Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Kro, Torvegade 12, 8963 Auning Dato: Mandag den 24. oktober 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Harbo (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Kultur- og udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning pr. ultimo september 2016 for kultur- og udviklingsudvalget Markedsføringsstrategi - fra handleplaner til handling "Den attraktive midtby", Grenaa - flytning af skulpturen "Ofrende" og udvidelse af 1. etape "Den attraktive midtby", Grenaa - lukning af Mogensgade ifm. 1. etape "Den attraktive midtby", Grenaa - nyt beplantningsforslag Orientering om Naturpark Randers Fjord Godkendelse af tidsplan for udmøntning og implementering af renoveringspuljen Ansøgning om tilskud til Grenaa Gademusiker Festival Godkendelse af kulturaftale 2017 Kulturring Østjylland Formidling af Norddjurs Kommunes deltagelse i Kulturby Orientering om udfald af retssag Arbejdsplan Meddelelser...27 Bilagsoversigt...29 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og udviklingsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo september 2016 for kultur- og udviklingsudvalget A00 16/4 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På kultur- og udviklingsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo september 2016, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 2,0 mio. kr., der forventes overført til Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på indeværende år på 0,6 mio. kr., mens der på nuværende tidspunkt forventes afvigelser på overførte driftsmidler på 1,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. der hovedsagelig vedrører områdefornyelse Grenaa samt renovering af Grenaa Idrætscenter. Af mindreforbruget forventes 0,5 mio. kr. vedrørende Voldby SFO lokaler tilført kassen/medfinansieringspuljen, når projektet er endelig afsluttet. Mindreforbruget på de øvrige anlægsprojekter forventes overført til En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 49,4 48,9-0,6 Overførte driftsmidler 4,9 3,5-1,4 Drift i alt 54,4 52,4-2,0 Anlæg 11,9 5,5-6,4 1

4 Kultur- og udviklingsudvalget * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Forskel i tabellen skyldes afrundingsdifference ved afrunding fra tre til en decimal. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for september måned 2016 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kuu bilag september 2016 budgetopfølgning.pdf /16 2 Åben KUU midler for september måned.pdf /16 3 Åben Anlægsoversigt - september 2016.pdf /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 2

5 Kultur- og udviklingsudvalget Markedsføringsstrategi - fra handleplaner til handling P15 13/7320 Åben sag Sagsgang: EU, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 8. december 2015 en markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune, der skal arbejde med en fornyet og forstærket fortælling om Norddjurs. Fortællingen tager sit afsæt i kommunalbestyrelsens vision og er samtidig tæt forbundet med kommunens udviklingsstrategi. I det vedlagte katalog med handleplaner er markedsføringsstrategien indsat som indledning. Handleplanerne hviler på følgende overordnede handleplaner, som prioriteres højt: Metafortælling udarbejdelse af slogan for Norddjurs Kommune Storytelling i Norddjurs Kommune og implementering af markedsføringsstrategien intern kommunikation som en del af de daglige opgaver Flyttilnorddjurs.dk hjemmeside vol. 2.0 Medborgerskab/ambassadørkorps etablering af et netværk af borgere, som vil promovere Norddjurs Kommune Partnerskab igangsættelse af dialog med erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m, hvor Norddjurs Kommune indgår i ligeværdige partnerskaber. I kataloget findes et skema, der skal give overblik over de grundlæggende og de underliggende handleplaner. Endvidere findes der en overordnet tidsplan for handlingerne, og det bemærkes, at en del handleplaner allerede er i gang. Eksempelvis deltager markedsføringsmedarbejderen allerede nu, når erhvervsudvalget besøger kommunens virksomheder (katalogets projekt synliggørelse af erhvervsudvalgets dialogmøder med 3

6 Kultur- og udviklingsudvalget erhvervslivet i Norddjurs Kommune ). Dette giver en unik mulighed for branding af kommunens erhvervsliv. Det er en naturlig proces, at handleplanerne udvikler sig, når de rigtige interessenter og partnerskaber bliver sat i spil, og handleplanerne går fra ide til handling. Det betyder også, at forvaltningen er omstillingsparat, når der opstår initiativer, der har markedsføringsmæssig værdi. Derfor vil der løbende komme flere handleplaner til, ligesom andre vil kunne blive uaktuelle. Det vil eksempelvis kunne ske, hvis en partner, en forening, en virksomhed eller Norddjurs Kommune griber en bold for at udvikle nye relevante tiltag, der vil styrke markedsføringsstrategien. Metafortællingen, som skal koncentrere Norddjurs Kommunes DNA i et rammende slogan, bør drøftes politisk. I katalogets handleplan om metafortællingen er indsat to eksempler, men det er vigtigt, at metafortællingen er bredt forankret. På baggrund af ovenstående foreslår forvaltningen, at: kultur- og udviklingsudvalget og erhvervsudvalget drøfter katalogets handleplaner kultur- og udviklingsudvalget og erhvervsudvalget drøfter og kvalificerer forslag til metafortælling de fem overordnede handleplaner prioriteres højt, da de danner rammen for de øvrige handleplaner handleplanerne løbende opdateres handleplaner, der allerede er igangsat, fortsættes handleplanerne prioriteres, så man overalt i kommunen vil kunne mærke, at Norddjurs Kommune er i gang med at gøre markedsføringsstrategien til virkelighed. Økonomiske konsekvenser: 4

7 Kultur- og udviklingsudvalget Til markedsføring under økonomiudvalget er der for 2016 og 2017 årligt afsat 0,6 mio. kr. til markedsføring, heraf 0,5 mio. kr. årligt som lønudgift og 0,1 mio. årligt til diverse markedsføringsudgifter. Herudover er der et restbudget for tidligere markedsføringsbudget fra 2013 og 2014, som er overført til 2016 med 0,9 mio. kr. Udgiften til samarbejdet med Djurs Wind Power, om udvikling af den erhvervsmæssige markedsføring, forudsættes indeholdt i og finansieret af erhvervsudvalgets aftale med Djurs Wind Power. Status er, at der pr. maj 2016 er ansat en markedsføringsmedarbejder. I katalogets handleplaner er endvidere anslået udgifter til de konkrete markedsføringstiltag, ligesom der anvendes markedsføringsmidler til kommunikation af Norddjurs Kommune som del af Kulturby Indstilling: Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. kataloget med handleplaner og prioritering af disse godkendes som et dynamisk dokument 2. metafortællingen drøftes. Bilag: 1 Åben VS: Markedsføring /16 Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1. Tiltrådt. Ad 2. Drøftet. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ad. 1)Tiltrådt med den bemærkning, at kultur- og fritidslivet skal have mere plads i handlingsplanen. 5

8 Kultur- og udviklingsudvalget Ad. 2) Drøftet. 6

9 Kultur- og udviklingsudvalget "Den attraktive midtby", Grenaa - flytning af skulpturen "Ofrende" og udvidelse af 1. etape P20 15/19189 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Som en del af dispositionsforslaget for Den attraktive midtby i Grenaa etape 2, er skulpturen Ofrende af Peder Brandes foreslået flyttet ca. 20 meter mod øst fra sin nuværende placering ved den gamle arrest, til en placering foran Djurslands Bank. Flytningen foreslås for bedre at kunne udnytte de nye byrumsmæssige kvaliteter, der opstår ved omlægningen af arealerne mellem kirken og rådhuset. Arealerne vil kunne bruges til både ophold, udeservering og arrangementer. Det er undersøgt, hvad det vil koste, hvis flytningen af skulpturen skal indgå i første etape af udførelsen af dispositionsforslaget. Første etape omfatter pladsen foran rådhuset. Rådgiveren Schønherr har i den forbindelse udarbejdet to scenarier, der henholdsvis viser en midlertidig minimumsløsning og en permanent løsning. Ud over flytning af skulpturen er der medtaget nedlæggelse af det store bed omkring skulpturen, da dette er en forudsætning for at sikre sammenhængen og kvaliteten i byrummene. Der er ligeledes taget et mindre areal ved Arrestens nye indgang med, da dette areal skal renoveres i forbindelse med, at den lyserøde mur ved Arresten nedrives. Uddybning af scenarier samt skitser er vedlagt sagen. Scenarie 1 - midlertidig løsning Flytning af skulptur, retablering med grus og chaussesten ved bed og skulptur inkl. rydning og grus ved arrest: 0,051 mio. kr. Scenarie 2 færdig løsning Flytning af skulptur, rydning og anlæg med brugte chaussesten og nye granitflækker, anlæg af siddekanter, granitflækker ved arresten: 0,715 mio. kr. Det vil være muligt at vælge udskiftningen af belægningen foran banken fra, og fastholde den eksisterende belægning. Dette vil betyde en reduktion i prisen på 0,201 mio. kr. 7

10 Kultur- og udviklingsudvalget Der er endnu ikke taget kontakt til kunstneren, hvilket skal gøres i forbindelse med at den nøjagtige placering findes. Økonomiske konsekvenser Der er i budgettet til første etape ikke afsat budget til flytning af skulpturen. Såfremt det besluttes at flytte skulpturen, skal der anvises finansiering til opgaven. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det drøftes om skulpturen Ofrende skal flyttes og i givet fald ud fra hvilket scenarie. Bilag: 1 Åben Notat flytning af skulptur pdf /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget indstiller, at flytning af skulpturen den Ofrende indgår i etape 1 for bedre at kunne udnytte arealerne mellem rådhuset og kirken. Forinden flytning af skulpturen tages kontakt til kunstneren og banken. Skulpturen kan derefter fjernes fra pladsen foran Arresten, men opmagasineres indtil beslutning om ny placering. Flytningen skal ske ud fra et justeret scenarie 2, og til økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens behandling af sagen vil der blive udleveret et kort med den nye afgrænsning. Området ved Arresten indgår i etape 1, udskiftning af belægning uden for banken indgår i etape 2. Inden opstart af etape 2 rejses en sag om placering af skulpturen, hvor offentligheden inddrages. Nyplacering af skulpturen forudsætter, at der forud har været kontakt til kunstneren, følgegruppen og banken for at afdække muligheder og ønsker. Der er ikke p.t. taget stilling til finansieringen. 8

11 Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalgets midler til by- og landdistriktsudvikling i 2016 finansierer flytning af skulptur, rydning og ny belægning på området foran Arresten jf. scenarie 2 (kr ). 9

12 Kultur- og udviklingsudvalget "Den attraktive midtby", Grenaa - lukning af Mogensgade ifm. 1. etape P20 15/19189 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Den 13. oktober 2016 godkendte kommunalbestyrelsen dispositionsforslaget til Den attraktive midtby i Grenaa. Forslaget blev godkendt med bemærkninger indstillet af miljøog teknikudvalget og kultur- og udviklingsudvalget fra udvalgenes møder den 19. september Som følge af bemærkninger til beslutningen om godkendelse af dispositionsforslaget til den attraktive midtby, har rådgiveren Schønherr udarbejdet vedlagte notat om de faglige og økonomiske konsekvenser ved, at Mogensgade ikke lukkes i forbindelse med første etape. Følgegruppen er orienteret om bemærkningerne i beslutningen, og der er afholdt et møde med ShopiCity, som har uddybet sit høringssvar fra den forudgående offentlige høring. Mødenotat er vedlagt sagen. Der er ikke modtaget yderligere kommentarer fra følgegruppen. Lukning af Mogensgade Lukningen af Mogensgade for gennemkørende trafik mellem pladsen foran rådhuset og Torvet vil give Grenaa nye byrums- og bylivsmæssige muligheder. Man vil kunne bruge den store sammenhængende plads til arrangementer og ophold og på samme tid vil sammenhængen mellem Torvet, kirken og rådhuset blive styrket betragteligt. Efter en lukning af Mogensgade vil kørende trafik til Torvet ske fra Søndergade. Det vil fortsat være muligt at køre rundt om kirken, men al trafik vil være tænkt ud fra de gåendes præmisser. Det er dog ikke en forudsætning for gennemførslen af første etape, at Mogensgade lukkes. I dette tilfælde skal der i anlægget tages højde for, at der skal kunne køre tung trafik over pladsen. Dette vil medføre en øget udgift til anlægget på 0,319 mio. kr. ShopiCity ser frem til, at Mogensgade kan lukkes helt, og at arealet mellem Djurslands Bank og Arresten derved kan aktiveres med fx udeservering. Samtidig vil mulighederne for parkering i Mogensgade øges. 10

13 Kultur- og udviklingsudvalget ShopiCity pointerer, at det giver mening, at Mogensgade lukkes for gennemkørende trafik såfremt: Muren/bedet ved Arresten fjernes og statuen Ofrende flyttes. Området etableres så det egner sig til udeservering, helst i den belægning, der er tiltænkt i dispositionsforslaget, så det ser færdigt ud og hænger sammen med den nye plads ved rådhuset. Der etableres flere p-pladser på Mogensgade, gerne som det er skitseret i dispositionsforslaget, hvilket bliver muligt ved lukningen af Mogensgade. Økonomiske konsekvenser Fastholder man, at der skal være gennemkørende trafik i Mogensgade, betyder det en ekstra udgift på 0,319 mio. kr. Der er i budgettet til første etape ikke afsat budget til dette. Såfremt det besluttes at fastholde den gennemkørende trafik, skal der anvises finansiering til opgaven. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det besluttes om Mogensgade lukkes for gennemkørende trafik som del af første etape. Bilag: 1 Åben Notat trafik pdf /16 2 Åben Mødenotat ShopiCity-Norddjurs Kommune dotx /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Et flertal i kultur- og udviklingsudvalget bestående af Else Søjmark (A), Olaf Krogh Madsen (L), Bente Hedegaard (A), Rikke Albæk Jørgensen (V), Allan Gjersbøl Jørgensen (A) og Ulf Harbo (Ø) indstiller, at Mogensgade lukkes for gennemkørende trafik som del af etape 1. Inger K. Andersen (O) stemte imod. 11

14 Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget skal have en orientering på det kommende møde den 21. november 2016 om tidsplanen for projektet. 12

15 Kultur- og udviklingsudvalget "Den attraktive midtby", Grenaa - nyt beplantningsforslag P20 15/19189 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Den 13. oktober 2016 godkendte kommunalbestyrelsen dispositionsforslaget til Den attraktive midtby i Grenaa. Forslaget blev godkendt med bemærkninger indstillet af miljøog teknikudvalget og kultur- og udviklingsudvalget fra udvalgenes møder den 19. september Som følge af bemærkninger til beslutningen om godkendelse af dispositionsforslaget, har Schønherr udarbejdet notater med et alternativt beplantningsforslag. Notatet er vedlagt sagen. Følgegruppen er orienteret om bemærkningerne i beslutningen. Der er ikke modtaget kommentarer fra følgegruppen. Pladsen foran rådhuset: De eksisterende platan-træer på pladsen er plantet i rækker, der opdeler byrummet. Dette er i direkte modsætning til dispositionsforslagets intention om åbne og sammenhængene byrum. Det kan derfor ikke fra Schønherrs side anbefales, at de bevares. Samtidig er erfaringerne med at plante nye platan-træer dårlige, da det er svært at få dem til at trives. Schønherr anbefaler derfor, at det så vidt muligt undgås at plante nye platan-træer. Schønherr anbefaler, at man fastholder beplantningen af skovfyr på pladsen foran rådhuset, da det både bymæssigt, æstetisk og rummeligt vil berige pladsen og gøre det til et særligt sted. Schønherr har dog foreslået en kombination af Robinia og Hjortetaktræ som et alternativ til fyrretræer. Disse træer trives i byer og vil med deres lette løv og effektfulde skyggevirkninger danne en fin kulisse for pladsen, samtidig med at de byrumsmæssige intentioner fastholdes. Billeder af træerne er vedlagt sagen. Torvet: Det er i beplantningsforslaget søgt at bevare så mange af de eksisterende og sunde platantræer som muligt. Platantræet fastholdes her, da det passer fint til den mere formelle stemning, der er omkring kirken. Der udtyndes fortrinsvis i træer, der ikke trives. Nye platan-træer plantes 13

16 Kultur- og udviklingsudvalget sammen med de eksisterende træer, så de udgør et nyt beplantningsmønster, der ikke opdeler byrummet, så kørende færdsel bliver på de gåendes præmisser. Der er vedlagt et kort, som viser hvilke træer der fjernes, og hvor der foreslås nye træer. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det alternative beplantningsforslag godkendes. Bilag: 1 Åben Notat beplantning_med alternativ pdf /16 2 Åben Rubinia og Hjortetaktræ - billeder.pdf /16 3 Åben Grenaa Disp_Beplantningsplan.pdf /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Sagen udsat. 14

