Udviklingsplan for Børneområdet Hårlev

Transkript

1 Udviklingsplan for Børneområdet Hårlev Børneområdet Hårlev Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.3. Stevns Kommunes overordnede børne- og læringssyn...4. Præsentation af området..5. Ledelse 6. Personalesamarbejde 6. Forældresamarbejde, bestyrelse og aktivitetsudvalg Værdigrundlag..8. Områdets arbejde med de politisk besluttede kvalitetsmål Pædagogiske læreplaner og børnemiljø Evaluering og dokumentation samt afrapportering til forvaltning og politisk niveau Børneområdet Hårlev Side 2

3 Forord Udviklingsplanen dækker perioden Udviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde med alle medarbejdere og ledere via dialoger, drøftelser og processer på personale- og husmøder. Forældrebestyrelsen har bidraget med forældreperspektivet, input og stillet de gode kritiske spørgsmål. I maj 2015 tiltrådte ny områdeleder. I forbindelse med lederskiftet, er der sket en del ændringer i organisationen. Vi har foretaget en rotation af medarbejdere, så der nu er en pædagogisk uddannet medarbejder på alle stuer. Vi har også indrettet læringsmiljøer på samtlige stuer og delvist omlagt vores køkkenproduktion til økologiske mad. Vi har indrettet en frokostbuffet for at give mere gulvplads til læringsmiljøerne. Endvidere er specialgruppen for børn med særlige behov blevet nedlagt i sin oprindelige struktur og erstattet af en struktur, som giver større og bedre muligheder for inklusion i vores daglige arbejde. Børn med særlige behov, er nu fysisk inkluderet på stuerne sammen med specialpædagogerne. Disse store forandringer er først og fremmest lykkedes fordi kimen til, at ville forandring, allerede var lagt og fordi et dedikeret personale og ledere har været åbne og indstillet på at samarbejde om, at tage ansvar for at forandringerne skulle lykkedes. Område Hårlev har været samlet som ét område i mange år og samarbejdet mellem de to geografisk adskilte huse, er godt og tæt. Området har været drevet med struktur og mål for øje, hvilket har gjort disse forandringer mulige. Nærværende materiale vil komme ind på en uddybende og grundigere beskrivelse af baggrunden for disse ændringer ligesom der vil blive uddybet, hvilke ledelsesmæssige og pædagogrefleksive overvejelser, der ligger til grund for vores handlemåder. Rigtig god fornøjelse Med venlig hilsen Helle Høgh Nilsson Områdeleder Børneområdet Hårlev Side 3

4 Stevns Kommunes overordnede børne- og læringssyn. Stevns Kommunes børnesyn Børn skal anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De fagligt kompetente voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling skal forstås som en helhed. De voksne skal give omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, der engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De nære relationer skal prioriteres, og børnenes samspil skal understøttes, så børnenes selvværd styrkes. Børnenes skal have en aktiv rolle i deres egen hverdag. De voksne skal indgå i dialog på en anerkende måde med børnene og give dem medindflydelse. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og behov for at lære, støtter de voksne alle børn i, at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Stevns Kommunes læringssyn Læring er en livslang proces, der starter ved fødslen og fortsætter hele livet Læring er den proces, hvor børnene tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer, som de gør sig ved at deltage og bidrage i et anerkendende samspil med andre. Det sker ved både struktureret og ustrukturerede pædagogiske aktiviteter, oplevelser og leg. Det er samtidig centralt at den voksne giver muligheder for, at barnet kan eksperimentere, fordybe sig og opleve sig som en del af det større fællesskab. Børneområdet Hårlev Side 4

