Sygeplejefagligt Råd 17 april 2015
|
|
- Ada Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sygeplejefagligt Råd 17 april 2015 Præsentation Bodil Bjørnshave Noe Center for Forskning og Uddannelse
2 Vision DNV-Gødstrup Forskning på højeste internationale niveau Attraktiv uddannelsesinstitution Forskning og uddannelse går hånd i hånd med patientbehandling Viden deles med omverdenen
3 CFU stab Annette Haagerup
4 Udbygning af forskningsmiljø/-kultur ved HEV Implementering og udvikling af HEV forskningsstrategi indenfor 5 spydspidsområder Arbejdsmedicin Ortopædkirurgi Livsstils- relaterede områder Akutområdet Kræft Kirurgi og Kliniske Onkologi Annette Haagerup
5 Egen forskning undersøge hvordan mennesker kommer sig og klarer sig efter sygdom/ med kronisk sygdom. afprøve interventioner der kan understøtte helbred og funktioner undersøge, hvordan det gode sammenhængende patientforløb kan tilrettelægges og evalueres. Praksisorienteret forskning. Annette Haagerup
6 Egne forskningsresultater Ph.d. projekt Marselisborg Centeret og Hospitalsenheden Horsens Post Doc/Adjunkt AU og HEM stillingsfællesskab Annette Haagerup
7 Virker KOL rehabilitering i daglig klinisk praksis Baggrund Sundhedsstyrelsen Regioner, kommuner, hospitaler arbejder med forløbsprogrammer Regionshospitalet i Horsens er pioner Udviklet og implementeret rehabilitering Lungeskole Hospitalsledelsen ønsker en evaluering
8 KOL-rehabilitering på regionshospitalet i Horsens Lungeskole 1½ time to gange om ugen i 7-8 uger Tilbydes patienter med svær/meget svær KOL (FEV1<50%) - og/eller åndenød score MRC 3 i stabil fase Motiveret Teori undervisning Sygdomsforståelse Forværringer /indlæggelser Medicinsk behandling Rygestop Kost Pårørende Træning udholdenhed og styrke, gå, cykle og trappe Opfordring til hjemmetræning Intensitet vurderes individuelt ud fra shuttlewalk test Åndedræt og hosteteknik Præ- og posttest gangtest (shuttlewalk test) ergoterapeutisk vurdering af funktionsevne e-dok.rm.dk
9 Formål 1. At undersøge den udvælgelsesproces, der foregår i RCT er vedrørende KOL-rehabilitering, for at diskutere generaliserbarheden af resultater opnået i RCT er 2. At karakterisere en kohorte af KOL-patienter behandlet på Regionshospital med henblik på at identificere prædiktorer for gennemførelse af rehabilitering 3. At undersøge ændringer fra baseline til followup i 6 minutters gangdistance (6MWD), livskvalitet åndenød i relation til rehabiliteringsforløb i klinisk rutine, afdække patienternes holdning og subjektive resultater i relation til rehabilitering
10 Formål II Fra KOL-kohorte til baseline test population KOL patienter (N=521) Ekskluderet (n=185) Ambulante patienter ikke inkluderet (n=90) Svært syge ikke deltaget (n=71) Ønskede ikke at deltage i baseline test (n=27) Inviteret til baseline test (n=175) Baseline test deltagere (n=148) Ikke tilbudt No CRR offer (n=67) heraf 33 tidligere gennemført Dropouts (n=35) Completers (n=46)
11 Flow-chart Baseline deltagere (n=148) Completers (n=46) Dropout (n=35) Ikke tilbudt (n=33) Tidligere gennemført (n=34) Afslutn.LS (n=43) 3-mdr(n=32) 3-mdr (n=18) 3-mdr (n=32) 6-mdr (n=40) 6-mdr (n=24) 6-mdr (n=18) 6-mdr (n=28) 12-mdr (n=35) 12-mdr (n=20) 12-mdr (n=18) 12-mdr(n=25)
12 Funktionsevne målt på gangtest 6MWD per gruppe baseline, 3 mdr/afslutning af lungeskole, 6 og 12 mdr. followup Mean 6MWD baseline 3 month 6 month 12 month 6MWD Completers Not offered Drop-outs Previously
13 Livskvalitet fysisk funktion per gruppe baseline, 3 mdr/afslutning af lungeskole, 6 og 12 mdr. followup mean PCS Baseline 3 month 6 month 12 month PCS Completers Not offered Drop-outs Previously
14 Livskvalitet mentale/psykisk funktion per gruppe baseline, 3 mdr/afslutning af lungeskole, 6 og 12 mdr. followup mean MCS Baseline 3 month 6 month 12 month MCS Completers Not offered Drop-outs Previously
15 Holdninger til rehabilitering og subjektive resultater Spørgeskemaet besvaret af 41 (89%) blandt completers Hovedparten svarede lungeskolen positiv indflydelse på humør motivation for at foretage forandringer i hverdagen evne til at leve med sygdommen fysiske formåen Stort set alle tilfredse med lungeskolen følte sig bedre/meget bedre
16 Konklusion Completers opnåede ikke forbedringer i 6MWD, QoL, eller MRC påtrods af deres subjektive oplevelse af forbedring 6MWD var uændret fra baseline til afslutning af lungeskolen, men faldt til 12-mdr. followup Udvælgelsen af deltagere til lungeskole følger ikke strikte kriterier Påtrods af overbevisende evidens for lungerehabilitering viser resultaterne i bedste fald ingen forbedringer og i værste fald en forværring.
17 Hovedkonklusioner Selektion såvel i RCTs som i daglig klinisk praksis Få gennemfører rehabilitering i forhold til formelle kriterier Patient karakteristika kunne ikke prædikere gennemførelse Completers adskiller sig generelt ikke opnår ikke de forventede forbedringer subjektive oplevelse er positiv
18 Perspektiver på rehabilitering af KOL patienter Hvem skal rehabiliteres Alle med symptomer og (egen opfattelse af) aktivitetsindskrænkning tilbydes rehabilitering Screening? CAT, MRC, HRQoL Hvor mange bliver det? Bestemmelse af populations størrelse projekt kroniker data Hvor skal de foregå Har hospitalerne nødvendige rammer og ressourcer? Er Implementeringen sket? Hvordan og hvornår ved vi det? Gør vi alle sammen som aftalt? Komplians blandt patienter og personale Projekt Kroniker kompas KOALA Interventionen redefineres og kvalitetssikres Fysisk træning monitoreres Medical Sport College Guidelines Undervisning tilrettelagt anderledes mhp. matche målgruppens karakteristika Ny viden om effekt af mere konkret praksis og over længere tid til sårbare grupper Ny viden om inddragelse af den erfarne patient Monitorering Hvad er god kvalitet er strukturer og processer påplads før vi måler effekt Hvilke signalflag Indikatorer skal vi vælge for at overvåge kvaliteten Matche mål for rehabilitering Hvordan registrere, rapportere, give klinikere feedback, auditere, agere
19 Forskning Adjunktur 3 år Adjunkt AU og HEM samarbejde Forsknings på Regionshospitalerne VCR Forskningsenhed VCR Universitetsklinik Tværfaglig forskning Gennemføre forskning Publicere resultater i internationale peer reviewed tidsskrifter Undervise og vejledning Aarhus universitets Master i klinisk sygepleje Kandidat i sygepleje (cand cur) Kandidat i sundhedsfag (cand sceint san)
20 Hvad tænker klinikerne Hvad vil vi gerne have svar på Tilrettelæggelse af rehabilitering Hvor mange får rygmarvsskade hver år h er der sket er udvikling over de seneste år Fysisk træning Gangrobot: hvem hvorfor hvad hvornår hvor meget hvor længe ADL træning Ernæring overvægt Rygning Motion Tilbage til arbejdet Smerter Depression Rygning Blære, Tarm problematikker
21 Fokus og prioritering Epidemiologi; beskrive gruppen af rygmarvsskadede og analysere mønstre Sammenhængende patientforløb Interview Undersøgelse om overgang fra VCR til eget hjem og hjemkommune Mentorordning Veteran studie i samarbejde med Hornbæk
22 Hvor mange kan forventes indlagt til rehabilitering pga. traumatisk rygmarvsskade per år? Bjørnshave Noe B, Mikkelsen EM, Hansen RM, Thygesen M, Hagen EM.
23 Formål Beskrive insidens af traumatisk rygmarvsskade
24 Baggrund Traumatisk Rygmarvsskade (TSCI) kan forebygges Ressource forbrug Danmark 9/mill/år i Norge fra 6 til 26/mill/år over 50år Finland 14/mill/år Sverige 20/mill/år Island 30/mill/år
25 Metode og materiale Incidens studie -I alt 691 patienter -journaler -Initial rehabilitering påvcr i perioden fra 1990 til 2012 Incidens = Nye rygmarvsskadede per million indbyggere per år VCR s optageområde ca. 3 mill personer
26 Karakteristik af TSCI patienter indlagt påvcr fra 1990 til Total n= 153 n= 129 n=174 n=159 n=76 N=691 Alder skadestidspunkt median < 30 % % % Mand % Kvinde % Transport % Fald % Sport % Andre % )
27 Incidens Insidens % CI per million indbyggere per år Dvs der indlægges ca. 30 nye patienter på VCR per år med traumatisk rygmarvsskade
28 Konklusion TSCI Incidens er lav i DK 10.2/million/år Alder på skadestidspunkt er steget Andelen af transport relaterede skader er faldet Andelen af fald relaterede skader er steget Andelen af inkomplet tetraplegi er steget
29 Klinisk relevans Ca. 30 TSCI påvcr per år Ældre med høje skader giver nye udfordringer Længere rehabilitering -men kortere indlæggelse Inkomplette høje skader usikkerhed om funktionsniveau udskrivning før fuldt rehabiliteringspotentiale er opnået Kommunale opgaver og udfordringer VCR nye opgaver mht at stille specialviden til rådighed pånye måder
30 At komme hjem, -en interview undersøgelse af rygmarvsskadede patienters erfaringer med at komme hjem efter rehabilitering på VCR For at opnåindsigt i oplevelser, synspunkter i forbindelse med rehabilitering efter en rygmarvsskade, herunder hvordan overgang fra VCR til hjem/kommune bedst gennemføres. Interviewene forventes at afdække behov og forventninger ved overgang fra VCR til et liv hjemme Interviewene skal bidrage til at identificere vigtige temaer, som kan være til inspiration til det fortsatte arbejde.
31 Interview Hver informant interviewes tre gange Første interview på vej hjem interview - før udskrivning Andet interview lige kommet hjem interview ca. en måned efter udskrivning. Tredje interview at være hjemme interview ca. 9 måneder efter udskrivning
32 Deltagere i interview undersøgelsen Køn alder TSCI Niveau og komplethed Uddannelse Ansat ved udskrivning Partner Mand Inkomplet Tetraplegi Faglært Nej Nej Mand Inkomplet Tetraplegi Faglært Nej Nej Mand Komplet Paraplegi Faglært Nej Ja Mand Inkomplet Tetraplegi Faglært Ja Ja Mand Inkomplet Tetraplegi Akademiker Ja Ja Mand Komplet Paraplegi Mellemlang pension Ja Kvinde Inkomplet Tetraplegi Mellemlang Ja Ja Kvinde Inkomplet Tetraplegi Mellemlang Nej Ja
33 Interview guide Før udskrivning forventinger, forhåbninger og bekymringer Hvilke tanker gør du dig i forhold til at skulle hjem Hvordan har du med at skulle hjem Hvilke forventninger har du Hvad glæder du dig til Er der noget der bekymrer dig
34 Forventninger, bekymringer og forhåbninger ved udskrivning fra hospitals rehabilitering efter rygmarvsskade -Resultater af interview før udskrivning. Litteraturen viser. Barrierer og problemer, når den enkelte TSCI person forsøger at genoptage hverdagsliv Men.. hvad tænker patienterne selv hvad skal personalet være opmærksomme påog evt. drøfte mens patienterne er indlagte Interviewene blev analyseret vi fandt 4 kategorier usikkerheden ved at forlade VCR s trygge rammer og ligestillede håbet om at komme i/påarbejde igen og fåen sikker økonomi forhåbningen om at kommunen vil forstå sætte sin lid til nære pårørende og forhåbninger om at de kan holde ud Overordnet tema Relationer
35 Det er en stor omvæltning, ja helt sikkert, det er det. Sådet er med sorg i sindet at skulle herfra, for man har det jo godt her, men vi skal hjem til dagligdagen, ja Jamen alle de mennesker, man har lært at kende, det ene med det andet, dem ser jeg om et halvt år igen, hvis jeg er heldig, hvis de stadig er ansat, men nu skal vi hjemtil dagligdagen, det er jo det, det går ud pånu.
36 Jeg vil ogsågerne hjem, men samtidig såved jeg ogsågodt at ligesåsnart jeg er hjemme, så er der nogen forventninger, såsiger folk, neeej du ser godt ud, det er dejligt, at du er heltrask nu og jeg har jo altsånoget bøvl ogsånoget med tarmene, jeg har måttet sidde ude på toilette i 20 minutter der skal ikke såmeget til at vælte læsset ligesåsnart jeg er hjemme, såmærker jeg, at jeg ikke har de kræfter, jeg havde før men det er nok svært for min (ægefælle), NN er ikke den der Mærkeligt men jeg accepterede det med samme som en ny situation, selvfølgelig er det noget lort, men jeg måvidere herfra men det bliver en stor omvæltning for min kone det bliver hårdt for min kone, men hun er parat til at prøve det, hun er klar til at give det en chance, men det bliver rigtig hårdt for hende, jeg håber, at hun kan holde til det Nåja men altså..sådan noget der, det er det, jeg tænker på, altså, ja at det går mig på, ja hun er ved at hoppe ud over siden, men jeg skal jo, jeg spekulerer på, hvad fanden skal jeg gøre
37 Konklusion og perspektiv Fordi livet ikke bliver det samme igen er der god grund til åben kommunikation om hvad TSCI betyder for den enkelte og dennes relationer Resultaterne giver vigtig information til rehabilitering personalet om at tage initiativ til at kommunikere med patienterne og deres nære om hvad forventninger, forhåbninger og bekymringer i forbindelse med hjemkomst.
38 Bodil Bjoernshave Noe, Merete Bjerrum, Sanne Angel Expectations, Worries and Wishes: The Challenges of Returning to Home after Initial Hospital Rehabilitation for Traumatic Spinal Cord Injury International Journal of Physical Medicine & Rehabilitation 2014, 2:5
39 Andet interview lige kommet hjem interview ca. en måned efter udskrivning Bodil Bjoernshave Noe, Merete Bjerrum, Sanne Angel The beginning of a new life following traumatic spinal cord injury -Patients experiences one month post-discharge Indsendt til International Journal of Physical Medicine & Rehabilitation oktober 2014
40 Hvordan er det at være hjemme Hvordan har det været at komme hjem Interview guide Er der noget der overrasker dig /har overrasket dig Hvad husker du særligt i forbindelse med, at du kom hjem Er der noget du husker som særligt godt eller vigtigt Er der noget du husker som mærkeligt eller skuffende Hvad har du oplevet som særligt positivt i forbindelse med overgangen fra sygehus og til at komme hjem igen Hvad er det vigtigste for dig Hvad er det sværeste
41 Begyndelsen på et nyt liv efter rygmarvsskade patienterne erfaringer en måned efter udskrivning Formål : at undersøge deltagernes erfaringer med at komme hjem og sammenligne erfaringer med forventninger før udskrivning Vi fandt to kategorier Kroppen som trættende og tidskrævende og som fordrer afhængighed Behovet for tidstro koordinering og samarbejde Overordnet tema Timing
42 Konklusion Analysen af interviews 1 måned efter udskrivning synliggør to kategorier Kroppen som trættende og tidskrævende og som fordrer afhængighed Behovet for tidstro koordinering og samarbejde Timing som overordnet tema highlightier erfaringer ved hjemkomst. Tiden lige efter udskrivning er kompliceret af begrænset timing mht at a etablere træning og hjælpemidler. Det har konsekvenser i form af tilbageskridt og det bidrager tila t øge presset påpatient, partner og familie. Der er håb om fremskridt, mens forsinkelser truer håb om fremskridt. For at understøtte en smidig og sikker hjemkomst efter rehabilitering påvcr er timing afgørende.
43 Resultater påvej for Tredje interview at være hjemme interview ca. 1 år efter udskrivning
44 Foreløbige forsknings emner på HEV april 2015 Onkologisk afdeling Palliativ indsats til lungecancer patienter Neurologisk afdeling Rehabiliterings indsats til apopleksi patienter Hjertemedicinsk afdeling Broken Heart
45 CFU opgaver: Deltagelse i faglige og tværfaglige forskningssamarbejder og forskningsnetværk på regionale, nationale og internationale universiteter BBN samarbejder pt med Aarhus Universitet Sektion for Sygepleje Sektion for Social Medicin og Rehabilitering Sektion for Biostatistik AUH Klinisk epidemiologisk afdeling Region Midt HEV HEM sygeplejeforsker netværk Center for Folkesundhed og Kvalitet CFK Studiekreds vedr. Patient Reported Outcomes (PRO)
46 Hospitalsenhed Vest
47 Dialog mellem CFU og klinik Om realisering af vision Om forsknings ideer og planer Om undervisning og vejledning af personale i relation til forskning med henblik påudvikling af faglige og metodemæssige kompetencer i klinikken Om undervisning og vejledning af HEV akademisk uddannet sundhedsfaglig medarbejdere i særligt netværk med fokus på kompetenceudvikling, videndeling samt supervision
48
DSFR April 2016 Forskning Status. Bodil Bjørnshave Noe
DSFR April 2016 Forskning Status Arbejdsopgaver og ansvarsområder Udbygning af forskningsmiljø/-kultur - vejledning og uv. af forskere/forskerspirer VUér Udvikling af HEV forskningsstrategi Egen forskning
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Best.nr. HØ0115HN Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 5566 www.auh.dk Forsknings- og udviklingsstrategi Fysioterapi- og
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereForskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl
Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl Kong Christian X s Gigthospital, Sygehus Sønderjylland og Institut for
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereTelemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereTELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereHvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis
Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis DASYS Dokumentationskonference, september 2019. Caroline Mejdahl, sygeplejerske, cand.cur,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereForskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg
Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Organisering Forskningsenheden for Rehabilitering
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mere13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereLokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Læs mereOnline KOL-rehabilitering
Online KOL-rehabilitering CIMT konference Hindsgavl Slot Sygeplejerske Lisbeth Østergaard Lungeambulatoriet, Bispebjerg Hospital lisbeth.marie.oestergaard@regionh.dk KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereFORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereDelstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer
Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister
Læs merePræsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering.
Præsentation af evaluering projekt GLA:D 2017 i Fredensborg Kommune ved Benedicte Fenger leder af Træning og Rehabilitering. Resultater: Samlet set stemmer resultaterne fra projektet overens med resultaterne
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereKompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL
Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereHvad sker der, når vi spørger patienterne? - Et patientperspektiv på PRO i klinisk praksis
Hvad sker der, når vi spørger patienterne? - Et patientperspektiv på PRO i klinisk praksis PRO seminar april 2019 Caroline Mejdahl, cand.cur, ph.d. VestKronik og AmbuFlex, Arbejdsmedicinsk Universitetsklinik,
Læs mereKOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE
KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram?
Læs mereViborg den 25. april 2010
Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereBelastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereTelemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse. Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord
Telemedicinske erfaringer på sygehuse og potentiale for kommunal anvendelse Anne Sorknæs Michael Hansen-Nord Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus Fionia Park Odense 6. november 2008 After 12 weeks:
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereKOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I
KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den
Læs mereUdvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereEt interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015
Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt
Læs mereEffekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem
Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den
Læs mereBilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig
Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;
Læs mere# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi
!!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereLIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler og Idræt,
Læs mereHvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL
Hvad siger patienterne selv? - Patienternes oplevelse af deltagelse i Net-KOL Lene Nissen, sygeplejerske Lungemedicinsk ambulatorium Bispebjerg hospital Net-KOL var et randomiseret projekt på 4 hospitaler
Læs mereSANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mere