17 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om Naturpark Randers Fjord P16 14/19685 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Naturparkrådet for Naturpark Randers Fjord holdt møde 20. september 2016 på Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgested. På mødet blev det forestående arbejde med at udforme naturparkplanen drøftet. Naturparkplanen skal danne baggrund for certificering som Naturpark i Danmark hos Friluftsrådet. Arbejdet begynder med en workshop for Naturparkens interessenter lørdag 5. november 2016 med fokus på de 5 temaer, som planen skal bygges op omkring: natur, kulturhistorie, friluftsliv, formidling erhverv/turisme. Workshoppen faciliteres af konsulenter fra Epinion, og efterfølgende udarbejdes planen, således at den kan være klar til Friluftsrådets ansøgningsfrist 1. oktober Det forventes, at certificering kan være på plads i foråret Epinion fremlagde på mødet program for workshoppen, hvorefter Naturparkrådet kommenterede. På mødet blev fremlagt forslag om, at Naturpark Randers Fjord kan blive vært for begivenheden Vinden Drar i Vinden drar er et sejlskibstræf, som skiftende steder i Skandinavien gennem en årrække har været vært for. Naturparkrådet tog ikke stilling til, hvorvidt man ønskede at blive vært for begivenheden, men det affødte forslag om at forberede en større event, når certificeringen er en realitet i En arbejdsgruppe nedsættes for at komme med forslag, både til en markering af certificeringen samt flere mindre events hen over 2018 for at sætte fokus på den nye naturpark. På mødet blev også drøftet en mulig certificering af naturparkprodukter og salg af lokale varer. Denne drøftelse skal tages op igen på de kommende møder, således at der kan skabes en ramme for, hvilke typer produkter, der kan bære stemplet naturparkprodukter, og om produkter skal være produceret inden for naturparken, ligesom der skal tages stilling til, hvem der skal godkende, om et produkt kan blive certificeret. Naturparkrådet besluttede, at der skal udarbejdes et oplæg til hvordan man kommer videre. 15

18 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Referat Naturparkrådsmøde 20. september 2016.pdf /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 16

19 Kultur- og udviklingsudvalget Godkendelse af tidsplan for udmøntning og implementering af renoveringspuljen A00 16/11100 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Der har siden 2007 været afsat midler til renoveringsprojekter til faciliteter indenfor fritidsområdet. I 2017 er der afsat 1,0 mio. kr. til renoveringsprojekter til selvejende haller og idrætsanlæg samt klubhuse og idrætsanlæg ejet af foreninger. Private anlæg, hvor foreninger lejer sig ind, kan ikke tildeles støtte fra puljen. Projekter, hvortil der ønskes støtte fra renoveringspuljen i 2017 til idrætshaller og foreninger med egne klubhuse, indkaldes via Norddjurs Kommunes hjemmeside samt i form af mailhenvendelse til foreninger og idrætshaller ultimo oktober 2016 med ansøgningsfrist 20. november Herefter foretager repræsentanter fra Idrætsrådet og forvaltningen vurdering af ansøgningerne og opstiller en prioritering ud fra puljens kriterier. Sagen behandles herefter i kultur- og udviklingsudvalget og efterfølgende i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Kultur- og udviklingsudvalget godkendte den 17. august 2015 nedenstående kriterier for udmøntning af renoveringspuljen. Kriterier: 1. nødvendige tiltag af hensyn af sikkerhedsmæssige årsager 2. nødvendige tiltag i forhold til facilitetens drift 3. tiltag af energibesparende hensyn 4. tiltag af effektiviserende/fleksible årsager 5. frivilligt arbejde og evt. supplerende fundraising 17

20 Kultur- og udviklingsudvalget tilbygning eller ombygning, hvis der kan dokumenteres et behov for dette 7. evt. tidligere tilsagn fra puljen. Tidsplan: Indkaldelse af projekter 25. oktober 20. november 2016 Indledende møde i arbejdsgruppe 23. november 2016 Besigtigelsesture december 2016 Prioriteringsmøde - administrativt 2. december 2016 Behandling og prioritering af KUU 23. januar 2017 Høring af Idrætsråd, Fritidsråd, Handicapråd og 24. januar 25. februar 2017 Ældreråd Behandling af KUU efter høringssvar 20. marts 2017 Behandling af økonomiudvalg og April 2017 kommunalbestyrelse Tilsagn og afslag udsendes Ultimo april 2017 Udmøntning af renoveringspuljen 2017 Maj december 2017 Arbejdsgruppen består af to repræsentanter fra Norddjurs Idrætsråd samt forvaltningen. Økonomiske konsekvenser Der er i 2017 på driftsområdet under kultur- og udviklingsudvalget afsat 1,0 mio. kr. til renovering af haller og idrætsanlæg. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at tidsplanen for udmøntning af renoveringspuljen 2017 godkendes. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 18

21 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgning om tilskud til Grenaa Gademusiker Festival Ø40 15/7266 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Grenaa Musik- og Eventforening ansøger på vegne af Pavillonen, Kulturskolen Norddjurs, Shop-i-City og egne vegne om tilskud til afholdelse af Gademusikerfestival 2017 i Grenaa. Der ansøges om et tilskud på 0,200 mio. kr. Formålet med festivalen er, at understøtte og fremme talentudvikling inden for musik i Grenaa og bidrage til, at Norddjurs et godt sted for unge eller nye musikere. Målgruppen er musikere, der ønsker at udvikle og afprøve deres talent gennem optræden i Grenaas gader. Musik og talent har ingen alder; men der gøres en særlig indsats overfor musikskoler og skoler generelt, hvor der arbejdes med talentudvikling. På baggrund af erfaringerne fra gademusikerfestivalen i 2015 og 2016, som blev afholdt henholdsvis den 4. september 2015 og 3. juni 2016, ønsker samarbejdet bag foreningen at gentage arrangementet den 2. juni Tidspunkt for festivalen er begrundet i, at sæsonen og undervisningen i kulturskolen slutter i maj/juni måned, og festivalen derfor vil være en passende afslutning, hvor eleverne kan få mulighed for at nå at danne grupper og øve op til festivalen. Fredag den 2. juni 2017 er der herudover Open By Night i Grenaa, så der vil være et potentielt stort publikum til stede. Samarbejdet forventer at kunne øge antallet af tilmeldte grupper/musikere. Der var i tilmeldte musikere/grupper, og det forventes at festivalen i 2017 vil kunne tiltrække minimum 40 musikere/grupper, da der bliver en længere periode for markedsføring af festivalen. Der vil i 2017 blive sat fokus på tidligere og øget markedsføring, opstramning og udvidelse af aktiviteter for andre gadekunstnere, forbedring af løbende information til publikum på selve festivalen, tilknytte eksterne professionelle jurymedlemmer samt fortsætte og udbygge det gode samarbejde med Arresten som info- og backstage område. 19

22 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomien i festivalen er baseret på finansiering via tilskud fra Norddjurs Kommune og sponsorer, da der ikke kan opkræves entreindtægt. Såfremt kultur- og udviklingsudvalget ønsker at bevilge tilskud til Gademusikerfestival 2017, kan dette bevilges fra midlerne til udviklingsprojekter under by- og landdistrikter. Økonomiske konsekvenser Af budgetaftalen for 2017 fremgår følgende: Gademusikantfestivalen Festivalen er ikke finansieret i denne budgetaftale. Festivalen kan finansieres af kultur- og udviklingsudvalgets pulje for by og land. Et tilskud til Gademusikerfestival 2017 i Grenaa på 0,200 mio. kr. vil ligge inde under kriterierne for denne pulje. Det ansøgte tilskud ønskes fordelt med 50 % i 2016 og 50 % i Det kan oplyses, at restbudgettet til midler for udviklingsprojekter under by- og landdistrikter inden dette møde udgør 0,675 mio. kr. for 2016 og 0,520 mio. kr. for Såfremt ansøgningen imødekommes vil restbudgettet herefter udgøre 0,575 mio. kr. for 2016 og 0,420 mio. kr. for Såfremt der er politisk stemning for at yde det ansøgte tilskud, skal der både i 2016 og 2017 afsættes et budget på 0,100 mio. kr., finansieret af midler for udviklingsprojekter under by- og landdistrikter med 0,100 mio. kr. for 2016 og 0,100 mio. kr. for Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der tages stilling til, om der skal ydes tilskud til Grenaa Gademusiker Festival Bilag: 1 Åben Ansøgning til Grenaa Gademusiker Festival /16 2 Åben GGF evaluering og regnskab /16 20

23 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget imødekommer ansøgningen, som finansieres med 0,100 mio. kr i 2016 og 0,100 mio. kr. i 2017 af midler for udviklingsprojekter under by- og landdistrikter. 21

24 Kultur- og udviklingsudvalget Godkendelse af kulturaftale 2017 Kulturring Østjylland P27 15/12657 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland har på møde den 22. september 2016 behandlet forslag til Kulturaftale for 2017, der er udarbejdet som allonge (tillæg) til Kulturaftale for mellem Kulturministeren og Kulturring Østjylland. Kulturministeriet har meddelt, at ministeriet er indstillet på at forlænge kulturaftalen under forudsætning af, at der underskrives en allonge til den nugældende kulturaftale som beskriver de projekter, der videreføres i Allonge til Kulturaftalen for Kulturring Østjylland vedlagt. Der er tale om videreførelse af hovedtemaerne: Kultur på tværs Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst Der er tale om et års forlængelse, således at aftalen kun dækker året Formålet med denne etårige aftale er dels at forlænge kulturregionens aftale, så den udløber samtidig med flere af de omkringliggende kommuners aftaler dels at give mulighed for evt. nye kulturaftalekonstruktioner. Endelig vil en forlængelse sikre den positive videreudvikling, som flere af de eksisterende projekter er inde i. Her styrkes samarbejde og netværk på tværs af kommunerne i Kulturring Østjylland og i sammenhæng med Aarhus 2017, vil disse projekter yderligere få mulighed for nationalt og internationalt samarbejde, samt større synlighed. Projekterne der videreføres er nøje udvalgt ud fra udviklingspotentiale og styrkelse af kulturregionen. Godkendelse af Kulturaftale 2017 forelægges de respektive politiske udvalg og kommunalbestyrelser i de seks kommuner, der udgør Kulturring Østjylland Skanderborg, 22

25 Kultur- og udviklingsudvalget Odder, Samsø, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs til godkendelse i oktober og november måned Det samlede budget for en etårig kontrakt er 1,200 mio. kr. fordelt med 0,600 mio. kr. fra ministeriet og 0,600 mio. kr. fra de deltagende kommuner. Økonomiske konsekvenser Der er afsat midler til samarbejdet i Kulturring Østjylland med 0,108 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalgets budget 2016 og overslagsårene. Norddjurs Kommunes deltagelse i samarbejdet holdes inden for dette budget. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Norddjurs Kommune tilslutter sig den etårige aftale mellem Kulturring Østjylland og Kulturministeriet. Bilag: 1 Åben Forslag til Kulturaftale Kulturring Østjylland /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. 23

26 Kultur- og udviklingsudvalget Formidling af Norddjurs Kommunes deltagelse i Kulturby Ø00 16/9990 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Forberedelserne til Aarhus Kulturby 2017 s åbning i januar 2017 er gået ind i en fase, hvor program og konkrete aktiviteter skal formidles både fra centralt hold i Aarhus Kulturbysekretariatet og fra lokalt hold i Norddjurs Kommune. I forbindelse med formidlingsopgaven er der i Norddjurs nedsat en kommunikationsgruppe, der består af deltagere fra direktionssekretariatet og udviklingsforvaltningen. Igennem hele 2017 er det gruppens opgave at medvirke til at synliggøre Norddjurs som en del af Aarhus Kulturby 2017 både over for kommunens egne borgere og gæster udefra. Gruppen koordinerer formidling af Norddjurs projekter og har kontakten til det centrale kulturbysekretariat. I oktober 2016 er igangsat en række initiativer, der har til formål at synliggøre de mange lokale Norddjurs aktiviteter som en del af Kulturby 2017 over for kommunens borgere og gæster udefra: 1. Aktiviteter i forbindelse med Lifeboat -besøg i Grenaa oktober 2016, hvor tre skulpturelle både lagde til kaj, udsendt fra AarhusKulturby2017 som en forløber for kulturbyåret. 2. Opsætning af 8 skilte ved centrale indfaldsveje til kommunen, som byder velkommen til Norddjurs en del af Kulturby Offentliggørelse af programmet for Kulturbyråret 2017 den 12. oktober Der gennemføres et lokalt event med direkte MorgenTV-RethinkNorddjurs2017 på Norddjurs Kommunes hjemmeside med inviterede gæster i studiet samt videoindslag om nogle af de projekter, Norddjurs Kommune bidrager med til Kulturbyåret. 24

27 Kultur- og udviklingsudvalget Lancering af RethinkNorddjurs2017 hjemmeside. Her kan borgere i Norddjurs fremover følge med i, hvad der sker i løbet af Kulturbyåret i Norddjurs. I samarbejde med de mange kulturaktører og foreninger, der har budt projekter ind, og som stadig gør det, vil denne side blive opdateret og fungere som en samlet oversigt over aktiviteter i Norddjurs. Videoklip fra MorgenTV-RethinkNorddjurs2017 er en del af denne hjemmeside. 5. Udarbejdelse af -signatur, som i kulturbyråret tilføjes s afsendt fra Norddjurs Kommunes administration og øvrige foreninger, virksomheder m.v., der måtte ønske, at benytte signaturen. Frem til åbning af Kulturbyåret og i løbet af 2017 vil der løbende blive formidlet Norddjursaktiviteter i samarbejde med de mange aktører, som har budt projekter ind. Der vil være tale om historiefortælling på mange forskellige medieplatforme. Økonomiske konsekvenser Der er i 2016 gennemført aktivitet i forbindelse med afvikling af eventen MorgenTV Rethink Norddjurs2017, hvor der er anvendt 0,080 mio. kr. til gennemførelse af filmoptagelser, arrangement, lysavis og annoncering. I forbindelse med opsætning af skilte og bannere er der anvendt 0,050 mio. kr. Midlerne til MorgenTV Rethink Norddjurs2017 er forbrugt fra udviklingsforvaltningens sekretariats midler til markedsføring og midler til opsætning af skilte er forbrugt fra overførte midler på mindre kulturprojekter. 14. juni 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen deltagelse i Kulturby2017 med en bevilling på 1,254 mio. kr., som bidrages i årene , og som indgår i afvikling af kulturbyåret generelt. Midlerne tilgår kulturby 2017 s sekretariat, og er dermed ikke midler, som Norddjurs Kommune selv kan disponere over. En række projekter med deltagelse af kulturaktører i Norddjurs har dog efterfølgende modtaget midler herfra. Investeringen blev ved bevillingen forudsat, at komme igen 1:1 i form af program- og udviklingsaktiviteter lokalt ligesom effekten af deltagelsen i projektet forudsattes, at give et fremadrettet afkast bredt på 25

28 Kultur- og udviklingsudvalget kultur, turisme og erhverv. En ny beregning af ROI (return of investment) forventes at blives udarbejdet af 2017-sekretariatet i starten af Der er ikke i nuværende budget for Norddjurs Kommune afsat selvstændige midler til markedsføring, formidling eller gennemførelse af lokale Kulturby 2017 projekter. Listen over planlagte projekter og tiltag se bilag er omfattende. Hvis det ønskes, at understøtte og synliggøre Norddjurs Kommune som en aktiv del af Kulturby 2017, er det derfor nødvendigt at afsætte midler hertil. Det kan oplyses, at restbudgettet for midler til større kulturprojekter inden dette møde udgør 0,621 mio. kr. for 2017 og, såfremt kommunalbestyrelsen den 13. oktober godkender gratis entre ved Baunhøj Mølle for 2017, vil restbudgettet udgøre 0,598 mio. kr. Såfremt der er politisk stemning for at afsætte et budget på 0,200 mio. kr. til formidling af Kulturby 2017 aktiviteter, skal der i 2017 afsættes særskilt budget til formålet, finansieret af midler til større kulturprojekter for Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der i 2017 afsættes 0,200 mio. kr. til formidling af Kulturby 2017 aktiviteter fra budgettet til større kulturprojekter. Bilag: 1 Åben Oversigt over aktiviteter 77674/16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Kultur- og udviklingsudvalget er positiv overfor at afsætte midler til formidling af Kulturby 2017 aktiviteter. Udvalget godkender, at der afsættes kr. 0,100 mio. kr. Før eventuel godkendelse af yderligere midler ønsker udvalget at blive præsenteret for konkrete forslag til markedsføring, formidling eller gennemførelse af Kulturby 2017 projekter. 26

29 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om udfald af retssag K02 15/10669 Lukket sag Sagsgang: EU, KUU Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. Hans Erik Husum (V) og Hans Fisker (A) deltog ikke i sagens behandling. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 27

30 Kultur- og udviklingsudvalget Arbejdsplan A00 15/19178 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Af arbejdsplanen fremgår kultur- og udviklingsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i 2016, herunder de sager, der er kendskab til ifølge budgetafta-len. Også udvalgets planlagte dialogmøder for 2016 fremgår af arbejdsplanen. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan KUU /15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 28

31 Kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser A00 09/21993 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Fra udvalgets formand: Fra kultur- og udviklingsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Kommende møder og konferencer: Dato Emne Sted Målgruppe Deltagere Fremtidens levende Herning Alle Else Søjmark bymidte Afholdte møder og konferencer: Dato Emne Sted Målgruppe Deltagere Byplanmøde Malmø Alle Ingen Kulturmøde Mors Alle Else Søjmark Søsætning Life Boats Aalborg Alle Else Søjmark Hejsning Blå Flag Alle Rikke Albæk Jørgensen/Bønnerup Ulf Baldrian Harbo/Grenaa Kystens- og Fjordens dag Langs Randers Fjord Alle Indvielse af multifunktionelt Grenaa Else Søjmark 29

32 Kultur- og udviklingsudvalget naturhus Aarhus 2017 Præsentation Turbinehallen Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt. 30