5 Præsentation af Børneområde Hårlev Børneområde Hårlev er én institution med to afdelinger, med hver deres unikke kultur, særlige traditioner og forskellige personalesammensætninger. Hårlev er en mindre by i et landområde, hvor der er kort til skov, strand og marker. Der er gode togforbindelser til større byer, hvilket giver stor frihed til at besøge andre byer og aktiviteter. Vi benytter os også af kommunens busordning, som kan køre os præcis derhen hvor vi ønsker. Afdeling Bulderbo, Baunebovej 1, 4652 Hårlev aldersgruppen er: fra 0 4,5 år dvs. vuggestue, normeret til 16 børn, børnehave normeret til 50 børn. Herud over har vi en specialgruppe, normeret til 5-7 børn. I denne gruppe modtages børnene fra 2 7 år. Afdeling Tryggevælde ØST, Toftegårdsvej Hårlev - aldersgruppen er fra ca. 4½ år til skolegang. Normeret til 61 børn. Tryggevælde Øst er for de kommende skolebørn dvs. at børnene i Øst er der det sidste år af børnehavetiden og inden de starter i skole. Afhængigt af Børneområdet Hårlevs børnetal, kan der ligeledes være en mellemgruppe Bulderbo og Tryggevælde Øst ligger med 1,5 km. afstand. Børneområdet Hårlev Side 5

6 Ledelsesteamet. Området har en områdeleder og to daglige pædagogiske ledere, hvoraf den ene også er områdesouschef. Teamet har møder hver 14 dag hvor alle indgår i et forpligtigende samarbejde, hvilket indebærer loyalitet overfor beslutninger truffet i teamet og en gensidig tillid og åbenhed til hinanden, hvor vi sparre og drøfter udfordringer af ledelsesmæssig karakter. De daglige ledere og gruppelederne, har desuden pædagogiske teammøder en gang om måneden, hvor der bliver drøftet faglige spørgsmål og pædagogiske tiltag. Personalesamarbejde Udgangspunktet for vores samarbejde og drivkraft, er at levere en så høj pædagogisk kvalitet som muligt, som hele tiden udvikles og højnes. Vores vision er, at Vi gør det, vi siger vi gør. Vi har en fælles anerkendende pædagogisk grundholdning, som er i overensstemmelse med områdets værdier og profil. Vi er optaget af, at arbejde med åbenhed, tillid og nysgerrighed. Vi arbejder efter fælles mål og udelligerer ansvarsopgaver. Ugentlige afdelingsmøder To gange om året afholdes en fælles personalepædagogisk lørdag. Fokus på disse dage er faglig udvikling fx. videndeling, deltagelse i samarbejdet om planlægning af de enkelte læreplans projekter/temaer i udviklingsplanen samt en styrkelse af arbejdsmiljøet. Vi afholder 10 personalemøder for alle fastansatte. Møderne er struktureret således, at der er 3-4 temamøder udelukkende med pædagogfagligt indhold fx. Inklusion i praksis og 6-7 husmøder, hvor indholdet primært drejer sig om planlægning af pædagogiske aktiviteter og drøftelser af forskellige karakter fx ansvarsfordeling. Alle informationer foregår via Børneintra og kalendere. Forældresamarbejde Vi vil gerne have, at forældrene har tillid til, at vi gør vores bedste for, at deres børn får den nødvendige omsorg, er i trivsel og får de bedste muligheder for udvikling. I Børneområde Hårlev prioriteres forældresamarbejdet derfor højt, da det er fundamentet for en tillidsfuld dialog om vores fælles kerneopgave, børnene. Børneområdet Hårlev Side 6

