Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Transkript

1 Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden Se 'European Agricultural Fund for Rural Development' (EAFRD) Promilleafgiftsfonden for landbrug

2 Beretning Nr Projektet titel Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion demonstration 2. Projektperiode 1 år Projektstart: 1. januar 2010 Projektafslutning: 31. december Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet var at demonstrere, hvordan foderkæden optimeres for at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer og kvægbrugerens økonomi. Dette er opnået ved at gennemføre en række aktiviteter i relation til management i foderkæden fra mark til foderbord. Projektet har demonstreret et tværfagligt rådgivningskoncept, der via en systematisk afdækning og håndtering af alle trin i foderproduktion kan forbedre produktionsresultatet betydeligt og ofte give en forventet gevinst på mindst kr. Detaljerede registreringer af høstede udbytter og opfodrede nettoudbytter på 10 malkekvægbedrifter viste, at tørstoftabet fra mark til foderbord varierede i græsensilage fra 0,5 til 9,1 procent med et gennemsnit på 4,2 procent. For ensilage af majshelsæd var tabet i gennemsnit 4,7 procent med en variation fra 0,7 til 7,9 procent. Implementering af NorFor Foderstyring og integreringen i DMS har resulteret i, at systemet nu anvendes til foderplanlægning i mere end 20 procent af de ydelseskontrollerede besætninger. Energiudnyttelsen, hvor målet i NorFor er 100 pct., er i 2010 steget til 94 procent i forhold til 93 procent i Bedre fodringsmanagement kan forbedre besætningens sundhed i malkekvægbesætninger, der har mange køer med SARA. Værktøjet Indeks for Fodringsmanagement - herunder brug af Penn State Partikelseparatoren, systematisk score af gødningskonsistens og vask af gødning i si for tjek for lange partikler - blev af konsulenterne vurderet som illustrative og pædagogiske metoder til fokus på fodringsmanagement. Analyse af data fra KvægNøglen og supplerende registreringer viste, at øget malkefrekvens øger mælkeydelsen, mens fodereffektiviteten er uændret. Analysen har ligeledes afsløret, at køer i AMSbesætninger ikke har højere mælkeydelse på trods af den højere malkefrekvens. Analysen viste, at det kan skyldes, at køer i AMS-besætninger har betydeligt lavere ydelse i de første 1½ måned af laktationen. Fokus på kvier i perioden fra fravænning og indtil løbning kan reducere kælvningsalderen og derved reducere omkostningerne og næringsstofforbruget ved opdræt af kælvekvier. Effekten blev opnået ved at øge tilvæksten i de besætninger, hvor tilvæksten var for lav og ved at inseminere kvierne tidligere i de besætninger, hvor tilvæksten var tilfredsstillende. Prognoseprøver af 1. slæt kløvergræs samt majshelsæd og kolbemajs bidrog som en vigtig beslutningsstøtte for både rådgivere og kvægbrugere i fastlæggelsen af det rette høsttidspunkt, idet der var mere end

3 hits på artiklerne med analyseresultaterne på hjemmesiden. Indsamling og dataanalyse af foderanalyser og oplysninger om høst af kløvergræs viste, at høst af græs med snittevogn giver større risiko for dårlig ensilagekvalitet i forhold til høst med finsnitter, når tørstofindholdet er lavt. 4. Projektets faglige forløb 4.1 Projektforløbet Arbejdspakke 1: Effektfuld rådgivning, der sikrer ressourceoptimering i foderkæden Formålet med denne arbejdspakke var at demonstrere et rådgivningskoncept, der sikrer kvægbrugerne en effektfuld rådgivning i relation til foderkæden. Aktiviteten blev gennemført i et samarbejde mellem afdelingerne Videncentret for Landbrug, Kvæg og Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De 3 udvalgte DLBR-rådgivningscentre startede med - ud fra et skema - at udarbejde en bedriftsprofil for op til 5 bedrifter. Det blev til 13 foreslåede bedrifter, heraf to økologiske. Herefter udarbejdede vi et interviewskema til henholdsvis bedrifter og rådgivere for at afdække den nuværende situation. Vi besøgte alle 13 foreslåede bedrifter og gennemførte interview af ejerne. Ud af de 13 bedrifter udvalgte vi 9 til at fortsætte i projektet (3 fra hvert center). Bedrifterne blev udvalgt efter vurdering af, hvor der var størst mulig effekt at hente i forbindelse med projektet. Vi interviewede herefter de tilknyttede kvægbrugs- og planteavlsrådgivere til de udvalgte bedrifter. For at klæde de enkelte