33 Kultur- og udviklingsudvalget Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgning pr. ultimo september 2016 for kultur- og udviklingsudvalget 1. Kuu bilag september 2016 budgetopfølgning.pdf (135987/16) 2. KUU midler for september måned.pdf (135985/16) 3. Anlægsoversigt - september 2016.pdf (134841/16) 2. Markedsføringsstrategi - fra handleplaner til handling 1. VS: Markedsføring (128664/16) 3. "Den attraktive midtby", Grenaa - flytning af skulpturen "Ofrende" og udvidelse af 1. etape Notat flytning af skulptur pdf (135819/16) 4. "Den attraktive midtby", Grenaa - lukning af Mogensgade ifm. 1. etape 1. Notat trafik pdf (135814/16) 2. Mødenotat ShopiCity-Norddjurs Kommune dotx (136081/16) 5. "Den attraktive midtby", Grenaa - nyt beplantningsforslag Notat beplantning_med alternativ pdf (137280/16) 2. Rubinia og Hjortetaktræ - billeder.pdf (138021/16) 3. Grenaa Disp_Beplantningsplan.pdf (138023/16) 6. Orientering om Naturpark Randers Fjord 1. Referat Naturparkrådsmøde 20. september 2016.pdf (136625/16) 8. Ansøgning om tilskud til Grenaa Gademusiker Festival Ansøgning til Grenaa Gademusiker Festival 2017 (132432/16) 2. GGF evaluering og regnskab 2016 (141555/16) 9. Godkendelse af kulturaftale 2017 Kulturring Østjylland 1. Forslag til Kulturaftale Kulturring Østjylland (132122/16) 10. Formidling af Norddjurs Kommunes deltagelse i Kulturby Oversigt over aktiviteter (77674/16) 12. Arbejdsplan 1. Arbejdsplan KUU (165524/15) 31

34 Kultur- og udviklingsudvalget Underskriftsside Else Søjmark Olaf Krogh Madsen Bente Hedegaard Allan Gjersbøl Jørgensen Inger K. Andersen Rikke Albæk Jørgensen Ulf Baldrian Harbo 32

35 Bilag: 1.1. Kuu bilag september 2016 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

36 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo september 2016 for kultur- og udviklingsudvalget Samlet oversigt Kultur- og udviklingsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 49,4 48,9-0,6 Overførte driftsmidler 4,9 3,5-1,4 Drift i alt 54,4 52,4-2,0 Anlæg 11,9 5,5-6,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalgets udvikling i budgettet Oprindeligt (Mio. kr.) budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 48,5 0,9 49,4 Anlæg 1,0 10,9 11,9 Bemærk: Uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Der er ved budgetvedtagelsen af 2016 budgetlagt med en ramme på 48,5 mio. kr., mens der senere er givet netto tillægsbevillinger for 0,9 mio. kr. således det nuværende budget udgør 49,4 mio. kr. Herudover er der overført budget fra 2015 på 4,9 mio. kr. Tillægsbevillinger givet siden budgetvedtagelsen er nærmere omtalt under afsnittene Kulturområdet og Udviklingsområdet. På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. af oprindeligt budget, der forventes overført til Mindreforbruget skyldes, at der ikke forventes anvendt alle midler til renovering af haller og idrætsanlæg for 2016, midler under fritidsområdet, midler til kulturprojekter for 2016, små kulturhuse samt voksenundervisning, mellemkommunale betalinger. På overførte midler fra 2015 forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. vedrørende renovering af Grenaa Idrætscenter, da midlerne først anvendes i 2017 samt landbrugsmessen Gl. Estrup og naturfoldere. Herudover er der anslået et mindreforbrug vedrørende udviklingsmidler By- og landdistrikter. De uforbrugte midler forventes overført til Budgetopfølgningen pr. ultimo september 2016 viser et forbrug på 42,4 mio. kr.

37 På anlægssiden er der oprindeligt afsat budget på 1,0 mio. kr. til områdefornyelse Grenaa, mens der i 2016 er givet rådighedsbeløb til basisudstilling på Museum Østjylland, Grenaa, områdefornyelse Auning samt til tag ved Auning Idræts- og kulturcenter med et samlet beløb på 1,5 mio. kr., herudover er der fra 2015 i alt overført 9,5 mio. kr. på anlæg. Midler til forsamlingshuse er tilført kassen/medfinansieringspuljen med 0,1 mio. kr. Anlægsbudgettet for kultur- og udviklingsudvalget udgør således 11,9 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på i alt 6,4 mio. kr. der vedrører anlægsprojekterne områdefornyelse Grenaa med 4,3 mio. kr., renovering af Grenaa Idrætscenter med 1,0 mio. kr., ungdomsunivers GD N.P. Josiassensvej med 0,3 mio. kr., puljen til haller og idrætsanlæg for 2014 med 0,3 mio. kr. samt Voldby SFO lokaler med 0,5 mio. kr. Det forventede mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende Voldby SFO lokaler kan tilføres kassen/medfinanseringspuljen, når projektet er endelig afsluttet.. Mindreforbruget på de øvrige anlæg forventes overført til Drift Kultur- og udviklingsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret Forbrug vedtagne ultimo budget september eksklusiv 2016 overførsler (Mio. kr.) 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Kulturområdet 46,1 39,3 45,5-0,6 Udviklingsområdet 3,4 3,1 3,4 0,0 I alt 49,4 42,4 48,9-0,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalget forbrug af overførsler (Mio. kr.) Kulturområdet Udviklingsområdet I alt Bemærk: Uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler 3,7 2,7-1,0 1,2 0,8-0,4 4,9 3,5-1,4 Bemærk: Uoverensstemmelser ved summ Kulturområdet På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 39,3 mio. kr. Forbruget kan hovedsagelig henføres til idrætsanlæg, voksenundervisning, aktivitetstilskud, lokaletilskud, museer, kulturhuse, kulturskole, kulturprojekter samt biblioteksområdet m.v. På nuværende tidspunkt forventes der på kulturområdet et mindreforbrug

38 på 0,6 mio. kr. af oprindelig budget, der forventes overført til Mindreforbruget skyldes, at der ikke forventes anvendt alle midler under fritidsområdet herunder renoveringspuljen for 2016, midler til kulturprojekter for 2016, små kulturhuse samt voksenundervisning, mellemkommunale betalinger. Tilsagn til projekter gives i 2016, men nogle projekter afsluttes så sent på året, at tilskuddene først når at blive udbetalt efterfølgende år. Der forventes en mindreudgift på mellemkommunale betalinger under voksenundervisning, som vil indgå i voksenundervisningen efterfølgende år. På overførte midler fra 2015 forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende renovering af Grenaa Idrætscenter, da midlerne først forventes anvendt i 2017 og derfor forventes overført til Der er indenfor kulturområdet givet tillægsbevillinger på netto 4,191 mio. kr., hvoraf 3,697 mio. kr. er overførsler fra 2015 mens 0,365 mio. kr. er overført fra børne- og ungdomsudvalget vedrørende besparelse på skolebiblioteksområdet. Herudover er manglende besparelse på folke- og skolebibliotekerne på 0,185 mio. kr. overført til fase 2 på økonomiudvalgets område. Der er tilført Ørsted bibliotek 0,156 mio. kr. til etableringsudgifter i forbindelse med øget borger- og biblioteksservice. Herudover er der givet negativ tillægsbevilling på 0,212 mio. kr., som kan henføres til energibesparende foranstaltninger på Grenaa Bibliotek. Udviklingsområdet På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 3,1 mio. kr. Forbruget vedrører dels udbetalte tilskud samt forbrug på projekter. De udbetalte tilskud kan henføres til øvrige fritidsfaciliteter, herunder tilskud til Kyst- og fjordcentret samt Foreningen for Fuld Damp. På nuværende tidspunkt forventes der en afvigelse på 0,4 mio. kr. af de overførte midler. Mindreforbruget vedrører landbrugsmessen Gl. Estrup, naturfoldere samt anslået mindreforbrug vedrørende udviklingsmidler By- og landdistrikter, der forventes overført til Der er indenfor udviklingsområdet givet tillægsbevillinger på netto 1,639 mio. kr., hvoraf 1,239 mio. kr. er overført fra 2015 mens 0,500 mio. kr. er overført fra erhvervsudvalget vedrørende turistindsats til Djursland For Fuld Damp. Herudover er der givet negativ tillægsbevilling på i alt 0,100 mio. kr., som er overført til økonomiudvalget til dækning af markedsføringsstrategi. Opmærksomhedspunkter Ved projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Anlæg

