Sundhedshus Svendborg - Indhold, placering og økonomi

Transkript

1 Sundhedshus Svendborg - Indhold, placering og økonomi Udarbejdet af Sundhed, CETS og Økonomi

2 Indledning Byrådet har afsat midler til, at der til budgetforhandlingerne for 2016 bliver udarbejdet forslag til etablering af et sundhedshus i Svendborg. Første del var godkendelsen af Idéoplæg til sundhedshus, som Social- og Sundhedsudvalget godkendte i marts Anden del er nærværende oplæg der har til formål, at danne grundlag for prioritering af 2-3 modeller, som kan sendes videre til budgetforhandlingerne. Regeringen ønsker at sætte fokus på kommunernes og almen praksis samarbejde, og ser sundhedshuse som en væsentlig ramme for en del af det samarbejde. Derfor har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse meddelt, at der i efteråret 2015 opslås en pulje på 800 mio. kr. til kommunale sundhedshuse. De endelige kriterier for puljen kendes ikke på nuværende tidspunkt. Derfor tages der forbehold for, at puljen kan få betydning for sundhedshusets endelige udformning. Baggrunden for et Sundhedshus Udviklingstendenserne på sundhedsområdet peger på behovet for nye rammer og nye løsninger på det kommunale sundhedsområde. Et stærkere og uddybet samarbejde på tværs af sektorerne er af væsentlig betydning for at sikre høj kvalitet og øget sammenhæng indenfor en stram økonomisk ramme. Patienterne udskrives stadig hurtigere fra hospitalerne, og derfor skal kommunerne sammen med almen praksis fremover varetage flere og mere komplekse opgaver. Samtidig lever flere borgere med en kronisk sygdom og andelen af borgere med risiko for udvikling af livsstilssygdomme stiger. Det betyder, at den kommunale sundhedsopgave må forventes at vokse de kommende år. Sundhedsområdet i Svendborg har behov for en ramme, hvor det er muligt at møde borgeren i et professionelt, tværfagligt og tværsektorielt miljø. For at håndtere fremtidens sundhedsopgaver er et forstærket og uddybet samarbejde på tværs af sektorerne af væsentlig betydning for at sikre høj kvalitet og øget sammenhæng indenfor en stram økonomisk ramme. Et sundhedshus skaber en ramme, hvor det vil være nemmere at tilpasse og udvikle sundhedstilbud, der imødekommer dagens og morgendagens behov og udfordringer, både i de enkelte borgerforløb og i forhold til samarbejde. Formålet med et sundhedshus Formål og idé med sundhedshuset er nærmere beskrevet i rapporten Idéoplæg til Sundhedshus. Med sundhedshuset vil vi etablere et sundhedshus som er kendt blandt alle borgere i Svendborg Kommune, og som gør Svendborg i stand til at handle proaktivt i forhold til udviklingen på sundhedsområdet. Borgerne og samarbejdsparter vil opleve sundhedshuset som en tydelig, samlende og attraktiv fysisk enhed for sundhedstilbud. // Alles Hus For at gøre sundhedshuset til alles hus skal det være åbent og imødekommende. Det enkelte menneske skal mødes i øjenhøjde med udgangspunkt i deres behov for og ønsker om sundhedsfremmende aktiviteter. 2

