Indledning. drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre

Transkript

1 Indledning 1 drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre

2 drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre

3 FORORD Forord indhold Forord Om virksomhedscentre Del 1. Hvordan kommer jobcentret i gang? Jobcenterledelsen går i spidsen Virksomhederne udvælges Aftalen kommer på plads i en proces Del 2. Hvordan forbereder jobcentret virksomhederne til samarbejdet? Virksomhedsledelsen tages i ed Mentoren klædes på til opgaven del 3. Hvordan organiserer jobcentret det daglige samarbejde Tovholderfunktion sikrer sammenhæng Jobkonsulenten har en ny rolle Udslusning fra virksomhedsforsøget Dette er en drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre. Virksomhedscentre er en velafprøvet metode til at få flere af de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads. Evaluering af Virksomhedscenterforsøget viser, at: zen større andel fra match 4 bliver selvforsørgende efter udslusning fra virksomhedscentre end fra andre aktiveringstilbud for match 4 zen større andel bliver afklaret i forhold til arbejdsmarkedet, og der kommer retning i sagen. Det kan ses ved, at passivitetsgraden efter endt aktivering i virksomhedscentre er lavere end efter andre tilbud og ved, at andelen, der kom i løntilskudsjob efter et forløb i et virksomhedscenter, er højere zde 13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget med virksomhedscentre har alle forankret virksomhedscenterkonceptet i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. Antallet af virksomhedscentre er stadigt stigende, trods finanskrise. I et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb, hvor der undervejs i forløbet også arbejdes med personens øvrige problemer. Virksomhedscentre gør op med den hidtidige praksis, hvor ledige med andre problemer end ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kommer i praktik på en virksomhed. Drejebogen udgives i forbindelse med en landsdækkende kampagne, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner igangsætter i efteråret Kampagnens mål er at øge arbejdsudbuddet for kontanthjælpsog starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 gennem brug af virksomhedscentre på alle landets jobcentre. Drejebogen giver svar på tre spørgsmål: 1. Hvordan kommer jobcentret i gang? 2. Hvordan forbereder jobcentret virksomhederne til samarbejdet? 3. Hvordan organiserer jobcentret det daglige samarbejde om virksomhedscentrene? Drejebogen er målrettet jobcentre, som skal i gang med at etablere virksomhedscentre. Den beskriver kort, hvad jobcentret bør være opmærksom på og giver en række anbefalinger. Hvert af drejebogens 3 dele er udformet, så de kan læses uafhængigt af de andre. Derfor vil der være enkelte gentagelser fra afsnit til afsnit. Drejebogen er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra Virksomhedscenterforsøget, som er gennemført fra 2006 til 2009 med deltagelse af 16 jobcentre, 127 virksomheder og ca kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 3-5, dog langt overvejende fra matchgruppe 4. Se udslusningsresultater bagerst i drejebogen. Til kampagnen er der også udarbejdet en udvidet webudgave af drejebogen. Den kan ses på kampagnens website I denne trykte version vil der undervejs blive henvist til webudgaven af drejebogen for uddybning, tilføjelser og mere konkrete værktøjer.

4 6 Indledning Om virksomhedscentre Om virksomhedscentre Indledning 7 OM VIRKSOMHEDSCENTRE Ledige, virksomheder og jobcentre har klare fordele af et virksomhedscenter. Hvad får jobcentrene ud af det? zvirksomhedscentre kan være en direkte indgang til job eller uddannelse zvirksomhedscentre kan medvirke til afklaring af en ledigs arbejdsmæssige muligheder og give retning i indsatsen zet virksomhedscenter kan være stedet, hvor barrierer og problemer udredes, så der kan iværksættes sociale tiltag eller behandling af den ledige zet virksomhedscenter kan være den lediges første møde med en arbejdsplads, hvor der både stilles krav og gives mulighed for skånehensyn zvirksomhedscentre kan blive et tilbud, som sammen med kommunale aktiveringstilbud indgår i den samlede beskæftigelsesindsats. Gennemløbstiden i sagerne kan forkortes, idet styring og planlægning sikrer, at den ledige hele tiden kommer videre zvirksomhedscentre kan være et konkret element i partnerskabsaftaler zvirksomhedscentre er ressourcebesparende, idet der er stordriftsfordele i et systematisk virksomhedssamarbejde (stor volumen, stort gennemløb, faste samarbejdspartnere, faste vilkår for samarbejdet). Hvad får virksomhederne ud af det? zvirksomheden kan få løst nogle arbejdsopgaver til gavn for produktionen eller til gavn for kunder, medarbejdere, brugere eller andre zet virksomhedscenter kan styrke virksomhedens sociale profil og sætte struktur på det sociale engagement zsamarbejdet med jobcentret foregår enkelt og effektivt, da de overordnede rammer er på plads i en kontrakt mellem virksomheden og jobcentret zet virksomhedscenter kan styrke virksomhedens samarbejde med jobcentret også til gavn for fx langtidssygemeldte o.a. zet virksomhedscenter kan give medarbejderne nye udfordringer og udviklingsmuligheder navnlig mentorerne, som får nye ansvarsområder og nye kompetencer zet virksomhedscenter kan være en rekrutteringskanal på kort og på lang sigt. Hvad får de ledige ud af det? zi virksomhedscentre får de ledige rigtige arbejdsopgaver og kan opbygge en arbejdsidentitet i mødet med arbejdspladsens krav, muligheder og forventninger zi virksomhedscentre optræder de øvrige medarbejdere både mentorer og kolleger som rollemodeller. Voksne rollemodeller er særligt motiverende for unge ledige zi virksomhedscentre får de ledige anerkendelse fra mentor og kolleger. Faglig anerkendelse i arbejdsopgaverne og social anerkendelse som en af os i virksomheden. Også privat kan det give status at være tilknyttet en virksomhed Definitioner fra Virksomhedscenterforsøget et virksomhedscenter zet virksomhedscenter kan oprettes af en privat eller en offentlig virksomhed efter aftale med jobcentret zi et virksomhedscenter bør der være mindst fire faste pladser til rådighed for jobcentret zmålgruppen er de svageste ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet zi et virksomhedscenter indgår de ledige i løsning af arbejdsopgaver for virksomheden på samme vis som i individuel praktik eller i et særligt tilrettelagt projekt zder indgås en skriftlig kontrakt mellem jobcenter og virksomhed om mål med virksomhedscentret, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen, økonomi o.a. zvirksomheden er ansvarlig for driften af virksomhedscentret zjobcentret er ansvarligt for visitation, opfølgning, støtte til mentor og til de ledige zjobcentret kan give et fast økonomisk tilskud til mentorfunktionen zfra virksomheden har én mentor hovedansvar for alle forløb i virksomhedscentret zfra jobcentret har én jobkonsulent ansvar for alle forløb i virksomhedscentret zder kan knyttes individuelle eller fælles støtteaktiviteter til virksomhedscentret, fx psykologhjælp, sprogundervisning, motion/træning o.a. En kandidat I virksomhedscentrene kaldes kontanthjælpsmodtagerne kandidater. Det skyldes, at betegnelser som ledig og kontanthjælpsmodtager signalerer noget passivt, som ikke er hensigtsmæssigt, når man skal fungere på en virksomhed. Kandidat markerer derimod noget aktivt at man er kandidat til et job. zi virksomhedscentre er der opnåelige job i sigte. Den ledige bliver kandidat til et job et ufaglært job fx som rengøringsassistent eller et job, som kræver en kort uddannelse. Fx som social- og sundhedsmedhjælper eller ejendomsfunktionær/pedel.

5 Jobcenterledelsen går i spidsen 9 Del 1. JOBCENTERLEDELSEN GÅR I SPIDSEN HVORDAN KOMMER JOBCENTRET I GANG? I et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb, hvor der undervejs i forløbet også arbejdes med personens øvrige problemer udover ledighed. Virksomhedscentre gør op med den hidtidige praksis, hvor ledige med andre problemer end ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kommer i praktik på en virksomhed. Den nye tilgang fordrer, at jobcentret etablerer en ny type virksomhedssamarbejde, en ny type opfølgning, et tættere samarbejde internt i jobcentret mellem jobkonsulent og sagsbehandler og et tættere samarbejde med andre afdelinger i kommunen i enkeltsager. Særlig ledelsesbevågenhed Jobcenterledelsen har en afgørende rolle ved etablering og drift af virksomhedscentre. Ledelsen skal sikre, zat der er klare prioriteringer og politisk opbakning til etablering og drift af virksomhedscentre, så de bliver en integreret del af kommunens samlede beskæftigelsesindsats zat medarbejderne bakker op om virksomhedscentrene og forstår, at beskæftigelsesindsatsen, også for de svageste ledige, kan ske i virksomheder zat organisering af samarbejdet om virksomhedscentrene fungerer. Opgaven er at sikre en stærk samarbejdskæde hele vejen gennem jobcentret og til den øvrige kommunale organisation. Virksomhedscenterforsøget viser klart, at de jobcentre, hvor jobcenterledelsen har prioriteret virksomhedscentrene højt, har opnået de bedste resultater med indsatsen. Prioriteringer og politisk opbakning Anvendelse af virksomhedscentre i jobcentrets samlede beskæftigelsesstrategi nødvendiggør klare prioriteringer. Her må jobcenterledelsen sikre, at der er opbakning fra den kommunale ledelse (socialdirektøren, beskæftigelsesdirektøren) og fra politisk hold (arbejdsmarkedsudvalg/beskæftigelsesudvalg og LBR). Vi anbefaler, at jobcenterledelsen zindtænker mål for virksomhedscentre i den samlede beskæftigelsesstrategi. Fx at aktiveringsindsatsen i højere grad skal foregå på virksomhederne zovervejer, hvornår og hvordan jobcentret inddrager de faglige organisationer i forberedelsen af virksomhedscentrene. LBR skal involveres i processen, men også andre lokale samarbejdsfora med fagforeninger kan involveres. Det vil især være relevant at inddrage fagforeninger på de ufaglærte områder som 3F, FOA, HK o.a. zovervejer, hvor de økonomiske midler til virksomhedscentrene skal findes. Skal der fx laves en særskilt rammebevilling? Skal der søges om projektmidler i LBR? Eller skal der flyttes ressourcer fra kommunale aktiveringsprojekter til virksomhedscenterindsatsen? zbeslutter efter inddragelse af de relevante medarbejdere/mellemledere hvor mange virksomhedscentre jobcentret skal oprette, og om nogle af disse evt. skal anvendes til særlige delmålgrupper, fx de unge kontanthjælpsmodtagere zprioriterer ressourcer til jobkonsulentfunktionen i virksomhedscentrene, til kurser/netværksmøder for mentorer og til støtteaktiviteter for kandidaterne i virksomhedscentrene zovervejer, hvordan støtte til mentorfunktionen skal realiseres. Den mest anvendte model i Virksomhedscenterforsøget var, at virksomheden modtager et beløb til frikøb af mentor i et fast antal timer pr. uge i virksomhedscentret. Oftest 10 timer pr. uge til 4 pladser. For efterfølgende pladser falder mentortimetallet (fx ved 8 pladser 15 timer til mentorfrikøb).

6 10 11 JOBCENTERLEDELSEN GÅR I SPIDSEN JOBCENTERLEDELSEN GÅR I SPIDSEN Sikring af medarbejderopbakning Samarbejde internt i systemet zfastsætter mål for den samlede målgruppe, hvad angår procentdelen, som man forventer vil komme direkte i job eller uddannelse. Og opstiller delmål for restgruppen, som ikke forventes at kunne opnå beskæftigelse i første omgang. Delmål kan fx være, at en vis procentdel bliver afklaret til videre beskæftigelsesindsats eller får udredt barrierer og afklares til andre mere sociale tiltag/behandlinger zsørger for, at effekten af virksomhedscentrene løbende dokumenteres og præsenteres internt i jobcentret, i LBR o.a. Jobcenterledelsen kan også gøre brug af virksomhedscenterkampagnens website, hvor resultater fra alle landets jobcentre bliver sammenholdt. Mentorordning Pr er der lovmæssig hjemmel for, at jobcentret kan bevilge støtte til mentorfunktionen i et virksomhedscenter. Virksomheden kan modtage støtte til at varetage en mentorfunktion, såfremt indsatsen ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. Støtten kan bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den eller de medarbejdere, der varetager mentorfunktionen eller til honorar til en ekstern konsulent. Desuden kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for mentoren/mentorerne. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den enkelte kandidat, fastsætter jobcentret i samarbejde med virksomheden et timetal for mentorfunktionen. Hvis mentorfunktionen omfatter flere personer, kan der fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte person. I kontrakten mellem jobcentret og virksomhedscentret aftales mentorens samlede timetal. Lovgrundlaget for mentorordningen findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 14. Brug af virksomhedscentre i ungeindsatsen Virksomhedscenterforsøget har vist, at de svageste unge kan profitere af et forløb i et virksomhedscenter. 243 unge under 25 år har afsluttet et forløb i et virksomhedscenter. Af dem er 17 % kommet direkte i ordinært job, 10 % direkte i uddannelse og 7 % i løntilskudsjob umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter. Derudover er 7 % kommet videre i individuel praktik. For de unge, der ikke umiddelbart kan håndtere et job eller en uddannelse, kan et virksomhedscenter være et vigtigt skridt på vejen. I virksomhedscentret får den unge: zfaste rammer og stabilitet i hverdagen ztæt, daglig kontakt til en mentor, som kan blive en vigtig voksen rollemodel zopbygget selvværd gennem løsning af arbejdsopgaver og deltagelse i arbejdsfællesskaber med voksne kolleger zmotivation for fremtidigt job eller uddannelse ved at møde voksne kolleger i job zudredt de personlige og sociale barrierer, så indsatsen kan målrettes. Når det gælder de svageste unge, skal jobcentret være særlig opmærksom på: zmentor har stor betydning for de unges forløb i virksomhedscentret, derfor er matchet mellem en ung og en mentor meget afgørende zdet er nødvendigt med opbakning og tæt opfølgning fra både jobcenter og mentor især i opstartsfasen omkring motivation, fremmøde, regler på arbejdspladsen o.l. zdet kan være nødvendigt med en parallel indsats samtidig med forløb i virksomhedscentret (fx psykolog, social mentor, støttekontaktperson, kontakt til UU vejledning etc.). Det er jobcentret, der konkretiserer og operationaliserer visioner om virksomhedscentre. Det kræver en generel forståelse af, at beskæftigelsesindsatsen også for de svageste ledige kan ske i virksomheder. Og det kræver opbakning til virksomhedscentrene fra alle niveauer i jobcenterorganisationen fra sagsbehandlere, jobkonsulenter, teamledere, afdelingsledere mv. Også her må jobcenterchefen gå i spidsen. Vi anbefaler, at jobcenterledelsen zmedvirker til at aflive myter om, at de svageste ledige ikke er virksomhedsegnede, og at det er synd for de ledige at være i en virksomhed. Forsøget med virksomhedscentre viser, at et virksomhedscenter giver gode muligheder for at kombinere arbejdsopgaver med både skånehensyn (fx lavere timetal eller arbejdstempo) og en parallel helbredsmæssig eller social indsats. Interviews med kandidater fra Virksomhedscenterforsøget viser, at de langt foretrækker et virksomhedscenter frem for andre aktiveringstilbud zmedvirker til at aflive myten om, at virksomhederne er skeptiske, og at det er synd for virksomhederne, at de skal åbne dørene for de svageste ledige. Virksomhedscenterforsøget viser, at mange virksomheder gerne vil etablere et virksomhedscenter til de svageste ledige, hvis de får den nødvendige støtte fra jobcentret. Virksomhederne fortæller, at deres forbindelse til jobcentret styrkes i samarbejdet om virksomhedscentrene, idet samarbejdet bygger på klare aftaler og virksomhederne har én indgang til kommunen zgør virksomhedscentre til et tilbud i den samlede aktiveringsindsats og sørger for, at visitation til virksomhedscentrene kan ske enkelt og hurtigt. En god visitation er afgørende for succes zmelder klart ud, at virksomhedscentre skal gå forud for andre aktiveringstilbud til ledige fra matchgruppe 4, men også at virksomhedscentrene bør spille sammen med de øvrige tilbud. Fx hvis en kandidat må ophøre i et forløb på et virksomhedscenter zsørger for, at der sker en løbende formidling af de gode historier og resultater fra virksomhedscentrene på interne informationsmøder, på intranet o.l. Det kan medvirke til at flytte holdninger og sikre fælles fodslaw blandt medarbejderne. Jobcentret planlægger og styrer indsatsen med virksomhedscentrene. Også det bør ske med jobcenterledelsen i front. Det interne samarbejde i jobcentret er afgørende for, om det lykkes at etablere og drive virksomhedscentre. Men der bliver også brug for at samarbejde med andre dele af kommunen. I mange af sagerne vil der være behov for en parallelindsats, hvor jobcentret skal koordinere samarbejdet med kommunens sociale, økonomiske og/eller sundhedsfaglige afdelinger. Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, september Vi anbefaler, at jobcenterledelsen zgiver det interne samarbejde i jobcentret særlig ledelsesbevågenhed i opstarten, så virksomhedscentrene kommer godt fra start og er parat til løbende at justere organiseringen, fx hvis visitationen viser sig ikke at fungere zbeslutter, hvor indsatsen skal placeres i jobcentret, og hvem der skal tage sig af de forskellige opgaver i tilknytning til virksomhedscentrene zudpeger en medarbejder/teamleder, der skal være jobcentrets tovholder omkring virksomhedscentrene. Tovholderen skal bl.a. indgå aftaler med virksomheder om virksomhedscentre, sikre et godt samspil med øvrige aktiveringstilbud for ledige fra matchgruppe 4 og koordinere opkvalificering af mentorer (se del 3 i drejebogen om tovholderfunktionen) zudvælger et team af jobkonsulenter, der skal stå for det daglige samarbejde omkring virksomhedscentrene (se del 3 om jobkonsulentfunktionen) zudarbejder en visitationsstrategi og en brugsanvisning til visitationen eller uddelegerer opgaven til de nøglemedarbejdere, som forestår indsatsen med virksomhedscentre. Formålet er at sikre et konstant flow af ledige til virksomhedscentrene, så man undgår tomme pladser zbeslutter, hvem der skal visiteres, og hvorfra der skal visiteres til virksomhedscentrene. Skal det fx ske fra Straksaktivering, fra jobcentrets sagsbehandlere, fra et evt. nyt afklaringstilbud for fx ungegruppen og/eller fra andre aktører? Virksomhedscenterforsøget har vist, at de fleste jobcentre i begyndelsen visiterer en større gruppe samlet for derefter at overgå til enkeltvisitationer, så pladserne hele tiden er fyldt op. Målet er at sikre et konstant flow af ledige til virksomhedscentrene

7 12 13 JOBCENTERLEDELSEN GÅR I SPIDSEN JOBCENTERLEDELSEN GÅR I SPIDSEN zovervejer, hvordan de ledige informeres om jobcentrets tilbud med virksomhedscentre. Skal det fx ske via et brev med informationsmateriale, på et informationsmøde og/ eller på en jobmesse, hvor de ledige har mulighed for møde virksomhederne? Hvis der afholdes informationsmøde eller en jobmesse med virksomhederne, kan de medarbejdere, som står for visitationen, også med fordel deltage. Se forslag til informationsmateriale på virksomhedscenterkampagnens website znedsætter en visitationsgruppe med deltagelse af de berørte parter (fx sagsbehandler, projektleder fra aktiveringssted, jobkonsulent). Her kan visitationsgrundlag og tvivlstilfælde diskuteres zsørger for, at der løbende justeres på visitationsprocedurerne. De procedurer, der fastlægges i begyndelsen, kan vise sig at give problemer bl.a. med flaskehalse. Man kan fx overveje at oprette en slags venteliste til virksomhedscentrene zsikrer, at samarbejdet med den enkelte virksomhed bliver koordineret i jobcentret med den ansvarlige jobkonsulent som omdrejningspunkt. Virksomhedscentret skal have én indgang/kontakt til jobcentret og kommunen gennem en fast jobkonsulent zsikrer, at en parallel indsats, der inddrager medarbejdere fra det sociale, økonomiske og/eller sundhedsfaglige område, bliver koordineret af jobkonsulenten, så det fremstår som en helhedsindsats for kandidat og virksomhed, hvor alle har samme mål. En parallelindsats for en kandidat i et virksomhedscenter kan fx være bostøtte, hjælp til at håndtere privatøkonomien eller behandling (psykologsamtale, misbrugsbehandling o.a.) zsikrer, at ledelsen i de andre kommunale forvaltninger, som med stor sandsynlighed vil blive inddraget, er informeret om virksomhedscentrene og vil medvirke til et smidigt samarbejde i enkeltsagerne zsørger for, at præmisserne for jobcentrets samarbejde med de øvrige kommunale forvaltninger/enheder gøres klar. Samarbejdet vil som oftest gå på tværs af forskellige lovgivninger, budgetmæssige prioriteringer, beslutningskompetencer og fagligheder zovervejer at lave konkrete aftaler med Ydelsesafdelingen om finansiering af understøttende aktiviteter, så fx ventetider til psykologhjælp eller transport kan undgås. Læs mere på zom mål for virksomhedscentre zom et eksempel på udgiften til en plads i et virksomhedscenter sammenholdt med udgiften til en plads i et kommunalt aktiveringsprojekt zom eksempler på økonomimodeller for honorering af mentorer zom eksempler på organisering af samarbejdet internt i jobcentret om virksomhedscentrene zom jobkonsulentfunktionen i virksomhedscentrene zom jobcenterchefer og deres rolle i etablering af virksomhedscentre (interviews fra Magasin nr. 2) zom kandidaternes behov for støtteaktiviteter (Magasin nr. 1) Læs mere på zom kampagnens mål og resultater på landsplan og for det enkelte jobcenter

8 14 15 virksomhederne udvælges virksomhederne udvælges VIRKSOMHEDERNE udvælges En af grundtankerne med et virksomhedscenter er, at kandidaterne løser rigtige arbejdsopgaver i rigtige virksomheder. Det er helt afgørende for kandidaternes motivation, at de løser reelle opgaver. Virksomhederne skal være forskellige Det kræver et grundigt forarbejde at finde frem til egnede virksomheder. En erfaring fra Virksomhedscenterforsøget er, at det er vigtigt for jobcentret at vælge forskellige typer virksomheder, hvad angår arbejdsopgaver, mulighed for skånehensyn o.a., så den enkelte ledige kan matches bedst muligt med en egnet virksomhed. Omkring valg af virksomheder skal jobcentret desuden være opmærksom på lovgivning vedrørende virksomhedspraktik. Se boks side 17. Overvejelser om målgruppen Det er vigtigt, at jobcentret gør sig en række overvejelser om målgruppen før valg af virksomheder. Jobcentret skal identificere de ledige, som skal deltage i virksomhedscenterforløb. Det er vigtigt at vide lidt om, hvilke arbejdsopgaver, det er muligt for de ledige at løse. Det vil fx være lidt forskelligt, om de ledige kan klare fysisk krævende opgaver, udendørs opgaver, omsorgsopgaver eller andet. Ligeledes vil det variere, hvilken form for kontakt de ledige kan håndtere. Der er stor forskel på at arbejde på et lager og møde kunder i en kantine. Husk, at kandidaterne skal indlede med at løse enkle, manuelle og ufaglærte funktioner. Langt de fleste vil være kandidater til ufaglærte jobs. Vi anbefaler, at jobcentret zskaber overblik over målgruppen af ledige (fra matchgruppe 4) og undersøger, hvor mange personer, det drejer det sig om, og hvilken profil de har. Lav evt. statiske træk i jobcentrets interne databaser eller inddrag viden fra sagsbehandlere og de kommunale aktiveringstilbud zafklarer i dialog med sagsbehandlere og kommunale projektledere hvilke behov målgruppen har, hvad angår særlige hensyn, støtteaktiviteter, kompetenceudvikling, jobønsker m.v. Overvejelser om virksomheder Næste skridt er at finde frem til de virksomheder, der kan matche målgruppens behov og ønsker, så visitationen kan blive målrettet Jobcentret bør overveje følgende omkring valg af virksomheder: zdet er vigtigt at se på mulige arbejdsopgaver og variation i jobfunktioner, så flere forskellige opgaver eller jobfunktioner kan afprøves i samme virksomhedscenter zsamtidig skal brancher og virksomheders fremtidige rekrut teringsbehov overvejes, da et virksomhedscenterforløb skal bidrage til at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet zendelig skal man overveje andre faktorer som arbejdstiden, fx mødetid, transporttid for de ledige og så endelig virksomhedskultur og erfaringer med det sociale ansvar. Eksempler på arbejdsfunktioner Arbejdsfunktioner i et virksomhedscenter vil typisk være manuelle og ufaglærte som fx: zserviceopgaver zopgaver i køkken og kantine zopgaver i pleje og omsorg zpasning af virksomhedens grønne områder zsmå produktionsopgaver zreparationsopgaver zpakkeri zmedhjælper for fx virksomhedens pedel zmontage af forskellige dele i en produktion zassistance ved forskellige arrangementer Vi anbefaler, at jobcentret znedsætter et lille team med en tovholder og jobkonsulenter, der forbereder valget af virksomheder og senere kontakter de udvalgte virksomheder. I første omgang skal teamet skaffe sig overblik over de lokale virksomheder fx ved hjælp af virksomhedsdatabaser. Her skal der være fokus på virksomheder af en vis størrelse, så der kan oprettes flere pladser i virksomheden. I Virksomhedscenterforsøget havde de mindste virksomheder typisk omkring 25 medarbejdere og 4 pladser i virksomhedscentret. De største virksomheder var store produktioner eller detailforretninger, hvor det maksimale antal pladser i virksomhedscentret var pladser zer opmærksom på både kendte, socialt ansvarlige virksomheder, som allerede samarbejder med jobcentret. Og også på uopdyrkede virksomheder, hvor der måske kan blive flere jobåbninger til kandidaterne, og hvor oprettelse af et virksomhedscenter kan blive indledningen på et mere systematisk samarbejde med jobcentret. Husk at informere/inddrage kolleger i jobcentret, før virksomhederne kontaktes zvurderer virksomhederne ud fra, om de kan matche målgruppens behov, hvad angår arbejdsopgaver, arbejdstider og skånemuligheder samt hvilket niveau af plettede straffeattester, virksomheden vil acceptere. På kampagnens website kan hentes inspiration fra de virksomhedscentre, der er etableret, og i de modeller, som hidtil er blevet anvendt i virksomhedscentrene ztager med i overvejelserne, at valg af virksomheder skal sikre en vis geografisk spredning, da netop afstand og transporttid til og fra arbejde kan være en stor udfordring for målgruppen. Det gælder navnlig i de større kommuner zovervejer, om der kan være særlige fordele ved specifikke brancher. Fx kan detailhandlen have en del flere jobfunktioner i den enkelte forretning, så den enkelte kandidat kan afprøve forskellige arbejdsopgaver (fx slagterafdeling, bager, grønt, elektronik o.a.). Butikskæder kan være gode til at finde job til kandidater i en anden butik, ligesom rengørings- eller vikarbureauer med større kundenetværk måske kan hjælpe en kandidat i job på en anden arbejdsplads. Når det gælder særligt utrygge kandidater, kan en produktion eller et lager være et godt sted at få sin første arbejdserfaring, ligesom en håndværkervirksomhed eller en entreprenør kan tilbyde fysisk krævende arbejdsopgaver til kandidater med meget udadreagerende adfærd zmedtager brancher med rekrutteringsbehov i overvejelserne før det endelige valg af virksomheder. Virksomheder, der har et virksomhedscenter, har ikke altid mulighed for efterfølgende at ansatte egnede kandidater, og så kan det være nemmere at få kandidaten videre inden for samme branche, hvis det er en branche med mange jobåbninger zhar fokus på uddannelsesperspektiver, før valget af virksomheder. Et forløb på et ældrecenter med fokus på afklaring til uddannelse kan måske blive en vej ind til social- og sundhedsmedhjælper uddannelsen. Og måske er praktikpladsen hermed også sikret. Det samme kan være en mulighed hos en anlægsgartner, hvor et virksomhedsforløb kan lede videre til gartnerassistent og senere gartneruddannelse med læreplads i samme virksomhed. Virksomhedstyper og brancher Virksomhedscentre kan oprettes i både private og offentlige virksomheder og inden for forskellige brancher. Hidtil er der oprettet flest virksomhedscentre i det private, men offentlige virksomheder er ved at komme godt med. Der er oprettet virksomhedscentre inden for følgende brancher: zdetailhandel (fx dagligvarer, byggemarkeder) zservice (fx boligforeninger, rengøring, hotel og restauration, vikarservice) ztransport, bygge og anlæg (fx gartneri, entreprenør, bustransport) zproduktionsvirksomheder (fx industriel produktion, slagteri) zoffentlige virksomheder (fx social- og sundhed, børne- og ungeinstitutioner)

9 16 17 VIRKSOMHEDERNE udvælges VIRKSOMHEDERNE udvælges Første kontakt til virksomhederne Med afklaring af målgruppe og overblik over potentielle virksomheder er jobcentret rustet til at kontakte de virksomheder, man ønsker at samarbejde med omkring et virksomhedscenter. Udpeg som nævnt et lille team bestående af en tovholder og nogle jobkonsulenter til at stå for kontakten. Når virksomhedens ledelse kommer på banen, kan det være en fordel at have jobcenterchefen eller en anden fra jobcentrets topledelse med. Det kan fx være til det første møde på virksomheden. Vi anbefaler, at jobcentret zlaver en strategi for, hvordan virksomhederne skal kontaktes. Findes der allerede en kontaktstrategi, gør da brug af den. Brug evt. eksisterende virksomhedsnetværk. Vær også opmærksom på, at etablering af virksomhedscentre kan blive indledningen på dannelse af nye virksomhedsnetværk omkring jobcentret zkontakter virksomheden telefonisk første gang. Hvis virksomheden viser interesse, tilbyd da at komme til et uddybende orienteringsmøde på virksomheden, hvor jobcentret også kan få indblik i vilkår og muligheder for at lave et virksomhedscenter ztydeliggør allerede ved første henvendelse hvilke fordele, virksomheden kan have ved at oprette et virksomhedscenter: Mulighed for at udvise et socialt engagement, nye medarbejderudfordringer navnlig for mentorerne og fremtidige rekrutteringsmuligheder. Giv eksempler på andre virksomheder, der har et virksomhedscenter zinformerer virksomheden om målgruppen og dens behov., at resultaterne bliver bedst, hvis der allerede fra begyndelsen snakkes åbent og ærligt om og til kandidaterne, og forventningerne afstemmes zgiver virksomhederne informationsmateriale om virksomhedscentre. Overvej at anvende minifilm med kandidater, mentorer og jobkonsulenter, som ligger på virksomhedscenterkampagnens website zsørger for, at den efterfølgende aftaleproces mellem jobcenter og virksomhed sker i dialog med virksomhedens ledelse. Virksomhedspraktik Der er lovmæssig hjemmel for, at et forløb i et virksomhedscenter kan tilrettelægges som virksomhedspraktik. Og i kampagnen for virksomhedscentre sættes der også fokus på brugen af virksomhedspraktik til de svageste ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet. Ved brug af virksomhedspraktik skal der være et rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og antallet af personer i ansættelse med løntilskud eller i virksomhedspraktik. De nærmere betingelser kan ses i 53 i Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Desuden må etablering af virksomhedspraktik ikke være konkurrenceforvridende. Et virksomhedspraktikforløb har normalt en længde på 13 uger, men kan forlænges i op til 26 uger og yderligere forlænges, hvis personen ud fra en konkret, individuel vurdering har særligt behov for en længere periode. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte. Kommunen skal underrette Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) om anvendelsen af virksomhedspraktik efter de bestemmelser, der fremgår af 54 i Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats., at såfremt rimelighedskravet ved virksomhedspraktik ikke kan indfries, kan virksomhedscentret i stedet etableres som et særligt tilrettelagt projekt efter 32, stk. 1, nr. 2, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I så fald skal jobcentret være særlig opmærksom på, at produktionen fra projektet skal afsættes på en sådan måde, at det ikke er konkurrenceforvridende. Det indebærer fx, at hvis et særligt tilrettelagt projekt etableres på en ordinær virksomhed, skal virksomhedscentret være adskilt fra virksomhedens ordinære drift, således at centret kan afsætte sin produktion på markedsvilkår. Lovgrundlaget for virksomhedspraktik findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11. Læs mere på zom særlige branchefordele ved valg af virksomheder zom valg af virksomheder til forskellige målgrupper (fx unge) zom 4 forskellige virksomhedscentermodeller i de virksomhedscentre, der allerede er etableret zom hvilke virksomheder, der har oprettet et virksomhedscenter zom informationsmateriale til virksomhederne zom eksempler på kandidaterne i virksomhedscentrene (korte personhistorier og 4 minifilm)

