Kommunal befordring En kortlægning af praksis
|
|
- Magdalene Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunal befordring En kortlægning af praksis 1
2 2 Indhold 01 Indledning og sammenfatning Side 3 02 Sådan har vi gjort Side 4 03 Organisering Side 5 04 Serviceniveau og visitering Side 9 05 Planlægning, koordinering og konkurrenceudsættelse Side Styring Side Afslutning Side kommuner har deltaget i undersøgelsen. KL vil gerne takke disse kommuner for deres værdifulde bidrag. Spørgsmålene i undersøgelsen er udfærdiget i samarbejde med konsulentfirmaet A-2, som tillige har udfærdiget denne rapport.
3 3 01 Indledning og sammenfatning Denne undersøgelse kortlægger kommunernes processer og aktiviteter på befordringsområdet. Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2013, at udgifterne til befordring af borgere kan reduceres med i størrelsesordnen 430 mio. kr. KL har i den forbindelse iværksat to aktiviteter med henblik på at afdække området og komme med forslag til lokale tiltag, som kan bidrage til at reducere kørselsudgifterne i kommunerne. Den ene er gennemførelse af den spørgeskemaundersøgelse, som ligger bag denne rapport. En undersøgelse der viser, at der er plads til effektivisering. Den anden er udarbejdelse af et effektiviseringskatalog, som anviser, hvad kommunerne så kan gøre for at effektivisere kørselsområdet. Undersøgelsen kortlægger praksis gennem spørgsmål om processer og aktiviteter på befordringsområdet. Med en svarprocent på over 80 pct. giver undersøgelsen et solidt udgangspunkt for en afdækning af området. Overordnet viser undersøgelsen, at der er betydelige forskelle mellem kommunernes praksis i varetagelsen af befordringsopgaven. Det bekræfter tidligere analyser, der viser, at der er et potentiale for at reducere udgifterne på området. Forskellene mellem kommunerne kan genfindes i de forskellige temaer, der udgør grundstenene i varetagelsen af befordringsopgaven. Nedenfor er en række af de væsentligste resultater fremhævet: Organisering Størstedelen af kommunerne udbyder selv kørslen. I en del kommuner gennemføres der særskilte udbud for den pågældende befordringsordning, mens flere kommuner har gennemført fællesudbud på tværs af ordninger. Trafikselskabet anvendes mest til den variable lægekørsel. Omkring ¼ af kommunerne har etableret et kørselskontor, og der er en tendens til, at det giver bedre overblik over kontrakter og udgifter. Serviceniveau og visitering Generelt er det under halvdelen af kommunerne, der har forelagt kriterierne for bevilling af kørsel til politisk beslutning undtagelsen af dagcenterkørslen, som er en kanordning. På tværs af de forskellige ordninger, er det mellem 24 pct. og 72 pct. af kommunerne, der har udarbejdet skriftlige retningslinjer for visitationen. Samtidig er det i mange kommuner op til den enkelte visitationsmedarbejder, hvordan borgerens kørselsbehov vurderes. De er således de færreste kommuner, der har et fast koncept for behovsvurderingen. Planlægning, koordinering og konkurrenceudsættelse Der er relativt få kommuner, der har koordineret mødetiderne på tværs af fx specialskole, skole og dagcentre med henblik på, at der kan anvendes færre vogne, som til gengæld udnyttes bedre. Samtidig er det groft sagt halvdelen af kommunerne, der selv har opgjort behovet for vogne mv. i forbindelse med udbuddet, mens den anden halvdel har overladt det til trafikselskabet. Herudover er der stor forskel på, hvilke krav kommunerne har stillet til vognmændene i deres udbud. Styring Langt de fleste kommuner har budget- og visitationsansvar placeret på samme organisatoriske niveau. For de kommuner, der ikke har samlet ansvaret, er der en tendens til at mindre grad af fakturakontrol. Endelig er det på tværs af befordringsordninger under halvdelen af kommunerne, der sammenligner kørselsudgifter med andre kommuners udgifter. Alle kommuner vil på baggrund af resultaterne af undersøgelsen kunne hente inspiration til, hvor man kan stramme op f.eks. ved at iværksætte nogle af de tiltag, som fremgår af KL effektiviseringskatalog. Nærværende rapport og effektiviseringskataloget kan findes på
4 4 02 Sådan har vi gjort Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, og respondenterne har således også besvaret elektronisk. Spørgeskemaet er grupperet i seks temaer, der er centrale i varetagelsen af befordringsopgaven: Organisering Konkurrenceudsættelse Serviceniveau Visitering Koordinering Styring Der er spurgt ind til fem kørselstyper: Almindelig folkeskole Specialundervisning Voksen handicap (beskyttet beskæftigelse og aktivitet/samvær) Dagcenter Læge og speciallæge Spørgsmålene er udarbejdet i et samarbejde mellem KL og A-2, bl.a. baseret på A-2 erfaringer fra kørselsanalyser i en lang række kommuner. Undersøgelsen er udformet som lukkede spørgsmål. For at imødegå de begrænsninger bundne svarmuligheder giver respondenten, er der for hvert spørgsmål tillige givet mulighed for at tilføje en kommentar. På udvalgte spørgsmål, hvor der kun kan angives ét svar, er der kommuner, som har haft behov for at angive mere end et svar. Der er i disse tilfælde typisk tale om behov for at supplere hovedsvaret, hvilket da er sket i kommentarfeltet. Et eksempel kan være at kommunen primært anvender trafikselskabet til en given kørsel, men også har en enkelt egen bil til at supplere med. Data er renset således, at områder som ikke er fuldt besvaret, ikke tæller med i analyserne. Ud af de i alt 82 kommuner, som har besvaret spørgeskemaet, tæller følgende antal kommuner ikke med pr. kørselstype: Skole 5, specialkørsel 2, voksenhandicap 2, dagcenter 3 og læge 2. Kommunernes økonomichef har været modtagere af spørgeskemaet, men det er typisk besvaret af andre/flere respondenter. I alt 82 har kommuner besvaret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 84 pct. Det sikrer et solidt grundlag for undersøgelsen. Af de 82 kommuner er der ni kommuner, som ikke har besvaret indenfor alle fem kørselstyper. Det betyder, at beregning af procenter i rapporten i nogle tilfælde baserer sig på lidt færre besvarelser end 82.
