Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Transkript

1 Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon

2 Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København SBN Prs: 193, kr. nkl. 25 % moms Adresse Danmarks Sask Serøgade København Ø Tlf Fax e-pos: ds@ds.dk.ds.dk Danmarks Sask 24 Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggørelse af denne publkaon, uden skrflg samykke fra Danmarks Sask, er forbud efer gældende lov om ophavsre. Undage herfra er careen, der gver re l a cere, med angvelse af denne publkaon som klde, overenssemmelse med god skk og de omfang, som benges af formåle.

3 Forord Denne publkaon dokumenerer Danmarks Sasks forbruger- og neoprsndeks og de EU-harmonserede forbrugerprsndeks. Publkaonen ndledes med en oversg, hvor den neresserede bruger kan fnde de cenrale oplysnnger for hver af de re ndeks. de eferfølgende kapler dokumeneres de almæssge grundlag for opgørelsen af prsndeksene og de anvende beregnngsmeoder mv. Her gennemgås skprøven af varer og eneser, de anvende væggrundlag, og de meoder der anvendes ved aggregerng af prser for ndvduelle varer og eneser l de samlede prsndeks. Dokumenaonen er også lgængelg på Danmarks Sasks hemmesde.ds.dk/prsndeks. Den elekronske verson af dokumenaonen vl modsænng l den ryke blve opdaere med løbende mellemrum. Dokumenaonen er udarbede af konorchef Carsen Boldsen. Konorfuldmægg Chrsna Paaske har såe for opsænng og redakon. Danmarks Sask, december 24 Jan Plovsng / Carsen Boldsen

4 ndholdsforegnelse 1. Oversg Forbrugerprsndekse Neoprsndekse EU-harmonsere forbrugerprsndeks (HCP) Velednng ved regulerng med prsndeks Prsndekses opbygnng Bassndeks Aggregerede prsndeks Skprøven Udvælgelse af geografske områder Udvælgelse af forrennger Udvælgelse af varer og eneser Opdaerng af skprøven EU-forordnng om skprøven Forskellge meoder l prsndsamlng Væggrundlag Dæknng af varer og eneser Opgørelse af væge for bassndeks Prsvæge under bassndeksnveau Opdaerng af væggrundlage EU-forordnng om væge Bassndeks Bassaggregaer Valg af formel l beregnng af bassndeks Den aksomaske meode Den økonomske meode Jevons, Carl og Duo ndeks Kæde bassndeks Anvende beregnngsformler Eksempel på beregnng af bassndeks Aggregerede prsndeks Referenceperoder Beregnng af kæde prsndeks Opreelse og nedlæggelse af ndeks Dekomponerng af ndeksændrnger Valg af ndeksformel Formål og anvendelse deel ndeks Esma for deel ndeks Skævhed forbrugerprsndekse Beregnng af forbrugerprsndekse fra Neoprsndekse Loven om neoprsndekse Anvendelse af neoprsndekse Prsbegrebe neoprsndekse Behandlng af ndreke skaer Behandlng af generelle prslskud Forudsænnger ved beregnng af neoprsndekse De ndreke skaers beydnng... 54

5 7.6 Sammenhængen mellem neo- og forbrugerprsndekse Forskellge yper neoprsndeks Anvend beregnngsformel EU-harmonsere forbrugerprsndeks (HCP) Udvklngen af HCP Beregnng af HCP Oversg over Råds- og Kommssonsforordnnger Manglende prser ndberennger med lavere hyppghed Kvalesændrnger Meoder l korrekon for kvalesændrnger Behandlng af hel nye varer eller eneser Sæsonvarer Beklædnng Frske grønsager og frug Charerreser Udsalgsprser og rabaer Andre særlge varer og eneser Uskkerhed og felsøgnng Sassk uskkerhed Skprøveuskkerhed Andre klder l uskkerhed Årsager l skævhed forbrugerprsndekse Felsøgnng Sassk felsøgnng Hsork Dealprsalle De lønregulerende prsal Regulerngsprsalle og månedsprsndekse Forbrugerprsndekse Neoprsndekse BLAG 1. Lov om beregnng af e neoprsndeks...82 BLAG 2. Fakor l kvaleskorrekoner...83 Leraurlse...84

6

7 Oversg 7 1. Oversg 1.1 Forbrugerprsndekse Hvad vser ndekse? Anvendelse Prsbegreb Dæknng af varer og eneser Klassfkaon Sammenlgnngsperode Frekvens Skprøven ndsamlngsperode Væggrundlag Beregnng af bassndeks Forbrugerprsndekse vser den gennemsnlge prsudvklng for varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. Forbrugerprsndekse er e økonomsk nøgleal og en cenral konunkurndkaor, der anvendes forbndelse med vurderng af den samfundsøkonomske udvklng. De er de mes almndelge mål for nflaonen. Forbrugerprsndekse anvendes også l regulerng af beløb konraker og andre former for afaler, og en række love og bekendgørelser mv. reguleres beløb med udvklngen forbrugerprsndekse. Forbrugerprsndekse opgøres på grundlag af de prser forbrugerne faksk bealer, nklusve ndreke skaer, de vl sge moms og andre afgfer, og så vd mulg frarukke generelle lskud l nedsæelse af prserne. Forbrugerprsndekse dækker de varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. ndekse dækker således også udenlandske husholdnngers forbrug Danmark og forbruge kollekve husholdnnger. Danske husholdnngers forbrug udlande er dermod kke dække. ndekse omfaer kun varer og eneser, som husholdnngerne erhverver l forbrug ved fakske bealnger. Forbrug af egne producerede varer, eller ydelser, der slles gras l rådghed af de offenlge medages kke. Køb af eerbolger og værdpaprer og udgfer l lvsforskrnger, pensonsordnnger, gaver, spl, konngener l forennger mv. og reneudgfer ndgår heller kke ndekse. De samlede forbrug opdeles på grupper af varer og eneser følge den nernaonale klassfkaon for grupperng af de prvae forbrug, COCOP (classfcaon of ndvdual consumpon by purpose). Forbrugerprsndekse opgøres med 215 som sammenlgnngsperode, de vl sge med gennemsne af 215 lg med 1. Forbrugerprsndekse beregnes og offenlggøres månedlg. Forbrugerprsndekse bygger på en skprøve på ca. 24. varer og eneser, som der ndsamles prser på fra omkrng 1.5 forrennger mv. fordel over hele lande. Sørsedelen af prserne ndhenes månedlg. For varer og eneser, hvor prserne kke varerer månedlg ndsamles prserne med lavere hyppghed, fx kvaralsvs eller halvårlg. Skprøven af varer og eneser og forrennger opdaeres løbende for a skre en akuel og repræsenav dæknng. Prserne ndsamles hver måned peroden fra den 7. l den 15. Væggrundlage opgøres på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser Danmark. Som klder herl anvendes naonalregnskabes opgørelse af husholdnngernes forbrug på dansk område og forbrugsundersøgelsens dealerede oplysnnger om sammensænngen af husholdnngernes forbrug. Væggrundlage opdaeres hver år. Førse rn beregnngen af forbrugerprsndekse er a beregne ndeks for de ca. 45 dealerede grupper af varer og eneser, der udgør husholdnngernes samlede forbrug; de såkalde bassndeks. For hver bassndeks følges prsudvklngen på en eller flere repræsenanvarer, der er udvalg l a dække den pågældende gruppe af varer eller eneser. Bassndeksene beregnes som kædede månedlge ndeks: Førs beregnes månedlge ndeks på grundlag af udvklngen de geomerske gennemsnsprser. Herefer ganges (kædes) de månedlge ndeks sammen l en sammenhængende dssere som vser prsudvklngen over d.

8 8 Oversg Beregnng af aggregerede prsndeks ndeksype Leebolger Eerbolger Offenlggørelse ande rn beregnngen sammenvees bassndeksene l prsndeks for aggregerede grupper af varer og eneser, op l de samlede forbrugerprsndeks. Bassndeksene sammenvees med de relave forbrugsudgfer, de vl sge forbruge af varer eller eneser, der ndgår de enkele bassndeks, forhold l de samlede forbrug. Der beregnes og offenlggøres prsndeks for 12 hovedgrupper af varer og eneser og for ca. 15 dealerede grupper af varer og eneser. Forbrugerprsndekse er e kæde fasvægsndeks. Når væggrundlage opdaeres, kædes udvklngen ndekse med ny væggrundlag sammen med ndekse beregne med de dlgere væggrundlag. Herved fås en sammenhængende ndekssere som over d vser prsudvklngen forhold l en fas sammenlgnngsperode. ndekse for leebolger reguleres med den årlge udvklng bruohusleen for udlenngsbolger. modsænng l andre varer og eneser er de således kke den fakske forbrugerprs, der ndgår ndeksberegnngen, men bruoprsen, dvs. egenbealng plus bolgsøe. Bolgsøe behandles som en ndkomsoverførsel, kke som e lskud, og frarækkes derfor kke. Køb af eerbolger berages som en nveserng og ndgår derfor kke forbrugerprsndekse. Dermod dækkes de fakske forbrug af eerbolger. ndekse for eerbolger reguleres med den årlge udvklng bruohusleen for udlenngsbolger. Vægen for eerbolger opgøres på grundlag af husleen for lsvarende leebolger. De er således samme ndeks, der anvendes for lee- og eerbolger. ndeksene opdaeres én gang årlg februar på grundlag af den årlge husleeudvklng frem l anuar. Forbrugerprsndekse offenlggøres den 1., eller førse hverdag herefer, måneden efer referencemåneden. De samlede forbrugerprsndeks og ndeks for hovedgrupper offenlggøres Ny fra Danmarks Sask. De samlede forbrugerprsndeks og samlge ndeks for grupper af varer og eneser offenlggøres.saskbanken.dk. De samlede forbrugerprsndeks offenlggøres desuden på Danmarks Sasks hemmesde,.ds.dk/prser. Yderlgere nformaon Hsore Denne dokumenaon fndes også på.ds.dk/prser. Den elekronske verson af dokumenaonen vl blve opdaere med mellemrum og vl derfor kunne afvge fra den ryke udgave. På hemmesden fndes også de akuelle væggrundlag. På hp://ds.dk/da/sask/dokumenaon/saskdokumenaon/forbrugerprsnd eksfndes desuden en kor dokumenaon af forbrugerprsndekse. De nuværende forbrugerprsndeks er bleve offenlggor fra 1965 og frem. Prsndekse er eferfølgende før lbage l 1914 på grundlag af de dlgere offenlggore Dealprsal, og lbage l 1872 ved anvendelse af andre klder. 1.2 Neoprsndekse Hvad vser ndekse? Anvendelse Neoprsndekse vser den gennemsnlge udvklng forbrugerprserne frarukke ndreke skaer for varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. Neoprsndekse anvendes sær af prvae og offenlge vrksomheder l regulerng af konraker og l regulerng af husleekonraker. Ved beregnng af neoprsndekse frarækkes de ndreke skaer. ndekse er derfor velegne l regulerng af beløb, der kke er pålag ndreke skaer, fx forbndelse med afaler mellem vrksomheder eller ved regulerng af huslee, som kke er pålag moms. Neoprsndekse anvendes derudover l regulerng af beløb en lang række love og bekendgørelser mv.

9 Oversg 9 Prsbegreb Dæknng af varer og eneser Klassfkaon Sammenlgnngsperode Frekvens Skprøven ndsamlngsperode Væggrundlag Beregnngsmeode ndeksype Leebolger Eerbolger Lov om neoprsndekse Offenlggørelse Neoprsndekse opgøres på grundlag af de fakske forbrugerprser så vd mulg frarukke ndreke skaer, dvs. moms og varelknyede afgfer, og llag lskud l generel nedsæelse af prsen. Neoprsndekse har samme dæknng af varer og eneser som forbrugerprsndekse, de vl sge varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. De samlede forbrug opdeles på grupper af varer og eneser følge den nernaonale klassfkaon for grupperng af de prvae forbrug, COCOP (classfcaon of ndvdual consumpon by purpose). Neoprsndekse opgøres med 215 som sammenlgnngsperode, de vl sge med gennemsne af 215 lg med 1. Neoprsndekse beregnes og offenlggøres månedlg. Neoprsndekse bygger på samme skprøve af varer og eneser som forbrugerprsndekse. Skprøven opdaeres løbende for a skre en akuel og repræsenav dæknng. Prserne ndsamles hver måned peroden fra den 7. l den 15. Væggrundlage opgøres på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser eksklusve ndreke skaer. Væggrundlage opdaeres hver år. Vægene neoprsndekse er forskellge fra vægene forbrugerprsndekse. De skyldes, a vægene neoprsndekse beregnes på grundlag af forbruges sammensænng opgor eksklusve afgfer og lskud. Tung beskaede varer, fx alkohol, obak, fyrngsole og benzn, har derfor en lavere væg neoprsndekse end forbrugerprsndekse, og omvend. Neoprsndekse beregnes efer samme meode som forbrugerprsndekse (se ovenfor). Den enese forskel er, a der anvendes neoprser, og a vægene er opgor eksklusve ndreke skaer. Der beregnes og offenlggøres prsndeks for 12 hovedgrupper af varer og eneser og for ca. 15 dealerede grupper af varer og eneser. Neoprsndekse er e kæde fasvægsndeks, hvor væggrundlage opdaeres hver år. ndekse for leebolger reguleres med den årlge udvklng egenbealngen for udlenngsbolger. Ved beregnng af neoprsndekse frarækkes bolgsøen således bruohusleen. For alle andre varer og eneser neoprsndekse lægges evenuelle lskud l prsen. ndekse for forbrug af eerbolger reguleres med den årlge udvklng neohusleen (egenbealngen) for udlenngsbolger. Vægen for eerbolger opgøres på grundlag af husleen for lsvarende leebolger. De er således samme ndeks, der anvendes for lee- og eerbolger. ndeksene opdaeres én gang årlg februar på grundlag af den årlge husleeudvklng frem l anuar. Neoprsndekse opgøres henhold l Økonommnseres bekendgørelse nr. 76 af 3. februar 1999 af lov om beregnng af e neoprsndeks. Neoprsndekse offenlggøres den 1., eller førse hverdag herefer, måneden efer referencemåneden. De samlede neoprsndeks og ndeks for samlge grupper af varer og eneser offenlggøres.saskbanken.dk. De samlede neoprsndeks offenlggøres desuden på Danmarks Sasks hemmesde.ds.dk/prser.

10 1 Oversg Yderlgere nformaon Hsore Denne dokumenaon fndes også på.ds.dk/prser. Den elekronske verson af dokumenaonen vl blve opdaere med mellemrum og vl derfor kunne afvge fra den ryke udgave. På hemmesden fndes også de akuelle væggrundlag. På hp://ds.dk/da/sask/dokumenaon/saskdokumenaon/neoprsndeks fndes desuden en kor dokumenaon af neoprsndekse. Neoprsndekse er opgor fra februar 1975 og frem. ndekse kan føres lbage l februar 1967 med udvklngen de dlgere offenlggore Månedsprsndeks, og lbage l anuar 1963 med udvklngen de kvaralsvse Regulerngsprsal. 1.3 EU-harmonsere forbrugerprsndeks (HCP) Hvad vser ndekse? Anvendelse Prsbegreb Dæknng af varer og eneser Klassfkaon Sammenlgnngsperode Frekvens Skprøven ndsamlngsperode Væggrundlag Beregnngsmeode De EU-harmonserede forbrugerprsndeks, HCP (Harmonsed ndex of Consumer Prces) vser udvklngen forbrugerprserne de forskellge EU-lande opgor på e sammenlgnelg grundlag. HCP opgøres efer en række Råds- og Kommssonsforordnnger, der faslægger fælles regler for beregnngsmeoder og dæknng af varer og eneser. De fælles regler skal skre sammenlgnelghed mellem de forskellge EUlandes HCP. HCP opgøres med særlg henblk på sammenlgnng af prsudvklngen EU-landene og anvendes bland ande af EU-Kommssonen og Den Europæske Cenralbank (ECB) forbndelse med udformnngen af den moneære polk. HCP anvendes desuden sgende omfang forbndelse med prsregulerng af nernaonale konraker mv. HCP opgøres på grundlag af de prser forbrugerne faksk bealer (purchaser prces), dvs. forbrugerprserne nkl. moms og varelknyede afgfer og så vd mulg frarukke evenuelle lskud l generel nedsæelse af prserne. De danske HCP dækker de samme varer og eneser som forbrugerprsndekse med undagelse af forbruge af eerbolger, som kke ndgår HCP. De samlede forbrug opdeles på grupper af varer og eneser følge den nernaonale klassfkaon for grupperng af de prvae forbrug, COCOP (classfcaon of ndvdual consumpon by purpose). HCP opgøres med 215 som sammenlgnngsperode, de vl sge med gennemsne af 215 lg med 1. HCP beregnes og offenlggøres månedlg. HCP bygger på samme skprøve af varer og eneser som forbruger- og neoprsndekse. Skprøven opdaeres løbende for a skre en akuel og repræsenav dæknng. Prserne ndsamles hver måned peroden fra den 7. l den 15. Væggrundlage opgøres på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser Danmark som forbrugerprsndekse. Væggrundlage opdaeres hver år. HCP beregnes på samme måde som forbrugerprsndekse. førse rn beregnes prsndeks for de ca. 45 dealerede grupper af varer og eneser, som lsammen udgør husholdnngernes samlede forbrug, såkalde bassndeks. ande rn sammenvees bassndeksene med deres forbrugsandele l ndeks for aggregerede grupper af varer og eneser, op l de samlede HCP. Der beregnes prsndeks for 12 hovedgrupper af varer og eneser og for ca. 12 dealerede grupper af varer og eneser.

11 Oversg 11 ndeksype Behandlng af lee- og eerbolger Forskellen mellem HCP og forbrugerprsndekse Offenlggørelse HCP er e kæde fasvægsndeks, hvor væggrundlage opdaeres hver år. For leebolger anvendes bruohusleen for udlenngsbolger, både l opgørelse af vægen og l beregnng af prsndekse. De svarer l behandlngen af leebolger forbrugerprsndekse. Bolgsøe behandles som en ndkomsoverførsel, kke som e lskud, og frarækkes derfor kke. Eerbolger ndgår kke HCP. Fra anuar 21 og frem er den enese forskel mellem forbrugerprsndekse og HCP, a eerbolger kke ndgår HCP. De danske HCP offenlggøres den 1., eller førse hverdag herefer, måneden efer referencemåneden. Samlge landes HCP offenlggøres Ny fra Danmarks Sask. De danske HCP og samlge ndeks for grupper af varer og eneser HCP offenlggøres.saskbanken.dk. De samlede danske HCP offenlggøres desuden på Danmarks Sasks hemmesde,.ds.dk/prser. Samlge medlemslandes HCP og HCP opgor for eurolandene og hele EU kan fndes på Eurosas hemmesde hp://ec.europa.eu/eurosa/eb/hcp/daa/daabase Yderlgere nformaon Hsore Denne dokumenaon fndes også på.ds.dk/prser. Den elekronske verson af dokumenaonen vl blve opdaere løbende og vl derfor kunne afvge fra den ryke udgave. De akuelle væggrundlag er også lgængelg på hemmesden. Endelg fndes på hp://ds.dk/da/sask/dokumenaon/saskdokumenaon/euharmonsere-forbrugerprsndeks--hcp-sam-hcp-c- en kor dokumenaon af HCP. Målsænngen om prssable ndgår Maasrch-rakaen fra 1993 og Sablesog vækspagen der råde kraf forbndelse med den rede fase af ØMU en For a skre a prsudvklngen de enkele lande opgøres på e sammenlgnelg grundlag er der derfor faslag fælles regler for opgørelse af HCP en lang række Råds- og Kommssonsforordnnger. HCP er opgor fra anuar 1997 og frem. Der er eferfølgende opgor HCP-al lbage l 199, basere på udvklngen de danske forbrugerprsndeks. 1.4 Velednng ved regulerng med prsndeks Danmarks Sasks prsndeks anvendes sor omfang l regulerng af beløb konraker og andre former for afaler. Ved a regulere e beløb med e prsndeks ages der høde for prsudvklngen. Generelle renngslner Nedenfor følger nogle generelle renngslner forbndelse med anvendelse af prsndeks l regulerng af konraker: 1. Defner så klar som mulg hvlke beløb eller hvlken bealng, der skal reguleres. 2. Angv præcs hvlke ndeks, der skal anvendes l regulerng. Angv hele navne på ndekse, så msforsåelser undgås. Fx Danmarks Sasks samlede forbrugerprsndeks eller forbrugerprsndekse for ranspor (gruppe 6) fra Danmarks Sasks forbrugerprsndeks. 3. Anfør gerne hvlken klde, der er anvend. Fx.saskbanken.dk, Danmarks Sasks hemmesde.ds.dk/prser, eller Ny fra Danmarks Sask, nr. 485 af 1. november Angv fra hvlken perode, regulerngen skal ske. De vl som regel være en måned eller e år. Ved angvelse af en måned er de vgg kke blo a skrve ndekse pr. ma, da der kan være vvl om, om de er ndekse for ma måned eller de ndeks, der er offenlggor ma måned (som vedrører aprl).

12 12 Oversg Eksempel på regulerng 5. Angv hvor ofe beløbe skal reguleres. Regulerngen sker som regel med e fas nerval, fx halvårlg eller årlg, som er de mes almndelge. 6. Angv hvordan regulerngen skal beregnes. Almndelgvs skal beløbe ændres proporonal med ændrngen prsndekse mellem o peroder, de vl sge a beløbe skal reguleres med den procenvse udvklng prsndekse. Angv også hvor mange decmaler, der skal benyes, hvs beløbe skal reguleres med den procenvse udvklng prsndekse. De mes almndelge er a anvende én decmal, fx 2,3 pc. 7. ndeks for dealerede varegrupper er behæfe med sørre sassk uskkerhed end de samlede prsndeks. Samdg svnger de dealerede prsndeks ypsk mere over d end de samlede prsndeks, og sæsonen er kke nødvendgvs sabl fra år l år. Der kan ages høde herfor ved a regulere med e prsndeks for en bredere gruppe af varer eller eneser, evenuel de samlede prsndeks. 8. Ofe anvendes den gennemsnlge årlge ændrng prsndekse l regulerng. De vl sge ændrngen fra é års gennemsn l næse års gennemsn. Man kan selv beregne den gennemsnlge årlge ændrng på grundlag af de offenlggore ndeks. For de samlede forbrugerprsndeks og neoprsndeks offenlggøres den gennemsnlge årlge ændrng på hemmesden.ds.dk/prser. De mes almndelge er, a der en konrak ndgår e beløb, som skal reguleres med e prsndeks. Hvs fx e beløb på 1. kr. skal reguleres med udvklngen de samlede neoprsndeks fra anuar 23 l anuar 24, kan man beregne den procenvse ændrng og llægge ændrngen de beløb, som skal reguleres: Samle neoprsndeks for anuar 23 79,5 Samle neoprsndeks for anuar 24 8,7 Procenvs ændrng (8,7 79,5)/79,5,15 1,5 pc. Ændrng kr. 1. kr. *,15 15 kr. Regulere beløb 1. kr kr kr. De regulerede beløb kan også beregnes ved a gange de oprndelge beløb med ndekse den senese perode og dvdere med ndekse udgangsperoden: Regulere beløb 1. kr. * 8,7/79,5 115 kr. ndeks med forskellge bassår Danmarks Sasks rolle og ansvar De kan underden være nødvendg a sammenlgne ndeks med forskellge sammenlgnngsperoder, fx forbrugerprsndekse opgor med henholdsvs 21 og På.ds.dk/prser under supplerende nformaon lgger en velednng kædnng af ndeks med forskellge referenceperoder. Hvlke ndeks og hvlke meoder, der benyes l regulerng af e beløb er alene op l de parer, der ndgår konraken eller afalen. Danmarks Sask kan bså med nformaon om prsndeksene og hælpe med sasske spørgsmål, men de sker uden ansvar for Danmarks Sask. Danmarks Sask påager sg således kke urdsk eller økonomsk ansvar forbndelse med anvendelse af prsndeksene.

13 13 2. Prsndekses opbygnng Forbrugerprsndekse opgøres e herarksk sysem hvor der førs beregnes prsndeks for de mes dealerede grupper af varer og eneser, såkalde bassndeks. Eferfølgende sammenvees de dealerede prsndeks l aggregerede prsndeks, de vl sge prsndeks for sadg mere aggregerede grupper af varer og eneser, op l de samlede prsndeks. Forbrugerprsndekses opbygnng er vs fgur 1. Neoprsndekse og HCP er prncppe bygge op på samme måde. Fgur 1 Forbrugerprsndekses opbygnng Samle forbrugerprsndeks Aggregerede prsndeks (ca. 16) Bassndeks (ca. 45) Prser (ca. 24.) 2.1 Bassndeks Bassaggregaer Bassndeks Repræsenanvarer forbrugerprsndekse er husholdnngernes forbrug opdel ca. 45 grupper af varer og eneser, såkalde bassaggregaer. Bassaggregaerne er grupper af relav homogene varer eller eneser, som lsammen udgør husholdnngernes samlede forbrug. Førse rn opgørelsen af forbrugerprsndekse er a beregne prsndeks for alle bassaggregaer, bassndeks. Bassndeksene beregnes på grundlag af de prser, der ndsamles for de varer eller eneser, der ndgår de enkele bassndeks. Bassndeksene er de grundlæggende byggesen forbrugerprsndekse, og de er de mes dealerede prsndeks, der beregnes. Beregnngen af bassndeks er nærmere beskreve kapel 5. Bassndeksene dækker over mege forskellge grupper af varer og eneser, og mens nogle bassndeks kun ndeholder en eller o varer, dækker andre over en sørre gruppe af varer eller eneser. For hver bassndeks udvælges en eller flere varer eller eneser repræsenanvarer som er valg l a repræsenere de pågældende bassndeks. Repræsenanvarernes prser følges fra måned l måned og bassndeksene beregnes på grundlag af den gennemsnlge prsudvklng for de udvalge repræsenanvarer. Der ndgår hver måned ca. 24. prser ndeksberegnngen.

14 14 Skprøven 2.2 Aggregerede prsndeks Aggregerede prsndeks Hovedgrupper, grupper og undergrupper Tabel 1 Over bassndeksnveau samles forbruge e herarksk sysem sadg mere aggregerede grupper af varer og eneser, op l husholdnngernes samlede forbrug af varer og eneser. Prsndeks for grupper af varer eller eneser på alle nveauer over bassndeks benævnes aggregerede prsndeks. De aggregerede prsndeks beregnes ved a sammenvee de bassndeks, der ndgår her, med deres respekve andele af husholdnngernes samlede udgfer l forbrug. Beregnngen af aggregerede prsndeks er nærmere beskreve kapel 6. Forbrugerprsndekse er opdel 12 hovedgrupper, der lsammen dækker husholdnngernes samlede forbrug af varer og eneser. Hver hovedgruppe er opdel e anal grupper af varer eller eneser, som gen kan opdeles e anal undergrupper. Hovedgrupper forbrugerprsndekse 1 Fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer 2 Alkoholske drkkevarer og obak 3 Beklædnng og fodø 4 Bolg 5 Bolgudsyr og husholdnngseneser 6 Sundhed 7 Transpor 8 Kommunkaon 9 Frd og kulur 1 Uddannelse 11 Resauraner og hoeller 12 Andre varer og eneser Den herarkske opbygnng af prsndekse er llusrere fgur 2 nedenfor med hovedgruppen fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer som eksempel. Fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer besår af en række grupper, kød, grønsager, brød- og kornproduker mv., som hver gen besår af e anal undergrupper. Kød besår således af undergrupperne oksekød, kalvekød, svnekød m.fl. Undergrupperne besår af e eller flere bassndeks. For oksekød opgøres bland ande bassndeks for almndelg hakke oksekød, og hakke økologsk oksekød. De herarkske sysem er sammenhængende på den måde, a ndeks på e lavere nveau ald kan sammenvees l ndeks på høere nveau. De samlede forbrugerprsndeks kan fx beregnes ved a sammenvee delndeksene eller smpelhen ved a sammenvee alle ca. 45 bassndeks med samme resula. Dee prncp gælder på alle nveauer. Fx kan ndekse for hovedgruppen ranspor beregnes ved a sammenvee ndeksene for grupperne under ranspor eller ved a sammenvee alle bassndeks under ranspor.

15 Skprøven 15 Fgur 2 Opbygnng af forbrugerprsndekse Forbrugerprsndeks al Hovedgruppe ndeks for fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer Hovedgruppe ndeks for alkoholske drkkevarer og obak ndeks for andre hovedgrupper Gruppe ndeks for kød Gruppe ndeks for alkoholske drkkevarer ndeks for andre grupper Undergruppe ndeks for okse- og kalvekød Undergruppe ndeks for vn ndeks for andre undergrupper Bassndeks Hakke oksekød, almndelg Bassndeks rødvn Bassndeks for andre yper oksekød Repræsenanvare Hakke oksekød, maks. 1 pc. fed Repræsenanvare Rødvn med 14 %- alkoholvolumen ndvduel vare Hakke oksekød, 8-1 pc. fed, 1 kg. Forrenng A ndvduel vare Rødvn med 14 %- alkoholvolumen Forrenng B ndvduelle varer fra andre forrennger

16 16 Skprøven 3. Skprøven Forbrugerprsndekse skal vse prsudvklngen for de varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug på dansk område. Skprøven skal derfor være repræsenav forhold l sammensænngen af husholdnngernes forbrug af varer og eneser. Ved udagnng af skprøven ages der høde for repræsenaveen med hensyn l geografsk dæknng, dæknng af forrennger og dæknng af varer og eneser. Derudover ages der hensyn l respondenbyrde og omkosnnger. 3.1 Udvælgelse af geografske områder Prsndekse skal måle den gennemsnlge prsudvklng for hele lande. Ved udvælgelse af respondener lsræbes derfor en bred geografsk dæknng, de der ages hensyn l omsænngen af forbrugsvarer de forskellge geografske områder. Der ages dog også andre hensyn. Fx ndsamles prser for frske fødevarer, enkele andre daglgvarer og beklædnng ved hælp af prsndsamlere der besøger de udvalge forrennger. For dsse vareyper ages der hensyn l prsndsamlerkorpses geografske fordelng. For andre varer ndsamles prserne cenral, dvs. fra én responden. De gælder ypsk varer, hvor der er samme prs over hele lande, fx obak, poro, avser og medcn. Fra og med 216 ndsamles der også prser på hovedgrupperne fødevarer- og kke alkoholske drkkevarer sam alkoholske drkkevarer og obak ved hælp af sregkodedaa fra supermarkederne. Forskelle prsnveau har ngen beydnng For nogle varer eller eneser kan der være beydelge geografske forskelle prsnveaue. Forskelle prsnveau spller mdlerd kke nogen rolle for forbrugerprsndekse, der beregnes på grundlag af de gennemsnlge prsændrnger. De er således kun de omfang prsudvklngen er forskellg forskellge geografske områder, a den geografske fordelng påvrker prsndekse. 3.2 Udvælgelse af forrennger Ved udvælgelse af forrenngerne skprøven dækkes så vd mulg forskellge yper af forrennger, fx specalforrennger, supermarkeder, og dscounbukker. Cu-off samplng Respondenbyrde og omkosnnger Udvælgelse af forrennger sker med udgangspunk respondenens omsænng. Respondener med relav sor omsænng søges således dække, mens respondener med mege begrænse omsænng som hovedregel kke medages skprøven. Denne ype skprøve benævnes cu-off samplng. Udover a age hensyn l omsænngen søges de også skre a evenuel prsførende forrennger dækkes. 1 Ved udagnng af skprøven af forrennger ages hensyn l svarbyrden, og respondener med mege beskeden omsænng medages derfor som hovedregel kke skprøven. Ved udvælgelse af daglgvare- og øforrennger ages der desuden hensyn l prsndsamlerkorpses geografske placerng, således a ranspord og omkosnnger mndskes. Der ndhenes prser fra ca. 1.5 forrennger og vrksomheder lande over. 1 Forskellge skprøvemeoder og deres syrker og svagheder er dskuere LO (24) kap. 5 og Haan (1999).

17 Skprøven Udvælgelse af varer og eneser Repræsenanvarer ndvduelle varer og eneser Varer udvælges efer omsænng Hensyn l varens leved De flese bassndeks dækker over e sor anal ndvduelle varer eller eneser. De er hverken mulg eller sassk hensgsmæssg a ndsamle prser på alle varer og eneser. For hver bassndeks følges prsudvklngen derfor på en eller flere repræsenanvarer, der er udvalg l a dække de pågældende bassaggrega. Ved udvælgelse af varer og eneser skal der derfor ages hensyn l a prsudvklngen for de udvalge varer skal repræsenere prsudvklngen for samlge varer bassaggregae. For hver repræsenanvare udvælges konkree produker der prsfølges de forrennger der ndgår skprøven. For varer, hvor prserne ndberees på skema foreages udvælgelsen ypsk af forrenngen, evenuel efer konak med Danmarks Sask. Respondener og prsndsamlere er nformere om a udvælge de mes repræsenave varer ndenfor de enkele varespecfkaoner. prakss beyder de a respondener og prsndsamlere nsrueres om a udvælge de varer eller eneser, der har sørs omsænng ndenfor de enkele repræsenanvarer. Derudover ages der hensyn l, a der skal være en forvennng om, a varen også kan fndes på markede en perode af en hvs længde. En sor andel af varer med mege kor leved gver mange udskfnnger skprøven og øger uskkerheden prsndekse. 3.4 Opdaerng af skprøven Formåle med den løbende opdaerng af skprøven er a skre, a den forblver repræsenav forhold l husholdnngernes fakske forbrug af varer og eneser. Skprøven gennemgås derfor løbende for a vurdere om der er fremkomme nye varer eller forrennger, som skal med skprøven. Samdg sker de a varer eller eneser, der allerede er medage skprøven, mere eller mndre udgår af handlen og derfor bør fernes fra skprøven og ersaes af andre. Skprøven af forrennger og varer og eneser gennemgås løbende således a hele skprøven hver år blver gennemgåe og opdaere. Respondener blver ved skrflg henvendelse bed om a udskfe varer der er ved a udgå af handelen og ersae dem med nye varer. Man kan mdlerd kke gå ud fra a de ald sker de nødvendge omfang. Der rees derfor henvendelse l forrennger hvs de konsaeres, a vareudvalge bør opdaeres. Ved valg af ersanngsvarer følges de generelle prncp, a man ndenfor de gvne specfkaoner vælger de varer eller eneser, der har sørs omsænng. Samdg ages der hensyn l, a der skal være en forvennng om, a varen kan fndes på markede en perode af en hvs længde. Opdaerngen af varer og eneser skprøven vedrører prncppe o forskellge suaoner. Nye varaner af eksserende varer Hel nye varer Udskfnng af forrennger For de førse skal varaner (dvs. nye modeller eller mærker) af eksserende varer så vd mulg ersaes med nye varaner, når de gamle udgår af handelen og nye kommer nd på markede. For de ande kan der være ale om hel nye varer, der kke dlgere har være ndsamle prser på. Varen er enen hel ny (fx e-bøger) eller varen har dlgere haf så rnge omsænng, a den kke har være med skprøven. Hvs en forrenng lukker eller flyer, ersaes den så vd mulg af en ny forrenng samme område og med e lsvarende vareudvalg.

18 18 Skprøven 3.5 EU-forordnng om skprøven Kommssonens forordnng (EF) Nr. 1749/96 af 9. sepember 1996 er der fassa krav l skprøven for HCP. Forbrugerprsndekse og HCP opgøres på grundlag af den samme skprøve af varer og eneser, og forordnngen følger derfor også ved opgørelsen af forbrugerprsndekse. Forordnngen ndeholder følgende mnmumsregler for skprøven: For hver delndeks skal der være e lsrækkelg anal bassaggregaer forhold l a repræsenere samlge varegrupper de enkele delndeks. For hver bassaggrega skal der være lsrækkelg med prser forhold l a repræsenere prsudvklngen for de varer, der lgger de enkele bassaggrega. Landene skal sysemask søge a denfcere nye varer og eneser, der har fåe økonomsk beydnng, og nkludere dem skprøven senes e år efer a de er denfcere. Med e lsrækkelg anal bassaggregaer eller prser menes e så sor anal, a de harmonserede forbrugerprsndeks kan berages som påldelge og sammenlgnelge. Landene skal derudover følge med, hvlke nye varer og eneser der dukker op på markede og age dem med skprøven, hvs de får økonomsk beydnng. Varer og eneser med økonomsk beydnng er defnere ved a forbruge heraf udgør mnds 1/1 af de samlede forbrug HCP. 3.6 Forskellge meoder l prsndsamlng Der ndsamles prser på fem forskellge måder: Onlne-skemandberenng Prsndsamlere, der ndsamler prser ved besøg forrennger ndberenng va prslser, kaaloger mv. Cenral prsndsamlng Sregkodedaa fra supermarkederne Skemandberenng Ved onlne-skemandberenng udsender Danmarks Sask e forryk onlne-skema l forrenngerne skprøven. Forrenngerne udfylder og ndsender skemae med prser for udvalge varer og eneser. Denne meode bruges for omkrng halvdelen af skprøven. Prsndsamlere ndberenng va prslser, kaaloger mv. For beklædnng, frske fødevarer og enkele andre daglgvarer ndsamles prser ved a en prsndsamler besøger forrenngerne og ndsamler prser på udvalge varer. Frske fødevarer og beklædnng er præge af hyppge vareudskfnnger, kvalesændrnger og sæsonvarer med sore prsudsvng. Derfor anvendes der prsndsamlere på dsse områder. For en del forrennger ndhenes prser fra prslser eller brochurer mv. ndekse dækker også varesalg va posordre, og der ndhenes derfor også prser fra posordrekaaloger. Der ndsamles desuden prser fra nernee og for e mndre anal forrennger ndhenes prserne elefonsk. Cenral prsndsamlng Ved cenral prsndsamlng forsås, a prserne kke ndhenes fra den enkele forrenng eller vrksomhed, men fra en cenral ndbereer. Fx ndsender en række sørre daglgvarekæder prslser, der gælder for alle bukker de enkele kæder. Der kan også være ale om prsoplysnnger fra andre prvae eller offenlge vrksomheder, der ndsamler prser, eller hvor der er samme prs hele lande.

19 Skprøven 19 Sregkodedaa Fra og med 216 ndsamles der prser på fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer sam alkoholske drkkevarer og obak fra re af de sørse danske supermarkedskæder- ca. 5 prser al. Prserne udregnes her som såkalde enhedsprser (omsænng/ solge anal) for unkke sregkoder.

20 2 4. Væggrundlag Væggrundlage forbrugerprsndekse opgøres på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser. De anvendes ved sammenvenng af bassndeksene l prsndeks for aggregerede grupper af varer og eneser, op l de samlede forbrugerprsndeks. Vægen for hver bassndeks angver den relave forbrugsandel, de vl sge værden af husholdnngernes forbrug af de varer og eneser, der ndgår bassndekse, forhold l værden af husholdnngernes samlede forbrug. 4.1 Dæknng af varer og eneser Husholdnngernes forbrug Danmark Forbrugerprsndekse dækker de varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. ndekse dækker således også udenlandske husholdnngers forbrug Danmark og forbruge de såkalde kollekve husholdnnger, fx nsuoner for ældre. Danske husholdnngers forbrug udlande er dermod kke med ndekse. De samme gælder forrenngsfolks forbrug. Kun varer og eneser, som husholdnngerne erhverver l forbrug ved fakske bealnger dækkes. Væggrundlage opgøres derfor på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser på dansk område. Forbrug af egne producerede varer, eller ydelser, der slles vederlagsfr l rådghed af den offenlge sekor, ndgår således (med enkele undagelser) kke væggrundlage. Klder Naonalregnskabe Væggrundlage opgøres på grundlag af naonalregnskabes opgørelse af husholdnngernes forbrug på dansk område, kombnere med forbrugsundersøgelsens dealerede oplysnnger om husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser. naonalregnskabe opgøres husholdnngernes forbrug på dansk område fordel på 7 hovedgrupper. 1 Naonalregnskabes afgrænsnng af husholdnngernes forbrug på dansk område, svarer l forbrugerprsndekses dæknng nævn ovenfor. Anvendelse af naonalregnskabes opgørelser beyder dog, a der på o områder medages forbrug, hvor der kke er lknye en dreke bealng eller markedsransakon. For de førse er forbruge af eerbolger medage, hvor værden er opgor på grundlag af husleer for lsvarende leebolger. For de ande ndgår også værden af landmænds produkon af fødevarer l ege forbrug opgørelsen af husholdnngernes forbrug af fødevarer. Forbrugsundersøgelsen Andre klder Udgfsposer, der kke ndgår forbrugerprsndekse På de dealerede nveau anvendes forbrugsundersøgelsens oplysnnger om forbruges sammensænng. Oplysnngerne om husholdnngernes forbrug er her fordel på ca. 1.2 forskellge grupper af varer og eneser. Undersøgelsen er basere på en skprøve af ca. 2.2 hussande fordel over o år. Resulaer for e besem år er således basere på e gennemsn af de akuelle år og foregående år. Hver år udskfes den 1/2 af hussandene, der har være med længs, med en ny skprøve af hussande, således a der over d fås e rullende gennemsn. Vsse poser opdeles yderlgere ved hælp af oplysnnger fra andre klder. De gælder fx for personbler, hvor opdelngen på mærker sker efer Danmarks Sasks personblsask, og for ransporydelser, hvor der anvendes oplysnnger fra forskellge ransporsaskker. Væggrundlage dækker som nævn husholdnngernes forbrug af varer og eneser på dansk område. Vsse udgfsposer medages mdlerd kke ved beregnng af væggrundlage, og dermed heller kke beregnngen af forbrugerprsndekse, se abel 1. 1 Se fx Naonalregnskabssask 22, abel 7.1, Danmarks Sask (24).

21 Væggrundlag 21 Tabel 1 Udgfsposer, der kke ndgår forbrugerprsndekse Udgfspos Køb af eerbolger Tlbygnng eller sørre reparaoner og forbedrnger af eerbolger Køb af værdpaprer Lvsforskrnger og pensonsordnnger Reneudgfer Gaver Spl Konngen l forennger Begrundelse Berages som nveserng Berages som nveserng Berages som opsparng eller nveserng Berages som opsparng Berages kke som forbrugsudgf Berages som ndkomsoverførsel Vanskelg a måle enydg Berages som ndkomsoverførsel Værdpaprer Reneudgfer Konngener Spl Køb og salg mellem husholdnnger Bruge varer Reser l udlande Forskrnger Køb af værdpaprer ndgår kke prsndekse ford de berages som en opsparng eller nveserng. Dermod medages omkosnngerne ved køb (eller salg) af værdpaprer, der berages som bealng for den enese der ydes forbndelsen med købe eller salge. Reneudgfer (og ndæger) behandles naonalregnskabe som en overførsel mellem husholdnnger og pengensuer, kke som en forbrugsudgf, og medages derfor kke forbrugerprsndekse. Konngener l forennger (fx konngen l dræsforennger, kulurelle forennger, fagforennger og krker) berages som ndkomsoverførsler fra husholdnngerne l forenngerne og medages derfor kke husholdnngernes forbrug på dansk. Endelg er også spl udelad. De skyldes a de er vanskelg lsrækkelg enydg a denfcere en enhed for den enese der ydes. Vægene skal afspele de relave forbrugsudgfer for husholdnngerne under é. Køb og salg mellem husholdnnger påvrker derfor kke væggrundlage. De skyldes, a salg regsreres som negav forbrug, således a køb og salg mellem husholdnnger går ud mod hnanden. Bruge varer fx bruge både, ndgår vægberegnngen med e beløb svarende l husholdnngernes udgfer l køb af bruge både mnus husholdnngernes ndæger fra salg af bruge både. De samme gælder for andre grupper af sørre forbrugsgoder, fx møbler og T- og compuerudsyr. Udgfer l køb af charerreser og fly-, og- eller færgeblle l udlande ndgår væggrundlage med de fulde beløb, selvom en del af ydelsen forbruges uden for Danmark. For Øresundsbroen er vægen basere på halvdelen af omsænngen, der deles mellem Danmark og Sverge. For forskrnger opgøres vægen neo. De vl sge, a forskrnger ndgår med en væg svarende l husholdnngernes udgfer l forskrngspræmer frarukke forskrngsselskabernes udbealnger l husholdnngerne. Neopræmen berages som husholdnngernes bealng for den enese, der ydes af forskrngsselskaberne.

22 22 Væggrundlag 4.2 Opgørelse af væge for bassndeks Vægene for de ca. 45 bassndeks, der udgør forbrugerprsndekse, beregnes følgende rn: 1. naonalregnskabe er husholdnngernes forbrug på dansk område åres prser opdel på 7 hovedgrupper. Hver hovedgruppe ldeles en væg svarende l andelen af de samlede forbrug på dansk område. 2. De dealerede forbrugsgrupper fra forbrugsundersøgelsen fordeles på de 7 hovedgrupper fra naonalregnskabe. 3. For hver hovedgruppe fordeles den samlede væg proporonal på de dealerede forbrugsgrupper, der ndgår hovedgruppen. 4. De dealerede forbrugsgrupper samles bassaggregaer, som besår af en eller (ofes) flere dealerede forbrugsgrupper. 5. Bassaggregaernes væge beregnes som summen af vægene for de forbrugsgrupper, der ndgår hver enkel bassaggrega. For de 7 hovedgrupper svarer vægene forbrugerprsndekse således l vægene naonalregnskabes opgørelse. nden for hovedgrupperne afspeler de dealerede væge resulaerne fra forbrugsundersøgelsen. Forbrugsundersøgelsen omfaer alene forbruge almndelge husholdnnger bosddende Danmark. Naonalregnskabe omfaer derudover forbruge fra udenlandske husholdnnger Danmark og kollekve husholdnnger, fx ældrensuoner. Opgørelsesmeoden beyder, a effeken heraf for hver hovedgruppe fordeles på de dealerede udgfsposer proporonal med forbrugsundersøgelsens resulaer. de omfang dee prakss kke er lfælde nroduceres der en skævhed vægberegnngen, som dog vurderes a være af begrænse beydnng. Pluokraske væge Demokraske væge Anvendelse af aggregerede oplysnnger fra naonalregnskabe og forbrugsundersøgelsen beyder, a de enkele hussande bdrager l vægene forhold l sørrelsen af deres forbrug. Forbrugsmønsre hussande med e forbrug over mddel bdrager således mere l vægene end forbrugsmønsre hussande med e mndre forbrug. På grund af den almndelge sammenhæng mellem ndkoms og forbrug beyder de, a forbrugsmønsre hussande med høe ndkomser vl væge mere end forbrugsmønsre hussande med lave ndkomser. Denne ype af væge beegnes pluokraske væge. De er mdlerd også prncpel mulg a opgøre væggrundlage som e gennemsn af forbrugsvægene for hver enkel hussand. Med denne ype såkalde demokraske væge vl hver hussand få samme væg ved beregnng af væggrundlage. prakss er de dog ofe forbunde med forskellge problemer a opgøre forbrugsvæge for hver enkel hussand på grund af de anvende skprøve- og beregnngsmeoder. Hvs ndekse prmær skal måle nflaonen eller anvendes l deflaerng af fx naonalregnskabsposer eller erhvervsdaa, bør der anvendes pluokraske væge. Dermod kan der argumeneres for a e ndeks der skal anvendes l kompensaonsformål deel se bør baseres på demokraske væge.

23 Væggrundlag Prsvæge under bassndeksnveau De flese bassndeks beregnes som e uvee gennemsn af de prser, der ndgår ndekse. Ved beregnng af vsse bassndeks anvendes dog væge for de ndsamlede prser. Prsvægene skal afspele de enkele varers eller enesers beydnng for forbrugerne. Prsvægene kan opdeles o yper: forrenngsvæge og produkvæge. Forrenngsvæge Produkvæge Forrenngsvæge er væge for forrenngers markedsandel ndenfor en besem produkgruppe. Forrenngsvæge anvendes ypsk hvor der er e begrænse anal udbydere, eller hvor de skønnes a prsudvklngen kan være væsenlg forskellg fra forrenng l forrenng. Fx anvendes der forrenngsvæge for daglgvareområde for de flese kæder og supermarkeder og nden for energ og forsynngsvrksomhed. E bassaggrega kan opdeles o eller flere produkgrupper, som kan ldeles en væg, der anvendes ved beregnng af bassndekse. Produkvæge anvendes ypsk hvor der kan forvenes forskellg prsudvklng for de enkele produkgrupper bassaggregae, eller hvor der ndsamles prser for forskellge varaner af samme ydelse, fx forskellge blleyper l flyreser. Endelg er der lfælde med såkalde arffer, hvor der for en gven vare eller enese lbydes flere prser afhængg af forskellge bengelser. Fx kan der være én prs på el dagmer og en anden prs namer, eller prserne for elefonsamaler kan varere efer dspunke på døgne og efer, om der er ale om hverdage eller fx søndage. Der anvendes kun prsvæge hvor der forelgger skre oplysnnger herom og hvor de skønnes, a e vee gennemsn gver e bedre resula end e uvee gennemsn. prakss er der ofe ale om esmaer basere på forskellge klder, fx erhvervssask eller markedsundersøgelser mv. Bassndekse for vand beregnes fx på grundlag af prser fra vandværker over hele lande, hvor befolknngsalle for de kommuner, hvor værkerne er placere, anvendes som væge. 4.4 Opdaerng af væggrundlage Væggrundlage for forbrugerprsndekse opdaeres hver år, hvor de senes lgængelge oplysnnger fra naonalregnskabe og forbrugsundersøgelsen ages anvendelse. forbndelse med opdaerng af væggrundlage kædes de aggregerede ndeks l en sammenhængende sere. Beregnngen af kædede ndeks er beskreve nærmere kapel 6. Forrenngs- og produkvæge opdaeres løbende, uafhængg af opdaerng af bassndeksvægene. Anvendelse af forrenngs- og produkvæge gver således mulghed for a udnye løbende nformaon om omsænngen for beseme forrennger eller produker, når den blver lgængelg EU-forordnng om væge Kommssonens forordnng (EF) nr. 2454/97 af 1. december 1997 faslægger mnmumskrav l de væge der anvendes l opgørelse af HCP. Da forbrugerprsndekse og HCP opgøres samme beregnngssysem følges dsse regler også for forbrugerprsndekse. følge forordnngen gælder følgende regler: Vægene må kke være mere end 7 år gamle for væge på e lavere aggregerngsnveau end bassndeks. Medlemslandene skal hver år gennemgå vægene for a skre deres påldelghed og repræsenave.

24 24 Væggrundlag Hvs ændrnger en væg gver anlednng l ændrnger på mere end,1 procenpon sgnngen fra e års gennemsn l næse års gennemsn, skal medlemslandene usere vægen. Reglerne gælder for vægene for delndeksene HCP og deres hovedkomponener, hvlke prakss vl sge for vægene for bassaggregaer.

25 25 5. Bassndeks Forbrugerprsndekse opgøres o rn. førse rn beregnes bassndeks for de dealerede grupper af varer og eneser, som lsammen udgør husholdnngernes forbrug. Bassndeksene opgøres på grundlag af de ndsamlede prser fra skprøven af varer og eneser. ande rn beregnes de aggregerede prsndeks ved a sammenvee bassndeksene med deres respekve andele af de samlede udgfer l forbrug. Bassndeksene er således de grundlæggende byggesen forbrugerprsndekse. 5.1 Bassaggregaer Som udgangspunk for beregnngen af forbrugerprsndekse opdeles husholdnngernes samlede forbrug bassaggregaer. Bassaggregaer er grupper af relav homogene varer eller eneser, som lsammen udgør de samlede forbrug. Der ndgår ca. 45 bassaggregaer forbrugerprsndekse. Bassaggregaerne dannes som hovedregel ved a samle de mege dealerede forbrugsposer fra forbrugsundersøgelsen grupper af varer og eneser. For en række varer og eneser suppleres med oplysnnger om forbruges sammensænng fra andre klder. Varer og eneser grupperes bassaggregaer ud fra følgende hensyn: Bassaggregae skal have en væsenlg økonomsk beydnng eller være af særlg neresse. Herved forsås en forbrugsandel på 1/1 eller derover. De skal have e klar og menngsfuld ndhold. De skres ved a samle varer eller eneser, der er så homogene som mulg. Varer eller eneser, der samles e bassaggrega bør have en parallel prsudvklng, således a den forvenede sprednng prsudvklngen mndskes. Bassndeks Bassndeks uden væge Bassndeks med væge For hver bassaggrega beregnes e prsndeks, bassndekse. Bassndeks er de mes dealerede prsndeks, der opgøres. For hver bassndeks udvælges så vd mulg e lsrækkelg anal varer eller eneser forhold l a skre den sasske skkerhed. For mange bassndeks vl den sasske uskkerhed dog være beydelg og bassndeksene er kke nødvendgvs lsrækkelg skre l a blve offenlggor. De flese bassndeks beregnes alene på grundlag af de ndsamlede prser, de vl sge uden anvendelse af væge. Der anvendes uveede gennemsn, da der på de mege dealerede nveau de flese lfælde kke forelgger oplysnnger om omsænngen af de varer eller eneser, der ndsamles prser på. Såfrem skprøven er repræsenav, vl e uvee gennemsn mdlerd også være e god esma for den gennemsnlge prsudvklng. For vsse bassndeks anvendes dog væge for de forrennger, hvorfra der ndsamles prser, eller for de varer eller eneser, der ndgår bassndekse. Der anvendes væge, hvor de skønnes a fordelngen på produker eller forrennger er afgørende og der forelgger påldelg og anvendelg nformaon, fx fra markedsundersøgelser eller anden sask.

26 26 Aggregerede prsndeks 5.2 Valg af formel l beregnng af bassndeks Bassndeksene de danske forbrugerprsndeks beregnes fra anuar 2 og frem på grundlag af geomerske gennemsnsprser, såkalde Jevons ndeks. Jevons ndeks vurderes generel a gve e bedre mål for prsudvklngen end prsndeks basere på armeske gennemsn. de senese år er sadg flere lande således gåe over l a anvende Jevons ndeks, som også anbefales nernaonal. 1 Valge af beregnngsmeode for bassndeks er mdlerd kke rvel. ndeksformlen kan således vælges ud fra flere forskellge lgange. De o vggse er den aksomaske meode og den økonomske meode, hvor vægen lægges på henholdsvs de sasske egenskaber og den økonomske olknng af ndekse Den aksomaske meode den aksomaske meode vælges ndekse efer hvlke sasske egenskaber de har. De sker ved a opslle en række krav, eller ess, hvorefer de ndeks vælges, som opfylder de krav der vurderes som de væsenlgse. Uden anvendelse af væge vl e bassndeks, der skal vse prsudvklngen fra perode l 1, alene være en funkon af prserne de o peroder. Hvs der begge peroder ndsamles prser på n varer vl bassndekse således være defnere som en funkon af o prsvekorer: ( p, ) 1: p1 1 2 n (1) p ( p,p,..., p ) 1 2 n p ( p,p,..., ) p1 Der kan opslles e sor anal ess, som funkonen (1) kan afprøves mod. 3 De følgende er mdlerd hel cenrale og lsrækkelge denne sammenhæng. Proporonale Tdsombynng Transve Tese kræver, a hvs alle prser ændres med samme fakor, c, skal ndekse også ændres med denne fakor: (p,cp 1 ) c(p,p 1 ). De beyder fx, a hvs alle prser sger 2 pc., skal ndekse også sge 2 pc. Den såkalde deneses er e specallfælde heraf. Den sger, a hvs de o prsvekorer er denske, skal ndekse være 1, dvs. (p,p) 1. ndekse fra l 1 skal være lg den recprokke værd af ndekse fra 1 l : (p,p 1 ) 1/(p 1,p ). Tese er ndlysende lfælde med kun én prs, men bør også gælde hvor der er flere prser. Hvs dee es er opfyld, er ndekse mellem de o peroder uafhængg af, hvlken perode der vælges som udgangspunk. Prsndekse for en gven perode skal være lg med produke af ndeksene for enhver underopdelng af peroden: (p,p 2 ) (p,p 1 ) (p 1,p 2 ). E dreke ndeks fra perode l 2 skal således være lg med ndekse fra l 1 gange med ndekse fra 1 l 2. Hvs ndekse er ransv og overholder deneskrave, overholder de også dsombynngsese (de ses ved a sæe p 2 p ). Transve er afgørende for kædede ndeks. 1 Fx LO (24). 2 De nævne meoder er nærmere beskreve LO (24), kap En god dansk oversg fndes Sørensen (22). 3 E sor anal es er medage LO (24), kap. 15-2, og Sørensen (22).