3 Det enkelte menneske er den centrale samarbejdspartner for fagpersonerne i et ligeværdigt og "ikkepatientgørende" møde. // Husrum til samarbejde I sundhedshuset skal der være åbent for samarbejde på kryds og tværs. Der skal være fleksibilitet og rummelighed til at byde samarbejdsparter indenfor. Det kan være regionale sundhedstilbud, private sundhedsaktører, uddannelses- og forskningsverdenen, patientforeninger og civilsamfundet. // Virtuelt samarbejde Sundhedshuset skal være en praktisk ramme for telesundhedstilbud og -aktiviteter, hvor borgeren kan få optimale rum, vejledning og teknologisk støtte til at gennemføre møder og konsultationer med sundhedsprofessionelle i andre dele af sundhedsvæsenet. Huset skal være afsæt for udvikling af nye telesundhedstilbud til borgerne. Sundhedshuset skal være en samlende fysisk enhed for en række kommunale kernetilbud på sundhedsområdet, og en attraktiv ramme for private sundhedsaktører og mulige regionale tilbud. Huset skal være synligt og nemt tilgængeligt for alle. Det skal være tilgængeligt i forhold til kommunens infrastruktur og i forhold til de personlige udfordringer borgerne kan komme med. Mål med sundhedshuset Sundhedshuset giver bedre rammer for sundhedstilbud, samarbejde og samspil på sundhedsområdet. Det skal kunne aflæses i en række mål for Sundhedshuset. Målene er udtryk for, at der med etablering af Sundhedshuset i Svendborg er et "før" og et "efter" på sundhedsområdet i Svendborg Kommune. #1 Flere borgere benytter kommunale sundhedstilbud Flere borgere i målgruppen for de kommunale sundhedstilbud i huset benytter disse. #2 Sundhedsmæssige effekter på borgerniveau Tilbuddene og faciliteterne i Sundhedshuset bevirker, at borgere der benytter sundhedstilbud i huset i vidt omfang opnår målbare sundhedsmæssige effekter. #3 Attraktive sundhedstilbud Borgere, der i dag fravælger kommunale sundhedstilbud, de er i målgruppen for, pga. beliggenhed, fysiske rammer, transportforhold mv., benytter fremover disse i sundhedshuset #4 Strategisk samarbejde Sundhedshuset skal være en attraktiv og entydig ramme for samarbejde med regionale sundhedstilbud og private sundhedsaktører. Med afsæt i Sundhedshuset udvikles nye samarbejdsområder og samarbejdsflader med relevante regionale sundhedstilbud, almen praksis samt mulige privatpraktiserende på sundhedsområdet. #5 Mere sundhed for pengene En række kommunale sundhedstilbud udføres mere effektivt, så flere borgere anvender disse til samme eller lavere omkostning for Svendborg Kommune. Nye rammer og fælles løsninger giver mulighed for en mere optimal anvendelse af både personaleressourcer, lokaler og apparatur. 3

4 #6 Udvikling og forskning Sundhedshuset er en attraktiv ramme for udvikling og forskning i et tæt samarbejde med videns- og forskningsinstitutioner m.fl. Der etableres nye samarbejdsrelationer og eksisterende samarbejdsflader forstærkes med afsæt i huset. #7 Samarbejde og samskabelse med patientforeninger Sundhedshuset bliver et vigtigt sted for samskabelse af gode sammenhængende sundhedstilbud til borgerne. Der skal etableres et samarbejde med patientforeningerne i sundhedshuset, så kommune og patientforeninger sammen kan levere gode tilbud til borgerne. Grundindhold i sundhedshuset I marts 2015 godkendte Social- og Sundhedsudvalget Idéoplæg til sundhedshuset samt et oplæg til kvadratmeterbehov gennemgået på udvalgsmøde i februar. Det er på denne Neurorehabilitering baggrund at planlægningen af fortsat sundhedshuset er foretaget. I idéoplægget beskrives de grundaktiviteter sundhedshuset i er planlagt ud fra. Gudme Disse er: Vedligeholdende Genoptræning Sundhedsplejen Kronikertilbud Tale- og mobilitetsområdet Livsstilsindsatser Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrige aktiviteter ud over grundaktiviteter Private aktører i Sundhedshuset Sundhedsplejens træning fortsat åbne på tilbud plejecentrene og Frigør konsultationer Giver Foregår mere plads mulighed i til for dag selvtrænere samarbejde delvist på med på plejecentrene OUH Ollerup ived plejecenter Aktiviteter kommunen placering af og jordemoderkonsultation medarbejdere iflytter samles sundhedshuset fra i diverse sundhedshuset Giver lokaliteter Sundhedsområdets til borgerflow sundhedshuset ilivsstilsindsatser Sundhedsområdets sundhedshuset samles i Info/videncenter øvrige sundhedshuset borgerrettede (der aktiviteter er og afsat projekter fysisk smales plads itil sundhedshuset dette i de kvadratmeter) Varmtvandsbassin Privatpraktiserende sundhedsaktører Social- og Sundhedsudvalget har bedt administrationen om at undersøge, om der er private sundhedsaktører, der er interesserede i at have klinik i sundhedshuset. Derfor inviterede sundhedsafdelingen i februar 2015 alle private sundhedsaktører i Svendborg Kommune til informationsmøde om sundhedshuset. På mødet udtrykte de privatpraktiserende ønsker til et sundhedshus, og efterfølgende har flere private sundhedsaktører vist interesse for at høre mere om og følge processen. Der er flere, der har vist interesse for at placere deres klinik i sundhedshuset, såfremt placering og vilkår er fornuftige. Proces med private sundhedsaktører Tilbagemeldingen på informationsmødet var bl.a., at placering og vilkår omkring økonomi og samarbejde skal være på plads før man kan indgå i konkrete drøftelser om eventuelt at placere klinik i sundhedshuset. 4

