Konsensusrapport. Patientinventering. Sygehus Himmerland

Transkript

1 Konsensusrapport Patientinventering Sygehus Himmerland 8. juni 2012

2 Forord Det eksterne inventerings-team repræsenteret af Erik Sandholm, overlæge og virksomhedschef på infektionsklinikken, Centralsjukhuset i Karlstad, Gunvor Maria Ludviksen, sygeplejerske og hotelchef på Patienthotellet, Centralsjukhuset i Karlstad samt Jens Kjær-Rasmussen, kvalitetschef, Region Nordjylland, var den 8. juni inviteret til Sygehus Himmerland for at gennemføre patientinventering af sygehusets afdelinger. Sammenlagt omfattede inventeringen 96 medicinske patienter på henholdsvis Hobro og Farsø sygehus. Samt i alt 28 kirurgiske patienter fra ortopædkirurgisk afdeling O4 i Farsø. Følgende rapport vil udelukkende tage udgangspunkt i O4 s patienter på inventeringstidspunktet. Formålet med patientinventeringen Hensigten med patientinventeringen var, at kortægge om patienterne i sengene på Sygehus Himmerland kunne være placeret andre steder end der hvor de lå. Kunne patienterne være placeret på andre afdelinger eller andre sygehuse. Kunne patienterne være behandlet ambulant, på et diagnostisk center, i et dagafsnit, fra eller på et patienthotel, hos egen læge, af kommunale tilbud i hjemmet eller burde patienten i virkeligheden ikke være blevet indlagt til at starte med mv? Hvad er det for patienter der optager sengene på Sygehus Himmerland og kunne de alternativt være behandlet på en anden måde? Samtidig bliver det drøftet om patientforløbene bliver forlænget som resultat af eventuelle ventetider i systemet. Patientinventeringen er udtryk for et øjebliksbillede, hvilket vil sige at der blev taget udgangspunkt i de patienter der natten mellem den juni kl. 9, var indlagt på afdelingerne og dermed patienter med de problemstillinger som disse repræsenterer. Metode Som forberedelse til patientgennemgangen blev der, udsendt metodebeskrivelser af patientinventeringen samt inventeringsskemaer for de forskellige afdelinger at udfylde. Patientinventeringen giver et øjebliksbillede af belægningssituationen på afdelingerne, samt information om patientsammensætningen, diagnosegrupperne, planlægningen af behandling/omsorg samt om der er oplevet unødvendige ventetider i forløbet samt eventuelle årsager til disse. Patientinventeringen foregik fredag den 8. juni på Hobro Sygehus. Den blev gennemført på den måde, at repræsentanter fra hver afdeling i løbet af ca minutter gennemgik samtlige patienter som var indlagt natten mellem d juni. Denne gennemgang foregik i en inventeringsgruppe bestående af repræsentanter for virksomhedsledelsen samt Erik Sandholm og Gunvor Maria 1

3 Ludviksen (jf. skemaet herunder). Under gennemgangen deltog ansvarlige virksomheds- og enhedschefer, læger og sygeplejersker. De deltagende fra afdelingerne havde kendskab til de enkelte patienter. Navn, titel Sted Mail-adresse Sygehusdirektør Christen Lyhne Sygehus Himmerland Lægefaglig chef Flemming Knudsen Sygehus Himmerland Konst. Vicedirektør Kent Gregersen Sygehus Himmerland Overlæge og virksomhedschef Erik Sandholm Infektionskliniken, Centralsjukhuset i Karlstad Sygeplejerske og hotelchef Gunvor-Maria Ludviksen, Patienthotellet Centralsjukhuset i Karlstad Kvalitetschef Jens Kjær-Rasmussen Region Nordjylland [email protected] Konst. Forløbschef Sidse Dencker Lensvelt Sygehus Himmerland [email protected] Oversygeplejerske Mette Berntsen Sygehus Himmerland [email protected] Risikomanager Mette Alsbjerg Jensen Sygehus Himmerland [email protected] (skribent) Kvalitetskonsulent Marianne Bovard (skribent) Sygehus Himmerland [email protected] Afdelingerne rapporterede samtlige patienter som var indlagt på deres afdeling natten mellem den juni, ved hjælp af de skemaer de havde udfyldt til formålet. Skemaerne indeholdt oplysninger om patienternes: (se bilag 1) Alder Køn Indlæggelsesdato Om indlæggelsen var akut eller planlagt Årsagen til indlæggelsen Behandlingsdiagnosen Igangværende behandling Overvågningsbehov Muligheder for egenomsorg Forslag til alternative bo/omsorgsmuligheder. Der var overordnet fokus på følgende spørgsmål: Kunne patienten, når medicinske behov, pågældende behandling og omsorgsbehov tages i betragtning, have været tilbudt anden form for behandling og placering end en sygehusseng? Eksempler på spørgsmål der blev stillet for tydeligt at belyse hvilke patienter der kunne havde boet på et patienthotel eller alternativt hjemme var som følger: 2