rådgivere bedst mulig på til at deltage i projektet, arrangerede vi en workshop med hjælp fra Videncentret for Landbrug, Personale & HR. På workshoppen blev der sat fokus på såvel de faglige indsatsområder som det metodiske i arbejdsformen. Bedrifterne og problemstillingerne blev præsenteret, og opsamlingen på interviewrunden blev gennemgået. Ligeledes blev mulige værktøjer til brug for arbejdet og rådgivningen gennemgået og præsenteret. Herefter var der afsat tid til, at deltagerne kunne komme i gang med at udarbejde arbejds- og handlingsplaner for bedrifterne, så de kom godt i gang med processen allerede på workshoppen. Workshoppen blev afsluttet med en forventningsafstemning omkring det videre forløb - herunder aftale om deadlines mv. Henover sommeren har rådgiverne arbejdet videre sammen med bedrifterne. Der blev indgået aftaler, og de tilhørende arbejds- og handlingsplaner til bedrifterne blev udarbejdet og indsendt til Videncentret for Landbrug. Som eksempler herpå kan fremhæves følgende: På en af bedrifterne var målet at øge selvforsyningsgraden fra de nuværende 60 procent til procent. På baggrund af beregninger foretaget i programmet MarKo vil det give landmanden en årlig gevinst på kr. På en anden bedrift var målet at reducere spild af ensilage i forbindelse med udtagning fra markstak fra 10 til 3 procent. DLBR-rådgiverne har vurderet, at der vil der kunne spares 100 FE pr. dag året rundt, hvilket repræsenterer en værdi på ca kr. årligt. Hertil kommer, at arealet med salgsafgrøder kan øges med 4-5 ha, hvilket betyder et ekstra plus på bundlinjen på kr. På en tredje bedrift havde man som mål at øge selvforsyningsgraden med foder. Det skete ved først at beregne de faktiske produktionsomkostninger for grovfoderet og dernæst i kombination med programmet MarKo at finde frem til den mest optimale foderforsyningsstrategi. Ved samme lejlighed blev der foretaget vurderinger af, om en del af markarbejdet kunne udføres billigere ved brug af maskinstation. DLBR-rådgiverne vurderede, at der på denne bedrift årligt kan hentes kr.

4 Vi gav tilbagemelding på det indsendte materiale, og sidst på året besøgte vi de 3 rådgivningscentre for at lave opfølgning med de involverede konsulenter. På mødet blev det endvidere aftalt, hvornår effektmåling på demonstrationsaktiviteten kan udføres i Arbejdspakken fortsætter således i 2011, hvor der skal evalueres på rådgivningskonceptets evne til at skabe målbar effekt på bedrifterne - herunder med fokus på metodens virkemåde samt det faglige indhold og værktøjer. Arbejdspakke 2: Højere andel hjemmeavlet foder i mælkeproduktionen Denne arbejdspakke havde som hovedformål at dokumentere, hvor stort tabet er i foderkæden fra mark til foderbord og at demonstrere, hvordan tabet minimeres. 8 af de 10 bedrifter, der i 2009 deltog i projektet Tab fra mark til foderbord, fortsatte som projektdeltagere i Vi har således indsamlet høstdata vedrørende grovfoder på 8 store kvægbedrifter. Vi har registreret indvejede høstede afgrødemængder med relation til mark- og silonummer. Der er udtaget og analyseret prøver af de friske afgrøder. Senere - minimum 3 uger efter høstdato - er der udtaget prøver af de ensilerede afgrøder. I foderplaner, foderanlæg og fuldfodervogne er fodermidlerne identificeret, så de refererer til de enkelte slæt og silonumre. Når beholdningerne fra høståret 2010 er brugt op i 2011 eller 2012, kan det samlede tab fra mark til foderbord opgøres. Udover registrering af de høstede udbytter i 2010 er der arbejdet videre med de indsamlede data for høstede udbytter fra Vi har indhentet oplysninger om forbrug fra bedrifternes foderanlæg og fuldfodervogne. På 3 af bedrifterne er der online adgang via internet, hvilket gør det let for eksterne at opsamle data. For de resterende 7 bedrifter har landmanden udlæst data til regneark og lignende og indsendt dem til os. Ligeledes har vi fra bedrifterne modtaget registreringer vedrørende saftafløb og kasseret ensilage. Tabet er opgjort for de beholdninger, der var brugt op pr. 31. december Der er beregnet et tab af tørstof såvel som de økonomiske konsekvenser. Nettoudbytterne i FE er ligeledes gjort op, og produktionsøkonomien er beregnet på afgrødeniveau. 