Se her hvad skolebestyrelsen på Kornmarkskolen tænker om informationerne i kvalitetsrapporten.

Transkript

1 Kornmarkskolen, den 10/11/2013 Høringssvar til Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013 Skolebestyrelsen Kornmarkskolen Se her hvad skolebestyrelsen på Kornmarkskolen tænker om informationerne i kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen ved Kornmarkskolen vil bruge kvalitetsrapporten til at identificere indsatsområder for Kornmarkskolen og til at identificere det, der går godt. Her går det godt: Afgangsprøvekarakterer er forbedret for 3. år i træk og er de bedste i fem år Antallet af planlagte timer er højt Gennemført undervisning er blandt de højeste (antallet af aflyste timer er blandt de laveste) Undervisningsmidler per elev er højt Få elever per pc Lærernes undervisningsandel er blandt de højeste i Hillerød Lærer-fravær blandt de laveste i kommunen Kornmarkskolen som førstevalg i 0. klasse er blandt de højeste (77%) De fleste af Kornmarkskolens elever bruger skolens gode SFO tilbud Hovedindsatsområder: Forbedring af det faglige niveau er stadig hovedindsatsområde for at fortsætte fremgangen Elevfravær er stigende, og er et vigtigt indsatsområde for os Gennemførsel af undervisning med linjefagsuddannede lærere er for lavt Undervisningsandel er for lav 35,7% - mål 40% Søgning til privatskoler er stabil, men stadig for høj. Andelen skal ned Lærernes sygefravær er blandt de laveste i Hillerød, men generelt set er det stadig for højt På Kornmarkskolen er der få elever per pc, MEN 2.6 elev per pc er stadig for mange og derudover er IT-infrastrukturen udfordret Forbedring af det faglige niveau på Kornmarkskolen er stadig et hovedindsatsområde og vi kunne fra Kornmarksskolens side ønske os en pulje på kommunalt plan til løft af fagligheden. Skolerne, der trækker afgangsprøvekaraktererne ned, kan søge puljen om penge til f.eks. en ekstra fysik lektion, holddeling, ekstra lektiehjælp, bedre fysiske rammer o.l., som tiltag til at øge fagligheden. Det ville være et stærkt budskab at sende til alle interessenter, at kommunen tager ansvaret alvorligt, og ønsker at investere i fremtiden, således at vi sikrer det bedst mulige faglige afsæt for vores børn. En yderligere uddybning, af hovedindsatsområderne findes i det følgende. Side 1 af 6

2 1. Kvalitetsrapportens anbefalinger Børne- og Familieudvalget ønsker, at vi som høringspart skal forholde os til kvalitetsrapportens anbefalinger på side 9. Vi er glade for, at forvaltningen har taget høringssvaret til sidste års kvalitetsrapport til efterretning, og har formuleret en række anbefalinger, som ingen kan være uenige i. Vi mangler dog som skolebestyrelse en konkretisering og strategi for anbefalingerne i form af konkrete anvisninger, midler og praktiske implementer-bare løsninger. Skolebestyrelsen ved Kornmarkskolen kan kun tilslutte sig kvalitetsrapportens anbefaling om at få undersøgt baggrunden for forældres skolevalg. Skolerne skal hver især øge indsatsen med at informere om distriktsskolen, og i det hele taget øge samarbejdet med børnehaverne. Anbefalingen begrænses til de distrikter med høj privatskole-andel, men vi mener, at en belysning af baggrunden for skolevalg i hele kommunen vil kunne kvalificere indsatsen med at gøre den lokale folkeskole til førstevalg. Høj faglighed er et stort ønske for alle forældre, der ønsker de bedste forhold og muligheder for sine børn. En styrkelse af fagligheden på de enkelte skoler, vil gøre dem mere eftertragtede. En indsats for at højne fagligheden har derfor to positive sider, den høje faglighed i sig selv for hver enkelt elev og en mere attraktiv skole. Den fortsatte styrkelse af fagligheden, især for naturfagene, er nødvendigt for, at vi som folkeskole kan følge med og udvikle kompetente unge mennesker til vores nutid og fremtid. Fagligheden skal styrkes for både de fagligt stærke elever og de fagligt mere udfordrede elever. Alle elever skal sikres mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Det betyder, at undervisningen skal