elever sendes hjem (med eller uden en beskrivelse af, hvad de skal arbejde med). En lærer fra en anden klasse fører tilsyn med klassen. Elever sendes i SFO/klub eller anden form for opsyn.

14 Dansk Dansk som 2. sprog Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/Kemi Geografi Biologi K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 14 Tabel 1.8 Planlagt undervisning gennemført af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer 2012/2013 Frederiksborg Byskole Linjefag 100% 75% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende 0% 25% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Grønnevang Skole Linjefag 78% 78% 81% 82% 100% 100% 89% 67% 100% Tilsvarende 22% 22% 19% 18% 0% 0% 11% 33% 0% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Hanebjerg Skole Linjefag 83% 100% 66% 56% 50% 100% 100% 11% 78% Tilsvarende 17% 0% 34% 44% 50% 0% 0% 89% 27% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Hillerødsholmskolen Linjefag 85% 70% 97% 95% 58% 100% 100% 94% 94% Tilsvarende 15% 0% 3% 5% 42% 0% 0% 6% 6% Ingen af delene 0% 30% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Hillerød Vest Skolen Linjefag 90% 100% 90% 80% 87% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende 8% 0% 6% 13% 6% 0% 0% 0% 0% Ingen af delene 2% 0% 4% 7% 7% 0% 0% 0% 0% Kornmarkskolen Linjefag 60% 100% 75% 68% 50% 0% 100% 60% 50% Tilsvarende 36% 0% 25% 25% 50% 0% 0% 40% 50% Ingen af delene 4% 0% 0% 7% 0% 0% 0% 0% 0% Sophienborgskolen Linjefag 100% 50% 67% 100% 100% 0% 100% 100% 0% Tilsvarende 0% 50% 17% 0% 0% 0% 0% 0% 100% Ingen af delene 0% 0% 17% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10. klasseskolen Linjefag 100% 0% 78% 100% 100% 100% 0% 0% 0% Tilsvarende 0% 0% 22% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse udfyldt af skoleledere forår 2013

15 Kristendom Historie Samfundsfag Natur/Teknik Idræt Billedkunst Musik Sløjd Hjemkundskab Håndarbejde K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 15 Tabel 1.8 Fortsat 2012/2013 Frederiksborg Byskole Linjefag 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Grønnevang Skole Linjefag 25% 60% 59% 27% 36% 74% 50% 77% 11% 100% Tilsvarende 75% 40% 41% 63% 44% 14% 50% 23% 79% 0% Ingen af delene 0% 0% 0% 10% 20% 12% 0% 0% 10% 0% Hanebjerg Skole Linjefag 28% 44% 67% 30% 58% 65% 89% 60% 54% 70% Tilsvarende 72% 56% 33% 70% 42% 35% 11% 40% 46% 30% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Hillerødsholmskole n Hillerød Vest Skolen Linjefag 54% 98% 63% 48% 84% 75% 89% 100% 100% 91% Tilsvarende 46% 3% 37% 52% 16% 25% 0% 0% 0% 9% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 11% 0% 0% 0% Linjefag 40% 75% 60% 60% 85% 50% 100% 100% 100% 100% Tilsvarende 9% 6% 19% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 0% Ingen af delene 51% 19% 21% 40% 15% 44% 0% 0% 0% 0% Kornmarkskolen Linjefag 45% 25% 20% 25% 70% 75% 100% 100% 100% 70% Tilsvarende 45% 75% 80% 75% 15% 15% 0% 0% 0% 20% Ingen af delene 10% 0% 0% 0% 15% 10% 0% 0% 0% 10% Sophienborgskolen Linjefag 100% 80% 100% 100% 80% 100% 100% 50% 100% 100% Tilsvarende 0% 20% 0% 0% 20% 0% 0% 0% 0% 0% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 50% 0% 0% 10. klasseskolen Linjefag 0% 0% 0% 0% 0% 100% 100% 0% 0% 0% Tilsvarende 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Ingen af delene 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til skoleledere forår Tabel 1.9 SFO-andel 2012/ kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. Frederiksborg Byskole 100% 100% 100% 95% Grønnevang Skole 96% 101% 96% 96% Hanebjerg Skole 97% 93% 100% 93% Hillerødsholmskolen 100% 96% 91% 97% Hillerød Vest Skolen 96% 99% 98% 91% Kormarkskoen 100% 99% 100% 99% Sophienborgskolen 100% 100% 95% 96% Gennemsnit 99% 98% 97% 95% Kilde: KMD-elev pr. 5. september Bemærk: Afd. Uvelse er opdelt på klasser ud fra elevernes fødselsår, da skolen består af aldersintegrerede hold. Det betyder, at der en vis usikkerhed forbundet med SFO-tallene for Hanebjerg Skole. Grønnevang SFO modtager SFO-børn uden for distriktsskolen, hvorfor de kan komme over 100 %.

16 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e Særlige undervisningstilbud Tabel 2.1 Elevtal i specialklasser 2012/2013 Antal elever 10. klasseskolen 20 Kompetencecenter Vest 29 Kompetencecenter 99 Grønnevang Total 148 Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2012 Sorteret efter antallet af 20.2-elever på de angivne skoler. Inkluderer elever fra alle kommuner Tabel 2.2 Elevtal i specialskoler i kommunen 2012/2013 Antal elever Harløse Skole Skolen ved Skoven Samlet antal elever Antal elever visiteret af Hillerød Kommune Antal elever visiteret af andre kommuner Kilde: KMD-elev 5. september 2012 Sorteret efter antallet af 20.2-elever bosiddende og ikke bosiddende i Hillerød Kommune Tabel 2.3 Specialtilbud 2012/2013 Antal elever Specialskoler uden for 27 kommunen Dagbehandling 42 Alternative foranstaltninger 13 Anbragte børn 16 Kilde: Oplyst af PPR. Alle tal opgjort i august 2012 med undtagelse af "dagbehandling" som er opgjort Dagbehandling inkluderer her Ullerødskolen og St. Dyrehave Skole Tabel 2.4 Lærernormering til specialpædagogisk bistand 2012/2013 Fuldtidsstillinger Supplerende undervisning 22,4 Specialklasser 23,9 Læseklasser 9,1 Kilde: Normering 2012/2013.

17 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 17 Tabel 2.5 Supplerende undervisning og kompetencer Hvor stor en del af den planlagte undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse, pædagogisk speciale eller tilsvarende kompetencer? 2012/2013 Supplerende undervisning varetaget af skolens støttecenter Frederiksborg Byskole Linjefag 22% Tilsvarende 78% Ingen af 0% delene Undervisning i specialklasser Grønnevang Skole Linjefag 60% 50% Tilsvarende 25% 30% Ingen af 15% 20% delene Hanebjerg Skole Linjefag 33% Tilsvarende 50% Ingen af 17% delene Hillerødsholmskolen Linjefag 90% Tilsvarende 10% Ingen af 0% delene Hillerød Vest Skolen Linjefag 100% Tilsvarende 0% Ingen af 0% delene Kornmarkskolen Linjefag 100% Tilsvarende 0% Ingen af 0% delene Sophienborgskolen Linjefag 100% Tilsvarende 0% Ingen af 0% delene 10. klasseskolen Linjefag 25% 50% Tilsvarende 50% 0% Ingen af delene 25% 50% Kilde: Spørgeskema til skoleledere I forår 2013.

18 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 18 Tabel 2.6 Elevtal Supplerende undervisning i dansk som andetsprog (DSA) 2012/2013 Antal elever der modtog timer i DSA Andel af elevtal Frederiksborg Byskole 23 2,8% Grønnevang Skole ,3% Hanebjerg Skole 9 1,2% Hillerødsholmskolen 38 5,1% Hillerød Vest Skolen 36 3,9% Kormarkskolen 5 0,8% Sophienborgskolen 25 5,1% Total 279 5,0% Kilde: Fordeling af DSA-timer til skoleåret 2012/2013 baseret på opgørelse fra februar Dansk som andetsprog inkluderer ikke modtagelsesklasser. Kriterier: Elevtal opgjort inkl. specialklasser og modtagelsesklasser. Tabel 2.7 Lærernormering supplerende undervisning i dansk som andetsprog Opgjort i lærernormering (fuldtidsstillinger) Dansk som andetsprog: 11,2 Kilde: Planlagt normering i fuldtidsstillinger for 2012/2013.

19 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e Økonomi og IT Tabel 3.1 Udgifter pr. elev i Regnskab 2012 Kr./elev Frederiksborg Byskole kr kr Grønnevang Skole kr kr Hanebjerg Skole kr kr Hillerødsholmskolen kr kr Hillerød Vest Skolen kr kr Kornmarkskolen kr kr Sophienborgskolen kr kr Kilde: Regnskabstal for 2012 Kriterier: Omfatter udgifter for gruppering 23 til og med 56. Regnskabet er uden udgifter til lederløn, forvaltningspulje, skolebiblioteker og servicecenter. Udgifterne pr elev viser store forskelle mellem skolerne, men tallene skal tages med forbehold: Udgifter og elever i specialklasser indgår. Det betyder, at Grønnevang Skole, hvor kompetencecenteret er placeret, kommer ud med en meget høj gennemsnitlig udgift pr. elev. 10. klasseskolen er udeladt i opgørelse, da den i høj grad finansieres af elever fra andre kommuner. Tabel 3.2 Undervisningsmidler Skole Udgifter i 2012 (kr. pr. elev) Frederiksborg Byskole Grønnevang Skole Hanebjerg Skole Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen 694 Kornmarkskolen Sophienborgskolen klasseskolen Gennemsnit Kilde: Spørgeskema til skoleledere forår Kriterier: Tallene er eksklusiv 0. klasser. Hvad der er undervisningsmidler beror på ledelsens skøn. Bemærkning: En hensigtsmæssig opgørelse af undervisningsmidler implementeres i KMD-opus. I dette skoleår beror udgifterne på skoleledernes vurdering.

20 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 20 Tabel 3.3 Kompetenceudviklingsmidler 2012 Ekstern kompetenceudvikling Intern kompetenceudvikling Kr. pr. fuldtidslærerst illing Timer pr. fuldtidslærerst illing Kr. pr. fuldtidslærers tilling Timer pr. fuldtidslær erstilling Samlet andel af lønsum anvendt på kompetenceudvikling 1) Kr. omregne t til andel Tidsforbr ug omregne t til andel 2) Frederiksborg ,6% 0,5% 1% Byskole Grønnevang ,6% 1,2% 1,8% Skole Hanebjerg Skole ,1% 2,6% 3,7% Hillerødsholmsko ,8% 1,3% 2,2% len Hillerød Vest % 0,9% 1,9% Skolen Kornmarkskolen ,9% 1,6% 2,5% Sophienborgskol ,3% 2,2% 3,5% en 10. klasseskolen ,6% 2,5% 5% Gennemsnit ,1% 1,6% 2,7% Kilde: Spørgeskema til skoleledere forår ) Baseret på den gennemsnitlige lærerløn for regnskabsåret 2012 på kr er anvendt. 2) Omregning fra tid til kr. foretages ved at dividere det samlede timetal pr. fuldtidsstilling med vægtet årsnormen for Tabel 3.4 Elever pr. undervisningscomputer Skole Elever pr. undervisningscomputer (1) Frederiksborg Byskole 5,8 Grønnevang Skole 2,9 Hanebjerg Skole 3,6 Hillerødsholmskolen 3,4 Hillerød Vest Skolen 4,5 Kornmarkskolen 2,6 Sophienborgskolen 2,4 10. klasseskolen 1,6 Harløse Skole 0,8 Skolen ved Skoven 3,4 Kilde: Spørgeskema til skoleledere forår 2013 Kriterier: Kun computere der er under 5 år gamle er medregnet. Både stationære og bærbare computere medregnes. Total

21 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 21 Tabel 3.5 Ressourceforbrug- herunder lærernes undervisningsandel 2010/ / /2013 Frederiksborg Byskole 32,8% 35,9% 35,8% Grønnevang skole 32,9% 33,8% 33,7% Hanebjerg Skole 33,1% 34,2% 33,4% Hillerød Vest Skolen 32,2% 33,0% 31,1% Hillerødsholmskolen 31,4% 32,2% 33,5% Kornmarkskolen 32,9% 34,4% 35,7% Sophienborgskolen 34,3% 36,3% 35,0% 10. klasseskolen 30,6% 29,7% 28,7% Total 32,5% 33,8% 33,6% Kilde: Indberetninger til UNI-C i september Undervisningsandelen opgøres som andel undervisningstimer divideret med det totale antal timer inkl. ferie og helligdage. Dette er i overensstemmelse Undervisningsministeriets praksis og diverse tværkommunale sammenligninger. I tidligere kvalitetsrapporter er undervisningsandelen dog opgjort som andelen af nettoarbejdstiden dvs. ekskl. ferie og helligdage. Denne andel udgør til sammenligning følgende: 2009/2010: 37,8 %, 2010/2011: 37,7 %, 2011/2012: 39,2 %, 2012/2013:39,3 %. De tal skal ses i forhold til den politiske målsætning om, at minimum 40 % af lærernes nettoarbejdstid anvendes til undervisning.

22 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Færdigheder Problemløsning Skriftlig (kun 10. kl.) Mundtlig (kun 10. kl) Skriftlig (kun 10. klasse) Mundtlig Mundtlig/praktisk Gennemsnit K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e Faglige resultater Tabel 4.1 Folkeskolens afgangsprøve Dansk Matematik Engelsk Fysik /Kemi Skole Frederiksborg Byskole Hanebjerg Skole Hillerødsholmskolen Hillerød Vest Skolen Grønnevang Skole Kornmarkskolen ,9 6,4 5,5 8,4 7,8 6, ,1 5,1 6, ,6 6,9 7,6 8,2 8,7 8, ,5 6,2 7, ,9 6,8 7 8,2 6,9 6, ,8 5,8 7, ,5 7,7 7,7 7,9 8, ,1 7, ,4 7 6,1 8,6 8,7 7,5 9 6,9 7, ,8 6,8 5,7 8,8 9,3 7, ,7 6,1 7, ,7 7,5 8,9 7, ,7 5,8 7, ,4 7,7 6,9 7,6 8,1 7, ,7 7 7, ,6 7,3 7,1 7,6 7,7 6, ,9 6,7 7, ,3 7,4 8,6 8,2 8,1 8 7,5 7, , ,5 8, ,3 7,4 7, ,6 6,4 6,6 7,1 7,3 6, ,1 6,5 6, , ,9 5,9 5, ,7 5,7 6, ,6 6,7 6,6 7,9 6, ,5 6,6 6, ,2 6,9 7,3 7,9 7 6,4 8,3 5,7 7, ,8 6,3 6,3 7,5 8,7 7, ,5 7,4 7, ,2 6,5 6,5 7,1 8,7 6, ,1 6,9 7, ,9 5,8 5,9 7,7 7,3 6, ,9 7,4 6, ,0 6,7 7,1 7,7 7,7 6, ,2 6,0 7, ,3 6,8 7,5 7,5 8,0 6,7 9,1 6,8 7, ,6 6,3 5,0 6,7 8,6 7, ,3 6,5 6, ,0 7,5 7,0 8,5 9,1 8, ,5 7,5 7, ,2 6,7 6,7 8,2 7,4 6, ,5 6,9 7, ,3 6,2 5,4 8,0 7,0 6, ,4 6,5 6, ,6 6,2 5,8 7,7 7,5 7,4 7,9 6,0 6, ,3 5,6 5,8 6,9 7,4 6, ,3 5,3 6, , ,3 6,6 5, ,9 4,5 5, ,5 4,6 5,9 6,2 6,2 5, ,1 4,5 5, ,4 5,8 6,4 7,8 6,6 5, ,2 4,3 6, ,6 6, ,9 5,8 7 5,2 6,5 Sophienborgskolen ,5 6,9 7,5 10,4 6,8 6,5 8,4 7,9 7,6 10. klasseskolen ,4 7, ,5 5,4 6,1 6,5-6, ,3 7, ,5 5,2 5,4 7-5, ,7 7, ,4 4,8 6,5 7,6-6, ,1 7,5 4,3 5 6,4 7,3 6,1

23 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 23 Hillerød gennemsnit (ekskl. 10. klasse) Landsgennemsnit (ekskl. 10. klasse) Hillerøds placering blandt 98 kommuner ,8 6,2 5,7 7,7 8,4 7,3 7,4 6,4 6, ,7 6,6 6,7 7,7 8,3 7,4 7,5 6,3 7, ,1 6,3 6,4 7,8 6,9 6,3 7,7 6,2 6, ,8 6,7 6,6 7,8 7,3 6, ,9 6,3 7, ,1 6,7 6,7 8,1 7,7 7 8,1 6,5 7, ,4 5,5 7 7,6 6, ,8 5,7 6, ,1 6,2 6,1 7,1 7,5 6, ,8 6, ,2 6,3 7,3 6,6 5, ,2 6 6, ,5 6,5 6,3 7,4 6,9 6, ,3 6,1 6, Kilde: KMD-elev for 2013 og UNI-C s statistikbank de øvrige. Bemærkning: Landsgennemsnit for 2012/2013 offentliggøres efter kvalitetsrapportens færdiggørelse, så det er udeladt i denne tabel. Alle gennemsnit er vægtede i forhold til antallet af afgangselever og inkluderer kun folkeskoler. Placering blandt landets kommuner afgøres af, hvor mange kommuner som gennemsnitligt har højere karakterer i de enkelte fag. Dvs. ved lighed (opgøres kun med ét decimal) placeres Hillerød Kommune på den højest mulige plads. Figur 4.2 Kommunal test: Ord stille læseprøve OS64 (1. klasse) Hurtigt og fejlfri læsning Knap så hurtig læsning Langsom læsning med fejl % 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Spørgeskema til skolelederne forår Figuren angiver resultater for alle Hillerød Kommunes folkeskoler.

