Virksomhedspraktik som en progressiv proces frem mod job eller uddannelse

Transkript

1 GUIDE TIL GOD UDSLUSNING Virksomhedspraktik som en progressiv proces frem mod job eller uddannelse Januar 2011

2 INDHOLD Indledning 3 God udslusning Trin for trin 4 Systematik i brug af virksomhedspraktik som en vej til job eller uddannelse 10 6 cases om god udslusning 14 Udslusning til ordinært job i anden virksomhed 15 Kommentar til case om udslusning til ordinært job i anden virksomhed 16 Udslusning til løntilskudsjob i praktikvirksomheden 17 Kommentar til case om udslusning til løntilskudsjob i praktikvirksomheden 18 Udslusning til læreplads i praktikvirksomhed 19 Kommentar til case om udslusning til læreplads i praktikvirksomheden 20 Udslusning til uddannelsesinstitution 21 Kommentar til case om udslusning til uddannelsesinstitution 22 Udslusning til ordinært job i praktikvirksomheden 23 Kommentar til case om udslusning til ordinært job i praktikvirksomheden 24 Udslusning til læreplads i praktikvirksomheden og anden virksomhed 25 Kommentar til case om udslusning til læreplads i praktikvirksomheden og i anden virksomhed 26 2

3 INDLEDNING Virksomhedspraktik fører ikke automatisk til selvforsørgelse. Men virksomhedspraktik kan være en progressiv proces frem mod selvforsørgelse i job eller uddannelse, hvis den enkeltes praktikforløb tilrettelægges på den rigtige måde. Den første forudsætning for et godt resultat er, at virksomhedspraktik betragtes som et middel til at nå målet om selvforsørgelse. Virksomhedspraktik er ikke et mål i sig selv. Der skal altid være et konkret formål med at igangsætte en virksomhedspraktik - udover at holde den ledige i gang. Og dette formål skal fra starten være klart for den ledige. Den anden forudsætning for succes er, at enhver virksomhedspraktik tilrettelægges individuelt, så praktikken fra start til slut bidrager til at bringe den enkelte ledige tættere på arbejdsmarkedet. For nogle ledige i match 2 vil der være behov for en understøttende indsats, som så skal tænkes sammen med virksomhedspraktikken. Der er metoder til god udslusning, men ethvert forløb skal tilrettelægges individuelt. I arbejdet med virksomhedspraktik som normalindsats for start- og kontanthjælpsmodtagere i match 2 er virksomhedscentre (eller lignende koncepter) en hensigtsmæssig arbejdsform. For at opfylde alle lediges behov og ønsker og for at skabe de nødvendige jobåbninger er det også nødvendigt at bruge enkeltpraktik, ikke mindst i de mindre virksomheder. Principperne fra virksomhedscentre om fast mentorstøtte og tæt opfølgning kan også bruges her, og der kan indgås faste samarbejdsaftaler med virksomhederne. Guide til god udslusning bygger primært på erfaringer fra 4 jobcentre, der arbejder systematisk med virksomhedspraktik som en vej til selvforsørgelse. Alle 4 jobcentre har gode udslusningsresultater. Vi har interviewet kandidater, mentorer, jobkonsulenter og sagsbehandlere om, hvordan virksomhedspraktik kan føre til job eller uddannelse. I guiden indgår detaljerede cases, der alle har ført til selvforsørgelse kommentarer til hver case, der almengør de afgørende valg og metoder forslag til, hvordan jobcentret kan arbejde målrettet med virksomhedspraktik som vejen til selvforsørgelse. Det første afsnit i guiden er forslag og råd til, hvordan alle parter omkring den ledige kan bidrage til god udslusning. Der er fokus på jobkonsulentens rolle. Det andet afsnit er forslag til jobcentrets ledelse om, hvordan brug af enkeltpraktik kan systematiseres, og hvordan jobcentret kan systematisere sit samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Det tredje afsnit består af 6 cases med virksomhedspraktikforløb, der har ført til job eller uddannelse. For hver case almengøres de valg og metoder, der har haft særlig betydning for, at forløbet er lykkedes og har resulteret i job eller uddannelse. Vi håber, at guiden kan inspirere til, hvordan virksomhedspraktik kan blive en progressiv proces frem mod job eller uddannelse. 3

4 GOD UDSLUSNING TRIN FOR TRIN For at virksomhedspraktik kan blive en vej til selvforsørgelse for start- og kontanthjælpsmodtagere i match 2, skal der arbejdes systematisk og målrettet gennem hele forløbet frem mod udslusning til job eller uddannelse. Alle parter omkring den ledige har et ansvar for, at mulighederne i et virksomhedspraktikforløb udnyttes fuldt ud. Det gælder sagsbehandleren, der har de første samtaler med den ledige; jobkonsulenten, der matcher den ledige med en virksomhed og følger op undervejs - og ikke mindst mentoren, som har den daglige kontakt med den ledige. Virksomhedspraktik som en progressiv proces kan beskrives i 5 trin: 1. Visitation og eventuel parallelindsats 2. Motivation og match 3. Mål med virksomhedspraktikken praktikaftalen 4. Introduktion, opbakning og justering undervejs i praktikken 5. Afslutning af praktik - overgang til selvforsørgelse Den ledige og kandidaten I Guiden skelnes mellem: Den ledige betegner match 2 start- og kontanthjælpsmodtagere indtil opstart i virksomhedspraktik (refererer til den nuværende situation) Kandidat betegner match 2 start- og kontanthjælpsmodtagere under et virksomhedspraktikforløb (der er fokus på fremtiden - kandidat til job eller uddannelse.) VISITATION - OG EVENTUEL PARALLELINDSATS Allerede i de første samtaler med sagsbehandleren præsenteres den ledige for virksomhedspraktik som jobcentrets primære tilbud på vejen til selvforsørgelse. I samtalen informerer sagsbehandleren den ledige, om hvordan virksomhedspraktik kan bringe den ledige tættere på et job eller på at påbegynde en uddannelse; om hvordan virksomhedspraktik kan bidrage til at overvinde den lediges barrierer og om, hvad det indebærer at være i virksomhedspraktik - i et virksomhedscenter eller i en enkeltpraktik. Desuden kan sagsbehandleren præsentere jobcentrets virksomhedscentre, så den ledige kan begynde at overveje sine muligheder, før der matches til et konkret virksomhedscenter. Sagsbehandler og jobkonsulentfunktioner I en række jobcentre varetages myndigheds- og bevillingsfunktioner af én medarbejdergruppe, mens opgaver med match og opfølgning på virksomhedspraktik varetages af andre medarbejdere. I andre jobcentre udføres alle disse funktioner af en og samme medarbejder fx i et ungeteam. Herudover findes andre variationer og snitflader mellem funktionerne. I Guiden anvendes for tydelighedens skyld betegnelserne sagsbehandler og jobkonsulent for at sondre mellem de to forskellige roller og funktioner: Sagsbehandlerenfunktionen varetager de myndighedsansvarlige opgaver (udarbejdelse af jobplan, lovpligtige opfølgninger, parthøring, bevillingskompetence ift. LAB loven osv.) og 4 Jobkonsulentfunktionen varetager opgaver ift. virksomhedspraktik (match til virksomhedspraktik, opstart af praktik, opfølgning på kandidat og mentor under forløbet, opgaver ift. sikring af udslusning mv.) Vi anbefaler, at sagsbehandleren i samtalen

5 Vi foreslår, at sagsbehandleren italesætter, hvordan virksomhedspraktik kan føre frem mod job eller uddannelse o fx at der opnås relevant erfaring i at søge ind på en uddannelse, at der sker optræning af kompetencer i fx en dagligvarebutik og at det giver erfaringer, der kan anvendes i mange andre butikker giver den ledige generel information om, hvad en virksomhedspraktik er o tæt samarbejde med mentor, hyppig opfølgning fra jobkonsulent, mulighed for skånehensyn, støtteaktiviteter mv. giver konkret information om de virksomhedscentre, jobcentret har o evt. uddeles en pjece om, hvad et virksomhedscenter er, samt med beskrivelse af jobcentrets virksomhedscentre med brancher, størrelse, arbejdsopgaver o.a. overvejer behov for parallelindsats eller understøttende aktiviteter for at sikre et godt forløb og iværksætter en sådan indsats så hurtigt som muligt efter samtalen. Vær opmærksom på at det kan være en god idé, at sagsbehandleren deltager i den lediges første samtale med jobkonsulenten. Det kan lette match og målfastsættelse, og der skabes en fælles dagsorden for praktikken. Det kan også lette igangsættelse af evt. understøttende indsats, ligesom en trekantssamtale kan give den ledige tryghed. sagsbehandleren skal være opmærksom på, om den ledige har arbejdserfaring, der vil kunne give merit - eller om erfaring fra praktikforløbet kan indgå som relevant erfaring i forhold til optagelse på en uddannelse (fx PAU eller SOSU). MOTIVATION OG MATCH Det er forskelligt fra jobcenter til jobcenter, hvem der matcher den ledige med en konkret virksomhed. Det kan være en jobkonsulent, en medarbejder i en visitationsenhed/matchenhed eller en aktiveringsmedarbejder. I resten af guiden tager vi udgangspunkt i, at det er jobkonsulenten der matcher og følger den ledige ud i virksomheden. I jobkonsulentens første samtale med den ledige, spørger jobkonsulenten ind til den lediges evt. ønsker og mål for at komme i job. Samtalen kan gå i følgende retninger: A. Hvis den ledige har et konkret ønske eller mål, men nogle barrierer for at nå målet, kan en virksomhedspraktik bruges til at eliminere disse, eventuelt samtidig med at der igangsættes understøttende aktiviteter B. Hvis den ledige har et ønske om at blive selvforsørgende, men ikke et konkret job som mål, skal der fokuseres på den lediges interesser og styrker. Et - eller flere - praktikforløb kan bruges til, at den ledige får afprøvet forskellige muligheder C. Hvis den ledige slet ikke har nogen arbejdsmarkedserfaring og ingen job eller uddannelsesønsker, kan en virksomhedspraktik anvendes til at afprøve forskellige fagområder D. Praktik i en virksomhed, der er klædt på til opgaven, kan bruges til at motivere den ledige til opnå selvforsørgelse, hvis mangel på motivation er hovedproblemet. Når den lediges ønske, mål og eventuelle behov for støtte er afklaret, kan jobkonsulenten sammen med den ledige sammensætte en virksomhedspraktik, som matcher den lediges situation. Det vil sige, at matchet bliver styrende for den efterfølgende indsats. 5

6 Vi foreslår, at jobkonsulenten synliggør, hvordan virksomhedspraktik kan bidrage til, at den ledige kan nå sit mål, så virksomhedspraktik præsenteres som et skridt på vejen frem mod job eller uddannelse. Samtalens målrettethed kan styrkes ved, at jobkonsulenten bruger tilgængelige samtaleværktøjer giver den ledige detaljeret information om de virksomhedscentre - og eventuelt også de andre virksomhedspraktiktilbud, som jobcentret råder over, med henblik på at give den ledige indflydelse på valg af virksomhed o arbejdsopgaver, skånehensyn, mødetider, virksomhedskultur osv. overvejer, om det er vigtigst at matche primært i forhold til branche og arbejdsopgaver - eller om det er vigtigere at matche primært til en bestemt virksomhedskultur eller mentor; dvs. udnytter mentorernes forskelligheder tilbyder mulighed for enkeltpraktik, hvis dette bedre matcher med den lediges mål om job eller uddannelse sammenlignet med de eksisterende virksomhedscentre. Vær opmærksom på at den lediges motivation hænger tæt sammen med i hvilket omfang, der tages højde for egne ønsker, og at der er mulighed for valg at det kan være en god idé at besøge et virksomhedscenter, hvis den ledige ikke er motiveret for at starte i praktik. Den ledige skal under besøget se arbejdspladsen, møde mentoren og måske tale med et par ansatte. MÅL MED VIRKSOMHEDSPRAKTIKKEN - PRAKTIKAFTALEN Praktikaftalen skal sikre, at målet er tydeligt for alle parter. Aftalen skal være et dynamisk redskab, der angiver både målet med virksomhedspraktikken og vejen til målet. Og det skal være muligt at foretage justeringer undervejs, hvis der bliver behov for det. Aftalen kan være et redskab til, at den lediges motivation fastholdes gennem praktikforløbet, og aftalen kan med fordel tages frem, både når der er succes og ved kriser, tilbagefald o.a. Af praktikaftalen fremgår det aftalte ugentlige timetal, arbejdstid, skånehensyn osv. Desuden beskriver aftalen de trædesten (delmål), der er nødvendige for at komme nærmere målet om job eller uddannelse (fx at arbejdstid skal øges undervejs, skift af arbejdsopgaver eller afdeling i virksomheden, at den ledige kan få nye ansvarsområder efter den første periode). Der følges gennem praktikforløbet op på, hvordan det går med at indfri delmålene. Jobkonsulenten skal sørge for justering af praktikaftalen undervejs, hvis der sættes nye delmål. Forlænges praktikforløbet, skrives en ny praktikaftale med begrundelse for forlængelsen og med de nye delmål og endemål i den nye periode. Vi foreslår, at praktikaftalen indeholder et klart formuleret mål for, hvad praktikken skal føre til klart beskriver, hvordan virksomhedspraktik er vejen til at nå det endelige mål, gerne ved at beskrive delmål 6

7 o fx øget arbejdstid, skift mellem afdelinger, mere ansvar el. lign. kort beskriver mentorens opgave og specifikke ansvar under det enkelte forløb o fx daglig feedback til den ledige (eller samtale hver fredag, evt. skriftlig tilbagemelding til jobkonsulenten, evt. udtalelse til den ledige, evt. hjælp med jobsøgning oa.) kort beskriver jobkonsulentens opgave o fx hvor tit der laves opfølgning og hvordan. Vær opmærksom på: at hvis praktikken forlænges, skal praktikaftalen ændres/suppleres, så det klart fremgår hvorfor, og hvad der skal arbejdes med i perioden efter forlængelse. INTRODUKTION, OPBAKNING OG JUSTERING UNDERVEJS I PRAKTIKKEN Kandidaterne har forskellige behov i opstarten af et praktikforløb. Men for alle kandidater er det afgørende, at der i den første del af praktikken skabes tryghed på arbejdspladsen. Jobkonsulenten skal sørge for, at mentoren giver kandidaten tryghed, fx via en god introduktion til arbejdsopgaver, kolleger, omgangstone, krav og regler på arbejdspladsen osv. Det er meget forskelligt fra kandidat til kandidat, hvor lang tid det varer, før vedkommende føler sig sikker på arbejdspladsen. I det øjeblik kandidaten føler sig nogenlunde tryg og sikker på arbejdspladsen, skal vedkommende have mulighed for at prøve kræfter med flere eller mere ansvarsfulde opgaver. Det vil typisk være mentoren, der går sammen med kandidaten til dagligt, der bliver opmærksom på kandidatens udvikling og kan give nye udfordringer. Jobkonsulenten kan måske også mærke fremskridt ved opfølgningssamtalen. Ved opfølgningen tages praktikaftalen frem, og der følges op på mål og delmål, og der aftales evt. nye delmål for den næste periode. Vi foreslår, at jobkonsulenten bidrager til, at den ledige kommer godt ind over dørtrinnet til virksomheden, så kandidaten hurtigt bliver fortrolig med virksomheden. Det kan jobkonsulenten gøre ved at lave en grundig overlevering til mentoren og ved at lave flere opfølgninger i starten af forløbet praktikken indledes med et realistisk timetal med plads til forbedring, så der opnås en god start. Igennem forløbet kan timetallet herefter gradvist sættes op jobkonsulenten klæder mentoren på til i det daglige at holde øje med, hvordan kandidaten håndterer de barrierer eller udfordringer, som vedkommende skal arbejde med i praktikforløbet, og får drøftet det med kandidaten på en god måde jobkonsulenten og mentoren under hele praktikforløbet har fokus på justering af arbejdstid, mødetid, arbejdsopgaver, så kandidaten får mulighed for at opleve størst mulig udvikling under forløbet 7

8 jobkonsulenten sikrer, at mentoren løbende sørger for, at kandidaten får nye udfordringer (nye kolleger, arbejdsopgaver m.v.), så der bliver størst mulighed for kandidaten til at øge kompetencer og vise hvad man kan jobkonsulenten sikrer, at udslusning eller forlængelse af praktikforløbet tages op og planlægges i god tid, før udløbet af de 13 uger jobkonsulenten handler hurtigt, hvis det viser sig at være et forkert match, så der hurtigt foretages et nyt og bedre match, inden motivationen påvirkes for meget. Vær opmærksom på det er vigtigt, at der hurtigt kan iværksættes understøttende indsats, hvis der viser sig et behov. Parallelindsatsen kan være tilrettelagt fra start i samarbejde med sagsbehandler - som fx sprogundervisning, misbrugsbehandling, social mentor o.a. - men behovet kan også vise sig undervejs. under en virksomhedspraktik kan mentor blive opmærksom på problemer, som kandidaten skal have støtte til at løse. Jobkonsulenten skal reagere hurtigt og få igangsat støtten for at forebygge afbrydelse af praktikken. Det kan være nødvendigt at trække kandidaten ud af virksomheden nogle timer om ugen til en understøttende indsats. AFSLUTNING AF PRAKTIKKEN OVERGANG TIL SELVFORSØRGELSE Når en virksomhedspraktik - der har udviklet sig godt - skal afsluttes, skal der sikres en god overgang til job eller uddannelse. Selvom alle parter har arbejdet efter et mål, er overgang fra praktik til selvforsørgelse en sårbar situation. Der skal findes et job eller ventes på, at en uddannelse starter op. Hvis et job er målet, kan jobkonsulenten undersøge jobmulighederne fx ved at kontakte virksomheder eller gennem jobcentret netværk. Endvidere kan jobkonsulenten klæde både kandidat og mentor på til at gøre en jobsøgningsindsats. Hvis en uddannelse er målet, skal ansøgning til uddannelse, besøg på uddannelsessted og evt. ansøgning om merit i fokus. Vi foreslår, at jobkonsulenten løbende inspirerer og motiverer virksomheden/mentoren til at medvirke til at sikre udslusning til job eller uddannelse. Det kan jobkonsulenten fx gøre ved løbende at tale med mentoren om, hvilken rolle han/hun kan spille i udslusningen (fx hjælp med at skrive ansøgninger, besøg på uddannelsesinstitutioner, anvendelse af virksomhedsnetværk osv.) jobkonsulenten formidler kontakt og samarbejde med UU-vejleder o.a., hvis dette er nødvendigt jobkonsulenten er opsøgende i forhold til muligheden for ansættelse i praktikvirksomheden (evt. i løntilskudsjob, hvis der er brug for det) jobkonsulenten formidler viden til virksomheden om jobcentrets muligheder for at bevilge midler til kompetenceudvikling fx kørekort, truckcertifikat o.a., hvis der er behov for det - og fx de handicapkompenserende ordninger (personlig assistent, hjælpemidler osv.) ved funktionsnedsættelser 8

9 jobcentret indgår faste aftaler med en række mindre virksomheder med jobåbninger om enkeltpraktikpladser med de væsentligste kvaliteter fra virksomhedscenteraftaler (fast mentorstøtte, tæt opfølgning mv.) jobcentret etablerer et samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, som kan lette kandidaternes optagelse og start på uddannelserne. Vær opmærksom på hvis ikke der er udsigt til et job, før virksomhedspraktikken udløber, kan praktikken forlænges for at fastholde den gode udvikling med et mål om konkret, aktiv jobsøgning. Eller kandidaten kan flytte til en kort praktik i en anden virksomhed med job-åbninger hvis der er nogle måneder til uddannelsesstart, kan praktikken ligeledes forlænges for at forebygge tilbagefald eller passivitet og for at kandidaten kan lære mere og få mere erfaringer med et fagområde Det er meget vigtigt for kandidatens motivation i den afsluttende fase, at en eventuel forlængelse begrundes, og at der sættes nye mål. 9

10 SYSTEMATISK BRUG AF ENKELTPRAKTIK Der er flere muligheder for at systematisere anvendelsen af virksomhedspraktik som en vej til job eller uddannelse. Her præsenteres, hvordan systematisk anvendelse af enkeltpraktikpladser sammen med virksomhedscenteraftaler kan bidrage til god udslusning. Anbefalingerne er primært til jobcentrets ledelse. Enkeltpraktik i virksomheder anvendes til andre målgrupper end kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Også matchgruppe 1 af forsikrede ledige, sygemeldte og ledighedsydelsesmodtagere kan være i virksomhedspraktik. Derfor er det meget vigtigt med klare aftaler mellem jobcenter og virksomhed om vilkårene for virksomhedspraktik for de forskellige grupper. Det gælder længden af virksomhedspraktik, typen af opfølgning fra jobkonsulenten og muligheden for mentorstøtte. Vilkårene skal ridses klart op, da der ellers kan skabes forkerte forventninger i virksomheden fx om, at der altid er fuld mentorstøtte til alle målgrupper i virksomhedspraktik. FRUGTBART SAMSPIL MELLEM VIRKSOMHEDSCENTRE OG ENKELTPRAKTIKPLADSER Systematisk brug af faste enkeltpraktikpladser er et godt supplement til virksomhedscentre for match 2 start- og kontanthjælpsmodtagere. De vigtigste kvaliteter fra virksomhedscentre, som fast mentorstøtte og tæt opfølgning bør også indgå i enkeltpraktik. Fordele ved at supplere virksomhedscentre med faste enkeltpraktikaftaler: Det kan gå hurtigere med at finde en enkeltpraktik, da der ikke skal laves så mange ad hoc placeringer, hvis jobcentret har en bank med enkeltpraktikaftaler. Også små og mindre virksomheder kan indgå som et fast praktiktilbud. En større tilbudsvifte med flere virksomhedspraktikmuligheder kan præsenteres samlet for de ledige under visitationssamtalen og i matchprocessen. Det er lettere at imødekomme de lediges brancheønsker, samt andre hensyn fx geografisk spredning og transporttid mv.. Nogle af de mindre virksomheder kan tage hensyn til lediges særlige behov og skånehensyn, når det gælder arbejdsopgaver, begrænsede kollegiale relationer osv.. Enkeltpraktikker kan også bruges i udslusning fra virksomhedscentrene for de kandidater, der efter praktik i et virksomhedscenter stadig har brug for virksomhedspraktik til fx at afprøve andre arbejdsopgaver eller brancher, arbejde sig op på fuld tid o.a.. I enkeltpraktik vil der være mulighed for at tage endnu et skridt ind på arbejdsmarkedet til job med løntilskud og videre i ordinært job. Enkeltpraktik kan derved for nogle ledige fungere som et trin op ad stigen i trappemodellen. Mentorer fra enkeltpraktik-virksomhederne og fra virksomhedscentre kan deltage sammen i mentoruddannelse og netværksaktiviteter mv.. 10

11 SÅDAN KAN DET GØRES Ved systematisk etablering af enkeltpraktik kan jobcentret følge en kampagnemodel : 1. Planlæg beslut hvilke brancher, virksomhedstyper og evt. beliggenhed, der er brug for aftaler om enkeltpraktik med. Husk, at enkeltpraktikker skal supplere virksomhedscentre og opfylde de lediges ønsker og behov i retning mod job eller uddannelse 2. Kontakt skaf oversigt over virksomheder i området. Der findes databaser, hvor der kan søges på branche, lokalområde, størrelse o.a. (se Virksomhedscenter.dk for yderligere oplysninger) send et kort brev til de udvalgte virksomheder med oplysninger om: o hvad jobcentret har brug for deres hjælp til o rammerne for virksomhedspraktik for matchgruppe 2 (13 uger) o mulighed for mentorstøtte og mentorkurser o den tætte opfølgning ring virksomhederne op helst inden for en uge efter, de har modtaget brevet o send brevene ud i et tempo, så der er tid til at ringe alle virksomheder op inden for en uge, fx breve ad gangen o der kan bruges et phonerfirma, der klædes på til opgaven, og som laver aftaler om besøg af en jobkonsulent 3. Besøg og indgå aftaler besøg de interesserede virksomheder lav en simpel kontrakt, fx kan virksomhedscenterkontrakten tilpasses, så den kan bruges skriv aftaler om delmålgrupper (fx ledige med sprogproblemer), mulige arbejdsopgaver, arbejdstid og andre vigtige emner ind i kontrakten 4. Etabler bank lav en elektronisk databank med alle virksomheder fx blot i et excel-ark. Læg også aftaler med virksomhederne om enkeltpraktikker i en elektronisk mappe, så alle relevante medarbejdere i jobcentret kan se dem lav evt. en gang i kvartalet en minikampagne, hvor der sendes brev ud til et mindre antal virksomheder fx 20, og hvor jobkonsulenterne efterfølgende besøger de interesserede virksomheder. Derved udvides banken løbende. Der kan søges midler i LBR til arbejdet med at etablere en enkeltpraktikpladsbank Praktikbanken kan omfatte alle målgrupper Kampagnen for at få faste enkeltpraktikaftaler kan omhandle flere af jobcentrets målgrupper. Fx kan der med en virksomhed aftales en fast praktikplads til en kontanthjælpsmodtager fra match 2 og en fast praktikplads til en modtager af ledighedsydelse. Men vær opmærksom på, at virksomhederne ofte har meget svært ved at skelne mellem de forskellige forsørgelsesgrupper, deres forskellige behov og de forskellige rammer for virksomhedspraktik. Derfor er det nødvendigt med omhyggelig forventningsafstemning og supplerende information, når de interesserede virksomheder besøges, og der indgås konkrete aftaler og igen ved opstart af den enkelte praktik. 11

12 SYSTEMATISK SAMARBEJDE MED DE LOKALE UDDANNELSESINSTITUTIONER Et systematisk og tæt samarbejde mellem jobcenter, UU- vejledere og lokale uddannelsesinstitutioner er et godt redskab til at øge udslusning til uddannelse efter virksomhedspraktik. Fordele ved et tæt samarbejde er navnlig følgende: Bedre vejledning i overgangen fra virksomhedspraktik til uddannelse kan styrkes ved at jobcentret indgår en formaliseret aftale med UU-vejledere, om at de bidrager under virksomhedspraktikken. De kan medvirke i en opfølgningssamtale eller give jobkonsulenten let adgang til information om lokale uddannelser, optagelseskrav, merit o.a. Overgang til og fastholdelse i uddannelsen efter en virksomhedspraktik kan øges fx ved afholdelse af en trepartsamtale mellem den unge, jobkonsulenten og vejleder på uddannelsesinstitution, besøg på uddannelsen o.a. Derved sikres den bedst mulige opstart på uddannelsen. Hurtig opsamling ved frafald. Uddannelsesinstitutionen kan informere jobcentret ved frafald, så jobkonsulenten hurtigt kan tage en samtale med den unge og tilbyde virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken kan fx give den unge en nødvendig pause og retning mod et nyt uddannelsesforløb. Fleksible løsninger kan etableres til unge med særlige behov. Fx til unge, der har påbegyndt en uddannelse, men som har behov for færre ugentlige undervisningsdage. Studievejleder, jobkonsulent og den unge kan i samarbejde finde en fleksibel løsning fx med undervisning 2-3 dage om ugen og praktik de øvrige dage. SÅDAN KAN DET GØRES Forudsætningerne for at etablere et tæt samarbejde mellem jobcentret, UU-vejledning og de relevante lokale uddannelsesinstitutioner er forskellige. I nogle jobcentre sidder UU-vejledning i samme hus som jobcentrets unge-team, og samarbejdet er tæt. I andre er der ikke noget samarbejde. I nogle kommuner er der mange relevante uddannelsesinstitutioner, som SOSU, PAU, erhvervsuddannelser o.a. i andre findes de kun i nabokommunerne. Trods dette er det muligt for alle jobcentre at indgå et tættere samarbejde: 1. Forberedelse Jobcentrets ledelse tager initiativ til at indarbejde planerne om samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i jobcentrets samlede strategi for virksomhedssamarbejdet. Det kan fx skrives ind i jobcentrets beskæftigelsesplan eller i en handlingsplan for virksomhedssamarbejdet, hvis jobcentret har en sådan. Det bør fx overvejes, hvilke visioner jobcentret har på uddannelsesområdet, hvorledes anvendelse af virksomhedspraktik indgår i disse, og hvorvidt nogle forløb eller uddannelser er tiltænkt særlige målgrupper. Kontakt relevante politiske udvalg i kommunen (LBR, Arbejdsmarkedsudvalg etc.) mhp. at få politisk opbakning til strategien. 12

13 2. Aftale Jobcentrets ledelse kontakter relevante uddannelsesinstitutioners med henblik på at udarbejde en rammeaftale, der bl.a. specificerer, hvilke institutioner der indgår i samarbejdet, hvilke målgruppe der samarbejdes om og hvordan. Det bør indgå i aftalen, hvordan unge bedst kan sluses fra virksomhedspraktik ind i uddannelse. Det kan også fremgå af aftalen, hvordan unge frafaldstruede fra ungdomsuddannelserne, hurtigt og smidigt kan komme i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter, så den unge samles hurtigt op, og der lægge en realistisk plan for det videre forløb. Aftalen præsenteres og drøftes i de relevante politiske udvalg med henblik på eventuelle justeringer. 3. Implementering a. Når rammeaftalen er på plads, skal den præsenteres og drøftes blandt de praktikere, som skal samarbejde i dagligdagen. b. Saml UU-vejledere, jobkonsulenter og vejledere på uddannelsesinstitutionerne og præsentér dem for strategien og for målsætningerne på området. Deltagerne kan desuden i mindre grupper drøfte og få aftalt, hvordan de skal samarbejde i dagligdagen for at leve op til målsætningerne. 4. Netværk af kontaktpersoner De praktikere, som skal samarbejde i dagligdagen, kan have brug for at mødes med faste intervaller for dels at få drøftet konkrete udfordringer i samarbejdet og dels videreudvikle samarbejdet fx i forhold til andre målgrupper eller nye områder. Lav et fast mødeprogram for et netværk af kontaktpersoner, hvor der både afsættes tid til at høre relevante oplæg og til at drøfte erfaringer og udfordringer. 13

14 6 CASES OM GOD UDSLUSNING I dette afsnit præsenteres 6 cases om god udslusning. Casene præsenteres i dobbeltopslag, hvor selve casen ses i en ramme på venstre opslag og kommentarer til afgørende valg og metoder i den konkrete case ses på højre opslag. Personerne i de 6 i cases er meget forskellige, men de repræsenterer tilsammen et bredt udsnit af de ledige start- og kontanthjælpsmodtagere i match 2. Valg, metoder og løsninger er naturligvis også forskellige, som de altid vil være det i arbejdet med denne målgruppe. På trods af forskelligheden i målgruppen af indsatsparate start- og kontanthjælpsmodtagere er det muligt at arbejde systematisk med udslusning. Derfor er der sat kommentarer ind ved hver case, netop for at almengøre de afgørende valg og metoder, der fører til succesfuld udslusning. Kommentarerne følger hver gang de fem elementer fra guidens anbefalinger på side 4 til side 9: visitationssamtalen, match til virksomheden, praktikaftalen, opstart og løbende justering under forløbet - samt overgang fra virksomhedspraktik til job eller uddannelse. Følgende cases præsenteres: Udslusning til 1. ordinært job i en anden virksomhed 2. løntilskudsjob i praktikvirksomheden 3. læreplads i praktikvirksomheden 4. uddannelsesinstitution 5. ordinært job i praktikvirksomheden 6. læreplads i praktikvirksomheden og i anden virksomhed Den ledige og kandidaten I Casene skelnes mellem: Den ledige, der betegner match 2 start- og kontanthjælpsmodtagere indtil opstart i virksomhedspraktik (refererer til nuværende situation) Kandidat, der betegner match 2 start- og kontanthjælpsmodtagere under virksomhedspraktikforløbet (der er fokus på fremtiden: kandidat til et job) 14

15 UDSLUSNING TIL ORDINÆRT JOB I ANDEN VIRKSOMHED Lena er 31 år. Hun forlod folkeskolen efter 9. klasse, har ingen uddannelse og meget svært ved at læse og skrive. Lena har modtaget kontanthjælp i 13 år og aldrig haft et ordinært job. I oktober 2009 blev Lena indkaldt til samtale med sin sagsbehandler, efter at hun netop havde afsluttet et afklaringsforløb, og sagsbehandleren havde indhentet helbredsoplysninger, der godtgjorde, at Lena ikke havde nævneværdige helbredsproblemer. Lena forventede, at der skulle indledes en førtidspensionssag, for hun havde haft ondt i ryggen i mange år, men afklaringen viste, at der ikke var objektiv fysisk hindring for at Lena kunne blive selvforsørgende. Sagsbehandleren: I samtalen fokuserede jeg på, at Lena skulle have et job, og at praktik i et virksomhedscenter kunne være første skridt, hvor hun kunne prøve arbejdsopgaver, samtidig med at hun langsomt optrænede sin ryg. Lena var slet ikke motiveret, men der blev alligevel aftalt et møde, hvor en jobkonsulent skulle deltage. Ved samtalen 2 uger efter fortalte jobkonsulenten, hvad et virksomhedscenter er, og at mentorerne er vant til at modtage praktikanter og hjælpe dem i gang med arbejdsopgaver og ind på arbejdspladsen. Lena var stadig meget skeptisk, men da de gennemgik mulighederne, sagde hun, at hvis hun skulle vælge, ville hun helst prøve at arbejde i et køkken. Aftalen blev, at Lena og jobkonsulenten skulle besøge et ældrecenter, der har en virksomhedscenterplads i køkkenet. Lena fortalte om rygproblemerne, og hun blev vist rundt på centret så hun kunne hilse på nogle af de ansatte. Mentoren fortalte, at Lena kunne vælge, hvilke arbejdsopgaver hun ville starte med, og at hun i forløbet kunne få mulighed for at prøve alle opgaver i køkkenet. Mentoren fortalte også, at Lene kunne holde pauser, hvis hun fik ondt i ryggen. Lena blev positivt overrasket, og de aftalte, at hun skulle starte 3 dage efter. I praktikaftalen blev der skrevet, at Lena den første måned skulle have 15 timer ugentligt, og at det var et delmål, at arbejdstiden gradvist blev sat op, så Lena kom op på mindst 30 timer ugentligt. Lena lavede de første 2 uger efter eget ønske salat og skar grøntsager. Hun arbejdede langsomt og holdt mange korte pauser. De næste uger prøvede Lena andre opgaver og syntes efterhånden, det gik bedre med ryggen, når hun huskede at lave de rygøvelser, som en kollega i køkkenet lærte hende. Efter 13 uger var Lena oppe på 25 timer ugentligt og havde ikke så mange pauser. Lena var indforstået med, at der blev lavet en ny aftale, hvor der stod, at målet med praktikforløbet var, at hun blev klar til ordinært job i et køkken eller en kantine. Kandidaten: Jeg kunne mærke, at det stadig gik langsomt, men jeg var kommet op på 25 timer og havde opdaget, at jeg kunne lide at arbejde i køkkenet. Efter 6 måneder var Lena oppe på 28 timer ugentligt. Praktikaftalen blev igen forlænget, og det blev det aftalt, at Lena og mentoren hver uge skulle holde øje med jobannoncer. Mentoren: Jeg lovede at hjælpe Lena med at skrive ansøgninger, og at jeg ville lave en udtalelse, som kunne sendes med. De nåede kun at sende 2 ansøgninger, for da Lena havde været i praktik i 8 måneder, kom jobkonsulenten til opfølgningssamtale med en god besked. Han havde dagen før haft kontakt til et engrosfirma, der manglede en kantinemedhjælp til et 30 timers job. Lena kunne komme til samtale dagen efter, hvis hun var interesseret. Det var hun! Nu har Lena haft job i 5 måneder i engrosfirmaet og kommer stadig af og til på besøg i køkkenet på plejecentret. 15

16 KOMMENTAR TIL CASE OM UDSLUSNING TIL ORDINÆRT JOB I ANDEN VIRKSOMHED Dette er et eksempel på en langtidsledig kvinde, der har forventning om at få en førtidspension pga. fysiske problemer. I et virksomhedspraktikforløb lykkes det med den rette støtte over en længere periode at motivere kvinden til at komme ud på arbejdsmarkedet. Visitation En markant barriere var kvindens forventning om at få førtidspension pga. dårlig ryg, og hun var ikke motiveret for job eller et jobrettet tilbud. I første samtale efter et afklaringsforløb startede sagsbehandleren en proces med at vende fokus fra førtidspension til job. Det gjorde hun bl.a. ved at fortælle, hvordan man i praktik i et virksomhedscenter kan afprøve et arbejdsområde, samtidig med at der tages særlige hensyn. Sagsbehandleren oplevede, at den ledige havde brug for mere information, før hun ville sige ja. Hun gav derfor den ledige 2 uger til at vænne sig til tanken og indkaldte hende så til en samtale sammen med en jobkonsulent. Han fortalte mere om praktik i virksomhedscentre. Da den ledige hørte om arbejdsområder, hvor hun havde en vis interesse og om de mulige skånehensyn, sagde hun ja til at tage på besøg. Samtidig blev der etableret virksomhedspraktik til kvindens ægtefælle, så de kunne støtte hinanden og så der var klare økonomiske motiver til at komme i job. Match og motivation Jobkonsulenten hentede den ledige hjemme og de fulgtes på besøg på et virksomhedscenter, der kunne honorere den lediges forsigtige ønske om at arbejde i et køkken. Formålet med besøget var at give den ledige et indblik i arbejdsopgaverne og overbevise hende om, at det var muligt at tage hensyn til hendes rygproblemer i en virksomhedspraktik. Mødet med mentor og de øvrige medarbejdere virkede efter hensigten. Der var en god kemi mellem dem og den ledige var meget positivt overrasket og så, at en virksomhedspraktik var en mulighed for hende. Mål med virksomhedspraktik praktikaftalen For at holde fast i kandidatens motivation blev der straks lavet en praktikaftale, så virksomhedspraktikken kunne starte få dage efter besøget. I aftalen blev der nedskrevet et klart mål om, at Lena skulle starte på 15 timer om ugen og arbejde sig op på en 30 timers arbejdsuge. Introduktion, opbakning og justering undervejs i praktikken De første uger skulle kandidaten vænne sig til at være på en arbejdsplads, så mentoren tilrettelagde en periode med få selvlagte opgaver og plads til pauser efter behov. Den trygge opstart betød, at kandidaten fik succesoplevelser og mod på nye opgaver. Samtidig hjalp en kollega hende med rygproblemet og lærte hende øvelser, som kollegaen selv brugte. Rygproblemet var derved ikke mere et personligt problem, men noget som andre på arbejdspladsen også havde. Det viste sig nødvendigt at hæve timetallet ret langsomt. Mentor insisterede på, at timetallet kun blev sat op med 1-2 timer om ugen, da hun var bange for tilbagefald, hvis presset blev for stort. Mentoren så nemlig hver dag, hvordan kandidaten kæmpede med at vænne sig til at arbejde. Da det gik bedre, og praktikken blev forlænget, aftalte jobkonsulenten med kandidat og mentor at ændre målet om at nå 30 timer til et mål om job. Afslutning af praktikken overgang til selvforsørgelse At kandidaten kom i job, skyldtes arbejdet med hendes motivation via et grundigt informationsarbejde og en proces, hvor der blev taget et skridt ad gangen med stor støtte fra mentor og kolleger. I overgangen til job var det vigtigt, at jobkonsulenten igangsatte en jobsøgningsproces, hvor alle parter ledte efter job. Mentor blev inddraget i at hjælpe kandidaten med at finde jobannoncer, skrive ansøgninger - og skrev en udtalelse. Jobkonsulenten holdt øje med job inden for branchen og fandt det første job til den ledige, som havde modtaget kontanthjælp i 13 år. 16

17 UDSLUSNING TIL LØNTILSKUDSJOB I PRAKTIKVIRKSOMHEDEN Ole er 38 år og har været på kontanthjælp i ca. 1½ år efter 1 år på sygedagpenge. Ole har tidligere haft ufaglærte job i forskellige brancher. I sit seneste job blev han efter en lang periode med et stort arbejdspres sygemeldt. I kølvandet fulgte personlige problemer og en længere periode, hvor Ole måtte koncentrere sig om at få kontrol over tilværelsen igen. I den periode påbegyndte Ole et par forskellige praktikforløb, men afbrød dem hurtigt igen. I maj 2010 blev Ole indkaldt til en samtale med en jobkonsulent og gav under samtalen udtryk for, at han var klar til at gå igang med noget, der kunne føre ham tilbage i job. Jobkonsulenten kendte til Ole s forløb, og hun foreslog en virksomhedspraktik i et rengøringsfirma, der har et virksomhedscenter, da hun vurderede, at det var en virksomhed med en kultur og en mentor, der ville passe Ole godt. Jobkonsulenten: Matchet mellem den ledige og praktiksted er meget afgørende. Ofte er det vigtigt, at arbejdsopgaverne passer godt til den ledige, men andre gange er kemien mellem kandidat og mentor endnu vigtigere. Jobkonsulenten gjorde det klart for Ole, at praktikforløb skulle tilrettelægges, så han ikke ville blive sygemeldt igen og afbryde praktikken. Ole indvilgede i et praktikforløb i rengøringsfirmaet, selvom han ikke havde forestillet sig at få job i rengøringsbranchen. Ved den indledende samtale på virksomheden blev det aftalt, at Ole skulle begynde på fuld tid, men starte langsomt op ved at sætte system på lageret. Ole fik under samtalen at vide, at der var mulighed for ansættelse, hvis praktikforløbet gik godt. Det betød meget for Ole, at han fik en mentor i firmaet, som kunne hjælpe ham med at falde til og sikre, at han kom i gang stille og roligt i et fornuftigt tempo. Mentoren: Min opgave i starten var at hjælpe Ole med en blød start og samtidig sørge for, at han hurtigt fik mulighed for at vise, at han kunne og ville tage fat, for det var vigtigt for ham. Ole fik lov at sætte lageret i system, sådan som han mente, det skulle være - i et tempo, der passede ham. Både jobkonsulent, mentor og Ole vidste, og talte åbent om, at der aldrig ville blive et egentligt job på lageret; det var der ikke opgaver nok til. Efter nogle uger foreslog mentoren Ole - efter en snak med jobkonsulenten - at Ole gradvist begyndte at tage med ud på rengøringsopgaver. De næste uger kom Ole med ud på flere og flere. Mentoren sørgede hele tiden for, at Ole blev sat godt ind i de nye opgaver, og at han kom ud nogle steder, hvor hun forventede, han ville passe godt ind. Kandidaten: Gradvist fik jeg nye arbejdsopgaver og større og større ansvar. Det var et rigtig godt miks for mig. Ole opdagede, at industrirengøringsopgaver var interessante for ham. Det gik godt med opgaverne, Ole var meget stabil og faldt godt til. Derfor spurgte jobkonsulenten efter 2 måneders praktik virksomhedens direktør, om der var mulighed for at ansætte Ole i løntilskudsjob efter praktikken - ellers skulle Ole flyttes til en anden virksomhed med bedre jobmuligheder. Direktøren var glad for Ole og hans arbejdsindsats, og da han havde sikret sig, at firmaet havde arbejdsopgaver nok til et nyt job, blev det aftalt, at Ole skulle starte i løntilskudsjob efter praktikken. Nu kører Ole som firmaets disponible medarbejder, der assisterer kolleger, hvor der er behov for en ekstra hånd. Det er aftalt, at han ansættes i ordinært job efter løntilskudsjobbet. 17

18 KOMMENTAR TIL CASE OM UDSLUSNING TIL LØNTILSKUDSJOB I PRAKTIKVIRKSOMHEDEN Casen her er et eksempel på en mand, der efter mange år med ufaglærte job er blevet sygemeldt med stress. Efter et par afbrudte forsøg på praktik, kommer han i en virksomhedspraktik inden for en branche med gode jobmuligheder, hvor han får hjælp til at komme i gang i det rette arbejdstempo. Det lykkedes, og han er nu tilbage på arbejdsmarkedet. Visitation og match Den ledige var meget fokuseret på hurtigst muligt at komme i job. Jobkonsulenten søgte derfor efter en virksomhed i en branche med behov for ufaglært arbejdskraft, og hvor der samtidig var gode muligheder for at starte op i roligt tempo. Jobkonsulenten foreslog en virksomhed, som havde en mentor med den rette forståelse for problemer omkring stress og arbejdspres - og vilje til at finde løsninger. Den ledige var med på ideen, fordi jobkonsulenten synliggjorde, hvordan planen med praktikforløbet kunne føre til job. Mål med virksomhedspraktikken - praktikaftalen Praktikaftalen mellem den ledige, mentor og jobkonsulent fungerede som en køreplan for løsning af problemerne med stress og et for højt arbejdstempo. Et delmål i planen var, at kandidaten skulle finde et arbejdstempo, der passede til ham. Et middel til at nå delmålet var at starte langsomt op med at løse særlige opgaver, hvor der ikke var krav til tempo eller deadlines, men hvor det samtidig var synligt, hvad kandidaten bidrog med i virksomheden i dette tilfælde at rydde op på lageret for rengøringsmidler. Mentorens opgave var at hjælpe Ole med at finde det rette arbejdstempo og nå det endelige mål: at komme i job. Introduktion, opbakning og justering undervejs i praktikken Jobkonsulenten informerede mentoren om kandidatens problemer med stress og arbejdstempo og vejledte mentoren i, hvordan hun kunne hjælpe Ole med at finde et tempo, han kunne holde til. Mentoren arbejdede først med at få kandidaten til at falde til på arbejdspladsen. Mentoren arbejdede i nærheden af kandidaten den første tid og gav ham nye arbejdsopgaver, når han var klar til det. Under hele praktikforløbet var der en tæt dialog mellem mentor, kandidat og jobkonsulent både om mål og delmål, og om hvordan det at løse opgaver på lageret, hvor der ikke var jobmuligheder, var første skridt i retning af et job. Mentoren informerede kollegerne om kandidatens problem, så de accepterede og bakkede op om, at han arbejdede i roligt tempo. Afslutning af praktikken overgang til selvforsørgelse Det har været afgørende for kandidatens overgang til job, at jobkonsulent og mentor var med til at sikre, at kandidaten holdt igen med arbejdstempoet i starten af forløbet. Efterfølgende var det vigtigt, at mentor og jobkonsulent foreslog skift undervejs, så kandidaten kom i gang med arbejdsopgaver inden for et område med reelle jobåbninger, da han var klar til det. Da det efter 2 måneder gik godt, tog jobkonsulenten mulighed for ansættelse op med virksomhedens direktør. Det blev aftalt, at kandidaten kunne fortsætte i job med løntilskud efter praktikperioden og derefter kom i ordinært job. Derved blev der sikret et kontinuerligt forløb mod selvforsørgelse. 18

19 UDSLUSNING TIL LÆREPLADS I PRAKTIKVIRKSOMHED Thor er 21 år. For 2 år siden afbrød han en lærlingekontrakt som slagter på grund af problemer på lærepladsen. Herefter kom han ind i en periode med misbrug og fik også pletter på straffeattesten. Og han opgav helt at blive slagter. Thor søgte kontanthjælp og kom med jobkonsulentens hjælp (der også havde myndighedsrollen i sagen) i behandling for sit misbrug - men han magtede ikke at deltage i de aktiveringstilbud, han fik og udeblev. Da Thor havde været i misbrugsbehandling nogle måneder, blev han indkaldt til samtale. Thor havde det bedre og ville gerne i gang igen. Ved samtalen spurgte jobkonsulenten ind til hans problemer på hans tidligere læreplads. Jobkonsulenten fortalte, at hvis Thor igen ville prøve at være i en slagterafdeling, kunne virksomhedspraktik være en vej. Thor fandt det motiverende, at de drøftede forskellige muligheder, og at han selv var med til at vælge, hvad der skulle ske. Et par dage efter tog Thor sammen med jobkonsulenten til samtale med en mentor i slagterafdelingen i en dagligvarebutik. Her fortalte Thor om sin baggrund, om oplevelserne i sin tidligere læreplads, og hvorfor han var stoppet. Der blev lavet en kontrakt for praktikforløbet, hvori det blev skrevet, at målet var genoptagelse af slagteruddannelsen. Kandidaten: Det havde stor betydning for mig, at der stod: med henblik på at genoptage slagteruddannelse. Havde jeg ikke set det papir, ville jeg have haft svært med at trække mig selv op til at være i praktik. Jobkonsulenten: Det er vigtigt, så vidt muligt at få skrevet et klart mål ind i kontrakten, så der er noget at hive frem på de dårlige dage. Thors mentor gjorde det fra begyndelsen klart, at han ikke ville tolerere fravær, og at der skulle være rene linjer og ikke noget gemt under gulvtæppet. Samtidig lovede han at give Thor den støtte og opbakning, han havde brug for - især i starten, hvor de dårlige oplevelser fra den gamle læreplads skulle bearbejdes. Mentoren kunne ikke love Thor en læreplads i slagterafdelingen, men hvis forløbet gik godt, ville han hjælpe Thor med at finde en læreplads et andet sted efter praktikperioden. Mentoren pointerede, at det nok skulle lykkes at finde en læreplads, hvis Thor var mobil og ville tage lærepladsen, der hvor den kunne fås. Mentoren: Min opgave er at støtte kandidaterne, og give dem troen på, at de kan. Men en mentor skal også kunne samle op, hvis det alligevel ikke går med drømmen. Det er en balancekunst. Thor blev snart glad for at være i slagterafdelingen selvom det var hårdt i starten. Men det gik godt med arbejdsopgaver og kolleger, så selvtilliden fik et stort løft. Løbende talte Thor med mentor og jobkonsulent om, at han gerne ville i slagterlære igen. 3 måneder efter Thor var begyndt i praktik, lykkedes det for mentoren at finde en læreplads i en anden butik, hvor Thor kunne starte 2 måneder senere. Mentoren foreslog at forlænge virksomhedspraktikken med de 2 måneder, så Thor kunne være i gang og lære mest muligt, indtil læretiden begyndte. Jobkonsulenten drøftede først med en UU-vejleder og senere med mentor muligheden for, at Thor kunne få merit for den tidligere periode, han havde været i lære. Det blev godkendt, Thor fik merit for 1½ år og altså en kortere læretid. Kort før Thor skulle begynde i den aftalte læreplads, fik han dog den læreplads, han allerhelst ville have nemlig i slagterafdelingen, hvor han var i virksomhedspraktik. Det blev muligt, fordi en anden lærling skulle på barsel. 19

20 KOMMENTAR TIL CASE OM UDSLUSNING TIL LÆREPLADS I PRAKTIKVIRKSOMHEDEN Denne case er et eksempel på en ung, der har oplevet mobning i sin tidligere læreplads og efterfølgende er kommet ud i misbrug og kriminalitet. Først blev der igangsat en misbrugsbehandling, som blev fulgt op af en virksomhedspraktik. I praktikken blev der taget højde for de dårlige arbejdserfaringer, og der blev arbejdet efter en klar målsætning om at den unge skulle genoptage uddannelsen som slagter. Den unge mand er kommet direkte i lære som slagter. Visitation - og eventuel parallelindsats En tydelig barriere for den unge var hans misbrug, der eskalerede efter oplevelsen af mobning og chikane i sin første læreplads. Først fik han hjælp til at komme i misbrugsbehandling. Uden et dagligt misbrug fik han overskud til at deltage i et jobrettet tilbud. Han blev indkaldt til en ny samtale i jobcentret, allerede imens han var i misbrugsbehandling. Motivation og match Ved samtalen lyttede jobkonsulenten til den unges ønske om at komme tilbage til slagterfaget og til hans oplevelser fra den tidligere læreplads. Jobkonsulenten handlede hurtigt, da han kunne mærke, at den unge havde fået modet og motivationen tilbage, og præsenterede ham for en række forskellige muligheder. Jobkonsulenten foreslog virksomhedspraktik i en slagterafdeling i en dagligvarebutik med et virksomhedscenter, da det var en mulighed for at afprøve, om han skulle tilbage til slagterfaget og samtidig få støtte, så tilbagefald kunne undgås. Mål med virksomhedspraktikken - praktikaftalen Praktikaftalen, der blev lavet mellem den unge, mentor og jobkonsulent, blev et redskab til at fastholde motivationen hele vejen gennem virksomhedspraktikken. Det skyldtes, at der var et klart formuleret mål om, at praktikken skulle føre til en læreplads som slagter, hvis den unge stadig ønskede at vende tilbage til faget. Ved den første samtale på virksomheden talte de åbent om den unges dårlige oplevelser fra sidste arbejdsplads. Mentoren tilrettelagde en rolig og tryg opstart, så der kunne skabes tillid mellem arbejdsgiver og kandidat. Introduktion, opbakning og justering undervejs i praktikken Jobkonsulenten aftalte med mentor, at kandidaten skulle have en grundig introduktion til butikkens slagterafdeling. I introduktionen gjorde mentoren meget ud af at fortælle om afdelingens regler og tonen blandt medarbejderne - og om sine forventninger til kandidaten om fremmøde o.a.. Derved forberedte mentoren kandidaten på hverdagen i afdelingen og forsøgte at skabe en tryghed i praktikforholdet. Mentoren tog også en snak med kandidaten om, hvilke krav der stilles til en slagterlærling, så de helt konkret kunne arbejde sig i retning af målet om en slagterlæreplads. Mentoren signalerede fra starten og hele vejen gennem forløbet til den unge, at målet var realistisk, og at han som mentor ville hjælpe med at nå målet. Afslutning af praktikken overgang til selvforsørgelse Det har været helt afgørende for det succesfulde forløb, at der fra første samtale med jobkonsulenten til afslutning af praktikforløbet var dialog om at nå målet. Ligeledes at mentoren udnyttede sit netværk til at finde en læreplads, før virksomhedspraktikken var afsluttet. Derved opstod der ikke et hul i forløbet, som kunne udgøre en risiko for tilbagefald. Jobkonsulenten har støttet op hele vejen og har bl.a. brugt sit etablerede samarbejde med UU-vejledning til at undersøge muligheden for at få merit til forkortelse af uddannelsesperioden, så den unge hurtigere kunne blive færdiguddannet slagter. 20