differentieres, så alle bliver udfordret, og dermed udvikles fagligt. Vi ønsker os en strategi for anvendelsen af kompetenceudviklingsmidlerne hvilke fagområder prioriteres, og hvilke faggrupper skal kompetenceudvikles? Et af midlerne til at støtte en styrket faglighed er mere bevægelse i løbet af børnenes skoledag. En fortsat indsats i forhold til bevægelse både i SFO og skole, og et yderligere samarbejde om bevægelse mellem skole og SFO, mener vi er meget vigtig. Men det kræver konkrete handlinger og anvisninger. Vi er i Kornmarkskolens bestyrelse meget glade for anbefalingen om tilbud til den fagligt talentfulde elev. Vi vil i bestyrelsen bidrage aktivt til at sørge for at højdespringere på Kornmarkskolen udfordres, således at de får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale. Vi ser gerne, at Børne- og Familieudvalget og forvaltningen udarbejder et idekatalog til inspiration for skolerne, og at der tages generel stilling til, hvordan Hillerøds højdespringere bliver udfordret. Det er nødvendigt med kompetente medarbejdere, der trives og er glade for at komme på arbejde. Så lykkes skolerne. Vi er derfor som skolebestyrelse meget enige i, at der skal være opmærksomhed på trivsel og fravær blandt medarbejderne på Kornmarkskolen, og i særdeleshed at medarbejderne skal kompetenceudvikles både ved kurser og medarbejdernetværk. Set i lyset af den nye skolereform og de øgede ressourcer, der er afsat til kompetenceudviklingen, ønsker vi oplysning om, hvordan udviklingen af medarbejderne sikres og øges på den enkelte skole. 2. Data Klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient på 21,2 for Kornmarkskolen og 21,5 for kommunen ser i udgangspunktet rigtig god ud. Bag gennemsnittet gemmer sig på Kornmarkskolen enkelte store klasser med op til 30 elever i klassen (to klasser med 27 elever, en klasse med 28 elever, en klasse med 29 elever, en klasse med 30 elever). De store klasser er nødvendige for at få økonomien til at hænge sammen indenfor rammebetingelserne. Det er dog en stor udfordring for elever, forældre, lærere og skoleledelse at få det hele til at fungere i de meget store klasser. Kornmarkskolen har afsat resurser til to voksne i de meget store klasser i en stor del af undervisningstiden. På den måde imødegås noget af udfordringen ved et to-voksne system. Under de forhåndenværende betingelser mener vi i skolebestyrelsen ved Kornmarkskolen, at løsningen med to voksne er god. Kornmarkskolen er også udfordret på manglen af klasselokaler, der med rimelighed kan rumme så mange elever på en gang. Det pædagogiske udfoldelsesrum er udfordret, hvilket kan medføre dårlig trivsel og arbejdsmiljø for både elever og lærere. Side 2 af 6

3 Den afrapporterede gennemsnitlige klassekvotient ville give et mere præcist billede, hvis den blev fulgt af angivelse af spredningen eller af et interval over klassekvotienten, og evt. angivelse af hvor mange af de store klasser skolen har. Opgørelsen over elever pr. lærer i tabel 1.3, som er opgjort til 12 elever per lærer, giver ikke nogen værdi, da specialklasser er inkluderet, og bag tallet gemmer der sig klasser med højt elevtal. Derudover er det vel ikke givet at alle 416,7 lærer er på arbejde samtidig, hvilket er med til at forvrænge billedet. Planlagt undervisning og gennemført undervisning Vi konstaterer med tilfredshed, at vi på Kornmarkskolen ligger over gennemsnittet for Hillerød, og over det vejledende timetal, selv uden kompensationstimer for lockout, hvad angår planlagt undervisning. Vi har gennem lang tid haft fokus på at få flere undervisningstimer til Kornmarkskolens elever med henblik på at øge fagligheden. I forhold til gennemført undervisning, inklusiv lockout-aflysninger ligger Kornmarkskolen på 94% for klasse og på 90-91% for klasse, hvilket ser rigtig godt ud. Skolebestyrelsen ønskede ved gennemgang af sidste års Kvalitetsrapport, at tallene skulle kvalificeres, således at det blev gennemskueligt hvor meget, der gennemføres med lærer eller vikar dækning, og hvor meget der reelt set blot er pasning af