5 5 03 Organisering Kommunerne organiserer befordringsopgaven forskelligt, ligesom der er forskelle mellem befordringsområderne. Organiseringen kan have betydning for i hvilket omfang, kommunen har et tværgående overblik over hele befordringsområdet. Et tværgående overblik er vigtigt, fordi der typisk er en effektiviseringsgevinst i at koordinere kørslen på tværs af ordninger. Hvordan er kørslen primært organiseret? Folkeskole 37% 25% 25% 4%3% 7% Specialundervisning 28% 19% 38% % Voksen handicap 18% 18% 24% 4% 19% 16% Dagcenter 9% 21% 51% 13% 3% 4% Læge 41% 4% 23% 4% 22% 6% % Kørslen er udbudt af trafikselskabet Kommunen har selv udbudt særskilt for skoleområdet Kommunen har udbudt sammen med andre kørselstyper Kommunen har udbudt i samarbejde med andre kommuner Kørslen varetages med egne vogne og af egne medarbejdere Kørslen ydes gennem godtgørelse/refusion/buskort (ikke udbudt) Andet Undersøgelsen viser, at de fleste kommuner selv har udbudt kørslen. Enten som et særskilt udbud for den pågældende ordning, eller som en del af et fællesudbud på tværs af ordninger. Ser man på de forskellige kørselsordninger er det mellem 23 pct. og 51 pct. af kommunerne, der anvender fællesudbud. Undtagelsen til det generelle billede er lægekørsel, hvor anvendelse af trafikselskabet er den mest brugte måde at varetage opgaven på. Det udbredte brug af trafikselskabet på lægekørsel kan skyldes, at netop denne variable kørsel kan være velegnet til Flextrafik, hvor trafikselskabet koordinerer alle ture under forskellige kørselsordninger på tværs af kommuner i samme planlægningssystem. Det bemærkes endvidere at godt 20 pct. af kommunerne anvender godtgørelse på lægekørslen.
6 6 Kørselskontor Vi har spurgt, hvorvidt kommunen har et kørselskontor. Undersøgelsen viser, at 23 pct. af kommunerne har oprettet et kørselskontor. Her er tale om både små og store kommuner. Resultaterne indikerer således ikke, at oprettelse af kørselskontor afhænger af kommunestørrelse. Har kommunen oprettet et kørselskontor? 23% Overblik over udgifter og kontrakter? % 37% 17% 28% 11% 23% Mangler samlet overblik over udgifterne til befordring på tværs af betalingsordninger Kommuner med kørselskontor Mangler samlet overblik på tværs af befordringsordningerne over hvilke kontrakter der er indgået Har hverken overblik over udgifter eller kontrakter på tværs af befordringsordningerne Kommuner uden kørselskontor 77% Nej Ja I forhold til kørselskontor kan det være relevant at holde sig to ting for øje. For det første kan nogle kommuner have etableret en kørselskoordinatorfunktion uden, at der er tale om et egentligt kørselskontor. For det andet kan det variere, hvilke opgaver der er placeret i et kørselskontor. Et kørselskontor kan være der, hvor man som borger til- og framelder sig kørsel. Det kan også være der, hvor kommunens kørsel koordineres og udbydes. Eller ligefrem det kontor, hvorfra man håndterer visitering af borgere. Generelt kan man sige, at set under ét, har kommunerne bedre overblik over kørselskontrakter end kørselsudgifter. Dette uanset om man har et kørselskontor eller ej. Til gengæld er der en mindre andel blandt de kommuner, som har et kørselskontor, der mangler overblik over kontrakter og udgifter sammenlignet med kommuner uden kørselskontor. Det tyder således på, at det øgede centrale fokus, som generelt følger med et kørselskontor, også medfører bedre overblik i kommunen. Det bemærkes, at mere end hver femte af de kommuner, som ikke har kørselskontor, hverken har overblik over udgifter eller kontrakter på tværs. Manglende overblik kan begrænse muligheden for at lave effektive udbud og opnå de bedste priser. Uanset det nøjagtige opgaveindhold giver et kørselskontor generelt et øget centralt fokus på kørsel på tværs af hele eller dele af kommunen. Det giver bl.a. mulighed for at sikre overblik på tværs af kommunen. Denne sammenhæng er illustreret herunder.
7 7 Hvor tilfreds er kommunen med samarbejdet? Samlet på tværs af kørselstyperne 4,17 4,05 Folkeskole 4,28 4,24 Specialundervisning 4,14 3,90 Voksen handicap 3,67 4,06 Dagcenter 4,25 4,14 Læge 4,05 4,13 Meget Utilfreds Hverken /eller Meget tilfreds Vognmand Trafikselskabet Tilfredshed med vognmand og trafikselskab I kommunerne er der naturligt nok fokus på, hvor tilfredse man er med sin leverandør. Vi ønsker derfor at afdække, hvorvidt kommunerne generelt er tilfredse med deres leverandører, men samtidig om der er forskel på tilfredsheden afhængig af om leverandøren er private vognmænd eller trafikselskabet. Kommunerne er gennemgående tilfredse med samarbejdet. Vi har ikke identificeret en væsentlig forskel i tilfredsheden, om man anvender trafikselskab eller vognmand eller på tværs af kørselstyper. end i de øvrige kørselstyper. Hjælpen omfatter f.eks. ind- og afstigning af bilen, samt på- og aflæsning af hjælpemidler. Det giver flere muligheder for dårlige oplevelser for borgerne, hvilket kan medføre lavere tilfredshed for kommunen som myndighed. Men som konkluderet indledningsvist: Der er marginal forskel på tilfredsheden på tværs af kørselstyper og leverandør. Den laveste score er på voksenhandicap. Undersøgelsen svarer ikke på hvorfor, men der er tale om en borgergruppe, der generelt har behov for mere chaufførhjælp
8 8
9 9 04 Serviceniveau og visitering En af de vigtigste måder kommunerne kan spare på kørselsudgifterne er ved ændringer i serviceniveau og antallet af borgere, som bliver tildelt kørsel. Kommunerne er derfor blevet spurgt om deres håndtering af serviceniveau og visitering. Politisk beslutning Som på andre opgaveområder er det også på befordringsområdet vigtigt, at politikerne har taget bevidst stilling til serviceniveauet. Hvilket serviceniveau ønsker man at tilbyde borgerne, når det kommer til kørsel? Politisk stillingtagen til serviceniveauet kan danne baggrund for egentlige kvalitetsstandarder og vil samtidig være vigtigt, når kommunen skal beskrive tildelingskriterierne præcist, som støtte for visitationsmedarbejderne i det daglige visiteringsarbejde. Undersøgelsen viser, at bortset fra dagcenterkørslen, er det under halvdelen, der har forelagt kriterierne for bevilling af kørsel til politisk beslutning. Når andelen, der har forelagt kriterierne, er lidt højere på dagcenterområdet, kan det skyldes, at kørsel her er en kan-kørsel, som derfor i sig selv bør kræve en politisk behandling. Har kommunen forelagt kriterier for bevilling af kørsel til politisk beslutning? % 65% 62% 38% 53% % 35% 38% 62% 47% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Ja Nej Note: For folkeskole og specialundervisning er der spurgt til kriterier ud over de i Folkeskoleloven 26 anførte.
10 10 Har kommunen udarbejdet skriftlige retningslinjer for visiteringen? % 58% 76% 28% 33% % 42% 24% 72% 67% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Ja Nej Note: For folkeskole og specialundervisning er der spurgt til kriterier ud over de i Folkeskoleloven 26 anførte. Skriftlige retningslinjer for visitationen Det forhold, at en kommune ikke har forelagt kriterierne til politisk beslutning, behøver ikke nødvendigvis betyde, at de ikke har nedskrevet kriterierne præcist. Vi har derfor også spurgt om kommunen har udarbejdet skriftelige retningslinjer for visiteringen. Undersøgelsen viser, at også her er andelen af ja-svar relativt lille om end den er en smule højere. Dette indikerer, at der er enkelte kommuner, som udarbejder skriftelige retningslinjer, uanset om disse forelægges til politisk beslutning. Tilsvarende skiller dagcenterområdet sig også positivt ud her. Formentlig af samme grund som ovenfor nævnt. Særligt for folkeskolekørsel gælder, at loven angiver nogle ret præcise afstandskriterier, som afgør om en skoleelev har ret til kørsel eller ej. Men hertil kommer et kriterium om trafikfarlig skolevej, som går forud for afstandskriterierne. Er en skolevej således klassificeret som trafikfarlig kan eleven opnå ret til kørsel uden at opfylde kriteriet om en vis afstand til skolen. Undersøgelsen viser, at i lidt under halvdelen af kommunerne har der været politisk stillingtagen til, hvad der klassificeres som trafikfarlig skolevej. Bemærkningerne fra respondenterne viser, at de Har der i kommunen været taget politisk stilling til, hvad der skal til for at klassificere en vej som trafikfarlig skolevej? 52% Nej Ja 48% kommuner der har svaret ja, typisk har taget stilling til politiets anbefalinger. I forlængelse heraf kan de kommuner, der har svaret nej, eventuelt blot have indarbejdet politiets anbefalinger. Tidligere undersøgelser viser dog, at der er endog meget stor forskel mellem kommuner på, hvad der klassificeres som trafikfarlig skolevej. Det kan derfor være relevant med en selvstændig politisk stillingtagen til, hvad der udgør en trafikfarlig skolevej. Vurdering af behov for kørsel Den egentlige visitation af borgere til kørsel kan håndteres forskelligt på tværs af kørselsordninger og på tværs af kommuner. Man kan forestille sig visitationen gående fra, at man udelukkende anvender objektive kriterier til vurdering af kørselsbehov til, at man udelukkende anvender individuel behovsvurdering af borgerne. Og herimellem en kombination af de to. Vi har således spurgt ind til, hvordan det afgøres, om den enkelte borger har behov for kørsel.
11 11 Objektive tildelingskriterier suppleret med individuel behovsafdækning er størst for alle fire kørselstyper. På voksenhandicap og dagcenter udgør ren individuel behovsvurdering dog hhv. 46 pct. og 41 pct. Jo større andel af individuel behovsvurdering jo større risiko for uensartet visitering på tværs. Dette afhænger imidlertid af, om der i kommunen er et fast koncept for den individuelle behovsvurdering, eller om det er op til den enkelte visitationsmed- arbejder. Der er derfor spurgt til, hvordan den individuelle behovsvurdering foretages uanset om det er en ren individuel behovsvurdering, eller om det er suppleret med objektive kriterier. Hvordan afgøres om der er behov for kørsel? 10 65% 48% 52% 51% % 46% 41% 24% 13% 6% 7% 25% Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Objektive kriterier suppleret med individuel behovsvurdering Alene på baggrund af en individuel behovsvurdering Alene med udgangspunkt i objektive tildelingskriterier som f.eks. afstand, alder, tildelt hjælpemiddel osv. Note: Dette spørgsmål er ikke stillet til folkeskolekørslen, da der her er præcise afstandskriterier, jf. tidligere.
12 12 Hvordan foretages individuel behovsvurdering? % 76% 61% 43% % 24% 39% 57% Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Det er primært op til den visiterende medarbejder, hvordan behovet vurderes? Med udgangspunkt i et fast koncept for hvordan behovet for kørsel vurderes, (f.eks. via screeningsspørgsmål eller lign.)? Det er bemærkelsesværdigt, at det i mange kommuner er op til den enkelte sagsbehandler, hvordan behovet vurderes. Set på tværs af kørselstyper har man i højere grad udviklet et fast koncept for behovsvurdering på lægekørslen end på de øvrige ordninger. Færrest har udarbejdet et koncept for kørsels til specialundervisning. Det skal sammenholdes med, at udgifterne til specialkørsel er langt den største udgiftspost på tværs af landets 98 kommuner.
13 13 Økonomiske konsekvenser af serviceniveauet Forskellige serviceniveauer koster forskelligt. Det er således interessant, i hvilket omfang beslutninger om fastlæggelse af serviceniveau er understøttet af beregninger om de økonomiske konsekvenser af forskellige serviceniveauer. I mellem 25 pct. og 34 pct. tilfælde har man svaret ja til, at der er regnet på økonomiske konsekvenser af forskellige serviceniveauer. Det betyder samtidig, at i omkring 70 pct. af tilfældene er beslutninger om serviceniveau sket uden beregninger på, hvad alternativer koster. I forlængelse heraf ved man således ikke, hvilken økonomisk effekt en slækkelse eller en stramning vil koste eller give i besparelse. Det vil derfor være oplagt at foretage sådanne beregninger fremover i forbindelse med fastlæggelse af serviceniveauet i kommunerne. Andel der har regnet på de økonomiske konsekvenser af forskellige serviceniveauer som f.eks. forskellige maksimale vente- og køretider mv.? Folkeskole 34% Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge 28% %
14 14
15 15 05 Planlægning, koordinering og konkurrenceudsættelse Udover en styret visitationsproces, kan god planlægning, tæt koordinering og effektive udbud ligeledes bidrage til en økonomisk effektiv håndtering af den lukkede borgerkørsel i kommunerne. Planlægningsarbejdet kan således indarbejdes i udbudsmaterialet og dermed give bedre priser fra leverandørerne. Vi vil derfor se nærmere på disse områder. Koordineres mødetider på et område med mødetider på andre områder mhp. at kunne anvende de samme vogne til flere formål henover dagen (kædekørsel)? % 74% 82% 73% 89% % 26% 18% 27% 11% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Ja Nej Ved at koordinere mødetider opnås mulighed for at samme vogn kan betjene flere borgere og institutioner hen over dagen. Det reducerer behovet for vogne. Og det giver vognmanden mulighed for at udnytte sin vognkapacitet bedre. I sidste ende kan det være en afgørende faktor for at kommunen opnår de bedste priser hos leverandøren. Af figuren fremgår, at koordinering af mødetider på tværs af kørselstyper kun finder sted i be- grænset omfang. Kun mellem 11 pct. og 32 pct. har svaret ja til, at de koordinerer på tværs. Her ligger således uden tvivl et oplagt besparelsespotentiale i mange kommuner.
16 16 Har kommunen i forbindelse med eget eller trafikselskabets udbudsarbejde % 17% 16% 11% % 49% 44% 38% 58% 2 46% 34% 51% 22% Fokeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Andet Udelukkende/overvejende ladet trafikselskabet opgøre behov for vogne, lavet ruter mv. Udelukkende/overvejende selv opgjort behov for vogne, lavet ruter mv. (evt. med ekstern bistand) Note: Blå kategori er samling af udelukkende og overvejende selv opgjort behovet mens rød kategori er samling af udelukkende og overvejende ladet trafikselskabet For at lave et effektivt udbud kræves bl.a. at man i kommunen har et detaljeret kendskab til og føling med kørslen i kommunen. Det kan man f.eks. få ved selv at opgøre behovet for vogne, selv lave ruter mv. Undersøgelsen viser, at under halvdelen af kommunerne selv opgør disse ting i forbindelse med udbud af den lukkede borgerkørsel. Særligt på den faste rutekørsel til f.eks. skole kan det give god mening, at kommunen selv foretager planlægningsaktiviteter med henblik på, at der anvendes færre vogne, der hver især udnyttes bedre. På den variable kørsel til læge kan det være vanskeligere selv at opgøre behovet for vogne mv., hvilket også afspejler sig i tallene. Når der skal gennemføres udbud er det nærlæggende at stille så mange krav som muligt, bl.a. fordi det kan være vanskeligt at få indføjet senere i driftsperioden. Men det er omvendt også sådan, at opfyldelse af flere af disse krav er forbundet med en udgift for vognmanden, som vil smitte af på den pris kommunen skal betale.
17 17 Er der i forbindelse med udbud (evt. gennem trafikselskabet) stillet nogle af følgende krav til vognmanden? Bilens indretning 54% 63% 72% 82% 78% Bil størrelse 56% 51% 53% 56% 48% Chauffør skal bære uniform 41% 43% 53% 59% Samme chauffør hver gang 9% 19% 58% 61% 69% Særlige miljøkrav 17% 43% 31% 33% 38% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Krav til bilens indretning er det hyppigst forekommende krav til vognmanden i forbindelse med udbud. Det gælder særligt inden for kørsel til specialundervisning, voksenhandicap og dagcenter, hvor minimum 7 ud af 10 kommuner har bilens indretning som et krav i forbindelse med udbud. For nogles vedkommende er det krav om, at der skal være sikkerhedsseler i bilen, mens det i andre tilfælde kan det være krav om lift, idet der skal køres med kørestolsbrugere. Krav til indretning kan altså dække over flere ting. Et andet krav som ofte stilles, er et krav om samme chauffør hver gang. Det er der f.eks. mere end 60 pct., der har stillet på specialundervisnings- og voksen handicapområdet. Det er formentligt ud fra en betragtning om, at disse målgrupper er relativt sårbare. Men det betyder omvendt også, at der er mellem 30 pct. og 40 pct. af kommunerne, der ikke stiller krav om, at det skal være samme chauffør på de to befordringsområder. Der er altså betydelig forskel på, hvorvidt man vurderer at det er nødvendigt med samme chauffør hver gang. Op mod en tredjedel stiller særlige miljøkrav. Det er i god tråd med mange kommuners ønske om en grøn profil. Kravet kan dog nødvendiggøre, at leverandøren foretager fordyrende investeringer i vognparken.
18 18 Løbende koordinering I den driftsperiode som følger efter et udbud sikres lave udgifter især gennem optimal planlægning, herunder tilpasning, af ruterne samt sikring af at borgerne i videst mulig omfang kører sammen. Planlægges ruter løbende for at tage højde for til- og framelding? 10 25% 12% 15% 8% % 88% 85% 92% 2 Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Ja Nej En stor del af kommunerne anfører, at der løbende planlægges med henblik på at tage højde for til- og framelding. Men det er interessant at undersøge, hvordan denne planlægning omsættes til praksis. Derfor er der også spurgt ind til hvem der i disse tilfælde planlægger ruterne. Hvem planlægger ruterne? % 65% 63% 2 21% 35% 37% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Kommunen Vognmanden/Trafikselskabet
19 19 Det er i høj grad op til vognmanden/trafikselskabet at foretage den løbende planlægning af ruterne. Mange kommuner har således undladt denne mulighed for at øve direkte indflydelse på optimering af kørselsomfanget. Denne undersøgelse giver imidlertid ikke svar på om de ressourcer, som kommunen selv skulle anvendes på den løbende ruteoptimering nødvendigvis står mål med gevinsterne. I en række tilfælde er der således direkte kontakt mellem forældrene til f.eks. et specialundervisningsbarn i tilfælde af frameldinger i en periode el. lign. Sikres det at borgerne, hvor det er muligt, kører sammen for på den måde at anvende færre vogne og køre færre km? % 5% 3% 4% 95% 95% 97% 96% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter 34% 66% Læge Ja Nej Bortset fra på lægekørslen svares der stort set samstemmende, at det hvor det er muligt, sikres at borgerne kører sammen. Men igen er det interessant at se på, hvem der så sikrer det i praksis. Hvem sikrer samkørsel? % 75% 52% 64% 46% 25% 48% 36% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter 9 1 Læge Kommunen Vognmanden/Trafikselskabet Her viser det sig, at i mere en halvdelen af tilfældene lader man det være op til vognmanden/ trafikselskabet. Det behøver dog ikke i sig selv være en hindring for en økonomisk effektiv kørsel, hvis blot kontrakterne indeholder incitamenter, som gør det tilstrækkelig attraktivt for vognmanden at lade borgerne køre sammen.
20 20 06 Styring Et godt udgangspunkt for at styre udgifterne er, at de som bevilger, også er de, som er budgetansvarlige. Hvis man hertil gerne vil have en fornemmelse af om det aktuelle udgiftsniveau er fornuftigt, kan man med fordel sammenligne med tilsvarende udgifter i andre kommuner. Endelig omfatter styring også kontrol af, om de regninger man modtager afspejler den kontrakt, der er indgået med leverandøren. Ligger budget- og visiteringsansvar på samme organisatoriske niveau? % 28% 18% 43% 58% 72% 82% 57% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter 38% 63% Læge Ja Nej I mellem 57 pct. og 82 pct. af besvarelserne ligger visitering og budget på samme organisatoriske niveau. Det betyder omvendt, at på eksempelvis dagcenterkørsel er det ikke tilfældet i 43 pct. af kommunerne. Dermed er der en risiko for, at der ikke i tilstrækkelig grad tænkes økonomi ved tildeling af kørsel. Vi har endvidere set på, om der er en sammenhæng mellem det at have budget og visitering på samme organisatoriske niveau og adfærd i forhold til opfølgning på faktureringen. Andel der foretager fakturakontrol % Som har budget- og visiteringsansvar på samme niveau 76% Som ikke har budget- og visiteringsansvar på samme niveau Af ovenstående fremgår tydeligt, at der er en større andel af de, som har samplaceret budgetansvar og visitation, der følger op på faktureringen, end de som har ansvaret adskilt. Det hører med til billedet, at kontrol af fakturaer kan dække over flere forskellige ting bla. om man kontrollerer cpr-nr, antal ture, antal kilometre mv. Det afhænger igen også af, hvilken prismodel og afregningsform, der er valgt i kontrakten. Spørgsmålet om kontrol af fakturaer skal derfor også ses i sammenhæng med de information, der er til rådighed enten på fakturaen eller via tilhørende rapportering fra vognmanden.
21 21 Hvilke data er der krav om, at vognmanden/trafikselskabet skal stille til rådighed for kommunen på fakturaer og bilag eller anden form for afrapportering (pr. tur/rute)? Angivelse af hvem der er blevet kørt 68% Angivelse af pris (typisk pr. tur) 65% Angivelse af længde (km eller tid afhængig af 47% Angivelse af tidspunkt for start- og sluttid 44% Andet 21% Ingen særlige krav 9% Samlet på tværs af kørselstyperne Her viser undersøgelsen at der f.eks. er 32 pct., der ikke får oplyst, hvem der er kørt med og hele 53 pct., der ikke kan kontrollere, hvor meget vognmanden har kørt. Hvis man vil være sikker på, at man alene betaler for det man har bestilt, er disse data normalt nødvendige. Har kommunen sammenlignet sine kørselsudgifter med andre kommuner? % 65% 58% 71% 34% 35% 42% 29% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter 66% 34% Læge Ja Nej Som nævnt tidligere kan der ligge en god indikation af, om kommunens udgiftsniveau er fornuftigt, ved at sammenligne med tilsvarende udgifter i andre kommuner. Det er der mellem 29 pct. og 42 pct., der har gjort. Det betyder også, at over halvdelen af kommunerne ikke sammenligner deres udgifter med andre kommuners udgifter. Sammenligninger er oplagte til at få en hurtig vurdering af behovet for stramninger og effektiviseringer inden for de forskellige temaer, der er beskrevet i denne undersøgelse.
22 22 07 Afslutning Med en svarprocent på over 80 pct. er det vores vurdering, at undersøgelsen giver et dækkende billede af praksis vedrørende befordring i kommunerne. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt gennemfører mange fornuftige tiltag. Men at der fortsat er et klart potentiale for yderligere stramninger og effektiviseringer af området. Der er generelt behov for en tættere styring af befordringsområdet. Kommunerne bør være mere præcise om behov og serviceniveau, når man udbyder kørslen. Man kan stramme op på visiteringen og der er plads til forbedring i opfølgningen på den gennemførte kørsel og modtagne fakturering. Endelig kan man i højere grad end det er tilfældet i dag tænke på tværs af kørselsordninger og forvaltninger og eventuelt over kommunegrænsen. I KL effektiviseringskatalog kan kommunerne hente inspiration til konkrete tiltag til at forbedre og effektivisere praksis på kørselsområdet. Se denne rapport, effektiviseringskataloget og yderligere materiale om befordring på:
23 kommuner har deltaget i undersøgelsen. KL vil gerne takke disse kommuner for deres værdifulde bidrag. Spørgsmålene i undersøgelsen er udfærdiget i samarbejde med konsulentfirmaet A-2, som tillige har udfærdiget denne rapport.
24 24 Opsamling Yderligere information findes på Kontakt Chefkonsulent Peter Østergaard på telefon eller på mail: KL Økonomisk Sekretariat Weidekampsgade 10 DK-2300 København S Telefon:
PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014
Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger af variabel karakter med forudgående visitation. Fx kørsel til læge/speciallæge og individuelle genoptræningsforløb. Med variabel kørsel menes, at der
Læs mereAfsnit 3: En beskrivelse af trafikselskabet Movia, samt de kørselsordninger
Notat Valg af udbudsform for visiteret kørsel i Egedal Kommune 1. Baggrund Alle indgåede aftaler om visiteret personbefordring er udløbet, eller udløber i den kommende tid. Forvaltningen har derfor foretaget
Læs mereFrederikssund Kommune :: Plan for fremtidens borgertransport effektivisering af befordring og forstærkning af busnet
!!! Frederikssund Kommune Plan for fremtidens borgertransport effektivisering af befordring og forstærkning af busnet I tabellen nedenfor ses totaludgifterne for de forskellige kørselsordninger i Frederikssund
Læs mereKørselskoordinering i Randers Kommune. - indlæg på TØF konference 1. okt. 2012
Kørselskoordinering i Randers Kommune - indlæg på TØF konference 1. okt. 2012 Kørselskoordinering. Disposition Proces for kørselskoordinering i Randers Kommune Baggrund for Kørselskontoret - evaluering
Læs merePRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Institutionskørsel (fastkørsel) 1.3_
Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger for grupper med forudgående visitation. Fx kørsel til specialskoler og aktivitetscentre. Med institutionskørsel menes, at der er behov for en fast rute
Læs mereDriften varetages af 128 leverandør taxa- og busselskaber
19-11-2014 1 NB: DETTE ER NORDDJURS KOMMUNES UDPLUK AF MATERIALE, SOM ER UDARBEJDET AF MIDTTRAFIK TIL BRUG FOR INFORMATIONSMØDE, MT AFHOLDT MED KOMMUNEN DEN 19.11.14 I 2013 var der 2,1 mio. køreplantimer
Læs mereNotat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting
Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning
Læs mereDer er gennemført en indledende kortlægning af det samlede omfang af befordringsudgifter, som opsummeres i tabellen nedenfor.
Projektnavn: Baggrund for projektet Overordnet formål: Organisering af befordring et effektiviseringsprojekt I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er forudsat, at kommunerne skal effektivisere varetagelse
Læs mereEn kompleks byggeplads
En kompleks byggeplads Historik Administration Indkøb Udbudsform IT Organisation Meget forskellig administartion af kørsel I de 3 magistrater med kørsel 41 kørsel og Dagcenterkørsel ikke udbudt og købt
Læs mereNotat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Handicaprådet Indledning
Notat Vedrørende: Serviceniveauer - udbud af personbefordring 2017 Sagsnavn: Udbud af personbefordring 2017 Sagsnummer: 00.01.00-G01-86-16 Skrevet af: Birgitte Wendelboe Stobberup E-mail: bws@randers.dk
Læs mereForslag til fremtidige serviceniveauer og visitering i skolekørslen
Bilag 1: Forslag til fremtidige serviceniveauer og visitering i skolekørslen 1 Anbefalinger til fremtidig visitation og serviceniveauer Projektgruppen anbefaler en, hvor fokus på potentiale for egentransport
Læs mereNotat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Byrådet Indledning
Notat Vedrørende: Serviceniveauer - Udbud af personbefordring 2017 Sagsnavn: Udbud af personbefordring 2017 Sagsnummer: 00.01.00-G01-86-16 Skrevet af: Birgitte Wendelboe Stobberup E-mail: bws@randers.dk
Læs mereStatus på kørselsprojekt
NOTAT 3. marts 2017 Journal nr. Status på kørselsprojekt Busdriften er sammen med hovedparten af den øvrige kørsel i kommunen (flextrafik, svømmekørsel o. lign.) omfattet af en årlig besparelse på 9,5
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereKOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009
KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereSkolekørsel i Frederikssund Kommune Vej og Trafik Maj Serviceniveau og visitationspraksis
Skolekørsel i Frederikssund Kommune Vej og Trafik Maj 2016 Serviceniveau og visitationspraksis Grundprincipper for visitering til kørsel Grundprincip om fokus på potentiale til selvtransport i visiteringen
Læs mereINTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik
INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik Nordisk Transportpolitisk Netværk 8. nov. 2016 Agenda Hvad er flextrafik? Flextur behovsstyret kollektiv trafik Den Samlede Rejse
Læs mereDen fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune
Den fremtidige organisering af specialskolekørsel og kørsel til aktivitets- og træningscentre i Norddjurs Kommune 17.21.00.P00 13/12334 Åben sag Sagsgang: MTU/BUU/VPU, høring, MTU/BUU/VPU, ØK, KB Sagsfremstilling
Læs mereKORTLÆGNING AF BEFORDRINGSOMRÅDET KØBENHAVNS KOMMUNE
KORTLÆGNING AF BEFORDRINGSOMRÅDET KØBENHAVNS KOMMUNE Indhold: 1 Indledning... 3 1.1 Om rapporten... 3 2 Konklusioner og anbefalinger... 3 2.1 Effektiviseringstiltag... 5 2.2 Scenarier for organisering
Læs mereVægtet helårseffekt 2020 Stigning Aktivitetscenteret kr. Aktivitet og. Vognmandsudgift 2018
Hjørring Kommune Teknik og Miljø 01-05-2019 Side 1. Sag nr. 13.05.12-G01-1-19 Konsekvenser af 29 udbud i Flextrafik 2019 Nærværende notat giver et overblik over konsekvenserne af det 29. udbud i Flextrafik.
Læs mereGodkendelse af høringsgrundlag - Effektiviseringspotentialer for specialbefordring i Ældre- og Handicapforvaltningen
Punkt 5. Godkendelse af høringsgrundlag - Effektiviseringspotentialer for specialbefordring i Ældre- og Handicapforvaltningen 2015-034472 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDagsordenspunkt. BSU/VFU - Serviceniveau i kommende Moviaudbud. Sagsforløb: BSU - VFU - ØU - KB Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen
BSU/VFU - Serviceniveau i kommende Moviaudbud Sagsnr.: 14/17533 Sagsbehandler: LOG Sags nr.: 14/17533 Sagsforløb: BSU - VFU - ØU - KB Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Baggrund Igennem de seneste år
Læs mereBefordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr Uddannelse & Læring Vejle Kommune
Befordring af skoleelever i Vejle Kommune Retningslinjer Pr. 1-8-2018 Uddannelse & Læring Vejle Kommune 1 Regler for planlægning af befordring til folkeskoleelever pr. 01.08.2018 Lovgivning: Bekendtgørelse
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereGENOPTRÆNING Foreslået harmoniseret serviceniveau:
GENOPTRÆNING Max sidde 45 min. i vognen til destination indenfor Vejen Kommune. Max sidde 90 min. i vognene til destination udenfor Vejen Kommune. Ingen nævneværdig ventetid efter konsultationen. Borgeren
Læs mereVisiteret befordring i Ringkøbing-Skjern Kommune
Visiteret befordring i Ringkøbing-Skjern Kommune Gældende pr. 01-08 2015 servicekatalog Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Baggrund... 3 Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde med befordring i 2014... 3 Overblik
Læs mereHøringsmateriale. Visiteret befordring i Holbæk Kommune Voksne og ældreområdet
Høringsmateriale Visiteret befordring i Holbæk Kommune Voksne og ældreområdet gældende fra august 2014 Berørte områder: Voksne til specialundervisning og væresteder Genoptræning/aktivitetscentre Trafik
Læs mereOptimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger
Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne
Læs mereMOVIA Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (kørselsadministrationen)
MOVIA Den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (kørselsadministrationen) Aftale Varetagelse af kørselsadministrationen for fælles kørsel af elever og brugere til specialskoler og diverse dag-
Læs mereTrafik og tilgængelighed. Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret
Trafik og tilgængelighed Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret Agenda Hvornår bliver kommunale kørselsordninger interessante og nødvendige for ældre og handicappede Oversigt over
Læs mereTransportplaner Lars Richter, Trafikselskabet Movia Morten Hvid Pedersen, Deloitte Consulting
Udvidet resumé 49 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
Læs mereHøring - Effektiviseringspotentiale for specialbefordring i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Punkt 3. Høring - Effektiviseringspotentiale for specialbefordring i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 2016-022642 Handicaprådet 28. juni 2016: Forslag til nye effektiviseringspotentiale for specialbefordring
Læs mereGodkendelse af effektiviseringspotentialer for specialbefordring
Punkt 3. Godkendelse af effektiviseringspotentialer for specialbefordring 2016-022642 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at der ikke foretages ændringer
Læs mere2. udbud personkørsel i Aalborg Kommune - fastlæggelse af serviceniveau og krav til kørsel.
Punkt 7. 2. udbud personkørsel i Aalborg Kommune - fastlæggelse af serviceniveau og krav til kørsel. 2010-9296. Til høring Forvaltningerne indstiller, at Skole- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereInformation om kørselsordning
Skolekørsel 2014-2015 Handicap Befordring A/S Roskilde Kommunes Kørselskontor Gl. Vindingevej 10 4000 Roskilde Tlf. 46 31 39 59 Information om kørselsordning til forældre og elever Afbudskriterier Skal
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 Indledning. 2 Udbudsform og bydere.
Frederikssund Kommune Oplæg om udbud af supplerende skolekørsel Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 97 22 Telefax 97 22 2 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 2 6 7 8 9 0 Indledning Udbudsform
Læs mereMovia Flextrafik. Flextrafik koordinerer flere forskellige kørselsordninger for kommuner og regioner. Det giver stordriftsfordele
Movia Flextrafik Flextrafik koordinerer flere forskellige kørselsordninger for kommuner og regioner. Det giver stordriftsfordele Movia Flextrafik Movia Flextrafik står for kørsel for borgere, der af forskellige
Læs mereNordisk Transportpolitisk Netværk. Sydtrafiks erfaringer med Flextrafik 15. september 2010
Nordisk Transportpolitisk Netværk Sydtrafiks erfaringer med Flextrafik 15. september 2010 Flextrafik Samarbejde mellem kommuner, region(er) og trafikselskaber om planlægning og administrativ drift af offentligt
Læs mereHvem er vi? Nordjyllands Trafikselskab. Region Midtjylland MOVIA. Midttrafik. Sydtrafik BEHOVSTYRET KOLLEKTIV TRAFIK
Hvem er vi? Nordjyllands Trafikselskab Midttrafik MOVIA Sydtrafik Region Midtjylland Grundtanken At optimere den enkelte rejse, bedst muligt ud fra alle kendte ressourcer, udfra den enkelte kundes behov,
Læs mereBefordring af skoleelever Regler og principper Revideret udgave August Uddannelse & Læring Vejle Kommune
Befordring af skoleelever Regler og principper Revideret udgave August 2015 Uddannelse & Læring Vejle Kommune 1 FORSIDE Regler for planlægning af skolebuskørsel pr. 01.08.2015. Lovgivning: Folkeskoleloven
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereNotat Status på den siddende patienttransport
Notat Status på den siddende patienttransport 1. Indledning Regionsrådet besluttede på møde den 27. juni 2011 at gennemføre en ændring af organiseringen af den siddende patienttransport i Region Syddanmark,
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereKommunal befordring Effektiviseringskatalog. Januar 2013
1 Kommunal befordring Effektiviseringskatalog Januar 2013 2 3 Indholdsfortegnelse 04 Indledning 06 Resumé 08 Overblik over det samlede katalog 10 Det gode forløb 14 Tiltag omkring serviceniveau og visitation
Læs mereSmart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst
Smart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst KL Netværksdage 2013 21. november 2013, Comwell - Kolding Laust Rich Projektchef Frogne AllCom,
Læs mereForslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune
Side 1 af 5 sider Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune 1. Ydelsens lovgrundlag Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005, 11 om individuel handicapkørsel 11 Trafikselskabet
Læs mereHøjmarkskolen. Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet.
Højmarkskolen Høringssvar Administrationens svar Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Højmarkskolen, Holsted. Vedr. harmonisering af kvalitets- og servicemål på kørselsområdet. På baggrund af det udsendte
Læs mereHvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden
10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken
Læs mereKvalitetsstandard for befordring til specialundervisning og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB) 1. Rammer
Revisionsnr. 0 Side 1/5 Kvalitetsstandard for befordring til specialundervisning og ungdomsuddannelse for unge med særlige Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er godkendt af Social-
Læs mereOdsherred Kommune. Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune
Odsherred Kommune Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse Lov og bekendtgørelse...... 3 Hvortil sker befordringen?... 3 Hvordan
Læs mereØkonomisk effekt af udvidet tidsrum for afhentning i handicapkørslen. Notat til Movias bestyrelse
Økonomisk effekt af udvidet tidsrum for afhentning i handicapkørslen Notat til Movias bestyrelse August 2010 Indhold 1 Resumé...4 2 Baggrund, formål og metode...4 3 Beregning af økonomisk effekt for Slagelse
Læs mereBilag 1: Nuværende og forslag til nye serviceniveauer
Bilag 1: Nuværende og forslag til nye serviceniveauer Bilaget er opdelt i tre dele: 1. Børn & Skole/Social & Arbejdsmarked: Kørsel til specialskoler, specialklasser, fritidsinstitutioner, specialtilbud
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereNordjyllands Trafikselskab, Specialkørsel
Projektaftale Projektaftalen mellem Mariagerfjord Kommunes Skoleforvaltning og NT sigter mod afvikling af Mariagerfjord Kommunes skolekørsel i samarbejde med NT. A. Indledning med baggrund Mariagerfjord
Læs merePotentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.
Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013
Læs mereFritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014
Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereSide 10 pkt. 6. De angivne brugerlicenspriser kr. 795,- eller k. 2000,- er en engangslicenspris.
Spørgsmål og Svar B3 Spørgsmål 21 Der er anført, at priserne skal være inkl. moms. Iflg. lovgivningen er buskørsel undtaget for moms. Vil det sige at der med kravet menes at der skal tages højde for evt.ændring
Læs mereKørsel til/fra specialskole eller specialklasse
Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse 1 I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse. Denne pjece er til forældre, hvis barn
Læs mereBeskrivelse af serviceniveauer til Flextrafik rute
Beskrivelse af serviceniveauer til Flextrafik rute Kan ikke ændres - systemfastsat i MOVIA s bestillingssystem. Kan godt ændres kan dog have konsekvenser for koordination af kørsler og dermed pris. Kan
Læs mereHøring - Effektiviseringspotentialer for specialbefordring i Ældre- og Handicapforvaltningen
Punkt 4. Høring - Effektiviseringspotentialer for specialbefordring i Ældre- og Handicapforvaltningen 2015-034472 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At orienteringen
Læs mere4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.
AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereAarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012
Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereRapport. Businesscases for forskellige organiseringsmodeller til effektivisering af befordringsområdet i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting
Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Rapport Businesscases
Læs mereKvalitetsstandard for individuel handicapkørsel
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel Lov om trafikselskaber - individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede 2015 0 Indledning Fredensborg Kommune
Læs mereFlextrafik i Nordjylland
Flextrafik i Nordjylland En temperaturmåling og evaluering af Flextrafik-samarbejdet Oktober 2011 Aktiviteter Økonomisk kørselsanalyse Afsæt i gennemført kørsel over 15 måneder i Flextrafik-regi Besøg
Læs mereUdbud på udførelse af Kommunal befordring i Skanderborg Kommune. Spørgsmål/Svar
Udbud på udførelse af Kommunal befordring i Skanderborg Kommune Spørgsmål/Svar Offentliggjort 11. maj 2017 Spørgsmål nr. Spørgsmål Svar 17 Kan i svare på om de oplyste 1.418.000 km er det der er kørt/faktureret
Læs mere2. udbud personkørsel i Aalborg Kommune - fastlæggelse af serviceniveau og krav til kørsel.
Punkt 9. 2. udbud personkørsel i Aalborg Kommune - fastlæggelse af serviceniveau og krav til kørsel. 2010-9296. Forvaltningen indstiller, Skole- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie-
Læs mereUdbud på udførelse af Kommunal befordring i Skanderborg Kommune. Spørgsmål/Svar
Udbud på udførelse af Kommunal befordring i Skanderborg Kommune Spørgsmål/Svar Offentliggjort 9. maj 2017 Spørgsmål nr. Spørgsmål Svar 7 ESPD - Del V, herunder begrænsning af antallet af kvalificerede
Læs mereBefordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010
Befordring af skoleelever Regler og principper fra 1. august 2010 Skoleafdelingen, Skolegade 1, 7100 Vejle, tlf. 76 81 00 00 Regler og principper for befordring af skoleelever pr. 1. mart 2010 Lovgrundlag:
Læs mereForslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune
Udtalelse Forslag 91. Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om Mere konkurrenceudsættelse i Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat
Læs mereSERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1
SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET
Læs mereUnderbilag A: Nuværende og forslag til nye serviceniveauer
Underbilag A: Nuværende og forslag til nye serviceniveauer Bilaget er opdelt i tre dele: 1. Børn & Skole/Social & Arbejdsmarked: Kørsel til specialskoler, specialklasser, fritidsinstitutioner, specialtilbud
Læs mereVisiteringsgrundlag og servicekatalog for visiteret befordring i Svendborg Kommune.
Visiteringsgrundlag og servicekatalog for visiteret befordring i Svendborg Kommune. Baggrund... 3 Overblik over kommunens befordringsforpligtelse... 4 e grundprincipper i Svendborg Kommune... 5 Befordring
Læs mereGod service til aktive ældre. - Kollektiv transport og ældre medborgere i en stor kommune
God service til aktive ældre - Kollektiv transport og ældre medborgere i en stor kommune Varde Kommune vil, at Ældre mennesker kan bo i hele vores store kommune og samtidig være sikret en god service.
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereAFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
AFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Baggrund Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode og attraktive
Læs mereSkolebus Prebens Minibusser
Skolebus Prebens Minibusser Kontor: Telefontid 06:00 16:00 Tlf.: 4839 2405 Telefontid 16:00 06:00 telefonsvarer Husk: Ring besked ved afbud SKOLEBUS TIL ELEVER I FOLKESKOLEN Kommunen sørger for transport
Læs mereSærrapport om kommunal befordring. Ringkøbing-Skjern Kommune RKSK 3.0, spor 5
Særrapport om kommunal befordring Ringkøbing-Skjern Kommune RKSK 3.0, spor 5 7. marts 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Kommunalt visiteret befordring 4 Konklusion og forslag 4 Tværgående effektiviseringsforslag
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereOpholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter
Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER
Læs mereINFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL
08-11-2013 INFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL 8. november 2013 08-11-2013 Informationsmøde om kommunal kørsel 2 VELKOMMEN TIL MIDTTRAFIK Midttrafik ejes af 19 kommuner og regionen. Midttrafik har et repræsentantskab
Læs mereKØRSEL - HVEM SKAL KØRE
KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,
Læs mereEFFEKTIVISERING AF BEFORDRINGSORDNINGER
Maj 2014l EFFEKTIVISERING AF BEFORDRINGSORDNINGER Rapport udarbejdet af KKR Erfagruppe i region Midtjylland KKR Erfagruppe rapport om effektivisering af befordringsordninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereITS effektivisering af offentlig kørsel En analyse af 17.000 kørsler i 5 kommuner. Finn Frogne A/S. Mikkel Schiøtz
ITS effektivisering af offentlig kørsel En analyse af 17.000 kørsler i 5 kommuner Finn Frogne A/S Mikkel Schiøtz Baggrund Finn Frogne A/S - Dansk ingeniørfirma stiftet 1973-60 ansatte i hovedfirmaet, ialt
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.
Læs merePENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION
PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL
Læs mereKvalitetsstandard for befordring til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse. 1. Rammer
Revisionsnr. 0 Side 1/5 Kvalitetsstandard for befordring til aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse Standardens godkendelse Standardens indhold Standarden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget
Læs mereKvalitetsstandard for individuel handicapkørsel
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 11 Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel Lov om trafikselskaber - individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede 2017 1 Indledning Fredensborg Kommune
Læs mereEvaluering af det gennemførte udbud ud fra data for kørselsafviklingen i 1. halvår 2012
Bilag 1 Evaluering af det gennemførte udbud ud fra data for kørselsafviklingen i Denne evaluering vedrører det gennemførte udbud, som for langt størstedelen af kørslerne blev taget i brug i august 2010.
Læs mere