24 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 24 Figur 4.3 Kommunal test: MAT 1 (1. klasse) 2013 Sikkert indlært (C7-C10) 2012 Middel (C4-C6) 2011 Vanskeligheder eller usikkert indlært (C0-C3) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Spørgeskema til skolelederne forår 2013 Figuren angiver resultater for alle Hillerød Kommunes folkeskoler med undtagelse af Hillerød Vest Skolen som benytter en anden test. De kommunale test Forlyd og Udpegning af bogstav er udgået i årets kvalitetsrapport, da de fleste skoler har gennemført andre test. Datagrundlaget er derfor blevet for spinkelt. Tabel 4.4 Overgang fra 9. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole) (Samme tal som i KR 2011/2012) Fra skole Til uddannelse Frederiksborg Byskole Ukendt/EUD 13% 7% 5% 5% Grundskolen 56% 46% 35% 49% Gymnasiale uddannelser 31% 46% 60% 46% Hanebjerg Skole ( afd. Brødeskov) Ukendt/EUD 11% 10% 11% 10% Grundskolen 42% 48% 50% 48% Gymnasiale uddannelser 47% 42% 39% 42% Hillerødsholmskolen Ukendt/EUD 22% 12% 11% 9% Grundskolen 48% 50% 58% 48% Gymnasiale uddannelser 31% 38% 31% 43% Hillerød Vest Skolen Ukendt/EUD 12% 10% 17% 7% Grundskolen 52% 33% 49% 48% Gymnasiale uddannelser 37% 57% 34% 46% Hillerød Vest Skolen, afd. Alsønderup Hillerød Vest Skolen, afd. Ålholm Ukendt/EUD 7% 18% 14% 6% Grundskolen 57% 24% 50% 47% Gymnasiale uddannelser 37% 59% 36% 47% Ukendt/EUD 14% 5% 18% 7% Grundskolen 49% 39% 49% 48% Gymnasiale uddannelser 37% 55% 33% 45% Grønnevang Skole Total Ukendt/EUD 13% 7% 5% 8% Grundskolen 59% 55% 50% 50% Gymnasiale uddannelser 28% 38% 46% 41%

25 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 25 Grønnevang Skole, afd. J Ukendt/EUD 14% 2% 3% 0% Grundskolen 52% 57% 40% 41% Gymnasiale uddannelser 34% 41% 57% 51% Grønnevang Skole, afd. Ø Ukendt/EUD 13% 15% 6% 8% Grundskolen 72% 52% 68% 68% Gymnasiale uddannelser 16% 33% 26% 24% Kornmarkskolen (afd. Skævinge) Ukendt/EUD 15% 11% 6% 27% Grundskolen 60% 56% 53% 61% Gymnasiale uddannelser 26% 32% 41% 11% Hillerød Kommune Uoplyst/ukendt 7% 6% 5% 7% Grundskolen 53% 48% 49% 50% Gymnasiale uddannelser 32% 43% 42% 40% Erhvervsuddannelse 7% 3% 4% 4% Kilde: Uni-C s statistikbank. Bemærkning: Overgangsfrekvenser for 2012 forventes opdateret i UNI-C s statistikbank i løbet af efteråret Kriterier: Hillerød Kommune, Folkeskoler, 3 mdr. efter endt 9. klasse. Celler med under 5 elever fremgår ikke, så kategorien erhvervsuddannelse er lagt sammen med øvrige ukendte. Erhvervsuddannelse fremgår dog af totalen for Hillerød Kommune. Tabel 4.5 Overgang fra 10. klasse (3 mdr. efter afsluttet grundskole) (Samme tal som i KR 2011/2012) Uoplyst/ukendt 28% 25% 19% 17% Grundskolen 5% 2% 1% 1% Forberedende uddannelser 1% 2% 5% 5% Gymnasiale uddannelser 39% 49% 51% 54% Erhvervsfaglige uddannelser 27% 21% 23% 24% Total 100% 100% 100% 100% Kilde: Uni-C s statistikbank. Bemærkning: Overgangsfrekvenser for 2012 forventes opdateret i UNI-C s statistikbank i løbet af efteråret En del af uoplyst/ukendt kategorien er udtryk for, at uddannelser med mindre end 5 elever ikke fremgår af statistikbanken. Ukendt/Uoplyst er således ikke udtryk for andelen der ikke starter på ungdomsuddannelse. Tabel 4.6 Sammenligning af 9. klasseovergang med landsgennemsnit (Samme tal som i KR 2011/2012) 2011 Uoplyst/ukendt 10. klasse mv. Gymnasial EUD Hillerød 7% 50% 40% 4% Landsgennemsnit 6% 51% 34% 8% Kilde: Uni-C s statistikbank. Bemærkning: Overgangsfrekvenser for 2012 forventes opdateret i UNI-C s statistikbank i løbet af efteråret Kriterier: Folkeskoler, 3 mdr. efter endt 9. klasse. En del af Uoplyst/ukendt kategorien er udtryk for, at uddannelser, hvor mindre en 5 elever starter ikke fremgår af statistikbanken. Ukendt/Uoplyst er således ikke udtryk for andelen der ikke starter på ungdomsuddannelse.

26 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 26 Tabel 4.7 Sammenligning af 10. klasseovergang med landsgennemsnit (Samme tal som i KR 2011/2012) 2011 Uoplyst/ukendt Grundskolen Forberedende Gymnasial EUD Hillerød 17% 1% 5% 54% 24% Landsgennemsnit 16% 1% 4% 46% 34% Kilde: Uni-C s statistikbank. Bemærkning: Overgangsfrekvenser for 2012 forventes opdateret i UNI-C s statistikbank i løbet af efteråret Filter for landsgennemsnit: Folkeskoler, 3 mdr. efter endt 10. klasse. En del af uoplyst/ukendt kategorien er udtryk for, at uddannelser med mindre end 5 elever ikke fremgår af statistikbanken. Ukendt/Uoplyst er således ikke udtryk for andelen der ikke starter på ungdomsuddannelse.

27 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e Trivsel Hillerød Kommune anvender DCUM s termometermåling til at undersøge elevernes trivsel. Den seneste termometermåling blev gennemført i efteråret 2011, og resultaterne heraf fremgår af kvalitetsrapporten for 2011/12. Skolernes ledelser har vurderet resultaterne og iværksat indsatser, hvis det skønnedes nødvendigt. Den næste termometermåling gennemføres i efteråret Tabel 5.1 Elevfravær 2012/2013 Sygdom Andel lovligt Ulovligt fravær Total fravær Frederiksborg Byskole 4,2% 1,6% 0,7% 6,6% Grønnevang Skole 4,0% 1,3% 0,8% 6,1% Afd. J 4,3% 1,4% 0,1% 5,9% Afd N. 4,1% 1,7% 0,1% 5,9% Adf. Ø 3,5% 1,2% 1,6% 6,3% Hanebjerg Skole 3,7% 1,7% 0,2% 5,6% Afd. Brødeskov 3,5% 1,8% 0,3% 5,6% Afd. Gørløse 3,8% 1,4% 0,1% 5,3% Afd. Uvelse 4,0% 1,4% 0,2% 5,7% Hillerødsholmskolen 4,5% 1,2% 0,9% 6,6% Afd. Hillerødsholm 4,6% 1,2% 1,0% 6,8% Afd. Gadevang 2,7% 1,5% 0,0% 4,2% Hillerød Vest Skolen 3,8% 1,6% 0,3% 5,8% Afd. Ålholm 3,6% 1,4% 0,1% 5,1% Afd. Alsønderup 4,1% 2,1% 0,5% 6,7% Kornmarkskolen 4,0% 1,7% 1,0% 6,7% Afd. Skævinge 4,0% 1,8% 0,9% 6,8% Afd. Ll. Lyngby 2,9% 0,9% 1,1% 4,9% Sophienborgskolen 3,4% 1,4% 0,6% 5,4% 10. klasseskolen 7,1% Harløse Skole 5,7% 5,1% 0,4% 11,2% Skolen ved Skoven 7,6% 2,9% 0,0% 10,5% Gennemsnit alm. 4,0% 1,5% 0,6% 6,1% Kilde: KMD-elev. Bemærkning: Statistikken ekskluderer hele lockoutperioden. 10. klasseskolen har tilsvarende selv udfyldt fraværet, da de ikke benytter KMD-elev.

28 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 28 Tabel 5.2 Elevfravær 11/12 12/13 Frederiksborg Byskole 6,4% 6,6% Grønnevang Skole 5,4% 6,1% Hanebjerg Skole 5,3% 5,6% Hillerødsholmskolen 6,8% 6,6% Hillerød Vest Skolen 5,4% 5,8% Kornmarkskolen 5,2% 6,7% Sophienborgskolen 5,3% 5,4% 10. klasseskolen 5,3% 7,1% Total alm. 5,6% 6,1% Kilde: KMD-elev. Bemærkning: Se tabel 5.1 Tabel 5.3 Lærerfravær 2012/2013 Sygdom Barns Sygdom Omsorgsdage Feriefridage Total Frederiksborg Byskole 7,1% 0,5% 0,2% 0,8% 8,6% Grønnevang 7,5% 0,5% 0,2% 0,3% 8,6% Grønnevang Skole, Jespervej 7,8% 0,6% 0,2% 0,4% 9,1% Grønnevang Skole, Østervang 7,2% 0,5% 0,2% 0,2% 8,0% Hanebjerg 6,3% 0,5% 0,3% 1,2% 6,7% Afdeling Brødeskov 4,1% 0,5% 0,3% 1,3% 6,2% Afdeling Gørløse 6,0% 0,4% 0,4% 0,9% 7,8% Afdeling Uvelse 5,1% 0,5% 0,2% 1,8% 7,7% Hillerød Vest 6,3% 0,7% 0,3% 0,9% 8,2% Hillerød Vest Skolen - Alsønderup 9,2% 0,5% 0,2% 0,7% 10,6% Hillerød Vest Skolen - Ålholm 4,4% 0,8% 0,3% 1,1% 6,6% Hillerødsholmskolen 7,0% 0,4% 0,2% 1,3% 8,9% Kornmark 6,5% 0,4% 0,1% 0,7% 7,7% Lille Lyngby Afdeling 9,2% 0,1% 0,1% 1,4% 10,8% Skævinge Afdeling 5,4% 0,5% 0,2% 0,4% 6,4% Sophienborgskolen 6,3% 0,8% 0,3% 0,6% 8,0% Harløse Skole 4,8% 0,8% 0,2% 0,2% 6,1% Skolen ved Skoven 3,5% 0,4% 0,2% 1,2% 5,3% Gennemsnit alm. skoler 6,9% 0,5% 0,2% 0,7% 8,2% Kilde: Udtræk i KMD Opus fra skolernes fraværssystemer i august Bemærkning: De foregående år er fraværsregistrering indsamlet ved spørgeskema til skolelederne. Nu trækkes data direkte fra skolernes fraværssystem, og kategoriseringen af standardiseres i forhold til afrapporteringen til Økonomiudvalget. Den ændrede praksis øger validitet af data betydeligt, men den umuliggør sammenligninger med forrige år, hvor data er spørgeskemabaseret. I løbet af skoleåret 2012/2013 er skolerne overgået til et nyt fraværsregistreringssystem under OPUS, hvilket vanskeliggør sammenligning af data fra 2012 med Dette indebærer bl.a., at der ingen data er om langtidssygdom og 10. klasseskolen er helt udeladt pga. vanskeligheder ved at konvertere fraværsoplysninger fra 2012 til 2013 Det bemærkes, at tallene ikke er sammenlignelige med de løbende fraværsdata til ØU pga. anden tidsafgrænsning og udeladelse af lockoutperiode.

29 Distriktselever Privatskoleandel Anden folkeskole Distriktselever der vælger distriktsskolen Distriktselever Distriktselever i distriktsskolen Skoleelever modtaget fra andre distrikter Distriktselever afgivet til andre skoler heraf afgivet til privatskoler K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e Skolevalg Tabel 6.1: Skolevalg klasse 2013/2014 Frederiksborg Byskole % 35% 38% 25% Grønnevang Skole % 8% 43% 25% Hanebjerg Skole % 8% 27% 17% Hillerødsholmskolen % 21% 39% 24% Hillerød Vest Skolen % 13% 32% 13% Kornmarkskolen % 7% 28% 20% Sophienborgskolen % 32% 26% 8% Gennemsnit % 17% 35% 20% Kilde: Optælling pr. 5. september 2013 via KMD-elev. Kriterier: Kun elever i alm. klasser. Grundet nedlæggelsen af skolekoder på afdelingsniveau, er det kun muligt at beregne skolevalg ift. distriktsskoler. Tabel 6.2: Skolevalg i 0. klasse 2013/2014 Frederiksborg Byskole 94 18% 2% 80% Grønnevang Skole % 14% 55% Hanebjerg Skole 76 18% 5% 76% Hillerødsholmskolen 70 33% 7% 60% Hillerød Vest Skolen 94 17% 9% 74% Kornmarkskolen 98 21% 2% 77% Sophienborgskolen 53 8% 2% 91% Gennemsnit % 7% 71% Kilde: Optælling pr. 5. september 2013 via KMD-elev. Kriterier: Kun elever i alm. klasser. Distriktselever udgøres her af alle elever med bopæl i distriktet som er indskrevet i en almindelig klasse inkl. tidlige og sene skolestartere.

30 2011/ / /2014 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 30 Tabel 6.3: Privatskoleandel i klasse /2014 Frederiksborg Byskole 26% 25% 25% Grønnevang Skole 22% 23% 25% Hanebjerg Skole 15% 16% 17% Hillerødsholmskolen 22% 23% 24% Hillerød Vest Skolen 13% 12% 13% Kornmarkskolen 20% 21% 20% Sophienborgskolen 9% 9% 8% Gennemsnit 19% 19% 20% Kilde: Optælling pr. 5. september 2011, 2012 og 2013 via KMD-elev. Kriterier: Kun elever i alm. klasser. Distriktselever udgøres her af alle elever med bopæl i distriktet som er indskrevet i en almindelig klasse inkl. tidlige og sene skolestartere.

31 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e Skolevirksomhedsplaner De pædagogiske ledelsesteam på skolerne har udarbejdet en skolevirksomhedsplan, som har til formål, at det enkelte ledelsesteam vurderer skolens og SFO ens hidtidige udvikling og udpeger skolens og SFO ens fremtidige udviklingsretning. Skolevirksomhedsplanerne fungerer således som et arbejdsredskab for skolens ledelsesteam, samtidig med at de er et dialogredskab mellem skolerne, SFO erne og skoleafdelingen. Der afholdes skolesamtaler mellem den enkelte skoles ledelsesteam og skolechefen på baggrund af skolevirksomhedsplanen. Nedenfor følger skolernes skolevirksomhedsplaner. Frederiksborg Byskole Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens og SFO ens største succes(er) i skoleåret 2012/2013? SKOLE/SFO Skolen og SFO en har haft størst succes omkring det at lede inkluderende læringsmiljø og i drøftelse af denne. Vi har draget nytte af hinandens kompetencer omkring de elever, som har krævet særlig opmærksomhed, herunder hjælp i undervisningen og i overgangen fra skole til SFO i dagligdagen samt omkring status- og overleveringsmøderne. Det har været pædagogisk ledelsesteams fokus at skabe de optimale ramme for de børn, som har særlige udfordringer. Tilgangen til skolen og SFO en afspejler en stor tilfredshed blandt forældre og elever. Belægningen på de forskellige klassetrin er procentvis tæt på 100 % i SFO en, og skolen forsætter med at have en stor søgning uden for vores distrikt, i dette skoleår over 50. SFO: Af vores største succeser på Sfo kan nævnes: Ledelse og afholdelse af før-sfo for 92 børn, som udgør det største optag af før-sfo børn i Hillerød kommune. Vi har haft stort fokus på og succes med at skabe et struktureret inkluderende læringsmiljø for børnene. Medarbejderne har oplevet stor succes med før-sfo ligesom vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra forældrene. Vi har arbejdet systematisk med implementering af vores bevægelsespolitik i konkret praksis, således at vi i dag kan tilbyde børnene bevægelsestilbud minimum 3 gange om ugen. Vi arbejder systematisk og er i en fortsat proces omkring at udvikle vores aktivitetstilbud og inkluderende læringsmiljøer. Vi har succes med at tilbyde aktiviteter indenfor natur/udeliv, leg og bevægelse, kreativitet og rollespil. Vi gennemførte i samarbejde med klub Linden en vel tilrettelagt overgang fra SFO til klub pr. 1. maj (forsøgsordning). Har også her modtaget positive tilkendegivelser fra forældrene. SKOLE: Vi har fastholdt og videreudviklet vores inkluderende læringsmiljø, hvor den enkelte lærer er en bærende kraft. Derudover er vores inklusionspædagoger gledet ind som resursepersoner både i konkrete opgaver hos enkelte elever, klasser og som sparringspartner i skolen og i SFO en. Alle lærere har gennemgået del to af vores inklusionskursus i UCC regi, og FB - modellen (Frederiksborg Byskole modellen, en udløber af LP-modellen med lokalt præg), er blevet introduceret og er nu et arbejdsredskab omkring de problemstillinger, lærerne møder. Det faglige niveau er stadigvæk i top, og vores afgangselever kommer fra os med faglige kundskaber, der klæder dem på til at modstå de udfordringer, ungdomsuddannelserne kræver. Det gælder både fagligt og socialt. Vi har fået vores grundsætning indarbejdet som en bestanddel af vores hverdag. (Alle og enhver på Frederiksborg Byskole kan og skal lære).

32 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 32 Hvad har været skolens og SFO ens største udfordringer i skoleåret 2012/2013? SKOLE/SFO: At få skabt fælles mødetid på ledelse-og medarbejderniveau til at udvikle og udføre samarbejde i praksis. At få prioriteret det pædagogiske ledelsesteams arbejde, grundet manglende ledelseskraft over en længere periode, herunder også at fastholde en hurtig og effektiv kommunikation på alle niveau. SFO: I det pædagogiske ledelsesteam at rammesætte skole-sfo samarbejdet herunder bl.a. at få afviklet vores brug af skoleassistenttimer på vikardækning til samarbejde med lærerne ude i klasserne. SKOLE: Ligesom i sidste Skolevirksomhedsplan, er præmissen for en god skole, at ledelsen har tid til at være på forkant. Dette kræver tid, og at nye tiltag får mulighed for at blive implementeret ordentligt, inden nye tiltag skal se dagens lys. Begge ting har været en mangelvare igennem det sidste skoleår, hvilket bl.a. har gjort, at enkelte områder har været nedprioriteret. Det gælder flere tiltag i samarbejdet imellem skolen og SFO en, og vores handleplan omkring udearealerne. Det skyldes i høj grad sygdom i ledelsen over en periode på 7 måneder samt indarbejdning af leder nr. 4 i ledelsesteamet. Tidsrammerne for bearbejdning og implementering af nye tiltag har ofte manglet tid, samt opbygning af Stubbevangsskolen på ny har krævet en del opmærksomhed. Dette tilsammen har fyldt en del i ledelsen, og derfor har fokus været at fastholde den daglige drift og holde det høje niveau, vi er kendt for. Hvilke særlige udfordringer står skolen og SFO en overfor i skoleåret 2013/2014? (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) SKOLE/SFO: At få SFO en mere ind i skoledagen. I dette skoleår vil DEN SKØNNE SKOLE blive et stort fælles projekt. At få flere pædagoger ind i indskolingen (ind i klasserne). Få vores planlagte ting gennemført trods kommunale tiltag med kort aftræk. At få vores fysiske rammer til at spille sammen med Skole, SFO, musikskolen, LOF, AOF og lignende. SFO: I 2014 i det pædagogiske ledelsesteam at lede og implementere skolereformen. At rammesætte samarbejdet mellem lærere og pædagoger under nye vilkår. SKOLE: At få udformet og gennemarbejdet et udkast til en lokal plan for gennemførelse af læringsreformen. At få skabt en lokal gennemskuelig tjenestetidsaftale for lærerne. At få skabt fysiske rum, som understøtter læringsreformen. - Det gælder både for eleverne, som ingen holdrum har i dag - Steder til fysisk udfoldelse, skolen har kun to gamle gymnastiksale og må bruge over kr. for at leje halplads for at fastholde det vejledende timetal i idræt - Lærerne, som i dag kun har 6 faste computere som faste arbejdspladser. Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen og SFO en for at løse de udfordringer? SKOLE/SFO: At opprioritere mødefrekvensen i det pædagogiske ledelsesteam (et mdr. møde). At afsætte mange sfo resurser i Den skønne Skole for at få arrangementet til at blive fælles med aktiviteter, der planlægges ligeværdigt. At holde fast i vores fælles tiltag og på sigt gennemføre, at lærere og pædagoger har fælles personalerum. Indlede et tættere samarbejde med de forskellige aktører på matriklen i hverdagen. At arbejde fælles med FB-modellen på vores pædagogiske rådsmøder og i hverdagen.