4 - Havde patienten, den pågældende nat for inventeringen, behov for afdelingens overvågningsressourcer? - Hvilke evner til egenomsorg havde patienten? - Hvilke aktiviteter var der omkring patienten den pågældende nat? - Hvordan ser patientens behandlingsprogram ud? - Ses der alternative indlæggelses eller anbringelses muligheder til stede for patienten? Også følgende spørgsmål blev belyst: - Hvilken type afdeling er der tale om? - Var inventeringsdagen repræsentativt for normalsituationen på afdelingen, når det gælder patientsammensætning, belægning og plejetyngde? Repræsentanterne fra de forskellig afdelinger fik også, i inventeringsmaterialet, muligheden for at komme med forslag til udviklingsplaner/udviklingstanker samt hvilke patienter/diagnosegrupper de anser som værende kandidater til, under hele eller dele af behandlingsforløbet, eksempelvist at kunne bo på patienthotel eller anden foranstaltning end en sygehusseng, Fx forløb i ambulant- eller dagafsnitsregi, uden der var nogen risiko forbundet med dette. Samtidig blev der også opfordret til at angive hvilke hindringer eller forudsætninger der opleves i denne forbindelse. Repræsentanterne fra afdelingerne havde forberedt inventeringen nøje og deres udviklingstanker er derfor blevet rapporteret med deres ord og uden inventeringsgruppens vurderinger. Da patienthotellet bl.a. ikke er en mulighed for blev mange andre eventuelle behandlingsmuligheder og tilbud drøftet under inventeringen, samt muligheder for alternative arbejdsgange til fordel for en effektivisering af patient flowet og fordelingen på sygehuset. 3

5 Inventeringens overordnede resultater På inventeringstidspunktet. Nuværende tilbud Mulige nye tilbud Afd. Antal senge plads. Antal ptt. Ptt. på anden afd. På pleje. center* Eget hjem med hj.spl. Egen læge Ude kørende team Færdig behand let Subakut Indl. Diagst. center Hjerte insuff. klinik Amb/ dagafs n. Pt. hotel AMA M M M B Pall Totalt ,3% 2% 3% 4,1% 0,96% 3,84% 3% 8,3% 5,2% *På plejecenter med bemanding i kommunalt regi/ aflastningsplads. Generelle overvejelser i forhold til fund og oplæg til prioritering af indsatser: Før indlæggelse: Samarbejde med praktiserende læger og vagtlæger: Hvorledes kan samarbejdet med de praktiserende læger styrkes, således sygehuset fungerer som faglig sparring i forhold til konkrete afklarende spørgsmål vedr. den enkelte patient. Vagtlægesystemet hvorledes kan denne relation styrkes for de gode overgange og i relation til visiterende sygeplejerske. Afdække hvorledes det gøres tydeligere omkring visitering af patienterne kan der tages udgangspunkt i inventeringen og underbygges med f.eks. UTH omkring visitering og muligheder individuelt for den enkelte patient. Tydelighed omkring henvisning til indlæggelse eller alternativer til indlæggelse via en styrkelse af visiteringen gennemskuelighed omkring alternativer f.eks. ambulant besøg dagen efter, hvilke kommunale tilbud er tilgængeligt på det pågældende tidspunkt (dag, aften, nat) 4

6 Samarbejde med primær kommuner: Hvorledes kan samarbejdet med hjemmeplejen styrkes i forhold til den forebyggende indsats i forhold til indlæggelse kan det overvejes at indgå i et samarbejde omkring de patienter der kunne være på et plejecenter med uddannet bemanding. Kan der tænkes job-swop eller et udgående team til styrkelse af samarbejdet. Visiterende funktion på sygehuset: Kan den visiterende funktion styrkes, tænkes anderledes i forhold til samarbejde både med andre sygehuse, herunder afdelinger og selve visitationen. Kan den visiterende funktion have en mere rådgivende funktion i forhold til tilgængelighed for hjemmeplejen omkring konkrete patientsituationer. Kan den visiterende funktion styrkes i forhold til samarbejdet med praktiserende læger og vagtlæger. Under indlæggelse: Samarbejde med primær sektor: Hvorledes er samarbejdsrelationen med de omkringliggende kommuner, praktiserende læger og vagtlæger i forhold til en styrkelse af de gode patientforløb, hvor patienterne visiteres korrekt og kvalificeret. Visiterende funktion på sygehuset: Hvorledes styrkes funktionen som visiterende sygeplejerske i forhold til at få givet patienterne de rette tilbud indlæggelse, ambulant funktion, diagnostisk center. Afdække om der er en sammenhæng mellem erfaring hos visiterende sygeplejerske og indlæggelsesfrekvensen skal der sættes ind med kompetenceudvikling i forhold til funktionen. Kan der være en skarphed omkring opfølgning fra AMA til f.eks. når patienter er kommet til indlæggelse i AMA men det identificeres at udredning kan ske i ambulant, dagafsnit eller diagnostisk center. Samarbejdsrelation internt og eksternt: Afdække hvorledes er vores samarbejdsrelationer med afdelinger både internt og eksternt i forhold til smidigheden i at være i sundhedsvæsnet med patientens perspektiv. Kan samarbejdet med fordel styrkes ved tydelige beskrivelser omkring de hyppigste patientgrupper. F.eks. kardiologiske patienter. Kan der tænkes det samlede patientforløb på tværs af afdelinger, matrikler og sektorer f.eks. de patientgrupper som har en del af deres patienter på Aalborg Sygehus og andre, og dermed lave de optimerede forløb for patienterne. F.eks. apopleksipatienter der skal have foretaget UL af halskar, kardiologiske patienter med indlæggelse akut Aalborg eller overflyttes fra Sygehus Himmerland Til Aalborg til KAG. 5