10 18 19 AFTALEN KOMMER PÅ PLADS I EN PROCES AFTALEN KOMMER PÅ PLADS I EN PROCES AFTALEN KOMMER PÅ PLADS I EN PROCES Virksomhedscentre bygger på klare aftaler og gennemsigtighed. I samarbejdet om et virksomhedscenter indgår jobcentret og den enkelte virksomhed derfor en såkaldt centerkontrakt. Centerkontrakten bidrager til at systematisere og kvalificere det kommende samarbejde om virksomhedscentret og sikrer, at virksomhederne får taget konkret stilling til samarbejdet og virksomhedens jobfunktioner. Centerkontrakten kan indgå som en del af en partnerskabsaftale. Aftalen med virksomheden kommer på plads i en proces. I aftaleprocessen er det vigtigt, at der er en tæt dialog med virksomheden. Rollefordelingen mellem jobcentret og virksomheden skal helst være klarlagt og de gensidige forventninger afstemt, når centerkontrakten underskrives. Dialog med virksomheden Første skridt i aftaleprocessen er dialogen med virksomheden. Måske samarbejder jobcentret allerede med en af virksomhedens mellemledere fx omkring andre ledige. I så fald vil det være oplagt i første omgang at opsøge den kontaktperson. Virksomhedsledelsen skal imidlertid involveres ret hurtigt, da ledelsen har en afgørende rolle ved etablering af virksomhedscentret og i udformning af centerkontrakten. Vi anbefaler, at jobcentret zopfordrer virksomhedsledelsen til helt i begyndelsen af processen at inddrage arbejdspladsens tillidsrepræsentanter zopfordrer ledelsen til at udpege en egnet mentor og at give mentoren opbakning og gode vilkår for arbejdet, bl.a. gennem tilførsel af de nødvendige økonomiske ressourcer. Jobcentret kan videregive erfaringer med mentorrollen fra Virksomhedscenterforsøget zsikrer, at virksomhedsledelsen udpeger mindst to personer med ansvar for virksomhedscentret en ledelsesansvarlig person og en mentor med ansvaret for alle kandidatforløb i virksomhedscentret zopfordrer ledelsen til at informere medarbejderne grundigt om virksomhedscentret, gerne i samarbejde med de tillidsvalgte. Indbyrdes forventningsafstemning Næste skridt er den indbyrdes forventningsafstemning mellem virksomhed og jobcenter vedr. rammer og vilkår for et virksomhedscenter. Her kan det være en stor fordel at have sat sig lidt ind i, hvilke rammer og vilkår virksomhedscentre i forsøget har haft. Der ligger erfaringer fra rigtig mange virksomheder, og nye virksomheder vil sandsynligvis meget gerne tage udgangspunkt i dem. Vi anbefaler, at jobcentret zfortæller tidligt i processen, hvad virksomheden kan forvente af jobkonsulenten. Det er vigtigt, at rollefordeling mellem den ansvarlige mentor og jobkonsulent bliver aftalt på en række områder. De vigtigste områder er ved visitation, ved sygefravær/udeblivelse og ved udslusning zsørger for klare aftaler med virksomheden om opfølgning på kandidaterne. Hvor tit skal den foregå, hvad skal virksomheden tage sig af i det daglige, og hvad skal jobkonsulenten involveres i? zstiller en telefonisk hotline til rådighed for virksomhedens mentor. En hotline til den jobkonsulent, der har ansvar for netop det pågældende virksomhedscenter og med backup fra en anden jobkonsulent. Det er vigtigt, at mentor kan få hurtig hjælp, hvis der opstår problemer, som virksomheden ikke selv kan håndtere, fx manglende mødestabilitet, længerevarende sygefravær, men også meget akut ved kandidatens anderledes adfærd eller andet. Det er især vigtigt i den første tid, hvor mentor skal lære at håndtere mange forskellige situationer zforbereder virksomheden på de udfordringer, der kan være forbundet med at arbejde med målgruppen (begrænset arbejdserfaring, ringe uddannelse, helbredsproblemer, sociale begrænsninger mv.) Det er vigtigt med åbenhed omkring kandidaterne, dog uden at gå for langt ned i det konkrete livsforløb, diagnose o.a. zgiver eksempler på typiske forløb, så virksomheden forstår det faktiske behov for støtte hos de kommende kandidater, uden at nævne navne zforbereder virksomheden på det typiske volumen i et virksomhedscenter. Erfaringer viser, at der kommer 3-4 kandidater pr. plads igennem et virksomhedscenter på et år. I et virksomhedscenter med 4 pladser vil mentor altså være ansvarlig for ca kandidaters forløb på et år. Centerkontrakten underskrives Afslutningsvist skal centerkontrakten udfyldes og underskrives. Det er vigtigt, at virksomhed og jobcenter sammen gennemgår punkterne i kontrakten, før den underskrives. Bl.a. bør det fremhæves, at jobcentret kan organisere støtteaktiviteter for kandidaterne fælles og individuelt, hvis der er behov for det. Vi anbefaler, at jobcentret zopretter virksomhedscentre med minimum 4 faste pladser. Det sikrer et vist volumen i centret (også ved sygefravær og andet fravær) og giver en ressourcebesparelse for jobcentret. For virksomheden betyder minimum 4 pladser, at der skal ske en klar stillingtagen til arbejdspladsens rummelighed, og det giver ret hurtigt virksomhed og mentor en del erfaring med målgruppen. Endelig sikrer et vist volumen, at der er et løbende, tæt samarbejde mellem virksomhed og jobcenter om visitation og udslusning. På mindre virksomheder kan jobcentret naturligvis lave aftaler om et mindre antal pladser. Det vil dog betyde, at samarbejdet mere kommer til at ligne samarbejdet ved individuelle praktikforløb, og man mister stordriftsfordelene zundgår at oprette virksomhedscentre med for mange pladser. I Virksomhedscenterforsøget havde de største virksomhedscentre pladser. Både virksomhed og jobcenter skal være opmærksomme på, at et virksomhedscenter jo netop skal give kandidaterne rigtige arbejdsopgaver på en rigtig virksomhed og de skal indgå i arbejdsopgaver sammen med almindelige medarbejdere. Hvis virksomhedscentret bliver for stort, kan der være fare for, at det fungerer som en udflyttet kommunal aktivering, og derved forsvinder de nævnte kvaliteter ved virksomhedscentret zbeskriver målene for kandidaternes progression i centerkontrakten. Fx afklaring og udredning og/eller mere konkret som fx 20 % udsluset til ordinær beskæftigelse, 10 % udsluset til uddannelse mv. zaftaler og indskriver i kontrakten, at virksomheden giver skriftlige tilbagemeldinger til brug i kandidaternes ressourceprofiler, så afklaringen/udredningen bliver skriftliggjort zaftaler og indskriver i kontrakten, hvor meget virksomheden skal modtage i tilskud til frikøb af mentor. Centerkontrakten Af centerkontrakten fremgår antallet af pladser i virksomhedscentret samt målene for kandidaternes bevægelse mod arbejdsmarkedet. Desuden fastlægger kontrakten: zmålgruppen for virksomhedscentret alder (fx unge), hovedbarrierer (fx kvinder med manglende sprogkundskaber) o.a. zarbejdsopgaver (fx serviceopgaver i forbindelse med pedelfunktion) zugentligt mentor-timetal (fx 10 timer pr. uge til 4 kandidater) zøkonomisk støtte til mentorfunktionen fra job centret zmodtagelse og introduktion af nye kandidater zaftale om håndtering af fravær og jobkonsulentens opfølgning på kandidaterne zudslusning af kandidater (hvem gør hvad?) zsærlige regler i virksomheden (fx krav til påklædning, og hvilket niveau af pletter på straffeattesten virksomheden kan acceptere). zeventuelle fælles støtteaktiviteter (fx sprogundervisning, motion, økonomirådgivning). Læs mere på zom aftaleprocessen mellem jobcenter og virksomhed zom 4 forskellige modeller for virksomhedscentre zom centerkontrakten en skabelon, en vejledning til udfyldelse af kontrakten samt eksempler på udfyldte kontrakter zom forskellige modeller for økonomisk støtte til mentorfunktionen zom mentorrollen i virksomhedscentret zom jobkonsulentrollen for virksomhedscentret zom interviews med virksomheder, som har virksomhedscentre (fra Magasin nr. 1 om virksomhedscentre).

11 21 VIRKSOMHEDsledelsen TAGES I Ed Del 2. VIRKSOMHEDsledelsen TAGES I ED HVORDAN forbereder JOBCENTRET VIRKSOMHEDERNE TIL SAMARBEJDET? Samarbejdet om et virksomhedscenter er tilrettelagt, så det kan være systematisk og enkelt. Der skal indgås en virksomhedscenterkontrakt mellem virksomhed og jobcenter omkring et fast antal kandidatpladser i virksomhedscentret. Rammevilkårene bliver derved ens for alle pladser i virksomheden, så der skal ikke laves nye aftaler ved hvert enkelt forløb. Tidligt i processen skal der etableres et samarbejde mellem én jobkonsulent og én virksomhedsmentor, så der er én indgang til både virksomhed og jobcenter. Der kan naturligvis godt knyttes en ekstra jobkonsulent og/eller en ekstra mentor til virksomhedscentret, men det daglige samarbejde bør være mellem ganske få personer. Jobcentret har ansvaret for at forberede den enkelte virksomhed til samarbejdet omkring et virksomhedscenter. Både på virksomhedsniveau og når det gælder mentor i virksomhedscentret. De skal forberedes på hver sin måde. Sikring af kollegial opbakning Virksomhedsledelsen har en vigtig rolle ved etablering af et virksomhedscenter og skal sikre en bred medarbejderopbakning til virksomhedscentret. Hvis det skal lykkes, skal de ansatte informeres om, hvad et virksomhedscenter er, og hvad det indebærer for virksomheden og for dem selv: Hvad er formålet med kandidatforløbene; hvad har motiveret ledelsen til at oprette et virksomhedscenter; at kandidaterne kan have psykiske og/eller sociale problemer at slås med samt at de har brug for andre arbejdsvilkår (arbejdstid, tempo, pauser o.a.). Vi anbefaler, at jobcentret zgør det klart for virksomhedens ledelse, at samarbejdet internt på virksomheden er nøglen til et virksomhedscenters succes. Det er ganske vist ledelsen, som træffer de overordnede beslutninger omkring virksomhedscentret, men uden en bred medarbejdsopbakning bliver det daglige samarbejde omkring virksomhedscentret og kandidaternes forløb vanskeligt zunderstreger, at virksomhedens ledelse skal inddrage de tillidsvalgte allerede i planlægningen af et virksomhedscenter. De skal være med i valg af arbejdsopgaver til kandidaterne, så det sikres, at kollegerne ikke får oplevelsen af, at kandidaterne overtager deres job. Jobcentret kan bidrage til overvejelserne om egnede arbejdsopgaver ved at fortælle om kandidaternes faktiske forudsætninger og formåen og fortælle om arbejdsopgaver i virksomhedscentrene fra Virksomhedscenterforsøget zgør virksomhedens ledelse opmærksom på, at centerkontrakten, som indgås med jobcentret, bør godkendes af de relevante, faglige organisationer zopfordrer virksomhedens ledelse til at informere alle medarbejderne grundigt om, hvad et virksomhedscenter er. Jobcentret kan bidrage hertil ved at udlevere materiale, som kan anvendes på personalemøder, eller ved selv at deltage i møderne. Fx infopjecer om virksomhedscentre og små videofilm med kandidater, mentorer og jobkonsulenter, som kan hentes fra kampagnens website zsørger for, at virksomhedens ledelse er bevidst om, at de nærmeste kolleger til kandidaterne skal informeres ekstra grundigt om, hvilke forventninger de kan have til kandidaternes arbejdsindsats og til deres forudsætninger for at løse arbejdsopgaver. Kandidaterne kan være meget usikre og følsomme, især den første tid i virksomhedscentret, og de har brug for opbakning ikke alene fra mentor, men også fra de nærmeste medarbejdere. Valg og støtte af mentor Virksomhedens ledelse skal udpege og efterfølgende bakke op om mentoren i virksomhedscentret. Vi anbefaler, at jobcentret zgør virksomhedens ledelse opmærksom på, hvilke opgaver der ligger i mentorfunktionen. Opgaverne er: ansvar for den daglige drift af virksomhedscentret, for alle kandidaternes løsning af arbejdsopgaver, for kandidaternes motivation og trivsel i virksomheden, for koordinering af det interne samarbejde om virksomhedscentret og ikke mindst for det løbende samarbejde med den faste jobkonsulent ved etablering af et forløb, undervejs i forløbet og ved udslusning af kandidaten zrådgiver virksomhedens ledelse omkring valg af en egnet virksomhedsmentor. Gør opmærksom på, at mentorrollen kræver en erfaren medarbejder med kompetencer og personlige egenskaber til at håndtere kandidaterne

12 22 23 VIRKSOMHEDsledelsen TAGES I Ed Mentoren klædes på til opgaven zopfordrer ledelsen til evt. at udpege flere mentorer. Virksomhedscenterforsøget viser, at det er nødvendigt at udpege én mentor med det overordnede ansvar for virksomhedscentret og kontakten til jobcentret, men det kan være en fordel at have to mentorer, der kan supplere hinanden. Derudover kan det være nødvendigt at udpege sidemænd/daglige mentorer, der tager sig af en enkelt kandidat og løser opgaver sammen med denne. Det kan især være en god idé i de virksomheder, hvor kandidaterne er spredt i hver sin afdeling zgør virksomhedens ledelse opmærksom på, at mentor har brug for løbende opbakning fra ledelsen. Det er vigtigt, at mentor har den fornødne tid og beslutningskompetence til at løse sine mentoropgaver zunderstreger, at en løbende forventningsafstemning mellem ledelsen, mentor, tillidsrepræsentanter og kolleger er nødvendig. Man kan ikke på forhånd løse alle problemer det kan blive nødvendigt at finde nye løsninger undervejs. MENTOREN KLÆDES PÅ TIL OPGAVEN Den hovedansvarlige mentor i virksomhedscentret bliver jobcentrets vigtigste samarbejdspartner, når virksomhedscentret er en realitet. Mentoren bliver også omdrejningspunkt internt i virksomheden for det daglige samarbejde omkring virksomhedscentret, ligesom mentoren bliver kandidaternes holdepunkt i en ny og anderledes hverdag. I Virksomhedscenterforsøget har nogle virksomheder udpeget to hovedansvarlige mentorer, fx en personaleleder og en værkfører, så der er bedre mulighed for sparring og aflastning fx ved ferie. Jobcentret - og her navnlig jobkonsulenten med ansvar for det pågældende virksomhedscenter har ansvar for at klæde mentoren på til at kunne håndtere opgaverne., at mentorfunktionen i et virksomhedscenter ikke er den samme som mentorfunktionen i individuelle praktikforløb. Mentoren har i et virksomhedscenter ansvar for flere kandidater samtidigt. Jobcenter Kandidater Mentor i virksomhedscenter Mentorens samarbejde med kandidaterne Virksomhed Mentoren har ansvar for alle kandidaternes daglige forløb både for kandidaternes løsning af arbejdsopgaver og for deres motivation og trivsel i virksomheden. Mentoren bliver kandidaternes holdepunkt i en ny og anderledes hverdag. Jobcentret/jobkonsulenten har derfor en vigtig opgave i at sikre, at mentorerne har viden og redskaber hertil. Vi anbefaler, at jobcentret/jobkonsulenten zinformerer mentor om de særlige forhold kompetencemæssigt, socialt, helbredsmæssigt mv. som gælder for den enkelte kandidat. En sådan viden er vigtig, hvis mentoren skal kunne støtte kandidaten i dagligdagen, men det er ikke en viden, der nødvendigvis skal deles med de øvrige kolleger. Det skal altid først aftales med den enkelte kandidat Læs mere på zfind vejledning til at lave centerkontrakter zhent et eksempel på en infopjece til virksomheder om virksomhedscentre zhent mini-videofilm med kandidater, mentorer og jobkonsulenter zfind artikel om virksomhedsledelse i et virksomhedscenter (i Magasin nr.1) zfind artikel om at være kollega til kandidaterne i et virksomhedscenter (i Magasin nr.1). zfind mere information om mentorfunktionen. Opgaverne for mentor i et virksomhedscenter zansvar for den daglige drift af virksomhedscentret zansvar for alle kandidaternes daglige forløb, både for kandidaternes løsning af arbejdsopgaver og for deres motivation og trivsel i virksomheden zansvar for koordinering af det interne samarbejde om virksomhedscentret med virksomhedens ledelse, tillidsvalgte og øvrige kolleger zansvar for løbende samarbejde med jobcentret og den faste jobkonsulent ved etablering af et forløb, undervejs i forløbet og ved udslusning af kandidaten. zgør mentoren opmærksom på, at kandidaten i videst muligt omfang skal fungere på lige fod med de øvrige kolleger. Dvs. løser reelle arbejdsopgaver, får udleveret arbejdstøj, deltager i frokostpauser, sociale arrangementer o.l. zunderstreger over for mentor, at hyppig, opsøgende kontakt til den enkelte kandidat er særligt nødvendigt i begyndelsen af et forløb, hvor arbejdsopgaver og skånehensyn måske skal justeres. Hvis kandidaten er tilknyttet en daglig mentor, vil der være en tæt kontakt via samarbejdet omkring arbejdsopgaverne zinformerer mentoren om, at der kan opstå situationer, hvor han/hun også må forholde sig til problemstillinger i kandidatens privatliv. Virksomhedscenterforsøget har vist, at hvis mentoren anvender metoder som den anerkendende samtale (ros og fremhævelse af den enkeltes styrker) og i begyndelsen tilbyder hjælp i form af morgenvækning og måske også transport til arbejde, kan det have en positiv effekt

13 24 25 MENTOREN KLÆDES PÅ TIL OPGAVEN MENTOREN KLÆDES PÅ TIL OPGAVEN zforeslår, at der anvendes en kandidatkontrakt, da en sådan kan bidrage til forventningsafstemning mellem kandidat, mentor og jobkonsulent. Kontrakten udfyldes af de tre parter i fællesskab og kan indeholde aftaler vedr. kandidatens arbejdstid, arbejdsopgaver, mål for personlig og faglig udvikling, særlige hensyn og støtteforanstaltninger. Forslag til kontrakt kan hentes på virksomhedscenterkampagnens website zminde mentoren om, at han/hun skal være opmærksom på grænserne i forhold til sit eget privatliv. Det er fx sjældent en god ide at udlevere private telefonnumre. Det skal være muligt også som mentor at holde fri, når man forlader arbejdspladsen. Mentorens samarbejde med virksomhedsledelse og kolleger Mentor har ansvar for den daglige drift af virksomhedscentret og koordinering af det interne samarbejde om virksomhedscentret med virksomhedens ledelse, tillidsvalgte og øvrige kolleger. Vi anbefaler, at jobcentret/jobkonsulenten zgør virksomhedens mentor opmærksom på, at mentoren skal bidrage til, at det daglige samarbejde mellem kandidater, kolleger og ledelse fungerer bedst muligt. Herved kan konflikter forebygges zoplyser mentoren om, at jobcentret har fortalt virksomhedens ledelse, at det kræver tid og støtte, hvis mentorfunktionen i dagligdagen skal kunne varetages på tilfredsstillende vis zunderstreger over for mentoren (som det også er sket over for virksomhedsledelsen), at der kan udpeges sidemænd/ daglige mentorer, som i et vist omfang kan aflaste den hovedansvarlige mentor. Derved bliver der også mulighed for erfaringsudveksling omkring kandidatforløbene og mentorrollen. Mentorens samarbejde med jobcentret Mentor har ansvar for det løbende samarbejde med jobcentret og med den faste jobkonsulent ved etablering af et forløb, undervejs i forløbet og ved udslusning af kandidaten. Det er en god idé, at jobkonsulent og mentor sammen med kandidaten løbende følger op på mål og delmål for kandidatens udvikling i virksomhedscentret. Vi anbefaler, at jobkonsulenten/jobcentret zgør det klart for mentor, at samarbejdet med en fast jobkonsulent er omdrejningspunkt for virksomhedscentret. Samarbejdet mellem ganske få personer sikrer, at der kun er én indgang til både virksomhed og jobcenter zunderstreger over for mentor, at han/hun i sit samarbejde med jobkonsulenten kan få sparring omkring de enkelte kandidater zgør mentor opmærksom på, at mentorerne også kan have stort udbytte af at udveksle erfaringer med andre mentorer ztilbyder mentorkurser til alle mentorer i virksomhedscentrene. Kurserne kan have som mål at give indsigt i mentor rollen og målgruppen, give redskaber til at håndtere og følge op på kandidaterne (bl.a. ved fravær) og give mentorerne redskaber til at give sparring til sidemænd/ de daglige mentorer. Det er en stor fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene også deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge videre på det, der er sket på kurset ztilbyder mentornetværk. Virksomhedscenter-forsøget har vist, at sådanne netværk er meget populære hos mentorerne, og at navnlig den indbyrdes erfaringsudveksling er et hit. Netværket kan fx også anvendes til at udveksle kandidater mentorerne imellem. Hvis fx en virksomhed ikke har mulighed for selv at oprette job til en kandidat efter et afsluttet forløb, men nabovirksomheden har. Også her er det en fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge videre på det, der drøftes på netværksmøderne. Læs mere på zfind vejledning til at lave kandidatkontrakter zfå mere information om det at være mentor i et virksomhedscenter zlæs mere om mentorkurser og mentornetværk

14 27 Tovholderfunktion sikrer sammenhæng Del 3. HVORDAN TOVHOLDERFUNKTIONEN SIKRER SAMMENHÆNG Det daglige samarbejde omkring virksomhedscentre og kandidatforløb omfatter flere parter: zde ledige eller kandidaterne, som det hedder i virksomhedscentret zledelse og mentor i de virksomheder, hvor virksomhedscentrene oprettes frem- og tilbagevisitationer er det vigtigt, at samarbejdet med kommunale aktiveringsprojekter og/eller tilbud hos andre aktører fungerer optimalt omkring den enkelte ledige zhar overblik over de samlede virksomhedscentre. Det er nødvendigt for at kunne optimere visitationen og sikre gode match mellem kandidater og virksomhedscentre ORGANISERER JOBCENTRET DET DAGLIGE SAMARBEJDE zsagsbehandlere, hvorfra visitation af ledige til virksomhedscentret foregår zde ansvarlige jobkonsulenter, som er jobcentrets kontakt til de forskellige virksomhedscentre og har ansvar for kandidatforløbene der zsagsbehandlere i det kommunale bagland, som inddrages ved en evt. parallel, social eller sundhedsmæssig indsats. Jobcentret planlægger og styrer samarbejdet omkring virksomhedscentrene. Det sker på to niveauer. Dels hos ledelsen, som i tæt samspil med tovholderen for virksomhedscenterindsatsen er ansvarlig for den overordnede planlægning og styring. Dels hos teamet af jobkonsulenter for virksomhedscentrene, hvor den enkelte jobkonsulent er ansvarlig for planlægning og styring på enkeltsagsniveau. Tovholderens opgaver Tovholderen har i samspil med jobcentrets ledelse til opgave at afklare og beskrive virksomhedscentrenes rolle i den samlede beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. Tovholderen udpeges af ledelsen, og tovholderfunktionen kan godt kombineres med at være jobkonsulent for et virksomhedscenter. Tovholderen indgår på jobcentrets vegne aftaler med kommunens øvrige forvaltninger. Aftalerne skal lette samarbejdet omkring parallelindsatser på enkeltsagsniveau. Det vil typisk være med Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen og/ eller Familieafdelingen. Det er også en god idé at indgå aftaler med Ydelseskontoret, da det kan være vigtigt for et vellykket kandidatforløb, at bevillinger går hurtigt igennem. Tovholderen samarbejder også med jobkonsulentteamet om erfaringsopsamling fra virksomhedscentrene. Det kan være nødvendigt at involvere ledelsen, hvis der viser sig særlige problemstillinger undervejs i det daglige samarbejde om virksomhedscentrene. Vi anbefaler, at tovholderen zindgår aftaler med virksomheder om virksomhedscentre og sikrer et godt samspil mellem de øvrige kommunale aktiveringstilbud og virksomhedscentrene. Bl.a. omkring zindgår aftaler med de øvrige kommunale forvaltninger omkring evt. parallelindsatser af social- eller sundhedsfaglig karakter zstår for erfaringsopsamling på tværs af de forskellige virksomhedscentre og sørger for, at den indsamlede viden udveksles i teamet af jobkonsulenter. Erfaringsopsamlingen kan bl.a. anvendes til at opfange gennemgående problemstillinger, som skal diskuteres med mentorerne eller med jobcentrets ledelse eller sagsbehandlerne zarrangerer mentorkurser. Mentorkurser kan bl.a. fokusere på mentorfunktion og målgruppe, give redskaber til at håndtere og følge op på kandidaterne (bl.a. ved fravær) og give redskaber til at supervisere de daglige mentorer. Undervisningen kan varetages af tovholder og jobkonsulenter med oplæg fra eksterne eksperter. Den kan også købes i et jobcenter, der har erfaring med virksomhedscentre og mentorkurser eller af et firma. Det er en stor fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene også deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge videre på det, der er sket på kurset zinviterer mentorerne til at deltage i mentornetværk mentor erne kan meget let føle sig alene med deres problemstillinger. Også her er en fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge videre på det, der drøftes på netværksmøderne. Læs mere på zfå mere information om tovholderens opgaver zfind interview med tovholdere i jobcentrene (i Magasin nr.2) zfind eksempler på organisering af samarbejdet internt i jobcentret omkring virksomhedscentrene zfind mere om mentorkurser og mentornetværk zfind artikler om jobcentres erfaringer med samarbejde på tværs i kommunen (i Magasin nr.2)

15 28 29 JOBKONSULENTEN HAR EN NY ROLLE JOBKONSULENTEN HAR EN NY ROLLE JOBKONSULENTEN HAR EN NY ROLLE Jobkonsulenterne udpeges af jobcentrets ledelse Jobkonsulentfunktionen for et virksomhedscenter kan løses både med og uden myndighedsansvar. Fordelen ved myndighedsansvar kan være en hurtigere reaktionstid i enkeltsager, fx ved etablering af støtteforanstaltninger og sanktionering. Ulempen kan være en øget (administrativ) arbejdsbyrde hos jobkonsulenten og mindre tid til opfølgning. Vi anbefaler, at jobcenterledelsen zudpeger et team af jobkonsulenter, der varetager opgaven i virksomhedscentrene dog sådan, at hvert virksomhedscenter har sin egen jobkonsulentkontakt. I Virksomhedscenterforsøget har jobcentre typisk udpeget et team på 2-5 jobkonsulenter, afhængigt af jobcentrets størrelse zvælger den enkelte jobkonsulent ud fra dennes kompetencer og erfaring med målgruppen. Jobkonsulenten skal kunne begå sig både i jobcentret og i andre kommunale afdelinger; skal kunne samarbejde med både ledelse, mentor og øvrige kolleger i virksomheden; skal kunne etablere tillidsforhold til mennesker i en særlig situation og kunne forholde sig til andre barrierer end ledighed hos kandidaterne zgiver den enkelte jobkonsulent ansvar for 1-3 virksomhedscentre. Jobkonsulenten har ansvar for alle kandidatforløb og vejleder og støtter kandidaterne i samarbejde med mentor og sikrer udslusning af kandidaterne til job, uddannelse eller andet forløb zsikrer, at jobkonsulenterne har tid til løbende videndeling i jobkonsulentteamet. Deltagelse i evt. mentorkurser og mentornetværk sammen med virksomhedsmentorer er andre veje til opkvalificering af jobkonsulenterne. Opkvalificeringen sker dog først og fremmest i det daglige samarbejde med virksomhedsmentorerne. Jobkonsulenten løser opgaver på 3 fronter Jobkonsulenten samarbejder både med virksomheden (især mentor), med kandidaten og med systemet (både resten af jobcentret og kommunen som helhed). System Kandidater Jobkonsulent for virksomhedscenter Virksomhed Jobcentret har indgået en kontrakt med hver virksomhed om fælles vilkår og rammer for alle forløb i virksomhedscentret. Jobkonsulenten indgår derfor individuelle aftaler om kandidatforløb inden for en bestemt rammeaftale, uden forhandling af rammevilkår. I hvert virksomhedscenter er der et antal faste pladser til målgruppen. Det betyder, at jobkonsulenten er ansvarlig for mange forløb i den samme virksomhed henover et år (ved fx 4 pladser er det forløb på et år). Jobkonsulenten samarbejder tæt med den ansvarlige mentor i virksomhedscentret om mange kandidater ad gangen. Vi anbefaler, at jobkonsulenten zfastlægger mål og individuelle vilkår for hvert enkelt forløb i samarbejde med kandidat og mentor. Mål, arbejdsopgaver og arbejdstid kan tilpasses den enkelte kandidat inden for rammen af den overordnede centerkontrakt zbenytter en form for kandidatkontrakt, som underskrives af alle parter, og som indeholder klare mål og delmål for den enkelte kandidats fremskridt. Forslag til en sådan kandidatkontrakt kan hentes på kampagnens website zvejleder og støtter kandidaterne i forløbet som supplement til mentor. Da kandidaterne også har andre problemer end ledighed, skal jobkonsulenten arbejde med motivation, manglende selvtillid, manglende sociale kompetencer, fravær o.a. zforetager ugentlig opfølgning på alle kandidater i virksomhedscentret suppleret af telefonkontakt efter behov. Virksomhedscenterforsøget har vist, at erfarne jobkonsulenter i perioder kan begrænse opfølgningen til hver anden uge, men opfølgningen er altid langt tættere end den lovpligtige (hver 3. måned) zer tilgængelig for mentor og fungerer som en hotline, hvis der opstår problemer, hvor virksomheden har brug for akut hjælp. Virksomhedscenterforsøget har vist, at jobkonsulenten med tiden vil kunne overlade flere opgaver til mentorerne. Fx afklaring, udredning og udslusning efter aftale og med skriftlige tilbagemeldinger til jobcentret zinvolverer sagsbehandlere fra andre kommunale afdelinger og forvaltninger, hvis der er behov for en understøttende foranstaltning. Jobkonsulentens arbejde vil her være væsentligt lettet, hvis der er indgået aftaler på ledelsesniveau, som bidrager til, at alle involverede trækker i samme retning zindgår aftaler med mentor om håndtering af kandidaternes fravær. Overvejer løsninger, hvor jobkonsulenten først involveres, når fraværet strækker sig over flere dage. Kandidatens fravær kan i så fald tages op på det ugentlige opfølgningsmøde. En sådan virksomhedsnær tilgang vil bidrage til, at kandidaten føler sig som en del af virksomheden og ikke af systemet zsørger for, at kandidaterne ikke knækker halsen i iveren efter at kunne bestride et job. Det vil ofte være nødvendigt at starte ud med få ugentlige timer og så langsomt bygge op. Ligeledes vil kandidater helt uden arbejdserfaring have behov for over tid at vænne sig til et liv med faste arbejdstider, mindre fritid mv. til at lave en anbefaling/udtalelse, som kandidaten kan anvende i den videre jobsøgning. Undersøger også, om virksomheden evt. kan fungere som døråbner i forhold til egne virksomhedskontakter zundersøger, om virksomheden ved en kandidats udslusning til uddannelse evt. vil kunne tilbyde en praktikplads. Jobcentret mister kontakten til de kandidater, som udsluses til uddannelse, så her vil virksomheden fortsat kunne fungere som en slags livline. Det er dog op til uddannelsesinstitutionen at etablere en mentor på uddannelsen, hvis der er brug for det zhjælper kandidater videre i relevante tilbud, hvis de efter gentagne forsøg i virksomhedscentre mangler fx motivation og mødedisciplin eller har store psykosociale problemer, der blokerer for et forløb i et virksomhedscenter. Her er det dog vigtigt, at der fortsat står en lem åben for kandidatens evt. tilbagevenden til et nyt virksomhedscenterforløb zsikrer, at der klare aftaler med andre aktiveringstilbud vedr. evt. tilbagevisitering af kandidater. Læs mere på zfind eksempler på kandidatkontrakt zoverleverer den enkelte kandidat til virksomhedens mentor zforetager udredning og afklaring i samarbejde med mentor og evt. sagsbehandler. Overvejer at anvende opfølgningsskemaer for at tydeliggøre kandidatens progression i forløbet zsikrer udslusning af kandidaterne til job, uddannelse eller andet forløb zopfordrer virksomheder, som ikke selv er i stand til at oprette en læreplads eller ansætte en jobegnet kandidat, zfind redskaber til at måle kandidaternes progression zfind artikler om jobkonsulenters erfaringer med virksomhedscentre (i Magasin nr.2)

16 30 31 Udslusning fra Virksomhedscenterforsøget UDSLUSNING FRA Virksomhedscenterforsøget af de svageste ledige har været i forløb i virksomhederne Det er lykkedes at få kontanthjælpsmodtagere med ringe jobforudsætninger ud i forløb i virksomhederne. 68% af kandidaterne fra Virksomhedscenterforsøget er fra matchgruppe % kom i job eller uddannelse 26 % af kandidaterne kom i job eller uddannelse (ordinært, job med løntilskud, fleksjob eller uddannelse). Det gælder for hele 35 % af ungegruppen alene, jf. tabellen nedenfor. De øvrige har fået en vigtig erfaring. Og der er kommet retning i sagerne Opgørelser viser, at 26 % af kandidaterne er blevet afmeldt til andet kommunalt tilbud og 4 % til behandling. Fra interview med jobcenterchefer og jobkonsulenter fremgår det, at der ofte er et positivt resultat af virksomhedscenterforløbene, selvom kandidaten ikke umiddelbart kommer videre i job eller uddannelse. Gennem et målrettet virksomhedscenterforløb sker der således også andre former for bevægelse hen mod arbejdsmarkedet. Det kan være zat kandidaten er blevet afklaret, så der fortsat arbejdes hen mod beskæftigelse, i samme branche som virksomhedscentret eller en anden branche. Der er kommet retning i sagen zat der er udredt barrierer og problemer (fx manglende motivation, kompetencer eller behov for behandling) hos kandidaten og afklaring til andre mere sociale tiltag. Der kan sættes en målrettet indsats i gang Udslusningsresultater for kandidater totalt Unge u/25 år Uddannelse 4 % 10 % Ordinært job 12,5 % 17 % Løntilskudsjob 7 % 7 % Fleksjob 2,5 % 1 % Førtidspension 1 % 0 % Individuel praktik 7 % 7 % Andet kommunalt tilbud 26 % 20 % Behandling 4 % 2 % Kontanthjælpen er stoppet 5 % 4 % Langtidssygemelding 13 % 8 % Anden årsag, vides ikke 19 % 23 % Kilde: Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, september Det samlede antal kandidater, der har afsluttet et forløb i et virksomhedscenter er 1.216, heraf udgør de unge 249. zat kandidaten er blevet arbejdsmarkedstrænet i mødet med autentiske krav, muligheder og forventninger på arbejdspladsen. Kandidaten har fået et mere realistisk billede af arbejdsmarkedet zat kandidaten har fået andre erfaringer end fra de kommunale aktiveringsprojekter, nemlig de første arbejdspladserfaringer. Kandidaten er blevet mere motiveret for at komme videre i retning mod job eller uddannelse. Bedre effekt end anden aktivering for målgruppen Efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden højere end fra al anden aktivering for matchgruppe 4. Efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % selvforsørgende*. Dette gælder for ca. 13 % af de personer, som er udsluset fra anden aktivering på landsplan. Selvforsørgelsesgraden er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set hver for sig. Derudover er andelen af løntilskudsjob højere og passivitetsgraden lavere efter et virksomhedscenterforløb end efter anden aktivering. (* Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende. Kilde: Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, sept ) Kolofon Titel: Drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre Udgivet af: DISCUS A/S, september 2009 Tekst og idé: DISCUS A/S Layout: STÆRK reklamebureau A/S Oplag: stk. Der er også udarbejdet en udvidet webudgave af drejebogen. Den kan ses på kampagnens website www. virksomhedscenter.dk/drejebog Herfra kan denne trykte drejebog også downloades. I Virksomhedscenterforsøget er der udarbejdet en del materiale om virksomhedscentre. Det vigtigste i denne sammenhæng er: Virksomhedscentre Magasin nr. 1 om virksomhedernes indsats Virksomhedscenter Magasin nr. 2 om jobcentrenes indsats Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre Opstartsevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre