Unge godt på vej 2016

Transkript

1 Unge godt på vej 2016 Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg

2 Baggrund Ungeindsatsen har de seneste år været en politisk høj prioritet på Frederiksberg og er det fortsat. Med kontanthjælpsreformen fra 2014 er der også på nationalt plan kommet større fokus på ungegruppen. Et af hovedmålene med reformen er, at flest muligst unge skal påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Langt størstedelen af de unge på Frederiksberg klarer sig godt og er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Andelen af unge på offentlig forsørgelse på Frederiksberg i 2016 er stadig markant lavere end landsgennemsnittet. De positive resultater afspejler, at unge gennem flere år har fået et særligt politisk fokus i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen på Frederiksberg. Dog har Frederiksberg Kommune, tilsvarende landets andre kommuner, en udfordring med en mindre gruppe af unge, som har brug for en ekstra indsats til at hjælpe dem videre i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. Her kan der være tale om unge, der har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig, længerevarende forløb på offentlig forsørgelse eller unge, der har komplekse problemer ud over ledighed og som har behov for en særlig indsats og koordination på tværs af forvaltningsområder. Frederiksberg Kommune er ambitiøs i forhold til de målsætninger, der sættes for ungeindsatsen. Kommunen har en klar ambition om, at færrest muligt unge skal modtage offentligt forsørgelse. Sat på spidsen betyder det, at én ung på offentlig forsørgelse er én for meget. Målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, honorerer kommunen endnu ikke. De nyeste tal viser, at 91,8 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen. Dette tal er en smule lavere end landsgennemsnittet, der ligger på 92,9 procent. I en nøgletalsoversigt fra KL fremgår det, hvor stor en andel af 9./10. klasser der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter grundskolens afgangseksamen her er tallet 73,7 procent. Frederiksberg indtager således en 88. plads ud af de 98 kommuner - jævnfør Undervisningsudvalget den 11. januar 2016 punkt 2. Således er der fortsat god grund til at have et særskilt fokus på ungegruppen på Frederiksberg. I det følgende skitseres en treårig mål- og indsatsplan med udgangspunkt i udfordringerne på Frederiksberg samt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets prioriteringer på området. Planen giver en status på de nuværende indsatser og beskriver hvilke udviklingstiltag, der enten er under udarbejdelse eller områder, hvor forvaltningen vurderer, at der er potentiale i at igangsætte initiativer. Planen er bygget om op følgende seks kapitler: 1. Målgruppebeskrivelse 2. Langsigtede målsætninger 3. Unge i udskolingen og årige 4. Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse 5. Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng 6. Effektopfølgning 2

3 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Indholdsfortegnelse Målgruppebeskrivelse Indledning Unge i udskolingen og de årige Unge ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Langsigtede målsætninger Fire langsigtede målsætninger for ungeindsatsen Samarbejde med andre aktører er nødvendigt for at nå målsætningerne Ungecenteret Tilgangen til de unge - Den unge i centrum Unge i udskolingen og årige Nuværende indsatser Udviklingstiltag Supplerende indsatser Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse Nuværende indsatser Udviklingstiltag Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Nuværende indsatser Udviklingstiltag Effektopfølgning...22 Bilag 1 Sammenhæng til andre planer og politikker

4 1. Målgruppebeskrivelse 1.1 Indledning Målgruppen for ungeindsatsen i Frederiksberg Kommune er unge i alderen år, som enten modtager eller er i risiko for at modtage offentlig forsørgelse. Gruppen kan yderligere inddeles i følgende tre delmålgrupper: Unge i udskolingen samt årige (13 17 år) Unge ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse (18-29 år) Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng (18-29 år). I december 2015 var der i alt unge, som modtog en offentlig forsørgelsesydelse (16-29 år). Fordelingen på de forskellige ydelsestyper viser nedenstående tabel: Tabel 1. Antal fuldtidspersoner år December 2014 Kontanthjælp 93 Uddannelseshjælp 419 Dagpenge 491 Arbejdsmarkedsydelse & særlig uddannelsesydelse 15 Revalidering 9 Forrevalidering 5 Sygedagpenge 104 Fleksjob 9 Ledighedsydelse 3 Førtidspension 70 Ressourceforløb 35 Jobafklaringsforløb 5 Ydelsesgrupper i alt Kilde: Jobindsats.dk, tal fra december 2015 Tabellen viser, at de unge, der modtager kontanthjælp/uddannelseshjælp og dagpenge, udgør langt størstedelen af den samlede gruppe. Hovedparten af de unge, som har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i mere end seks måneder (længerevarende forløb), er kontant-/uddannelseshjælpsmodtagere. Længerevarende forløb: I juli 2015 var der 272 kontant- /uddannelseshjælpsmodtagere med længerevarende forløb, mens antallet af længerevarende forløb for dagpengemodtagere var 97 unge (Kilde: Ungeopfølgningen 16. november 2015). 1.2 Unge i udskolingen og de årige De unge i udskolingen og de årige udgør langt den største delmålgruppe af de tre. Det skyldes primært de knap elever i udskolingen ( klasse). Indsatserne målrettes primært de elever, der vurderes at være i risiko for ikke at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. Disse elever kaldes for fokuselever og vurderes til ikke at være uddannelsesparate. Uddannelsesparathed eller klassificering som fokuselev bestemmes ud fra, om eleverne har de faglige, personlige og sociale forudsætninger til at 4