33 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 33 Derudover deltager SFO-lederen på skolens ugentlige ledelsesmøder samt på FU-møderne. SKOLE: I forbindelse med arbejdet omkring læringsreformen, vil vi samarbejde med en procesmager, som skal sikre, at vi kommer igennem processen på en god og anerkendende måde, hvor alle interessenter bliver inddraget og hørt. I forbindelse med tjenestetidsaftalen, vil vi starte processen her i efteråret for at få tid til at gennemarbejde div. udkast og få det endelige resultat talt grundigt igennem med lærerne. Endelig skal vores fysiske rammer ses grundigt efter, og der skal udarbejdes en handleplan for det kommende år, 3.år og 5. år. Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? SKOLE/SFO: At ophøje den fælles vidensdeling, så Skolen og SFO en bliver endnu bedre til at handle på de forskellige udfordringer, som skole/sfo kan stå overfor i fremtiden. At vi bliver dygtigere til at fastholde og udvikle vores inkluderende læringsmiljøer, så vores grundsætning Alle og enhver på Frederiksborg Byskole kan og skal lære fastholdes for den enkelte elev og medarbejder. Skole: At fastholde det gode fundament Frederiksborg Byskole bygger på og få skabt de optimale rammer for alle vores elever, både fagligt og social samt at have gode understøttende fysiske rammer, så vores grundsætning kan være til glæde for alle. Hvordan indgår SFO ens personale i undervisningen og i samarbejde med skolen om børnenes udvikling og trivsel? (Eksempelvis samarbejde om udarbejdelse af elevplaner, systematisk evaluering, skole-hjem samarbejde og elevtrivsel) SKOLE/SFO: Vi støtter fælles op om inklusion af børn med særlige behov og i arbejdet med fælles børn/fælles ansvar. Vi arbejder generelt med børnenes trivsel og læring i bh. klasserne samt den øvrige indskoling. Skolepædagogerne deltager i skole/hjemsamarbejde i bh. klasserne samt forældremøder og har ligeledes et ugentligt planlægningsmøde med bh. klasselederne. Derudover er det meningen, at skolepædagogerne skal være brobygger imellem institutionerne, før- SFO en og børnehaveklasserne. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? SFO: Forældrerådet med deltagelse af repræsentant fra skolebestyrelsen vil blive orienteret om kommende indsatsområder. SFO-lederen deltager på Skolebestyrelsesmøderne fast. SKOLE: En fast del af samarbejdet imellem skole/sfo og skolebestyrelsen er virksomhedsplan og dens data, som bliver fremlagt og debatteret. Hvis det er nødvendigt, bliver der udarbejdet opmærksomhedspunkter eller ændret i vores principper for at få skabt endnu bedre resultater inden for de rammer, skolen har i dag. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret

34 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e /14? SFO: Skolevirksomhedsplanen udgør fundamentet for det kommende arbejde i Personalegruppen skal møde en stor grad af information og medinddragelse. SKOLE: Virksomhedsplanen vil forsat have en central rolle i skolens udviklingsarbejde, både overfor medarbejderne og forældrene. Det er vigtigt, at indholdet af planen er kendt og er et billede af vores virkelighed, og ligeledes tegner retningen af, hvor vores SFO og skole er på vej hen i det kommende skoleår, samt evt. længere ud i fremtiden. Fælles indsatsområder I det følgende vurderer skoleledelsen arbejdet med de 4 fælles indsatsområder, som er formuleret af Børne og Familieudvalget. Denne vurdering sker med baggrund i SWOT-modellen for både at indfange den nuværende status på arbejdet med indsatsområderne samt det fortsatte arbejde med indsatsområderne og udfordringerne heri. Flere af indsatsområderne er meget brede, så det pædagogiske ledelsesteam bedes fokusere på emner inden for indsatsområder, som er centrale for den enkelte skole og SFO. Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) Hvad er de vigtigste SFO: initiativer, som skolen og Vi har i samarbejde med forældrerådet indledt en proces omkring SFO en har igangsat ift. udformning af kostråd, som det er planen skal formidles videre til indsatsområdet i skoleåret forældrene, når deres børn starter i SFO. 2012/2013? Vi har en tilnærmelsesvis økologisk frugtordning. Vi har igangsat en proces i 2013 med henblik på sigt kun at bruge økologiske råvarer, i den mad vi lejlighedsvis laver sammen med børnene. Vi arbejder målrettet med vores bevægelsespolitik, således at idræt, leg og bevægelse er et kontinuerligt tilbud til børnene. Vi veksler mellem forpligtende aktiviteter, som børnene skal deltage i og frivillige tilbud. En medarbejder har i 2013 arbejdet systematisk med motorisk træning med en gruppe børn blandt vores mindste børn, som har haft behov for det. Blev i 2013 certificeret som idræts sfo. SKOLE: - At fastholde vores kantinedrift for alle elever. - At understøtte udviklingen af vores udearealer, så det er attraktivt at holde frikvarter udendørs. - At fastholde fokus på elevernes fravær. - At skabe en dybere forståelse for brugen af elektroniske medier og hjælperedskaber (vi havde en hel a-uge omkring emnet på alle niveauer og klassetrin) - At fastholde vores lejrskoler for og 8. årgang, trods en presset økonomi. - At anskaffe en koldvandsautomat, som alle elever kan benytte. - At få klarlagt indeklimaproblematikken i klassefløjen. Hvilken udvikling har SFO:

35 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 35 skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Stort fokus på og bevidsthed om betydningen af idræt, leg og bevægelse i personalegruppen. Påbegyndt proces i personalegruppen med henblik på at overgå til økologi. Vi formidler løbende til forældre om idræt, leg og bevægelse. Vi har fået skabt en kultur i børnegruppen m.h.t idræt, leg og bevægelse. SKOLE: Vores økonomi sætter generelt sine begrænsninger især omkring vores idrætsfaciliteter og udearealerne. Derudover er det en udfordring at få skabt luft i budgettet til at rumme 4+3+5= 12 lejrskoler og give lidt til forskellige tiltag, så frikvartererne udenfor bliver bedre. Mellemtrinnet har fået tildelt ekstra timer i musik, så det hermed har været muligt at indføre deletimer i faget på samtlige årgange på trinnet. Endelig er vores indeklima i klassefløjen så påvirket af vejret udenfor, at der ofte er meget store temperaturforskelle. Jævnligt bliver eleverne og lærerne udsat for at skulle gennemføre undervisning i lokaler med temperaturer på over 25 grader. Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? SFO: Vi vil videreudvikle videre udvikle vores aktivitetstilbud vedr. idræt, leg og bevægelse og præsentere nye bevægelsesformer for børnene. Et udviklingspotentiale kan være i højere grad og mere målrettet at fokusere på betydningen af idræt, leg og bevægelse for de overvægtige børn og at inddrage forældrene i dette arbejde. SKOLE: - At alle klasser er kommet på det vejledende timetal i idræt, trods en merudgift på til ekstra halleje. - At forsætte vores arbejde med det fysiske rum, især omkring ude aktiviteter, herunder et samarbejde med Fysioterapeutuddannelsen på den anden side af vejen. De vil gerne være med til at: udvikle en legepatruljemodel komme med i idrætsundervisningen undervise lærerne i betydningen af bevægelse i undervisningen. - Gennemførelse af en ny Trivselstermometerundersøgelse (DCUM). - At få skabt et godt og sundt indeklima på skolen. Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? SFO: Usikkerhed i ledelse, personalegruppe og forældregruppen i forhold til, hvordan opgaven kan gribes an i forhold til overvægtige børn. Manglende viden om, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt kan gribes an Kan sikkert også virke bremsende. SKOLE: Tidsfaktor, at have tid i hverdagen til at udforme og gennemføre de forskellige tiltag. Dette gælder både hos ledelsen og medarbejderne. Derudover er der selvfølgelig en økonomi, som skal kunne rumme de udgifter, ændringerne af udearealet kan løbe op i, samt fortsat at kunne leje halplads i Hillerød. Endelig at få slået hul i problematikken omkring skolens dårlige indeklima.

36 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 36 Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) Hvad er de vigtigste SFO: initiativer, som skolen og Vi arbejder konsekvent med inklusion og fællesskaber i SFO. Dels i det SFO en har igangsat ift. alment pædagogiske arbejde dels i gennem vores varierede aktivitetstilbud. indsatsområdet i skoleåret Ligeledes gennem inddragelse af forældre og gennem samarbejde med 2012/2013? lærerne. Vi har haft et tæt samarbejde med skolen vedr. inklusion af en række børn med særlige behov i Vi har stort fokus på den anerkendende tilgang til arbejdet med børn. Ofte på som punkt på vores personale og afdelingsmøder. Vi har arbejdet målrettet med inklusion og overgange fra daginstitution til SFO og overgang fra SFO til klub. Vi gennemfører et kompetenceudviklingsforløb i efteråret 2013 med Rasmus fra UCC vedr. LP (FB) modellen og arbejder med vores inkluderende praksis. 3 medarbejdere skal i efteråret på Hillerøduddannelse samt 4 medarbejdere på kursus i idræt, leg og bevægelse. SKOLE: - At vi har videreudviklet på vores M-kursus, som nu kører med løbende optag og udslusning. - At vi har gennemført del 2 af vores inklusionsforløb i UCC regi. - At vi har fået vores inklusionspædagoger til at blive en aktiv del af Byskolen sammen med vores AKT-team. - At vores arbejdsgruppe omkring inklusion har gennemført en selvevaluering, som peger på, at inklusionen har bidt sig fast på Byskolen, at vi arbejder med relationer, og vi i dag kun har et barn som får visiteret støttetimer ved hjælp af sit cpr. nr. - At vi har fået en FB-model, som lærerne har taget til sig, som et hjælperedskab. - At antallet af elever som er visiteret til andre tilbud, er nedadgående samtidig med, at vi fastholder vores høje hjælpeniveau. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? SFO: Øget bevidsthed i personalegruppen om den anerkendende tilgang til børnene og øget bevidsthed og fokusering på arbejdet med overgange. SKOLE: Alle vores succeser, som er beskrevet ovenfor, har understøttet, at vi fagligt er rigtig godt med omkring inklusion i hverdagen. Lærerne og pædagogerne har fået en bevidsthed omkring, hvordan vi/de kan efterleve vores grundsætning, og hvornår de skal have ekstra hjælp internt eller eksternt, og hvornår alle muligheder er udtømte, så andre skoletilbud skal tænkes ind (ikke oplevet endnu). Fagligheden på området og handlemulighederne hos den enkelte er meget høj, og ledelsen oplever medarbejdere, der løser opgaven meget professionelt, til stor glæde for den enkelte elev og familie.

37 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 37 Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? SFO: Fortsat træning af personalegruppen i den anerkendende tilgang til arbejdet med børn fulgt op af mere systematisk faglig sparring. SKOLE: - Vores arbejdsgruppe omkring inklusion fortsætter sit - arbejde. - Samarbejde imellem skole og SFO vil blive udbygget på området, vi vil skabe et fælles sprog igennem FB-modelle, og forsætte det fælles arbejde med at skabe gode inkluderende læringsmiljøer på alle niveauer. - At have forsat fokus på det, der virker, og som ledelse være en aktiv medspiller i de fora, hvor det giver mening, samt være klar med sparring. - At efteruddanne vores AKT-team til vejledere. Herved vil den enkelte lærer får endnu mere hjælp og sparring, når det er nødvendigt. - SFO: Udfordringer med at praktisere den anerkendende tilgang til børnearbejdet kan sandsynligvis bremse udviklingspotentialet. SKOLE: Ingenting. Processerne på de forskellige er godt i gang takket være et rigtig godt forarbejde i skoleåret 12/13, samt en rigtig god og flot vilje hos medarbejderne. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) Hvad er de vigtigste SFO: initiativer, som skolen og Forældresamarbejde har altid og er fortsat en velintegreret del af SFO. Vi SFO en har igangsat ift. møder forældrene dagligt, hvor diverse informationer kan udveksles og indsatsområdet i skoleåret problemstillinger vendes. Der afholdes samtaler med forældre og børn ved 2012/2013? konflikter eller bekymringer. Informerer løbende forældre via intra og hjemmeside. Vi har fået udviklet et givtigt samarbejde i forældrerådet, hvor ledelsen får værdifuld sparring. I indførte vi den praksis, at et medlem af skolebestyrelsen deltager i forældrerådsmøderne. Dette giver et godt flow i informationer mellem skolebestyrelse, forældreråd og SFO. SFO leder deltager med mellerum i skolebestyrelsesmøder. SKOLE: - At få sat inklusion positivt på dagsordenen hos forældrene. Det vil sige, at her ikke er tale om en spareøvelse, men et menneskesyn, som rummer en forståelse af, at alle ikke er ens, at der skal være plads til alle, (måske med lidt hjælp), så vores grundsætning kan efterleves. - At færdiggøre vores kommunikationspolitik. - At fastholde de gode initiativer, som er sat i søen, bl.a. M-kursus,

38 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 38 fælles forældremøder for børnehaveklasseforældre, 1. klassesforældre, mellemtrinsforældre og udskolingsforældre, i efteråret. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? SKOLE/SFO: Et tættere samarbejde med forældrerådet og skolebestyrelsen. SKOLE: - At inklusion ikke er et emne vi taler så meget om, men er en aktiv del af vores hverdag, som der bare handles på, og der er forståelse omkring. - At vores initiativer på området igennem årene er blevet til traditioner, som bl.a. forældrene ser hen til. - At der nu ligger et dokument, som meget snart bliver til en folder, hvor hver enkelt forældre og medarbejder kan læse om, hvilken kommunikationspolitik der gælder på skolen og SFO en. SKOLE: - At få læringsreformen sat på dagsordenen, især i skolebestyrelsen. - At få det kommende valg til skolebestyrelsen i forældrenes bevidsthed. - At fastholde vores gode og tætte samarbejde med især de familier, som er særligt udfordret omkring deres børn. - At fastholde vores fælles folkelige arrangementer; skøn skole, julestykke og forårskoncert. SKOLE: Det, at skulle skabe indsigt og forståelse for en kommende læringsreform, kræver en nøje planlægning af processen. Det betyder igen tid ved siden af den daglige drift, herunder bl.a. vedligeholdelse af vores traditioner, samarbejde på alle niveauer og fastholdelse af den gode skole. Derudover at det kommende skoleår kan rumme flere tidskrævende opgaver til ledelsen udefra. I besvarelsen vedrørende indsatsområde 4 skal der ikke fokuseres på faglighed forstået som resultater af afgangsprøverne eller andre prøver og tests, da vurderingen af disse indgår i punkt 5: Den sammenfattende helhedsvurdering. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø) Hvad er de vigtigste SFO: Gennemført kompetenceudviklingsforløb i idræt, leg og bevægelse. initiativer, som skolen og Opstart på kompetenceudviklingsforløb vedr. LP (FB) modellen og vores SFO en har igangsat ift. inkluderende praksis med Rasmus fra UCC (samme konsulent som skolen indsatsområdet i skoleåret benytter). 2012/2013? Nye medarbejdere skal på Hillerød uddannelse og gennemgå kurset i idræt, leg og bevægelse. Igangsat samarbejde med Skovskolen vedr. opførelse af bålhytte i 2013 med henblik på udvikling af et inkluderende læringsmiljø med udgangspunkt i natur. Gennemført danseprojekt for 3. klasserne med professionel danser og

39 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 39 skuespiller som konsulent. Ansættelse af design og innovationsuddannet medarbejder til vores billedkunstværksted. Ansættelse af medarbejder med rollespil, drama og musik som profil. Disse ansættelses er sket med henblik på at udvikle vores kreative faglighed og for at styrke vores tilbud til børnene på det kreative felt. M.h.t det fysiske læringsmiljø har vi bl.a. indrettet tumlerum og danserum på afdeling Bøgelund. På skolens matrikel er blevet indkøbt diverse sportsartikler: rulleskøjter, skateboards, gøglerekvisitter o.a. Har endvidere igangsat cykelleg i skolegården og på boldbanen. Vi har løbende, sammen med skolen, fokus på vores legepladser og udearealer med henblik på indretning og vedligehold. SKOLE: - At få integreret vores inklusionspædagoger i vores AKT-team og få skabt forståelse for hvilke muligheder, de kommer med. - At få vores FB-model til at blive et nyttigt handleredskab. - At nedsætte en arbejdsgruppe, som målrettet skal arbejde med inklusion på skolen. - At udforme og afprøve en model til en lektiecafé for indskolingen. - At give alle lærere efteruddannelse omkring de elever med særlige udfordringer, hvordan der skal arbejdes konkret i klasserne og med de enkelte elever. - At få skabt en kultur, hvor inklusion er for alle elever, og ikke kun for få særlige. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? SFO: Et fagligt løft til personalet og et kvalitativt løft i vores aktivitetstilbud til børnene i forhold til deres kompetenceudvikling og læring. SKOLE: Inklusion er blevet en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder med relationer i klasserne og ikke fejljusteringskultur hos den enkelte. Vi har skabt en forståelse af, at inklusion ikke er et spareprojekt på Byskolen, men et projekt der skal skabe de bedste rammer for alle elever. Alle elever oplever, at trods høje faglige krav, er der et sikkerhedsnet for alle, og derved har alle mulighed for at håndtere de udfordringer, der bliver givet i skolen. Personalet er klædt på det at efterleve Alle og enhver på Frederiksborg Byskole kan og skal lære. SFO: Fortsat fokus på den anerkendende tilgang og mere systematisk brug af faglig sparring. Fælles kompetenceudvikling for lærere og pædagoger bør planlægges. Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen. Fælles møder i indskolingen og anden mødeaktivitet i forb. med lærer/pædagog samarbejdet. SKOLE: - Inklusionsarbejdsgruppen forsætter med sit arbejde og sætter handling bag vores selvevaluering.

