Indholdsfortegnelse. 1.7 Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt... 10

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side: Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab Anlægsudgifter Befolkningsudvikling Låneoptagelse og likvide aktiver Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Uddrag af balance Noter til regnskabsopgørelse og balance Regnskabspraksis Bilag Fane nr.: Hovedoversigt til regnskabet... 1 Regnskabssammendrag... 2 Balance... 3 Regnskabsoversigt på udvalg... 4 Bemærkninger på udvalg... 5 Garantier, eventualrettigheder og forpligtigelse... 6 Personaleoversigt... 7 Momsreguleringsforpligtigelse ved salg og byggemodning... 8 Beløb til afskrivning... 9 SWAP aftaler og låneomlægninger Genbevilgede beløb anlæg og drift Afsluttede anlægsregnskaber under 2 mio. kr. Godkendt administrativt Afsluttede anlægsregnskaber over 2 mio. kr. Godkendt af Byrådet Ikke afsluttede anlæg Udførelse af opgaver for andre myndigheder Omkostningskalkulation ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig pleje og praktisk bistand... 16

2 Regnskab Roskilde Kommune 3

3 Indhold Indledende afsnit Hvordan gik det i De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab Anlægsudgifter Befolkningsudvikling Lånoptagelse og likvide aktiver Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Uddrag af balance Noter til regnskabsopgørelse og balance

4 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i Af tabel 1 ses at regnskabet for viser en samlet stigning i beholdningen af de likvide aktiver på 6 mio. kr. Stigningen skyldes et forbedret resultat af både det skatte og brugerfinansierede område på 41,8 mio. kr. Det forbedrede resultat på det skattefinansierede område på 39,6 mio. kr. består af et overskud på 98,8 mio. kr. på den ordinære driftsvirksomhed, et underskud på 56,1 mio. kr. på anlægsudgifter, et underskud på byggemodning på 22,9 mio. kr. og et overskud på 19,8 mio. kr. på ejendomssalg. Der har været en forværring på 45,4 mio. kr. sammenlignet med budgettet, som følge af ændringer i kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (f. eks. Stat, andre kommuner og borgere). Så alt i alt er ændringer i beholdningen af likvide aktiver faldet med 3,6 mio. kr. til 6 mio. kr., sammenlignet med det vedtagende budget. Tabel 1. Regnskabsopgørelse Mio. kr. årets priser, ( =udgifter, +=indtægter) ( =underskud, +=overskud) Vedtaget budget Regnskab Ændring ift. vedtaget budget Ordinær driftsvirksomhed 151,7 250,5 98,8 Anlægsudgifter 293,7 349,8 56,1 Byggemodning 24,1 47,0 22,9 Ejendomssalg og køb 40,0 59,8 19,8 Resultat af det skattefinansierede område 126,1 86,5 39,6 Resultat af det brugerfinansierede område 11,7 9,5 2,2 Resultat af det skatte og brugerfinansiere de område 137,7 96,0 41,8 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) 1) 147,3 101,9 45,4 Ændringer i beholdningen af likvide aktiver 9,6 6,0 3,6 5

5 1.2 De samlede driftsudgifter Tabel 2 viser kommunens nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder. Kommunens nettodriftsudgifter er typisk ca. 70 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen, og endelig er der på en del områder delvis brugerbetaling som f.eks. forældrebetaling for børnepasning. Tabel 2. Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på Udvalg Mio. kr. årets priser, ( =udgifter, +=indtægter) ( =underskud, +=overskud) Vedtaget budget Regnskab Ændring ift. vedtaget budget Nettodriftsudgifter 4.592, ,9 145,3 Økonomiudvalget 535,4 440,9 94,4 Beskæftigelses og Integrationsudvalget 538,6 531,0 7,6 Skole og Børneudvalget 1.381, ,3 21,2 Kultur og Idrætsudvalget 177,9 175,7 2,2 Teknik og Miljøudvalget 174,8 184,6 9,8 Forebyggelses og Socialudvalget 1.160, ,1 62,5 Ældre og Omsorgsudvalget 623,9 614,3 9,6 Heraf Brugerfinansieret 11,7 9,5 2,2 Skatttefinansieret 4.580, ,5 143,1 Heraf serviceudgifter 3.763, ,6 127,9 Kommunens samlede nettodriftsudgifter i regnskab udgjorde 4.446,9 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 4.592,2 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet mindreforbrug på 145,3 mio. kr. Størstedelen af mindreforbruget har været på serviceudgifterne, hvor udgifterne i regnskab er 127,9 mio. kr. lavere end det oprindelige budget. Afvigelser fra det vedtagende budget skyldes blandt andet følgende forhold: Økonomiudvalget har i forhold til det oprindelige budget haft et mindreforbrug på 94,4 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet, at en pulje givet til håndtering af overførelser på 25. mio. kr. ikke er brugt, samt omplacering vedrørende barselsudligning m.m. på ca. 58 mio. kr. til de øvrige udvalgsområder. Beskæftigelses og Integrationsudvalget har haft et samlet mindreforbrug på 7,6 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet, at opgaven med STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) er flyttet til Skole og børneudvalget, hvilket har betydet 15,1 mio. kr. i mindreudgift, færre udgifter på sygedagpenge på 12,2 mio. kr. blandt andet som følge af TTA projektet, mindreudgifter til revalidering på 4,5 mio. kr. grundet færre revalidender, mindreudgifter på 10,4 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen som følge af den nedsatte ret og pligt aktivering samt færre seniorjobbere som følge af udsættelsen af dagpengeudløb efter 2 år, en merudgift på 20,2 mio. kr. på kontanthjælp som følge af flere kontanthjælpsmodtagere og afskaffelsen af fattigdomsydelserne, samt merudgifter på 6

6 19,0 mio. kr. som følge af flere dagpengemodtagere end antaget i budgettet både generelt og som følge af den forlængede dagpengeperiode. Skole og børneudvalget har haft et merforbrug på 21,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget er finansieret af overførelser fra Økonomiudvalget vedrørende løn og barselspuljer. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet merforbrug på institutionsniveau på Folkeskole og SFO området, samt et merforbrug på Det specialpædagogiske område på 12,8 mio. kr. Kultur og Idrætsudvalget har i regnskab et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet et mindreforbrug på Fritidsfaciliteter & Fritidsområdet på 1,3 mio. kr. og et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. på Kulturelvirksomhed. I Teknik og Miljøudvalget har der været et merforbrug på 9,8 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet et merforbrug på 13,5 mio. kr. som skyldes en stigning i betalingen af vejafvandingsbidrag til forsyningen. Der er taget højde for dette i budget Forebyggelses og Socialudvalgets regnskabsresultat ligger 62,5 mio. kr. under det oprindelige budget. Der har været et mindre forbrug på alle områder med undtagelse af Voksen & Handicap. De største afvigelser ses på områderne; Familie & Børn (26,5 mio. kr.), Aktivitetsbestemt medfinansiering (15,3 mio. kr.) og Øvrige overførelsesindkomster (9,2 mio. kr.). Ældre og Omsorgsudvalget regnskabsresultat ligger 9,6 mio. kr. under det oprindelige budget. Afvigelser fra det oprindelige budget skyldes blandt andet et mindre forbrug på decentrale enheder, i overensstemmelse med resultatet af den første budgetopfølgning i, hvor budgettet blev nedskrevet med 7,3 mio. kr. Herudover har der været en midlertidig aktivitetsnedgang på omkostningstunge enkeltsager. Derudover er der et mindeforbrug på udgifter til betaling for færdigbehandlede patienter på sygehusene, og et mindreforbrug på Hjemmepleje & Omsorg på 2,1 mio. kr. 7

7 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på mio. kr. Det er 44,3 mio. kr. mindre end budgetteret. Heri indgår kommunens bidrag til regionerne med i alt 10,2 mio. kr. Samlet viser regnskabet færre indtægter på skatter på ialt 37,9 mio. kr. Det skyldes overvejende færre indtægter vedrørende grundskyld og anden skat på fast ejendom, hvilket kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger. Mindreindtægter på grundskyld og anden skat på fast ejendom udgør henholdsvis 12,8 mio. kr. og 25,5 mio. kr. På tilskuds og udligning har der samlet set været indtægter på i alt 765,5 mio. kr., hvilket er 1,5 mio. kr. mere end budgetteret. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i var på 24,92. Roskildes grundskyldspromille for var på 24,47, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 26,07. 8

8 1.4 Anlægsudgifter Roskilde Kommunes samlede nettoforbrug vedrørende anlæg udgjorde 337 mio. kr. i, hvilket er 59,2 mio. kr. mere end oprindelig budgetteret. Finansieringen sker ved overførelser på anlæg fra året før, hvilket er almindeligt da der oftest ses store overførelser årene imellem. Det samlede beløb dækker over afvigelser vedrørende både anlægsindtægter og anlægsudgifter. På det skattefinansierede anlægsområde er der et samlet netto merforbrug på 59,2 mio. kr. Afvigelser fra budgettet skyldes blandt andet merindtægter på 19,8 mio. kr. vedrørende ejendomssalg, merudgifter på 22,9 mio. kr. vedrørende byggemodning, samt merudgifter på 56,1 mio. kr. fra de øvrige anlæg. Merindtægten på salg af grunde og bygninger skyldes blandt andet salg af parcelhusgrunde i Trekroner på 11. mio. kr. Regnskabsresultatet vedrørende ejendomssalg ligger dog stadig lavere end budget inkl. ændringer med 20,1 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes en forsat overførsel til 2013 på salg af parcelhusgrunde i Trekroner. I forhold til budget inkl. ændringer er regnskabsresultatet lavere på alle udvalg med undtagelse af Kultur og Idrætsudvalget som har haft et merforbrug på 11,9 mio. kr. Samlet blev forbruget på anlæg i alt 349,8 mio. kr., hvilket er 79,2 mio. kr. under budget inkl. ændringer. Tidligere års erfaringer viser, at det ofte er svært at gennemføre alle projekter som forudsat i de aktuelle betalingsplaner knyttet til de enkelte anlægsprojekter for eksempel pga. forsinkelser i byggeriet eller uenighed om betaling. Dette har også været tilfælde i, hvilket er den primære årsag til at der har været færre udgifter på anlæg på 79,2 mio. kr. i forhold til budget inkl. ændringer. Der har således været en nettooverførsel til 2013 på i alt 90 mio. kr. Tabel 3. Netto anlægsudgifter Mio. kr. årets priser, ( =udgifter, +=indtægter) ( =underskud, +=overskud) Vedtaget budget Budget inkl. ændringer Regnskab Ændring ift. vedtaget budget Skattefinansieret Anlæg Økonomiudvalget 3,4 2,3 5,4 8,7 Skole og Børneudvalget 9,0 35,6 26,7 17,7 Kultur og Idrætsudvalget 22,3 57,5 69,4 47,1 Teknik og Miljøudvalget 78,2 105,5 74,4 3,8 Forebyggelses og Socialudvalget 5,0 11,7 6,8 1,8 Ældre og Omsorgsudvalget 175,9 216,3 177,9 2,0 Anlæg i alt 293,7 429,0 349,8 56,1 Ejendomssalg og køb 40,0 79,9 59,8 19,8 Byggemodning 24,1 71,6 47,0 22,9 Skattefinansieret anlæg i alt 277,8 420,7 337,0 59,2 Brugerfinansieret Anlægsområdet total 277,8 420,7 337,0 59,2 9

9 1.5 Befolkningsudvikling I løbet af er der kommet 422 flere indbyggere i kommunen. Indbyggertallet er dermed pr. 1. januar 2013 steget til indbyggere. Der har i hele perioden fra 2002 til 2013 været befolkningstilvækst i Roskilde Kommune, med undtagelse af et mindre fald på 0,4 procent i Figur 1. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune fra 2002 til 2013 Tabel 4 viser befolkningsudviklingen fordelt på alder fra til Af tabellen ses at den samlede befolkningstilvækst på 422 personer ikke er ligeligt fordelt da der både for de 0 5 årige, de årige og de årige ses et fald i befolkningstallet. Til gengæld ses en stigning i de andre aldersgrupper og specielt de årige og de årige oplever en relativ stor stigning på henholdsvis 360 og 493 personer. Tabel 4. Befolkningsudvikling fordelt på alder fra 2013 Alder Antal pr. 1. januar Antal pr. 1. januar 2013 Ændring fra til 2013 Procent ændring 0 5 år ,00% 6 16 år ,67% år ,70% år ,14% år ,92% år ,40% 80+ år ,93% I alt ,51% 10

10 1.6 Lånoptagelse og likvide aktiver Den endelige låneoptagelse i var på 84,4 mio. kr., hvilket er 7 mio. kr. mindre end budgetteret. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 64,7 mio. kr., hvilket er 1,8 mio. kr. under end det budgetterede niveau på 66,5 mio. kr. Alt i alt er Roskilde Kommunes samlede gæld forøget med 20,6 mio. kr. i løbet af, hvilket er 4,3 mio. kr. mindre end budgetteret. Den lavere gældsforøgelse skyldes blandt andet at udlån til betaling af ejendomsskatter har været lavere end budgetteret. Det lave renteniveau har betydet at renteudgifterne vedrørende langsigtet gæld har været 21,9 mio. kr. lavere end budgetteret. Samlet har der været renteudgifter for 15,3 mio. kr. mod de budgetterede 37,2 mio. kr. Roskilde Kommunes samlede gæld udgør således med udgangen af i alt 1.283,4 mio. kr. Dette svarer til en gæld ved udgangen af på kr. pr. indbygger, hvilket er en stigning på 566 kr. pr. indbygger sammenlignet med primo. Tabel 5. Langfristet gæld Langfristet gæld* Årets priser Regnskab 2011 Mio. kr. Budget Mio. kr. Regnskab Mio. kr. Gæld pr. indbygger Langfristet gæld, primo 1.221, , , Låneoptagelse 103,9 91,4 84,4 Lånereguleringer (indeks og kursregulering) 0,2 0,9 Afdrag 62,7 66,5 64,7 Langfristet gæld, ultimo 1.262, , , heraf vedrørede selvejende institutioner 1,6 1,3 Renteudgifter (excl. swapaftaler) 22,7 37,2 15,3 *ekskl. finansielt leasede aktiver Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver udgør ved udgangen af i alt 224,5 mio. kr. Det er en stigning på 6 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Den likvide beholdning består af kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. og obligationer. Størstedelen af de likvide aktiver består af obligationer, og i løbet af har Roskilde Kommune øget beholdningen af obligationer med 31,9 mio. kr. Tabel 6. Beholdning af likvide aktiver Beholdning af Likvide aktiver 2011 Ændring Mio. kr. Årets priser Primo Primo Ultimo Kontante beholdninger 2,7 2,8 0,5 3,3 Indskud i pengeinstituttter mv. 191,1 181,0 26,4 207,4 Obligationer 163,3 396,7 31,9 428,6 Likvid beholdning i alt 25,1 218,5 6,0 224,5 Kr. 11

11 Nedenstående graf viser udviklingen i den likvide beholdning i Figur 2. Udviklingen i den likvide beholdning i Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditreglen er steget fra 261,9 mio. kr. ved begyndelsen af året til 452,8 mio. kr. ved udgangen af. Likviditeten forventes at have en faldende tendens i Kassekreditreglen forskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. 12

12 1.7 Regnskabsopgørelse Note Mio. kr. i årets priser (+ = Indtægt, = Udgift) Regnskab 2011 Oprindeligt budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i f. t. opr. budget SKATTEFINANSIERET OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 3.902, , , ,5 37,9 Generelle tilskud og udligninger 628,7 753,8 754,7 753,3 0,5 Indtægter i alt 4.531, , , ,8 38,4 2) Nettodriftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomheder) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger 83,0 94,8 98,7 89,3 5,5 Transport og infrastruktur 123,3 126,3 143,1 139,0 12,7 Undervisning og kultur 1.045, , , ,2 2,3 Sundhedsområdet 252,4 374,1 381,6 353,5 20,5 Sociale opgaver og beskæftigelse 2.340, , , ,8 37,9 Fællesudgifter og administration 429,5 508,9 504,2 414,7 94,2 Udgifter i alt 4.274, , , ,5 143,1 3) Renter m.v. 20,8 13,9 18,3 19,8 5,9 RESULAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOM HED 235,7 151,7 34,8 250,5 98,8 4) Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger 50,7 81,7 82,1 70,2 11,4 Transport og infrastruktur 29,2 24,4 36,0 23,7 0,7 Undervisning og kultur 84,5 36,4 106,6 88,9 52,5 Sundhedsområdet 3,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Sociale opgaver og beskæftigelse 111,7 137,9 191,9 162,7 24,8 Fællesudgifter og administration 8,6 13,4 12,5 4,3 9,0 Anlægsudgifter i alt 288,4 293,7 429,0 349,8 56,1 5) Ejendomssalg/byggemodning Salg af jord 71,6 40,0 79,9 59,8 19,8 Køb af jord inkl. Byggemodning 24,3 24,1 71,6 47,0 22,9 Total udgifter og indtægter 47,3 15,9 8,3 12,8 3,1 Anlæg samt ejendomssalg/byggemodning 241,1 277,8 420,7 337,0 59,2 Resultat af det skattefinansierede område 5,4 126,1 385,9 86,5 39,6 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 6) Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter udgifter) 2,6 11,7 11,7 9,5 2,2 Anlæg (indtægter udgifter) 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 2,6 11,7 11,7 9,5 2,2 Resultat af det skatte og det brugerfinansierede område 8,0 137,7 397,6 95,9 41,8 13

13 1.8 Finansieringsoversigt Note Mio. kr. i årets priser Regnskab 2011 Resultat af det skatte og brugerfinansierede område Oprindeligt budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i f. t. opr. budget 8,0 137,7 397,6 95,9 41,8 Tilgang af likvide aktiver 7) Optagne lån 103,9 91,4 84,4 84,4 7,0 Tilgang i alt 95,9 46,3 313,2 11,5 34,8 Anvendelse af likvide aktiver 8) Afdrag på lån 62,7 66,5 66,8 64,7 1,8 9) Øvrige finansforskydninger 207,4 122,5 146,9 77,1 45,3 Anvendelse i alt 144,7 55,9 80,1 12,4 43,5 Kursregulering af likvide aktiver 3,2 5,1 5,1 10) Anvendelse af likvide aktiver 243,7 9,6 233,1 0,9 3,6 1.9 Uddrag af balance Note ( angiver gæld) mio. kr. i årets priser Regnskab primo Regnskab Ultimo Anlægsaktiver 3.414, ,6 Omsætningsaktiver 288,3 300,5 Kortfristet formue/gæld 10) Likvide aktiver 218,6 224,6 11) Kortfristede tilgodehavender 0,1 66,9 12) Kortfristet gæld ekskl. feriepengeforpligtigelse 358,6 503,0 12) Feriepengeforpligtigelse 358,3 370,8 Kortfristet formue/gæld i alt 498,4 582,3 Langfristet formue/gæld 13) Langfristede tilgodehavender 2.802, ,2 6) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 116,7 99,9 14) Langfristet gæld 1.262, ,8 Langfristet formue/gæld i alt 1.656, ,3 15) Egenkapital 4.082, ,1 16) Leje og leasingforpligtelser 43,9 31,8 17) Hensatte forpligtigelser 734,1 706,3 Note Poster uden for den finansielle status 18) Kautions og garantiforpligtelser 913,8 862,2 Kautions og garantiforpligtelser sammen med andre kommuner 4.882,1 374,7 14

14 1.10 Noter til regnskabsopgørelse og balance 1) Indtægter Skatter I er der i alt indgået 3.954,5 mio. kr. i skatter. Skatteindtægterne kan specificeres som følger: Skatter Regnskab Budget Regnskab Korr. budget Mio. kr Kommunal indkomstskat 3.331, , , ,5 Selskabsskat 46,8 37,2 37,2 37,2 Anden skat, dødsbo og bruttoskat efter 48 E (forskerskat) 3,8 3,2 3,2 4,5 Grundskyld 434,1 433,7 431,4 420,9 Dækningsafgift 86,3 88,9 66,6 63,4 I alt 3.902, , , ,5 Der er en samlet mindreindtægt på 37,8 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling til en merudgift i forbindelse med midtvejsreguleringen til afregning vedrørende det skrå skatteloft på 0,8 mio. kr. For forskerskat for indkomståret 2011, er der en merindtægt på 1,2 mio. kr. I alt 0,4 mio. kr. i merindtægt/mindreudgift. For grundskyld er der en mindreindtægt på 12,8 mio. kr. og for dækningsafgift er der en mindreindtægt på 25,5 mio. kr. Mindreindtægten på i alt 38,3 mio. kr. kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke erhverv og omvendt. Til mindreindtægten er der givet tillægsbevilling på 24,6 mio. kr. Ovenstående mindreindtægt er beregnet efter, at der er i er modtaget et tilskud vedr. tilbagebetaling af grundskyld i henhold til bekendtgørelse nr af 14. december på 150 mio. kr., hvoraf Roskilde Kommunes andel udgør 2,9 mio. kr. På baggrund af de endelige tilbagebetalinger i fordeles der i alt yderligere 100 mio. kr. i 2013 med samme fordelingsnøgle Tilskud og udligning I er der i alt en nettoindtægt på 752,9 mio. kr., som er sammensat af tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat, kommunalt udviklingsbidrag til regionen samt momsudligningsordningen. Generelle tilskud og udligning Mio. kr. Regnskab 2011 Budget Korr. budget Regnskab Mellemkommunal udligning 187,1 277,8 279,9 279,9 Bloktilskud, staten 309,7 285,3 284,3 284,3 Modregning vedr. afståelse af energivirksomheder 2,1 0,0 0,0 0,0 Udligning af selskabsskat 9,7 12,3 12,3 12,3 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 6,5 8,9 8,9 8,9 Bidrag til regionerne / kommunalt udviklingsbidrag* 109,5 10,2 10,2 10,2 Særlige tilskud 241,4 197,4 197,2 197,8 Udligning af købsmoms 1,1 0,0 0,0 2,3 I alt 628,7 753,7 754,6 752,9 *Kommunalt grundbidrag til regionerne er omlagt fra og indgår herefter under aktivitetsbestemt medfinansiering Der er en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forbindelse med midtvejsreguleringen er der givet tillægsbevillinger til en merindtægt på 0,9 mio. kr. 15

15 Forskellen på 1,7 mio. kr. består af en merindtægt på 0,6 mio. kr., som skyldes tilbageførsel af resttilskudspuljen til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder jf. 19 i udligningsloven. Der er en merudgift til kommunens momsudligningsordning på 2,3 mio. kr., som skyldes efterreguleringer fra 2011 og tidligere år samt afregning af byggemodningsmoms. 2) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) For udviklingen i nettodriftsudgifterne henvises til afsnit 1.2 i det indledende afsnit. 3) Renter Renteindtægter og udgifter Mio. kr. Regnskab 2011 Budget Korr. budget Regnskab Renteindtægter: likvide aktiver 10,8 5,5 5,5 10,3 kortfristede tilgodehavender 2,3 2,7 2,7 1,2 langfristede tilgodehavender 12,1 11,9 11,9 11,0 udlæg forsyningsvirksomheder 6,9 5,4 4,2 4,8 kursgevinst 4,4 0,0 0,0 1,9 Indtægter i alt 36,5 25,5 24,3 29,2 Renteudgifter: kortfristet gæld 11,3 2,0 5,5 11,3 langfristet gæld: 22,7 37,2 37,4 15,3 skattefinansieret område 19,0 31,2 31,4 11,6 selvejende institutioner 0,1 0,1 0,1 0,1 ældreboliger 3,6 5,9 5,9 3,6 udlæg forsyningsvirksomheder 0,4 0,2 0,2 0,2 kurstab 22,9 0,0 0,0 22,9 Udgifter i alt 57,3 39,4 43,1 49,7 Nettorenteudgifter i alt 20,8 13,9 18,8 20,5 Regnskabsresultatet viser en nettorenteudgift i på i alt 20,5 mio. kr., hvilket er 6,6 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret merindtægter på i alt 3,7 mio. kr. og merudgifter på 10,3 mio. kr. På indtægtssiden er der merindtægter på i alt 3,7 mio. kr. Der er en merindtægt på 4,8 mio. kr. vedr. likvide aktiver som skyldes større kassebeholdning end forudsat ved budgetlægningen. Kortfristede tilgodehavender udviser en mindreindtægt på 1,5 mio. kr. For langfristede tilgodehavender er der en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. som hovedsagelig vedr. renter af deponeringer. Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder udviser en mindreindtægt på 0,6 mio. kr. som hovedsagelig skyldes at tilgodehavende vedr. varmeforsyningen blev indfriet pr. 31. december Der er givet tillægsbevilling på 0,7 mio. kr. til den manglende renteindtægt. Herudover har kursgevinster har givet en merindtægt på 1,2 mio. kr., som vedrører swap aftaler samt en en indtægt vedr. realiseret kursgevinst på obligationsbeholdningen på 0,6 mio. kr. På udgiftssiden er i alt en merudgift på 10,3 mio. kr. Renter af kortfristet gæld udviser en merudgift på 9,3 mio. kr., som skyldes renteberegning i forbindelse med kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurde 16

16 ringer, blandt andet ændring af status fra erhverv til ikke erhverv og omvendt og ændring af status for gymnasier til selvejende institutioner. Renter af langfristet gæld udviser en mindreudgift på 21,9 mio. kr. Udgifter til swap aftaler udviser en merudgift på 16,7 mio.kr. Herudover en merudgift til realiseret kurstab på obligationsbeholdningen på 5,3 mio. kr. Den samlede nettomerudgift til swap aftaler bliver 15,7 mio. kr., bestående af en merudgift på 20,1 mio. kr. og en merindtægt på 4,4 mio. kr. Udgiften skal ses i sammenhæng med mindreudgiften til renter af langfristet gæld på lån med variabel rente som udgør 14,8 mio. kr. Udgiften opstår ved at en del af låneportefølgen er omlagt til fast forrentning for at opfylde rammerne i kommunens lånepolitik for valg af fast og variabel rente. 4) Nettoanlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) De samlede nettoanlægsudgifter udgør 349,8 mio.kr. Det er i forhold til det oprindelige budget 56,1 mio. kr. mere end forventet og i forhold til det korrigerede budget er det 79,2 mio. kr. mindre end forventet. For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.4. i det indledende afsnit. 5) Ejendomssalg / byggemodning Den samlede nettoindtægt vedr. ejendomssalg og byggemodning udgør 12,8 mio.kr. I forhold til det oprindelige budget er der en nettomindreindtægt/merudgift på 3,1 mio. kr. og i forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt/mindrerudgift på 4,5 mio. kr. 6) Resultat af det brugerfinansierede område Fra 2010 består det brugerfinansierede område alene af renovationsområdet. I det oprindelige og korrigerede budget var indregnet et nettodriftsunderskud på 11,7 mio.kr. Regnskabet viser imidlertid et nettodriftsunderskud på 9,5 mio.kr. svarende til en merindtægt/mindreudgift på 2,2 mio.kr. Der er ikke afholdt anlægsudgifter i. Ved overskud/underskud på det brugerfinansierede område sker der en nedbringelse/forøgelse af kommunens tilgodehavende/gæld hos de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder med virksomhedens resultat incl. forrentning. Kommunens gæld til renovationsområdet er i nedbragt med 8,0 mio. kr. til 25,6 mio. kr. kr. De øvrige områder er selskabsdannet pr. 1. januar 2010, og der er udarbejdet gældsbreve på mellemværendet, som afdrages over 10 år. Forskellen på primo og ultimo for spildevand og vand består af det betalte afdrag for. For tilgodehavendet i Roskilde Forsyning er der sket betaling af et ekstraordinært afdrag på 8 mio. kr. 17

17 Mellemværende med forsyningsvirksomheder m.v. Mio. kr. + angiver kommunens tilgodehavende Primo Ultimo Spildevandsanlæg 90,6 80,5 Vandforsyning 39,0 34,7 Roskilde Forsyning, pensionsforpligtigelse 20,7 10,4 Renovationsordning 33,6 25,6 I alt 116,7 100,0 Iflg. bekendtgørelse om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder må kommunens gæld til forsyningsvirksomhederne pr. 31. december ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunes kassekredit. Reglens overholdelse kan opgøres således: Mio. kr. Ultimo Likvide beholdninger 284,9 Ledigt træk på kassekredit i Nordea 130,0 414,9 Gæld til renovationsområdet 25,6 Forskel 389,3 7) Optagne lån Det oprindelige budget udviser en låneoptagelse på 91,4 mio. kr. Det korrigerede budget på 84,4 mio. kr. er tilrettet svarende til lånerammen for året 2011 samt forbrug i forhold til lånedispensationer for. Mio. kr. Budget Korrigeret budget Regnskab Låneoptagelse 91,4 84,4 84,4 Låneoptagelse, ældreboliger 0,0 0,0 0,0 I alt 91,4 84,4 84,4 Låneramme 2011 optaget i, incl. regulering af a/c lånoptagelse i december 2011 Formål: Mio. kr. Udlån til lån til betaling af ejendomsskatter 20,2 Energibesparende foranstaltninger 1,4 Køb af jordarealer 10,4 Lån hjemtaget i marts 8,3 Energibesparende foranstaltninger 17,4 Køb af jordarealer 13,8 Kvalitetsfondsmidler, overført fra tidligere år: Folkeskoleområdet 1,4 Dispensation, øvrige områder 3,7 Kvalitetsfondsmidler : Borgernære områder 39,7 Lån hjemtaget i december 76,1 I alt 84,4 18

18 8) Afdrag på lån Mio. kr. Regnskab Budget Korrigeret budget Regnskab 2011 Kommunekredit m.fl. 57,5 61,1 61,4 57,7 Selvejende institutioner 0,3 0,3 0,3 0,3 Ældreboliger 4,9 5,1 5,1 6,7 I alt 62,7 66,5 66,8 64,7 Der er et mindreforbrug til afdrag på 1,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget som fordeler sig med et merforbrug på 1,6 mio. kr. lån i ældreboliger og et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. på øvrige lån. 9) Øvrige finansforskydninger mio.kr. + = øgede tilgodehavender/mindre gæld = reduktion i tilgodehavender/ øget gæld Øvrige finansforskydninger: Opr. budget Korr. budget Regnskab Ændring af kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0 69,5 Ændring af langfristede tilgodehavender. 12,0 24,0 15,8 Ændring af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 19,4 16,8 24,8 Ændring i tilgodehavender i alt 7,4 7,2 60,5 Ændring af kortfristet gæld 115,1 154,2 137,6 i alt 122,5 147,0 77,1 Finansforskydningerne viser en forøgelse af de samlede tilgodehavender med netto 60,5 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var forudsat en formindskelse med 7,4 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender er samlet forøget med 69,5 mio. kr. Tilgodehavender hos staten er forøget med 36,4 mio. kr. Forøgelsen består af tilbagebetalt restrefusion fra 2011 på 14,9 mio. kr. samt tilgodehavende restrefusion for på 21,4 mio. kr. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 4,3 mio. kr., mens andre tilgodehavender er formindsket med 26,2 mio. kr. heraf vedrører 9,6 mio. kr. salg af fast ejendom og 16,5 mio. kr. tilgodehavende i momsudligningsordningen. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 57,9 mio. kr. Tilgodehavende hos selvejende institutioner er formindsket med 2,9 mio. kr. Langfristede tilgodehavender er samlet forøget med 15,8 mio. kr. Der var budgetteret med en forøgelse på 12,0 mio. kr. Udlån til beboerindskud er forøget med 3,1 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 1,9 mio. kr. Indskud i Landsbyggefonden udgør 8,1 mio. kr. Andre langfristede tilgodehavender er forøget med 18,3 mio. kr., heraf er udlån til betaling af ejendomsskat forøget med 18,5 mio. kr., hvilket er 6,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 13,7 mio. kr. som består af frigivet deponering fra salg af Roskilde El forsyning. Deponering frigives med 1/10 årligt. Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder som består af kommunens tilgodehavende i forbindelse med selskabsdannelsen er nedbragt med 24,8 mio. kr., Det oprindelige budget udgør 19,4 mio. kr. Forskellen på 5,4 mio. kr. består af budgetteret afdrag vedrørende varmeforsyningen på 2,6 mio. kr. Tilgodehavende blev indfriet Herudover er der på tilgodehavende i Roskilde Forsyning betalt et ekstraordinært afdrag på 8 mio. kr. Kortfristet gæld er forøget med 137,6 mio. kr., mens der var budgetteret med en forøgelse på 115,1 mio. kr. Af forskellen på 22,5 mio. kr. er 38,0 mio. kr. en forøgelse af skyldige poster på mellemregningskonti mv., mens 15,4 mio. kr. skyldes et mindre træk på byggekredit afsat til opførelse af plejeboliger i Trekroner, som er overført til Generelt indeholder finansforskydninger en mængde mellemregningskonti, forskydninger i tilgodehavender og gæld samt reguleringer af betalinger/opkrævninger i forsupplements og supplementsperioden. Stort set 19

19 alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december og har ingen bevillingsmæssig, men kun en finansiel funktion. 10) Likvide aktiver ultimo og ændring i likvide aktiver. Beholdningen af likvide aktiver blev forøget med 6,0 mio. kr., hvilket er 3,6 mio. kr. mindre end budgetteret, og den likvide beholdning udgør ved udgangen af 224,6 mio. kr. Mio. kr. Primo Bevægelser Ultimo i bevægelser angiver forbrug Beholdning af likvide aktiver 218,6 224,6 Budgetteret kasseforøgelse 9,6 Skatter 37,9 Tilskud og udligning 0,5 Drift skattefinansieret 143,1 Renter 5,9 Anlæg skattefinansieret 56,1 Ejendomssalg/byggemodning 3,1 Drift brugerfinansieret 2,2 Anlæg brugerfinansieret 0,0 Lånoptagelse 7,0 Afdrag på lån 1,8 Øvrige finansforskydninger 45,3 Kursregulering af likvide aktiver* 5,1 Ændring i likvide aktiver 6,0 *Kursreguleringen består af urealiseret kursgevinst på både frie og deponerede midler. 11) Kortfristede tilgodehavender Mio. kr. + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Kortfristede tilgodehavender 0,1 66,9 Heraf: Tilgodehavender hos staten 14,9 21,4 Tilgodehavender i betalingskontrol 150,8 152,9 Andre tilgodehavender 30,3 3,5 Mellemregning vedr. forudbetalte udgifter 213,9 155,9 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 47,6 45,0 Kortfristede tilgodehavender udgør i alt 66,9 mio. kr. ultimo. Tilgodehavenderne er formindsket med 67,0 mio. kr. i. Finansforskydninger udgør 69,5 mio.kr. Forskellen på 2,5 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på status, heraf vedrører 0,3 mio. kr. reguleringer ved indregning af regnskaber fra de selvejende institutioner i kommunens balance. Der er således øvrige direkte statusposteringer på 2,8 mio. kr. som overvejende vedrører afskrivning af uerholdelige restancer direkte på status. Tilgodehavender hos staten er forøget med 36,4 mio. kr. saldoen er udtryk for et tilgodehavende hos staten bestående af restrefusion. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 2,1 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 4,3 mio. kr. 20

20 og 2,2 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige restancer. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 58,0 mio. kr. Andre tilgodehavender er formindsket med 26,8 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 26,2 mio. kr. og 0,6 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige restancer. Endelig er tilgodehavender vedr. selvejende institutioner formindsket med 2,6 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 2,9 mio. kr. og 0,3 mio. kr. statusposteringer. 12) Kortfristet gæld Mio. kr. angiver gæld Primo Ultimo Kortfristet gæld 716,9 873,9 Heraf: Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre (netto) 0,0 0,0 Fonds, legater mv. (netto) 12,2 12,3 Kassekreditter og byggelån 83,0 182,6 Kortfristet gæld til staten 27,1 31,7 Mellemregning, kirkeskat 0,0 0,0 Gæld til andre kommuner og regioner 12,2 2,7 Skyldige feriepenge 358,3 370,8 Anden kortfristet gæld 217,6 242,4 Mellemregningskonti 40,9 13,4 Selvejende institutioner 47,3 44,7 Den kortfristede gæld udgør i alt 873,9 ultimo. Den kortfristede gæld er forøget fra 716,9 mio. kr. til 873,9 mio. kr., eller med i alt netto 157,0 mio. kr. Finansforskydninger udgør 137,6 mio.kr. Forskellen på 19,4 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, som bl.a. skyldes afskrivninger og regulering af feriepengeforpligtigelse. Kassekreditter og byggelån er forøget med 99,6 mio. kr. som består af byggekredit optaget i forbindelse med ældreboligbyggeri i Trekroner. Endelig låneprioritering vil ske i Anden kortfristet gæld er forøget med 24,8 mio. kr. til 242,4 mio. som består af ventede betalinger. Mellemregningskonti udviser et tilgodehavende som er formindsket med 27,5 mio. kr. til 13,4 mio. kr. 13) Langfristede tilgodehavender Mio. kr. + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Langfristede tilgodehavender 2.802, ,2 Heraf: Pantebreve 2,5 2,4 Aktier og andelsbeviser mv , ,8 Tilgodehavende hos grundejere 0,2 0,2 Udlån til beboertilskud 13,8 16,7 Andre tilgodehavender, som bl.a. består af: 333,5 351,8 Lån til ejendomsskatter 260,2 278,7 Henstandsbeløb vedr. frigørelsesafgift 29,7 29,7 21

21 Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond 3,2 3,2 Autolån 7,7 7,7 Øvrige 32,7 32,5 Deponerede beløb for lån m.v. 123,0 109,2 I er der sket en formindskelse i de samlede langfristede tilgodehavender på 16,4 mio. kr. til i alt 2.786,2 mio. kr. Finansforskydninger udgør udgør en forøgelse på 15,8 mio.kr., mens den øvrige forskel på 32,2 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, heraf er 23,9 reguleringer af selskaber, hvor kommunen er medejer. Ejerandelen beregnes efter indre værdi. Desuden er indskud i Landsbyggefonden neutraliseret med 8,1 mio. kr. svarende til årets udbetaling. Andre tilgodehavender består af: Udlån til Lån til betaling af ejendomsskatter som er forøget med 18,5 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 13,8 mio. kr. som vedrører frigivelse af deponering fra salg af Roskilde El forsyning. Deponering frigives med 1/10 årligt. 14) Langfristet gæld Mio. kr. angiver gæld Primo Ultimo Langfristet gæld 1.306, ,3 Heraf Gæld til kommunekredit m.fl , ,9 Gæld vedr. selvejende institutioner 1,3 0,9 Gæld vedr. ældreboliger 209,2 203,7 Langfristet gæld ekskl. leasing, i alt 1.262, ,5 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver 43,9 31,8 Den langfristede gæld ekskl. leasing er i i alt forøget fra 1.262,9 mio. kr. til 1.283,5 mio. kr. eller netto 20,6 mio. kr. som består af låneoptagelse på 84,4 mio. kr. jf. note 7, index og kursregulering på 0,9 mio. kr. samt afdrag på 64,7 mio. kr. jf. note 8. 15) Finansiel egenkapital Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde udtryk for kommunens formue. For at skabe balance mellem aktiver og passiver på den finansielle status optages nettoforskellen på en balancekonto også kaldet den finansielle egenkapital. Mio. kr. angiver gæld Regnskab primo Regnskab ultimo Modpost for anlægsaktiver 3.702, ,1 Øvrige balancekonto 380,0 282,0 Finansiel egenkapital i alt 4.082, ,1 22

22 16) Leje og leasing forpligtelser Roskilde Kommune havde ved regnskabsafslutningen samlede leje og leasingforpligtelser for i alt 31,8 mio. kr. mod 43,9 mio. kr. ved udgangen af Den mindre forpligtigelse kan blandt andet forklares med at leasing af biler under bilpuljen er overgået til operationel leasing, hvor forpligtigelsen ikke registreres. 17) Hensatte forpligtigelser Mio. kr. angiver gæld Primo Ultimo Hensatte forpligtigelser 734,1 706,3 Heraf Pensionsforpligtigelser 723,0 694,6 Åremålsansættelser 3,7 1,8 Arbejdsskader 7,4 8,64 Fratrædelsesgodtgørelse 0,0 1,3 Hensatte forpligtigelser er i formindsket med 27,8 mio. kr. som overvejende kan henføres til pensionsforpligtigelser. Der er i ikke foretaget aktuarberegning af pensionsforpligtigelsen, men alene reguleret i forhold til de afholdte udgifter i driftsregnskabet. Der er efter vurdering ikke optaget forpligtigelser vedr. eventuelle retssager. 23

23 18) Kautions og garantiforpligtelser Mio. kr. Regnskab Regaranti for statsgaranterede lån (boligbyggeri) 103,0 Regaranti for statsgaranterede lån (institutioner) 0,1 Regaranti for statsgaranterede lån (boligsanering og byfornyelse) 29,6 Anden kommunal garanti, (boligbyggeri) 495,7 Anden kommunal garanti, (institutioner) 39,6 Anden kommunal garanti, (boliger for ældre) 46,5 Anden kommunal garanti, (boligsanering og byfornyelse) 30,2 Boligindskudslån 0,9 Garanti ydet til Roskilde Forsyning A/S 98,0 Garanti ydet til Roskilde Kongres og Idrætscenter 18,6 I alt 862,2 In solidum med andre kommuner: 374,7 Roskilde Kommune havde ved regnskab kautions og garantiforpligtelser for i alt 862,2 mio. kr. i forbindelse med lån til boligbyggeri mv. I forhold til regnskab 2011 er det et fald fra 913,8 mio. kr. eller i alt 51,6 mio. kr. Endvidere hæfter Roskilde Kommune sammen med en række øvrige kommuner i forbindelse med HNG, KARA/Noveren, VEKS, Udbetaling Danmark og Trafikselskabet Movia. Roskilde Kommunes indskudsandel af Trafikselskabet Movia (førhen HUR) stammer fra det tidligere Roskilde Amt. Faldet fra 2011 skyldes at garanti vedr. Movia fra er medtaget i forhold til indbyggertal. Roskilde Kommune har endvidere et tilgodehavende i Landsbyggefonden som efter reglerne i Budget og regnskabssystemet nulstilles i balancen ultimo. Beløbet udgør 195,4 mio. kr. 24

24 ANLÆGSNOTE kr. Grunde Bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materielle anlægsaktiver under udførelse mv. Immaterielle anlægsaktiver Varebeholdninger /-lagre Grunde & Bygninger til videresalg I alt Kostpris pr. 1. januar Tilgang Afgang Overført Kostpris pr 31. december Opskrivninger 1. januar Årets opskrivninger Opskrivninger 31. december Ned- & afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- & nedskrivninger afhændede aktiver Ned- & afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december i henhold til faner Anlægsaktiver ældre end 2004 er i forbindelse med overgangen til OPUS blevet optaget til en værdi svarende til åbningsbalancen fra 2007 med uændret afskrivningsperiode Som følge heraf er der ikke taget højde for de afskrivninger der er sket for incl. For den resterende afskrivningsperiode vil den årlige afskrivning derfor blive lidt højere

25 1 REGNSKABSPRAKSIS

26 FÆLLESFORVALTNINGEN Økonomi og analyse Brevid Afsnit: Ref. JP Dir. tlf Anvendt regnskabspraksis til godkendelse sammen med Regnskab 24. april 2013 Anvendt regnskabspraksis Roskilde Kommunes regnskab aflægges I henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. Fra 2010 er det ikke længere et krav, at kommunerne udarbejder et omkostningsbaseret driftsregnskab. Roskilde kommunes regnskab er korrigeret i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets nye krav til regnskabsaflæggelsen. -regnskabet indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Reglerne om den udvidede balance fastholdes, således at der sker registrering i anlægskartoteket af tilgange, afgange, afskrivninger m.m. som hidtil. Disse ændringer foretages, fra og med regnskab 2010, direkte på hovedkonto 9. Det er et krav, at der kan trækkes data til brug ved omkostningskalkulationer f.eks. ved afgivelse af kontrolbud. Reglerne om bunkning af anlægsaktiver afskaffes fra og med regnskabsår Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes dog ikke, men udgår i takt med at de er færdigafskrevet. For øvrige forpligtelser/henlæggelser ( ) registreres ændringer fremover direkte på hovedkonto 9. Det gælder bl.a. for leasingforpligtelser og forpligtelser vedr. tjenestemandspension. Fra regnskabsåret 2011 er det i samråd med revisionen besluttet at de eksisterende varebeholdninger vedrørende Materielgården og Hjælpemiddeldepotet er udtaget af balancen i det der ikke sker væsentlige forskydninger mellem årene. Indregning af indtægter og udgifter Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. Indtægter og udgifter registreres i det regnskabsår de vedrører. Afgørende herfor er, hvornår transaktionen (typisk levering) finder sted, og der foretages ikke periodisering i forhold til forbrugstidspunktet. Særligt vedrørende åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 Grundlaget for åbningsbalancen er Roskilde Amts, Gundsø, Ramsø og Roskilde Kommuners registreringer af aktiver ultimo 2006, som er underbygget af fakturaer, tingbogsattester, leasingaftaler m.v.

27 Side2/6 Balancen Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde organisationen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. For en række aktiver og forpligtelser er indregning dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående kriterier. Det omfatter rekreative arealer, kunst og infrastruktur på aktivsiden samt hensættelser til imødegåelse af visse krav og skyldigt overarbejde under forpligtelser. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke indregnet i regnskabet. Der afskrives første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endeligt færdiggjort og taget i brug. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over 100 tkr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ejendomme erhvervet før 1. januar 1999 måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 med tillæg af forbedringer og fratrukket akkumulerede afskrivninger efter denne dato. Ejendomme erhvervet efter den 1.januar 1999 måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.

28 Side3/6 For øvrige aktiver erhvervet før 1. januar 1999, hvor kostprisen ikke har kunnet opgøres med rimelig sikkerhed, er måling sket til genanskaffelsesværdi tilbagediskonteret til anskaffelsestidspunktet og fratrukket akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Gr. 001 Bygninger Gr. 001 Installationer (nagelfast) Gr. 002 Tekniske anlæg, maskiner mv. Gr. 003 Inventar, it-udstyr mv år år 5-15 år 3-10 år Reglerne om bunkning af anlægsaktiver afskaffes det vil sige aktiver, der enkeltvis har en anskaffelsessum under 100 tkr., men anskaffet til et fælles formål, og med en samlet værdig over 100 tkr.. Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes ikke, men udgår i takt med at de er færdigafskrevet. Indretning af kommunal aktivitet i lejede lokaler indregnes, såfremt værdien overstiger 100 tkr. Indretningen måles til kostpris og afskrives over den forventede brugstid dog maksimalt den resterende lejeperiode eller 10 år. Der foretages ikke fradrag for en eventuel reetableringsforpligtelse i forbindelse med fraflytningen af lejemålet. Hvis der på baggrund af en faktisk hændelse kan konstateres en væsentlig forringelse af aktivets værdi, som ikke antages at være af midlertidig karakter foretages der nedskrivning af aktivet. Nedskrivning foretages til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af anlægsaktiverne. Immaterielle anlægsaktiver (udviklingsprojekter, patenter og licenser) Immaterielle anlægsaktiver omfatter ikke finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans eksempelvsis udvilingsprojekter, patenter og licenser. Indregning sker, hvis aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår og kostprisen overstiger 100 tkr. Udviklingsprojekter vedrørende ydelser og processer, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i organisationen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende ydelse eller den pågældende proces, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Måling sker som udgangspunkt til kostprisen for de medgåede eksterne ressourcer, der er medgået til udviklingsprojektet. Efter færdiggørelse af udviklingsprojektet afskrives udviklingsomkostningerne lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden kan ikke overstige10 år. Erhvervede immaterielle rettigheder i form af patenter og licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Patenter afskrives lineært over den resterende patentperiode, og licenser afskrives over aftaleperioden, dog maksimalt 10 år.

29 Side4/6 Der foretages ikke opskrivning på immaterielle anlægsaktiver. Finansielle anlægsaktiver (langfristede tilgodehavender) Tilgodehavender hos Landsbyggefonden er målt til 0 kr., da indskuddet er rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Øvrige finansielle anlægsaktiver måles til nominel værdi. Omsætningsaktiver - Varebeholdninger Varebeholdninger indregnes fra 2011 kun såfremt der er væsentlige forskydninger på beholdningerne mellem årene (væsentlige forskydninger er her defineret som 50% af primobeholdningen og 10% af omsætningen/bruttoudgiften på funktionen, hvor forskydningerne skal registreres). Varebeholdninger under 100 tkr. indregnes ikke. Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden. Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede varer og varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte produktionsomkostninger. Hvis der konstateres væsentlige, ikke forbigående, værdiforringelser af varebeholdningernes værdi foretages nedskrivning til forventet nettorealisationsværdi. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning af varebeholdningerne. Omsætningsaktiver - Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger indregnes i denne regnskabspost fra det tidspunkt der er truffet beslutning om salg. Arealerhvervelsen og løbende omkostninger måles til kostpris. Arealer anskaffet før 1. januar 1999 måles dog til ejendomsvurdering pr. 1. januar Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Derudover indregnes mellemregning mellem indeværende og nyt år svarende til indbetalinger i nyt år vedrørende tilgodehavender i indeværende år. Periodeafgrænsningsposter og øvrige tilgodehavender måles til nominel værdi. Omsætningsaktiver - Andre værdipapirer og kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer måles til kursværdien på balancedagen. Kapitalandele i unoterede organisationer (eksempelvis kommunale fællesskaber) indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden). Kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af organisationens regnskabsmæssige indre værdi.