4 af bedrifterne deltager ligeledes i Grovfodermatchen, og for dem er der også beregnet lager- og udfodringsomkostninger, hele produktionsøkonomien i stalden samt produktionstekniske nøgletal vedrørende fodereffektivitet. Bedrifternes kvægbrugskonsulenter og AgroTech har medvirket ved dataindsamling og beregninger. Det gennemsnitlige høstede udbytte på bedrifterne var (FE pr. ha) Høstår Græs Majs Resultatet vedrørende beregning af produktionsomkostninger viser, at de 10 bedrifter i 2009 i gennemsnit havde en produktionspris på 74 øre pr. FE græs og 56 øre pr. FE majs. Variationen ligger mellem 51 og 94 øre pr. FE for græs og mellem 40 og 68 øre pr. FE for majs. Én af bedrifterne er økologisk, og her er produktionsprisen henholdsvis 104 og 95 øre pr. FE. I de beregnede produktionsomkostninger er der ikke regnet med mistet alternativ dækningsbidrag eller jordleje. Tørstoftabet i forbindelse med ensileringen af græs var mellem 0,5 og 9,1 procent med et gennemsnit på 4,2 procent. For majshelsæd er tabet gjort op til gennemsnitlig 4,7 procent med en variation fra 0,7 til 7,9 procent. I de tilfælde, hvor der i en beholdning er konstateret et stort tab, er der også en forklaring på årsagen. Derfor kan vi nu give flere bud på, hvad der kan gøres for at minimere tabene fremover. Når nettoudbytterne bliver lagt til grund for beregning af produktionsomkostningerne, medfører det, at produktionsomkostningerne stiger med 4 øre pr FE. I Grovfodermatchen har der været særlig fokus på læssenøjagtighed, tidsforbrug til blanding og udfodring samt varmedannelse i ensilagens udtagningsflade. Alle 4 bedrifter havde en høj læssenøjagtighed. Varmedannelse blev vurderet ved hjælp af et termokamera. En forskel på +2,5 C i forhold til den omgivende

5 temperatur blev registreret som varmedannelse. De 4 bedrifter havde meget begrænset med varmedannelse og lå meget tæt med et tværsnitsareal fra 2,6 3,2 m³ af ensilagen, hvor temperaturen var øget mindst 2,5 C. Grovfodermatchens hjemmeside ( er løbende opdateret med aktuelle resultater og artikler gennem året. Beregninger af forskellige foderforsyningsstrategier ved hjælp af MarKo har vist, at selvforsyningsgraden med foder kan øges fra 79 procent i et traditionelt system med 1/3 græsensilage og 2/3 majsensilage til 84 og 91 procent i systemer med store mængder græsensilage og henholdsvis kolbemajs og crimpet majs. Den bedste samlede økonomi opnås dog med græsensilage og kolbemajs. I forhold til slætstrategi i kløvergræsmarker med rødkløver viser beregningerne, at den bedste samlede økonomi opnås ved en 5-slætsstrategi i forhold til 4 og 6 slæt. Det gælder især ved en høj proteinpris. Beregningerne har også vist, at rødkløver kan øge selvforsyningen med råprotein fra 50 til 62 procent i et traditionelt system med 1/3 græsensilage og 2/3 majsensilage, hvor rødkløverensilage erstatter kløvergræsensilage. Arbejdspakke 3: Bedre foderplanlægning og fodringsmanagement Arbejdspakkens formål var at implementere det fælles nordiske fodervurderingssystem til kvæg (NorFor), der er udviklet i samarbejde med Videncentret for Landbrug, Kvægs søsterorganisationer i Sverige, Norge og Island, i kvægrådgivningen. Det danske it-værktøj NorFor Foderstyring, der udgør den danske brugerflade til NorFor, er indpasset med de øvrige rådgivningsprodukter i programpakken Dairy Management System (DMS), der er et værktøj til optimering og styring af hele kvægbesætningen. Arbejdspakken har indeholdt en række aktiviteter for at demonstrere og implementere NorFor Foderstyring i kvægrådgivningen og i kvægbesætningerne for derved at få det fulde udbytte af systemet. Resultatet er, at der i 2010 er lavet cirka foderplaner i 800 malkekvægsbesætninger svarende til 25 procent af de ydelseskontrollerede malkekvægsbesætninger. Derudover er der lavet foderkontroller i 425 besætninger. Og der er i løbet af 2010 analyseret cirka prøver af grovfoder for de nye NorFor parametre. I 2010 har analysefirmaet Blgg AgroXpertus også tilsluttet sig NorFors Foderanalysesystem og overfører nu foderanalyser til NorFor databasen. Det betyder, at alle grovfoderanalyser i Danmark fremover er tilgængelige i NorFor Foderstyring, hvis kunden ønsker det. Foderstofindustrien, der har adgang til NorFors fodermiddeltabel, opdaterer og overfører løbende - minimum to gange årligt - deres tilskudsfoderblandinger til NorFor systemet, så tilskudsfoderblandingerne er til rådighed for kvægrådgivere og kvægbrugere i forbindelse med foderplanlægning og kontrol. I Norfor er målet for energiudnyttelse 100 procent. En