5 gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) foretager denne vurdering. I tillæg til udskolingseleverne omfatter gruppen de årige, som ikke længere har en tilknytning til uddannelsessystemet. Denne gruppe er der ligeledes et særskilt fokus på, da de unge er i risiko for at blive en del af kontanthjælpssystemet, når de fylder 18 år. Samlet set er gruppen kendetegnet ved, at størstedelen af de unge (endnu) ikke er i kontakt med kontanthjælpssystemet. Derfor er indsatserne primært af forebyggende karakter og skal netop understøtte, at de unge fortsætter i uddannelsessystemet. Det skal på længere sigt skal være med til at sikre at de unge får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet er der to indsatsspor for pågældende målgruppe. Det ene er en bred indsats, der omfatter samtlige udskolingselever, mens det andet indsatsspor er mere intensiveret og direkte målrettet fokuseleverne og de årige. Fokuseleverne bliver identificeret allerede i 7. klasse ud fra en vurdering af, om de har faglige, sociale eller personlige udfordringer, der gør at de ikke uden en forebyggende indsats vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Arbejdet med målgruppen er hovedsageligt forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ungecenteret. Samarbejdet mellem UU, skoler og forældre spiller en væsentlig rolle i indsatsen. 1.3 Unge ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse Denne delmålgruppe er forholdsvist tæt på arbejdsmarkedet. Gruppen består primært af dagpengeberettigede unge og sekundært af unge, der modtager kontanthjælp. De unge i denne gruppe er kendetegnet ved, at ledighed er hovedudfordringen for dem. Gruppen består dels af forsikrede ledige, som modtager dagpenge. Der er i alt 491 unge dagpengemodtagere på Frederiksberg. Heraf estimeres cirka 60 procent at have en akademisk uddannelse; 30 procent med erhvervsfaglig uddannelse, mens cirka 10 procent skønnes ikke at have en uddannelse udover folkeskolen. De ledige dagpengemodtagere uden uddannelse indgår undtagelsesvis stadig i delmålgruppen, da forventningen er, at disse er jobparate i kraft af at de tidligere har optjent dagpengeret. For så vidt angår kontanthjælpsmodtagerne, er det kun de jobparate, der indgår i gruppen af unge ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er 11 jobparate kontanthjælpsmodtagere (ud af et samlet antal på 93 kontanthjælpsmodtagere). De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er længere væk fra arbejdsmarkedet og kategoriseres derfor under udsatte-gruppen. De centrale aktører for de unge ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse er jobcenterdelen af Ungecenteret, Akademikercenteret samt Center for virksomhedsservice. Samarbejdet med virksomhederne, der skal aftage de unge som arbejdskraft, spiller en meget væsentlig rolle jævnfør Vækst og jobskabelse på Frederiksberg Plan for den virksomhedsrettede indsats Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng En overvejende del af de unge i denne delmålgruppe har andre problemer end ledighed såsom faglige, sociale eller helbredsmæssige udfordringer. Dog er den samlede målgruppe af udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng forholdsvis bred, da den både favner personer, som har komplekse problemer og er relativt langt væk fra arbejdsmarkedet samt personer, der blot venter på at påbegynde en uddannelse. 5

6 De udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng kan yderligere inddeles i tre underkategorier henholdsvis 1) Åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate, 2) Aktivitetsparate og 3) Unge med behov for en særlig indsats Åbenlyst uddannelsesparate/ uddannelsesparate De unge, der visiteres som åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate, er unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate er unge, som ikke har nogle barrierer i forhold til at begynde på og gennemføre en uddannelse. Det kan for eksempel være unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial uddannelse, og som ikke har problemer ud over, at de intet job har og ikke er i gang med en uddannelse. De uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår Aktivitetsparate De unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de eksempelvis har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter, vil være i målgruppen aktivitetsparate unge. De unge, der visiteres som aktivitetsparate, er dem med komplekse problemstillinger. Hovedparten af disse er hverken tæt på uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Desuden indgår alle unge på førtidspension, i ressourceforløb, fleksjob, i jobafklaringsforløb, på revalidering eller ledighedsydelse i målgruppen Unge med behov for en særlig indsats De unge i denne gruppe, er unge, som principielt er kategoriseret som aktivitetsparate, men som har behov for en særlig indsats. Disse unge er karakteriseret ved at have begrænsninger i arbejdsevnen eksempelvis på grund af fysiske eller psykiske handikap. Indsatserne for de unge i denne gruppe kræver ofte en tværfaglig koordinering og samarbejde mellem flere forvaltningsafdelinger i kommunen. Nedenstående figur illustrerer både volumenen for de tre delmålgrupper samt kompleksitetsgraden i forhold til deres udfordringer og behov for koordinering. Kilde: Jobindsats.dk, tal fra december

7 2. Langsigtede målsætninger Ungeindsatsen tager afsæt i en overordnet logik om, at alle unge har lyst til at være en del af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. De unge ønsker at skabe sig en god tilværelse ved at uddanne sig, arbejde, forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Denne logik afspejler sig i kommunens fokus på, at flest mulige unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, da dét at have en uddannelse i vid udstrækning er en forudsætning for at klare sig godt videre i livet. 2.1 Fire langsigtede målsætninger for ungeindsatsen Der er en tæt sammenhæng mellem kommunens uddannelses- og beskæftigelsesindsats, fordi uddannelse anses som et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Denne logik kommer til udtryk i de langsigtede målsætninger for ungeindsatsen. Det skal fremhæves, at målsætning nummer 1 færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse - er hovedmålsætningen og den overordnede, ønskede effekt. De øvrige tre målsætninger er vigtige mål, der skal understøtte realiseringen af målsætning nummer 1. For ungegruppen på Frederiksberg er der i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng følgende fire langsigtede målsætninger: 1. Færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse 2. Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (national målsætning) 4. Antallet af fokuselever/ikke-uddannelsesparate elever*, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres * Hvorvidt en elev vurderes som ikke-uddannelsesparat eller kategoriseres som fokuselev, bedømmes efter samme kriterier (sociale, personlige og faglige kompetencer). I tillæg til de langsigtede målsætninger har kommunens Ungecenter en række understøttende mål, der arbejdes med løbende og som skal understøtte realiseringen af de langsigtede mål. Her er der eksempelvis tale om, at Ungecenteret tæt følger de unge, der genhenvender sig for at modtage en forsørgelsesydelse. Nedenstående figur illustrerer, hvor de tre delmålgrupper på ungeområdet befinder sig i forhold til beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau. De blå pile viser hvilken bevægelse (målsætninger) i forhold beskæftigelse/uddannelse, kommunen ønsker at opnå. Inde i pilene står beskrevet et eksempel på en indsats, som skal bidrage til målrealisering. Den grønne firkant markerer den ideelle situation for de unge - at de unge opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og har en uddannelse, der matcher deres job. 7

8 Figuren viser, at alle tre delmålgrupper ligger langt nede på beskæftigelsesaksen, da den samlede gruppe netop er kendetegnet ved ikke at være i arbejde. Kigger man på de unge i udskolingen samt de årige, peger pilen i retning af mere uddannelse, da dette er den primære målsætning for pågældende delmålgruppe. En af de helt centrale indsatser, der skal bidrage til dette mål, er vejledningsindsatsen. Anderledes ser det ud for de unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor pilen peger i retning af mere beskæftigelse. Hovedmålet for denne gruppe er en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, idet de unge allerede har erhvervet sig en uddannelse. En vigtig indsats for denne gruppe er den virksomhedsrettede indsats, der skal skabe flere jobåbninger for de unge. For den tredje delmålgruppe de udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng - er der to pile, som peger i retning af henholdsvis mere beskæftigelse og mere uddannelse. Dette hænger sammen med, at for nogle af de unge i pågældende målgruppe er målet, at de kommer i uddannelse, mens målet for andre er at opnå en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet uden yderligere uddannelse. Af væsentlige indsatser er eksempelvis brobygning og samarbejdet med TEC, der skal understøtte at de unge kommer i uddannelse Samarbejde med andre aktører er nødvendigt for at nå målsætningerne Ungeindsatsen er en omfattende indsats, som kommunen ikke kan lykkes med alene. De seneste år er der kommet fokus på, at uddannelsesindsatsen for unge, er et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen. Det stiller nye krav til Ungecenterets indsats, kompetencer og værktøjer. Der vil eksempelvis være behov for et større samarbejde mellem Ungecenteret og uddannelsesinstitutionerne. Som konkret eksempel kan nævnes, at realisering af 95 procent målsætningen såvel som målsætningen i forhold til fokuseleverne knytter sig tæt til det arbejde, der foregår i regi af Undervisningsudvalget. Skolerne og Ungecenteret skal blive endnu bedre til at samarbejde om at 8

9 lykkes med disse målsætninger. Den virksomhedsrettede indsats er også et område, som har en væsentlig betydning for ungeindsatsen, da vækst og jobskabelse er en forudsætning for at flest mulige unge kommer i job. Nedenstående figur illustrerer de mest centrale aktører både internt og eksternt i kommunen, som spiller en rolle i forhold til ungeindsatsen. 2.3 Ungecenteret Kommunens Ungecenter er den centrale aktør i ungeindsatsen. Ungecenteret skal sikre en sammenhængende og koordineret, tværfaglig ungeindsats på Frederiksberg. Samt understøtte at de unge oplever én indgang til kommunen. I Ungecenteret er der skabt en fast struktur bestående af ressourcer og kompetencer fra flere af de enheder, som arbejder med unge herunder Jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Frederiksberg virksomhedsindsats og Ydelsescenteret. 2.4 Tilgangen til de unge - Den unge i centrum I Ungecenteret mødes de unge med en klar forventning om, at de selv tager ansvar, medvirker aktivt til at forbedre deres situation, og at der fokuseres på ressourcer frem for barrierer. Tilgangen til unge er funderet i empowerment. Der er således tale om et brud med en traditionel myndighedskultur. I stedet bliver den unge sat i centrum og ansvarliggjort for egen tilværelse. Denne tilgang karakteriserer både eksisterende og kommende indsatser således, at der er en tydelig ramme, sammenhæng og retning for ungeindsatserne på Frederiksberg. Metodisk arbejder Ungecenteret både ud fra en forebyggelses- og fastholdelsestilgang. Det skal forebygges, at unge kommer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og de unge skal ligeledes fastholdes i gennemførslen af deres ungdomsuddannelse. Logikken er, at indsatser skal være tilstede før, under og efter den unges kontakt til Ungecentret. Dette vil reducere tilgang og tilbagefald og dermed også reducere antallet af unge i Ungecentrets indsatsspor. Forventningen er, at denne metodiske tilgang vil sikre, at Ungecentret kan fokusere indsatserne og ressourcerne på de mest udsatte unge. Indsatserne der udgår fra Ungecenteret er differentierede, så de rammer de særlige behov, der knytter sig til de meget forskellige grupper (akademikere, kontanthjælpsmodtagere, unge med psykiske eller sociale problemer osv.) indenfor den samlede gruppe af unge. 9

10 3. Unge i udskolingen og årige 3.1 Nuværende indsatser Unge i udskolingen og de årige udgør langt størstedelen af den samlede ungegruppe på grund af de knap elever i udskolingen. Som nævnt tidligere, er ressourcerne hovedsageligt prioriteret på de unge, der har behov for ekstra støtte fokuseleverne. Den væsentligste indsats for målgruppen er vejledningsindsatsen, hvormed det især er det forebyggende arbejde, som er i centrum Vejledningsindsatsen Vejledningsindsatsen er den bredeste indsats, der varetages i forhold til unge, og omfatter på årsbasis mere end unge. Indsatsen har en forebyggende karakter, der sigter på at vejlede unge i gang med uddannelser, som matcher de unges kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Indsatsen varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der på Frederiksberg er integreret i Ungecentret. I Ungecentrets uddannelsesvejledning integreres også eksisterende viden om arbejdsmarkedets fremtidige behov for arbejdskraft. Vejledningsindsatsen er prioriteret således, at der anvendes flest ressourcer pr. elev for de elever, der har det største behov. Her er der tale om fokuselever, som er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. I Frederiksberg Kommune identificerer man allerede fokuselever i 7. klasse, selvom lovgivningen med Vejledningsreformen 2014 tilsiger, at eleverne først skal vurderes uddannelsesparate i 8. klasse. Før Vejledningsreformen skete uddannelsesparathedsvurderingen først i 9. klasse. Der bliver således på et tidligt tidspunkt indledt en samtale mellem lærere og UUvejledere angående fokuseleverne. Den tidlige identificering af fokuselever betyder, at det muligt, at iværksætte konkrete tiltag på et tidligere tidspunkt end ellers. Opgørelser fra UU viser, at cirka halvdelen af de årige, der på nuværende tidspunkt ikke er i gang med en uddannelse eller job, har været identificeret som fokuselever. Derfor er det forsat vigtig, at iværksætte indsatser på et tidligt tidspunkt og give fokuseleverne en ekstra støtte gennem deres uddannelsesforløb. Øget vejledning til 10. klasse elever UU har siden 2015 intensiveret vejledningen for eleverne i 10 klasse. En stor del af de elever, der identificeres som fokuselever, vælger at fortsætte i 10. klasse. UU skønner, at op mod 80 procent af eleverne i 10. klasse er fokuselever. En særkørsel fra Danmarks statisktik viser, at der er en overrepræsentation af elever i 10. klasse, som ikke er i gang med eller afbryder deres ungdomsuddannelse. Flere af disse har behov for individuel vejledning. Det er ikke nødvendigvis en omfattende indsats, der skal til for at gøre forskellen for, hvorvidt eleverne fortsætter i uddannelsessystemet (og vælger en uddannelse som passer til deres kompetencer) eller ikke får en uddannelse. Tilbud med bredere fokus end uddannelse I tillæg til at give faglig og uddannelsesmæssig vejledning til de unge har UU på Frederiksberg været med til at udvikle et nyt valgfag til eleverne i udskolingen, som især fokuseleverne opfordres til at vælge. Faget hedder Ungdomsliv, og formålet hermed er at styrke elevernes indsigt i egne kompetencer og fremtidsdrømme samt give redskaber i overgangen fra ung til voksen. Dertil har UU-vejlederne fokus på at have et bredere fokus end blot skolearbejdet, når de er i dialog med eleverne. Eksempelvis er der udarbejdet et tilbudskatalog til vejlederne, der indeholder tilbud 10

11 til orientering om, hvordan eleverne kan finde fritidsjob, hvilke fritidsaktiviteter der eksisterer i kommunen mv. Mere vejledning til forældre UU giver også vejledning, der er målrettet de unges forældre. Forældrene har stor indflydelse på de unges valg af uddannelse, og det er vigtigt, at forældrene inddrages og orienteres om uddannelsesvalg, sådan at uddannelsesvalgene ikke begrænses til eksempelvis gymnasierne. UU deltager derfor ved alle forældremøder for samtlige klasser og årgange i udskolingen. Årlig uddannelsesdag På den årlige uddannelsesdag kan 9. klasse elever samt lærere og forældre fra de ældste klassetrin høre om de forskellige ungdomsuddannelser, 10. klasser og om efterskoler. Det er elever og vejledere/studievejledere på de forskellige uddannelsessteder, der holder oplæggene på uddannelsesdagen med henblik på, at 9. klasse eleverne bliver mere afklaret i forhold til valg af de forskellige studie- og fagretninger. For de elever, der har nogle særlige behov eksempelvis elever med faglige udfordringer - afholdes der en mindre uddannelsesdag, hvor elever og forældre har mulighed for at høre om uddannelser såsom EGU (erhvervsgrunduddannelse), STU (særlig tilrettelagt uddannelse), KUU (kombineret uddannelse) og produktionsskole. Erfaringen er, at dette har stor værdi for forældrene og de børn, som søger andre uddannelsesveje end de mest gængse. Effekten af vejledningsindsatsen På kort sigt forventes effekten af vejledningsindsatsen at ses ved, at de unge opnår viden om, hvilke uddannelsesretninger der findes, og hvilke af disse der passer til deres fremtidsønsker, kompetencer og de job- og erhvervsperspektiver, der er på områderne. Dette forventes at afstedkomme, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og færre fokuselever modtager offentlig forsørgelse efter, de er fyldt 18 år. Herved spiller vejledningsindsatsen en væsentlig rolle i forhold til, at Frederiksberg når målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. På længere sigt skal effekten kunne ses ved, at færre unge får en offentlig forsørgelsesydelse. Frederiksberg Kommune står overfor en udfordring i forhold til at realisere 95 procent målsætningen. De nyeste tal viser, at 91,8 procent af ungdomsårgang 2014 forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen. Dette er en smule lavere en landsgennemsnittet. Dertil tegner der sig et mindre positivt billede, hvis der måles på, hvor stor en andel der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse to år efter afgangseksamen. Her er tallet nede på 86,0 procent for årgang 2012 elever på Frederiksberg - jævnfør Undervisningsudvalget den 16. januar 2016 punkt 3, særkørsel fra Danmarks statistik. Nedenstående oversigt over effekter og mål for de unge i udskolingen samt de årige unge uden uddannelse viser sammenhængen mellem aktiviteterne og mål på kort/lang sigt samt den overordnede effekt. 11

12 3.2 Udviklingstiltag I tillæg til de beskrevne igangværende indsatser under vejledningsindsatsen, er følgende tiltag/forslag enten under udarbejdelse eller områder, hvor kommunen vurderer, at der er potentiale i at igangsætte initiativer Unge uden kontakt til kommunen - Fremskudt indsats i udsatte boligområder Især i de udsatte boligområder på Frederiksberg er der en gruppe af unge, som hverken er i gang med uddannelse (eller er i beskæftigelse) eller benytter sig af de vejlednings- og rådgivningstilbud, der eksisterer i de lokale folkeskoler og i Ungecenteret. Det understreger, at der er et stort behov for en opsøgende uddannelsesvejledning og beskæftigelsesrådgivning for at nå de unge, der bor og opholder sig i de udsatte områder. Derfor har Kommunens Ungecenter primo 2016 sat et projekt i gang, hvor medarbejdere fra Ungecenteret gennemfører uddannelsesvejledning og beskæftigelsesrådgivning til unge i en række udvalgte, udsatte boligområder. Den fremskudte indsats retter sig mod unge mellem år bosiddende i de boligsociale områder. Målgruppen er udsatte og sårbare unge med særlig fokus på de årige. Der er allerede mange aktører tilstede i de udsatte områder, såsom boligsociale medarbejdere. Kommunens Ungecenter vil prioritere samarbejdet med disse i forbindelse med den fremskudte indsats for at opnå en helhedsorienteret indsats, der har fokus på at kombinere uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv. Derudover vil Ungecenterets fastholdelseskonsulenter, den frivillige mentorordning og mønsterbrydercoachen kunne bruges i de sammenhænge, hvor der giver mening. Effekten af den fremskudte indsats Den fremskudte indsats skal være med til, via uddannelsesvejledning og beskæftigelsesrådgivning, at give den stadigt voksende gruppe af unge i de udsatte byområder, der ikke er i uddannelse eller 12

13 beskæftigelse et varigt alternativ via introduktion til uddannelsesmuligheder, der kan lede til ordinær beskæftigelse og derigennem selvforsørgelse Videre udvikling af datagrundlag og analyse Der er et udviklingspotentiale i at forbedre datagrundlaget omhandlende fokuselever og lave nogle flere analyser, der kan afdække effekten af indsatserne målrettet fokuselever. I de halvårlige ungeopfølgninger følges der op på, hvor mange af fokuseleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse og hvor mange, der modtager offentlig forsørgelse. En udfordring er dog, at en stor del af gruppen fraflytter kommunen, hvilket betyder, at disse ikke indgår i analyserne. Det vil yderligere være interessant at koble data vedrørende eksempelvis fravær og karakterer til, hvorvidt eleverne starter på og gennemfører en uddannelse altså er der nogle markører, der afdækker hvilke elever, som er i risiko for at komme på offentlig forsørgelse senere hen. Samet set mangler der data i forhold til en tydelig afdækning af de unge, som ikke påbegynder eller frafalder en ungdomsuddannelse. Især er det interessant at følge de unge, der ikke kvalificerer sig til en ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelsesreformen 2015 fastslår, at de unge som minimum skal have karakteren 2 i både dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er interessant at følge de unge, som ikke honorerer dette krav jævnfør AUU den 4. april punkt Ny tilgang til at anvende de redskaber, som lovgivningen giver mulighed for Ungecenteret vil undersøge potentialerne for i højere grad at anvende de redskaber, der er mulighed for inden for lovgivningens rammer. Eksempelvis undersøge hvorvidt dele af vejledningsloven giver mulighed for forældre-/ungepålæg. Hensigten er, at Ungecenteret får flere handlemuligheder i forhold til at kunne hjælpe de unge godt på vej mod uddannelse og arbejde. 3.3 Supplerende indsatser Ungeindsatsen er en bred indsats, der både involverer uddannelses- og beskæftigelsesområdet samt en række andre områder. For at skabe de bedste forudsætninger for at lykkes med at få de unge Frederiksberg-borgere godt på vej i uddannelse og job, deltager ledelsen fra kommunens Ungecenter i en række tværfaglige udvalg Ungekoordinationsudvalg Social-, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet har i 2012 i samarbejde med Børne- og Ungeområdet (BUO) etableret et Ungekoordinationsudvalg. Det betyder, at der nu regelmæssigt afholdes møder mellem familieafdelingen, socialpsykiatrien og jobcentret, hvor der koordineres i særligt komplekse sager med henblik på at fastlægge en retningsgivende plan, som sætter rammen for den indsats, de involverede parter arbejder med afsæt i. Målgruppen er primært unge borgere i alderen år, men hvis der er behov for et tværfagligt, helhedsorienteret og forebyggende perspektiv for, at overgangen fra ung til voksen bliver vellykket, planlægges en koordineret indsats. Effekten af Ungekoordinationsudvalget Erfaringen viser, at udvalget har en vigtig funktion i forhold til hurtigt og effektiv behandling af de unges sager. Fordelen ved udvalget er dels, at det er tværfagligt, og dels at der sidder personer med beslutningskompetence, hvilket betyder, at der kan træffes afgørelser. Dette har vist sig at være effektfuldt i forhold til at hjælpe de unge videre mod uddannelse eller beskæftigelse. 13

14 3.3.2 Unge Advisory Board Der er etableret et Advisory Board, hvis formål er at komme med input til ungeindsatsen. I Advisory Board er der repræsentanter fra udvalgte virksomheder, foreninger, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Advisory Board er skabt ud fra et ønske om at gøre brug af en bred vifte af tilgange til ungeområdet, sådan at ungeindsatsen kontinuerligt præsenteres for nye input og impulser. Hensigten er at realisere visionen om et innovativt, eksperimenterende Ungecenter, der er på forkant med tendenser. Formålet er endvidere, at Advisory Boards skal bidrage til at ungeindsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unges eget perspektiv, nedbryde organisatorisk silotænkning og skabe en fælles platform i mødet med den enkelte unge. Advisory Board skal således give inspiration til aktuelle indsatsområder og give indspark til nye. Advisory Board bliver et forum, hvor Ungecenter Frederiksbergs nuværende og fremtidige indsatsområder diskuteres og kvalificeres. Effekten af Unge Advisory Board Gennem input fra en bred vifte af aktører er Advisory Board med til at understøtte, at de unge årige Frederiksberg-borgere mødes af en innovativ vejlednings- og beskæftigelsesindsats med høj effekt for selvforsørgelse i form af beskæftigelse eller uddannelse Uddannelsesrådet Det systematiske samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser er organiseret i et fast forum - uddannelsesrådet. Uddannelsesrådet består af ledelsesrepræsentanter fra de ungdomsuddannelser, der ligger fysisk placeret i Frederiksberg Kommune. Desuden indgår ledelsesrepræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, pædagogiske ledere fra folkeskoler i Frederiksberg Kommune samt skolechefen som formand for rådet. Sidst indgår en konsulent fra skoleafdelingen som sekretær for uddannelsesrådet. Formålet med Frederiksberg Uddannelsesråd er, at understøtte den nationale målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang mindst skal have en ungdomsuddannelse. Der er særligt fokus på problemstillingen vedrørende overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse samt fraflad på ungdomsuddannelserne. Rådet har desuden som mål, at: Sikre systematik og rød tråd i samarbejdet mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser Udbrede kendskab til ungdomsuddannelsesmuligheder til folkeskoler Sikre arbejdet med de ikke-uddannelsesparate unge Vidensdele mellem ungdomsuddannelses og grundskoleområdet Ud fra statistiske og konkrete nedslag drøfte konkrete handlemuligheder og tiltag Arrangere et årligt møde for alle skoleledere samt repræsentanter fra ungdomsuddannelserne om samarbejdsmuligheder og perspektiver på unges uddannelsesvalg og vej. Effekten af Uddannelsesrådet Uddannelsesrådet skal understøtte at Frederiksberg kommune realiserer 95 procentsmålsætningen. 14

15 4. Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse 4.1 Nuværende indsatser Hovedudfordringen for de unge med uddannelse er deres ledighed. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder, de er klar til at varetage et job uden yderligere uddannelse. Gruppen har derved først og fremmest behov for, at der er jobmuligheder, og at der iværksættes indsatser, der hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Det skal bemærkes, at de unge med uddannelse alle får en intensiv indsats i den første ledighedsperiode, der tilrettelægges individuelt med stor mobilisering af den lediges eget initiativ og plan. For alle nyuddannede under 30 år vil der være fokus på de får joberfaring og opbygger et netværk. Samt fokus på jobmuligheder og en bredere jobsøgning. Indsatsen består blandt andet af samtaler, informations- og temamøder, brug af virksomhedsrettede tilbud (praktik, løntilskud og jobrotation) og seks ugers jobrettet uddannelse. Nedenstående billede illustrerer sammenhængen mellem aktiviteterne og mål på kort/mellemlang sigt samt de overordnet effekter for de unge med uddannelse. 4.2 Udviklingstiltag En stor del af arbejdet med denne delmålgruppe ligger i regi af de forebyggende indsatser - eksempelvis det arbejde der foregår i folkeskolerne, som skal understøtte, at de unge får en uddannelse. 15

16 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte den 1. juni 2015 punkt 46 plan for den virksomhedsrettede indsats 2016, der har til formål at skabe vækst og job. Planen om at skabe job vurderes at være den indsats, der bedst understøtter målet for denne gruppe. Derfor opstilles der ikke yderligere indsatsforslag i nærværende målgruppeplan. 5. Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng 5.1 Nuværende indsatser Med kontanthjælpsreformen fra 2014 er der kommet øget fokus på, at unge under 30 år skal have en uddannelse. Reformen bestemmer, at alle unge, som ikke allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får et uddannelsespålæg, der betyder, at de unge skal i gang med en ordinær uddannelse hurtigst muligt. Samtidig stiller erhvervsuddannelses- og vejledningsreformen øgede krav til de unge. De unge skal eksempelvis minimum have karakteren 2 i dansk og matematik som forudsætning for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Dertil har reformerne medført et skærpet krav i forhold til hvor mange gange, de unge kan starte på en uddannelse. Konkret betyder det, at de unge kun har tre forsøg til at vælge rigtigt og gennemføre en erhvervsuddannelse. Alt dette stiller krav til at UU/Ungecenteret skal understøtte, at de unge er ordentligt klædt på til uddannelsesstart og at de, der har behov for det, støttes gennem deres uddannelsesforløb. Med fleksjob- og førtidspensionsreformen samt kontanthjælpsreformen er der endvidere sat fokus på, at udsatte unge skal støttes med håndholdte og koordinerede indsatser med henblik på, at de på sigt kan komme i uddannelse og job på almindelige eller særlige vilkår. Dette stiller store krav til Frederiksberg kommune om at have de rette faglige kompetencer til rådighed og være i stand til fleksibelt at iværksætte og omstille indsatser, så de matcher den enkelte unges behov. Desuden stiller det krav til kommunen om at være i kontakt med de unge, forældre og en lang række samarbejdspartnere, som nævnt tidligere. Arbejdsmarkedsområdet er i høj grad nationalt reguleret, hvilket betyder at en lang række af de indsatser, som Frederiksberg kommune gennemfører i relation til ungegruppen, er lovpligtige og derved obligatoriske. Her er der blandt andet tale om mentorforløb, ressourceforløb, koordinerende sagsbehandler, udskrivningskoordinator med videre. I tillæg til de lovpligtige indsatser har Frederiksberg Kommune særligt fokus på gruppen af udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng gennem nedenstående initiativer, der således supplerer de lovpligtige indsatser Ungecenter-satellit på TEC og brobygningsforløb Som led i den innovative ungeindsats har Ungecenteret og Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) indgået et samarbejde om at etablere en fælles enhed på TEC. Formålet med Ungecenter-satellitten er at arbejde proaktivt og forebygge frafald hos eleverne. Udvalget blev orienteret herom den 24. november 2014 punkt 93. En del af de unge som tidligere modtog undervisning i Ungecenteret på F86, modtager nu undervisning i Ungecenter-satellittens lokaler på TEC. Fordelen ved at placere en del af Ungecentret på en uddannelsesinstitution er, at de unge uden uddannelse vil være blandt andre unge, der er i 16

17 gang med en uddannelse, og færdes i et miljø, hvor ordinær uddannelse er i centrum. Forventningen er, at den miljømæssige påvirkning, sammen med det direkte sektorsamarbejde mellem kommune og uddannelsesinstitution, vil have en positiv effekt på de unges overgang til og fastholdelse i uddannelse. Ungecenter-satellitten vil samtidig kunne være en aktiv medspiller i forhold til rekruttering af nye elever til erhvervsuddannelserne, idet de unge, som henvises til undervisningsforløb på TEC, vil have direkte adgang til vejledning om uddannelse. Endnu et eksempel på et af de konkrete samarbejdsområder i Ungecenter-satellitten er brobygningsforløb. Formålet med brobygning er, at de unge skal blive mere afklarede og kvalificerede i deres uddannelsesvalg. Dét får de mulighed for gennem et konkret praktikophold på TEC, hvor de får et reelt indblik i de uddannelseskrav og det uddannelsesmiljø, som de fremover kan blive en del af. Dette vurderes at være en central forudsætning for deres motivation til og chancer for gennemførelse af en uddannelse. * Det skal bemærkes, at brobygningsforløbene på TEC er finansieret af eksterne midler, hvorved det vil være nødvendigt med en ny finansiering eller omlægning af nuværende ressourcer, såfremt indsatserne skal fortsætte. Bevillingen løber frem til juni Midler til Ungecenter-satellit og fastholdelsesindsatser indgår som en del af budget Kommunen arbejder endvidere uddannelsesrettet i forhold til de unge gennem brug af værkstederne på F86. Værkstederne på F86 udgør ligeledes en form brobygning til uddannelse. Eksempelvis kan de henviste unge komme i praktik i køkkenet på F86, hvor de gennem deltagelse i forskellige arbejdsopgaver relateret til køkkenarbejde, kan afprøve deres evner og kompetencer og få et indblik i arbejdet i et køkken. Effekten af brobygningsforløb og Ungecenter-satellit Den forventede effekt af den miljømæssige påvirkning sammen med det direkte sektorsamarbejde mellem Ungecenter og TEC er, at indsatserne vil bidrage positiv til de unges overgang til og fastholdelse i uddannelse. Mere specifikt vil effekten dels kunne ses ved, at flere unge vil starte på en erhvervsteknisk uddannelse eller får kendskab til, at dette er en mulighed. Dels forventes det, at Ungecenter-satellitten vil medvirke til at flere frafaldstruede unge fastholdes i uddannelsessystemet. På lang sigt skal dette understøtte kommunens 95-procentsmålsætning Frafaldstruede unge Med kontanthjælpsreformens uddannelsesfokusering på selv de mest udsatte unge starter stadig flere frafaldstruede unge på uddannelsesinstitutionerne. Hovedparten af de unge uden uddannelse har afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Blandt andet derfor er der behov for målrettede tilbud og indsatser, der sigter på at fastholde unge i et uddannelsesforløb. Især de unge, der går fra offentlig forsørgelse til forberedende uddannelse (her primært unge der går i gang med en ungdomsuddannelse), er i særlig risiko for at falde fra hurtigt igen. Uddannelsesinstitutionerne identificerer de elever, der er frafaldstruede og underretter Ungecenteret herom. Der har siden primo 2014 været ansat en fastholdelseskonsulent i kommunens Ungecenter, som har kontakt til de frafaldstruede unge. Målet er, at mindst 50 procent af de frafaldstruede unge, fastholdes i uddannelse i minimum seks måneder, efter de har været i forløb med fastholdelseskonsulenten. De frafaldstruede unge tilbydes fastholdelsesindsatser dels via personlig støtte og dels ved, at en del af ungeindsatsen foregår ude på uddannelsesinstitutionerne, således at unge, der ikke naturligt er en del af uddannelsessystemet, får en direkte kontakt til og fornemmelse af miljøet. Der er en tæt sammenhæng mellem arbejdet med de frafaldstruede unge og satellitten på TEC. 17

18 Effekten af fastholdelsesindsatser Den forventede effekt er, at de fastholdende indsatser gennem fastholdelseskonsulenternes arbejde vil medvirke til, at færre unge frafalder deres uddannelse. Dette skal på længere sigt bidrage til realisering af kommunens 95 procentsmålsætning. Som det fremgår af seneste ungeopfølgning fra november 2015 er der klare indikatorer på at fastholdelsesarbejdet har en positiv effekt for de unge, idet langt størstedelen af de unge, som er blevet henvist til fastholdelseskonsulenten, bliver fastholdt i uddannelse Sårbare unge med behov for voksenstøtte den frivillige mentorordning For de unge som er en smule sårbare og usikre, og som har lidt svært ved at finde fodfæste i livet, er der et tilbud om, at de kan få en kontinuerlig kontakt til en rummelig og erfaren person, som har lyst til at være støtte og rollemodel for den enkelte unge. Mere specifikt er målgruppen for den frivillige mentorordning de unge, som ikke er udsatte nok til at være omfattet af kommunens lovpligtige mentorordning, men unge som stadig har gavn af og behov for støtte fra en mentor. Den frivillige mentor skal være med til skabe de rette vækstbetingelser for den unge, så vedkommende kan vokse og udvikle sig. En sådan udvikling tager tid, og derfor kan den frivillige mentor gøre en forskel, da vedkommende har mulighed for at følge den unge i mellem et halvt til et helt år. Det frivillige mentorkorps har omtrent 30 frivillige mentorer. Der er løbende fokus på at få flere unge matchet med en frivillig mentor. Dette understøttes ved at kommunens frivillige mentorkoordinatorer holder tæt kontakt til de vejledere og sagsbehandlere, der har kontakt til de unge, således at disse kan anbefale mentorordningen for de unge, som ofte ikke selv er opsøgende i forhold til mentorerne. Den frivillige mentorordning blev oprettet i juni 2013 og de første mentorer startede i januar 2014 efter et kortere uddannelsesforløb. Effekten af den frivillige mentorordning Den forventede effekt af den frivillige mentorordning vil være, at de unge udvikler sig personligt, hvilket er med til at understøtte, at de gennemfører en uddannelse eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet Unge med svære psykiatriske diagnoser IPS metoden For de unge ledige med svære psykiske lidelser anvender kommunen blandt andet den såkaldte IPS metode. Kort fortalt handler metoden IPS (Individuel placering og støtte) om at fremme rehabilitering gennem inklusion på arbejdsmarkedet (eller uddannelse). Metoden er en form for individuel, håndholdt jobindsats, hvor formålet netop er at integrere borgere med svære sindslidelser på det ordinære arbejdsmarked frem for i beskyttet beskæftigelse. Initiativet udspringer af, at Frederiksberg kommune deltager i forskningsprojektet Inklusion under Region Hovedstadens psykiatri netop omhandlende IPS-metoden. Således har Frederiksberg kommune ansat en IPS-konsulent under hovedprojektet Inklusion. Projektet løber frem til ultimo september Arbejdsmarkedsudvalget blev orienteret herom den 3. marts 2013 punkt 12. Siden primo 2015 har der været en IPS-konsulent tilknyttet kommunens Ungecenter. IPS-konsulenten får i første omgang tilknyttet en gruppe af særligt udsatte unge, som konsulenten fokuserer på. Hensigten er, at IPS-metoden løbende integreres som en del af Ungecenterets 18

19 arbejde ved, at IPS-metoden bliver en metodisk fremgangsmåde for alle medarbejdere i Ungecenteret. Effekten af IPS-metoden Den forventede effekt er, at der vil være en beskæftigelseseffekt for de henviste borgere i form af hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere forskningsprojekter viser, at der er evidens for, at indsatser med brug af IPS-metoden har positive beskæftigelseseffekter for personer med svær psykisk sygdom (Christensen & Nordentoft, 2011) Hjemløse unge Der er en gruppe unge hjemløse i Frederiksberg kommune, som ikke i lige så høj grad som kommunens øvrige ledige, unge har kontakt til kommunen. En måde at søge at afhjælpe dette er ved, at kommunen kommer ud til de hjemløse, dér hvor de hjemløse befinder sig og behandler deres sag dér. Arbejdsmarkedsafdelingen deltager i projektet Fremskudt sagsbehandling, der henvender sig til unge hjemløse. Baggrunden for projektet er, at der på landsplan har været en generel stigning i antallet af unge hjemløse. Desuden viste en undersøgelse fra 2012 vedrørende unge hjemløse på Frederiksberg, at de hjemløse efterspørger en øget fleksibilitet i mødet med kommunen samt en mere nærværende, tilgængelig og ikke mindst helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Dette søger kommunen at imødekomme ved at gennemføre en fremskudt sagsbehandling på to af kommunens herberger. Ud over projekt fremskudt sagsbehandling deltager Frederiksberg kommune i et projekt, der søger at udvikle og styrke indsatsen for unge frederiksbergborgere mellem 17 og 24 år, der er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse. Risikogruppen udgøres af tre undergrupper; unge, der er anbragte, unge, som er i efterværn og unge, der er i psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling. Pågældende projekt tager afsæt i henholdsvis samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og beskæftigelse samt Housing First og de to bostøttemetoder CTI og ICM. Projektet løber fra og evalueres forud for budget Effekten af indsatserne for de hjemløse Den forventede effekt af indsatserne for de unge hjemløse er, at det vil bidrage til øget grad af selvforsørgelse hos målgruppen. Midtvejsevalueringen af fremskudt sagsbehandling fra maj 2014 viser, at projektet medført at de deltagende borgere har oplevet en øget livskvalitet og øget grad af selvhjulpenhed. Der kan ikke dog ikke påvises konkrete effekter i forhold til borgernes grad af selvforsørgelse. Nedenstående to figurer illustrerer sammenhængen mellem aktiviteterne og mål på kort/lang sigt samt den overordnet effekt for udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng fordelt på åbenlyse uddannelsesparate og uddannelsesparate i figur 6 og de aktivitetsparate og unge med behov for en særlig indsats i figur 7. Der er dog visse overlap mellem aktiviteterne for de unge i de forskellige kategorier, hvorved opdelingen skal ses som vejledende og ikke som endegyldig. 19

20 5.2 Udviklingstiltag I tillæg til overstående igangværende initiativer for udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng er følgende tiltag/forslag enten under udarbejdelse eller områder, hvor det vurderes, at der er potentiale i at igangsætte initiativer: 20

21 5.2.1 Mønsterbryderindsatsen Unge med robustheds-udfordringer Der er en gruppe unge mellem år, der har større psykosociale udfordringer end andre unge. På grund af mangel på robusthed har de vanskeligt ved at bryde mønstre. Robusthed er en evne, der tillæres, dannes og ikke mindst trænes i opvæksten og i social relation til andre. Omtrent en tredjedel af de cirka 500 unge, der kommer i Ungecentret har forældre på overførselsindkomst og/eller har selv haft en social sag i andre fagforvaltninger. De unges manglende robusthed viser sig ved, at de frafalder i uddannelsessystemet hyppigere end andre, har vanskeligt ved at indgå i sociale relationer, mestrer ikke lærings- og ansvarssituationer, har ringe forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens, få eller ingen relationer til fritidsliv og dårligt mentalt og fysisk helbred. Det betyder, at der er brug for alternativt understøttende tilbud, som fokuserer på at øve og mestre robusthed. Derfor har Kommunens Ungecenter iværksat en indsats med fokus på robusthed med midler fra mønsterbryderpuljen Målgruppen for indsatsen er meget forskellig, hvorfor det er besluttet at dele indsatsen i tre for at kunne ramme så stor en del af målgruppen som muligt. Indsatsen deles mellem tre tilbud: Fritidsjob, tilbud om frivillig mentor samt robusthedskurser og enkeltforløb. I alt 50 unge skal være en del af indsatsen. Effekten af mønsterbryderindsatsen Det langsigtede effektmål, som indsatsen skal bidrage til at realisere, er, at flere unge på Frederiksberg afslutter en ungdomsuddannelse og på sigt en erhvervs- eller videregående uddannelse. Resultaterne på kort sigt skal være at flere af de unge, der er involverede i projektet gives ressourcer gennem fritids- og studiejob, frivillige mentorer og eller robusthedstræning i Ungecentret og på baggrund heraf fastholdes i enten aktuel uddannelse eller beskæftigelse Fortsat styrkelse af samarbejdet med centrale aktører Med afsæt i Kommunens Ungecenter skal kommunen fortsat dyrke samarbejdet med interessenter, der kan bidrage til at kommunen når i mål med målsætningerne for ungeindsatsen. Dels handler det om, at Ungecenteret skal ud på flere uddannelsesinstitutioner. Der er allerede i dag et samarbejde med flere forskellige uddannelsesinstitutioner. Som det fremgår af opfølgningen på udvalgets studietur i februar 2015, er vurderingen, at der behov for en form for fleksibelt og dynamisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne frem for samarbejder af partnerskabslignende karakter. Dels skal Ungecenteret ligeledes fortsat inddrage flere (relevante) aktører i ungeindsatsen. Her er der eksempelvis tale om socialpsykiatri og misbrugsområde samt de familieorienterede indsatser i forhold til unge med komplekse problemer og særligt behov for tværgående indsatser. Samtidig skal Børne- og Ungeområdes også inddrages yderligere i forbindelse med både overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt overgangen fra Børne- og Ungeområdet til Social-, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet, når de unge fylder 18 år Den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at der er nogle arbejdspladser til de unge. I seneste rapport fra Carsten Koch udvalget peger eksperterne på, at den virksomhedsrettede indsats med fordel også kan anvendes for de mest udsatte borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at dette er en virkningsfuld metode til at bringe de ledige ind på/tættere på arbejdsmarkedet (Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, Marts 2015). Den virksomhedsrettede indsats i Frederiksberg kommune beskrives nærmere i planen Vækst og Jobskabelse på Frederiksberg

22 6. Effektopfølgning Overordnet set lykkes ungeindsatsen først, når den unge er lykkedes. Der er krav om, at medarbejdernes tilgang til den unge er professionel, og medarbejderne handler professionelt på den unges problemstilling. De unge skal have tillid til, at den indsats, de får tilbudt, er den rette og vil hjælpe dem i den situation, de står i. Derfor er der stort fokus på at følge effekterne af de iværksatte indsatser på ungeområdet. Kommunens effektopfølgning medfører blandt andet, at indsatser, der viser sig ikke at have den forventede effekt eller er uhensigtsmæssige, vil udgå, og andre mere hensigtsmæssige og effektfulde indsatser vil træde i stedet for. Nedenstående figur illustrerer den proces, som effektopfølgningen på ungeområdet er en del af. Et konkret eksempel på at en indsats, der er blevet omlagt ud fra et hensyn om, at indsatsen fokuseres på det område, hvor den har størst effekt, er vejledningsindsatsen. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget besluttede med budget 2015 at fastholde det hidtidige budget- og aktivitetsniveau for UU efter en reduktion i statslig medfinansiering som følge af erhvervsuddannelsesreformen Dette har dog ikke betydet, at UU forsætter i nøjagtigt i samme spor som førhen. Derimod er midlerne til UU s virke blevet omprioriteret, således at der anvendes flest ressourcer pr. elever for de elever med det største behov (fokuselever), da netop disse elever har et særligt behov for en intensiveret vejledningsindsats, og det er dér, hvor indsatsen forventes at have størst effekt. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget bliver forelagt en effektopfølgning på ungeområdet (ungeopfølgningen) to gange årligt - henholdsvis maj og november. I tillæg hertil følges der løbende op på effekter for ungegruppen gennem fokusaftalen med Ungecenteret. I fokusaftalen indgår konkrete resultatmål for en treårig periode, og der følges internt op på realiseringen af målene på månedlige møder. Fokusaftalen fungerer som afsæt til en løbende drøftelse af, hvordan arbejdsmetoder og indsatser kan justeres, således at de unge oplever, at det er de mest effektfulde tilgange, der anvendes. Denne styring skal sikre en sammenhængskraft i indsatserne, så det understøtter opfyldelsen af de fælles mål. Yderligere bliver udvalget forelagt effektopfølgningerne på arbejdsmarkedsområdet, hvor ungegruppen indgår som en del af den samlede gruppe. 22

23 Bilag 1 Sammenhæng til andre planer og politikker Unge godt på vej skal ses i tæt sammenhæng med en række andre planer og politikker i kommunen. Nedenstående figur illustrerer de øvrige planer og politikker, som Unge godt på vej har snitflader til: 23