Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune

Transkript

1 Bork Skole Princip om elevernes trivsel og god ro og orden på Bork Skole: Under udøvelsen af skolens virksomhed, skal den tilstræbe, at hver enkelt elev oplever personlig tryghed og sikkerhed ved at gå i skole. (skolebestyrelsen juni 2009) Sådan gør vi til hverdag: Samværsformer. Alle er forpligtet til, at medvirke til vi kan have det godt, et godt undervisnings- og arbejdsmiljø er et fælles anliggende: Vi taler pænt til andre Vi behandler andre som vi selv vil behandles. Vi er ærlige. Vi overholder aftaler. Vi forsøger at nedtrappe konflikter, ikke optrappe dem. Mistrivsel eller mobning. Forebyggende arbejde: Fremme af trivsel og forebyggelse af mobning sker ved, at børn og voksne arbejder med klassekulturen, de sociale kompetencer og kommunikation: Vi bruger klassens tid til arbejdet med klassens trivsel. Skolernes årlige trivselsdag anvendes ligeledes til arbejdet med elevernes trivsel. Klassens lærerteam samarbejder med den enkelte klasse om, at få udarbejdet og vedligeholde spilleregler for de enkelte klasser. Klassereglerne skal være klare og entydige og er underlagt skolens ordensregler. Reglerne skal være synlige i klassen og der orienteres om dem på forældremøder. De evalueres med klassen en gang årligt. De voksne fører tilsyn i frikvartererne og griber ind, når der sker ting, der ikke bør ske. Legepatruljen støttes og videreføres fra år til år. Alle klasser har en læsevenneklasse, som man er særligt forpligtet til at have sociale relationer med. DCUM s termometerundersøgelse af undervisningsmiljøet gennemføres for alle skolens elever hvert 3. år. Ringkøbing - Skjern Kommune

2 Hver klasses forældregruppe bør udarbejde en fødselsdagspolitik for klassens elever. Skolen udarbejder en folder om trivsel til alle nye forældre. Det er selvfølgelig altid bedre at forebygge, end at helbrede men når skaden er sket, skal vi være parat til at håndtere situationen. Definition på mobning: Vi anvender definitionen i materialet fra SSP i Ringkøbing-Skjern Kommune Mobning nej tak! Trivsel ja tak!. Desuden forstår vi mobning som noget der opstår i en social relation, hvor børn tilsidesætter deres egen moral og gør ting de godt ved er forkerte af hensyn til deres egen position i fællesskabet. Derfor er mobning ikke kun et anliggende mellem mobber og offer, for deres adfærd udgør kun et øjebliksbillede af hele konteksten. Det er vigtigt at se på helheden, og ikke forfalde til at udnævne syndebukke på grundlag af de brudstykker af information man som forælder eller lærer har adgang til. Det vigtigste arbejde bliver derfor det forebyggende arbejde læreren foretager i klassen, og forældrenes kommunikation med barn og skole. Enkelte gange har vi oplevet, at elever af forældre udpeges som syndebukke, især hvis forældrenes indbyrdes relationer ikke er så gode. Vi har også oplevet, at forældre til elever der er involveret i konflikter af den ene eller den anden art, lytter mere til deres barn end til skolens voksne. Det er bestemt ikke altid rart for skolens ansatte, at være i budbringerens rolle når dårlige nyheder skal formidles, slet ikke hvis man ikke møder forståelse hos modtageren. Men det er nødvendigt for elevens skyld, og vi anbefaler, at man som forælder lytter til skolen og samarbejder med barnet ja, men også med skolen om barnet.

3 Fra SSP

4 Beredsskabsplan ved en elevs mistrivsel f.eks. p.g.a. mobning. Ethvert barn, enhver voksen som registrerer mistrivsel eller mobning kontakter straks klasselæreren. Det er vigtigt at klasselæreren registrerer konkrete hændelser, citater m.m. som kan belyse situationen. Hvad gør lærere/pædagoger på skolen: Klasselæreren har samtaler med eleven som mistrives, og med den elve der evt. forfølger/generer. Efter kortlægningen af problemet udarbejdes en handleplan i forhold til det konkrete problem. Dette kan ske i klasselærerteamet eller i lærerteamet. De berørte forældre inddrages. Handleplanen bør bl.a. indeholde: Målsætning. Hvilke foranstaltninger der tænkes iværksat. Hvordan Klasselæreren/teamet tager problemet op i klassen/klasserne. Hvordan forældrene tænkes inddraget i samarbejdet. Om der tænkes inddraget AKT-konsulent eller andre fagpersoner (skal der evt. indkaldes til bekymringsmøde?). Hvornår, hvordan og med hvem der evalueres og følges op. Hvad bør elever gøre? Hvis du oplever, at en elev i din klasse bliver mobbet, er det vigtigt, at du ikke lader som ingenting, men i stedet gør noget for at standse mobningen Fortæl det til en voksen, mobning går i længden ud over alle. Tal med de andre i klassen, der ikke selv er indblandet i mobningen. Lav aftaler om at støtte hinanden i at få mobningen stoppet Sig fra over for mobberne og lad dig ikke styre af gruppepres eller af ulveadfærd. Hvad bør forældre gøre? Spørg ind, hvis du mærker, at dit barn bærer på noget Tag kontakt til klasselæreren på skolen. Vis dit barn, at du bakker op om skolens arbejde med problemerne. Tal ordentligt om skolen, og hellere med skolen end om den. Hvis dit barn mobber andre børn, er det vigtigt, at du hjælper barnet med at føle ansvar. Fokusér på mobningen, ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet, men mobningen Dårlige relationer mellem familier og forældre bør ikke sendes med børnene i skole.

5 Sådan gør vi i forhold til frikvarterstilsyn: Skolen stiller trafikveste paraplyer og regnslag til rådighed for vagterne. Dels af hensyn til synligheden som vagt, men også af hensyn til arbejdsmiljøet. Det er op til vagten om man vil anvende materialerne. Vagterne ronderer, så der ikke på skolen findes områder hvor børn kommer, men voksne aldrig kommer. Elever der kører på waveboard må køre på fliserne hele vejen uden om skolebygningen, mod uret. Det giver ikke ret til at stå af og opholde sig hos dyrene. Klasserne fodrer på skift skolens dyr under klasselærerens tilsyn. En lærer (KM) koordinerer ordningen. Kun den klasse der har fodretur, har adgang til dyrene og skolens sydlige område i frikvartererne. Hvis man som voksen ekstraordinært giver elever adgang til området i frikvarterer eller i undervisningstiden, er man selv ansvarlig for at føre tilsyn med eleverne. Når fodboldbanen er lukket p.g.a. fugt, går fodboldspillere fra 4-6. kl. i hallen. På fliserne ved skolebygningen må udelukkende anvendes bløde bolde. Læderfodbolde hører til på boldbanen. Den lærer som har klassen op til frikvarteret, har ansvaret for tilsynet med eleverne der bliver i klassen og spiser. Det er lærerens individuelle vurdering hvornår der er så få spisende, at man kan forlade klassen. Vi indfører Janes plet på legepladsen. Pletten er et afmærket sted, hvor man som barn kan gå hen, hvis man ikke lige har nogen at lege med i frikvarteret. Det er legepatruljen og de voksnes ansvar, at hjælpe de pågældende børn ind i en leg. Minimumsdækning er 2 vagter. Vi laver 15 min moduler, så vagterne også får pause. Kontoret udarbejder i planlægningsfasen tidsnormeringsplan for frikvarterstilsynet, så arbejdet med vagtplanen kan udføres inden ferien. Selve frikvartersvagtplanen laves i teamet eller i fælleslærergruppen inden sommerferien.