7 Igennem diverse arrangementer i institutionen og den daglige dialog mellem forældre og personale, oparbejdes og styrkes en professionel relation, der er til gavn for barnet, således at barnets trivsel og udvikling sættes i centrum. Vi vægter et højt skriftligt informationsniveau via Børneintra. Her ud over er der billeddokumentation på fladskærm fra dagens projekter. Vi sender også nyhedsbreve ud med jævne mellemrum, for at orientere om dagligdagen, nyheder og baggrunden for vores pædagogiske aktiviteter. Forældrebestyrelse og Hårlevs venner Forældrene er repræsenteret i to forskellige udvalg: Bestyrelse og Hårlevs Venner. Organisationsstrukturen i Børneområde Hårlev gør, at der afholdes et forældremøde i hver afdeling med valg til bestyrelse og Hårlevs Venner inden udgangen af maj måned. Bestyrelsen Bestyrelsen består af 5-7 forældrerepræsentanter, samt 2 personalerepræsentanter - alle med stemmeret. Det tilstræbes, at alle børnegrupper er repræsenteret. De valgte forældrebestyrelsesrepræsentanter og personalerepræsentanter varetager hele børneområdets interesser både pædagogisk og økonomisk. Områdelederen deltager uden stemmeret og har en sekretær- og sekretariatsfunktion. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valg i maj måned og løber i to år til nyvalg har fundet sted. Bestyrelsesarbejdet følger styrelsesvedtægten og samarbejdet foregår dels ved møder men også via mail. På møderne har vi gensidig orientering, budgetopfølgning, udformning af pædagogiske principper, information om nye tiltag, høringssvar mm. Bestyrelsen deltager i ansættelser af fast pædagogisk personale. Der er min. 4 møder årligt af ca. 2,5 times varighed. Hårlevs venner Hårlevs venner består af hjælpsomme forældre, hvis primære opgaver er, at hjælpe til ved arrangementer, planlægge og tage initiativ til deltagelse til fx. arbejdsdage og øvrige arrangementer. Børneområdet Hårlev Side 7

8 Børneområde Hårlevs værdigrundlag. Hvert barn, vi møder, er et barn, vi gerne vil lære at kende. Vores 5 værdier fremkom på et personalemøde for et par år tilbage. Disse værdier kan samles til én overordnet værdi som er anerkendelse. Ligeværd Tryghed Positivt livssyn Empati Ansvarlighed Ligeværd Du er en del af gruppen som den unikke person du er og de andre er unikke på deres måde. Anerkendelse og respekt for hinanden Inklusion Tryghed Fundamentet for al udvikling og kommunikation. Fundamentet for positiv udvikling for børn og voksne. Positivt livssyn Med det positive livssyn skabes en hverdag med humor, glæde, nærvær, troværdighed og tryghed. Empati Have indlevelse i og forståelse for sine medmennesker. Ansvarlighed Tage ansvar for sig selv og sine handlinger i samspil med andre.. Børneområdet Hårlev Side 8

9 Områdets arbejde med de politiske besluttede kvalitetsmål.. Hvert år beslutter Stevns Kommune nye kvalitetsmål. Disse mål er fremkommet ud fra en demokratisk proces, hvor bestyrelser, MED-udvalg og ledelse fremkommer med de mål som de mener, er relevante. Herefter beslutter Børneudvalget, hvilke mål der skal sættes. Vi arbejder med de nye kvalitetsmål på den måde, at de indgår som en del af det fundament som vi bygger vores praksis på og er retningsgivende for vores pædagogiske arbejde. Vores erfaring med at have fokus på kvalitetsmålene er, at målene bliver en integreret del af vores tænke- og forholdemåder og bliver derfor en naturlig del af vores hverdag. Arbejdet med kvalitetsmål og måden hvorpå vi omsætter dem til praksis.. For at konkretisere og blive mere bevidst om hvordan vi arbejder med mål besluttede ledelsen, at gennemføre en proces på et personalemøde. Vi havde på forhånd formuleret nogle spørgsmål, som vi gerne ville have nogle refleksioner på. Det var først og fremmest graden af høj pædagogisk kvalitet. Højkvalitet kan let blive temmelig abstrakt og være en subjektiv opfattelse og det er derfor vigtigt at vi har afklaret vores forventninger, krav og har nogenlunde samme præference. Spørgsmålene var: Hvad er for os pædagogisk kvalitet? Hvordan sikre vi pædagogisk kvalitet? Ud af denne proces kom følgende udsagn, som var de vigtigste ingredienser for høj kvalitet af pædagogisk arbejde: Overordnet planlægning af aktiviteter via årshjul Tid til grundig forberedelse af pædagogiske aktiviteter Kortere og længere projekter skal have relevans ifht. kvalitetsmål og læreplaner Refleksioner af pædagogisk praksis Evaluering af projekter og egen pædagogisk praksis Børneområdet Hårlev Side 9