5 Det betyder, at der op til kommende budgetforhandlinger ikke kan indledes konkrete drøftelser med privatpraktiserende sundhedsaktører. Administrationen anbefaler derfor, at konkrete drøftelser med privatpraktiserende først iværksættes, når der er taget stilling til eventuel etablering af sundhedshus. Private sundhedsaktørers betragtninger placering På informationsmødet i februar og fra interesserede privatpraktiserende sundhedsaktører har administrationen modtaget input til placering af sundhedshuset. Sammenfattende peges der på, at: Central placering er vigtig for de privatpraktiserende sundhedsaktører Placering tæt ved trafikknudepunkt for offentlig trafik i Svendborg Kommune er vigtig Placering tæt ved byen er væsentlig Gode parkeringsforhold og tilgængelighed er vigtig Gode tilkørselsforhold har betydning for adgangsmuligheder Derudover har de interesserede privatpraktiserende givet input til de tre placeringsmuligheder. Tilbagemeldingerne er opsummeret herunder: Nordre kaj Placering på Nordre kaj vil for flere være meget attraktivt. Det skyldes den centrale placering tæt ved trafikknudepunkterne i Svendborg Kommune. Placering her er desuden attraktiv pga. af synlighed, signal om at sundhed er centralt samt plads til parkering og udvidelsesmuligheder. Jessens Mole Placering på Jessens mole vil være en attraktiv placering idet det er tæt på trafikknudepunkt og fordi det vil ligge i hjertet af det byrum der laves for at binde by og havn sammen. Placering her vil være et signal om at sundhed er vigtigt. Ryttervej Placering på Ryttervej opleves decentral og mindre interessant. Placering dog tæt ved station vest, og erfaringerne fra Langeland er, at placering i udkanten af byen ikke nødvendigvis gør noget så længe parkering og trafikforbindelse er til stede. Placering ved Ryttervej er den mindst attraktive af de tre muligheder. Baggrund for beregninger Forudsætningerne for de økonomiske beregninger er estimater, baseret på faglige vurderinger, i forhold til et sundhedshus på m2. De økonomiske forudsætninger, beskrevet i bilag 1, under punktet beregningerne indeholder ikke skal iagttages, da disse forhold ikke er/kan vurderes nærmere og dermed ikke indgår i de estimerede anlægssummer. Under punktet særlige forhold er de tre placeringsmuligheder ved Jessens Mole, Nordre Kaj og Svendborg Idrætscenter ved Ryttervej, omtalt i forhold til, de muligheder og begrænsninger placeringen har for et Sundhedshus. 5

6 Beskrivelse af placeringer Jessens Mole Ejer Svendborg Kommune matr.nr. 690b, matr.nr. 690c og kommende matr.nr. 769g. Adresse Havnepladsen 503 dog ligger arealet sammen med matr.nr. 769l Svendborg Byggerunde som ejes af Statsbanerne med registreret adresse Klosterplads 11A. Arealstørrelse m2. Grundstørrelse m2 er ejet af Svendborg Kommune, heri med medregnet Fremtidsfabrikken og kommende 553 m2 ved grundkøb. Lokalplan Ny lokalplan skal udarbejdes i forbindelse med etape 2, Jessens Mole, jf. Udviklingsplan for Svendborg Havn, feb Placering på Jessens Mole er ikke uforeneligt med Udviklingsplanen for Svendborg Havn for så vidt anvendelsen til Sundhedshus vurderes at ligge indenfor betegnelsen blandet bolig og erhverv, som det fremgår af delområdeplanen for Jessens Mole. Forurening En teoretisk beregning på forurening er indeholdt i punktet økonomi. Funderingsforhold En teoretisk beregning på fundering er indeholdt i punktet økonomi. Klimatilpasning Ikke vurderet nærmere ift. fx havvandsstigninger. Klimaudfordring håndteres gennem allerede igangsat projekt i Budget Overfladevand Afværgeforanstaltninger på regnvand jf. spildevandsplanen, er indeholdt ud fra en teoretisk beregning. Arkæologi Arkæologiske interesser er vurderet at være minimale. Økonomi Bygningen vurderes til: Udeareal, vej- og parkeringsforhold mv.: Fast inventar/inventar vurderes til: Samlet: Øvrige estimater: Varmtvandsbassin vurderes til: kr. 85 mio. ( kr/m2) kr mio. kr. 6 mio. kr mio. ( kr/m2 til kr/m2) kr. 17,4 mio. Grunden til at Udeareal, vej- og parkeringsforhold mv. vurderes til at have et spænd på 10 mio. kr., kan henføres til, at der ikke er udarbejdet lokalplan for området. I udviklingsplanen for Svendborg Havn 2014 lægges der vægt på at parkering foregår i parkeringshuse eller delvist under terræn. Såfremt parkering skal foregå væsentlig under terræn vil dette medføre en øget udgift i projektet. 6