40 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 40 - At udbygge vores lektiecafé til også at gælde mellemtrinselever. - At få skabt et fælles sprog og forståelse for FB-modellen hos lærere og pædagoger. - Alle lærere fortsætter deres efteruddannelsesforløb. I år er der afsat 26 timer til dette forløb. I år er der fokus på den narrative teori, og hvilken betydning arbejdshukommelsen har hos eleverne, og hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, som understøtter teorien, samt få skabt temaeftermiddage med fokus på ADHD, ASF, CAT-klassen og bevægelse i undervisningen. - At få skabt bedre samarbejde imellem lærere og pædagoger ved at afsætte flere midler i den direkte undervisning. Skabe bedre muligheder for fælles forberedelse. - Skabe samarbejde imellem fys. uddannelsesinstitutionen på den modsatte side af Carlsbergvej. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? SKOLE: På nuværende tidspunkt, er alle tiltag planlagt, og sat i værk. Så det eneste, der kan bremse for indfrielsen, kan være, at der skal presses andre tiltag ind i planen. Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2012/2013? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Frederiksborg Byskole har et meget højt fagligt niveau. Det ses blandt andet i afgangsresultatet, som igen er i top i kommunen. Vi oplever det også på de mange elever, som vi i løbet af skoleåret har inkluderet på de forskellige klassetrin. Her er det ofte det faglige niveau som er en udfordring for de, og ikke at blive inkluderet i de forskellige klasser. Det er ikke kun hos eleverne vi mærker og hører, at fagligheden er høj. Det er bl.a. også årsagen til, at forældre henvender sig til os, samt at vores ry til at inkludere også er i top. I vores udskoling er der meget fokus på, hvad eleverne skal kunne efter endt folkeskole, og hvordan man når til målet. Dette sker i tæt samarbejde med den enkelte elev, og der bliver stillet krav og opsat mål for disse. Det er ikke kun udskolingen, som er årsag til skolens flotte resultat. Grundlaget skabes i indskolingen, hvor bl.a. tolærertimer er i højsædet, men også at lærerne underviser primært i deres linjefag eller har over 5 års erfaring i faget. Mellemtrinet bygger fint videre på det faglige niveau, igen med lærernes høje faglighed niveau som baggrund. Skolen har i de sidste 3 år været på det vejledende timetal, som selvfølgelig er med til at danne rammen for et godt fagligt grundlag hos den enkelte elev. Vi har også skabt flere tolærertimer i vores system bl.a. i fysik. Vores inkluderende læringsmiljø og underbyggende hjælpefunktion, er også med til at skabe et undervisningsmiljø, hvor de sociale elementer er i højsædet. For hvis det sociale ikke er på plads i en klasse, er det svært at leve op til Alle og enhver på Frederiksborg Byskole kan og skal lære. Selvfølgelig er der plads til forbedring, f.eks. lektiecafé i udskolingen, bedre hjælp til de skoletrætte elever og de elever, som har nok at tænke på udenfor skolen. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet den supplerende undervisning? (som vi hidtil har kaldt almindelig specialundervisning )

41 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 41 Vores almindelig specialundervisning er godt funderet på skolen, og vores opprioritering af området, efteruddannelse, sidste år, bærer nu fint frugt. Vores interne struktur omkring, hvordan de enkelte elever bliver visiteret, funger rigtigt fint på alle niveau (elev/lærer, forældre/lærer og omvendt). I dette skoleår 13/14 har vi fået ansat yderligere fire resursepersoner, som vil gavne området. Den ene har kompetence inden for ordblindhed. Den anden har sit kerneområde omkring it-rygsækken. Den tredje har en spidskompetence inden for dansk som andet sprog. Den sidste har et speciale indenfor matematikvanskeligheder. Denne tilgang af nye lærere vil på sigt styrke elever med særlige udfordringer til gavn for den enkelte elev og fællesskabet på skolen. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set undervisningen i dansk som andetsprog? Vi har en 4. klasse som deltager i et forsøg projekt med titlen sprogstøtte i matematik, som bliver evalueret efter end forløb. Vi arbejder med vores sprogcentret omkring at få flyttet undervisningen i dansk som andetsproget ind i almenundervisningen. Byskolen har fokus på, hvordan vi bedst mulige får skabt en optimal læring for den enkelte 2. sprogende elev i henhold til vores grundsætning SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Overordnet set har vi meget fokus på begge områder og vi synes vi er dygtige til det. Vi ser en positiv udvik ling indenfor idræt, leg og bevægelse og på det kreative område. Vi forventer en stor udvikling indenfor vores rollespilsaktivitet via to nye ansatte med rollespils og drama profil. Ligeledes opgraderer vi vores naturfaglige arbejde gennem opførelse af bålhytte i efteråret På dette felt har vi også medarbejdere med naturfaglige kompetencer, som vi kan blive bedre til at gøre brug af. Vi vurderer ligeledes at vi har et udviklingspotentiale i forhold til samarbejdet med lærerne på dette område.

42 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 42 Grønnevang Skole Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens og SFO ens største succes(er) i skoleåret 2012/2013? Fusion i forbindelse med strukturændringen - Opstart indskoling og udskoling/linjeskole på de forskellige matrikler. - Sammenlægning af klasser på næsten alle årgange/etablering af linjeklasser - Kommunikationen fælles fodslag - Implementering af vision. - LIL -Planlægning af fælles kompetenceudvikling for hele organisationen. - SMARTboards i alle lokaler og en generel optimering af kvaliteten på IT udstyr. - Arbejde med LP og fortsat implementering af modellen - Medarbejderinitiativ: planlægning projekt SmuktSprogSkole i indskolingen, start aug Skolepædagoger med i undervisningen i alle klasser fra Hvad har været skolens og SFO ens største udfordringer i skoleåret 2012/2013? Se ovenfor Den store forandringsproces, opstart aug. 12 på nye matrikler for både lærere og elever har fyldt rigtig meget hos alle medarbejdere og har samtidig været en meget stor ledelsesmæssig opgave, herunder arbejdet med den røde tråd, det fælles fodslag og overgange. At få samarbejdet til at fungere på alle niveauer i organisationen: Lærer/lærer, pædagog/lærer,lærer/ ledelse. Det sammen gælder samarbejdet med skolens mange interessenter., Sammenlægning af klasser på næsten alle årgange i indskolingen og det deraf følgende arbejde med klasse - og elevtrivsel. Der har givet en del forældrekontakt. At finde den gode historie, som kan fortælles, så alle kan forstå den. Renovering, udflyt- og nedpakning på Jespervej. Fortsat en meget stor udfordring, at gennemføre en flytning, etablere en SFO og samtidig drive skoleudvikling. Bekymringer i personalegruppen i forbindelse med PCB og asbest renovering. Svært samtidig med renoveringstiltag at finde midler til legeplads, møbler, etablering af tidssvarende inkluderende læringsmiljøer m.m. Overgang til OPUS gjorde det vanskeligt for os at få det økonomisk overblik, som var nødvendigt, da vi samtidig skulle beslutte omfanget af afskedigelser /forflyttelser At implementere den nye budget- og visitationsmodel har været/er en udfordrende ledelsesopgave. Lavt tilvalg af skolen som distrikts skole, både Jespervej og Nødebo. Nedgang i elevtal i alm og KCG giver personalemæssige udfordringer Implementering af elektronisk elevplanssystem. Hvilke særlige udfordringer står skolen og SFO en overfor i skoleåret 2013/2014? (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) Planlægning og igangsættelse af ny arbejdstidsregler samt læringsreform. Få færdiggjort de fysiske rammer ude og inde efter renoveringsprocessen på J. Der er stadig store mangler, og vi mangler ressourcer (mandskab og økonomi). - Sikre et godt arbejdsmiljø, fortsat god trivsel og arbejdsglæde/skoleglæde for alle ansatte og alle elever - nedbringelse af sygefraværet. - Sikre forældretilfredshed Inklusion. Se indsatsområde 2. Fortsat kompetenceudvikling af personalet. Det fysiske læringsmiljø på særligt indskolingsmatriklerne er ikke tidssvarende og vedligeholdelsen er

43 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 43 mangelfuld både ude og inde. Økonomien og kommunens indkøbspolitik bremser os. Fortsat arbejde med udbygnings af elektronisk elevplanssystem, uddannelsesplaner, og fraværsregistrering af elever. Fortsat tilpasning af KCG i forhold til personale Holde LP gryden i kog. At skulle begrænse kasse 3 tiden SAMTIDIG med, at vi skal igangsætte HILA og medinddragelse at medarbejderne i forbindelse med ny læringsreform Oparbejder et tæt samarbejde med klubpædagoger og andre. Vi har et meget stort antal elever i segregerede tilbud. Med fokus på de nye tanker i den nye budget- og vismodel skal vi bl.a. gennem arbejdet i fagligt forum mindske antallet af børn i segrerede tilbud særligt med henblik på kommende børn, og tænker i nye, inkluderende foranstaltninger. Udfordringer ligger i særlig grad i den økonomiske del, som giver os svære muligheder for at tænke nyt. Branding af Grønnevang Skole: - at skolen bliver den foretrukne skole i skoledistriktet- I elevtalsnedgangstider øge frekvensen af distriktsbørn, der søger skolen - arbejdet med den røde tråd fra klasse og overgange. - skiltning til skolen er forsat ikke i orden, hvilket giver en dårlig branding. - igangsættelse af en logoproces Det er en STOR ledelsesudfordring at holde snor i det hele! Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen og SFO en for at løse de udfordringer? Fokus på den gode historie/branding - profilering af vores nye indskolings- og udskolingsskole Implementering af læringsreformen. Tættere samarbejde med de omliggende institutioner mht. skolestart. TPL- fokus på overgange/udviklingsprojekt. Øget samarbejde med eksterne samarbejdspartnere blandt andet i forbindelse med overgange (øge frekvensen af distriktsbørn, øge antallet af elever der gennemfører en ungdomsuddannelse) Konkretisere arbejdet med at fremme inkluderende læringsmiljøer: Etablering/nytænkning af særlige indsatser - FLEX team i udskolingen - G klasse og familieklasse i indskolingen Kompetenceudvikling af personalet: Sommeruniversitet og andre initiativer bl.a. med fokus på selvrefleksion, kollegavejledning, relationsdannelse, læringsmål, viden og holdningsændringer Forsat styrkelse af linjeskolen fokus på god læring og undervisning Fokus på undervisningsdifferentiering, talentudvikling og udvikling af alternative undervisningsformer f.eks. ved fortsat samarbejde med Skovskolen om Udeskole, fortsat udvikling af de ugentlige dage med mulighed for tværfaglighed og fleksibel- situationsbestemt holddeling på tværs af klasser i indskolingen og tilsvarende linjefagsdage i udskolingen, hvor eleverne vælger linjer ud fra interesser. Edisonprojekt. Inddragelse af forældre og skolebestyrelsen i vedligeholdelsesopgaver og søgning af fonde og sponsorater.

44 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 44 Fortsat dialog med kommunen om vores store behov for bygningsrenovering. HILA: Læringsmakkerforløb i indskolingen, aktionslæring i dsa -regi, uddannelse af inklusionsvejledere inden for dsa, akt o.a. Opstart forløb med fokus på læringsmål i udskolingen Opstart SmuktSprogSkole i indskolingen Bevægelsesbånd Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Vi forventer at alle vores medarbejdere bl.a. på sommeruniversitetet får et kompetenceløft, som vil betyde HILA. Vi forventer at alle medarbejdere involveres i processer, der udvikler vores skole hen imod den nye læringsreform. Vi forventer, at vi med indførelse af linjeskole, får elever som er mere motiverede for at gå i skole, undgår skoletræthed, har lavt fravær og gennemfører en ungdomsuddannelse med et godt resultat fra folkeskolen. Vi forventer, at profilering af Grønnevang Skole vil give positivt kendskab til skolen i lokalområdet og at dette vil give øget optag af elever. Vi forventer også, at det vil medføre stolthed og dermed arbejdsglæde og skoleglæde og som en af følgerne deraf faldende fravær hos personale og elever. Hvordan indgår SFO ens personale i undervisningen og i samarbejde med skolen om børnenes udvikling og trivsel? (Eksempelvis samarbejde om udarbejdelse af elevplaner, systematisk evaluering, skole -hjem samarbejde og elevtrivsel) I klasse deltager SFO personalet i undervisningen og i team/lp samarbejdet Området skal stadig følges tæt og udvikles med henblik på Lærer/pædagog samarbejdet i forbindelse med den nye læringsreform. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen deltager jævnligt i drøftelser der har udgangspunkt i områder fra kvalitetsrapporten. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2013/14? Vi vil bruge den som et redskab i vores ledelsesteam og i forhold til medinddragelse af personalet særligt i forhold til de kommunale indsatsområder. Fælles indsatsområder I det følgende vurderer skoleledelsen arbejdet med de 4 fælles indsatsområder, som er formuleret af Børne og Familieudvalget. Denne vurdering sker med baggrund i SWOT-modellen for både at indfange den nuværende status på arbejdet med indsatsområderne samt det fortsatte arbejde med indsatsområderne

45 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 45 og udfordringerne heri. Flere af indsatsområderne er meget brede, så det pædagogiske ledelsesteam bedes fokusere på emner inden for indsatsområder, som er centrale for den enkelte skole og SFO. Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) Hvad er de vigtigste Vi har formuleret retningslinjer for håndtering af elevfravær initiativer, som skolen og Vi har implementeret Klassemøder, som fast trivselsfremmende tiltag i SFO en har igangsat ift. alle klasser. Klassemøder afholdes efter en fælles fastlagt struktur. indsatsområdet i skoleåret Bevægelsesbånd i indskolingen 2012/2013? Havregryn i 10 pausen i udskolingen K linjen i udskolingen lavede sund mad til hinanden på linjen. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklings - potentiale er der ift. indsatsområdet i 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Inddragelse af andre undervisnings og læringsmetoder Udvikling af bevægelsesbåndskoncept til indskolingen Udvikling af samarbejde med Skovskolen om Udeskole Udvikling af linjeskolekoncept til udskolingen, der implementeres i skoleåret 12/13 (se punkt 4 Ny skolestruktur) Vi har justeret placeringen af bevægelsesbåndet i fht. 12/13 og forventer, at det i endnu højere grad vil give bevægelse i de faglige aktiviteter og ikke kun som en selvstændig aktivitet. Bevægelsesbåndet bliver en del af vores udgangspunkt ift. arbejdet med læringsreformens fokus med bevægelse hver dag Vi vil fortsat have stort fokus på opblødning mellem almen- og specialområdet, med forventning om øget trivsel og mindre fravær blandt elever tilknyttet det særlige område Vi har stadig store forventninger til samarbejdet med Skovskolen. Vi forventer, at det vil give mere fysisk aktivitet og større differentiering og deraf følgende større trivsel Ved indførelse af linjer i udskolingen har vi forventning om at elevernes skoleglæde og trivsel samt at fagligheden fortsat øges Mangelfuld renovering af idrætsfaciliteter i Nødebo og på Jespervej, er en hindring i forhold til de gode vaner, vi ønsker at give børnene i indskolingen. Manglefulde alderssvarende legepladsaktiviteter på både Østervang og Jespervej På Jespervej har vi stadig store udfordringer med dårlig akustik. Dette påvirker trivslen hos både elever og ansatte Vi har fortsat en udfordring i forhold til at ændre vanetænkning i forhold til opblødning mellem almen og specialområdet. Dette gælder både ansatte og forældre Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) Hvad er de vigtigste Ledelsen har deltaget i projekt Ledelse af Inkluderende Læringsmiljøer, initiativer, som skolen og som kerneskole SFO en har igangsat ift. LP er fortsat det fælles refleksions- og analyseredskab for alle ansatte: indsatsområdet i skoleåret Lærere, SFO-personale og ledelse 2012/2013? Samarbejdet mellem skole og SFO er højnet, med henblik på mere sammenhængende indsats i skole- og fritidsliv Vi har prioriteret anskaffelse af SMARTboards, for at kunne understøtte undervisningsdifferentiering og forskellige læringsstile, samt brugen af IKT.

46 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 46 Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Linjeskolen har vist sig også at være et inklusionsproejkt. Lærerne i udskolingen har fået til opgave at fortælle den gode historie om inklusion der lykkes Intensiveret samarbejde med UU om overgange til ungdomsuddannelser VI har etableret et efteruddannelsesforløb om matematikvanskeligheder, med bred medarbejderrepræsentation Oplæg om fusion til alle medarbejdere, om det at inkludere hinanden i nye fællesskaber og med fokus på de gode historier Ledelsen har arbejdet med begrebet Følgeskab i projekt Ledelse af Inkluderende Læringsmiljøer og har i den forbindelse opnået en tættere sammenhængskraft i ledelsesteamet. Udvikling af bevægelsesbåndskoncept til indskolingen, der er implementeret i skoleåret 12/13 (se indsats område 1: Sunde børn) Udvikling af samarbejde med Skovskolen om Udeskole med opstart for personalet i august 2012 (se indsats område 1: Sunde børn) Udvikling af linjeskolekoncept til udskolingen, der implementeres i skoleåret 12/13 (se punkt 4: Ny skolestruktur) Vi skal arbejde med at skabe forståelse og følgeskab i forældregruppen Fortsat integrering af KCG i begge afd. og udvikling af linjeskolen Udvikling af FLEX -team, som fremmende for inklusion Uddannelse af inklusionsvejledere, og vejledere i dsa Alle klasser fra 7-9. klasse er i linjeklasser Gennem linjeteamsamarbejdet er der skabt en større mulighed for at KCG elever kan flettes ind i linjeklasserne ud over linjedagene At vi har fokus på, at de inkluderende læringsmiljøer omfatter alle børn - også de med særlige behov og særlige forudsætninger. Denne opmærksomhed er vigtig at omtale over for såvel lærere, pædagoger og forældre. Der skal også fokus på talentet. Vi har et meget stort antal elever i segregerede tilbud. Med fokus på de nye tanker i den nye budget og vismodel skal vi arbejde på bl.a. gennem arbejdet i fagligt forum at mindske dette antal og tænker i nye, inkluderende foranstaltninger. Udvikling af samarbejdet med vores inklusionspædagoger. Vi kan have en bekymring for om det kan lykkes for os at bibringe alle forældre forståelse for det vigtige i, at vi har fællesskabet som grundlag for den enkeltes læring. Overvejende oplever vi meget positive forældre, så det er en mulig bekymring, ikke en der bunder i aktuelle oplevelser Vi hører i pressen og andre steder om forældres bekymring for om inklusion af flere elever, vil blive på bekostning af andre børn. Denne bekymring er vi nødt til at møde i en åben dialog, hvor fokus er på inklusion for alle. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) Hvad er de vigtigste Ledelsen har afholdt rækker af forældremøder i både ind- og initiativer, som skolen og udskoling, for at holde et højt informationsniveau og give mulighed for