statistisk analyse af foderkontroller i NorFor Foderstyring viste en gennemsnitlig energiudnyttelse på 94 procent, hvilket er en stigning på 1 procentenhed i forhold til opgørelsen i Derudover viste analysen, at: Jersey har en højere energieffektivitet end stor race Energieffektiviteten er højere om sommeren end om vinteren Der er en relativ stor sammenhæng mellem foderskellige foderkontroller i samme besætning Lavtydende besætninger havde en lavere energieffektivitet end højtydende besætninger. Denne sammenhæng gjaldt især om sommeren Besætninger med lave ureatal havde en højere energieffektivitet. I arbejdspakkens anden del har AgroTech sammen med 4 DLBR-rådgivningscentre gennemført en demonstration af, hvordan bedre fodringsmanagement kan forbedre besætningens sundhed i malkekvægbesætninger, der har mange køer med subklinisk vomacidose, der også benævnes SARA (Sub Acute

6 Ruminal Acidosis). SARA er en subklinisk tilstand i koens vom, der sandsynligvis findes hos en del danske malkekøer. Formålet med denne del af arbejdspakken var at: Undersøge for brist i fodringsmanagement hos besætninger med tegn på SARA Systematisere besætningsdata med mulig relation til SARA Iværksætte handlingsplaner for ændringer i fodringsmanagement Følge op på iværksatte handlingsplaner og situationen i besætningerne Formidle viden og erfaringer på møder med rådgivere og landmænd. De 4 rådgivningscentre valgte hver to besætninger med tegn på SARA til projektet. Udvælgelsen af besætninger skete på basis af udtræk fra Kvægdatabasen (sygdom, fodrings- og mælkedata) og på konsulentens vurdering af, at besætningen havde problemer relateret til fodringen. Der blev kun valgt konventionelle løsdriftsbesætninger med fuldfoder, køerne på stald hele året og uden AMS. Sygdomsdata fra de 8 besætninger viste generelt mange tilfælde af løbedrejninger, fordøjelsesforstyrrelser, uspecifikke forgiftninger samt mange tidligt udsatte og døde køer. I hver af de 8 besætninger blev der i maj-juni 2010 gennemført et systematisk Indeks for fodringsmanagement (IFFM). IFFM er et værktøj, som sætter systematisk fokus på hele managementkæden fra ensilagestak til koens gødning. Den systematiske gennemgang af fodringsmanagement i de 8 besætninger viste typiske brist på følgende områder: Manglende frasortering af varmt og svampeinficeret ensilage Usikkerhed om foderets sammensætning herunder tørstof i ensilage Læssenøjagtighed i fuldfoderblander Uklare og svingende rutiner omkring blandetid TMR-rationer med høj stivelse og lavt indhold af effektive fibre Stærk sortering i udfodret fuldfoder Timer med tomt foderbord eller foderbord med stærkt sorteret fuldfoder Sen tilvænning til laktationsfodermidler før kælvning. Værktøjet Indeks for Fodringsmanagement - herunder brug af Penn State Partikelseparatoren, systematisk score af gødningskonsistens og vask af gødning i si for tjek for lange partikler - blev af konsulenterne vurderet som illustrative og pædagogiske metoder til fokus på fodringsmanagement. Ud fra erfaringerne i projektet blev der opstillet en tjekliste til at forebygge SARA. Der blev desuden udarbejdet handlingsplaner med indsatsområder i de enkelte besætninger. Arbejdspakke 4: Bedre fodringsstrategier i AMS-besætninger Arbejdspakkens overordnede formål var at styrke fundamentet for en systematisk central og lokal rådgivning omkring mælkeproduktionen i kvægbesætninger, der benytter automatisk malkesystem (AMS). Målet var at opnå detaljeret indsigt i almindelig fodringspraksis i AMS-besætninger gennem udvikling af redskaber til at karakterisere denne samt at identificere områder, hvor fodringen kan optimeres med henblik på at opnå et bedre samlet produktionsresultat. Malkefrekvensens betydning for foderudnyttelse er analyseret på basis af data indsamlet i 206 besætninger fordelt med 124 besætninger med 2 daglige malkninger, 24 besætninger med 3 daglige malkninger og 58 besætninger med AMS. Analysen viste, at fodereffektiviteten ikke var påvirket af malkningsfrekvens, men samtidig også, at ydelsen var højere i besætninger med 3 daglige malkninger. Dette resultat er bekræftet af en analyse, hvor der indgik data fra malkekvægsbesætninger. Analysen vise endvidere, at AMSbesætningerne ydelsesmæssigt er på niveau med besætninger, der malker to gange dagligt, selvom malkningsfrekvensen i AMS-besætninger ligger mellem 2 og 3 gange daglig malkning.

7 En sammenligning af laktationskurvens form hos køer i henholdsvis AMS- og andre besætninger viste, at ydelsen i laktationens første 1½ måned hos køer i AMS-besætninger ligger væsentligt lavere end hos køer i andre besætninger. Som en del af projektet er almindelig fodringspraksis i AMS-besætninger også blevet kortlagt. Kortlægningen viste, at en betydelig del (op til typisk 25 procent) af foderrationen til køer i AMSbesætninger tildeles i form af separat udfodret kraftfoder i malkerobotten, og denne praksis adskiller sig markant fra fodringen i de fleste andre besætninger, som anvender fuldfoder. Denne forskel kan rumme en del af forklaringen på den vigende ydelse i tidlig laktation hos AMS-køerne. Kortlægningen viste også, at mælkeproducenter med AMS: 1. Fokuserer på nogle meget overordnede nøgletal til vurdering af AMS-driften 2. Mangler overblik over mulighederne for at gennemføre fodringsmæssige justeringer med det formål at optimere produktionen 3. I meget begrænset omfang benytter sig af AMS-systemets muligheder for at gennemføre en egentlig individuel tilpasning af fodringen, hvilket samlet set indikerer, at der er behov for at skabe større fortrolighed med de managementprogrammer, der er knyttet til styringen af AMS. Gennem arbejde med en ERFA-gruppe af mælkeproducenter med AMS er forskellige strategier til at sikre malkning af AMS-køer i tidlig laktation demonstreret. Ydelsen hos 1.kalvs køer blev i en af erfa-gruppens besætninger øget med cirka 3 kg pr. ko pr. dag ved systematisk at sikre, at alle 1.kalvs køer blev malket 3 gange dagligt. Det blev også demonstreret, at man ved at udsætte nedtrapning af propylenglycol kan undgå et drop i størrelsesordenen i individuelle køers mælkeydelse på 2 kg pr. ko pr. dag i op til en uge. En af besætningerne gik ved projektperiodens afslutning i gang med en systematisk reduktion af kraftfoderniveauet i malkerobotterne ved at flytte en del af kraftfoderet til grundfoderrationen, men der er ikke indhentet tal for virkningen heraf. Det har ikke været muligt at finde videnskabeligt belæg for mere præcist at svare på det vigtige spørgsmål om betydningen af forholdet mellem kraftfodermængden i robotten og energikoncentration af grundfoderet på foderbordet. Samtidig har de involverede mælkeproducenter og konsulenter ikke haft erfaring med anvendelse af alternative foderstyringsparametre. Derfor har det ikke i nærværende projekt været muligt at skitsere generelle forslag til nye fodringsstrategier, som kunne prøves af. Arbejdspakke 5: Optimering af kvieproduktionen Projekts formål var at sænke kviernes kælvningsalder og derved reducere næringsstofforbruget pr. kælvekvie og forbedre økonomien i kvieproduktionen. Der var særlig fokus på perioden fra fravænning fra mælk og indtil løbning, idet hypotesen var, at det i denne periode ofte er svært at opretholde en optimal tilvækst. I projektet deltog 4 DLBR-rådgivningscentre og 8 landmænd. På opstartsmødet blev problemstillingen post-weaning slump præsenteret for rådgiverne. Efterfølgende udpegede hver rådgiver 2 besætninger med en høj alder ved drægtighed, hvilket er indikation for, at der har været problemer i den opvækstperiode, som projektet har sat fokus på. I de 8 besætninger blev alle kvier i alderen 2-12 måneder vejet to gange i løbet af projektperioden for at måle den gennemsnitlige tilvækst og variationen i tilvækst mellem kvierne. Derudover blev der indsamlet data vedrørende management i perioden omkring fravænning. På baggrund af de opnåede resultater blev der udarbejdet individuelle handlingsplaner med det formål at optimere tilvæksten i perioden fra fravænning til løbning. Ikke alle bedrifter havde problemer med manglende tilvækst i den periode, der var fokus på, men for de bedrifter, der havde problemet, resulterede handlingsplanerne i en forbedring af tilvæksten i perioden. For de bedrifter, hvor tilvæksten var optimal, betød medvirken i projektet, at de fik fokus på kvieopdræt, og at det var muligt at sænke kælvningsalderen i besætningerne og derved reducere omkostningerne og næringsstofforbruget ved opdræt af kælvekvier. De 8 landmænd og de tilknyttede konsulenter var samlet til to ERFA-møder for at udveksle og diskutere