7 Særlige forhold Området ved Jessens Mole er ifølge Fremtidens Havn - Udviklingsplanen for Svendborg Havn februar 2014 udlagt til åben karrebebyggelse i 3 etager med mulighed for punktvis byggeri i 4 etager. Karreer er som regel lange smalle og sammenhængende bygningsstrukturerer. En kommende bygning i 3 etager langs med Toldbodvej vil delvis kunne indgå i en åben karrestruktur. Enkelte bygningsdele vil skulle udføres som træningssale, der vil bryde karrestrukturen, afledt af træningssalens dimensioner. Hvis træningssalenes udformning gør det nødvendigt at bryde karrebygningens udformning, kan det reducere mulighederne for udbygning. For endelig afklaring af muligheden for at indarbejde træningssale i en karrestruktur, skal dette vurdere nærmere i et skitseprojekt. Et kommende sundhedshus på m2 forventes ved et byggeri i 3 etager at optage et grundareal på minimum m2. Et byggeri i delvis 4 etager vil give den bedste udnyttelse af det begrænsede grundareal. For at udnytte grunden bedst samt ikke at begrænse Fremtidsfabrikkens udvidelsesmuligheder vil et Sundhedshus kunne placeres i østlige område på grunden og et kommende byggeri i 3 etager, og en mulighed placering vil være parallelt med Toldbodvej og busholdeplads samt i nord sydlig retning imellem Toldbodvej og Jessens Mole. Udviklingsplanen for Svendborg Havn tilsigter, at bebyggelsesprocenten i området er 120. Dette formodes at give muligheder for udbygning af Sundhedshuset til de privatpraktiserende sundhedsaktører på ca m2. Dog afhænger mulighederne for udbygning af: Hvordan Sundhedshuset endeligt udformes Parkeringsforholdene og parkeringsbehovene på det givne tidspunkt, hvor der udbygges Hvilken udbygning, der er tale om Hensyn til omkringliggende bygninger og deres parkeringsforhold, herunder Fremtidsfabrikken Om de omkringliggende bygninger er blevet udbygget i mellemtiden, herunder om det er muligt at sambygge med eksisterende bygninger under hensyntagen til brand- og øvrige myndighedsforhold Den på det tidspunkt gældende lokalplan Det vil med andre ord sige, at det på nuværende tidspunkt rent teoretisk er muligt at lave en tilbygning, men det er langt fra sikkert, at det kan lade sig gøre om eksempelvis 10 år. Det afhænger som nævnt ovenfor af en række forhold i området, som det ikke for nuværende er muligt at forudsige. I planlægningen af haveområdet søger man at begrænse trafikken i området, herunder ikke at øge belastningen til området via Jessens Mole, jf. Fremtidens Havn. Det forventes, at et kommende Sundhedshus vil øge trafikken til området, og er dermed i modstrid med områdets intensioner. Såfremt at der etableres overfladeparkering belastes grundområdet yderligere. Dette kan modvirkes med et parkeringshus eller -kælder, der dog er en langt dyrere og teknisk mere krævende løsning. Vejadgang fra Toldbodvej er umiddelbart begrænset af området med busholdeplads og skal vurderes nærmere såfremt der skal etableres adgang herfra. 7

8 Placering Med rødt er på kort 1 (ortofotokort) vist det kommunalt ejede areal på 4095 m2, hvor arealet af Fremtidsfabrikken er fratrukket. En del af arealet på 4095 m2 omfatter også vejarealet (på ca. 780 m2) til Svendborg banegård. På kort 2 herunder er vist arealet i sammenhæng med havneudviklingsplanen. Samlet vurdering af Jessens Mole Jessens Mole kan anvendes til et kommende sundhedshus, men det vil være forbundet med en lang række usikkerheder, herunder parkering og plads til privatpraktiserende sundhedsaktører. 8