47 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 47 SFO en har igangsat ift. indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? dialog både forældre i mellem og med ledelsen Vi har bedt forældrene om at vælge kontaktforældre i alle klasser og sammen med skolebestyrelsen afholdt møder for kontaktforældrene Vi har sagt ja til fra skoleåret 12/13 at benytte Min Uddannelse til elevplaner. Brug af ugeplaner på intra i hele indskolingen Skolebestyrelsen er startet på at revidere alle deres principper Vi har intensiveret forældresamarbejdet hen over fusionsforløbet Vi har fokus på etablering af et godt forældrenetværk i vores kontaktforældrekoncept. Skolebestyrelsen fortsætter processen med at revidere principper Vi vil overveje, om vi skal gøre det til et element i forældresamarbejdet at ledelsen afholder hele forældremøder med et aktuelt tema. Vi holder et fælles forældrearrangement i indskolingen som start på SmuktSprogSkole. I udskolingen er der et valg mellem brug af ugeplaner eller lektiebog på intra Vi skal afprøve og evaluere de nye elevplaner. KCG arbejder videre med fortsat udvikling af KCG s Undervisnings- og Elevplan, der rummer mulighed for flere elementer og er mere detaljeret. (SMTTE-model) Vi har meget øje for de muligheder der er i at skabe en stærk profil for skolen og at gøre et stykke arbejde for at profilere os, både overfor distriktets forældre, men også generelt i kommunen. En fortsat udvikling af vores kontaktforældremodel, hvor det præciseres, at det er gennem et godt samarbejde mellem den enkelte klasses lærere og forældregruppen, at der skabes grobund for at udvikle kontaktforældrenes rolle som gensidige samarbejdspartnere i et samarbejde om klassernes trivsel og gode udvikling. Vi kan have en bekymring for, om det kan lykkes for os at bibringe alle forældre forståelse for det vigtige i, at vi har fællesskabet som grundlag for den enkeltes læring (Se indsatsområde 2: Inklusion) I besvarelsen vedrørende indsatsområde 4 skal der ikke fokuseres på faglighed forstået som resultater af afgangsprøverne eller andre prøver og tests, da vurderingen af disse indgår i punkt 5: Den sammenfattende helhedsvurdering. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø) Hvad er de vigtigste Vi har en gruppe lærere som er startet uddannelsen som initiativer, som skolen og matematikvejledere SFO en har igangsat ift. Vi har øget vores forebyggende indsatser i forhold til læseindlæring. Vi indsatsområdet i skoleåret har blandt andet indført VAKS- kurser, sprogvurderinger i 0.kl, og 2012/2013? udbredt Reading Recovery som tilbud til alle 1. klasser Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået Udvikling af ABC-dage til indskolingen der er implementeret i skoleåret 12/13 (se punkt 4: Ny skolestruktur) Udvikling af linjeskolekoncept til udskolingen, der er implementeret i

48 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 48 skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? skoleåret 12/13 (se punkt 4: Ny skolestruktur) Udvikling af samarbejde med Skovskolen om Udeskole med opstart for personalet i august 2012 (se indsatsområde 1: Sunde børn) Vi har prioriteret at anskaffe SMARTboards, så alle klasser nu har et board. Vi har stadig mange opgaver i forhold til indretningen af det fysiske læringsmiljø. Vi skal have etableret et nyt pædagogisk servicecenter på Jespervej, vi mangler faglokaler i Nødebo, vores udefaciliteter er endnu ikke tilpasset henholdsvis børne- og ungemiljøer osv. Vi skal have et specifikt overblik over IKT situationen, så vi sikrer at det vi har virker og at vi kan planlægge et forløb for løbende udskiftning og tilpasning. Endvidere arbejder vi med en BYOD strategi, så vores udskolingselever har rådighed over deres egen computer. I denne satsning indgår tillige en strategi for indkøb af og brug af digitale lærermidler i et udbredt omfang. Vi skal fortsat videreudvikle alle de tiltag, vi har sat i gang. Tilrettelæggelse og gennemførelse af sommeruniversitet med fokus på viden om andre og mere inkluderende måder at tilrettelægge undervisningen på og det pædagogiske detektivarbejde i en hvilken som helst klasse Vi er i gang med at videreuddanne vores dygtige lærere, så de i højere grad kan varetage opgaven at vejlede kolleger. Indskolingen har særligt fokus på et uddannelsesforløb for alle lærere i læringsmakker (HILA) Vi har planlagt diplomforløb i vejledning i forlængelse af det igangværende pædagogiske diplomforløb Kompetence Center Grønnevangs ressourcepersoner vil i stigende grad kunne stilles til rådighed som vejledere for alle skolens ansatte, da de har en særlig faglighed. Dog er der desværre ingen økonomisk afklaring i forhold til at realiser dette! Det er en stor udfordring at udvikle det fysiske læringsmiljø, da vi ikke oplever, at økonomien står mål med opgaverne Når vi vælger at lægge mange ressourcer i at uddanne vejledere, skal vi have fokus på, at der kan være barrierer i forhold til at vejlede og modtage vejledning fra kolleger Vi har en udfordring ift. at skulle uddanne lærere til nye fag: eng i 1. og 2. klasse, fransk/tysk i klasse og hånarbejde/sløjd= design i 4-6 klasse samtidig med at der ikke er mulighed for tid til lærerne.

49 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 49 Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2012/2013? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Vi har et stort ønske og forventning om at vi på Grønnevang Skole har et højt fagligt niveau: At alle børn udfordres maksimalt i alle fag gennem et fleksibelt og varieret undervisningstilbud,der har fokus på hvad god læring er for den enkelte. Vi vil i de kommende år følge eleverne tættere efter de går ud af 9.klasse. Vi kan ikke umiddelbart af det vedlagte datamateriale se, hvordan det går de elever, som går i 10.klasse herfra, men kan se at en stor andel af de der går ud af 10.klasse ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse. Vi glæder os meget til at følge udviklingen. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet den supplerende undervisning? (som vi hidtil har kaldt almindelig specialundervisning ) Vi har valgt at prioritere den tidlige, forebyggende indsats højt. Vi har derfor fortsat en lille overvægt af ressourcer lagt i indskolingen. Vi arbejder dels med strukturerede forløb i Reading Recovery, før-læsning i 0.klasse og som noget nyt i skoleåret 12/13 gør vi også forsøg med en særlig matematik indsats i en af 0.klasserne. Vi prioriterer forebyggende/foregribende indsatser som IT-rygsæk. I skoleåret 13/14 har vi indført faglig læsning som fag i 7.klasse i samarbejde med dsa. Således forsøger vi at bruge ressourcer på generelle indsatser, som skal mindske behovet for supplerende undervisning uden for klassesammenhæng: Flex -team I indskolingen har vi valgt at give mulighed for at dele af den supplerende undervisning kan varetages af en elevs egne lærere, gerne under supervision fra en ressourceperson. Dette vil være aktuelt, hvor eksempelvis en dansklærer oplever, at en eller flere elever, kunne have gavn af et kortere forløb efter skoletid. Vores forventning er, at den lærer, der kender eleverne fra den daglige undervisning, kan give et andet tilbud, end den lærer som skal ind udefra og både finde elevens behov (i samarbejde med elevens lærer) og danne en relation til eleven. Vi har stadig en gruppe af lærere, der som fast opgave underviser i supplerende undervisning i eller uden for klassen, og som har mange kompetencer og erfaringer i dette. Disse lærere varetager typisk forløb af lidt længere varighed i et tæt samarbejde med elevernes lærere. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i dansk som andetsprog? Vores intention er at undervisningen i DSA både skal være et særligt fagområde, som varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer, og et fokus som alle lærere har i alle fag. Dette sidste, er noget vi stadig arbejder for at styrke. Med sammenlægningen har andelen af to-sprogede elever i klasserne ændret sig. Dette kan blive en udfordring for både lærere og elever, men vi har også en forventning om at det er en udfordring vi kan løfte. Det kræver at vi har fokus på kompetenceudvikling, for eksempel via erfaringsudveksling mellem lærere fra de to tidligere skoler og via kollegavejledning fra DSAteamet. Der er udarbejdet en dsa handleplan, som vi arbejder efter i det nye skoleår og alle vores dsa lærere er ved at uddanne sig til vejledere

50 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 50 SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) De pædagoger der deltager i arbejdet/undervisningen i klasserne understøtter elevernes faglige og sociale udvikling igennem især relationsarbejde som kan beskrives således: Viden omkring og værktøjer til at korrigere de sociale sammenhænge i klassen/skolen. Overtage undervisningen så læreren har en mulighed for at skabe en til en relationer til de børn det kan være svært at undervise. Dette kræver dog at undervisningen er planlagt i samarbejde med pædagogen. At skabe relationer børnene imellem. Relationelle konflikter kan gøre det umuligt at modtage læring. At tage samtaler med børnene af terapeutisk karakter. Dette kan være for at fjerne fokus fra en konflikt, problemer i hjemmet eller andre bekymringer. Det kan være umuligt modtage undervisning før de er behandlet. At oprette legegrupper som fungerer både i frikvarteret og evt. efter skole. Nogle børn har brug for at have en voksen hel tæt på sig, for at kunne koncentrere sig og holde fokus på læringen. Nogle børn vil ikke være klar til at modtage den undervisning, som læreren har forberedt. At en fast pædagog følger barnet fra tidlig SFO til og med 3. klasse. Dette kan blandt andet hjælpe med at skabe tryghed ved start i 0. klasse og ved skiftet til 1. klasse. Pædagogen ser det hele barn og kender en stor del af barnets historie så alting ikke skal startes op fra starten af hver gang der sker et skift. Pædagoger skaber tætte relationer til børnene blandt andet i gennem aktiviteter hvor der kun er meget få børn sammen med en voksen. Den positive udvikling ses generelt i et stadig tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor begge drager nytte af hinandens ekspertise til gavn for det enkelte barn og klassen. Udviklingspotentialet ligger i en stadig opmærksomhed på at definere læreres og pædagogers roller og opgaver i forhold til det enkelte barn og klassen, bedre og mere tydeligt.

51 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 51 Hanebjerg Skole Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens og SFO ens største succes(er) i skoleåret 2012/2013? Nogle af de største successer er bl.a. et meget tættere samarbejde mellem vores tre sfo er både på ledelsesplan, på medarbejderplan og på børneplan. Ligeledes har vi etableret gode overgange fra børnehave til skole/sfo og overgange fra 6. klasser til 7. klasser. Sidstnævnte indebærer, at 6. klasser fra tre matrikler, skal samles i tre helt nye 7. klasser. Hvad har været skolens og SFO ens største udfordringer i skoleåret 2012/2013? Den største udfordring har været håndteringen af den decentrale budget og visitation. Dette er en meget stor opgave og kræver rigtig meget tid af både ledelse og personale, samt det er et helt nyt lovområde, vi skal forholde os til. Denne opgave skal ses i forbindelse med andre store opgaver, bl.a. skolefusionen, som presser skolen ressourcemæssigt i tid. Hvilke særlige udfordringer står skolen og SFO en overfor i skoleåret 2013/2014? (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) De største udfordringer i er forberedelsen til den nye læringsreform og implementeringen af den nye læreraftale. Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen og SFO en for at løse de udfordringer? I forhold til den decentrale Budget og visitation er vi i fuld gang med at etablere os med nogle rutiner, der understøtter arbejdet. Skoleledere sparrer med skoleafdelingen, Udvikling af procedurer ifm. med visitering, sekretær har været på kursus i EDH, mv. Fra skoleårets start har ledelsen lagt en plan for involvering af det pædagogiske personale og skolebestyrelsen ifm. læringsreformen. Vi har oprettet et nyt fælles pædagogisk udvalg. I forhold til de nye arbejdstidsregler vil vi løbende være i dialog med personalet særligt via tillidsrepræsentanterne. Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Målet er at skabe det bedste fundament for at træffe nogle beslutninger. Ligeledes er det intentionen, at drøftelsen med personalet kan give dels nye input til, hvad der er særlig godt for Hanebjerg Skole at udvikle ifm. læringsreformen dels en god dialog om læreraftalens udmøntning. Hvordan indgår SFO ens personale i undervisningen og i samarbejde med skolen om børnenes udvikling og trivsel? (Eksempelvis samarbejde om udarbejdelse af elevplaner, systematisk evaluering, skole-hjem samarbejde og elevtrivsel) På Uvelse er sfo personalets skolepædagoger med i undervisningen. De er med i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen samt forældresamarbejdet. På Gørløse og Brødeskov er skolepædagogerne med til at støtte op om undervisningen samt på Brødeskov varetager de i nogle af timerne også eneundervisningen af klasser. Alle pædagoger er med i et klasseteam, hvor der arbejdes med LP og er her tæt knyttet til de løsninger, som teamet analyserer sig frem til. Hele det pædagogiske personale er medvirkende til at skabe gode inkluderende læringsmiljøer. Forståelsen herfor skabes bl.a. gennem fælles kurser /pædagogiske aftener.

52 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 52 Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen er en tæt samarbejdspartner, der løbende informeres om indsatsområder. KR tages op i skolebestyrelsen som punkt, hvor den behandles og der sættes fokus på centrale emner. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2013/14? VP er udtryk for de udfordringer og arbejdsområder, vi vil sætte (særligt) fokus på. Personalet og skolebestyrelsen er naturlige samarbejdspartnere med ledelsen i den sammenhæng. Fælles indsatsområder I det følgende vurderer skoleledelsen arbejdet med de 4 fælles indsatsområder, som er formuleret af Børne og Familieudvalget. Denne vurdering sker med baggrund i SWOT-modellen for både at indfange den nuværende status på arbejdet med indsatsområderne samt det fortsatte arbejde med indsatsområderne og udfordringerne heri. Flere af indsatsområderne er meget brede, så det pædagogiske ledelsesteam bedes fokusere på emner inden for indsatsområder, som er centrale for den enkelte skole og SFO. Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) Hvad er de vigtigste I sfo en har vi udviklet det tiltag vi iværksatte sidste år i forhold til fælles initiativer, som skolen og idræts dage imellem de tre sfoér. I 2013/14 har vi nu tre dage om året hvor SFO en har igangsat ift. vi samler sfo-børn fra hele Hanebjerg skole. Formålet er at børnene oplever indsatsområdet i skoleåret sig som en del af et større fællesskab hvor leg, bevægelse og venskab er 2012/2013? omdrejningspunktet. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Udviklingen har været at den fælles planlægning og målfastsættelse for dagen har fundet sted, hvilket højnede struktur, form, indhold og afvikling af dagen. Børnene kunne huske dagen fra sidste år og så frem til den. Venskaber blev etableret og genskabt på tværs. Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Læringsmakkerforløb på sfo i forhold til pædagogisk praksis. Nej. Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) Hvad er de vigtigste Vi har etableret et Ressourcecenter, der understøtter det pædagogiske initiativer, som skolen og personale i deres arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer.

53 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 53 SFO en har igangsat ift. indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Ressourcecenteret består af en pædagog og to lærere en fra hver matrikel! Alle tre Ressourcepersoner er i gang med en inklusionsvejlederuddannelse. Vi har ansat to specialpædagoger (decentraliseret personale), som indgår i strukturen omkring vores Ressourcecenter og sættes i spil ifm. en handleplan. Specialpædagogerne arbejder ligeledes med et særtilbud, hvor formålet er, at klæde eleverne på til at være i almenmiljøet. Ressourcecenteret er anerkendt og legaliseret i det pædagogiske personale. Dette aflæses i efterspørgslen. Ressourcecenteret laver Handleplaner sammen med klasseteamet og hvis der er behov, så knyttes der inklusionspædagoger (specialpædagoger) op på Handleplanen. Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? I det kommen skoleår vil vi mere målrettet arbejde på, at koble vores supplerende undervisning op på Handleplanen, så indsatsen bliver optimal og mere målrettet. Fokus er også på, at klasseteamene er penneførere og tovholdere på handleplanen for at give et større ejerskab og ansvar i teamene. Hvis behovet er større end vi har ressourcer til, så kommer hele strukturen under pres. Ifm. at specialpædagogerne blev decentraliseret havde vi et aktuelt behov (visiterede elever til specialpædagogisk bistand) på 93 timer, men vi fik kun tildelt 53 timer. Denne beslutning satte os fra dag et under pres og gav forklaringsudfordringer i forhold til forældrene. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) Hvad er de vigtigste Afdelingsrådene er en forsøgsordning, der er blevet midtvejsevalueret. initiativer, som skolen og Indsatsområdet er styrket med ekstra ledelse og personale. Således deltager SFO en har igangsat ift. både afdelingsleder og SFO leder samt en lærer på Gørløse og Uvelse, SFO indsatsområdet i skoleåret leder og Souschef samt en lærer deltager på Brødeskov (0. 6. kl. ). I 2012/2013? udskolingens afdelingsråd deltager Viceskoleinspektøren og en lærer. Elevplaner er et redskab i den løbende evaluering samtidig med, at det er et kommunikativt redskab ifm med skole/hjem samtalerne. Overgange fra børnehaver til skole/sfo og overgange fra klasse er styrket. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Afdelingsrådene har fået større fokus og har udviklet sig i retning af en større selvforståelse. Dvs. at det er blevet tydeligere, hvad forældre og personale kan mødes om og udvikle i den enkelte afdeling. Elevplanerne har været udformet på meget forskellig vis på de tre matrikler og på den enkelte matrikel. Dette har fordret en mere ensartethed i elektronisk form. Samtidig er der lovkrav om, at der skal udarbejdes elev og uddannelsesplaner for 8. og 9. klasserne. Ifm. med overgange har vi valgt at deltage i forældremødet i børnehaverne i august/september, hvor ledelsen har kunnet fortælle om Hanebjerg Skole. Dette har bl.a. bevirket, at langt færre forældre på Brødeskov afdelingen har

54 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 54 valgt privatskole. Ligeledes er informationsaftenen for forældre til kommende børnehaveklasser struktureret således, at vi har åbent hus aftener på alle tre matrikler forud for selve info-aftenen. Ifm overgange fra klasse er indsatsen styrket for børnene hen over skoleåret, hvor de bl.a. møder hinanden på matriklerne og har en fælles overnatning sammen. Forældrene indkaldes fortsat til info møde i april og i juni, og der er særlig fokus fra lærerne på forældrefælleskabet i de nye klasser. Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Afdelingsrådene gøres permanente. Elevplanerne udkommer elektronisk og der arbejdes i samme system for alle tre matrikler. Ifm. overgange har man centralt fra ønsket, at informationsaftenen flyttes tilbage til uge 43. Dette overflødiggør umiddelbart det tidlige møde i børnehaverne. Til gengæld fastholder vi åbent hus aftener i uge 41 forud for info-aftenen. Ligeledes er der et udviklingspotentiale i, at sætte fokus på forældrerollen i forbindelse med skolestarten. Evt. kurser. Fortsat fokus på forældrefællesskabets betydning i de nye 7. klasser. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Der skal fortsat være forældre, der har lyst til at sidde i afdelingsrådene (og se meningen). Det kniber med opbakningen fra de andre forældre, når afdelingsrådene tager f.eks. initiativ til at indkalde til en temadrøftelse. I besvarelsen vedrørende indsatsområde 4 skal der ikke fokuseres på faglighed forstået som resultater af afgangsprøverne eller andre prøver og tests, da vurderingen af disse indgår i punkt 5: Den sammenfattende helhedsvurdering. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø) Hvad er de vigtigste Der har været meget stort fokus på blok A og B på Brødeskov afdelingen. initiativer, som skolen og Lokalerne er meget nedslidte, vinduer kan ikke åbnes, ventilationen virker SFO en har igangsat ift. ikke, gulve er totalt nedslidte og toiletterne lugter mv. Dette har nu indsatsområdet i skoleåret afstedkommet en totalrenovering af Blok A og B i efteråret Der er 2012/2013? etableret en gruppe, der arbejder med etablering af læringsmiljøer. Ifm. vores forældretilfredshedsundersøgelse blev det tydeligere for os, at vi skulle have et større fokus på at udfordre de dygtigste elever. I den forbindelse besluttede ledelsen at det pædagogiske personale skulle sætte fokus på arbejdet med læringsmål. Dette er en naturlig følge af vores indsats ift. at klæde lærere og pædagoger på med redskaber inden for LP-metoden og Hillerød Uddannelsen, der har særlig fokus på børn med særlige udfordringer. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået Blok A og B. Vi har etableret kursusforløb for lærere og pædagoger hen over det næste skoleår. ( I den forbindelse hænger det meget nøje sammen med de