10 Vi arbejder ud fra et overordnet årshjul, hvor der både er SKAL-opgaver og KAN-opgaver. Det giver os et større overblik og bidrager til, at vi kan se hvor megen tid der i virkeligheden er til spontane aktiviteter og hvor meget tid der skal sættes af til opgaver som vi er forpligtiget til at udføre. I vores forberedelser til pædagogisk arbejde, er vi optaget af at være på forkant og samtidig være åbne for at følge barnets spor. Det er en balance og kræver, at vi er gode til at stille hinanden de gode kritiske spørgsmål at vi ikke tager tingene for givet, men hele tiden overvejer om den måde vi gør tingene på, nu også er det mest hensigtsmæssige. Vi har.tidligere haft en lang tradition for, at vi arbejdede med langstrakte projekter, som havde det samme tema i begge huse. Det viste sig imidlertid, at det ene hus, ikke trivedes med så langstrakte projekter, da de oplevede, at energien faldt i takt med projektets længde. De ønskede flere kortere projekter med plads til spontanitet og frirum mellem projekterne. Det andet hus trives bedst med de længere projekter, som de oplevede gav både en fordybelse og gode samtaler børn og børn, og børn og voksne imellem. Projektet kunne herved udvikle sig over tid og blive et emne der greb om sig og gav megen læring til børnegruppen. Vi måtte derfor spørge os selv om vi kunne gøre det anderledes, uden at vi mistede den røde tråd i området. Vi fandt ud af, at vi fint kunne have de samme temaer/traditioner på tværs af husene i de fleste perioder og med forskellig længde, uden vi af den grund mistede den røde tråd. Med disse erfaringer in mente, vil vi tage med os når vi arbejder med de nye kvalitetsmål og derefter vil vi evaluerer på, hvordan det er gået om et år. Vi har valgt, at væve alle kvalitetsmålene ind i et naturligt flow og på måde i vores hverdag, da det giver bedst mening for os. Børneområdet Hårlev Side 10

11 De nye kvalitetsmål for 2016 er følgende: Inklusion, børns konditions- og motionsvaner, sprog og sprogtilegnelse samt forældreinddragelse Inklusion og eksklusion begreber der forudsætter hinanden. For at begrebet inklusion skal give mening for os, mener vi at det skal kobles sammen med eksklusion. Det er begreber, der låner mening hos hinanden og skal således også tænkes som hinandens forudsætninger. Det er en af de store udfordringer i udviklingsprojekter, når vi påtager os planlægning og udførelse af pædagogiske aktiviteter. Vi vil derfor i år også sætte fokus på hvad det er der ekskluderer. Det betyder, at vi skal minimere og eliminere de største eksklusionsfaktorer i børnenes hverdagsliv i institutionerne. Inklusion og eksklusion starter med de voksne og deres forholdemåder til hinanden, børnene og forældrene. Vi ønsker, at skabe et mindset hvor fællesskaber, adfærd og indretning inviterer til betydningsfulde fællesskaber. Vi har derfor måtte omorganisere personalet og nytænke hele området som et større fællesskab, hvor forskelligheder er tilladt. For at alle børn kan have adgang til betydningsfulde fællesskaber, er det derfor vigtigt, at der arbejdes med differentierede fællesskaber, som afspejler, at børn har forskellige behov for støtte og mestre i forskellige grader, forskellige situationer. Baggrundene for, at vi har valgt at arbejde med en større og mere ansvarlig grad af inklusion end tidligere, er for i større grad, at kunne opfylde Stevns kommunes inklusionsstrategi. Børneområdet Hårlev Side 11