9 Nordre Kaj Ejer Svendborg Kommune Adresse Nordre Havnegade 1. Grundstørrelse De kommende grundstørrelser skal defineres ud fra Udviklingsplan for Svendborg Havn, feb. 2014, men er pt. ikke fastlagt. Nuværende grundareal m2 heraf vej 0 m2. Lokalplan Ny skal udarbejdes i forbindelse med etape 2 Nordre Kaj, jf. Udviklingsplan for Svendborg Havn, feb Placering i båndet langs Nyborgvej er ikke uforeneligt med Udviklingsplanen for Svendborg Havn, for så vidt, anvendelsen til Sundhedshus vurderes at ligge indenfor betegnelsen blandet bolig og erhverv, som det fremgår af delområdeplanen for Nordre Kaj. Placeringen af sundhedshuset er ikke uforenelig med de rammer der er afsat til placering af Simac i Udviklingsplanen for havnen. Forurening En teoretisk beregning på forurening er indeholdt i punktet økonomi. Funderingsforhold En teoretisk beregning på fundering er indeholdt i punktet økonomi. Overfladevand Afværgeforanstaltninger på regnvand jf. spildevandsplanen, er indeholdt ud fra en teoretisk beregning. Klimatilpasning Ikke vurderet nærmere ift. fx havvandsstigninger. Klimaudfordring håndteres gennem allerede igangsat projekt i Budget Arkæologi Arkæologiske interesser er vurderet at være væsentlige Økonomi Bygningen vurderes til: Udeareal, vej- og parkeringsforhold mv.: Fast inventar/inventar vurderes til: Samlet: Øvrige estimater: Varmtvandsbassin vurderes til: kr. 85 mio. ( kr/m2) kr mio. kr. 6 mio. kr mio. ( kr/m2 til kr/m2) kr. 17,4 mio. Grunden til at Udeareal, vej- og parkeringsforhold mv. vurderes til at have et spænd på 10 mio. kr., kan henføres til, at der ikke er udarbejdet lokalplan for området. I udviklingsplanen for Svendborg Havn 2014 lægges der vægt på at parkering foregår i parkeringshuse eller delvist under terræn. Såfremt parkering skal foregå væsentlig under terræn vil dette medføre en øget udgift i projektet. 9

10 Særlige forhold Et Sundhedshus, placeret på Nordre Kaj, på 3700 m2 vurderes muligt, herunder udvidelsesmuligheder for den kommunale del samt for privatpraktiserende aktører. Parkeringsforhold anlægges i kælder niveau. Der er anslået et matrikelareal på 4000 m2 ved Nordre Kaj. Denne placering af sundhedshuset er ikke uforenelig med de rammer der er afsat til placering af Simac i Udviklingsplanen for havnen. Placering Placering ses her i sammenhæng med området ved Nordre kaj jf. Udviklingsplanen for Svendborg Havn. Det røde areal viser, hvilket område sundhedshuset kan placeres på, men er ikke udtryk for en endelig placering, hvilket indikeres af pilene. Samlet vurdering af Nordre kaj Nordre Kaj har en god anvendelighed til placering af et sundhedshus. Meget central ift. offentlig og privat transport. Der er gode muligheder for lokaler til evt. private sundhedsaktører samt udvidelsesmuligheder. 10

11 Svendborg Idrætscenter, område mod Ryttervej Ejer Svendborg Kommune Adresse Del af matr.nr. 23a, Sørup Svendborg Jorder beliggende Ryttervej 70. Grundstørrelse Ca m2. Lokalplan R4.263 Rekreativt område Svendborg Idrætscenter samt lokalplan 512 for Svendborg. Det vurderes at et Sundhedshus ikke kan etableres indenfor byggefeltet jf. lokalplanen og der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan, for området. Forurening Ikke vurderet nærmere. Funderingsforhold Ikke vurderet nærmere. Klimatilpasning Ikke vurderet nærmere. Overfladevand Afværgeforanstaltninger på regnvand jf. spildevandsplanen er ikke vurderet nærmere. Arkæologi Arkæologiske interesser er vurderet at være væsentlige. Økonomi Et nyt Sundhedshus er estimeret til: Selve bygningen vurderes til: Udeareal, vej- og parkeringsforhold mv.: Fast inventar/inventar vurderes til: Samlet: Øvrige estimater: Varmtvandsbassin vurderes til, kr. 80 mio., kvadratmeter udgift kr/m2 kr mio. kr. 6 mio. kr mio. ( kr/m2 til kr/m2) kr. 16 mio. Grunden til at Udeareal, vej- og parkeringsforhold mv. vurderes til at have et spænd på 10 mio. kr., kan henføres til Etablering af nye (erstatning) parkeringspladser herunder evt. erstatningsboldbaner (beach- og basketbaner). Særlige forhold Et Sundhedshus, placeret ved Svendborg Idrætscenter, på 3800 m2 vurderes muligt, herunder udvidelsesmuligheder for den kommunale del samt for privatpraktiserende aktører. Sundhedshus etableres fysisk med Svendborg idrætscenter ved fx en gangforbindelse. Dette er indeholdt i punktet, Økonomi. En vurdering af muligheder ved evt. optimering af nye og eksisterende omklædningsfaciliteter, ift. Svendborg Idrætscenter, er ikke foretaget. 11