55 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 55 skoleåret 2012/2013? intentioner, der er i HILA). Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Blok A og B. Med udbedringerne vil eleverne og personalet opleve et sundt miljø, hvor der er skabt gode forhold for optimal indlæring. I forbindelse med renoveringen får vi frigivet flere 100 kvm. Læringsrum i fællesarealerne. I den forbindelse vil vi arbejde med skofrie område (ikke mindst i betragtning af den nye rengøringsstandard). Lærere og pædagoger vil hen over efteråret blive klædt på til at arbejde med at opstille læringsmål. Det er ikke nyt at arbejde med læringsmål, men udviklingspotentialet er, bevidst at arbejde med læringsmål og feedback som en metode til at skabe størst mulig læring hos barnet. Vi startede med kursus for alle lærere og pædagoger 8. og 9. august. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Driftsøkonomien er blevet så lille, at der ikke kan købes de fornødne undervisningsmaterialer samt etablere og indrette de miljøer, hvor læring bedst foregår. På Gørløse afdelingen har vi bl.a. meget små lokaler til mange elever og der mangler grupperum. Dette vanskeliggør indretning af egnede og udviklende læringsmiljøer Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2012/2013? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) På Gørløse er det overordnede niveau, at eleverne ligger på eller over landsgennemsnittet i både matematik og dansk. Der er særlig fokus på en enkelt klasse, hvor der er en del børn med særlige faglige og sociale udfordringer. Over de seneste år er denne klasse fulgt særlig tæt ledelsesmæssigt. På Uvelse er det overordnede niveau, at eleverne ligger på eller over landsgennemsnittet. Læsevejlederen bemærker særligt den positive udvikling, der er sket over de senere år. Særlige tiltag er daglige læsebånd, brug af CL og et udvidet samarbejde med dansklærerne på tværs af klasserne på mellemtrinnet, hvor lærerne har udviklet læseforløb sammen og arbejdet med faglig sparring. I matematik placerer eleverne sig på eller over landsgennemsnittet. Vi vil have særlig fokus på enkeltområder i matematik. På Brødeskov er det overordnede niveau, at eleverne ligger over landsgennemsnittet. Det overordnede niveau i dansk er (meget) over landsgennemsnittet. I matematik er niveauet på eller over landsgennemsnittet. I engelsk er niveauet på eller over landsgennemsnittet. I fysik/kemi er niveauet på (og lidt over) landsgennemsnittet.. I geografi er niveauet på (og lidt over) landsgennemsnittet. I biologi er niveauet på landsgennemsnittet. Generelt er det overordnede niveau for Hanebjerg Skole, at karaktererne i gennemsnit ligger over landsgennemsnittet og er blandt de højeste i Hillerød kommune. Vores fokus er på dansk og matematik, hvor vi især har fokus på den røde tråd i faget dansk og for matematiks vedkommende har vi i givet en ekstra lektion til alle elever fra klasse. Matematiksystemet er under udskiftning. Det er vores ambition at fastholde og højne det faglige niveau ved at understøtte undervisningen ved at udbygge vejlederkulturen, at have et højt it niveau, at have opdaterede undervisningsmaterialer, at styrke fagudvalgsarbejdet på tværs af matriklerne samt fortsat have fokus på uddannelse.

56 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 56 Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet den supplerende undervisning? (som vi hidtil har kaldt almindelig specialundervisning ) Den supplerende undervisning indgår både forebyggende i klassen og uden for klassen. Fremadrettet vil vi sætte fokus på at koble den supplerende undervisning sammen med indsatsen i Handleplanen for en elev for at styrke indsatsen. En del af de supplerende timer bruges og vil fortsat bruges på enkelt elever eller grupper af elever, der har særlige faglige behov. Det opleves pt. at der er et voksende behov for supplerende undervisning i takt med, at skolen bliver bedre til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Her fylder særlige behov på det fagfaglige område mere og mere. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set undervisningen i dansk som andetsprog? DSA undervisning foregår både i klassen og udenfor klassen. Fremadrettet arbejder DSA underviseren på, at hun gennem samarbejdet med lærerne omkring DSA eleverne bliver mere og mere en del af den vejlederkultur, vi ønsker implementeret på Hanebjerg Skole og dermed i højere grad kan være med til at klæde lærerne på i forhold til de tosprogede elever. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) SFO-Personalets deltagelse i HILA initiativerne, med læringsmakkerforløb, kursus på skolen ved skoven og de lokale kurser i forhold til at arbejde med læringsmål er målrettet det fremtidige arbejde. Det forventes at styrke samarbejdet imellem lærer og pædagoger i positiv retning frem imod læringsreformen, og styrke den enkelte lærer og pædagog i arbejdet med at sætte mål for den enkelte og en gruppe, hos sfo i forhold til lærerplanerne, og i skolen i forhold til læringsreformens tiltag og fælles mål. Personalets deltagelse i recertificeringsforløb og netværksarbejde med Idræt-leg og bevægelse understøtter sfo-personalets faglighed og de initiativer der sættes i gang. Det etablerede samarbejde i klasseteamet omkring børnene og klasserne har styrket den måde pædagogerne målretter deres relationsarbejde i sfo-tiden, og når pædagogerne er i klasserne i skoletiden. Fremadrettet kan der samarbejdes om udviklende forhold til understøttende undervisning, og udnyttelse af den viden, der bliver skabt i de forskellige HILA-forløb.

57 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 57 Hillerødsholmskolen Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens og SFO ens største succes(er) i skoleåret 2012/2013? Jubilæumsarrangementet for alle skolens forældre og elever i forbindelse med skolens 50 års jubilæum, der var med til at skabe en fælles ramme for hele skolen. SFO ens og skolens medarbejdere har styrket samarbejdsfladerne på ledelsesniveau og medarbejderniveau, hvilket bl.a. kommer til udtryk i forbindelse med LP-arbejdet, idrætsfagudvalg og arbejdet med inklusion under HILA. Den fortsatte udvikling af linjemodellen, der har været med til at fastholde og tiltrække elever i udskolingsafdelingen. Etablering af vejlederteam og den deraf medfølgende udbygning af resursecentrets tilbud og kommunikationsveje. Formulering af lokal læsehandlingsplan, der bl.a. omfatter videreudvikling af Læsehesten, der er et tiltag, hvor der arbejdes med niveaudelt holddeling i læsning i indskolingen samt større fokus på holdtilbud for elever med dyslektiske vanskeligheder (VAKS). Lodret samlæsning af klasser i Gadevang afdeling samt tæt samarbejde mellem børnehaveklassen og børnehaven i Gadevang Asyl. Overgang fra børnehaver til skole/sfo fungerer stadig godt et veludbygget dynamisk samarbejde. En større procentdel af skoledistriktets elever startede i skoleåret 2013/2014 på Hillerødsholmskolen end i skoleåret før. Dette tror vi bl.a. skyldes, at vi har markedsført skolen gennem en ny folder om skolen samt en fokusering på et informativt og spændende indskrivningsmøde, hvor skolebestyrelsen og elever fra de ældre klasser deltog. Timetallet er generelt blevet forøget på en del klassetrin, så skolen er nået op på det vejledende timetal. Hvad har været skolens og SFO ens største udfordringer i skoleåret 2012/2013? At samle to SFO er til en enhed herunder specielt de personalemæssige forhold omkring sammenlægningen og de to forskellige kulturer, hvor målet var at få det bedste med fra begge kulturer. At få skabt en struktur på Gadevang, der hænger sammen økonomisk med de midler, vi får tildelt. At etablere en let og ubureaukratisk struktur for vejen fra bekymring til handling i forhold til børn, der giver anledning til bekymring i forbindelse med etablering af vores vejlederteam. Hvilke særlige udfordringer står skolen og SFO en overfor i skoleåret 2013/2014? (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) For at få den ny læringsreform/folkeskolereform til at lykkes er det helt afgørende, at samarbejdet mellem SFO og skole intensiveres yderligere. Sammen skal de to medarbejdergrupper finde det nye fælles grundlag for samarbejde, som læringsreformen lægger op til. Udvikling af den samlede SFO, så den matcher de krav, der er i den nye læringsreform. Udvikling af det inkluderende læringsmiljø. Nedbringelse af sygefraværet blandt medarbejderne. Udvikling af lodret samlæsning på Gadevang. Ny klassedannelse efter 3. årgang. Store klasser på en del årgange. Tiltrække flest mulig elever i skoledistriktet til skolestart i børnehaveklassen.

58 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 58 Driftsmidler svarer langtfra overens med de faktiske udgifter til driften af skolen. Undervisningsmiljøet/De fysiske rammer svarer ikke overens med de krav, der er i den nye læringsreform, så det er vigtigt at fastholde politikerne på, at der skal afsættes flere midler til funktionsopgradering af de fysiske rammer og almindelig vedligeholdelse. Når den ny læreraftale skal implementeres, skal der indrettes lærerarbejdspladser. Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen og SFO en for at løse de udfordringer? Vi vil sideløbende med fælles kompetenceløft under HILA skabe rum for, at medarbejderne på fællesmøder og afdelingsvis kan deltage aktivt i udviklingen af Hillerødsholmskolens version af en skole under den nye læringsreform. Skolebestyrelsen har formuleret en strategi til nedbringelse af sygefraværet, som vi håber vil have en positiv virkning. I forhold til Byrådet forsøger skolebestyrelsen at få afsat de nødvendige midler til udvikling af de fysiske rammer. Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Den gensidige forståelse og respekt mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere vil vokse. Alle medarbejdere vil opnå læring i fællesskab, når de sammen udvikler en fælles praksis. Hvis der oprettes lærerarbejdspladser i nødvendigt omfang, forventer vi, at den nye læringsreform og den nye arbejdstidsregler i kombination vil skabe en større grad af Fællesskabets skole. Sygefraværet blandt personalet vil falde ved en fokusering på nedbringelse af det. Hvordan indgår SFO ens personale i undervisningen og i samarbejde med skolen om børnenes udvikling og trivsel? (Eksempelvis samarbejde om udarbejdelse af elevplaner, systematisk evaluering, skole-hjem samarbejde og elevtrivsel) I udvalgte indskolingsklasser er SFO-personale en fast del af undervisningen. I den forbindelse er lærere og SFO-personale løbende i dialog om elevernes udvikling. SFO en deltager i udvalgte skole-hjem samtaler og øvrige møder om elever (forældre- og/ netværksmøder).

59 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 59 Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen har på skolebestyrelsesmødet i august haft mulighed for at komme med input til skolevirksomhedsplanen, der er indarbejdet. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2013/14? På ledelsesplan vil der blive udarbejdet en strategi for arbejdet med implementering af de punkter, der er nævnt i skolevirksomhedsplanen. Skolebestyrelsen vil på mødet, hvor den samlede Kvalitetsrapport/Skolevirksomhedsplan for skolevæsenet bliver præsenteret, få mulighed for at drøfte, hvordan vi skal arbejde med de udfordringer, der er nævnt i skolevirksomhedsplanen. Fælles indsatsområder I det følgende vurderer skoleledelsen arbejdet med de 4 fælles indsatsområder, som er formuleret af Børne og Familieudvalget. Denne vurdering sker med baggrund i SWOT-modellen for både at indfange den nuværende status på arbejdet med indsatsområderne samt det fortsatte arbejde med indsatsområderne og udfordringerne heri. Flere af indsatsområderne er meget brede, så det pædagogiske ledelsesteam bedes fokusere på emner inden for indsatsområder, som er centrale for den enkelte skole og SFO. Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) Hvad er de vigtigste Styrker: initiativer, som skolen og Tæt samarbejde mellem SFO og skole omkring anvendelse af SFO en har igangsat ift. idrætsfaciliteter. indsatsområdet i Udvikling af idræts SFO en. skoleåret 2012/2013? Udvikling af udeområder i samarbejde med elevrådene på skolen, der er meget aktiver i skolens hversdag. Muligheder: Arbejdet med resultatet fra trivselstermometerundersøgelsen specielt i forhold til elevernes daglige trivsel. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Udvikling af udeområdet og idrætsfaciliteterne. Ovenstående har medvirket til at eleverne får bevæget sig mere i frikvarterne og i SFO. Styrker - Der er indført ekstra idrætstimer på 4. og 6. årgang, hvilket forhåbentlig gør, at eleverne får rørt sig mere. - Hjemkundskab er indført som fag fra 5. årgang. - Legepladsen/udeområderne er blevet udviklet, så eleverne har flere muligheder for at få rørt sig i frikvartererne og i SFO tiden.

60 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 60 Muligheder - Når badefaciliterne er renoveret forventer vi, at flere elever deltager i idrætsundervisningen og flere elever vil gå i bad. - Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? - Hvis ikke toiletterne renoveres vil det blive en udfordring med den længere skoledag, da nogen elever skal holde sig længere tid før de kan komme hjem på toilettet. Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) Hvad er de vigtigste Etablering af vejlederteam, som skal bistå medarbejderne med initiativer, som skolen og inklusionen herunder dokumentationen af indsatser og tiltag. SFO en har igangsat ift. Etableringen af en ny organisation i forbindelse med ny budget- og indsatsområdet i visitationsproceduren på skolen, hvilket bl.a. har medført indførelse af skoleåret 2012/2013? Fagligt Forum, der har styrket samarbejdet mellem psykologer, vejledere og ledelse. LP-modellen er implementeret, og har fungeret i praksis over 9 LPmøder på året samt evalueringsmøder med LP-tovholderne. LP-teams har bestået af såvel lærere som SFO-medarbejdere. Overførsel af 2 specialpædagoger til skolen. Ledelsen har deltaget i inklusionsseminar arrangeret af forvaltningen, og har fortsat arbejdet i udviklingsprojektet Ledelse af inkluderende læringsmiljøer. Brug af Harløse og Ullerød skole til rådgivning og sparring af lærerne. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Processerne har medført en afklaring og en udvidet forståelse af inklusionsbegrebet blandt ledelse og vejlederteam, hvor fokus ikke kun ligger på diagnoseområdet, men skal omfatte alle elever. LP-forløbet har åbnet op for en endnu større gensidig forståelse blandt personalegrupperne SFO/skole, og tilbagemeldingerne viser, at lærerne betragter det, som et rigtig godt redskab til at få reflekteret over det pædagogiske og finde virksomme løsninger. Overførslen af 2 specialpædagoger til skolen har gjort planlægningen og kommunikationen omkring vores elever i vanskeligheder markant lettere og mere fleksibel. Medarbejderne efterlyser større viden om de særligt svære inklusionsopgaver i diagnoseområdet. De søger især praktiske anvisninger og sikkerhed for, at de har kompetencerne til at løse de opgaver, der ligger her. Den nye organisering af vejlederteamet skal i det kommende skoleår til at virke i praksis. Her vil det være en udfordring at få alle medarbejdere til at se vejlederteamet og de ressourcer, der ligger der, som en reel hjælp til selvhjælp. Vi oplever stadig, at nogle

61 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 61 Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? medarbejdere har svært ved at søge og modtage hjælp og har en vis berøringsangst for at blive overvåget. Hvis økonomien, der er udlagt på specialområdet ikke slår til, så er der ikke mulighed for at sætte inkluderende tilbud i værk. Hvis ikke det fysiske læringsmiljø funktionsopgraderes, så det giver mulighed for varierede læringsformer, kan det blive en udfordring at arbejde med et inkluderende læringsmiljø. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) Hvad er de vigtigste initiativer, som skolen og SFO en har igangsat ift. indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Pilotprojekt med elevplaner i Min Uddannelse i to udskolingsklasser har banet vejen for fuld implementering af systemet i Gennemførelse af forældretilfredshedsundersøgelse. Bearbejdning af resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen har mundet ud revision af skolens princip for forældresamarbejde hovedsagelig omkring digital kommunikation mellem skole og hjem om skolens aktiviteter samt om skolebestyrelsens synlighed overfor forældregruppen. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Skolebestyrelsesgruppe nedsat med fokus på forældresamarbejdet Ved analyse af kommentarerne i forældretilfredshedsundersøgelsen har vi fået fokus på de områder, vi skal arbejde videre med. Skolebestyrelsen intensiverer samarbejdet med forældrene i klasserådene gennem fællesmøder afdelingsvis. Forældrene og specielt klasserådene kan inddrages mere aktivt omkring de enkelte klasser. Tydeligere kommunikation til forældre kan forbedre samarbejdet. Bedre og mere ensartede elevplaner gennem brug af Min Uddannelse. Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Elevafgang til privatskoler, der er medvirkende til at vi mister nogle af de forældre, der potentielt har ressourcer til at indgå i forældresamarbejdet. I besvarelsen vedrørende indsatsområde 4 skal der ikke fokuseres på faglighed forstået som resultater af afgangsprøverne eller andre prøver og tests, da vurderingen af disse indgår i punkt 5: Den sammenfattende helhedsvurdering. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø) Hvad er de vigtigste initiativer, som skolen og SFO en har igangsat ift. indsatsområdet i Forhøjet timetal gennem hele skoleforløbet, så vi nærmer os det vejledende timetal på alle årgange.

62 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 62 skoleåret 2012/2013? At Læsehesten til styrkelse af læseundervisning i indskolingen er overgået fra at være pilotprojekt til noget vi gør. Styrket indsats i forhold til elever med dysleksi screening og holdundervisning med VAKS. Videreførsel af TIM tidlig indsats i matematik Smartboard i alle klasser samt udskiftning af alle bærbare PC er, så lærerne bedre kan inddrage IT i undervisningen. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Større forældretilfredshed, da eleverne ikke mere er på minimumstimetal. Fagligheden i læsning er blevet styrket. Større brug af digitale lærermidler ved indførelsen af smartboards. Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Endnu mere brug af interaktive undervisningsprogrammer i alle fag. Økonomien Sammenfattende helhedsvurdering Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2012/2013? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Det er positivt at skolens gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve er steget med 0,1 %. Der er fortsat et udviklingspotentiale i forhold til afgangsprøvekaraktererne specielt indenfor fysik/kemi. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet den supplerende undervisning? (som vi hidtil har kaldt almindelig specialundervisning ) Ved en tidlig indsats fra børnehaveklassen ved screening, kan vi allerede fra 1. klasse sætte ind med understøttende tilbud, som Reading Recovery for udvalgte elever i dansk, TIM (tidlig indsats i matematik) for udvalgte elever i matematik, VAKS et gruppetilbud for elever med dyslektiske vanskeligheder samt det intensive niveaudelte læsekursus Læsehesten fire lektioner fire dage om ugen på både 1. og 2. klassetrin. Den øvrige supplerende undervisning er organiseret som

63 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 63 holdundervisning i intensive perioder, og der tilbydes enkeltundervisning i og uden for klassen efter behov. Den supplerende undervisning strækkes til så mange som muligt ud fra de ressourser, vi har til rådighed. Undervisningen foregår meget kvalificeret, dynamisk og fleksibelt. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set undervisningen i dansk som andetsprog? Vi er i gang med en udskiftning af lærerkræfterne i dansk som andetsprog og har desværre måtte sige farvel til vores nyuddannede vejleder på området, har i stedet fået to nye koordinatorer, som supplerer hinanden godt. Alle vores dsa-lærere har nu været på basiskursus, og vi har valgt, at de også alle 5 deltager på vejlederkurset, da de hver især skal vejlede de lærere, hvis elever de underviser. De tosprogede elever, der har behov for lektiecafé, har mulighed for at blive støttet der. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) I udvalgte indskolingsklasser er SFO-personale en fast del af undervisningen. I den forbindelse er lærere og SFO-personale løbende i dialog om elevernes faglige og sociale udvikling. Samarbejdet om dette vurderes at fungere tilfredsstillende. En positiv udvikling i dette arbejde er et fælles kompetenceløft under HILA, hvor der skabes rum til, at medarbejderne på fællesmøder og afdelingsvis har mulighed for aktivt at deltage i udviklingen af Hillerødsholmskolens version af en skole under den nye læringsreform. Der er udviklingspotentiale i, at den samlede SFO, udvikles så den matcher de krav, der er i den nye læringsreform, og det er helt afgørende, at samarbejdet mellem SFO og skole intensiveres yderligere. Sammen skal de to medarbejdergrupper finde det nye fælles grundlag for det samarbejde, som læringsreformen lægger op til.

