Begge dele er indsamlet i december / januar og har efterfølgende været grundlag for kvalitetssamtaler mellem klubberne og forvaltningen.

Transkript

1 1 Data og kommentarer fra tilsyn med Klubber og SFO2 Nedenstående data og kommentarer stammer fra forvaltningens tilsyn med klubber og fritidshjem/sfo Begge dele er indsamlet i december / januar og har efterfølgende været grundlag for kvalitetssamtaler mellem klubberne og forvaltningen. De uddybende kommentarer er redigeret af forvaltningen således, at der alene er medtaget kommentarer der kan læses og forstås uden for den sammenhæng de er skrevet til. Kommentarerne er gengivet ordret bortset fra at enkelte klubnavne og lignende er anonymiseret. Der er ikke redigeret i forhold til hvad der er udtrykt i kommentarerne. Kerneopgaven 1. I hvor høj grad er det lykkedes, at fastholde et pædagogisk kvalitativt fritidstilbud i forhold til den længere skoledag? I nogen grad % 2. Er det lykkedes at fastholde arbejdet med inklusion? I nogen grad % I høj grad 2 25 %

2 2 3. I hvor høj grad er det lykkedes jer, at fastholde et fokus på barnets trivsel og sociale udvikling? I nogen grad % I høj grad 2 25 % 4. Har den ændrede skoledag haft negativ indflydelse på jeres aktivitetsmulighedder? I nogen grad 2 25 % I høj grad % I meget høj grad 2 25 % Uddybende kommentarer Fordybelse og nærvær finder selvfølgelig sted, men det er i meget kortere perioder, da vi bliver afbrudt af, at børnene eller personalet skal hjem. En udfordring ekstra med lektiecafe i klubbens åbningstid kl 14 til 15 er der lektiecafe. Skolen har tilsynspligt med børnene til kl. 14, så klubben åbner først kl. 14. pga. delehold eller anden skemalægning oplever vi at børnene får fri kl. 12 og 13, hvilket betyder at børnene møder en lukket dør når de kommer i klub. Vi har valgt at åbne kl. 13, på egen regning og på bekostning af fritidsdelen. Dette er diskuteret i bestyrelsen og skrivelse sendt til skolechef. Den længere skoledag oplever vi, gør de unge trætte og uoplagte. Det går ud over samværet og deres lyst til at deltage i aktiviteter. Derfor oplever vi, at det vanskeliggør arbejdet med de unges kompetencer fordi aktiviteterne bliver brugt som inklusionsværktøj og til at fremme de unges dannelse. Skolelektionerne ligger sent. Her oplever pædagogerne at eleverne er ukoncentrerede og mangler fokus. Det opleves også at det kan være svært at arbejde med inklusion og social læring, når pædagogen er alene i klassen og måske kun kender halvdelen af eleverne. Børnene kommer senere og tilbringer kortere tid i klubben. Det opleves af de voksne som om det er blevet vanskeligere at engagere børnene i planlagte aktiviteter. Den kortere dag gør, at det er blevet vanskeligere at planlægge aktiviteter ud af huset.

3 3 Uddybende spørgsmål: På hvilken måde tænker I at skolereformen påvirker klubben, som pædagogisk tilbud? Fritidsdelen er under pres og den "pædagogiske bare" sænkes i skolen. Dette giver frustrationer. Pædagogerne siger, at det er svært at forholde sig til to arbejdspladser. de oplever at "krudtet" bruges i skolen, så der er mindre energi tilbage når de møder ind i klubben. Pga. opgaver i skolen kommer pædagogerne enten noget før planlagt eller noget senere end børnene, hvilket går ud over fritidsdelen. Tiden er reduceret. - Skiftet er rimelig ressourcekrævende. - - Det hele afhænger af, at børnene ikke møder op, så arbejdet med inklusion vanskeliggøres gevaldigt. Vi tilbyder stadig de samme aktiviteter. Ingen tvivl om at trætte børn og for lidt tid har stor indflydelse på aktiviteterne. Klubteamets fælles tilstedeværelsestid er ændret - mindre koordinering. Mindre forberedte til klubtiden. Ved at børnene ikke længere bruger klubben dagligt, på grund af en længere skoledag. Det er svært at komme på ture i den korte klubtid. Vi kan f. eks ikke lave klubcup (fodbold hvor klubberne mødtes hos hinanden), da vi ikke kan nå det. Aktivitetsmulighederne bliver påvirket i negativ retning, da børnene ankommer langt senere. Dette gør desværre også at fordybelse i både aktiviteter og børn bliver forringet. Det kan også være svært at overføre kerneopgaven fra klubben over til undervisningen i skolen, da præmisserne er meget anderledes. Børnenes perspektiv på skole og klub er vidt forskellige, da klubben er et frivilligt tilbud. De voksne oplever at børnene i højere grad er trætte, urolige og hektiske når de kommer i klubben efter en lang skoledag. Der er kortere tid til at give opmærksomhed til det enkelte barn, når alle kommer næsten samtidig, og tilbringer kortere tid i klubben. Børnene kommer senere i klub, er mere trætte og skal bruge længere tid på at omstille sig til at være i klub. Kortere tid til kerneopgaven Mht. fastholdelse, fremmøde og andre fritidsaktiviteter påvirker det de unge at de får senere fri fra skole. Vi frygter i fremtiden at vi bliver fravalgt som fritidstilbud. Kerneopgaven er påvirket af det korte tidsrum vi har medlemmerne i. Medlemmerne virker stressede og mangler energi. De har stor fokus på tid, og alt det de skal nå. Uddybende Spørgsmål: Hvad tænker I bliver det vigtigste i forhold til at fastholde de kvaliteter der tidligere har kendetegnet klubben? Vil der være dele af denne opgave som kan tænkes ind i undervisningen? Tidshorisonten. Fastholdelse af gode kompetente pædagoger. Store dele af undervisningen af sociale og almen dannelse. Vi oplever, det vil give mere kvalitet i undervisningen, hvis pædagoger og lærere havde mulighed for at supplere hinanden. Derved opnår vi større kvalitet og mindske fremmedgørelsen for pædagogerne. Der er stor forskel på skole og fritid. Skolen er en skal og klubben er en kan Klubben er et valg de unge selv vælger til og er lyst betonet. Et frirum, hvor man ikke skal præstere Det vigtigste er at fastholde de grundlæggende elementer i den profil som klubben har. Det er vigtigt at fastholde at der er forskel på skole (lærer- eller pædagogstyrede, tilrettelagte aktiviteter der skal leve op til undervisningsmålene) og fritid (både voksen- og børnestyrede aktiviteter, både tilrettelagte og spontane aktiviteter, frivillig deltagelse), selv om det kan foregå i de samme rammer. Mange af de aktiviteter som kendetegner en klub kan tænkes ind i undervisning og i understøttende undervisning. Erfaringerne fra det pilotprojekt, som bl.a. blev gennemført i samarbejde med skolen inden folkeskolereformen, bliver brugt til udvikling af at nye projekter og nye måder at tænke undervisning og understøttende undervisning på.

4 4 For os er det vigtigt, at holde fast i relationsarbejdet i forhold til medlemmerne og forældre. Relationsarbejdet vil være en vigtigt faktor i forhold til undervisningsdelen, her vil vi med vores viden og erfaring kunne byde ind i forhold til det enkelte barn/gruppe og forældre og derved være en støttende faktor til læringsdelen. Vi tænker det er rigtig vigtigt, at vi fastholder vores gode pædagogiske virke. Nærvær, tydelige voksne. Arbejdet med Dannelse, udvikling og læring. Det er vigtigt at vi fastholder vores socialpædagogiske tilgang, har fokus på børns trivsel, konflikter, mobning, socialpejling, alkohol, hash, tobak, kost, sundhed, sex, dannelse, vores aktiviteter, ture, kolonier... Vi kan varetage mange af de ting i den understøttende undervisning. Med streg under samarbejde, ser vi helt sikkert at vi fortsat vil kunne bidrage positivt til børn og unges udvikling. Dette kan dog variere betydeligt hvilken indflydelse, vi har i enkelte projekter. I undervisningen har vi haft fokus på inklusion og samarbejde på kryds i de forskellige årgange. Vi har lavet en del projekter i klubben: teater/musical - workshop - teambuilding - idræt - bevægelse. Det at være med i skolen kan give et bedre helhedsbillede af barnets dag. nærvær og fællesskab - men svært at ramme en hel klasse. særlige ture og aktiviteter på tværs klub cup eller andre sportsaktiviteter - hvis UU ligger i bånd - arbejdet med de unges indbyrdes relationer. større skoleprojekter - klubkompetencen er skræddersyet Det socialpædagogiske arbejde - herunder forældresamarbejdet og den individuel forældrekontakt. Hvordan forvalter børn og unge deres fritid. Det er også godt at få kendskab til børn og unge der ikke er medlem. Inklusion /SPU 1. I hvor høj grad har i deltaget i de kurser og uddannelse der er tilbudt? slet ikke 0 0 % I nogen grad 0 0 % I høj grad 4 50 % I meget høj grad 4 50 % 2. På hvilken måde har kurser og uddannelse haft indflydelse på jeres arbejde med børnene?

5 5 I ringe grad 2 25 % I nogen grad 4 50 % 3. I hvilket omfang holder i SPU - møder i klubben? I ringe grad 2 25 % I nogen grad 2 25 % I høj grad 4 50 % 4. I hvor høj grad har det haft indflydelse på jeres tilgang til børn i udsatte positioner? I ringe grad 2 25 % I nogen grad 4 50 % 5. I hvor høj grad er der sket en opkvalificering af jeres inklusionsarbejde? I nogen grad 6 75 % I høj grad 2 25 %

6 6 Uddybende kommentarer Vi bruger SPU, men oplever at SPUen tager meget tid. Før kunne vi nå at tale om fire, fem børn. Nu taler vi om et barn pr. SPU. SPU arbejdet har været udbytterigt, men vi har ikke fået tilstrækkelig inspiration fra andre klubber. Nærmest umuligt at lave SPU når barnet kommer sjældent. Jeg kan godt li metoden SPU, og det er med til at se nogle børn på en helt anden måde. Jo flere SPU er man har lavet, jo flere iagttagelsesmuligheder finder man. Det er stadig et nyt begreb og vi har slet ikke haft mulighed for at skubbe det i gang. Der har oven i reformen også været SPU arbejdet, som stadig er i indkøringsfasen. Samtidig er vi overgået fra at være klub og fritidshjem til SFO, hvilket betyder ny ledelses struktur, nye kollegaer og ny arbejdsplads for pædagoger der aldrig har været i skolen før. Her skal de forholde sig til en masse børn og unge som slet ikke kommer i klub. Vi har stor fokus på inklusion i forhold til vores relationsarbejde, og bruger meget tid på, at få draget forældrene ind i vores arbejde med inklusion, da de spiller en stor rolle i løsningen af dette. Vi bliver dagligt klogere på hvordan vi skal takle inklusion, og vi sætter stor fokus på at arbejde inkluderende i vores praksis hverdag. SPUen er en metode som kræver tid og planlægning. Skolereformen og de mange ændringer i mødetider blandt skolepædagogerne har gjort det svært, at få skabt plads til, at kunne afholde SPU møderne så tit som vi gerne ville. Pædagogerne bruger SPU modellen i samarbejdet med lærerne, det giver dem et fælles grundlag at tale ud fra. Pædagogerne er begyndt at bruge grundtankerne bag SPUen som et systemisk værktøj når de snakker det enkelte barn/grupper. Der skal stadigvæk arbejdes med modellen. Tankegangen bag SPU er meget den vi arbejder ud fra til hverdag. Det er fint at have et skema, man kan putte sine tanker ind i og vi for måske vendt de børn med udfordringer på en lidt anden måde. Kriminalpræventivt arbejde: 1. I hvilken grad er i involveret i SSP samarbejdet? slet ikke 0 0 % I nogen grad % I høj grad 2 25 % I meget høj grad 2 25 %

7 7 2. I hvor høj grad deltager i i de tværfaglige netværk? I nogen grad 2 25 % I høj grad 4 50 % 3. I hvor høj grad laver I opsøgende arbejde på "gadeplan"? Slet ikke % I nogen grad % 4. Har den længere skoledag givet begrænsninger i forhold til den kriminalpræventive indsats? Slet ikke 2 25 % I ringe grad % I nogen grad 2 25 % I høj grad 0 0 % Uddybende kommentarer Vi er meget optaget af det kriminalpræventive arbejde og vi oplever at vi gør en forskel. I perioder er vi rundt på gadeplan, på bibliotek mv. Vi arbejder i 1-1 relationer og oplever at vi har langt flere børn/unge end tidligere i udsatte positioner.

8 8 Vi deltager i SSP arbejdet med de månedlige møder. Sfoleder har deltager i 2 møder hvor alle samarbejdspartner fra Avedøre var tilstede for at drøfte tiltag angående uro i området. Mindre tid til at påvirke udsatte unge, der lader sig tiltrække af det dårlige gademiljø. En pædagog skal starte på kursus vedr. undervisning i 5 klasse omkring alkohol og stoffer. En pædagog er med i social pejling. Vi har deltaget og deltager i alle møder, men har ikke haft behov for SSP indsats i vores område. Vi har mindre timer til at være opsøgende Vi har et samarbejde i gang med Porten/Sundhedscentret i Hvidovre i forhold til,at blive klædt på til,at kunne undervise i den forbyggende indsats omkring rusmidler i udskolingen i UUV timerne. Et projekt der skal køre over ti uger, hvor det er pædagogerne der står for læringsdelen, bakket godt op af lærerne. Vi mangler inddragelse i hvilke SSP opgaver der ligger, og hvor vi kan søge viden mm. I forhold til skolesamarbejdet har vi snakket SSP opgaven i forhold til den forbyggende indsats i udskolingen.

9 9 Den ændrede ramme for fritiden 1. I hvilken grad har skolereformen haft en negativ påvirkning af klublivet for børn og ansatte? I nogen grad % I høj grad % 2. Oplever I et ændret dagligt fremmøde i klubben? meget mindre 0 0 % mindre % det samme % højere 2 25 % meget højere 0 0 % 3. I hvor høj grad oplever i begrænsninger i jeres aktiviteter, på grund af den længere skoledag? I nogen grad 2 25 % I høj grad %

10 10 4. Har de ændrede arbejdsbetingelser for pædagogerne, haft negativ indflydelse på deres engagement i klubben? Slet ikke % I ringe grad 2 25 % I nogen grad 4 50 % 5. I hvor høj grad påvirker den længere skoledag jeres mulighed for aktiviteter ud af huset? I nogen grad % I høj grad 4 50 % I meget høj grad 2 25 % 6. Er det lykkedes jer at samtænke nogen af klubbens aktiviteter med skolen? I ringe grad 4 50 % I nogen grad 4 50 % I høj grad 0 0 % Uddybende kommentarer Vi har formået at opretholde et aktivitetsniveau hvor både medlemmer og personalet har et højt engagement. Vi har stort fremmøde i aftenåbningerne, som giver mulighed for, at kunne tilbyde ture ud af huset i det omfang medlemmerne selv ønsker dette. Vi ser ikke at skolereformen har den store påvirkning andet end at det har begrænset tidsrummet vi har medlemmerne i, men her kompenserer aftenåbningerne

11 11 for dette. Vi er stadigvæk i start fasen og alle muligheder er åbne. Pædagogerne og lærerne er ved at lære hinanden at kende, og ved denne åbenhed imellem de to faggrupper skal pædagogerne med tiden få klubbens aktiviteter med ind, i det omfang det giver mening for alle. Bekymring om konsekvenser for dalende fremmøde/medlemmer. Hvad betyder det for klubbens overlevelse på sigt? Dagligdagen i fritidsdelen er blevet kortere og mere hektisk. Der er blevet mindre tid til det enkelte barn. Fremmødet er så vidt vi umiddelbart kan vurdere stort set det samme, men børnene er her i kortere tid. Skolereformen medførte enkelte udmeldelser, men ikke så mange som ventet. En positiv effekt af det nye samarbejde med skolen og vores pilotprojekter, er at der også er nye børn der har opdaget klubben. Pædagogernes engagement i fritidsdelen er ikke ændret væsentligt, men det er tydeligt at det er nødvendigt at bruge mere tid på forberedelse og på at skabe de ideelle rammer for aktiviteterne inden børnene kommer. Den lange skoledag og de trætte børn der kommer på klubben senere på dagen, gør det vanskeligt at engagere børnene i aktiviteter, og især i aktiviteter ud ah huset. Midt på vinteren er det et problem at det allerede er ved at blive mørkt, når børnene får fri fra skole. Det er i begrænset omfang lykkedes at samtænke klubbens aktiviteter med skolen, og skabe forståelse for at vores faciliteter kan bruges i undervisningen. Det er dog noget der skal arbejdes meget mere med. Pædagogernes engagement er højt, men den struktur skoledelen tilbyder, giver frustrationer og engagementet sænkes, når pædagogerne er trætte efter at være brugt i skolen. Det ville give bedre mening hvis færre voksne var tilknyttet skoledelen og hvis de var tilknyttet i flere timer, frem for en time pr uge pr klasse. Aktiviteterne og turene begynder senere. Når vi skal i svømmehal, til gokart ol. kan vi komme af sted kl Nogle dage er pædagoger kommet så sent fra skole, at det ikke har været muligt at sætte aktiviteter i gang. Vi kan stadig gennemføre de samme aktiviteter, men ikke ture og afholde f. eks. klubcup. og skøjte/svømmehal Nej det er ikke rigtig lykkedes at samtænke klubbens aktiviteter helt konkret endnu. Det er blevet en anderledes dag, men vi giver ikke op! Klubpædagogernes rolle i skolen: 1. I hvor høj grad har arbejdet ind i skolen, ændret medarbejdernes rolle? slet ikke 0 0 % I nogen grad 2 25 % I høj grad 4 50 %

12 12 2. I hvilken grad er de t lykkedes at skabe en stillingsstruktur der understøtter pædagogernes arbejde ind i skolen? I nogen grad 4 50 % I høj grad % 3. I hvilken grad er det lykkedes t skemalægge samarbejdstiden mellem lærer og pædagoger uden for klubbens åbningstid? Slet ikke % I nogen grad % I høj grad 0 0 % 4. I hvor høj grad lykkes det pædagogerne at sætte de fritidspædagogiske kompetencer i spil i skolen? I nogen grad %

13 13 5. I hvor høj grad fungere samarbejdet mellem pædagoger og lærere? I nogen grad 6 75 % 6. Har de ændrede arbejdsvilkår for pædagogerne, givet øget sygefravær? Slet ikke 4 50 % I nogen grad % I høj grad 0 0 % Uddybende kommentarer Skole- og fritidsklub repræsenterer to helt forskellige kulturer. Vi arbejder stadig med at forstå og forholde os til hinandens kulturer. Det går langsomt fremad, men tager tid. Det er stadig en udfordring at få skabt kontakt til, og mødes med alle de lærere vi skal samarbejde med. Det er tydeligt at der er stor forskel på hvordan den enkelte lærer ser opgaven, og i hvilket omfang de kan/vil samarbejde. Det er en stor udfordring at planlægge samarbejdstid på tidspunkter hvor både lærere og pædagoger kan komme til at gå fra børnene. Medarbejdernes rolle er blevet ændret væsentligt. Det tager tid at finde ud af hvilken rolle vi nu skal spille, og hvad timerne med understøttende undervisning kan bruges til. Det er en udfordring, at skemalægning til dels bestemmes af skolens behov og planlægning, samtidig med at vi kun i meget begrænset omfang kan planlægge ferie i skoleferierne. Arbejdsdagen er nogle dage blevet meget længere. Det er blevet endnu mere nødvendigt at være fleksibel, og det er blevet vanskeligere at imødekomme alle ønsker om arbejdstid, ferie og afspadsering. De nye arbejdsopgaver har også skabt ny dynamik, og alle har engageret sig i at finde nye måder at arbejde på. De ændrede vilkår har ikke påvirket det i forvejen meget lave sygefravær. Pædagogerne bruger deres pædagogiske kompetencer og bruger rigtig meget tid på at forberede sig til skolearbejdet. De vil ikke kaldes klubpædagoger og de vil gerne leve op til forventningerne i samarbejdet og rigtig gerne præge skoledagen og være med til at udvikle børn og unges måder og muligheder for at lære og

14 14 blive motiveret for at lære mere og for at kunne fordybe sig. De vil gerne vise at der er brug for dem også selvom lektiecafe er svær fagligt at leve op til for nogle pædagoger. Samtlige pædagoger har fået opfyldt deres ønske om at bibeholde deres timetal i ansættelsesforholdet og en del er sat op i tid. Der har været meget sygefravær, hvoraf 2 skyldes arbejdsrelateret sygefravær og stress. Synes trivselsarbejdet er blevet vanskeliggjort. Det har dog været positivt for personalet og mig i ledelsen at kunne arbejde med barnets hele liv. Indblikket i deres skolegang gør at det skaber større forståelse for hvorfor et barn kan have det svært i skolen og fungere godt i klubben og selvfølgelig omvendt.. Det er også rart at lære lærerne bedre at kende. Det udvidede kendskab til hinanden giver respekt og anerkendelse. Pædagogerne møder alt fra fantastiske lærer, der rigtig gerne samarbejder og hvor pædagogerne oplever at blive mødt i øjenhøjde, til de lærer der helst så r... af dem. Heldigvis er der flest lærer, der er med på samarbejdet, også det gode. Vi er i årgang 0 og det er alt for tidligt til, at kunne se udbytte af de indsatser som er gjort. Lige nu afprøver vi mange forskellige indsatser, og de erfaringer vi gør ved dem, vil gøre os klogere på hvordan vi planlægger skoleåret Samarbejdet med lærerne fungerer fint, stadig meget nyt for begge parter, men det går den rigtige vej. Det er ikke fordi lærerne har så meget input til den understøttende undervisning. For at undgå sygefravær, har vi talt meget om vores frustrationer mm., da skolereformen har haft stor indflydelse på vores trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Lederrollen / Samarbejde med skoleledelsen: 1. I hvor høj grad har det formaliseredes samarbejde med skoleledelsen, betydet ændringer for din ledelse af klubben? slet ikke % I nogen grad % I høj grad 2 25 % I meget høj grad 2 25 % 2. Har pædagogernes deltagelse i undervisningen givet udfordringer i forhold til din lederolle?