12 Vi har i 2015 været optaget af at indrette læringsmiljøer i begge huse. Det er en kontinuerlig udvikling som ikke stopper og skal være en dynamisk og didaktisk proces som ændrer og udvikler sig over tid. Læringsmiljøerne er tilpasset børnenes alder, behov og kønsfordeling. Derud over har vi aldersopdelt børnene på stuerne, så vi kan målrette vores pædagogiske arbejde herunder forventninger og udviklingstrin, til den specifikke aldersgruppe. Vores indretning af læringsmiljøer er skabt for, at børnene oplever sig inviteret til andre fællesskaber end de ellers ville have mulighed for. Læringsmiljøerne er indrettet, så legetøjet er tilgængeligt, der er orden og tydelighed i, hvor legetøjet skal være. Der er opstillet skillerum mellem læringsmiljøerne, som giver rum til samtaler i mindre grupper, fordybelse og koncentration. Vi oplever at samtalerne mellem børnene og de voksne i mindre grupper, har stor effekt på sprogtilegnelsen og sprogudviklingen. Som særlig indsats til udvikling af sproget har vi indrettet læringsrum til dialogisk læsning - et rum hvor der bøger, en hyggelig sofa og hvor man kan lukke døren. I år vil vi gerne gøre mere ud af at inddrage forældrene i samarbejdet om deres børns sprog. Vi vil benytte os af og fortælle om biblioteksposerne som forældrene kan låne med hjem. Til forældresamtalerne og på forældremøder vil vi have fokus på, hvordan vi kan inddrage forældrene i at læse med deres børn og fortælle om hvor vigtigt det er at de har samtaler med deres børn. Vi vil fortælle hvad vi gør og hvordan vi gør det, så forældrene bliver inspireret til at gøre det samme. Vi arbejder med et mindset, som handler om, at alle børn er forskellige og alle har derfor forskellige behov. Vores mål er, at alle børn inkluderes som en del af et større fællesskab. Vores børn lærer at være demokratiske og at tage hensyn, vise rummelighed og udvise forståelse for, at vi alle er forskellige. Børnene er inddelt i mindre grupper, som hver har en primærperson. Det er for at få et skærpet blik for det enkelte barn, frem for, at alle har ansvaret for alle børn. Vi har en specialgruppe med 7 børn, som har særlige behov. Alle vores børn med særlige behov, var tidligere placeret på en stue for sig selv. Det er de ikke længere. Nu er børnene inkluderet på stuer- Børneområdet Hårlev Side 12

13 ne med de andre børn, sammen med de specialpædagoger som er tilknyttet gruppen. De fleste af disse børn skal inkluderes i folkeskolen og skal derfor kunne knække koden i forhold til at gebærde sig og udvikle sociale spilleregler. Vi har også indrettet et mindre tilbagetrækningsrum, som er til de børn, som af den ene eller anden grund, har brug for at være skærmet i en kortere periode i løbet af en dag. Det kan både være barnet hvis forældre lige er blevet skilt og barnet der oplever vold eller misbrug i hjemmet. Tankegangen er, at alle børn kan have brug for at være mere tæt med en voksen i en mindre gruppe i løbet af en hektisk dag i børnehaven uanset om barnet har særlige behov. Alle børn kan have særlige behov indimellem. Forældrene til børnene som tidligere var på en stue, er blevet inddraget i processen og er meget positive overfor den måde vi har grebet forandringen an på. Forældrene støtter op og vores dialog med forældrene er tæt og opfølgende. Vi har i hele organisationen en meget velfungerende madordning, hvor der hver dag serveres et sundt måltid mad for alle børn. Vores mål er, at kunne tilbyde 100 % økologisk mad indenfor det næste års tid og samtidig blive certificeret med det Økologiske spisemærke. Herved lever vi op til Stevns Kommunes udmeldte kostpolitik og samtidig signalerer vi, at vi prioriterer økologisk sund og varieret mad, værner om miljøet og støtter op om dyrevelfærd. Det pædagogiske måltid inddrages aktivt i vores daglige pædagogik. De voksne er rollemodeller for børnene, hvor børnene lærer at spise varieret, bruge kniv og gaffel, holde bordskik, vente på tur og meget mere. Vi oplever at børnene på denne måde bliver modigere, når der skal smages på nye ting og deres selvværd øges, når de overskrider deres egne begrænsninger. I Bulderbo har vi produktionskøkken, hvilket betyder, at vi kan lave mad fra bunden. Børnene deltager på skift og på et niveau, hvor de er i stand til, at honorere de krav der er til at være i et køkken. Børnene får viden om og indsigt i at lave mad. Vi taler om hvor maden kommer fra, hvordan den Børneområdet Hårlev Side 13

14 bliver fremstillet og hvad der er sund og varieret mad. I skrivende stund vides det ikke, om vi skal rykke Tryggevælde Øst over på Hother skolen, men der ville det give god mening at der blev lavet et produktionskøkken med samme standard som i Bulderbo. I forbindelse med indretning af læringsmiljøerne, havde vi brug for mere gulvplads i Bulderbo, da det er her børnene leger det meste af tiden. I Bulderbo rykkede vi derfor samtlige spiseborde ud i køkkenet, hvorved vi fik frigivet meget gulvareal på stuerne. Det har også givet plads til mere bevægelse på stuen, da børnene førhen ofte sad og hang på en stol ved bordene. Nu bevæger børnene sig rundt på gulvet, når der leges. Deres krop bliver rørt på en anden måde, som samtidig giver motion og smidighed. I Tryggevælde Øst afvikles frokosten på en anden måde, som fungerer bedre for dem. Her spiser man i mindre grupper på stuerne, hvor dialogen og nærværet er i centrum. I forbindelse med indretning af læringsrum og flytning af en stue, blev der plads til at indrette et motorikrum i Bulderbo. Her er trampolin, balancebom, gyngeredskaber og madrasser som giver muligheder for fysisk aktivitet. I Tryggevælde Øst har vi lånt skolens gymnastiksal, hvor vi har udført mange forskellige aktiviteter. Desuden bruger vi Fritidsgårdens kæmpe legeplads, som giver mange udfordringer for bevægelse. Hver dag er der ture ud af huset i mindre grupper, hvor børnene går til biblioteket, Byskoven, Brugsen og andre steder i lokalområdet. Turene foregår ofte af gangstierne i villaområdet, hvor børnene også kan løbe frit uden at der skal tænkes på trafiksikkerheden. Turene har også til formål, at bevidstgøre børnene, i at begå sig i det offentlige rum, hvor der findes et utal af uskrevne regler. I tryggevælde Øst foregår det mere af offentlige veje og det passer rigtig godt med de at børn, som går her, samtidig er kommende skolebørn som har brug for at tilegne sig hvordan man begår sig i trafikken. Børneområdet Hårlev Side 14

15 Pædagogiske læreplaner og børnemiljø I Børneområde Hårlev arbejder vi med fælles projekter, som løber over forskellige perioder. Projekterne har udgangspunkt i et emne som børn og personale har mulighed for at fordybe sig i og blive kloge på. Vi arbejder med at opstille mål og metode for projekterne. Personlige kompetencer vores mål er, at barnet: Oplever tryghed, samt synlig og usynlig omsorg. Bliver set som den personlighed det er. Bliver set, hørt, accepteret og respekteret. Oplever venskaber og oplever at være med i et forpligtende fællesskab - og have betydning for dette fællesskab. Metode Gennem arbejdet med projekter og i dagligdagens rutiner at: Styrke barnets selvværd gennem en anerkendende tilgang og succesoplevelser. Støtte barnet i selv at kunne. Støtte barnet i, at sige til og fra. Give barnet redskaber til selv at håndtere konflikter. Vise, at vi er glade for at se barnet, når det kommer og hilse på det med navns nævnelse. Holder samling på stuerne hver dag, hvor det enkelte barn får lov til at komme til orde. Skabe positiv atmosfære for at lære barnet selv at få en positiv tilgang til tilværelsen. Børneområdet Hårlev Side 15

16 Sociale kompetencer Vores mål er, at barnet: Lærer at lytte til andre Lærer at acceptere hinandens forskelligheder. Lærer at etablere, vedligeholde og afslutte samspil. Opbygger evnen til at dele, låne og vente. Oplever et miljø præget af gensidig respekt, tolerance, ligeværd og tillid. Lærer at vente på tur og derved udskyde sine behov. Lærer at motivere sig selv Lærer at have kontrol over sine impulser Lære at udtrykke og udvikle evnen til empati. Lærer at løse konflikter ud fra deres aktuelle alderstrin Metode. Gennem arbejdet med projekter og i dagligdagens rutiner at: Omgangstonen og samværet skal være ligeværdigt. Børnene oplever, at personalet er lyttende og lydhøre. Børnene får mulighed for at udforske og fordybe sig i samspil med andre børn. Skabe rum for samspil mellem børnene, samt dannelsen af nye venskaber. Støtte barnet i at sætte ord på følelser og handlinger. Krop og bevægelse Vores mål er at barnet: Lærer sin krop at kende gennem bevægelse og sansemotoriske berøringer. Udvikler motoriske færdigheder. Får kendskab til andres kropssprog. Oplever bevægelsesglæde. Børneområdet Hårlev Side 16

17 Metode. Gennem arbejdet med projekter og i dagligdagens rutiner at Udfordrer børnene sansemotorisk. Tale om kropssprog i planlagte, såvel som spontane aktiviteter. Gå ture i forskelligt terræn. Planlægger aktiviteter og støtter spontane lege på legepladsen. Gennemføre motionsløb med børnene. Sprog Vores mål er at barnet: Lærer at kommunikere via et verbalt alderssvarende sprog mht. form, funktion og indhold. Sprogtestes én gang om året. Vi benytter skemaet TRAS. Får en begyndende fornemmelse for skriftsprogs form, funktion og indhold. Kan udtrykke basale følelser og behov via det verbale sprog for herigennem at føle sig forstået. Bl.a. lærer at høre og forstå personlige henvisninger, samt får en begyndende forståelse for kollektive beskeder. Bruger sproget som et socialt virkemiddel. Udfordres til sproglig kreativitet, og begyndende skriftlig kreativitet. Udvikler sin fin- og grovmotorik. Metode Gennem arbejdet med projekter og i dagligdagens rutiner at Personalet arbejder med benævnelse i hverdagen, således at børnene oplever at handlinger følges af ord. Personalet arbejder med, at det skrevne sprog er synligt for børnene. Personalet arbejder med sprogets rytme og med ordforråd gennem historie fortælling, læsning, rim og remser sang og bevægelse. At indretningen og det legetøj, som er til rådighed for børnene understøtter og stimulerer sproget. At den daglige samling af børnene indeholder sproglige elementer. Børneområdet Hårlev Side 17

18 Naturen og naturfænomener Vores mål er at barnet: Får mulighed for oplevelser i naturen og viden om naturen. Bredt kendskab til skov og strand, samt andre naturformer, gennem planlagte og spontane aktiviteter. Får fornemmelse af, hvorfor det er vigtigt at passe på naturen og hvordan vi passer på den (ex. Affald og forurening, samt at slukke for unødvendig brug af vand og lys). Får fornemmelse for, hvad vi kan bruge naturen til og om eventuelle farlige situationer. Får kendskab til de mest kendte dyr og planter der findes i Danmark. Får begyndende alderssvarende kendskab til: o Formerne, firkant, cirkel og trekant. o Farver, samt nuancerne lys og mørk. o Tallene o Ugedagenes og månedernes navne. o Fornemmelse for årstiderne. o Begreb om størrelser og mængder. Deltager i forberedelsen af frokostmåltidet og herigennem opnår viden omkring mad og forberedelse heraf. Metode Gennem arbejdet med projekter og i dagligdagens rutiner at: Gå ture i nærområdet og på længere ture. Samle og bruge naturmaterialer i pædagogiske aktiviteter. Slå op i bøger, på i-pad og finde ud af hvad materialerne hedder. Arbejde med De fire elementer ild, jord, vand og luft Holde samlinger med emner omkring natur. Deltage i forberedelsen af frokosten. Børneområdet Hårlev Side 18