64 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 64 Hillerød Vest Skolen Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens og SFO ens største succes(er) i skoleåret 2012/2013? Skoleåret 2012/13 har været Hillerød Vest Skolens andet år som sammenlagt skole. Året har derfor været med fokus på forandringer mod en ny fælles organisation og ny struktur for undervisningen. For at arbejde med dette har vi afholdt pædagogiske dage med lærerne og en del arbejdsdage med de koordinerende udvalg og skolebestyrelsen. Dette har ført os frem til den overordnede ramme og målsætninger om skabelsen af den endelige struktur struktur og organisation i de kommende år og ledt frem til beslutningen om at samle udskolingen på Ålholm og gøre Alsønderup til en skole fra klasse med aldersblandet undervisning. Skoleåret har budt på arbejdsdage og udvalgsarbejder, hvor det konkrete indhold blev besluttet og beskrevet. Der har været stor forældrefokus på, hvordan fremtiden vil forme sig, og ledelsen har været meget opmærksom på at informere forældrene på møder med dels kontaktforældrene, dels den samlede forældregruppe. Vi glæder os over, at vi oplever en større og større grad af ønsket om en fælles kultur eller ånd. Den nye organisation har medført at der skulle flyttes lærere, og vi har oplevet stor interesse og imødekommenhed ift. at skifte arbejdsplads og få nye samarbejdspartnere. Hvad har været skolens og SFO ens største udfordringer i skoleåret 2012/2013? Efter at have været i gang i to år med en skole, der på begge matrikler havde årgang, havde vi et ønske om at samle udskolingen på Ålholm både af pædagogiske og økonomiske grunde. Det er i sig selv en radikal løsning at flytte hele udskolingen fra Alsønderup og dermed flytte både elever og personale til en anden matrikel. Det var således vigtigt at få belyst denne strukturændring fra flere sider, dvs. både pædagogisk og økonomisk. Vi ønskede sammen med skolebestyrelsen at beslutningen om strukturændringen var veldokumenteret, og at forældrene i denne proces blev hørt. Forud for beslutningen om at samle udskolingen var der behov for en kortlægning af de fysiske rammer på Ålholm for at se, om vi kunne huse alle klasser. Samtidig var der også behov for en drøftelse af, hvad de tommer kvadratmeter i Alsønderup skulle bruges til. På Ålholm viste kortlægningen og drøftelsen med personalet, at der er et meget stort behov for at optimere og opdatere de fysiske rammer, så de kan matche skolens volumen og fremtidige undervisningsformer. Disse ønsker blev tænkt ind i udarbejdelsen af helhedsplanen for Ålholm. I Alsønderup viste undersøgelsen at der kan skabes spændende pædagogiske muligheder for samarbejde med skole og SFO under samme tag. Hvilke særlige udfordringer står skolen og SFO en overfor i skoleåret 2013/2014? (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) Som ovenfor nævnt har vi udfordringer ift. udvikling af de fysiske rammer, hvad enten det drejer sig om renovering eller ændrede udnyttelse af lokalerne. Med en samlet udskoling er der også brug for en opdatering af vores IT og digitale løsninger. Vi forudser vanskeligheder med gennemførelsen af de skriftlige afgangsprøver, som fremover skal foregå i vores hal, hvis ikke vi får etableret internetforbindelse i hallen. Vi ser med tilfredshed på, at vi ligger pænt ift. antallet af gennemførte undervisningstimer, og vi lever næsten op til 95 % målet om, at de unge går i gang med en ungdomsuddannelse. Generelt ligger vi tæt på kommunens gennemsnit i dansk, dog ligger vi en del over i skriftlig dansk. Ligeledes viser resultaterne, at skolen ligger rigtig flot i engelsk, både skriftligt og mundtligt. Resultaterne fra fysik viser, at vi her ligger under kommunens gennemsnit, og derfor må have et opmærksomhedspunkt på dette. Ift, matematik ligger vi også pænt ift. gennemsnittet. Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen og SFO en for at løse de udfordringer? Ift. til de fysiske rammer håber vi, at der politisk ses med velvilje på, at Ålholm nu står for tur ift. at få renoveret skolen, så den bliver tidssvarende og kan matche vores fremtidige undervisningsformer og struktur. Ift. Alsønderup drøfter skolens ledelse sammen med SFO lederen, hvordan vi sammen kan

65 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 65 etablere et spændende pædagogisk miljø, der lægger op til et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Den ændrede udskoling er også starten på vores temaklasser, og med dem et ønske om at skabe et læringsmiljø, hvor vi kan fastholde de unge menneskers motivation for undervisningen ved at skabe et ungdomsmiljø, der lægger op til i højere grad at arbejde tematiseret med undervisningen. I indskolingen og på mellemtrinnet fortsætter vi gode samarbejde mellem lærere og pædagoger om at skabe et undervisningsmiljø, hvor arbejdet med undervisningsdifferentieringen giver et målbart resultat Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Vi håber, at vi med en struktur, der nu er på plads og en forhåbentlig opdatering af vores fysiske læringsmiljø, får skabt en skole, der som minimum kan fastholde distriktets elever men også meget gerne tiltrække elever udefra. Derudover ser vi mange muligheder i et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger, og at dette samarbejde øges og understøttes gennem den kommende læringsreform. Hvordan indgår SFO ens personale i undervisningen og i samarbejde med skolen om børnenes udvikling og trivsel? (Eksempelvis samarbejde om udarbejdelse af elevplaner, systematisk evaluering, skole-hjem samarbejde og elevtrivsel) Pædagogernes organiserede deltagelse i undervisningen arbejdes der fortsat med, idet de to gruppers (lærere og pædagoger) faglige selvforståelse og kulturer skal samordnes så det faciliterer det pædagogiske læringsmiljø. Vi oplever et stigende ønske om et tæt samarbejde- både ift. undervisningen og til et lokalefælleskab, hvor indretningen tilpasses begge parters behov. Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen bliver løbende orienteret om arbejdet med Kvalitetsrapporten. Derudover udarbejder skolebestyrelsen høringssvar til rapporten. Mht. fokuspunkter gennem året drøftes dette med skolebestyrelsen blandt andet via temadrøftelser på møderne Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens og SFO ens videre arbejde i skoleåret 2013/14? Gennem skoleåret drøftes diverse temaer bl.a. de udfordringer, der blev nævnt under pkt. 1. Temaerne bliver indskrevet i skolebestyrelsens årshjul for arbejdet gennem året. Derudover vil skolebestyrelsen på sine møder med klasserepræsentanter og på forældremøder lægge op til debat om og evaluering af de nye tiltag og strukturændringer. Fælles indsatsområder I det følgende vurderer skoleledelsen arbejdet med de 4 fælles indsatsområder, som er formuleret af Børne og Familieudvalget. Denne vurdering sker med baggrund i SWOT-modellen for både at indfange den nuværende status på arbejdet med indsatsområderne samt det fortsatte arbejde med indsatsområderne og udfordringerne heri. Flere af indsatsområderne er meget brede, så det pædagogiske ledelsesteam bedes fokusere på emner inden for indsatsområder, som er centrale for den enkelte skole og SFO.

66 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 66 Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) Hvad er de vigtigste Også i dette skoleår har vi desværre været ramt af ikke at kunne benytte initiativer, som skolen og Ålholmhallen hele året pga. fejl ved etablering af solceller på taget, og vores SFO en har igangsat ift. lærere har derfor for faget idræt måtte etablere alternative tilbud for at løse indsatsområdet i skoleåret vores idrætsundervisning. 2012/2013? Desværre har vi måtte sige farvel til vores kantinetilbud, da firmaet, der havde opgaven, meddelte, at de ikke længere kunne fortsætte pga. for store omkostninger ved salget. Vi er derfor i gang med at afsøge andre muligheder for at kunne tilbyde vores elever et sundt måltid. I indskolingen har man arbejdet med løb og læs, og der har gennem året været emneuger med fokus på idræt og bevægelse på alle årgange. Elevrådet har taget initiativ til, at der afholdes sundhedsuge for hele Hillerød Vest Skolen i skoleåret 13/14. Denne uge gennemføres i uge 41. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Mange elever i udskolingen har for det kommende skoleår ønsket at komme i vores idrætstemaklasse. Dette ser vi som et udtryk for stor interesse for faget og dets fokus på sundhed. Løb og læs bliver derudover systematiseret fra skoleåret 13/14, så alle indskolingsklasser deltager. Derudover er begge vores SFO er certificerede idræts SFO er. I forbindelse med den nye læringsreform skal vi arbejde med at have fokus på dette område i den understøttende undervisning. Desuden tillægges idræt flere timer på enkelte klassetrin. Vi har en stor opgave i at uddanne lærerne, så de kan løfte opgaven med kravet om yderligere bevægelse. Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) Hvad er de vigtigste Personalet er nu godt i gang med LP- uddannelsen og har overstået år 1. Der initiativer, som skolen og gives generelt udtryk for stor tilfredshed med dette udviklingsarbejde og SFO en har igangsat ift. sammen med Hillerød uddannelsen og nye initiativer omkring klassemøder i indsatsområdet i skoleåret skoleåret 13/14, skal det være fundamentet for arbejdet med inklusion. 2012/2013? Vi har i dette år fortsat omstruktureringen af den supplerende undervisning, idet ressourcepersoner er samlet i et KIT-team (Koordinerende Inklusions Team). Dertil kommer, at vi fra januar 2013 har fået fastansat en specialpædagog, der dels går ind i konkrete opgaver omkring enkelt elever og grupper af elever, dels fungerer som vejleder omkring inklusion og dermed også indgår i KIT- teamet. Vi står dog overfor et stort generationskifte på dette område, da flere af de medarbejdere, der har løst opgaver inden for supplerende undervisning, DSA og AKT, går på pension inden for en kort årrække. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Der er arbejdet videre med formen på vores Koordineringsmøder, da den tidligere form ikke i tilstrækkeligt omfang gav lærere og pædagoger redskaber i forhold til refleksion og angav muligheder, der i højere grad inkluderer elever, der er i vanskeligheder. Samtidig har der fortsat været arbejdet med fagpersonernes (psykologer mv.) ændrede rolle, idet de i

67 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 67 højere grad har skullet arbejde konsultativt. Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Vi skal fortsat udvikle vores KIT- team, så fagpersonerne i højere grad arbejder på tværs af matriklerne, således at det er løsningen af problemstillingen, der angiver, hvem der løser opgaven fremfor personalets tilknytning til en bestemt matrikel. Som nævnt står vi overfor et generationsskifte, og vi må forudse, at vi ikke i det omfang, vi ønsker, kan udvikle området inden for en kort årrække, da en del nye medarbejdere på området, først skal uddannes. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) Hvad er de vigtigste Skolen har revideret elevplanerne, da de ikke var ensartede for de to initiativer, som skolen og afdelinger. Ålholms elevplaner var teknisk meget tunge at arbejde med. Der SFO en har igangsat ift. har været nedsat et udvalg under Pædagogisk Udvalg, der har arbejdet med indsatsområdet i skoleåret en harmoniseret udgave, der er teknisk lettere tilgængelig. 2012/2013? Der er vedtaget princip for skole-hjemsamarbejdet i den nye skolebestyrelse. Væsentligst i den forbindelse kan nævnes, at der ikke opereres med et max. antal på skole-hjem samtaler og forældremøder men om det nødvendige antal. Der skal dog afholdes mindst et forældremøde og mindst en skolehjemsamtale pr. år. Samtidig er skolebestyrelsen optaget af, at kontaktforældrene gøres aktive i skole-hjemsamarbejdet, idet det anerkendes, at det har stor kommunikationsværdi, når flere forældre inddrages i beslutnings- og kommunikationsprocesserne. Der afholdes 2 møder/år, hvor skolebestyrelsen er i dialog med klassernes kontaktforældre. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen Vi oplever, at flere forældre, bruger elevplanerne, som de er ment. Nemlig som et redskab der skuer frem i forhold til elevernes udvikling. Det har været vanskeligt for en mindre gruppe af forældre at se værdien i elevplanerne, og enkelte har ikke givet de ønskede tilbagemeldinger. Men vi ser som sagt en øget tendens til, at redskabet bliver brugt. Derudover har vi kun fået positive tilbagemeldinger ift. antallet af forældremøder og skole/hjem samtaler. Dels har de enkelte teams arbejdet med at finde en anden form for afholdelse af de traditionelle forældremøder, dels oplever forældrene, at de ved skole/hjemsamtalerne får de informationer, de har brug for, og at antallet af samtaler matcher behovet. Vi skal fortsat udvikle forældremøderne, så de i højere grad opleves som møder, hvor man debatterer god undervisning og udbyttet af denne, samtidig med at der fortsat er stor fokus på elevernes trivsel. Vi skal sætte fokus på, at disse ting kun kan løses i et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Endvidere har vi en stor opgave i at forbedre kommunikationen ift. den generelle information til forældrene om skolens virke. Vi skal have et stadig fokus på, at arten af skole/hjem samarbejdet er behovsbestemt.

68 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 68 af udviklingspotentialet? I besvarelsen vedrørende indsatsområde 4 skal der ikke fokuseres på faglighed forstået som resultater af afgangsprøverne eller andre prøver og tests, da vurderingen af disse indgår i punkt 5: Den sammenfattende helhedsvurdering. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø) Hvad er de vigtigste Der er fortsat fokus på elevplanernes værdi som kommunikativt redskab i initiativer, som skolen og forhold til forældre og ledelse samt deres værdi som styringsredskab for SFO en har igangsat ift. læreren i arbejdet med elevernes læring. indsatsområdet i skoleåret På begge afdelinger arbejdes der med nationale test som erstatning for den 2012/2013? hidtidige kommunale testpraksis. Det er ledelsens opfattelse, at de nationale test indgår som en stadig vigtigere del af skolens evalueringspraksis og at lærerne i stigende grad oplever og anvender dem som et brugbart redskab i arbejdet med elevernes læring. Derudover arbejdes der til stadighed med at udvikle det fysiske læringsmiljø, så det tilpasses den pædagogiske udvikling. Hvilken udvikling har skolen og SFO en opnået skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? Vi har oplevet en stigende interesse blandt lærerne for at samarbejde og videndele på tværs af afdelingerne. De første år som sammenlagt skole har været præget af arbejdet med at finde et pædagogisk og organisatorisk ståsted og vi har som ledelse løbende været i dialog med medarbejderne om målsætningerne. Vi har således de første år primært arbejdet med tanker og ideer, visioner og målsætninger, og nu sættes der fokus på udvikling af praksis. Efter et år med stor fokus på strukturen skal der nu i højere grad sættes fokus på indholdet. I skoleåret 13/14 skal der videreudvikles på holddannelse og aldersblandet undervisning. Derudover skal der videreudvikles på temaklasserne på 7. årgang, så de fremstår med tydelige forskelle, og med fokus på, at temaet afspejles i den undervisning, der foregår. En opdatering af det fysiske læringsmiljø på Ålholm er hårdt tiltrængt. Vi forudser vanskeligheder ift. gennemførelsen af læringsreformen med øgede aktiviteter og et øget timetal, og hvor der i højere grad skal sættes fokus på undervisningsdifferentieringen, hvis ikke vi får skabt fysiske læringsmiljøer, der matcher denne udvikling Sammenfattende helhedsvurdering Skole Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2012/2013? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Generelt ligger vi tæt på kommunens gennemsnit i dansk, dog ligger vi en del over i skriftlig dansk. Ligeledes viser resultaterne, at skolen ligger rigtig flot i engelsk, både skriftligt og mundtligt. Resultaterne fra fysik viser, at vi her ligger under kommunens gennemsnit, og derfor må have et

69 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 69 opmærksomhedspunkt på dette. Ift, matematik ligger vi også pænt ift. gennemsnittet. Nationale- og frivillige test: Generelt ligger skolen over gennemsnittet, og skolen har dygtige læsere. Der scores generelt højt i de nationale test i dansk læsning også set i forhold til de socioøkonomiske parametre. Det ser ud som om, at især matematik skal have vores bevågenhed, da vi i test på nogle klassetrin scorer lavt. Også geografi ligger lavt på et enkelt klassetrin. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet den supplerende undervisning? (som vi hidtil har kaldt almindelig specialundervisning ) Skolen har en gruppe meget engagerede og veluddannede supplerende undervisningslærere, som arbejder meget målrettet med de elever, som har faglige udfordringer. Undervisningen har været organiseret både som undervisning på mindre hold (kursusforløb), individuel undervisning og undervisning i klassen. De supplerende undervisningslærere arbejder meget fleksibelt, og koordinerer selv, hvilken indsats, der giver bedst mening for den enkelte elev. Vi har søsat et nyt team, KIT-temaet (Koordinerende Inklusions Team), hvor der sidder lærere med særlige kompetencer inden for: uv. vejledning, spec. uv. DSA, SSP og AKT. Vi vurderer, at vi sammenholdt med at skolen er i gang med at blive LP-skole, står over for en spændende udvikling, hvor mange forskellige kompetencer kan sættes bedre i spil, og at vi i forhold til inklusion, herunder udviklingen af den supplerende undervisning, har en stor opgave foran os. Hvordan vurderer skolens ledelse overordnet set undervisningen i dansk som andetsprog? Vores to-sprogsundervisning har hidtil været organiseret som støtte i klassen, individuel støtte/undervisning og en lektiecafé. Skolen har ikke mange to-sprogede, og dem vi har, er primært placeret på afd. Ålholm. Dette undervisningsområde står over for en mindre omlægning, da vi fra skoleåret 13/14 har ny bemanding på området, og derfor benytter lejligheden til at nytænke, hvordan arbejdet med DSA skal foregå. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) SFO erne på HVS (Kulminen og Ålerusen) arbejder målrettet med børnenes læring og sociale udvikling. Dette afspejles bl.a. i institutionernes Læreplaner, Virksomhedsplaner, Bevægelsespolitik og Kostpolitik. Pædagogerne og lærerne arbejder tæt sammen for at sikre trivsel og inklusion i børnefællesskaberne. Dette samarbejde foregår på LP-møder, fælles team og trinmøder, udarbejdelse af elevplaner, daglige samarbejde i klasserne, fælles forældremøder og skole/hjem samtaler, fælles sociale arrangementer. Der er pædagoger, der har funktionen som kontaktperson til enkelte klasser /børnegrupper, og pædagoger der indgår i understøttende undervisning på skolen. SFO- og Klub pædagogerne har særlig ansvar for overgangene fra børnehave til skole/sfo og fra SFO til klub. Målet er at styrke inkluderende børnefællesskaber og skabe sammenhæng i børnenes skoleliv. LP-uddannelsen har været med til at styrke tværfagligt samarbejde, og dette samarbejde fortsætter fremover. Lærer/pædagog samarbejde har en fortsat udviklingspotentiale. Vi skal bl.a. deltage i fælles lokale og kommunale kompetenceudvikling, som et forløb om klassemøder og læringsmakkerpar. Vi er i gang med en kulturforandring og vores mål er at skabe tværfaglige teams, hvor de samlede ressourcer bliver brugt til at styrke børnenes faglige og sociale kompetencer. Pædagogerne har særlig fokus på dannelse, trivsel og relations arbejde i børnenes formelle og uformelle rum.