15 15 I nogen grad 2 25 % I høj grad % I meget høj grad 2 25 % 3. Har pædagogernes deltagelse i undervisningen givet øgede ledelses opgaver? I nogen grad 2 25 % I høj grad % 4. Hvordan vurderer du samarbejdet med skoleledelsen ikke tilfredsstillende 0 0 % mindre tilfredsstillende % tilfredsstillende 4 50 % meget tilfredsstillende 2 25 % udmærket % Uddybende kommentarer Det er vigtigt, at kompetence og ansvars fordelingen er klart formuleret og tydeligt med skoleledelsen, men sandelig også i forhold til SFO lederen, hvad hans opgaver er og ikke er. Der er meget forskellig opfattelse af i hvor høj grad de ændrede vilkår har skabt betydning for ledelsen. Meget af det forberedende og koordinerende arbejde er ikke umiddelbart synligt eller målbart. Samarbejdet og kontakten til skolen er blevet meget mere omfattende. Skolens ledelse har været meget lydhør og imødekommende, men samarbejdet har også været præget af at skolens ledelse har skullet løse mange andre og større opgaver i forbindelse med skolereformen. Det er en udfordring, at skemalægge så alle behov og ønsker så vidt muligt kan imødekommes, samtidig med at alle regler om arbejdstid, sikkerhed, dyrevelfærd, klubbens åbningstid og meget andet skal overholdes. Det har stor betydning for selvopfattelsen og engagementet, at institutionen fortsat er selvejende, og er en selvstændig enhed, som har sin egen særegne profil, og kan modtage børn fra flere skoler.

16 16 Den nye lederrolle har givet et betydeligt øget arbejdspres, og der er også udfordringer. Mange nye og flere medarbejdere men ikke ukendte arbejdsopgaver der har med ledelse at gøre. Spændende at komme tættere på en skoledelse, men også at skulle forholde sig til en ny reform med rigtig mange nye forhold. Medarbejdere har et større behov for at skulle guides i den rigtige retning, med den nye rolle som pædagog. Også svært for nogen ansatte at vende sig til en ny ledelsesstruktur og sammenlægning. Det er svært at få tid til at tale med alle medarbejdere så ofte som det er ønskeligt fornemmer jeg som SFO leder. Samarbejdet med skolelederne er en forfriskning i ledelsesopgaven. Vi har et godt samarbejde med skoleledelserne og holder månedlige møder. Vi oplever at vi skal være godt forberedt, når vi laver aftaler med skolen. Vi oplever at vi som klub er langt mere fleksibel end skolen er. Vi oplever at skolen ofte bliver den store i forhold til fritidsdel og klub. Aftaler fastholdes ikke og der mangler fleksibilitet. Forvaltningens rolle: 1. I hvor høj grad oplever I at forvaltningen jeres arbejde med skolereformen? I ringe grad % I nogen grad % I høj grad % 2. Har informationen til forældrene været tilstrækkelig? I nogen grad 6 75 %

17 17 3. Har informationen til personalet været tilstrækkelig? I nogen grad 6 75 % 4. Har informationen til lederne været tilstrækkelig? I nogen grad % I høj grad % Uddybende kommentarer Der er forskellige opfattelser af hvilken og hvor meget information der er blevet givet om skolereformen, de nye vilkår og om det nye administrationsgrundlag. Det samme gælder informationen til forældrene, personalet og lederne. I det forberedende arbejde og i forhold til workshops, arbejdsgrupper, kursus mv. har forvaltningen været rigtig meget på, men efterfølgende hvor det hele skulle afprøves i praksis har vi følt os lidt alene. Informationer fra forvaltningen har været tilstrækkelig i forhold til behovet. Sfo leder føles af noget personalet at ledelsen er kommet længere væk fra dem i dagligdagen - og det har og er fortsat svært at skulle omstille sig fra at være daglig leder/leder til at være afdelingskoordinator med mindre tid til administrative opgaver.