19 Kulturelle udtryksformer og værdier Vores mål er at barnet: Skal have mulighed for at lege alene, sammen med venner eller sammen med en gruppe på tværs af stuerne. Skal afprøve forskellige udtryksformer, eks. tegne, klippe/klistre, lege i sandkassen, sjippe, cykle, læse, lave rim og remser mm. Skal se og selv spille teater. Skal lytte til og selv spille musik. Skal danne erfaring med IT. Skal få en begyndende forståelse for en verden udenfor. Metode Gennem arbejdet med projekter og i dagligdagens rutiner at: Barnet får oplevelser via ture ud af huset til teater, vandland, standen og årstidsrelaterede aktiviteter. Arbejde med årligt tilbagevendende traditioner fx. børnenes fødselsdage, skovtur, julegudstjeneste i kirken, fastelavn og påsketraditioner. Give barnet mulighed for at lytte og bevæge sig til forskellige former for musik. Indsigt og forståelse for den familie- og kulturelle sammenhæng barnet er vokset op i. Børn der har brug for særlig opmærksomhed og støtte Oplever vi, at der er et barn i børnegruppen som har brug for ekstra hjælp eller støtte, kontaktes forældrene altid som de første. Vi benytter og arbejder ud fra Handleguiden. For at kunne yde barnet hjælp og støtte så hurtigt som muligt, bruger vi iagttagelser, sprogscreening samt drøftelser med det øvrige personale, til at få indblik i barnets problemstilling. Findes det nødvendigt, kontaktes andre faggrupper til at udrede barnets problemstilling Distriktsteamet kommer én gang om måneden i vores område. I samråd med forældrene aftaler vi derefter hvilken form for hjælp og støtte barnet har brug for. Børneområdet Hårlev Side 19

20 Rapportering til forvaltning og politisk niveau 2015 har været et forandringens år. De ydre rammer er blevet justeret, så de er tidssvarende og lever op til de krav og forventninger som kommer fra regering, kommune og forældre. Det er både fordelingen af uddannede pædagoger i begge huse, indretning af læringsmiljøer, ansvarlig inklusion i videste forstand og omlægning til økologisk mad. Vi har derfor haft fokus på de forandringer der skulle udføres og landes i det forgangne år. Det har været rigtig spændende, men det har også været et stort organisatorisk arbejde. En ting er at træffe en beslutning noget helt andet er, at føre den ud i livet. Der har været snubletråde og knaster der skulle overvindes. Ting der skulle omtænkes og ting der skulle droppes, fordi det ikke virkede. Medarbejderne har lagt et meget stort arbejde i at få opgaverne løst, hvilket også er lykkedes på bedste vis. Og vi er stadig kun lige startet på alle disse spændende tiltag og de næste år fremover, skal de for alvor implementeres bliver tiden til at gå i dybden med de indre rammer. Vi skal blive bedre til at dokumentere vores pædagogiske arbejde og vi skal blive bedre til at udarbejde systematiske evalueringer af vores projekter, men i høj grad også af vores pædagogiske praksis. Vi skal have flere kvalitative drøftelser og dialoger om pædagogisk faglighed og have indført systematiske effektmålinger af vores arbejde. Vi vil bruge energi på, at folde begreber som inklusion, anerkendelse, sprogtilegnelse og forældresamarbejde meget mere ud. Vores dokumentationsmetoder skal opkvalificeres, så de giver os et præcist billede af, hvor vi kan blive klogere på vores egen praksis og kvalificere vores pædagogfaglige tilgang. Det bliver spændende at arbejde mere i dybden med det pædagogiske arbejde, som vi alle brænder rigtig meget for. Trods de nye tiltag, har vi formået, at komme rundt om de kvalitetsmål der blev opstillet for på en fornuftig måde. Projekterne som alle indeholdt kvalitetsmålene er blevet evalueret på husmøderne og de har været udgangspunktet for vores pædagogiske aktiviteter. Om to år er denne udviklingsplan blevet fortid og historie. Om to år er vi kommet et godt stykke vej nærmere vores mål det ser vi frem til Børneområdet Hårlev Side 20