70 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 70 Kornmarkskolen Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens største succes(er) i skoleåret 2012/13? Afgangsprøveresultaternes gennemsnit er løftet med 0,3 point. Dette bestyrker vores tro på at vi er på vej i en rigtig retning. (I forrige skoleår løftedes gennemsnittet med 0,7.) Samlet set har vi de bedste afgangsprøveresultater i fem år. I tæt samarbejde med skolens lærere har ledelsen sat og holdt fokus på en højnelse af det faglige niveau, og det vil fortsat være fokus de kommende år. Ledelsen er til stede ved alle læse- og matematikkonferencer, fagudvalgsmøder og SAFE-møder (Specialpædagogik, AKT, Faglig specialundervisning og eftermiddag) og det gør ledelsesopmærksomheden tydelig for alle medarbejdere. Vi har i det forgangne skoleår etableret et nyt ledelsesteam. Gennem tre nyansættelser er det lykkedes at etablere et stærkt team, hvor alle supplerer hinanden godt. Vi har gjort os gode erfaringer med de to specialpædagoger, der nu er en del af vores organisation. Det løfter fagligheden i tilgangen til vore fællesskaber. Det er lykkedes os at nedbringe sygefraværet i KCV markant og struktur og samarbejdsformer om specialklasserækken er styrket og løftet. Inklusionsforløbene i almenklasserne, hvor KCV-elever deltager i almenklassernes fag og hverdag viser, at KCV er godt placeret sammen med en almindelig folkeskole. Det er fortsat en succes for os som ledelsesteam at arbejde tæt og godt sammen (SFO og skole) Hvad har været skolens største udfordringer i skoleåret 2012/2013? Lockouten har betydet, at vore elever har mistet en stor mængde undervisning. For lærerne har det betydet en engagementsudfordring, og vi står nu med en stor motivationsopgave. Fusionen mellem afdelingerne i Skævinge og Ll. Lyngby udfordrer os fortsat. I MEDudvalget er arbejdet med at skabe retningslinjer for skolens daglige praksis fortsat i gang og i skolebestyrelsen har vi endnu en del principper, der venter på vores opmærksomhed. Den ny budget- og visitationsmodel har for os betydet inklusion af to elever i indskolingen, som tidligere ville være specialskolebørn. Det udfordrer os fortsat at finde den helt rette model for support, supervision og støttefunktioner til indskolingens lærere og pædagoger. Hvilke særlige udfordringer står skolen overfor i skoleåret 2013/2014? (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) Vi skal fortsætte det faglige løft i alle fag. Derfor har vi særligt budt ind med et ønske om en funktionsopgradering af vore naturfaglige lokaler. Vi ønsker os et science-center og håber på bevilling til anlæg i foråret 14. Vi bruger i dette skoleår tre aftener med pædagogisk råd i arbejdet med HILA. Det er en god udfordring for vores personale at tænke sammen om nye tilgange til at skabe fællesskaber. Vi har en stor opgave med at implementere vores SAFEteam-arbejde, at uddanne to vejledere (inklusion og matematik), og desuden har vi fem lærere i gang med at læse nye linjefag og en enkelt, der afslutter en master i outdoor education i foråret 14. I samarbejde med DGI går vi ind i andet år med implementering af vores profil som idrætsskole. Størst af alt bliver dog arbejdet frem mod skolereformen. Vi ser en positiv udfordring i de mange nye tiltag, og tænker, at vi har et godt udgangspunkt med vore tilbud med åbenskole og lektiecafé, et godt samarbejde mellem formiddags- og eftermiddagsdelen og to certificerede idræts-sfo er. Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen for at løse de udfordringer? Vi holder ledelsesopmærksomheden på udvikling af skolens kerneopgave. Vi prioriterer midler til uddannelse, og vi starter et samtaleforum med lærerne om skolereformen. Vi tager udgangspunkt i de principper for processen, der er udstukket fra skoleafdelingen. Det er godt at have et fælles centralt besluttet fundament at tale ud fra. Vi bruger stadig skolebestyrelsen og kontaktforældrene aktivt for at sprede den gode historie om det faglige løft. Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? Vi forventer over de kommende år, at kunne løfte afgangskaraktererne yderligere. Vi ønsker at nå hillerødgennemsnittet inden for de næste to skoleår.

71 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 71 Mere langsigtet forventer vi at kunne se alle vore initiativer give udbytte for børnene, så de kan få ro til at gro! Skolevirksomhedsplanens proces Hvordan inddrages skolebestyrelsen i arbejdet med kvalitetsrapporten? (Datarapport, skolevirksomhedsplan og opfølgning herpå)? Skolebestyrelsen orienteres løbende og inddrages specifikt i prioritering af indsatsområder. Der er fuld åbenhed om skolens resultater både i afgangsprøver og nationale tests. Vi drøfter skolens faglige løft på alle bestyrelsesmøder. Skolebestyrelsen er fortsat en stærk partner for ledelsen i arbejdet mod en endnu bedre skole. Hvordan vil skolevirksomhedsplanen blive inddraget i skolens videre arbejde i skoleåret 2013/14? Konkret skal skolevirksomhedsplanen bruges som ledelsens hovedpejlemærke på de indsatsområder, der er nævnt under punkt 1. Fælles indsatsområder I det følgende vurderer skoleledelsen arbejdet med de 4 fælles indsatsområder, som er formuleret af Børne og Familieudvalget. Denne vurdering sker med baggrund i SWOT-modellen for både at indfange den nuværende status på arbejdet med indsatsområderne samt det fortsatte arbejde med indsatsområderne og udfordringerne heri. Flere af indsatsområderne er meget brede, så skoleledelsen bedes fokusere på emner inden for indsatsområder, som er centrale for den enkelte skole. Indsatsområde 1: Sunde Børn (Livsstil i bred forstand) Hvad er de vigtigste Vi indledte sidste år samarbejde med DGI om at blive idrætsprofilskole. Vi initiativer, som skolen har har nedsat en arbejdsgruppe, der bygger videre på den uddannelsesindsats, igangsat ift. der har været for alle lærere i 11/12. indsatsområdet i skoleåret Vi har madbod på begge afdelinger, der giver mulighed for at købe sund og 2012/2013? nærende mad på skolen. Vi har indført en sund mad sund fornuft-retningslinje særligt for 7. til 9. Hvilken udvikling har skolen opnået ift. indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? klassetrin. Som afsæt frem mod skolereformen og indførelse af mere bevægelse i alle fag og over hele skoledagen får arbejdsgruppen for Idrætsprofilen til opgave at implementere bevægelsestiltagene i alle skolens afdelinger. Vi er er i dialog med tre konsulenter i DGI og netværker i efteråret med de seks andre idrætsprofilskoler i landet. Vi fortsætter den særlige indsats for idrætsundervisningen i 7. til 9. klasse, hvor fokus er på at motivere eleverne til at komme omklædt og deltage i aktiviteterne. Vi forudser pladsmangel på skolen i de kommende år og at vore dejlige, men slidte rammer ikke slår til. Indsatsområde 2: Inklusion (inklusiv specialpædagogisk bistand og særligt tilrettelagt undervisning) Hvad er de vigtigste De vigtigste initiativer er: initiativer, som skolen har SAFEteamet. (SAFE-teamet er skolens team for Specialpædagogik, AKT,

72 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 72 igangsat ift. indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Hvilken udvikling har skolen opnået ift. indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse indfrielsen af udviklingspotentialet? Faglig supplerende undervisning og Eftermiddag.) PPR s psykologer deltager i SAFEteamets arbejde. Uddannelse af inklusionsvejleder Inklusionsforløb og samarbejdsfladen med KCV Netværk 3320 samarbejdet med vore TT ere og TPL Vi har udrullet ny teamstruktur med 12 team på tværs af faggrænser. Processen med at skabe ledelsens visionsgrundlag for vores overordnede mission at skabe fællesskaber og SAFEteamets rolle i dette er på plads. KCV er blevet fuldbyrdet partner og en integreret del af organisationen i løbet af dette skoleår. Processen frem mod færdiggørelse af skolens mission, vision og værdigrundlag fortsætter i dette efterår. Vi arbejder sammen med pædagogisk råd, elevrådene og skolebestyrelsen og forventer at være i hus i september. Det bliver et godt fundament for skolens videre udvikling. Vi forventer os også meget af de øvrige indsatser. Først og fremmest, at skolens arbejde styrkes af SAFE-indsatsen. Når fællesskaberne bliver stærkere og inklusionen styrkes, løftes læringspotentialet Vi har fokus på at styrke alle medarbejderes egen ageren, agenthed og empowerment. Inklusionsopgaven kræver yderligere forandring i det fysiske læringsmiljø og udfordrer fortsat vore medarbejdere. Indsatsområde 3: Forældrerollen/forældresamarbejde (herunder brug af elevplaner) Hvad er de vigtigste Vi har sammen med skolebestyrelsen færdiggjort principper på flere nye initiativer, som skolen har områder, herunder særligt principper for skole-hjemsamarbejde. igangsat ift. Sammen med medarbejderne har vi lavet en standard for forældremøder indsatsområdet i skoleåret med udgangspunkt i ledelsens ønske om, at vi som skole skal være 2012/2013? imødekommende og lægge op til en forventningsafklaring mellem lærerteam og forældre, så samarbejdet om elevernes læring og trivsel styrkes. Vi har i MEDudvalget haft en proces for at nå til en ny retningslinje for elevplaner, men er ikke nået til konsensus. Ledelsen har derfor truffet beslutning om, at vi har en midlertidig retningslinje i dette skoleår, og vil i skoleåret 13/14 lave en endelig retningslinje, der matcher skolereformens tanker om elevplaner. Særligt rettet mod den alsidige udvikling: Vi arbejder med social læring. Vi har årgangsbestemte forløb om social pejling, elevkurser i konflikthåndtering, mediation og mægling. Desuden har vi en fælles fordybelsesuge for hele skolen, der hedder Den Skønne Skole. Ønsket er at give alle elever og forældre en god og samlende oplevelse. Hvilken udvikling har skolen opnået ift. Vi er nået videre med implementeringen af fusionen og forventer at nå meget tæt på en afslutning af arbejdet med fælles principper og

73 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 73 indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? retningslinjer for afdelingerne på den nye Kornmarkskolen. Skolens fundament bliver stærkere med nye fælles principper og retningslinjer. Vi skal videre med dette. Den nye standard for forældremøder skal i løbet af i år vise, om vi får et mere tydeligt fælles udtryk i forældresamarbejdet på alle afdelinger. På nuværende tidspunkt ser vi ikke særlige forhold, der kan bremse. I besvarelsen vedrørende indsatsområde 4 skal der ikke fokuseres på faglighed forstået som resultater af afgangsprøverne eller andre prøver og tests, da vurderingen af disse indgår i punkt 5: Den sammenfattende helhedsvurdering. Indsatsområde 4: Uddannelse/faglighed (herunder kreativitet, alsidig udvikling og skolens fysiske læringsmiljø) Hvad er de vigtigste Uddannelsesmæssigt har de vigtigste indsatser været videreuddannelse af initiativer, som skolen har vore lærere. Første år af LP-modellens implementering er vel overstået. Og igangsat ift. linjefagsindsatsen og en master i outdoor education kører videre. indsatsområdet i skoleåret Fagligheden er styrket gennem indsatser i kerneydelsen. Det drejer sig 2012/2013? primært om arbejdet i fagudvalgene, læsetoget i indskolingen, udfordringen i matematikundervisningen, oprettelsen af en intern IT-rygsæk, vore undervisningsassistenter og deres rolle samt den helt overordnede ledelsesopmærksomhed på at styrke skolens faglighed. Skolens fysiske læringsmiljø er styrket særligt hos 0. klasserne i Skævinge. (igangsat i samarbejde mellem skole og SFO i forbindelse med pladsmangel i indskolingen) Hvilken udvikling har skolen opnået ift. indsatsområdet i skoleåret 2012/2013? Hvilket udviklingspotentiale er der 2013/2014? Er der særlige forhold som kan bremse for indfrielsen af udviklingspotentialet? To lærere har færdiggjort nye linjefag. Det fysiske læringsmiljø i 0. klasserne Vi håber på en anlægsbevilling, så vi kan skabe et godt fysisk læringsmiljø for vore sciencefag. Vi ønsker at styrke vore elevers udbytte af disse fag. Såfremt anlægsbevillingen går igennem ser vi ingen særlige forhold, der kan bremse for indfrielsen. Sammenfattende helhedsvurdering Hvordan vurderer skolen overordnet set det faglige niveau (herunder resultater af afgangsprøver samt andre prøver og tests) for skoleåret 2012/2013? (I besvarelsen af dette spørgsmål bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i de faglige resultater, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) Vi satte os et mål om at løfte gennemsnittet af afgangsprøveresultaterne til 7,0. Vi nåede ikke dette mål. Vi tænker, det skyldes at målet var meget ambitiøst, og at vi ikke var nået dertil, hvor vi er nu, hvis vi havde

74 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 74 målsat lavere. Derfor bibeholder vi målet og forventer til de kommende prøver at være nået derop. Vore resultater i nationale tests på årgangene fra 2. til 8. klasse peger i en retning, der giver os tro på et yderligere løft. Vi ligger fortsat under hillerødgennemsnittet, men bevægelsen peger i den rigtige retning. Hvordan vurderer skolen overordnet den supplerende undervisning? (som vi hidtil har kaldt almindelig specialundervisning ) Vi vurderer, at det fortsat er en vigtig indsats at løfte. Den supplerende undervisning er fundamentet for en del elevers deltagelse i det faglige fællesskab i klasserne. Vi bruger flere midler på denne opgave i dette skoleår, end vi har brugt i de tre foregående. Vi forventer, det viser sig positivt i resultaterne. Hvordan vurderer skolen overordnet set undervisningen i dansk som andetsprog? Vi har fortsat et meget lille antal elever med dansk som andetsprog og vurderer, at vores indsats på området er tilstrækkelig. SFO Hvordan vurderer SFO ens ledelse overordnet set SFO ens arbejde med at understøtte elevernes faglige og sociale udvikling? (I besvarelsen bedes I vurdere, hvor I ser en positiv udvikling i dette arbejde, og hvor I ser et fortsat udviklingspotentiale?) SFO arbejder med at støtte børnenes faglige udvikling i dagligdagens praksis, hvor børnenes evne til at anvende læsning, stavning og regning i forskellige læringsmiljøer eks. eftermiddags mellemmåltid, køkken og værksteder bruges. Der arbejdes med børnenes sociale udvikling i den pædagogiske praksis hvor børnenes sociale kompetencer udfordres igennem idræt- og bevægelses aktiviteter, der udfordrer deres motoriske kunnen, sociale samspil og relationer med de øvrige børn. Her lærer børnene at vente på tur, være på, indordne sig i regellege, kunne give besked til andre og lytte. Et vigtigt omdrejningspunkt i SFO pædagogiske praksis er arbejdet med relationerne mellem børn/børn og børn/voksne, hvor der gennem aktiviteter skabes et fællesskab for dannelse af relationer. Medarbejderen fungerer ofte som mellemmand/katalysator for udviklingen af venskaber mellem børn. Herudover er SFO opmærksomme på udsatte børn, der har behov for særlig opmærksomhed. Den praktiske tilgang bringer medarbejderen i øjenhøjde med barnet og møder barnet på barnets egne præmisser. Udviklingspotentiale Der skal fortsat arbejdes med en praktisk tilgang til læring og opgaveløsning ved at dyrke læringsrum for gøre, føle og røre børn I forhold til det sociale samspil og udvikling af dette er der potentiale for øget samarbejde mellem faggrupperne omkring det enkelte barn og relationerne i gruppen og særlig indsats i forhold til udsatte børn.

75 K v a l i t e t s r a p p o r t / S i d e 75 Sophienborgskolen Fællesskabets skole Vores skole i det fælles skolevæsen Vurdér hvad der har været skolens og SFO ens største succes(er) i skoleåret 2012/2013? 7 års arbejde med Den Gode Historie bærer frugt. Motiverede medarbejdere, der kan vil og gider Resultater af test og undersøgelser. Forældreundersøgelse, FSA, Nationale test, LP kortlægning mm. SFO : Gennemførsel af Idrætscertificering / certificerings forløbet. Hvad har været skolens og SFO ens største udfordringer i skoleåret 2012/2013? FBFA, manglende opbakning fra Familie og Sundhed, Ny budget og vis. Model Opus manglende overblik. SFO :Flere nyansatte, nye stillingsbetegnelser og heraf meget nyt i organisationen. Hvilke særlige udfordringer står skolen og SFO en overfor i skoleåret 2013/2014? (tag gerne afsæt i vedhæftede talmateriale) Ny rengøring Ny budget og vis. Model Genstart af FBFA Mange elever i klasserne Få knækket koden med skolereformen. Fastholde succes og god APV Holde tungen lige i munden i mængden af tiltag. Holde stabilitet ( mange afbrydelser ) Hvilke initiativer er igangsat eller vil blive igangsat af skolen og SFO en for at løse de udfordringer? Ansættelse af en skole steward, der hjælper med at følge op på rengøring. Ansættelse af ekstra spec -pæd. Inklusionsvejleder med hands on Husmøder i de forskellige fysiske afdelinger. Hvilke virkninger forventes disse initiativer at få? At vi kan forsøge at bevare standard og overblik Bevare motiverede medarbejdere med håb og tro på at løse opgaven. Hvordan indgår SFO ens personale i undervisningen og i samarbejde med skolen om børnenes udvikling og trivsel? (Eksempelvis samarbejde om udarbejdelse af elevplaner, systematisk evaluering, skole-hjem samarbejde og elevtrivsel) Pædagogerne i bh. Klasse, deltager i skole-hjem samtaler samt omvendt-samtaler. Der er tilknyttet pædagoger til hver klasse i indskolingen som kontaktperson, disse samarbejder også genne LP og Teammøder. I 1. klasse og 2. klasse står idrætspædagog fra SFO sammen med en lærer for undervisningen I mellemtrinet er der samarbejde, (husmøder), mellem skole og fritidsklubben.