7 Opfølgning ved udskrivelse overgang til ambulant regi: Opfølgning ved udskrivelse: Hvorledes styrkes og udvikles det behov der er for at se på nye tanker indenfor patientforløb. Overgå til ambulant regi/ dagtilbud i forhold til rehabilitering herunder konkret på M3: Mulighederne for et dagafsnit i den sidste del af rehabiliteringsforløbet for patienter indlagt på afd. M3. Hvilken betydning vil det få i dagligdagen for patienterne at kunne være færre på stuerne døgnet rundt, mere ro på stuen til rekreation i træningen, plads til hjælpemidler herunder arbejdsmiljø. Hvor lang tid er det realistisk at patienterne udskrives til et ambulant dagforløb, hvilke krav stiller det til samarbejdet med patienten, pårørende og hjemkommune. Hvorledes kan et dagafsnit se ud plads til at få et hvil. 6

8 AMA akut medicinsk modtageafsnit Deltagere fra AMA: Navn, titel Sted Mail-adresse Overlæge Torben Jessen Afdelingssygeplejerske Jette Madsen, Hobro Hobro Antal senge: 16 Antal patienter på afdelingen: 10 Heraf patienter tilhørende en anden afdeling: 0 Heraf patienter på orlov: 0 Antal patienter på en anden afdeling: 0 Øjebliksbillede; er patientinventeringen repræsentativt for normalsituationen, når det gælder patientsammensætningen, belægning og tynge mv. Øjebliksbilledet for patientantal og problematikker er vurderet som værende repræsentativt for afdelingen. Antallet af patienter kan dog svinge meget døgnet igennem, grundet afdelingens akutte modtage funktion. Patienter indlagt på afdelingen der kunne være egnede til alternative behandlingsformer/ alternative indlægningsformer (patienthotel, dagafsnit, ambulante opfølgninger, kommunale tilbud, anden afdeling mfl.). Patient nr. 1: Kendt epileptiker indlagt via vagtlægen med kramper. Venter på gennemgang. Burde ikke være blevet indlagt. Patient nr. 3: Indlagt via vagtlægen med facialis parese, afdelingens diagnose: perifer facialis parese. Udskrevet og henvist til øre-, næse-, halsvurdering. Burde ikke være blevet indlagt. Patient nr. 5: Indlagt via vagtlægen obs. uvi, afdelingens diagnose: cystitis. Burde ikke være blevet indlagt. Patient nr. 6: Haft diarré igennem 1 måned, indlægges grundet tilstødende feber, afdelingens diagnose: obs. inflammatorisk tarmsygdom. Venter på CT- scanning af abdomen samt stillingtagen til yderligere udredning. Alternativt kunne patienten have fået en kommunal aflastningsplads eller besøg af hjemmeplejen efter behov. Patient nr. 7: Indlægges via vagtlægen grundet diarré, afdelingens diagnose: gastroenteritis. Blev hurtigt udskrevet til egen hjem igen. Burde ikke være blevet indlagt, men evt. tilset af hjemmeplejen i stedet i forholdt til patientens oprettelse af et sufficient væskeindtag. Patient nr. 9: Indlægges via vagtlægen obs. pneumoni, afdelingens diagnose: akut bronkitis og anæmi grundet kendt prostatacancer. Kunne evt. have afventet konsultation hos egen læge og modtaget blodtransfusion ambulant. 7

9 Patient nr. 10: Indlægges grundet anæmi til blodtransfusion i afdelingen. Kunne alternativt have modtaget denne transfusion i et dagafsnit. Flere af ovenstående indlæggelser, som af afdelingen vurderes som overflødige, er foretaget af vagtlægerne. Det diskuteres om kontakten til patienten burde overføres til AMA, så de på afdelingen er medinddrage i forhold til beslutningen omkring patienternes reelle behov for indlæggelse. På denne måde vurderes en del af indlæggelserne at kunne være undgået. Forhindringer/forudsætninger for at patienten/patientgruppen ikke kan behandles på alternativt vis. I forhold til inddragelse af AMA inden vagtlægen indlægger patienter, problematiseres dette i forhold til hvorvidt afdelingen og Sygehus Himmerland i al almindelighed, kan påtage sig ansvaret for patienter i eget hjem. I forhold til patient nr. 9, kunne en blodtransfusion evt. være blevet foretaget på et dagafsnit, hvis et sådan fandtes tilknyttet. Eller gennem en planlagt dagindlæggelse på Farsø sygehus. Udviklingstanker og evt. udviklingsplaner for afdelingens specifikke patientgruppe i forhold til alternative indlægningsformer mv. - Samarbejde med vagtlægerne i forhold til at gå i dialog omkring vurderingen og/eller håndteringen af patientindlæggelser. - Oprettelse af et dagafsnit til modtagelse af sub akutte patienter til behandling. - Fokus på samarbejdet med primær sektor, i forhold til hurtige etableringer af hjemmesygeplejen. Udviklingstanker set i forhold til den oplevede ventetid. Hvad venter patienten på? Hvad forhindrer en evt. udskrivelse? Eventuelle løsningsforslag på afdelingens oplevede ventetider. - Lægebemandingen på afdelingen er netop øget i tidsrummet kl , for at opnå et hurtigere flow af patienter. 8

10 Medicinsk afdeling M1 Deltager fra M1: Navn, titel Sted Mail-adresse Afdelingssygeplejerske Joan Kristensen Hobro Antal senge: 20 Antal patienter på afdelingen: 17 Heraf patienter tilhørende en anden afdeling: 0 Heraf patienter på orlov: 0 Antal patienter på en anden afdeling: 0 Øjebliksbillede; er patientinventeringen repræsentativt for normalsituationen, når det gælder patientsammensætningen, belægning og tyngde mv. På patientinventeringstidspunktet befinder afdelingen sig i en rolig periode. Normalt vis ses en større belægning end de 17 patienter. Plejetyngden er normal, da den også ses svingende i perioder. Patienter indlagt på afdelingen der kunne være egnet til alternative behandlingsformer/alternative indlægningsformer (patienthotel, dagafsnit, ambulante opfølgninger, kommunale tilbud, andre afdelinger mfl.). Patient nr. 1.: Guillian barre patient indlægges med høj serum kalium. Burde være overflyttet direkte til nefrologisk specialafdeling i Aalborg. Patient nr. 2: Skitzofren cancerpatient overflyttet fra Aalborg, grundet pleuravæske, flyttes frem og tilbage mellem Hobro og Aalborg grundet komplikationer ved anlæggelse af pleuradræn, samt geografisk tilhørsforhold til Hobro mv. Burde være blevet i Aalborg til cancerudredning samt for at udgå yderligere forvirring og utryghed for patienten. Patient nr. 4: By-pass opereret patient indlagt. Infektiøse operationssår behandles med antibiotika. Burde ligge på en ortopædkirurgisk infektionsafdeling i stedet. Patient nr. 5: Patient indlagt grundet ødemer og vægtstigning. Behandles med blodtrykssænkende medicin. Burde befinde sig på en nefrologisk afd. og udredes der. Patient nr. 12: Indlagt med ustabil angina, afventer en sub-akut KAG, hvilken burde være blevet udført akut (patienten har endnu ikke fået en tid). Patient nr. 15: Patient indlagt grundet besvimelsestilfælde hjemme (1. gang). Der findes ingen forklaring på dette besvimelsestilfælde. Indlæggelsen burde være undgået. Det går igen, for flere af ovenstående patienter, at de er overflyttet fra afdelinger i Aalborg grundet patienternes geografiske tilhørsforhold til Hobro. Overflyttelserne burde i flere tilfælde i stedet være foretaget til forskellige andre specialafdelinger i Aalborg, hvor der har været bedre muligheder for at varetage patientens primære fysiske (og i et tilfælde også psykiske) tilstand 9

11 Forhindringer/forudsætninger for at patienten/patientgruppen ikke kan behandles på alternativt vis. Den tilknyttede hjertesvigtklinik har kun åben én gang om ugen, hvilket forhindre at denne kan yde et bredere forebyggende arbejde i forhold til indlagte patienter direkte på afdelingen. Udviklingstanker og evt. udviklingsplaner for afdelingens specifikke patientgruppe i forhold til alternative indlægningsformer mv. - Flere åbningsdage for Hjertesvigtklinikken til ambulante patient opfølgningen og til forebyggende arbejde. - Optimerede forløb omkring DC-konvertering. - Proaktiv indsats i forhold til en bedre og mere åben kontakt til hjemmesygeplejen. Udviklingstanker set i forhold til den oplevede ventetid. Hvad venter patienten på? Hvad forhindrer en evt. udskrivelse? Ventetiderne forbindes oftest med, at patienterne venter på undersøgelser der skal foretages på Aalborg sygehus. En forløbsredegørelse på tværs af sygehusene diskuteres som en mulighed for at afklare den unødige ventetid og på sigt løse problemet. Eventuelle løsningsforslag på afdelingens oplevede ventetider. - Et tættere samarbejde mellem de implicerede læger, når overflyttelser sker mellem Aalborg og Hobro sygehus. 10

12 Medicinsk afdeling M2 Deltagere fra M2: Navn, titel Sted Mail-adresse Konstituerede afdelingssygeplejerske, Gunhild Michelsen Sygeplejerske, Betina Bække Lauersen Sygeplejerske, Charlotte Holm Hobro Hobro Hobro Antal senge: 17 Antal patienter på afdelingen: 17 Heraf patienter tilhørende en anden afdeling: 1 Heraf patienter på orlov: 0 Antal patienter på en anden afdeling: 0 Øjebliksbillede; er patientinventeringen repræsentativt for normalsituationen, når det gælder patientsammensætningen, belægning og tyngde mv. Øjebliksbilledet for antal patienter og plejetyngden på afdelingen er vurderet som værende lidt lettere end normalt, da afdelingen plejer at have flere KOL patienter indlagt, samt flere patienter der har behov for hjælp og støtte til ADL. Patienter indlagt på afdelingen der kunne være egnet til alternative behandlingsformer/alternative indlægningsformer (patienthotel, dagafsnit, ambulante opfølgninger, kommunale tilbud, andre afdelinger mfl.). Patient nr. 2: Indlægges med dyspnø, afdelingens diagnose: astma. Kunne i stedet være visiteret til diagnostisk center. Patient nr. 5: Indlægges da patienten er svimmel, afdelingens diagnose: for højt blodsukker. Kunne i stedet være indlagt på en behandlende aflastningsplads (hvis dette havde været en mulighed i kommunen). Patient nr. 6: Kendt cancerpatient indlagt med hyperglycæmi, afdelingens diagnose: blødningsanæmi og levercoma. Befinder sig midt i et udredningsprogram, men er reelt terminal og døende. Burde befinde sig i et palliationsafsnit i stedet. Patient nr. 7: Overflyttet fra afd. M4 efter blodtransfusion, indlagt på afdelingen for at overnatte, da patienten ikke magter at køre frem og tilbage fra sit hjem mellem blodtransfusioner. Denne patient burde have været på et patienthotel, havde dette været en mulighed. Patient nr. 8: Indlagt grundet feber, intet fokus fundet. Burde være overgået til diagnostisk center. Patient nr. 11: Kendt KOL, indlagt med KOL excerbation. Ude kørende KOL-team kunne have taget over her. 11

13 Patient nr. 15: Indlagt grundet erysipilas hvor rødmen ikke vil aftage. Kunne være indlagt på et bemandet patient hotel i stedet. Patient nr. 17: Ung patient indlagt med vedvarende pneumoni på 4. uge. på trods af tbl. behandling med antibiotika, ordineret af egen læge. Burde være indlagt på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg sygehus. I ovenstående er der vurderet, at et patienthotel samt eventuelle muligheder for indlæggelse på bemandede aflastningspladser kunne have erstattet flere af indlæggelserne på afdelingen. Samtidig fandtes flere patienter egnede for udredning ved diagnostisk center. En enkel patient blev vurderet i forhold til et mere etisk rette spørgsmål, da patient nr. 6. trods sin terminale og døende tilstand befinder sig på en medicins afdeling og midt i et udredningsforløb, hvor han i stedet kunne være indlagt på et palliationsafsnit. Forhindringer/forudsætninger for at patienten/patientgruppen ikke kan behandles på alternativt vis. For at flertallet af ovenstående patienter kunne være placeret anderledes, skulle et patienthotel have været en mulighed, hvilket det ikke er hos Sygehus Himmerland. Udviklingstanker og evt. udviklingsplaner for afdelingens specifikke patientgruppe i forhold til alternative indlægningsformer mv. - At lungesygeplejersken og KOL- ambulatoriet kunne ligge i tilknytning til afdelingen, da patienterne herved vurderes at kunne udskrives tidligere grundet den tættere relation. - Projekt omkring udegående KOL behandling er i gang. Udviklingstanker set i forhold til den oplevede ventetid. Hvad venter patienten på? Hvad forhindrer en evt. udskrivelse? Eventuelle løsningsforslag på afdelingens oplevede ventetider. 12

14 Rehabiliteringsafsnit M3 Deltagere fra M3: Navn, titel Sted Mail-adresse Afdelingssygeplejerske, Marianne Sørensen Souschef, Ann Erikke Espersen Sygeplejerske, Malene Lyngholm Sygeplejerske, Marianne Le feure Hobro Hobro Hobro Hobro k [email protected] Antal senge: 22 Antal patienter på afdelingen: 21 Heraf patienter tilhørende en anden afdeling: 0 Heraf patienter på orlov: 0 Antal patienter på en anden afdeling: 0 Øjebliksbillede; er patientinventeringen repræsentativt for normalsituationen, når det gælder patientsammensætningen, belægning og tyngde mv. Øjebliksbilledet for patientantal og problematikker er vurderet som værende repræsentativt for afdelingen. Dog findes det at patientgruppen har flere diagnoser. Patienter indlagt på afdelingen der kunne være egnet til alternative behandlingsformer/alternative indlægningsformer (patienthotel, dagafsnit, ambulante opfølgninger, kommunale tilbud, andre afdelinger mfl.). Patient nr. 3: Indlagt fra Aalborg efter OP cerebralt aneurisme, patienten er indlagt på afdelingen grundet sit geografiske tilhørsforhold. Kunne evt. være overgået til neurocenter Brønderslev. Patient nr. 9: Indlagt til genoptræning grundet tumor cerebrum, været indlagt i 2 mdr. på afdelingen. Venter på en plads på palliationsafsnittet. Kunne tidligere være tilknyttet hjemmeplejen og kommet hjem i eget hjem. Patient nr. 11: Indlagt efter Humerusfraktur. Kunne evt. have ligget på at patienthotel den sidste del af indlæggelsen eller være tilknyttet et ambulant dagafsnit. Patient nr. 12: Indlagt til genoptræning efter apopleksi, er selvhjulpen og kunne alternativt ligge på et ambulant dagafsnit. Patient nr. 13: Indlagt til genoptræning efter apopleksi. Kan dog klare sig selv i sådan en grad at det vurderes at vedkommende i stedet kunne være indlagt i et evt. dagafsnit. Patient nr. 14: Indlagt til genoptræning efter apopleksi. Kan dog klare sig selv i sådan en grad at det vurderes at vedkommende i stedet kunne være indlagt på et dagafsnit. 13

15 Patient nr. 20: Indlagt til genoptræning efter apopleksi, særligt er der vægt på den kognitive genoptræning og patienten afventer tilsyn af en neuropsykolog. Patienten vurderes til at kunne have ligget på et patienthotel. I forhold til denne afdeling, er det i flere tilfælde vurderet, at patienterne, grundet deres ofte lange genoptræningsforløb, og dermed lange indlæggelser, kunne have gavn af ophold på et patienthotel. Patienthotellet skal i denne forbindelse, ses som en mulighed for at kunne befinde sig i et knapt så sygehuspræget miljø, hvor også den nærmeste familie mv. har bedre mulighed for, at være sammen med patienten end de har på en sengeafdeling. Det blev ligeledes vendt i forhold selve antallet af patienter på sengestuerne, hvor der i dag er op til 3 patienter på sengestuerne. Såfremt indlæggelse blev suppleret med andre muligheder, kan det give mere ro omkring patienterne og være med til at bevare patienternes integritet i forbindelse med indlæggelse. Ambulante genoptræningsforløb var også en mulighed flere steder, hvor patienten evt. udskrives og tilknyttes hjemmeplejen imellem de ambulante besøg. Forhindringer/forudsætninger for at patienten/patientgruppen ikke kan behandles på alternativt vis. Der findes ikke noget patienthotel eller nogen ambulant afdeling i direkte tilknytning til denne afdeling. Udviklingstanker og evt. udviklingsplaner for afdelingens specifikke patientgruppe i forhold til alternative indlægningsformer mv. - Tættere liggende mål møder - Oprettelsen af et dagafsnit med ambulante senge (rehab klinik) senge på stuerne i stedet for 3 for bedre plads og mere ro til patienterne Udviklingstanker set i forhold til den oplevede ventetid. Hvad venter patienten på? Hvad forhindrer en evt. udskrivelse? En enkel patient afventer udredning fra neurologerne i Aalborg og kunne evt. udskrives til eget hjem imens der ventes. En anden afventer neuropsykolog, og her kunne en udskrivelse i mellemtiden også ses som en mulighed. Afdække mulighederne og betydning for patienterne i forhold til at kombinerer indlæggelse og ambulant forløb fra eget hjem. 9 Eventuelle løsningsforslag på afdelingens oplevede ventetider. 14

16 Palliativ afdeling Deltagere fra Palliativ afdeling: Navn, titel Sted Mail-adresse Afdelingssygeplejerske Karina Mark Kristensen Farsø Antal senge: 8 Antal patienter på afdelingen: 7 Heraf patienter tilhørende en anden afdeling: 0 Heraf patienter på orlov: 0 Antal patienter på en anden afdeling: 0 Øjebliksbillede; er patientinventeringen repræsentativt for normalsituationen, når det gælder patientsammensætningen, belægning og tyngde mv. Øjebliksbilledet for afdelingen vurderes til at være repræsentativt for normalsituationen. Patienter indlagt på afdelingen der kunne være egnet til alternative behandlingsformer/alternative indlægningsformer (patienthotel, dagafsnit, ambulante opfølgninger, kommunale tilbud, andre afdelinger mfl.). Patient nr. 7: Patient med kendt ovariecancer indlagt til behandling for urinvejsinfektion. Denne indlæggelse kunne være forebygget og hjemmeplejen kunne have varetaget ansvaret for behandling. Forhindringer/forudsætninger for at patienten/patientgruppen ikke kan behandles på alternativt vis. Udviklingstanker og evt. udviklingsplaner for afdelingens specifikke patientgruppe i forhold til alternative indlægningsformer mv. Udviklingstanker set i forhold til den oplevede ventetid. Hvad venter patienten på? Hvad forhindrer en evt. udskrivelse? Ventetiden opleves i forhold til at få etableret aftaler med primær sektor i forhold til udskrivelser af patienter til eget hjem. Eventuelle løsningsforslag på afdelingens oplevede ventetider. Der bør koordineres med hjemmeplejen så tidligt i indlæggelsesforløbet som muligt, for at mindske den unødige ventetid. 15

17 Medicinsk afdeling B1 Deltagere fra afdeling B1: Navn, titel Sted Mail-adresse Overlæge Gunnar Lauge Nielsen Forløbschef Sidse Dencker Lensvelt Farsø Farsø/ Hobro Antal senge: 26 Antal patienter: 24 Heraf patienter tilhørende en anden afdeling: 0 Heraf patienter på orlov: 0 Antal patienter på en anden afdeling: 0 Øjebliksbillede; er patientinventeringen repræsentativt for normalsituationen, når det gælder patientsammensætningen, belægning og tyngde mv. Øjebliksbilledet på afdelingen viser et bemærkelsesværdigt høj antal af patienter med rygsmerter. Ellers er patientinventeringen repræsentativt for normalsituationen. Patienter indlagt på afdelingen der kunne være egnet til alternative behandlingsformer/alternative indlægningsformer (patienthotel, dagafsnit, ambulante opfølgninger, kommunale tilbud, andre afdelinger mfl.). Patient nr. 3: Indlagt med rygsmerter i Farsø efter at være blevet flyttet rundt mellem sygehusene: Aalborg Hobro Farsø. Afventer nu akut MR i Aalborg. Bedre planlægning omkring patientforløbet kunne foretrækkes. Patient nr. 5: Indlagt med lændesmerter, behandles med fysioterapi og morfin. Kunne alternativt være indlagt på et patienthotel. Patient nr. 6: Kendt cancerpatient indlagt obs. infektion. Fortsat indlagt i afdelingen grundet depression og personligt tilhørsforhold. Burde udskrives. Patient nr. 9: Indlagt med akutte lændesmerter, behandles med fysioterapi og dolol. Kunne udskrives og behandles hjemme. Patient nr. 10: Indlagt med lænde- og bækkensmerter, behandles udelukkende med fysioterapi. Burde ikke være blevet indlagt. Patient nr. 12: Indlagt med vægttab, madlede og lav hæmoglobin. Kunne alternativt udredes på et diagnostisk center. Patient nr. 13: Indlagt med abdominale smerter, obs. tarmsygdom. Kunne alternativt udredes i et diagnostisk center. Patient nr. 17: Indlagt med opblusning i sin KOL. Kunne være udskrevet tidligere og overgået til ambulant behandling. Patient nr. 18: Kendt diabetespatient Indlægges med lav hæmoglobin og feber. Afventer blodsukkerbestemmelser, men kunne være udskrevet tidligere. 16

18 Patient nr. 19: Indlagt med rygsmerter og behandles med fysioterapi. Kunne alternativt være på et handicapvenligt patienthotel. Der ses et generelt billede af patienter der kunne have været placeret på et patienthotel, hvis dette havde været en mulighed. Samtidig findes flere patienter som relevante kandidater til diagnostisk center. Forhindringer/forudsætninger for at patienten/patientgruppen ikke kan behandles på alternativt vis. Der findes intet patienthotel, som alternativ mulighed, hvilket gør at afdelingen beholder patienterne i sengene i længere tid. Udviklingstanker og evt. udviklingsplaner for afdelingens specifikke patientgruppe i forhold til alternative indlægningsformer mv. - Fokus på patienter med rygsmerter og hvordan disse indlæggelser skal håndteres, dette måske i forhold til samarbejdet med vagtlægerne. Udviklingstanker set i forhold til den oplevede ventetid. Hvad venter patienten på? Hvad forhindrer en evt. udskrivelse? Der vurderes ikke at være unødig ventetid i øjeblikket, alle ventende patienter er i gang med relevant behandling. Det blev dog diskuteret om flere af patienterne på afd. B reelt var færdigbehandlede og burde udskrives, eller havde en diagnose, som man fremadrettet kunne stille spørgsmål til i forhold til optaget af medicinske senge. Om Eventuelle løsningsforslag på afdelingens oplevede ventetider. 17

19 Konklusion Ud af 109 medicinske sengepladser var 96 af disse belagt på inventeringstidspunktet. Inventeringsresultatet viser; at 39 (40,6%) ud af de 96 indlagte patienter kunne være placeret anderledes end det var tilfældet på inventeringstidspunktet. Konklusionen er draget med det forbehold, at tallet på de 39 (40,6%) patienter er fremkommet, havde Sygehus Himmerland alle, under inventeringen omtalte, alternative indlæggelsesmuligheder til rådighed, hvilket sygehuset i et bredt omfang ikke har. 9 af de 39 patienter burde ligge på en anden afdeling, evt. et specialiseret afsnit i Aalborg. 5 af de 39 patienter kunne være overgået til et kommunalt tilbud enten i form af en aflastningsplads eller tilsyn fra hjemmesygeplejen. 4 af de 39 patienter kunne være overgået til egen læge. 1 af de 39 patienter blev vurderet som værende kandidat til behandling for et af sygehusets udekørende teams. I alt ville 19 (48,7%) af de 39 patienter, kunne være placeret andre steder eller end hvor de var på inventeringstidspunktet. 8 af de 39 patienter kunne, hvis det havde været en mulighed, været overgået til ambulant behandling eller behandling på et dagafsnit. 3 af de 39 patienter kunne, hvis det havde været en mulighed, være blevet tilset på et diagnostisk center. 5 af de 39 patienter blev, hvis det havde været en mulighed, vurderet til at kunne opholde sig på et bemandet patienthotel. 4 af de 39 patienter blev vurderet som værende færdigbehandlet I alt ville 20 (51,3%) af de 39 patienter kunne være placeret på alternative tilbud end dem for Sygehus Himmerland til rådighed på inventeringstidspunktet. Formålet med den gennemførte patientinventering var primært, at undersøge om der fandtes grundlag for alternative behandlingsmuligheder for de indlagte patienter på Sygehus Himmerland. Danner der sig et billede af, at et flertal af sygehusets patienter burde være indlagt på andre afdelinger, andre sygehuse eller modtage alternative former for behandlingstilbud end dem de får eller har mulighed for at få, når de er indlagt på Sygehus Himmerland. Ovenstående viser, at ca. halvdelen af de patienter der blev vurderet til at kunne være placeret alternativt på inventeringstidspunktet (19,7%) af det samlede antal indlagte patienter på inventeringstidspunktet), var patienter hvor sygehuset med de muligheder det har, reelt ville have en mulighed for at omplacere patienterne. I forhold til de patienter der burde ligge på en specialiseret medicinsk afdeling på Aalborg sygehus, kan der selvfølgelig være nogle begrænsninger for, hvem 18

20 og hvor mange der kan overflyttes samt forskellige meninger omkring hvor vidt disse overflyttelser tager hensyn til patientens geografiske tilhørsforhold såvel som diagnose. For omkring 20,8 % af det samlede antal indlagte patienter på inventeringstidspunktet, blev det vurderet mulig at placere disse på andre steder eller tilknyttet alternative tilbud, som Sygehus Himmerland på inventeringstidspunktet ikke har til rådighed. Disse 20,8 % og dermed de tilbud der blev diskuteret relevante i forhold til denne patientgruppe, danner baggrunden for det videre arbejde efter denne inventering. Der ligges op til udviklingstanker og evt. fremadrettede udviklingstiltag her på baggrund af (Jf. den punktopstillede perspektivering herunder). Det kan samlet konkluderes, at der var udviklingspotentiale at finde inden for alle, under inventeringen gennemgået, afdelinger på Sygehus Himmerland. Alle afdelinger er indehaver af et udviklingspotentiale, da de alle havde patienter der kunne behandles alternativt (se afdelingsrapporterne). Dog kan der med fordel ses specifikt på AMA, som indgangen til sygehusets behandlingstilbud, samt på mulighederne omkring dagafsnit som alternativ til indlæggelse f.eks. M3. Palliations afdelingen skilte sig dog ud ved kun at have 1 patient der kunne være placeret anderledes (se afdelingsrapporten). I den følgende perspektivering vil i punktform være skitseret de udviklingstiltag der blev diskuteret under inventeringen den 8. juni Perspektivering Formålet med følgende perspektivering er; at skildre de i inventeringen diskuterede udviklingstanker, så de fremadrettet kan danne inspirationskilden til eventuelt nye udviklingstiltag på Sygehus Himmerland. Ambulant behandling Fremadrettet kan arbejdes på at fremme muligheden for at udskrive patienter til ambulant opfølgning og/ eller ambulant behandling, i stedet for at lade patienter der kunne være i eget hjem, være indlagt på stamafdelingen. Denne mulighed kunne skabe flere senge til dårligere patienter og imødekomme en formodning om at patienterne i deres hjem får mere ro til restituering mellem behandlingerne, end de ville gøre på en sengeafdeling. Dagafsnit Tankerne bag et dagafsnit kunne fremadrettet været, at patienterne imellem behandlinger, har muligheden for at tage hjem om natten, hvor der formodes mere ro til restituering mellem behandlinger/træning/ tilsyn mv. end på en sengeafdeling. Hjerteinsufficiens-klinik Den allerede eksisterende hjerteinsufficient-klinik har åben en gang om ugen. Her kunne der fremadrettet gøres tanker om yderligere åbningsdage og dermed yderligere funktioner på hjerteområdet tilknyttet klinikken. Flere åbningsdage kunne formentlig aflaste AMA for de patienter der kunne klare sig med et besøg på hjerteinsufficiens-klinikken hvis denne var mere til rådighed end den er på inventeringstidspunktet. Udekørende teams 19

21 Udviklingstanker omkring hvordan man fremadrettet kan udnytte de udekørende teams på andre måde end man hidtil har gjort. Vagtlægesystemet Eventuel etablering af en anden form for kommunikation mellem vagtlægerne og indlæggende enhed. Fremadrettet kan arbejdes med en kommunikativ samarbejdende relation mellem f.eks. AMA og vagtlægerne i oplandet, i forhold til en fælles vurdering omkring de patienter, tilset af vagtlægen, reelt har behov for en akut indlæggelse eller om der eventuelt kan henvises subakut i stedet. Der er også tænkt udviklingstanker i forhold til at tilbyde borgere tilset af vagtlægen, muligheden for tryghedsopkald til indlæggende enhed. Kommunale tilbud/ aflastningspladser/ samarbejde med hjemmesygeplejen Fremadrettet skal primær sektor tænkes mere ind, i forhold til at kunne varetage patienter, der ikke nødvendigvis behøver en sygehusseng. Ovenstående punkter skal ikke læses som fremadrettede udviklingsmålsætninger der skal arbejdes med på men læses som fremadrettede udviklingsinspiration som kan tages udgangspunkt i, i det omfang det findes meningsgivende og relevant for fremtidens Sygehus Himmerland. 20