8 erfaringer. Arbejdspakke 6: Demonstrationsaktiviteter vedrørende grovfoderkvalitet I denne arbejdspakke er der gennemført forskellige aktuelle opgaver vedrørende grovfoderkvalitet. Som støtte for at fastlægge det rette høsttidspunkt af 1. slæt kløvergræs samt majshelsæd og kolbemajs har alle 14 DLBR-rådgivningscentre med kvægrådgivning været involveret i at udtage prøver til analyse og foretage registreringer vedrørende afgrøderne i de sidste 3-5 uger før forventet høst. Prøverne er udtaget på mandage, så resultaterne har kunnet publiceres på LandbrugsInfo og Landmand.dk torsdag i samme uge. På denne måde har resultaterne kunnet anvendes som generel beslutningsstøtte vedrørende fastlæggelse af det optimale høsttidspunkt. Prøverne af majshelsæd er desuden udnyttet til at forbedre og udvikle den nye høstprognose for majs. Der er udtaget cirka 150 prøver af 1. slæt kløvergræs og cirka 250 prøver af majshelsæd og kolbemajs over en periode på 3-5 uger før høst. Der har været meget stor interesse blandt rådgivere og kvægbrugere for at følge resultaterne, idet der samlet har været mere end hits på artiklerne på LandbrugsInfo med resultaterne for de 3 afgrøder. Der er desuden gennemført to undersøgelser af gæringskvaliteten af græsensilage høstet med snittevogn sammenlignet med finsnitter. Hypotesen var, at der dannes mindre mælkesyre og nedbrydes mere protein til ammonium i græsensilage høstet med snittevogn, fordi græsset bliver mindre findelt, hvorved sukkeret er mindre tilgængeligt for mælkesyrebakterierne end i græs høstet med finsnitter. Den ene undersøgelse blev gennemført i forbindelse med en FarmTest af snittevogne. Der blev udtaget prøver til analyse for partikelfordeling. Desuden blev der udtaget prøver, der blev ensileret i vakuumposer i 4 måneder, før prøvene blev analyseret for gæringskvalitet. Partikelanalyserne viste meget tydeligt, at græs høstet med finsnitter generelt havde en mindre partikelstørrelse end græs høstet med snittevogn. Strukturværdien af græs høstet med finsnitter blev dog vurderet til at være fuldt tilstrækkelig. Der var ingen forskel i partikelstørrelse mellem de forskellige fabrikater af snittevogne. Analyserne af gæringskvalitet viste et betydeligt lavere indhold af mælkesyre og højere ph i græsensilage høstet med snittevogne sammenlignet med finsnitter, mens der kun var svag tendens til højere ammonium-indhold. For at undersøge gæringskvaliteten af ensilage ved større variation i tørstofindholdet og for at få et større datamateriale blev der via DLBR-kvægbrugsrådgivere indsamlet analyser af græsensilage fra både finsnittere og snittevogne. I alt blev der indsamlet analyser af 56 prøver fra snittevogne og 74 prøver fra finsnittere fra høståret En statistisk analyse viste, at der var signifikant højere indhold af mælkesyre og lavere ph i græsensilage høstet med finsnitter. Derimod var der ikke forskel i ammoniakindholdet. Disse resultater stemte således godt overens med resultaterne fra FarmTesten. Undersøgelserne bekræftede hypotesen om, at der dannes mindre mælkesyre i græsensilage høstet med snittevogn. Det kan give større risiko for dårlig ensilagekvalitet i form af forhøjet indhold af anaerobe sporer og smørsyre, hvis græssets tørstofindhold er lavt, og dermed give risiko for forhøjet sporeindhold i mælken og reduceret mælkeydelse. For at undersøge tab og gæringskvalitet ved samensilering af roer majshelsæd blev der gennemført et ensileringsforsøg i wrapballer med 3 forskellige blandingsforhold (15, 20 og 25 procent roer) med og uden roetop samt fin og grov knusning af roerne. I alt var der 12 behandlinger med 3 baller pr. behandling. Forsøget blev gennemført på en malkekvægbedrift ved Karup i samarbejde med DLBR-rådgivningscentret LandboLimfjord. Forsøget viste, at samensilering kan gennemføres med små tab af energi (2-5 procent), hvis saftafløbet minimeres. Gæringskvaliteten af ensilagen var god, men med et relativt højt indhold af ethanol. Forsøget indikerer, at roetop øger saftafløbet, men kun har begrænset indvirkning på ensilagens gæringsprofil. Resultaterne bekræfter, at der er stor risiko for et højt indhold af clostridiesporer, hvis roerne er meget forurenede med jord. Iblandingen af roer bør normalt ikke overstige en andel på cirka 20 procent

9 af tørstof for at undgå saftafløb. 4.2 Projektets udbytte og effekt Arbejdspakke 1: Effektfuld rådgivning, der sikrer ressourceoptimering i foderkæden Projektet har tydeligt demonstreret, at der er store muligheder i den tværfaglige rådgivning i relation til foderkæden. Bedrifternes forbedringsmuligheder kommer mere tydeligt frem, når rådgiverne i samarbejde systematisk afdækker alle trin i foderproduktion og -håndtering og får fastlagt bedriftens målsætninger. Erfaringerne viser også, at det er vigtigt at lægge en plan for at følge op på handlingsplanen for forbedringer på bedrifterne samt at sætte fokus på aftaler, skriftlighed og mål. De foreløbige resultater tyder på, at der ofte kan hentes mindst kr. med rådgivningskonceptet på en typisk malkekvægbedrift. Arbejdspakke 2: Højere andel hjemmeavlet foder For første gang har vi nu en præcis opgørelse af høstede udbytter såvel som opfodrede nettoudbytter af grovfoder. Tørstoftabet i forbindelse med ensileringen af græs var mellem 0,5 og 9,1 procent med et gennemsnit på 4,2 procent. For majshelsæd er tabet gjort op til gennemsnitlig 4,7 procent med en variation fra 0,7 til 7,9 procent. Ved hjælp af de opgjorte tab samt registreringer af høstdato, analyser, håndtering mv. er det muligt at give bud på, hvad der er årsag til de konstaterede tab, og hvad der kan gøres for at minimere tabene fremover. Herudover har vi demonstreret, hvordan man ved hjælp af ny teknologi i form af vejesystemer og vægte på fuldfodervogne og foderanlæg kan opsamle og udnytte data til opgørelse af udbytter og tab. Arbejdspakke 3: Bedre foderplanlægning og fodringsmanagement Indpasningen af NorFor Foderstyring i Dairy Management System har integreret foderplanlægning og - kontrol med besætningsprognose, foderbudget og produktionsbudget og dermed fjernet en vigtig barriere for anvendelsen. NorFor Foderstyring anvendes nu i mere end 20 procent af de ydelseskontrollerede malkekvægbesætninger, og der er en konstant vækst i anvendelsen. Energiudnyttelsen, hvor målet i NorFor er 100 pct., er steget til 94 procent i 2010 fra 93 procent i Projektet har demonstreret, hvordan bedre fodringsmanagement kan forbedre besætningens sundhed i malkekvægbesætninger, der har mange køer med SARA. Værktøjet Indeks for Fodringsmanagement - herunder brug af Penn State Partikelseparatoren, systematisk score af gødningskonsistens og vask af gødning i si for tjek for lange partikler - blev af konsulenterne vurderet som illustrative og pædagogiske metoder til fokus på fodringsmanagement. Arbejdspakke 4: Bedre fodringsstrategier i AMS-besætninger Projektet har vist, hvad man kan opnå ved at skifte malkestrategi. Udbyttet er primært at motivere mælkeproducenterne til at regne på den effekt, en ændring af malkefrekvens kan have på deres bedrift. Desuden har arbejdspakkens resultater vist mælkeproducenter med AMS-systemer, at systematisk fokus på at kombinere AMS-managementprogrammernes information med informationer om fodring og andre rutiner i driften af et AMS-system kan give anledning til væsentlige produktionsforbedringer. Arbejdspakke 5: Optimering af kvieproduktionen Projektet har vist, at post-weaning slump ikke er et problem i alle besætninger. Men for 3 af de deltagende besætninger havde procent af kalvene en tilvækst, som var væsentligt under det planlagte niveau. De udarbejdede handlingsplaner i de 3 besætninger resulterede i en forbedring af vejeresultaterne ved 2. vejning. For de besætninger, der på trods af en høj alder ved 1. inseminering ikke havde problemer med post-weaning slump, betød deltagelse i projektet, at de fik fokus på tilvækst og vægt hos kvierne. For besætningerne betød det, at de kunne sænke alderen ved 1. inseminering. Arbejdspakke 6: Demonstrationsaktiviteter vedrørende grovfoderkvalitet Projektet har bidraget væsentligt som beslutningsstøtte i relation til det rette høsttidspunkt i 1. slæt kløvergræs samt majshelsæd og kolbemajs, idet der har været mere hits på artiklerne på

10 LandbrugsInfo. Projektet har desuden bekræftet og demonstreret, at høst af græs med snittevogn i forhold til finsnitter giver større risiko for dårligere ensilagekvalitet, når græssets tørstofindhold er lavt. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet Internet publiceringer Projektets resultater er bl.a. blevet formidlet via internettet på Videncentrets hjemmeside for fondsfinansierede projektaktiviteter: Artikler i landbrugsfaglige tidsskrifter og nyhedsaviser Eksempler på artikler: Læssenøjagtighed i fokus artikel i Magasinet Kvæg, maj 2010 Kræs for vommen eller køerne bliver sure, artikel i Magasinet Kvæg, oktober Sortering på foderbordet kan være årsag til sur vom, artikel i Magasinet Kvæg, oktober Grovfodermatchen det skjulte tab i ensilagen, artikel i Magasinet Kvæg, november 2010 Seminarer, kongresser, temadage, åbent hus, ekskursioner o. lign. Dansk Kvægs Kongres den 1. og 2. marts 2010 i Herning Kongrescenter (ca. 250 deltagere): Højere selvforsyning med protein med særlig fokus på rødkløver Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål den 7. september 2010 i Herning Kongrescenter (ca. 160 deltagere): Reduceret protein og fosfor til malkekøer og opdræt. SARA Resultater af undersøgelser af fodringsmæssige sammenhænge til besætningsproblemer med subakut vomacidose. Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier. Aktuelt nyt om NorFor. Plantekongres 2011, den januar 2011, Herning Kongrescenter (ca. 200 deltagere): Session B4, Så mange slæt vil køerne betale for. Session B3, Snittevogn eller finsnitter giver det forskel i ensilagekvalitet og mælkeproduktion? Grovfoderseminarer for DLBR-rådgivere den februar 2011 hos Jysk Landbrugsrådgivning, Billund, AgriNord, Ålborg og Centrovice, Vissenbjerg (ca. 130 deltagere): Kvalitet af majsensilage og betydning for koen Kvægkongres 2011 den 28. februar 1. marts i Herning Kongrescenter med følgende indlæg fra projektet: Styr på kvalitet og udbytte i græsensilagen (ca. 250 deltagere) Undgå sur vom og store økonomiske tab (ca. 400 deltagere) NorFor kursus i konsulent erfa-gruppe den 26. februar 2010, VFL, 8 deltagere. NorFor kursus for konsulenter den 14. april 2010 hos Centrovice, Vissenbjerg, 7 deltagere. NorFor kursus for studerende den 19. april 2010 på KU-LIFE, 16 deltagere. NorFor kursus for kvægkonsulenter den 2. juni 2010 i LRØ, Horsens, 4 deltagere. NorFor indlæg i konsulent erfa-gruppe den 2. september 2010, VFL, 7 deltagere. NorFor rådgiverworkshop den september 2010 i Oslo, 29 deltagere. NorFor indlæg i landmands erfa-gruppe den 30. september 2010, Vejen, 12 deltagere. NorFor kursus for kvægrådgivere, den 30. september 2010 i LMØ, Viborg, 10 deltagere. NorFor indlæg for sælgere i DLA Group den 18. november 2010 i Galten, 80 deltagere. NorFor indlæg for studerende den 29. november 2010 på Aarhus Universitet, 8 deltagere.

11 NorFor indlæg for studerende den 30. november 2010 på KU-LIFE, 12 deltagere. AMS erfa-møde den 22. marts 2010, 10 deltagere. AMS erfa-møde den 5. maj 2010, 10 deltagere. AMS erfa-møde den 8. juni 2010, 11 deltagere. AMS erfa-møde den 5. august 2010, 10 deltagere. E. Projektansvarlig Navn: Rudolf Thøgersen Telefonnummer: