REFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET

Transkript

1 REFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET den i Mødelokale 2

2 Afbud Vivi Lindblad (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden Information og forespørgsler RABU om- og tilbygning, Bøge alle Placering af CSV i lokalene på Vester Nebel Skole Social klausul om lærlinge i kommunale udbud af bygge- og anlægsopgaver Sags. ID, Støjkortlægning for Esbjerg Kommune Samarbejde om skovrejsning med Naturstyrelsen Sags ID Evaluering af P-forhold ved Sydvestjysk Sygehus, forslag til tiltag Fornyet behandling af 2020-plan for kollektiv trafik, Delplan, Alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune (Flextrafik flextur) Orienteringspunkter til møde den 16. januar PUNKTER PÅ LUKKET MØDE 11. Orienteringspunkter til lukket møde den 16. januar 2012 Side 2 af 32

3 Sagsnr. 1 Godkendelse af dagsorden Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 1 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 3 af 32

4 Sagsnr. 2 Information og forespørgsler Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 2 Beslutning Høring af Ældrerådet i forbindelse med behandling af eksempelvis trafikplaner. Vejkapacitet i Guldager. Afbud Vivi Lindblad (A) Side 4 af 32

5 Sagsnr RABU om- og tilbygning, Bøge alle 3 Indledning I forbindelse med budgetvedtagelsen for bevilgede Byrådet en om- og tilbygning på Handicapcenterets døgninstitution RABU på Bøge alle 3 i Ribe. Sagsfremstilling Der er nu udarbejdet et byggeprogram samt dispositionsforslag for om- og tilbygning af Handicapcenterets døgninstitution Rabu. Bygningerne i afdelingen på Gammelby Strandvej er nedslidte og ikke egnede til fortsat brug. Derfor ønskes der en flytning af 6 pladser til Ribe. De 6 pladser etableres i administrationsbygningen på Rabu, således at administrationsbygningen om- og tilbygges til at kunne rumme 6 døgnpladser. Som konsekvens heraf, flyttes administrationen fra Bøge Alle 3 til Bøge Alle 4a (specialbørnehaven Spirens tidligere lokaler). Disse lokaler ombygges til at indeholde administrationen af Handicapcenteret. Det samlede pladsantal reduceres med 2 pladser, idet der over tid forventes en overkapacitet på det nuværende pladsantal. Byggeriet forventes at være klar til ibrugtagning primo december Side 5 af 32

6 Lovgrundlag, planer m.v. ingen Økonomi Om- og tilbygning af Bøge Alle 3 og 4a samt flytning af administrationen fra Bøge Alle 3 til 4a og flytning af 6 døgninstitutionspladser fra Gammelby Strandvej i Esbjerg til Bøge Alle i Ribe vurderes at kunne gennemføres for de i udviklingsforslaget afsatte beløb på 4,1 mio. kr. excl. moms. Beløbet er afsat dels som et rådighedsbeløb på 4,0 mio.kr. og dels på Families driftsramme med 0,1 mio.kr. I forbindelse med frigivelsessagen indgår det afsatte driftsbeløb til finansiering af anlægsbevillingen. Udgifterne forventes at fordele sig således: Håndværkerudgifter Kr Omkostninger Kr Udgifter til flytning Kr I alt Kr Personaleforhold ingen Planmæssige konsekvenser ingen Konsekvenser for andre udvalg Børn & Familieudvalget behandlede sagen den 15. december og indstiller: Teknik & Forsyningsudvalget anmodes om at flytte, samt ud og ombygge Handicapcentrets afdeling på døgninstitution Rabu. Der overføres kr. fra Families rammebelagte område til Teknik & Forsyningsudvalgets anlægsramme i 2012 Anlægsbeløbet på kr. overføres til Teknik & Forsyningsudvalgets med anmodning om frigivelse af hele rådighedsbeløbet på kr. i Økonomiudvalget godkendte sagen den 9. januar 2012 Høring Økonomi, jura og personale har ingen bemærkninger til sagen. Vurdering herunder alternativer ingen Side 6 af 32

7 INDSTILLING Direktionen indstiller, at Skitseforslag godkendes Det indstilles til byrådet, at - Der meddeles en anlægsbevilling på kr ,- excl. Moms, finansieret som foreslået. Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 3 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 7 af 32

8 Sagsnr Placering af CSV i lokalene på Vester Nebel Skole Indledning Byrådet besluttede den 29. august 2011 at sælge Center for Specialundervisning for Voksnes bygninger til Social- og Sundhedsskolen pr. 15. juli Der er behov for en hurtig løsning, da CSV skal være ude af lokalerne senest sommeren Det skal samtidig nævnes, at CSV organisatorisk overgår fra Børn & Familieudvalget (Politikområdet Skole) til Socialudvalget (Politikområdet Sociale tilbud) fra 1. januar Den 6. december 2011 godkendte Børn & Familieudvalget og Socialudvalget en påtænkt placering CSV på Vester Nebel Skole. Før den endelige beslutning træffes, har sagen været sendt i høring hos relevante parter. Sagsfremstilling Bygningerne på Vester Nebel Skole har stået tomme siden sommerferien 2011, hvor Vester Nebel Skole blev lukket. Pt. er det kun 1. salen, der fortsat bliver brugt dagligt som fritids- og ungdomsklub. Klubben har åbent fra kl Landsbyliv har ting opmagasineret i et af lokalerne. Vester Nebel Skole vil derfor kunne tage imod CSV og påbegynde renovering / ombygning, så snart der foreligger en politisk godkendelse. Ombygningen forventes at kunne være færdig omkring efterårsferien Side 8 af 32

9 Forudsætninger for placering på Vester Nebel Skole: Elevtallet er pr. 1. august 53 USB elever samt 18 voksne helårskursister. Den elevprognose, som Skoleadministrationen har udarbejdet til Budget 2012 forventer, at CSV s andel af USB elever falder til 24 elever i Derimod forventes antallet af voksenkursister at være stabilt.. Esbjerg elever Andre kommuner elever * Alle elever USB Voksen USB USB Voksen , , , ,0 *En del af de elever fra andre kommuner er Esbjerg Kommune handlekommune for og har tilknytning til nogle af de øvrige institutioner under Sociale Tilbud. Tallene bygger på nuværende tilbudskatalog og nuværende visiteringsproces. Det skal bemærkes, at pr. 15. november 2011 er i alt 141 USB elever, hvoraf CSV har 53. Jf. prognosen vil det samlede antal pr. 31. juli 2015 falde til 122 USB elever, hvoraf CSV har de 24. I dag har CSV en klassestørrelse på gennemsnitlig 6 elever pr. klasse. I forslag 2 er der taget udgangspunkt i 9 klasseværelser med 7-8 elever pr. klasse. Forslaget indeholder etablering af Hot-room til ovn mv. (billedkunst), samt renovering af de øvrige faglokaler. Hertil kommer flytning af diverse vægge samt øvrige renoveringer. Der etableres 3 handicaptoiletter, hvoraf et er ekstra stort på grund af lift i loftet. Udgiften til transport af eleverne til og fra CSV forventes at stige, da en række elever vil få mere end 11 km til skole. Der er offentlig bustransport fra Esbjerg Banegård til Vester Nebel hver time. (Se nærmere omkring transport under Økonomi) Vester Nebel Skole er tømt for elever mv., så en ombygning vil kunne finde sted, så snart projektbeskrivelsen er godkendt. CSV vil ikke kunne være i skolen, mens ombygningerne er i gang. Der bliver behov for genhusning i ca. 2 mdr. som ikke er fastlagt. CSV overgår, som nævnt, til Sociale Tilbud fra 1. januar Ved at placere CSV på Vester Nebel Skole vil der ikke være mulighed for samarbejde i samme omfang som i et Kompetencecenter. Information om bygningen samt planlagte ændringer: Bygningerne indeholder m 2, hertil kommer pedelbolig på 70 m 2. Bygningerne er i et plan, og der er ikke behov for lifte/ramper mv. Der er på nuværende tidspunkt etableret faglokaler, som skal renoveres. Side 9 af 32

10 Vester Nebel Skoles elever har brugt en gymnastiksal, det tidligere Varmeværket, hvor der er omklædnings- og badefaciliteter. Gymnastiksalen vil kunne bruges af en del af CSV's elever uden merudgifter. Esbjerg Kommune skal stå for de bygningsændringer, der skal ske på Vester Nebel Skole. Det drejer sig om følgende ombygninger/renoveringer: Renovering af faglokaler Enkelte flytninger af vægge mv. Etablering af håndvaske i nogle af lokalerne. Handicaptoiletter Handicapvenlige indgangspartier. Fordele og ulemper ved placering af CSV på Vester Nebel Skole: Fordele Buslinjer hver time fra Esbjerg Banegård. Ulemper Øget transporttid tager ca minutter fra banegården Alle lokaler er i ét plan Faglokaler er etableret, skal renoveres. Gode adgangsforhold og udenomsplads Esbjerg Kommunes egne bygninger, der ellers vil stå tom. Give liv i lokalsamfund Der vil være få elever, der selv kan sørge for transport til og fra skolen. Ingen/lille synergi med dele af Beskæftigelsen - der vil ikke blive etableret kompetencecenter. Kan være elever, der fravælger CSV pga. placering. Mulighed for træning i indkøb og offentlige funktioner kræver transporttid. Giver mere transporttid og mindre tid til undervisning/træning Forholdene på Vester Nebel skole er mere trang end CSV s nuværende bygninger. Lovgrundlag, planer m.v. Ingen bemærkninger. Økonomi Anlæg: Ifm. salg af bygningerne, der huser CSV og Kommunikationscentret blev det besluttet, at en del af salgsindtægten vil kunne bruges ved flytning til andre lokaler. Budgettet til CSV er derfor Anlægsbudget i alt kr kr kr. Side 10 af 32

11 Foreløbigt overslag over pris på renovering af Vester Nebel Skole jf. tegninger. * Yderligere tilpasninger af faglokaler til målgruppen Etablering af it i alle lokaler Anlægsudgift i alt? kr.? kr.? kr. *Beregningerne er med udgangspunkt i 1. udkast til mulig renovering af Vester Nebel Skole. I forbindelse med, at de endelige tegninger skal laves, kan der ske en omprioritering af størrelse og antal af lokaler mv. Derfor er de 3,2 mio. kr. vejledende og vil ændres ved den endelige prioritering af bygningsrenoveringen. Der er på nuværende tidspunkt ikke indhentet tilbud mht. etablering af it. Det samme gælder de evt. ekstra tilpasninger af fx skolekøkken med hæve sænke borde mv. Årlig driftsudgift: Årligt driftsbudget for CSV (rengøring, el, vand og varme, skatter og afgifter) Udvendigt vedligehold fra CSV s nuværende bygning overføres fra Ejendomme Nuværende driftsudgift til bygningerne på Vester Nebel Skole (står pt. på skoles budget) Driftsbudget i alt Årligt driftsbudget på Vester Nebel Skole * (rengøring, el, vand og varme, skatter og afgifter) Udvendigt vedligehold til Vester Nebel Skole Øgede transportudgifter for USB elever ved at skulle til Vester Nebel Skole i stedet for Storegade 182. (Beregnet ud fra forventet elevtal pr. 1. januar 2013.) kr kr kr kr kr kr kr. Udgifter til øget transport af voksenelever. Beregningerne er bedste skøn foretaget af CSV og Skoleadministrationen i fællesskab. (Det er ikke muligt at komme nærmere end en merudgift på kr. derfor valgt gennemsnit) kr. Driftsudgift i alt Underskud driftsbudget kr kr. *Inkl. driftsudgifter til fritids- og ungdomsklub, da dette ikke kan udskilles. Det resterende anlægsbudget (forskel mellem 7,0 mio. kr. og den faktiske anlægsudgift) tilføres kommunekassen, når byggeriet er færdigt. Side 11 af 32

12 Den ekstra driftsudgift forventes at være proportional med antallet af elever. Hvis elevprognosen holder, vil underskuddet derfor reduceres over tid. Derfor ønskes den ekstra driftsudgift indarbejdet i budgetrevision 2012 og budget som en del af den samlede beregning vedr. transport af USB elever, som hvert år afregnes med kassen. Personaleforhold Ingen bemærkninger. Planmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Konsekvenser for andre udvalg På Vester Nebel Skole er der en fritids- og ungdomsklub på 1. sal på Vester Nebel Skole. Skolen har opmagasinering af materialer vedrørende Landsbyliv placeret i et lokale samt i kælderen. Da CSV ikke forventer at kunne gøre brug af kælderen, ønsker Landsbyliv at flytte alt materiale derned. Alternativt kan en del flyttes til Myrthuegård. Endelig er der foreninger, som booker gymnastiksal og opholdsrum via Lokalefordelingsgruppen i Kultur & Fritid. Fremadrettet skal der laves en aftale med CSV, at de sidestilles med skolerne. Det betyder, at lokalerne står til rådighed for Lokalefordelingsgruppen fra kl Børn & Famlieudvalget, Socialudvalget samt Økonomiudvalget behandlede den 9. januar 2012 sagen med følgende indstilling: - CSV placeres i lokalerne på Vester Nebel Skole - der meddeles en tillægsbevilling til anlæg på 7 mio. kr. af de reserverede likvide midler til formålet. Anlægsbevillingen søges samtidig frigivet til Teknik & Forsyningsudvalget med den klausul, at de resterende midler returneres til kassen i forbindelse med afslutning af byggesagen - sagen godkendes med det forbehold, at Teknik & Forsyningsudvalget godkender sagen den 16. januar den ekstra driftsudgift indarbejdes i budgetrevisionen for 2012 med ½ virkning og i budget med finansiering af likvide midler. Børn & Familieudvalget og Socialudvalget besluttede følgende: Godkendt, idet der ønskes en løsning på eventuelle transportmæssige logistikproblemer. Økonomiudvalget godkendte indstillingen. Side 12 af 32

13 Sagen forelægges Teknik & Forsyningsudvalget den 16. januar 2012 med henblik på godkendelse af indstilling om frigivelse af anlægsbevilling. Høring Sagen har været i høring og høringssvar er indarbejdet i relevant omfang. Vurdering af alternativer Alternativ placering kan være Storegade 182, 6705 Esbjerg Ø i lejede lokaler. INDSTILLING Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at - Der meddeles en anlægsbevilling på kr kr. eksl moms. Bevillingen finansieres af de likvide midler til ny placering af CSV. Ikke forbrugte midler, tilbageføres kassen i forbindelse med afslutning af byggesagen. Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 4 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 13 af 32

14 Sagsnr Social klausul om lærlinge i kommunale udbud af bygge- og anlægsopgaver Indledning På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning om at fastsætte formelle krav om brug af lærlingeklausuler ved udbud af kommunale renoverings- og anlægsopgaver er der nu udarbejdet et formelt regelsæt bestående af en standardklausul og en vejledning. Sagsfremstilling Spørgsmålet om lærlingeklausuler blev i 2010 taget op til drøftelse i økonomiudvalget på baggrund af en stigende mangel på praktikpladser i Esbjerg Kommune. Som grundlag herfor havde Personale & Udvikling udarbejdet 2 notater af henholdsvis 8. marts 2010 og 20. oktober 2010, hvori blandt andet fordele og ulemper ved lærlingeklausuler blev beskrevet specielt i henhold til de generelle EU-retlige principper om åbenhed og gennemsigtighed, saglighed, proportionalitet og ikke-diskrimination. Den 22. november 2010 besluttede Økonomiudvalget, at Esbjerg Kommune vil i det omfang det er juridisk og praktisk muligt ved udbud af kommunale renoverings- og anlægsopgaver fastsætte formelle krav om brug af sociale lærlingeklausuler. Der er nu udarbejdet et sådant formelt regelsæt bestående af en standardklausul og en vejledning. Standardklausulen tager afsæt i den såkaldte Københavnermodel. Hovedprincippet i klausulen er, at en vindende entreprenør skal sikre, at en del af entreprisen udføres af praktikanter svarende til 1 praktikantårsværk for hver gang lønomkostningerne udgør minimum 4 mio. kr. og/eller entreprisesummen udgør minimum 10. mio. kr. og har en varighed på minimum 6 måneder. Kravet om det krævede lærlingeoptag i forhold til kontraktsum, forventet samlet lønudgift samt sanktionerne ved misligholdelse skal dog konkret overvejes i hver enkelt sag i forhold til proportionalitetsprincippet. Ud fra ligebehandlingsprincippet vil klausulen også skulle gælde for Esbjerg Kommunes egne kontrolbud. Klausul og tilhørende vejledning er udarbejdet af Ejendomme i et samarbejde med Vej & Park, Personale & Udvikling samt Jura og har i en foreløbig udgave været anvendt ved relevante udbud. Regelsættet har været forelagt Dansk Byggeri, som ud over enkelte konkrete bemærkninger til vejledningsteksten udtaler: Indledningsvis så Dansk Byggeri helst, at der blev indgået en partnerskabsaftale for at sikre flere praktikpladser. Vælger man alligevel at indføre sociale klausuler, så kan vi bedst acceptere den model, hvor klausulen er formuleret, så entreprenører skal beskæftige lærlinge/praktikanter på den konkrete opgave. I lighed med den model, som Esbjerg Kommune lægger op til. Side 14 af 32

15 Lovgrundlag, planer m.v. EU-rettens udbudsdirektiver samt grundlæggende EU-retlige principper. Dansk tilbudslovgivning Økonomi Det er ikke klarlagt, hvorvidt og i givet fald hvor meget lærlingeklausuler vil fordyre den samlede udgift for den udbudte opgave. Personaleforhold Da lærlinge ved brug af lærlingeklausulen ansættes i den byggevirksomhed, der vinder den udbudte byggeopgave, får bestemmelsen kun betydning for Esbjerg Kommune, såfremt kommunen efter udbud beholder opgaven på grundlag af et lavere kontrolbud. Planmæssige konsekvenser Ingen Konsekvenser for andre udvalg Ingen Høring Økonomi, jura og personale har ingen bemærkninger til sagen. Vurdering herunder alternativer Ingen bemærkninger INDSTILLING Direktionen indstiller, at Den sociale klausul bringes i anvendelse som foreslået ved alle kommunale bygge-, renoverings- og anlægsopgaver Bestemmelsen om brug af en social klausul indarbejdes i kommunes fællesbetingelser til AB 92 ved fremtidige udbud. Bilag Standard social klausul om brug af praktikanter Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 5 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 15 af 32

16 Sagsnr Støjkortlægning for Esbjerg Kommune Indledning Teknik & Forsyningsudvalget har i forbindelse med kommunesammenlægning iværksat udarbejdelse af en støjkortlægning. På landsplan er næsten 1/3 af boligerne, svarende til ca boliger, udsat for trafikstøj over Miljøstyrelsen vejledende grænseværdi. Støjkortlægningen viser, at for Esbjerg Kommune er dette tal knap 1/5, svarende til ca af kommunens ca boliger, der er udsat for trafikstøj over Miljøstyrelsen vejledende grænseværdi. Esbjerg Kommune ligger således trafikstøjmæssigt noget under landsgennemsnittet. Trafikstøjen over grænseværdien, anses for at være sundhedsmæssigt utilfredsstillende. Sagsfremstilling Der er foretaget en kortlægning af vejtrafikstøj samt en beskrivelse af mulige støjreducerende tiltag. Kortlægningen er udført for de mest støjbelastede veje indenfor Esbjerg Kommunes byzoner. Kortlægningen viser som nævnt, at ud af Esbjerg Kommunes samlede boliger på ca er knap 1/5 del udsat for støj over Miljøstyrelsen anbefalinger. Det betyder, at ca boliger er støjbelastede, heraf er ca stærkt støjbelastet. (Se bilag 1 Kortlægning af vejtrafikstøj, Sammenfatningsnotat ) Resultatet af støjkortlægningen svarer til det forventede, hvor de støjbelastede boliger typisk er placeret langs de store indfaldsveje til byerne og i de tættere bebyggede områder. Der er flere faktorer som har indflydelse på trafikstøjen bl.a.: Antallet af køretøjer Andelen af tunge køretøjer Hastigheden I takt med den stigende trafikmængde, stiger også antallet af støjbelastede boliger. I forbindelse med støjkortlægningen er der undersøgt forskellige støjdæmpende tiltag, som kan foretages på det offentlige vejareal: (Se bilag 2 Kortlægning af vejtrafikstøj, Støjreducerende tiltag) Hastighedsnedsættelse Nedsættelse af andelen af tunge køretøjer Støjsvag asfalt Støjskærm Side 16 af 32

17 For de mest støjbelastede veje indenfor byzonen i kommunen er der beregnet effekten af de enkelte tiltag. Dermed kan man med beregninger se effekten af hvor mange boligenheder støjen dæmpes for, samt hvor meget støjen dæmpes ved gennemførsel af de enkelte tiltag. Indenfor de almindelige driftsmæssige rammer, udlægger Esbjerg Kommune allerede støjsvag asfalt, reducerer andelen af tung trafik og nedsætter hastighedsbegrænsningen. Men set i lyset af at ca boliger i Esbjerg Kommune er støjbelastede skal der planlægges en fremtidig infrastruktur som minimerer yderligere støjbelastning. Derfor vil trafikstøj være et vigtigt element i den kommende Trafik & Mobilitetsplan som Byrådet har afsat 1,6 mio. kr. til. Lovgrundlag, planer m.v. Loven om Miljøbeskyttelse, jvf. Lovbekendtgørelse 879 af 26. juni Bygningsreglement - BR10 Dansk Standard DS 490, Lydklassifikation af boliger. Kommuneplanen Lokalplaner Økonomi Der er ikke afsat særlig økonomiske midler til støjdæmpende tiltag, støjskærme eller til anlæg af nye vejforbindelser. Personaleforhold Ingen Planmæssige konsekvenser Støjkortlægning indgå som delelement i: Esbjerg Kommune kommende Trafik & Mobilitetsplan (udarbejdes i ) Esbjerg Kommunes fremtidige Kommuneplan- og lokalplanarbejde. Konsekvenser for andre udvalg Plan & Miljøudvalget Høring Ingen Vurdering herunder alternativer Støjkortlægningen, viser at der er to problemfelter: Afhjælpning af nuværende støjgener Fremadrettet planlægning som minimerer vejtrafikstøj Afhjælpning af nuværende støjgener: For at iværksætte en afhjælpning af de nuværende støjgener bør der fortsat udlægges støjsvag asfalt i forbindelse med den daglige drift og vedligeholdelse. Meromkostninger ved at udlægge støjsvag asfalt er gennem årerne blevet mindre og indregnes i dag, som almindelig drift. Side 17 af 32

18 Fremadrettet planlægning som minimerer vejtrafikstøj: Med den fremadrettede planlægning kan der arbejdes målrettet med ændring af trafikstrømme, nedsættelse af hastigheden og reducere andelen af tung trafik på udvalgte strækninger. Dog kan det resultere i længere rejsetider for bilisterne. I planlægningsfasen for ny udstykninger eller opførelse af nye bygninger m.v. har man nu helt konkret en støjkortlægning. Det skal bruges til allerede i planlægningsstadiet at konkretisere behovet for støjreducerende tiltag, så som støjvold, støjskærm eller placering af kommende bygninger på grunden m.v. så vejtrafikstøjen ikke bliver generende. Derfor kan man med fordel anvende støjkortlægningen i den fremtidige planlægning og imødekomme de støjmæssige udfordringer ved at indarbejde afværgeforanstaltninger. INDSTILLING Direktionen indstiller, at Støjkortlægningen tages til efterretning. Bilag Bilag 01: Kortlægning af vejtrafikstøj, Sammenfatningsnotat Bilag 02: Kortlægning af vejtrafikstøj, Støjreducerende tiltag Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 6 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 18 af 32

19 Sagsnr Samarbejde om skovrejsning med Naturstyrelsen Indledning Den 16. marts 2009 vedtog Byrådet at underskrive en 10-årige samarbejdsaftale med Skov & naturstyrelsen om bynær skovrejsning ved Ribe og Bramming. Aftalen forudsatte at Esbjerg Kommune bidrog til skovrejsningen ved at betale 50 % af udgifterne til opkøb af arealerne, mens Skov & Naturstyrelsen betalte de resterende 50 % og forestod etablering og drift af skoven. Til finansiering bidrog Esbjerg Kommune med areal for 7,5 mio. kr. samtidig med at Byrådet afsatte i alt 8 mio. kr. fordelt over årene Derudover bidrog Vandforsyningen med 3,6 mio. kr. Kontrakten blev imidlertid aldrig underskrevet. Det skyldtes at den daværende regering iværksatte Grøn Vækst, hvor alle statslige økonomiske midler til naturprojekter blev bundet i. Den 27. oktober 2011 modtog Esbjerg Kommune officielt en mail, Bilag 1, hvor Naturstyrelsen beklager at man ikke længere har mulighed for at indgå aftalen som tidligere aftalt. Sagsfremstilling Forvaltningen tog efter modtagelse af mailen kontakt med Naturstyrelsen for at drøfte om der var mulighed for en eventuel alternativ samarbejdsaftale. Den 13. december 2011 modtog Vej & Park mail fra Naturstyrelsen, Bilag 2 om at der i Finanslovsforslaget for 2012 er afsat penge til bynær skovrejsning. Naturstyrelsen mener det giver mulighed for at genåbne samarbejdsaftalen. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan de nye midler til bynær skovrejsning skal anvendes. Naturstyrelsen vil prioritere samarbejdsprojekter med en høj grad af medfinansiering fra samarbejdsparter. Ved en genåbning af samarbejdsaftalen må derfor forventes at Esbjerg Kommune må bidrage med mere end de tidligere aftalte 50 % til arealkøb, mens Naturstyrelsen primært står for etablering og drift af den fremtidige skov. Det betyder at der ikke i samme grad som før kan indgå jord fra arealer udenfor de to skovrejsningsområder som f.eks. Ribe Plantage i aftalen. Der er for øjeblikket en ejendom til salg i umiddelbar tilknytning til statsskoven Bjerreskoven. Naturstyrelsen er ved at undersøge om der kan findes finansiering til at erhverve ejendommen. Hvis det lykkes vil Naturstyrelsen arbejde for at den kommer til at indgå i en samarbejdsaftale med Esbjerg Kommune. Lovgrundlag, planer m.v. Ingen Side 19 af 32

20 Økonomi Ved genåbning af samarbejdsaftalen med Naturstyrelsen må påregnes en større kommunal medfinansiering end tidligere aftalt. De tidligere afsatte midler er i forbindelse med budgetforliget 2011 udskudt ud over budgetperioden , på grund af usikkerheden om Naturstyrelsens endelige udmelding om Grøn Vækst. Personaleforhold Ingen Planmæssige konsekvenser Ingen Konsekvenser for andre udvalg Ingen Høring Ingen Vurdering herunder alternativer Det vurderes, at det fortsat vil være attraktivt for Esbjerg kommune at indgå en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen. Etablering af nye skovområder vil på sigt medvirke til at være en fordel for kommunens udvikling. Skovrejsningen kan medvirke til at sikre flere attraktive boligområder, forbedre befolkningens sundhed og beskytte grundvandsinteresserne. Som ejendomspriserne er i øjeblikket vil det være en fordel for Esbjerg Kommune at opkøbe jord til rekreative områder og skovrejsning nu. Esbjerg Kommune vil efterfølgende ikke have driftsudgifter til skovdriften, men kun til de særlige publikumsfaciliteter som tømning af affaldsspande, p-pladser og offentlige toiletter. INDSTILLING Direktionen indstiller, at Forvaltningen optager forhandling med Naturstyrelsen om genåbning af samarbejdsaftalen, med henblik på efterfølgende forelæggelse af forslag til ny aftale. Bilag Bilag 01. Opfølgning - samarbejde om skovrejsning. Naturstyrelsens opsigelse af indgået aftale om skovrejsning i Ribe og Bramming Bilag 02. Samarbejde om skovrejsning i Ribe og Bramming mellem Naturstyrelsen og Esbjerg Kommuneskovrejsning Side 20 af 32

21 Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 7 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 21 af 32

22 Sagsnr Evaluering af P-forhold ved Sydvestjysk Sygehus, forslag til tiltag Indledning Teknik & Forsyningsudvalget behandlede sagen på mødet den 5. december 2011 og besluttede på baggrund af en drøftelse, at anmode forvaltningen om at udarbejde et konkret forslag til tiltag, som efter politisk behandling kan sendes i høring hos beboerne, institutioner og virksomheder i området. Sagsfremstilling Udvalget tilkendegav under drøftelsen af sagen den 5. december, at man ønskede, at der skal gennemføres tiltag der reducerer parkeringen i boliggaderne omkring Sygehuset. Tiltagene bør have en karakter, der effektivt reducerer parkeringsomfanget blandt de ansatte på sygehuset, samtidig med at restriktionerne ikke medfører unødige gener for de pågældende beboere i gaderne og de der har ærinder i området (håndværkere og besøgende). For at opnå en reduktion i antallet af sygehusansatte, der parkerer i gaderne, kan man overordnet benytte sig af tre modeller: 1. Ingen yderligere restriktioner, men øvrige tiltag i dialog med Sygehuset 2. Parkeringsforbud på særlige tidspunkter 3. Indførelse af P-licenser Model 1 baserer sig på, at der gennem fortsat dialog med sygehuset og tilpasninger af parkeringsmulighederne på sygehusets eget område sker en aflastning af gaderne, bl.a. ved at flere af egen drift vælger at parkere i P-huset, der i dag er lidt over halvt fyldt. Model 2 omfatter P-restriktioner i de berørte gader med almindelig færdselstavle skiltning. Konkret kan der indføres parkeringsforbud mellem kl. 8 og 9 på hverdage (mandag til fredag) i den ene side af gaden. Dette korte parkeringsforbud giver mulighed for, at beboerne i området og deres gæster kan benytte denne side af vejen til parkering bortset fra den korte periode hver morgen. Derimod kan den ikke benyttes af ansatte ved Sygehuset, der normalt møder før kl. 9. Parkeringsrestriktionen indebærer, at beboere, der bruger bilen til og fra arbejde i dagtimerne ikke berøres. Samtidig kan øvrige beboere finde plads når de kommer hjem fra andre gøremål efter kl. 9. Den anden side af gaden friholdes for parkeringsrestriktioner. Beboere, der ikke dagligt benytter bilen kan derfor frit parkere i denne side af gaden, tæt ved deres bolig. Det vurderes, at der kan være en mindre uhensigtsmæssighed ved den beskrevne parkeringsrestriktion. Beboere, der parkerer i den side, hvor der om morgenen mellem 8 Side 22 af 32

23 og 9, på hverdage, er parkeringsforbud, skal flytte bilen til modsatte side af gaden inden næste morgen, hvis den pågældende ikke skal bruge bilen den næste dags morgen. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at denne ulempe kun berører et begrænset antal beboere og at gevinsterne ved aflastningen af gaderne er langt større end ulempen. Det bemærkes i øvrigt, at der alene er tale om et parkeringsforbud. Af og pålæsning vil derfor fortsat kunne finde sted ud for de pågældende ejendomme. Denne model er enkel at indføre og nem at administrere og vil kunne håndhæves af politiets P-vagter. Forslag til gader, der kan omfattes af P-restriktionerne, er vist på bilag 1. Model 3 vil omfatte indførelse af P-licenser, parkering i gaderne indenfor et område forbeholdes beboere i området. P-licenser findes i en række byer. Eksempelvis findes et P-licens system i Odense og Ålborg Kommuner, hvor der i bykernen i visse områder kun kan parkeres, hvis man har en særlig licens. Gæster og øvrige besøgende til området henvises til de øvrige P- pladser, hvor der kan parkeres mod betaling af P-afgift. Der opereres således ikke med gæstelicenser. Det skyldes bl.a. at ordningen af hensyn til håndhævelsen baserer sig på et system, hvor licensen udstedes på det specifikke køretøj og køretøjets registreringsnummer fremgår af licensen, der skal ligge synlig i forruden. Gentofte Kommune har et system, hvor beboere indenfor området kan søge det ønskede antal licenser de har brug for til deres egne køretøjer og gæster. De modtager en pdf. fil, som man så selv kan printe og lægge i forruden. Licensen er ikke koblet op på det specifikke køretøj (registreringsnummeret) eller på en adresse. Adresse på P- licensen er specifikt fravalgt for at undgå at indbrudstyve kan vide, hvem der er hjemme. Såfremt man ønsker at regulere parkeringen ved hjælp af P-licenser er det afgørende, at det sker efter et system, der sikrer, at man opnår den ønskede effekt. I den forbindelse er det af stor vigtighed, at der kan ske håndhævelse og at risikoen for misbrug er minimal. Parkeringsrestriktionen med P-licenser bør alene gælde de tidspunkter, hvor der er mange parkerede biler i gaderne. Samtidig bør der for at sikre en vis fleksibilitet for gæster og kunder tillige være en almindelig parkeringsrestriktion, så alle eksempel kan parkere i eksempelvis 2 timer. Det anbefales i derfor, kun at lade restriktionerne med P-licenser være gældende på hverdage (mandag til fredag) fra kl og samtidig tillade parkering på maksimalt 2 timer i gaderne. Derved vil langt de fleste gæster/kunder kunne besøge beboere/forretninger uden større ulempe for den pågældende. Håndværkere med ærende til en ejendom, der her behov for at parkere mere en 2 timer, kan få en særlig lejlighedstilladelse. For at sikre effektiv håndhævelse og en minimal risiko for misbrug, finder forvaltningen, at der i givet fald skal indføres P-licenser i en nærmere defineret zone omkring sygehuset. Zonens størrelse fastsættes ud fra de faktiske gåafstande fra det sted man parkerer til arbejdspladsen. Det betyder, at zonen minimum bør have en udstrækning svarende til den længste afstand mellem sygehuset og parkeringshuset, det vil i praksis sige m fra sygehusets indgange. jfr. kortet, der med lyserød farve viser et Side 23 af 32

24 eksempel på udstrækningen af det område, hvori der kan indføres P-licenser. Den endelige afgrænsning skal baseres på en analyse foretaget i samarbejde med Politiet. Med zonen reduceres muligheden for, at parkeringsproblemerne blot flyttes til andre gader end i dag. Det forventes dog, at indførelse af parkeringsrestriktionerne vil medføre flere parkerede biler udenfor zonen. Samtidig kan zonen medføre parkeringsproblemer omkring bl.a. Rybners Gymnasium. For at sikre muligheden for håndhævelse og mindske risikoen for misbrug yderligere bør licenserne endvidere basere sig en på velkendt sikkert system, med licenser udstedt til et specifikt køretøj. På licensen angives registreringsnummeret. Det vurderes, at licenserne kan gælde et specifikt køretøj i en årrække, så længe den pågældende ejer bor i området og har køretøjet indregistreret med det pågældende registreringsnummer. Ved køb af ny bil, skal der købes ny licens. Ordningen bør indføres som et hvile i sig selv princip, det vil sige licensindehaverne, der har nytten af ordningen, betaler det det koster at administrere ordningen. Det vurderes, at licensen med fordel kan gælde lige så længe som den pågældende ejer har indregistreret den pågældende bil. Udgiften til køb, drift af systemet og udstedelse af licenserne vil være brugsafhængigt. Det vurderes at udgiften pr. licens vil udgøre 300 kr. i dens levetid. Hvis man fx ejer sit køretøj i 4 år vil udgiften være under 100 kr. pr. år og dermed meget begrænset for den enkelte. Der skal ske en løbende kontrol af at ejerne til licenserne fortsat bor i området. Indførelse af P-licenser vil kræve ændring af parkeringsbekendtgørelsen i Esbjerg Kommune, der skal vedtages politisk. Det kræver tillige politiets accept. Lovgrundlag, planer m.v. Eventuel indførelse af parkeringsrestriktioner i gaderne omkring sygehuset skal ske i henhold til afmærkningsbekendtgørelsen og færdselsloven. Parkeringsrestriktionerne kræver politiets samtykke. Parkeringsbekendtgørelsen. Økonomi Udgifterne til etablering af P-restriktionerne er forholdsvis begrænsede og vil beløbe sig til ca kr. Side 24 af 32

25 Indførelsen af P-licenser vil medføre tilsvarende udgifter til skiltning og derudover en udgift til køb af system, der kan udskive licenserne. Der vil der være en årlig omkostning til at udskrive løbende licenser. Med en P-licensordning der administreres ud fra et hvile i sig selv princip pålægges skatteborgene ikke udgifter til ordningen. Personaleforhold De ansatte ved sydvestjysk Sygehus vil blive berørt af P-restriktionerne, men kan henvises til P-huset, hvor der i dag normalt er ledige pladser. Planmæssige konsekvenser Ingen Konsekvenser for andre udvalg Ingen Høring Forslaget sendes i høring. Vurdering herunder alternativer Hvis der ønskes en skærpelse af parkeringsrestriktionerne kan det enten ved at indføre et særlige parkeringsforbud i de berørte gader eller ved at indføre P-licenser i et område omkring sygehuset. Forvaltningen vurderer, at begge modeller effektivt vil reducere sygehusets medarbejdere brug af gaderne til parkering. Model 2 med særligt parkeringsforbud er let at indføre, administrere og håndhæve. Som beskrevet vil indførelse af yderligere restriktioner i gaderne ved sygehuset få mærkbar effekt på parkeringsmulighederne. Det anbefales derfor at foretage en høring af beboerne, de erhvervsdrivende boligforeninger og institutionerne i området. Det vil samtidig give mulighed for at helt særlige nye synspunkter og muligheder kan fremkomme. På baggrund af høringssvarene kan der efterfølgende træffes beslutning om indførelse af yderligere restriktioner for parkering i området. Forvaltningen vil på mødet fremlægge forslag til høringsskrivelse samt områdeafgrænsning for høringen, som beskrevet i bilag 2. INDSTILLING Direktionen indstiller, at der foretages høring af eventuel indførelse af parkeringsrestriktioner i området ved Sydvestjysk Sygehus baseret på følgende 3 tiltag: Ingen yderligere restriktioner, men øvrige tiltag i dialog med Sygehuset Parkeringsforbud på særlige tidspunkter Indførelse af P-licenser Side 25 af 32

26 Bilag Bilag 01. Kortbilag vedrørende ny p-restriktion Bilag 02. Notat af 3. januar Høring om parkeringsforholdene ved Sydvestjysk Sygehus Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 8 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 26 af 32

27 Sagsnr Fornyet behandling af 2020-plan for kollektiv trafik, Delplan, Alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune (Flextrafik flextur) Indledning På mødet den 19. december 2011 drøftede Teknik & Forsyningsudvalget sagen og særligt spørgsmålet om egenbetalingen til Flextur. Det blev besluttet at udsætte sagen for nærmere vurdering til d. 16. januar Teknik & Forsyningsudvalget besluttede på mødet den 7. marts 2011 i forbindelse med behandlingen af 2020-planen for kollektiv trafik, at der skal fokuseres på følgende 5 hovedområder: Byrdefordeling mellem Esbjerg Kommune og Sydtrafik Tværkommunale tiltag i Kommunernes Kontaktråd (KKR) Trafikkorridor/nærbane Kompaktterminal og bybusomlægning i Esbjerg Alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune I bilag 1 er der nærmere redegjort for status på de 5 delområder eksklusiv forslag til alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune. Foranalysen er nu så fremskreden, at Teknik & Forsyningsudvalget jf. den politisk vedtagne handlingsplan kan foretage en principiel stillingtagen til forvaltningens fremlagte betjeningsprincip til alternativ betjening af yderområderne. Sagsfremstilling Den kollektive trafik har været underlagt en samlet besparelse primært i landområderne på ca. 3,7 mio. kr. Besparelserne er sket i henhold til tidligere beslutning i Økonomiudvalget den 19. oktober 2009 og i Teknik & Forsyningsudvalget den 6. september Besparelserne er sket, hvor virkningerne for borgerne er (relativt) mindst mulige, og derfor er der peget på ruter med et ringe passagergrundlag og dermed en lille brugerbetaling i forhold til Esbjerg Kommunes samlede økonomi. Det har ikke været muligt at opretholde det samme serviceniveau som hidtil, hvilket der er utilfredshed med blandt flere brugergrupper i yderområderne. Indenfor den eksisterende økonomiske ramme er der således heller ikke mulighed for at igangsætte nye tiltag som følge af, at alle kørselsaktiviteter giver et driftmæssigt underskud, der skal skattefinansieres. Nuværende busbetjening i yderområderne Det nuværende serviceniveau er primært tilrettelagt efter skoleelever, uddannelsessøgende og pendlere. Lokalrutekørslen i yderområderne er hovedsageligt tilrettelagt efter skolernes ringetider, hvor der dagligt er ca. 4 afgange (1 indkørsel og 3 hjemkørsler til/fra skolen). Side 27 af 32

28 Derudover betjenes områderne primært med regionale busruter og tog samt en enkelt mellembysrute 245 Ribe-Tjæreborg-Esbjerg. På følgende tidspunkter er der i store træk ikke kommunal buskørsel i yderområderne med mindre, der er regional- eller togkørsel: Skoledage ca. fra kl og kl Ikke skoledage, lørdage samt søn- og helligdage Det kan oplyses, at forvaltningen har modtaget kritik fra borgere i yderområderne, der oplyser, at det ikke er muligt at komme ind til den nærmeste by med kollektiv trafik primært i formiddagstimerne og på ikke skoledage til bl.a. fritidsaktiviteter, lægebesøg og for at handle. Kollektiv trafik er mest effektiv og konkurrencedygtigt, når der kan transporteres mange mennesker fra ét punkt til ét andet punkt, f.eks. fra bolig -> arbejde- /uddannelse/skole. Passagerpotentialet er begrænset i yderområderne, hvilket medfører, at kørslen med traditionel kollektiv trafik ikke er effektiv set ud fra et økonomisk synspunkt og derfor vurderes det, at der bør ses på nye muligheder for at få yderområderne betjent. For at sikre disse en betjening foreslås følgende model: Alternativ betjening af yderområderne i Esbjerg Kommune Som supplement til den kollektive trafik i Esbjerg Kommune kan Sydtrafik tilbyde en behovsstyret og koordineret kørsel i Flextrafik (flextur) med minibus eller taxi. Flextur Er en særlig form for kollektiv trafik, der tilbyder dør til dør kørsel, men hvor der skal kunne påregnes en omvejskørsel for at samle andre passagerer op. Der kræves ikke visitation (som til handicapordningen). Ture skal bestilles senest 2 timer før ønsket afhentning. Ordningen er ikke egnet for pendlere, da det ikke er muligt at benytte periodekort, klippekort og kontantbillet til Flextur. Pendlere kan benytte de kollektive trafiktilbud, som fx tog, regionalbusser, lokale ruter og de kommunale mellembysruter. På baggrund af det politiske ønske om at få en alternativ betjening af yderområderne i henhold til 2020 Plan for kollektiv trafik anbefaler forvaltningen, at der fastsættes klare operationelle betjeningsprincipper til den kollektive trafik i yderområderne. Forvaltningen foreslår derfor følgende betjeningsprincip: Flextur indføres i Esbjerg Kommune på alle dage fra kl Tilbuddet vil dog ikke omfatte Esbjerg by, hvor der er bybuskørsel. Det foreslås, at ordningen også skal gælde i Ribe, selvom der er bybus her. Det skyldes, at bybussen Ribe ikke som i Esbjerg kører om aftenen og en stor del af weekenden. Der foreslås at ordningen skal være gældende således, at det er muligt for borgere at benytte ordningen fra kl. 6 frem til kl. 22. Det er bl.a. begrundet i, at der ikke er kollektiv trafik i yderområderne typisk før kl. 7 og ingen aftenkørsel. Transporttilbuddet er Side 28 af 32

29 også tiltænkt for borgere, der skal til fritidsaktiviteter om aftenen. Det foreslås, at der ikke betjenes i natperioden, bl.a. af hensyn til taxaerhvervet. Lovgrundlag, planer m.v. Lov om trafikselskaber Økonomi Forvaltningen vurderer, at den samlede omkostning til Flextur vil udgøre ca. 1 mio. kr. årligt, det er dog et meget usikkert og forsigtigt skøn, da det er meget svært at vurdere, hvor mange der vil benytte ordningen. Sydtrafik oplyser, hvis der efterfølgende viser sig et behov for at få taksten revurderet, kan det gøres meget hurtigt. I forhold til takstfastsættelse foreslår forvaltningen, at borgerens udgift til en Flextur fastlægges til 7 kr. pr. km. i egenbetaling, og at der minimum betales 35 kr./tur. Der kan i dialog med Sydtrafik fastsættes en anden takst for egenbetalingen. Esbjerg Kommunes samlede udgift for Flextur udgør ved den foreslåede borgerbetaling på 7 kr. pr. km: Kørselsudgift: Esbjerg Kommune yder støtte til turen, så passagerens egenbetaling kun udgør ca. halvdelen af omkostningen Administrationsomkostning 22 kr. pr. tur Forvaltningen foreslår, at finansieringen af indførsel af Flextur fra sparede driftsmidler som følge af optimeringer i forbindelse med køreplanlægningen for (jævnfør sag nr. 7, sagsnr , Køreplanlægning høringssvar til Sydtrafik). Det vurderes som nævnt i sagen, at der med optimeringen kan anvises en besparelse på ca. 1 mio. kr. i forhold til budgettet for kørselsomkostningen forbundet med overtagelsen af de nedlagte regionale busruter 8, 40, 56 og 57. Endvidere forventer forvaltningen, at der på sigt kan ske en ændring i indtægts- /byrdefordelingen mellem Esbjerg Kommune og Sydtrafik, der kan frigøre øvrige midler til medfinansiering af ordningen. På baggrund af de anviste finansieringsmuligheder, anbefaler forvaltningen, at ordningen implementeres fra køreplansskiftet i sommeren 2012, og at der foretages en evaluering efter et halvt år. Personaleforhold Indførelse af Flextrafik kan evt. forringe muligheden for taxa som erhverv, hvilket kan medføre færre vognmænd i Esbjerg Kommune (ifølge erfaringer bl.a. fra Nordjylland). Planmæssige konsekvenser Ingen Konsekvenser for andre udvalg Det forudsættes, at flexturordningen alene tilbydes på områder, der ikke er omfattet af Esbjerg Kommunes øvrige kørselstilbud (fx visiteret lægekørsel). Side 29 af 32

30 Høring Ingen. Vurdering herunder alternativer Det vurderes, at den beskrevne model med indførelse af flextur vil være det mest optimale alternative kollektive kørselstilbud, der kan indføres indenfor en økonomisk ramme på ca. 1 mio. kr. INDSTILLING Direktionen indstiller til Teknik & Forsyningsudvalget, at det indstillestil byrådet, at der indføres flextur som beskrevet. Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 7 Beslutning Udsat Fraværende uden afbud Afbud Bente Bendix Jensen (V) Sagsfremstilling til mødet 16. januar 2012 På mødet den 19. december 2011 drøftede udvalget sagen og særligt spørgsmålet om egenbetalingen til Flextur. Forvaltningen har derfor foretaget en nærmere vurdering af muligheder og økonomiske konsekvenser ved at reducere egenbetalingen. Det er forvaltnings vurdering, at egenbetalingen med fordel kan reduceres fra de foreslåede 7 kr. pr. km til 5 kr. pr. km. for at gøre ordningen mere attraktiv. Det vil medføre en fordyrelse af ordningen for kommunen. Dels vil kommunens andel af den samlede betaling stige, dels forventes det, at flere vil finde ordningen attraktiv og flere vil derfor benytte sig af tilbuddet. Den samlede udgift for Esbjerg Kommune pris vurderes derfor at blive over 1 mio. kr. Erfaringer fra andre kommuner viser imidlertid, at det tager en vis tid før borgerne for alvor lærer at benytte ordningen. Derfor vurderes det, at udgiften det første år vil være noget lavere og dermed indenfor den økonomiske ramme der er til rådighed (knap 1 mio. kr). Fra 2013 vil der kunne tilvejebringes yderligere kr. til ordningen som følge af at ændring af stoppested i Sønderris er en engangsudgift. Skulle det vise sig at, at ordningen bliver meget brugt vil der altid være mulighed for at tilpasse ordningen så der er sammenhæng mellem udgifter og den budgetmæssige ramme. Side 30 af 32

31 Forvaltningen kan derfor anbefale, at der indføres flextur med en km. takst på 5 kr. pr. km. Mindsteafregningen bør forblive 35 kr. pr. tur for at undgå utilsigtet brug af ordningen. INDSTILLING Direktionen indstiller, at det indstilles til byrådet, at der indføres flextur som beskrevet. Bilag Bilag 01. Status på 2020 Plan for Kollektiv Trafik Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 9 Beslutning Godkendt Afbud Vivi Lindblad (A) Side 31 af 32

32 Sagsnr Orienteringspunkter til møde den 16. januar 2012 Sekretariatet Ejendomme Lufthavnen Vej & Park Entreprenørens månedsrapport for november Notat af 4. januar 2012.Natur & Miljøklagenævnets afgørelse af erstatningsstørrelse i sagen om fredning af Hovedengen i Ribe. Brev af 3. januar 2012 fra DSB. Svar på henvendelse vedrørende trafikknudepunktet ved Esbjerg Banegård. Indstilling Direktionen indstiller, at punkterne tages til efterretning. Bilag Bilag 01. Entreprenørens månedsrapport november 2011 Bilag 02. Notat af 4. januar 2012.Natur & Miljøklagenævnets afgørelse af erstatningsstørrelse i sagen om fredning af Hovedengen i Ribe. Bilag 03. Brev af 3. januar 2012 fra DSB vedr. Trafikknudepunktet ved Esbjerg Banegård Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 10 Beslutning Taget til efterretning Afbud Vivi Lindblad (A) Side 32 af 32