Videns- og praksisformer på almenpæd-kurserne

Transkript

1 Videns- og praksisformer på almenpæd-kurserne Fredag d. 7/ Ulla Wogensen (ved Erik Damberg)

2 Mål for uddannelsen Bekendtgørelse At uddanne reflekterende praktikere, som er i stand til at forstå og udvikle undervisning gennem inddragelse af forskning og teorier om relevante emner At give kandidaten refleksionskompetence både i forhold til egen undervisning og til samarbejdet med andre fag og kolleger 2 2

3 Den didaktiske trekant Elevcentreret/ læringsorienteret STOF Lærercentreret/ indholdsorienteret Hvordan skal eleverne Hvad vil/skal jeg undervise i? lære det? Bekendtgørelser/læreplaner Læringsteorier. Didaktisk planlægning/ Tilrettelæggelse. ELEV LÆRER elev/lærer samspilsorienteret - relationsorienteret Hvordan kommunikerer vi? Hvilke roller? Evt. transaktionsanalyse som redskab. Evt. psykodynamiske teorier. Evt. sociologiske teorier om habitus og kulturel kapital mm. (Bordieu)

4 De didaktiske grundspørgsmål: HVAD? -Formål (hvad skal eleverne kunne gøre? -Indhold (hvad skal eleverne vide for at kunne gøre det? HVORDAN? (vil jeg sikre at eleverne lærer det?) -Metoder, arbejdsformer -Materialevalg -Evaluering HVORFOR? (principper bag stof- og materialeudvælgelse, undervisningsprincipper, arbejdsformer, læringsrum, lærer- og elevroller fx begrundet i lærings- og dannelsessyn)

5 Didaktikmodel bred GP s. 186 Indv. Forudsætning Soc/kult Forudsætning Mål Indhold Metoder Medier Indv. Følger. Sociale Følger 5

6 Praksistrekanten Etik AP 2. Refleksion Teori Refleksion Praksis/handling AP

7 Didaktisk rationalitet. Professionel kvalitet (Erling Lars Dale) K1 : Kundskabskompetence: Undervisningens gennemførelse. (Asymmetrisk kommunikation) K2: Fagdidaktisk kompetence: Planlægning, forløb, evaluering. Lærersamarbejde,- som er forudsætning for skoleudvikling. (symmetrisk komm.) K3: Almendidaktisk kompetence: Teoretisk begrundelse, refleksion og ny teori. Legitimering af valg. & Opdragelsesteori, etik, der pædagogisk integrerer K1, K2 og K3 7 7

8 høj styrin g Stille spørgsmål Lytte Få ny viden Tage noter Arbejde alene Øve sig indtil man kan Koncentration om konkret opgave Finde sin egen måde at arb. m. stoffet afstand foredrag/oplæg tavleundervisning gruppearbejde projektarbejde Samarbejde Kunne selv Håndtere arbejdsproces Håndtere tidsramme Håndtere flere metoder/fag undervisningsdiff. Individuelt/gruppearbejde Klassesamtale Disk.-& fortolkningsfællesskab Håndtere uenighed Problematisere Diskutere ræsonnere nærhed Lav styring

9 Hvordan arbejder vi på almenpædkurserne? Strategi og principper: (Socialkonstrukt.tilgang) Det eksemplariske princip: - Rundt i læringscirklens uv-rum (afprøvning af praksisformer, som kandidaterne kan anvende hjemme med egne elever) - Øvelsesbaserede kurser (kobling praksis teori : Kandidaterne medbringer stof/opgaver/oplevelser fra skolen/praktikfeltet, som reflekteres på forskellig vis på kurserne (fx forløbsplaner, elevinterviews af forsk. elevtyper, evalueringer i klassen, observationsarbejde)

10 -fortsat Det metakognitive blik: Det reflekterende og anvendelsesorienterede blik: Hvordan? Hvad kan vi bruge det til?

11 Det overordnede forløb. Progressionen: Fra værkstøjskassen til de bagvedliggende teoridanneler. Fra det kendte til det ukendte Fra brandslukning til refleksion w w w w w w6 ap ap2 - fagenes samspil - - fagdidaktiske kurser - Teopædopgaven

12 Konkret eksempel fra ap 1: Om læring og undervisning -1)Afsæt i hjemmeopgave: Skriftlig refleksion over a)hvordan man/du lærer bedst? Beskriv konkret situation med god læring og overvej hvorfor. b) hvad kendetegner god undervisning? 2) På kurset: Afsæt i forforståelser: a) Pararbejde: Læs hinandens overvejelser, -placér overvejelserne over god læring i SB s læringscirkel --do- mht overvejelser over den gode undervisning - hvordan kan I anvende jeres forforståelser, og hvordan kan I anvende modellen i jeres undervisning fremover? b) Plenum: Medbring en væsentlig pointe til plenum

13 Konkret eksempel fra ap 2 om læringsteorier -Oplæg om læringsteorier Tavleundervisning, udmejsling af den faglige diskurs, gennemgang af de vigtigste fædre( behavorisme, mental- konstruktivisme, socialkonstruktivisme osv.) - Jævnlige time-outs (elevaktivering, anvendelsesorientering, værksted - solorefleksion: Hvordan kan en undervisningsaktivitet se ud i dit fag, hvis den primært bygges på læringstilgang?

14 Solo: udfyld skema undervejs i oplæg i metakognitive timeouts Timens opbygn. Og struktur Læreraktivitet Elevaktivitet Elevernes læreprocesser Hvilke kompetencer erhverver eleverne sig? Hvlken slags dannelsesideal? Behavoirisme Mentalkonstruktivisme socialkonstrukti visme

15 Fortsat eksempel fra ap 2 -Pararbejde: Del dine refleksioner med din nabo Overvej styrker og svagheder ved denne læringstilgang (anvendt viden) (2.ordens viden) Afsluttende i faggrupper: Diskutér om der er bestemte læringsteoretiske opfattelser bag dit fags gængse undervisningspraksis. Ville andre læringsopfattelser give nye udviklingsmuligheder for eleverne? (Anvendt viden: 2. og 3. ordens viden)

16 Læringscirklen Deduktivt VIDEN Repræsentant Instruktør SIMPEL ANVENDELSE Afstand Formidling Projekt Opgave Dialog Nærhed Nærhed AVANCERET ANVENDELSE Konsulent Induktivt Deltager FORTOLKNING

17 Idealer muligheder og problemfelter: Kandidaterne skal efterhånden kunne spejle og reflektere deres praksiserfaringer i relevant teori. Hvorfor? - fordi teopæduddannelsen er en fremadrettet uddannelse (ikke bare et brandslukningskursus) - men et beredskab til at imødegå også fremtidige udfordringer/forandringer på en reflekteret og kompetent måde Derfor er uddannelsen også forskningsbaseret

18 Kandidatens 2 verdener: Den dobbelte didaktiske trekant Stof / / STOF : K1, K2, K3- kompetencer Gymelever L Kand. Kand. som lærende på teopæd. Kand. som lærer i gym. Teopædudd.

19 Problemfelter - Teori-praktik-koblingerne = Vi åbner til rygsiden : Hands-on/best practice vs. bagvedliggende teorier, stort komplekst felt => angstprovokerende dobbeltusikkerhed, modstand (også fra baglandet/skolen: hvad skal de forstyrrelser til for?)

20 Ja, hvorfor de forstyrrelser? For at - igangsætte kvalificeret reflektion over sammenhængen mellem vidensformer, praksisformer og dannelsesidealer. - kunne deltage kvalificeret i en overordnet ungdomsuddannelsesdebat: Hvordan skal de unge (ud)dannes? Hvorfor står begrebet almendannelse stadig i formålsparagraffen til gymnasieuddannelsen? Giver det mening?

21 Muligheder i feltet mellem almenpæd og fagdidaktik... - Kan den almenpædagogiske tematisering af de bagvedliggende, teoridannelser kvalificere de fagdidaktiske valg/berige det fagdidaktiske virke? - Kan det metakognitive blik fungere som koblingspunkt mellem almenpæd og fagdidaktik : At komme til fagene via refleksion over hvordan man tænker i fagene. Hvordan produceres viden i fagene?