eleverne. Det ser ud til at tallene i år er blevet kvalificerede, da gennemført og IKKE gennemført planlagt undervisning er defineret. Planlagt undervisning defineres som gennemført, når undervisningen varetages af læreren som planlagt, en lærer fra teamet eller en vikar. Vi har fra bestyrelsens side brug for en yderligere opdeling af data, således at det fremgår hvor meget af undervisningen, der varetages af læreren som planlagt, alternativt af en lærer fra teamet eller af vikarer. Data vil dermed give et mere kvalificeret indblik i gennemførsel af den planlagte undervisning. Linjefagsuddannede Der er fortsat et stort stykke arbejde med at forøge andelen af gennemført undervisning af linjefagsuddannede lærere på Kornmarkskolen. Det er skolebestyrelsens ønske, at andelen af linjefagsuddannede lærere skal øges især set i lyset af skolens og skolebestyrelsens fokus og arbejde med at øge fagligheden på Kornmarkskolen. Derudover vil vi gøre opmærksom på at opgradering af undervisningskompetencen på Kornmarkskolen mod målet på 95% undervisningskompetence i 2020 kræver særlig fokus og midler - også fra politisk side. Skolebestyrelsen vil følge udviklingen tæt. Skolebestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at den supplerende undervisning varetages udelukkende af linjefagsuddannede. Udgifter pr. elev Udgiften pr. elev er inklusiv elever i specialklasser og er derfor svært sammenlignelige og svære at have en mening om. Trods det, at elever i specialklasser er inkluderet i udgiften, ligger Kornmarskolens udgift i den lave ende. Vi ønsker, at tallet for udgifter pr. elev bliver opdelt i udgift per almen-elev og udgift per elev i specialklasse for at give et stærkere sammenligningsgrundlag. Undervisningsmidler I skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 har vi haft en massiv og nødvendig investering i undervisningsmidler, da vi på Kornmarkskolen har haft et efterslæb. Vi forsøger at komme på niveau. Kornmarkskolens mål er, at vi skal fastholde et investeringsniveau for undervisningsmidler med henblik på at undgå et nyt efterslæb. Derudover forventer vi, at investeringen i undervisningsmidler vil stige de kommende år, da vi ønsker en fælles standard i undervisningsmidler, de to afdelinger Skævinge og Lille Lyngby imellem. Investering i undervisningsmidler er en vital del af strategien for at løfte det faglige niveau. Tallene for investering i undervisningsmidler på Hillerøds skoler varierer meget. En del af den variation må skyldes, at tallene stadig bygger på skoleledelsernes individuelle skøn om, hvad der er undervisningsmidler. Tallene for investering i undervisningsmidler vil være mere brugbare og sammenlignelige, hvis skoleafdelingen definerer, hvad der er undervisningsmidler, således at skolerne Side 3 af 6

4 opgiver udgifter til undervisningsmidler ensartet. Vi ser frem til en hensigtsmæssig opgørelse af undervisningsmidler. I forhold til tallene for antal elever per undervisningscomputer, ville det være ønskværdigt at kunne følge udviklingen gennem årene. For Kornmarkskolen er antallet faldet fra 2,9 elever per undervisningscomputer i 2011/2012 til 2,6 elever per undervisningscomputer, hvilket er en positiv udvikling. Tallet siger derimod ikke noget om den pædagogiske kvalitet og brugbarheden af de itløsninger, der er til rådighed. Det vil være ønskværdigt, hvis kvalitetsrapporten medtager yderligere data for it-løsningerne, således at det bliver muligt at forholde sig til kvaliteten af it-løsningerne. Det kunne gøres med en opgørelse af, hvor mange større netværksfejl o.l. skolerne har rapporteret til IT-afdelingen på Rådhuset i løbet af skoleåret. Kompetenceudviklingsmidler Kornmarkskolen ligger fortsat for lavt i kompetenceudviklingsmidler til lærere. Investeringen harmonerer ikke med Kornmarkskolens fokus og arbejde med at øge fagligheden. Vi skal have sammenhæng mellem kompetenceudviklingsmidler og det faglige løft. I de kommende år skal kompetenceniveauet øges på individuelle kompetencer særligt for naturfag og matematik. Vi forventer, at den del af de ubrugte lønmidler fra lockouten som lovet bliver anvendt til kompetenceudvikling af lærerne i forhold til både inklusion- og linjefagskompetencer. Det er meget vigtigt, at kompetenceudvikling af vore lærere prioriteres både politisk og økonomisk, hvis vi skal fortsætte den gode udvikling af Kornmarkskolen, og hvis vi skal lykkes med inklusion. Undervisningsandel Vi konstaterer, at den direkte undervisningsandel er 35,7%, og vi finder dette tal lavt i den store sammenhæng. Den politiske konkrete målsætning for denne andel er 40%. Hvad er strategien for at komme i mål? Sker det automatisk med den ny læringsreform? Er det Børne- og Familieudvalgets hensigt at hæve målsætningen i forhold til den ny læringsreform? Afgangsprøvekarakterer Overordnet set er vi glade for den generelle fremgang de sidste tre år fra 5,5 i 2011 til 6,2 i 2012 til 6,5 i Men der er endnu et stykke vej til målet. Overordnet set er der stor variation i afgangsprøvekaraktererne blandt Hillerøds folkeskoler. Kunne man forestille sig at oprette en udligningspulje til særlige tiltag for løft af fagligheden på kommunalt plan, så skolerne, der trækker gennemsnittet ned, kan søge om penge til en ekstra fysik lektion, holddeling, ekstra lektiehjælp osv. Det ville være et stærkt budskab at sende til alle interessenter, om at kommunen tager ansvaret alvorligt og ønsker at investere i fremtiden. Skolebestyrelsen vil i samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere arbejde på at fortsætte den gode udvikling med eller uden mulighed for at søge om midler til specifikke faglige tiltag. Det skal pointeres, at den fortsatte gode udvikling er afgørende for Kornmarkskolen. Et erklæret mål for Kornmarkskolen er et gennemsnit på 7,0 for afgangsprøverne i Vi har i længere tid haft stort fokus på dansk, og vi er glade for at se fremgangen - dog med en lille nedgang i skriftlig fremstilling. Fremgangen skal fortsætte med uformindsket styrke. I matematik er der en mindre fremgang fra 2012 til 2013, men fortsat et lavere niveau end 2009 og det skal forbedres. Vi er helt enige med skoleafdelingen om, at der her er et indsatsområde, der skal have øget opmærksomhed. I engelsk er der sket et stort og tiltrængt fremskridt fra 6,2 i 2012 til 7 i Den fremgang skal i det mindste holdes, men endnu bedre øges yderligere. I fysik/kemi er der en stor fremgang fra 4,3 i 2012 til 5,2 i Men målet er langt fra nået, og faget skal fortsat have et markant løft. De konkrete initiativer, der var på tegnebrættet sidste år, ser i nogen grad ud til at have haft en effekt. Initiativerne skal fortsætte, og nye tiltag iværksættes hurtigst muligt. Derudover tegner fremtiden lys i forhold til at få bedre fysiske rammer til at lære om og udforske naturvidenskaben. Vi har i skolebestyrelsen store forventninger til et nyt inspirerende science-center på Kornmarkskolen. Side 4 af 6

5 Elevfravær Elevfraværet er steget fra 5,2% i 11/12 til 6,7% i 12/13. Af sidste års kvalitetsrapport kan det ses, at det især er fravær pga. sygdom, der er steget (3% i 11/12 til 4% i 12/13). Skolebestyrelsen tager stigningen alvorligt og vil gennemgå resultatet af den kommende termometermåling blandt eleverne nøje for at få belyst om stigningen skyldes mistrivsel blandt eleverne. Kornmarkskolen har klare procedurer for området, således at længere fravær medfører opfølgning fra skolens side. I relation til elevfraværet bør det overvejes om der kan være en sammenhæng mellem fravær og hygiejne standard. Vi ønsker som skolebestyrelse at få kommunens vurdering/holdning til sammenhængen mellem hygiejne og sygefravær blandt eleverne. Lokalt på Kornmarkskolen arbejdes der med forskellige praktiske tiltag for en forbedring af hygiejnen. Vi mener, at en forbedring af hygiejnen vil kunne nedbringe sygefraværet og ønsker derfor en langsigtet plan for udskiftning af vandhaner til automatiske vandspare-haner og automatiske sæbedispensere. Derudover oplever vi på Kornmarkskolen (ligesom på alle andre skoler) at rengøringen med besparelserne i år, er forringet til en standard markant under, hvad man bør byde ansatte og elever. Skolebestyrelsen på Kornmarkskolen ønsker en udmelding fra Børne- og Familieudvalget mht. overvejelserne omkring hygiejne og rengøring i forhold til sygefravær og arbejdsmiljø generelt. Kornmarkskolens udvikling med flere store klasser stiller udfordringer til de fysiske rammer, inkl. klasselokalerne, som skal kunne rumme de store klasser. Det bør indgå i overvejelserne omkring sammenhæng mellem hygiejne og fravær, om de udfordrede fysiske rammer spiller en afgørende rolle. Lærerfravær Det generelle lærerfravær er på et lavt niveau i forhold til gennemsnittet i Hillerød og skolebestyrelsen finder dette meget tilfredsstillende. Der er dog en lille stigning i lærerfraværet og udviklingen følges nøje af skolens ledelse for at komme evt. udfordringer/problemer til livs, inden de udvikler sig. Vi mener dog, at fraværet er for højt og skolebestyrelsen følger udviklingen. Skolens ledelse forpligter sig til, at gå mere detaljeret ned i tallene og identificerer og løser trivselsproblemer i samarbejde med medarbejderne. Det skal bemærkes, at tallet for sygefravær på Kornmarkskolens Lille Lyngby afdeling synes meget højt, men tallet dækker over en længerevarende sygemelding, hvilket får en stor indflydelse på det %-vise tal pga. det relativt lave antal medarbejdere. Skolevalg Vi konstaterer med tilfredshed, at andelen af elever i Kornmarkskolens distrikt, der vælger at gå i skole på Kornmarkskolen, samlet set ligger i den høje ende i forhold til Hillerød total. Vi vil i skolebestyrelsen fortsat have fokus på at tiltrække alle elever i Kornmarkskolens distrikt. Kornmarkskolen skal være den fortrukne skole for alle familier i distriktet til gavn for lokalsamfundene i vores udkant af Hillerød. Andelen, der vælger privatskole ved skolestart i børnehaveklassen, er desværre steget fra 14% i 2011/2012 til 21% i 2012/2013, således at 23% af distriktets børn samlet set vælger en anden skole end Kornmarkskolen. Tallet er for hele Kornmarkskolen, og derfor kan man ikke se det meget markante fravalg på omkring 40% af Kornmarkskolen for elever, der skulle starte i Lille Lyngby afdelingen august Skolebestyrelsens opfattelse af årsagerne til det store fravalg er uro efter sammenlægning af de to institutioner i Meløse og Store Lyngby. Mange forældre har mistet tilliden til at skole og institutioner vil fortsætte og vælger en løsning, de føler sig mere sikre på. I forhold til Sophienborg, som har den laveste privatskoleandel, er den mest iøjnefaldende forskel mellem Kornmarkskolen og Sophienborg de fysiske rammer. Sophienborg har nye fantastiske rammer. I forståelse af forældres bevæggrunde for skolevalg kommer man næppe udenom skolernes meget tydelige forskelle her. Skolebestyrelsen vil i samarbejde med skolens ledelse være mere synlige i distriktets institutioner og sørge for, at alle forældre er velinformerede om Kornmarkskolen og alle dens kvaliteter. Arbejdet med øget synlighed er påbegyndt. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi som skolebestyrelse ikke kan løfte opgaven med at gøre Kornmarkskolen til den fortrukne skole i Kornmarkskolens distrikt alene. Vores udkant af Hillerød har Side 5 af 6

6 brug for politisk fokus i forhold til udvikling af området, således at det fortsat er attraktivt at bo i vores små lokalsamfund. 3. Kornmarkskolens skolevirksomhedsplan Skolevirksomhedsplanen fungerer som et arbejdsredskab for skolens ledelsesteam, hvor skolens ledelse udpeger skolens og SFO ens udviklingsretning ud fra en gennemgang og vurdering af skolens og SFO ens hidtidige udvikling. Skolebestyrelsen vurderer skolevirksomhedsplanen som et godt arbejdsredskab for skolens ledelse og skolens medarbejdere. Og vi vil som bestyrelse bakke op om initiativer, og tiltag i forhold til de identificerede indsatsområder og udfordringer Kornmarkskolen, står overfor. Afslutningsvis takker vi for Kvalitetsrapporten 2012/2013 og for muligheden for at afgive høringssvar. Venlig hilsen Kornmarkskolens bestyrelse Side 6 af 6