12 Ortofotokort Samlet vurdering af Ryttervej Placering ved Svendborg Idrætscenter på Ryttervej er anvendelig, men er mindre interessant for privatpraktiserende end havneplaceringerne. 12

13 Sundhedshus med selvforsyning Et nyt sundhedshus kan etableres så det etableres med delvis selvforsyning. En selvforsynende ejendom kræver, at den nyeste teknologi bringes i spil. I beregningerne forudsættes at ejendommen bygges efter lavenergiklasse Nedenstående beskrives hvad der inden for en 5 årig tidshorisont virker hensigtsmæssigt. Idet der opføres en ny ejendom, efter lavenergiklasse 2020, kan der opnås fritagelse fra fjernvarme tilslutningspligt. Det betyder således at varme kan leveres af en varmepumpe, som forsynes fra solceller på ejendommen. På den måde, bliver ejendommen mere selvforsynende. På længere sigt, kan der suppleres med batterier, således at selvforsyningsgraden optimeres yderligere. CETS har haft kontakt til Sydbo (Region Syddanmark) i Stenstrup. Her benytter man sig af solceller og varmepumpe (jordvarme). Bygningen er taget i brug november 2014, det er endnu så nyt at der ikke ligger nogen konkrete tal på selvforsyningsgraden. Elektricitet Husets klimaskærm suppleres med solceller, hvor det er økonomisk forsvarligt. Evt. overskudsenergi lagres på batteri, og anvendes når huset egen elproduktion ikke rækker. Hvis solcellernes produktion ikke er tilstrækkelig, evt. i efterår- og vinterperioden, købes et antal vindmølleandele svarende til den mængde el som ejendomme ikke selv kan producere. På længere sigt vil det være fornuftigt med smartplugs til understøttelse af smartgrid - for at udnytte el optimalt, i det kommende elsamfund. Varme Husets varmesystem udføres med en varmepumpe, der gør brug af huset egenproduceret elektricitet, eller produceret fra vindmølleandele(grøn el). Der kan evt. være tale om et anlæg der er baseret på slanger i jord, eller evt. på havbunden. Løsningen afhænger af placering og muligheder. Økonomi De årlige udgifter til varme, el, vand ud fra BR2015, som sundhedshuset opføres i ved normalt byggeri vil være kr. (2015 priser) De årlige udgifter til varme, el, vand ud fra LE2020 vil være ca kr. (2015 priser) Driftsbesparelse ved LE2020, i forhold til BR2015 Ved at opføre ejendommen som LE2020, i stedet for BR2015, opnås en driftsbesparelse på ca kr. Dvs. ved tilbagebetalingstid på ca. 17 år kan der investeres ca kr/år*17år ca. 1,5 mio. kr. Kan evt. finansieres ved en videreførelse af det innovative energispareprojekt, frem mod Omkostninger i forhold til opgradering fra BR15 til BR20 koster ca. 5 % af anlægssummen på 85 mio. kr. dvs. ca. 4,3 mio. Den yderligere finansiering fra 1,5 mio. kr. op til 4,3 mio. kr. forøger anlægsbudgettet med 2,8 mio. kr. 13

14 Tidsplan Nyt byggeri Forudsætningen for den overordnede tidsplan er baseret på finansiering af Svendborg Kommune i forhold til et sundhedshus på m2. Den overordnede tidsplan viser forløbet for opførelsen af et nyt byggeri til Sundhedshus på m2. Nyt byggeri Planlægning Projektering Lokalplan Byggeri Det er i den overordnede tidsplan forudsat at den kommunale anlæggelse af infrastrukturen sker parallelt med byggeriet af nyt sundhedshus. Der er i tidsplanen forsøgt at optimerer færdiggørelsestidspunktet ved at lade projekteringen ske sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanen. Der vil ved et større kendskab til det endelige valg af placering kunne udarbejdes en tidsplan der tager afsæt i det ønskede projekt. 14

15 Økonomi Varmtvandsbassin Etableringen af et varmtvandsbassin vurderes at være kr. 16 mio. Etablering af et varmtvandsbassin ved Havnen er vurderet til 17 mio. grundet jordforurening og ekstrafundering (se side 17). Udvalget for Børn og Unge har i anden forbindelse igangsat anlægssag vedr. udvidelse af de nuværende omklædningsforhold til varmtvandsbassinet på Ryttervej. Sagen behandles stadig administrativt, og der er ikke vedtaget en endelig plan. Det vurderes, at man med fordel kunne sammentænke de to anlægssager, såfremt varmtvandsbassinet blev placeret på Ryttervej 70. Varmtvandsbassinet på Ryttervej omsætter via udlejning til private behandlere årligt for et beløb mellem kr. og kr. Det er ikke nærmere undersøgt, hvorvidt etablering af et nyt varmtvandsbassin vil kunne udlejes i samme omfang eller om et nyt varmtvandsbassin vil flytte brugerne og dermed skabe et indtægtstab på Ryttervej. CETS har vurderet på muligheden for at placere varmtvandsbassinet i forbindelse med det eksisterende bassin. Ud fra den nuværende aktivitet i det eksisterende varmtvandsbassin vurderer CETS, at et yderligere bassin også vil blive anvendt. Det er dog ikke undersøgt, hvorvidt et nyt bassin vil kunne udlejes til foreninger i samme grad som det eksisterende. CETS vurderer, at det kan lade sig gøre at anlægge et bassin og tilhørende omklædningsrum parallelt med det eksisterende. Se skraveret område på billede herunder. Det vurderes, at anlægget kan laves for 16 mio. kr. Der skal undersøges nærmere vedr. brand og flugtforhold samt vedr. ledninger og kloakforhold. Såfremt man ønsker solceller på taget, skal det undersøges nærmere, hvilken effekt solcellerne vil have grundet skyggevirkninger fra det eksisterende tag. 15

16 Driftsudgifterne til varmtvandsbassin er afhængig af placering og driftsmodel. Driftsmodel 1 I model 1 er det alene aktører som eksempelvis foreninger og private der med egne livreddere kan anvende bassinet. Det betyder, at borgernes adgang til bassinet vil være gennem de aktører der har bassintræning fx private fysioterapeuter, svømmeklubber, aftenskoler osv. Der vil ikke være almindelig offentlig åbning med billetsalg. Det betyder, at driftsudgifter til bl.a. livreddere ikke er nødvendige i model 1. Driftsudgiften ved placering på Ryttervej er: Udgiftspost Kr. Bemærkninger Rengøring timers rengøring dagligt Teknisk service - Indeholdt i Svømmelands normering Livreddere - Indeholdt i Svømmelands normering Reception/salg af billetter - Indeholdt i Svømmelands normering Forsikring Administrationsomkostninger - Ekstra rengøringsartikler Forsyning el, vand og varme Vedligehold ude og inde Inventar og redskaber Kemikalier Samlet Driftsudgiften ved øvrige placeringer er: Udgiftspost Kr. Bemærkninger Rengøring timers rengøring dagligt Teknisk service timers teknisk service dagligt Livreddere - Ingen livreddere Reception/salg af billetter - Ikke nødvendig Forsikring Administrationsomkostninger Ekstra rengøringsartikler Forsyning el, vand og varme Vedligehold ude og inde Inventar og redskaber Kemikalier Samlet Driftsmodel 2 I model 2 tages udgangspunkt i at der er offentligt åbent, så alle kan benytte sig af bassinet. Det vil kræve billetsalgsfunktion og livreddere. Der er afsat livredderfunktion ud fra en åbningstid på 74 timer om ugen i hverdag og weekend. Driftsudgiften ved placering på Ryttervej er: 16

17 Udgiftspost Kr. Bemærkninger Rengøring timers rengøring dagligt Teknisk service - Indeholdt i Svømmelands normering Livreddere - Indeholdt i Svømmelands normering Reception/salg af billetter - Indeholdt i Svømmelands normering Forsikring Administrationsomkostninger - Ekstra rengøringsartikler Forsyning el, vand og varme Vedligehold ude og inde Inventar og redskaber Kemikalier Samlet Driftsudgiften ved øvrige placeringer er: Udgiftspost Kr. Bemærkninger Rengøring timers rengøring dagligt Teknisk service timers teknisk service dagligt Livreddere ,5 fuldtidsstilling Reception/salg af billetter - Kan håndteres af livredderfunktion Forsikring Administrationsomkostninger Ekstra rengøringsartikler Forsyning el, vand og varme Vedligehold ude og inde Inventar og redskaber Kemikalier Samlet Info/videncenter I Idéoplæg til sundhedshus i Svendborg er beskrevet, at der på torvet i sundhedshuset kan placeres et info/videncenter. Info/videncenteret skal indeholde en bibliotekarfunktion. Info/videncenterets funktion vil overordnet set være videnformidling til borgere og derudover til personale. Info/videncenteret kan være med til at give huset en mere favnende profil og bygge bro både mellem faggrupper og mellem forskellige tilbud fra det offentlige. Info/videncenteret er nærmere beskrevet i Idéoplæg til sundhedshus. Svendborg Bibliotek vil drive info/videncenteret og har vurderet, at det vil koste kr. årligt. De kr. udgøres dels af kr. til licenser af databaser, bøger samt andre materialer og dels kr. til en bibliotekar. 17

18 Koordinator/leder Sundhedshuset skal have en daglig koordinator/leder. Opgaven består dels i at sørge for husets daglige gang med alt hvad det indebærer. Det handler bl.a. om at være kontaktperson for samarbejdsparter i form af patientforeninger, privatpraktiserende sundhedsaktører, regionen og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Desuden skal funktionen sørge for koordinationen i huset mellem alle husets aktører. En af opgaverne er bl.a. at stå for arbejdet med at få skabt den rette kultur på tværs af alle husets aktører. Desuden vil funktionen få ansvaret for den daglige drift af den borgerrettede forebyggelse der foregår med afsæt i sundhedshuset. Behovet for en koordinator/leder bygger bl.a. på erfaringer fra andre sundhedshuse, som Social- og Sundhedsudvalget har besøgt, herunder Sundhedscenter Randers. Der afsættes kr. årligt til en daglig koordinator/leder. Reception Receptionen skal bemandes svarende til den tid sundhedshuset er åbent for fri adgang. Ved at flytte træningsafdelingen med i sundhedshuset kan receptionsfunktionen løses indenfor nuværende ramme af sundhedsafdelingen. Drift af bygningen Udover de ovenfor beskrevne driftsomkostninger ved varmtvandsbassin, info/videncenter og koordinator/leder er der omkostninger forbundet med driften af bygningen. CETS har vurderet på driftsomkostningerne af en nyt sundhedshus ved etablering som barmarksprojekt. Disse er beskrevet i finansieringsnotat. 18

19 Bilag 1 - Forudsætningerne for de økonomiske beregninger Forudsætninger omhandler de økonomiske vurdering under punktet, Økonomi, ved de forskellige lokaliteter. De økonomiske beregninger indeholder: Beregningen på selve bygningen. Uforudsete udgifter ved selve byggeriet. Det forventes at det nye bygningsreglement BR15 træder i kraft i løbet af år 2015, og de skærpet krav der stilles er indregnet i overslagene med 5%. Køb af grund. Leje af bygninger. Forsyningsenheder ved vand, varme, EL, spildevand, IT-anlæg. Teoretisk beregning af jordforhold, herunder forurening for Jessens Mole og Nordre Kaj. Teoretisk beregning af funderingsforhold, ved fx ekstrafundering for Jessens Mole og Nordre Kaj. Teoretisk beregning af regnvand for Jessens Mole og Nordre Kaj. Beregninger af nedrivning af eks. bygninger og etablering af udearealer, terrænreguleringer, parkeringspladser, haveanlæg, vejanlæg, belysning mv., er vurderet til at udgøre op til 30% af anlægssummen. Inventar/maskiner til træningssalene. Inventar, kontormøbler, AV-udstyr, PC-arbejdsstationer, telefon-anlæg. Velfærdsteknologi Inventar til borgerområder, herunder torvet og reception Bygningsmæssig service, drift og vedligeholdelse. De økonomiske beregninger indeholder ikke: Større håndteringer af jordforhold, herunder forurening. ( se under indeholdt vedr. Jessens Mole og Nordre Kaj ). Større håndteringer af funderingsforhold, ved fx ekstrafundering. ( se under indeholdt vedr. Jessens Mole og Nordre Kaj ). Større håndteringer af regnvand, ved fx afværgeforanstaltninger. ( se under indeholdt vedr. Jessens Mole og Nordre Kaj ). Større arkæologiske undersøgelser / udgravninger. Større håndteringer af miljøforhold, fx PCB, bly, asbest mv. Større håndteringer af grundforhold, herunder plan for klimatilpasning. Beregninger af sekunderer bygninger; depoter, cykelskur mv. Yderligere energitiltag udover BR15. Yderligere tilgængelighedstiltag udover BR15. Bæredygtige og miljømæssige tiltag ved fx valg af materialer via fx DGNB. Indeksering af anlægsudgiften er ikke regnet med, men der forventes at anlægssummen fremskives med den kommunale indeks på anlæg. Notatet er udarbejdet med baggrund i gældende lokalplaner. 19