39 Kultur- og udviklingsudvalget anlæg Korrigeret budget 2016 (Mio. kr.) Forbrug ultimo september måned 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse* Kulturområdet 4,8 0,7 2,7-2,1 Udviklingsområdet 7,1 2,1 2,8-4,3 I alt 11,9 2,8 5,5-6,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalget har på nuværende tidspunkt et korrigeret anlægsbudget på 11,9 mio. kr., hvoraf 9,6 mio. kr. er overført fra Der er ved udgangen af september måned et nettoforbrug på 2,8 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes der et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget vedrører anlægsprojekterne områdefornyelse Grenaa Midtby med 4,3 mio. kr., Ungdomsunivers GD N.P. Josiassensvej med 0,3 mio. kr., Renovering Grenaa idrætscenter med 1,0 mio. kr., Puljen vedrørende haller og idrætsanlæg for 2014 med 0,3 mio. kr. samt Voldby SFO lokaler med 0,5 mio. kr. Det forventede mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende Voldby SFO lokaler forventes tilført kassen / medfinanseringspuljen. Forventet mindreforbrug vedrørende Voldby SFO lokaler afventer endelig afslutning af anlægget, før dette kan tilføres medfinansieringspuljen. I investeringsoversigten for 2016 er der afsat rådighedsbeløb til områdefornyelse af Grenaa med 1,0 mio. kr., men der er sag på vej i kommunalbestyrelesen, hvor der søges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb. Den 21. januar 2016 har kommunalbestyrelsen givet anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. og frigivet rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. som anlægstilskud til basisudstilling på Museum Østjylland, Grenaa samt givet anlægsbevilling på 6 mio. kr. i udgift og 2 mio. kr. i indtægt og frigivet rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til områdefornyelse Auning. Den 23. februar 2016 har kommunalbestyrelsen besluttet tidlig overførsel af budgetbeløb fra 2015 til 2016 på i alt 6,9 mio. kr. vedrørende anlægsprojekterne områdefornyelse Grenaa Midtby, Voldby SFO lokaler, Porten til naturpark Randers Fjord, puljen til renovering af haller og idrætsanlæg 2015, Ungdomsunivers, arresten, multifunktionel naturhus ved Grenaa Strand, multilift Grenaa Svømmehal, Stationsbygningen Allingåbro og multihal i Nørager. Den 19. april 2016 har kommunalbestyrelsen i den ordinære overførselssag besluttet at der overføres 2,7 mio. kr. vedrørende anlægsprojekterne Banestien Allingåbro-Ryomgård, Multiaktivitetspladser, Naturpark Randers Fjord, nyt bibliotekssystem via Kombit, vedligeholdelse af forsamlingshuse, vedligeholdelse af

40 haller og idrætsanlæg 2014, Renovering Grenaa Idrætscenter, Ungdomsunivers ved GD-N.P. Josiassensvej samt Ørsted Rideklub. Den 29. juni 2016 har kommunalbestyrelsen givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til renovering af tag ved Auning Idræts- og Kulturcenter og ved budgetopfølgningen for juli måned er midler til vedligeholdelse af forsamlingshuse på 0,1 mio. kr. tilført kassen/medfinansieringspuljen. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

41 Bilag: 1.2. KUU midler for september måned.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

42 KUU - midler pr. ultimo september 2016 Anvendelse Kultur Midler større kulturprojekter Oprindelig størrelse KB 12/ Sag 13. Tilskud til Kulturværksted i Auning (husleje for årligt kr.) KUU 21/9-15 Sag 10 Tilskud til Fremtidens Værksteder, Allingåbro KB 20/ Sag 18. Gratis entre Baunhøj Mølle Nedsættelse af indtægtsbudget KUU 26/ Sag 14. Underskudsdækning I Love Musical KUU 22/ Sag 18. Tilskud til Gademusikerfestival KUU 4/ sag 5. Udarbejdelse af ny kultur- og fritidspolitik KUU 4/ Sag 11. Medarbejderfinansiering kulturbysekretariat KB 19/ Sag 2. Overførsel fra KUU 25/ Sag 9. Life-Boats, Kulturby Aarhus 2017 projekt KUU 23/ Sag 15. Tilskud til projekt Street n Culture KUU 19/ Sag 13. Tilskud til dragefestival Restbudget ultimo september måned KUU 20/ Sag 19. Tilskud til kunstprojektet "Let s Rethink Cyklus" (Afventer endelig godkendelse i KB den 13. oktober)

43 Anvendelse KUU 19/ Sag 16. Gratis entre Baunhøj Mølle, nedsat indtægtsbudget (Afventer endelig godkendelse i KB den 13. oktober) Forventet restbudget Midler mindre kulturprojekter Oprindelig størrelse KB 19/ Sag 2. Overførsel fra Tilsagn tidligere år, udbetalt Tilsagn projekter 2016, endnu ikke udbetalt Tilsagn projekter 2016, udbetalt Nuværende restbudget Fleksmidler under kultur Oprindelig størrelse KB 19/ Sag 2. Overførsel fra Tilsagn tidligere år, udbetalt Tilsagn projekter 2016, endnu ikke udbetalt Tilsagn projekter 2016, udbetalt Nuværende restbudget Fritid Udviklingsprojekter under fritidsområdet Oprindelig størrelse Tilsagn fra forvaltningen: Bønnerup Strands familie løb - endnu ikke udbetalt OK Djurs, "Skulpturen" - endnu ikke udbetalt Vinterbaderne i Grenaa samt fundraisingkursus i AIK, tilsagn givet tidligere år, mens afregning er sket i KB 19/ Sag 2. Overførsel fra KUU 25/ Sag 5. Etablering af faciliteter Lyngby Skyttekreds KUU 20/ Sag 16. Tilsagn givet på kr., heraf tidl. tilsagn kr KUU 30/ Sag 3. Momskursus og kontoplaner, idrætsfaciliteter KUU 19/ Sag 10. Kvalificering af driftsaftaler for idrætshaller KUU 19/ Sag 11. Tilsagn til 2 projekter

44 Anvendelse Restbudget ultimo september måned Leder- og instruktørmidler Puljens oprindelige størrelse Anvendt ultimo september Nuværende restbudget Fleksmidler fritid Oprindelig størrelse KB 19/ Sag 2. Overførsel fra Anvendt ultimo september Nuværende restbudget By- og landistrikt Udviklingsprojekter under By- og landdistrikter Oprindelig størrelse KUU 26/ Sag 4. Driftstilskud til LAG Djursland KB 8/ Sag 3. Markedsføringsstrategi Norddjurs Kommune KUU 22/ Sag 3. Kyst- og Fjordcentret, rullende naturformiddling KUU 22/ Sag 2. Kyst- og Fjordcentret, ekstraordinært tilskud KB 19/ Sag 2. Overførsel fra KUU 20/ Sag 13. Tilbageførsel underskudsgaranti kunstisskøjtebanen Restbudget ultimo september måned Fleksmidler by- og landdistrikter Oprindelig størrelse Anvendt ultimo september Nuværende restbudget

45 Anvendelse Forsamlingshusmidler Oprindelig størrelse Tilsagn 2016, udbetalt Tilsagn projekter 2016, endnu ikke udbetalt Nuværende restbudget

46 Bilag: 1.3. Anlægsoversigt - september 2016.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

47 Anlægsbudget september 2016 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2016 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* ØKU-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Indt. Jordforsyning boligformål pulje # Byggemodning - pulje # Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje # Aarhus Lufthavn - investeringsramme # IT-administration IT-anlægspulje IT til administrationen herunder KOMBIT Indretning af én indgang for unge Møgelbjerg, Grenaa, etape Industrivej, Ørum Rimsti Bakken Gjerrild - salg af grunde Arealerhvevelse - pulje Ådalen, Allingåbro Køb/Salg af jord, jordfordeling Salg/Køb div. Bygninger og arealer Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej # Opgradering af Kolindvej Udbredelse af bredbånds- og mobildækning Salg/Køb div. arealer Salg af grund Skolebakken Ørum Salg af grund Teknologivej, Grenaa Søndergade, Vivild # Bakkesvinget Auning - boligområde # Åbyen - boligområde Fuglsang/Hessel, vejanlæg Medfinansieringspulje # Salg af sommerhusgrunde # Skyttevej, Ørsted # Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde # ØKU-Anlæg Sum BUU-Anlæg IT-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum Overbygning Auning Forbedringer Djurslandsskolen Auning Skole erstatningsbyggeri Ventilation Vestre Skole Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse # Djurslandsskolen samles i Fjellerup # Legestuen Grenaa Etabl. ekstra pladser Norddjurs Børnecenter Ny daginstitution (Kattegatskolen - Skolebakken) Etabl. af skaterfaciliteter Djurslandsskolen Ørum - renov. Og nybygn Modtagerklasser - Auning Samling Djurslandsskolen i Fjellerup Voldby Skole ændr. til Damgårdens elever BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Områdefornyelse Grenaa Midtby Voldby SFO lokaler Multilift Grenaa Svømmehal Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen - slettes Multiaktivitetspladser Nyt bibliotekssystem via Kombit Ørsted Rideklub Banestien Allingåbro-Ryomgård Naturpark Randers Fjord Porten til Naturpark Randers Fjord

48 Udvalg Tekst Bevillingsdato Bemærkninger Forbrug Korr. budget Forventet regnskab 2016 Afvigelse i alt* KUU-Anlæg Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Pulje til vedligehold af forsamlingshuse Budgettet er overflyttet til medfinansieringspuljen Områdefornyelse Auning Multihal Nørager Museum Østjylland Basisudstilling Stationsbygningen Allingåbro Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering af Grenaa Idrætscenter AIF - udskiftning af tag KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Energiinvesteringspulje Bygningsrenovering skoler Bygningsrenoveringspulje Klimahandlingsplan og energiplan Kabellægning Gadebelysning LED-lys Cykelpendlerpladser mm P-Pladser ved strande Vejføring i Glesborg Omfartsvej nord for Grenaa Elektronisk byggesagsarkiv Pulje til landsbyfornyelse 2014 Indtægt fra statstilskud forventes i Pulje til landsbyfornyelse Turiststi vest for Fjellerup Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus Nordsøsti og Gjerrildbanesti, ny info Højmose-genopretning Løvenholm Fælles bygningsvedligeholdelse Kloakseparering kommunale ejendomme Energimærkning komm. ejd. + selvej. inst Renovering stiforbindelse Randersvej-A Asfaltbelægninger Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spa Grenaa-Anholt Færgen, dokning Ny udstilling i infohus v. Tustrup Dysse Øster Alling - afstribning vej - etape Sti mellem Fjellerup og Skovårde Revision af vandløbsregulativer mv Letbane Trustrup # Ventefaciliteter v. anholtfærgen, Grenaa Nedrivning finansieret af lånepulje Øster Alling Vådenge Letbane Hessel # MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi Fælleshus i Vivild - renovering/ombygning Pulje til velfærdsteknologi Etabl. af nyt storkøkken Møllehjemmet, ventilation Værested # Pulje velfærdsteknologi VPU-Anlæg Sum EU-Anlæg Kattegatcentret - renovering af tag Kattegatcentret - renovering EU-Anlæg Sum Hovedtotal

49 Bilag: 2.1. VS: Markedsføring Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

50 NORDDJURS KOMMUNE SYNLIGGØR STYRKERNE HANDLEPLAN TIL MARKEDSFØRINGSSTRATEGIEN

51 Indhold MARKEDSFØRINGSSTRATEGIEN...3 Hoveddagsorden for Norddjurs Kommune...3 Fire principper for markedsføring af Norddjurs Kommune...3 Norddjurs Kommunes grundfortælling...4 FÆLLES TILTAG OG PRIORITERING...6 Projekt - Metafortælling, der skal bære hele markedsføringsstrategien...7 Projekt Storytelling i NK og implementering af markedsføringsstrategien...8 Projekt- Hjemmeside Vol. 2.0 videreudvikling af Projekt Medborgerskab og ambassadør-netværk...10 Projekt - På krydstogt i Norddjurs Kommune...11 Projekt Barndomsminder I NK et virtuelt postkort...12 Projekt Den Norddjurske Camino...13 Projekt Letbanen helt til Grenaa...14 Projekt - Storytelling om nye tilflyttere til Norddjurs...15 Projekt Drik dit vand med god samvittighed. Det giver livskvalitet Projekt Natur i avisen...17 GRENAA...18 INDSATS Bosætning...18 Projekt Markedsføring af projekt Grenaa Den levende by - områdefornyelse...19 Projekt - Nu skal Åbyen i Grenaa sælges...20 INDSATS Grenaa som uddannelsesby...21 Projekt - Stor game-it konference i Grenaa Projekt Skriv dit speciale i erhvervsvirksomheder i NK...23 AUNING...24 INDSATS Bosætning...24 Projekt Den nemme hverdag...25 Projekt Delebilsordning...26 Projekt Markedsføring af projekt Livlig bymidte - områdefornyelse i Auning...27 Projekt Smag på erhvervslivet...28 LOKALOMRÅDERNE...29 TRUSTRUP/LYNGBY...29 INDSATS Gentænkning af stationsbyen...29 Projekt Markedsføring af projekt Initiativbyen Trustrup-Lyngby...30 LANDSBYERNE

52 INDSATS Landsbyens muligheder og initiativer...31 Projekt Storytelling om initiativer i lokalområder...32 Projekt Synliggørelse af flexboligordningen...33 GJERRILD...34 INDSATS Liebhaveri i Gjerrild...34 Projekt Ejendomsmægler som sælger...35 Projekt Samarbejde med borgerforeningen i Gjerrild...36 ERHVERV OG TURISME...37 INDSATS Partnerskaber...37 Projekt - Partnerskab erhvervsmæssig markedsføring...38 Projekt Salg af NKs erhvervsgrunde ved Grenaa Havn og den nye omfartsvej...39 Projekt Markedsføring af NK s iværksætteri-indsats: Start-Ups...40 Projekt - Synergi mellem erhverv og efteruddannelse i Norddjurs Kommune...41 Projekt Synliggørelse af Erhvervsudvalgets dialogmøder med erhvervslivet i NK...42 Projekt - Stor game-it konference i Grenaa INDSATS Centrum for fødevareproduktion...44 Projekt Engage Food...45 Projekt Havets muligheder...46 Projekt Europæisk Region for Gastronomi Projekt Gastronomisk Region: Høstfest INDSATS Miljø og energi...49 Projekt: Danmarks førende genanvendelsesklynge...50 BILAG...51 Bilag: Grafisk overbliksskema...51 Bilag: Foreløbig tidsplan...52 Bilag: Markedsføringsstrategi

53 MARKEDSFØRINGSSTRATEGIEN Markedsføringsstrategien blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 8. december Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi udstikker retningen for de markedsføringstiltag og kommunikationsindsatser, der i de kommende år, skal synliggøre Norddjurs Kommunes styrkepositioner overfor omverden. Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi og de kommunikationsindsatser som iværksættes i den forbindelse baserer sig på en partnerskabstankegang, med aktiv deltagelse af Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse, Norddjurs Kommunes forvaltning, lokale, regionale og nationale virksomheder, samt foreninger og borgere i Norddjurs Kommune, i en fælles indsats for at skabe opmærksomhed om Norddjurs Kommunes styrker, og udvikle nye fortællinger om Norddjurs Kommune som en aktiv del af det østjyske vækstområde. Gennem en målrettet og systematisk planlægning af markedsføringsindsatser sikres maksimalt udbytte af de anledninger, der opstår til at markedsføre os. Der udarbejdes løbende planer for de enkelte aktiviteter, så alle parter er klædt på til at deltage aktivt i interessevaretagelsen og med et sammenhængende udtryk. Hoveddagsorden for Norddjurs Kommune Markedsføring For at sikre tiltrækning af borgere, virksomhedere og kvalificeret arbejdskraft. Interessevaretagelse Udvikle og positionere Norddjurs Kommune som aktiv medspiller både regionalt og nationalt. Mobilisering Aktivering af lokale aktører og partnerskaber (virksomheder, lokalsamfund, borgere, foreninger etc.) Opbygning af identitet Norddjurs som en aktiv samarbejdspartner i en fremtidig østjysk millionby, Norddjurs Kommune tager føring på de dagsordener som ligger i forlængelse af kommunens styrker. Fire principper for markedsføring af Norddjurs Kommune 1. Prioriter Vi bliver enige om fælles mål og arbejder sammen om at opnå dem. Mange ønsker og dagsordener udvander de væsentlige pointer. 2. Grundfortælling Vi siger det samme, på samme måde og er vedholdende. Vi sætter os ind i modtagerens perspektiv og serverer budskaber i en form, der vækker genklang i modtagerens virkelighed. 3

54 3. Byg koalitioner Vi indgår partnerskaber, der giver mening og skaber opmærksomhed. 4. Nye tider nye kanaler Vi vælger de kanaler, der serverer vores budskaber effektivt og målrettet til de ønskede målgrupper. Vi har særligt fokus på at sikre redaktionel omtale samt anvendelse af de sociale medier. Norddjurs Kommunes grundfortælling Norddjurs Kommunes markedsføringsstrategi tager udgangspunkt i kommunalbestyrelsens vedtagne vision og de enkeltelementer, som visionen tager udgangspunkt i: Et liv med muligheder: Vi fokuserer på job, det gode familieliv, aktivt fritids- og kulturliv og nærheden til naturen. Alle med: VI fokuserer på at synliggøre fællesskaber, medborgerskab, relationer og den rummelighed, som Norddjurs Kommune er kendetegnet ved. Vækst i job: Vi fokuserer på job- og vækstmuligheder som forudsætningen for udviklingen af Norddjurs Kommune. Gode forbindelser: VI fokuserer på mobilitet, infrastruktur både i Norddjurs men i høj grad også til de omkringliggende områder. I Norddjurs Kommune ser vi os som en del af Aarhusområdet. Vi arbejder aktivt på at udvikle det østjyske vækstområde og er en ihærdig og engageret samarbejdspartner for erhvervslivet. Vi er en kommune med mange jobmuligheder og attraktive bosætningsområder for fremtidens østjyder. Borgerne i Norddjurs er en del af noget større, med gode muligheder i form af arbejdspladser, vækst, uddannelser etc. Grundfortællingen understøttes af sprogtone og billeder i de kampagner og den omtale, som Norddjurs Kommune står for. Nedenstående er eksempler på sprog og billeder, der udbygger og understøtter grundfortællingen. Tone i kommunikationen Vi anvender en sproglig vinkel, der fokuserer på at bruge ord, der skaber sammenhæng mellem identitet og image. Eks. Østjylland i stedet for Djursland, omegn i stedet for udkant etc. Jobmuligheder Tættere på end du tror Aktivt liv i byen og i naturen Ungdomsliv og campusmiljø (Grenaa) Moderne erhvervsliv Det blå Danmark. Havnen som centrum for transportveje 4

55 Vi kommunikerer med balance mellem, hvad vi er, og hvad vi var (historisk ramme og kultur), og hvad vi er på vej til at blive, og hvad vi ønsker at være. Troværdighed Visuelt udtryk Vi ønsker et visuelt udtryk, som understøtter den kommunikation, vi anvender. Det visuelle udtryk skal spejle de målgrupper, vi adresserer og skabe billeder på målgruppens liv og udfoldelsesmuligheder i Norddjurs Kommune. Tæt på (letbane) Naturen og havet Havnen, Det Blå Danmark Byen/den moderne købstad Det gode og aktive fritids-og familieliv Moderne arbejdspladser Pendlerliv Musikliv/kulturliv Eksempler på fællesskaber 5

56 FÆLLES TILTAG OG PRIORITERING Fem af handleplanerne er fundamentet i markedsføringsstrategien: - Metafortællingen der skal være den bærende fortælling i alle handleplanerne. - Storytelling i Norddjurs Kommune - alle skal tænke markedsføringsstrategien ind i deres projekter. - Hjemmeside Vol platformen der samler alle handleplanerne. - Partnerskab vi står stærkt, når vi markedsfører os sammen på tværs af faggrænser. - Medborgerskab handleplanerne bliver en succes med et ambassadørkorps, der står på mål for NK De fem bærende handleplaner skal skabe ensartethed, sammenhængskraft og god storytelling i hele markedsføringen af Norddjurs Kommune. Handleplanerne prioritereres løbende. De er ikke statiske, og der kommer løbende flere handleplaner til, når det giver god mening i forhold til god markedsføring af Norddjurs Kommune. Prioriteringer af handleplanerne sker på baggrund af følgende overvejelser: - Geografisk spredning - Igangværende projekter med selvstændig økonomi - Projekter der er mest kosteffektive med henblik på markedsføring - Projekter hvor partnerskaber spiller en væsentlig rolle eller er født af lokale - Sammenhæng til allerede planlagte aktiviteter - Projekter der forbinder mange interessenter både internt i NK og især eksternt 6

57 Projekt - Metafortælling, der skal bære hele markedsføringsstrategien. Status I gang Formål At blive klar på de bærende værdier i markedsføringsstrategien, så der gennem alle projekterne er en bærende historie med de samme værdier buzzwords. Målgruppe(r ) Alle i forvaltningen og interessenter/partnere. Det er især vigtigt, at metafortællingen er politisk forankret. Interessenter/partnerskaber Kommunikation Ved at have bærende fælles værdier i al kommunikationen opnår vi genkendelighed i alle projekter. De mange handleplaner kommer til at fremstå som en helhed. Sammenhængende kommunikation. Metafortællingen - grundfortællingen bliver til gennem en workshop med relevante deltagere. En metafortælling vil efterfølgende blive trykprøvet hos relevante personer. Forankring Metafortælling bliver en del af alle handleplaner og spiller sammen med handleplanen: Storytelling i NK. Økonomi Neutral Anledninger Alle Aktuel: Høj prioritering. Samlende for hele markedsføringsstrategien. Eksempel på en metafortælling: Tænk stort vi har plads til det I Norddjurs har vi respekt for forskelligheden Vi er ligetil og en stolt del af Østjylland Vi forstår vores fortid og former sammen en fremtid i udvikling Her er også plads til dig Eksempel på en metafortælling: Tænk stort vi har plads til det! I Norddjurs har vi respekt for forskelligheden - og der er plads til alle Vi er ligetil og en stolt del af Østjylland Vi forstår vores fortid og former sammen en fremtid i udvikling, Her er godt at arbejde, bo og leve. 7

58 Projekt Storytelling i NK og implementering af markedsføringsstrategien Status I gang Formål For at sikre at markedsføringsstrategien kommer ind under huden på alle medarbejdere i NK, er det vigtigt, at alle har et kendskab til markedsføringsstrategien. Når man påbegynder et nyt projekt, skal man undersøge, om der eksempelvis er synergi med andre handleplaner i markedsføringsstrategien, der vil kunne stimulere bosætning og/eller tiltrække erhverv til NK. I organisationen skal man tænke formidling/kommunikation ind i projektet fra begyndelsen. På den måde kommer vi ikke til at arbejde ad hoc med kommunikationen, men har mulighed for at lave strategisk kommunikation. Altså nå vores målgrupper lige der, hvor de er, og på de medieplatforme, hvor de er på. Det vil betyde, at vi kommer til at kommunikere mange flere gode historier ud om NK både internt og eksternt. Målgruppe(r) Alle i NK Interessenter/partnerskaber Kommunikationsmedarbejdere i hele kommunen, ledelse i forvaltningerne, markedsføringsmedarbejderen. Kommunikation: Markedsføringsmedarbejderen vil på møder med den tværgående kommunikationsgruppe, de to kommunikationsmedarbejdere, der sidder i Grenaa, chefer, projektcafeer, fortælle om markedsføringsstrategien. Facilitere processer, hvor storytelling bliver en del af organisationen Forankring Den tværgående kommunikationsgruppe, kommunikation direktionssekretariatet, markedsføringsmedarbejderen. Økonomi Neutral. Anledninger Vi skal trække de store linjer i markedsføringsstrategien, og det gør vi ved at forankre markedsføringsstrategien i hele NK. Når man påbegynder et nyt projekt, skal man med det samme tænke kommunikation ind i projektet. Annoncering, redaktionel omtale, FB-historier mm. Aktuel: Høj prioritering. Samlende for hele markedsføringsstrategien. 8

59 Projekt- Hjemmeside Vol. 2.0 videreudvikling af Status I gang Formål For at få Norddjurs Kommune til at fremstå som en attraktiv kommune at bo, arbejde og uddanne sig i, skal vi have en online platform, som visuelt og informationsmæssigt er så attraktiv og spændende, at den kan konkurrere med andre kommuner og nye byer, der lige som Norddjurs Kommune gerne vil tiltrække nye borgere. Flyttilnorddjurs.dk er etableret. I fase 2.0 skal den kunne rumme de nye handleplaner og tiltag i markedsføringsstrategien. Målgruppe(r) Primær målgruppe: Potentielle tilflyttere i alderen der eksempelvis bor i en lille lejlighed i Aarhus, og som skal have barn nummer to. Familier der søger mod en bolig uden for byen, hvor huspriserne er lavere. Familier der gerne vil give deres børn gode nære værdier og smuk natur. Andre målgrupper: Tilflyttere, nye arbejdspladser. Generelt alle der overvejer at bo, arbejde eller uddanne sig i NK. Interessenter/partnerskaber Ejendomsmæglere, Borgerservice, kommunens salgskontor. Mobilitetsstrategien, webmaster, kommunikationsafdelingen, virksomheder, markedsføringsmedarbejderen. Kommunikation Ved at have en sej, informativ hjemmeside kan vi komme i kontakt med lige nøjagtig den målgruppe, vi gerne vil have i tale. Ved bannerannoncer og kampagner kan vi referere direkte til hjemmesiden. Flyttilnorddjurs.dk bliver omdrejningspunktet for al bosætning. Sitet skal boome af gode videoer og leve i et godt sammenspil med facebooksiden Flyt til Norddjurs. Forankring Markedsføringsmedarbejderen Økonomi kr. Betaling af ekstern grafiker. Vi skal skabe et site, der appellerer til målgruppen. En ide er at udvikle sitet i WordPress. QR-Kode Anledninger Sitet: flyttilnorddjurs.dk kan bruges som -signatur, virtuelle visitkort, facebookside, bannerannoncer, Destination Djursland, turistattraktioner. Facebook/Instagram følger med som en naturlig del af flyttilnorddjurs.dk Aktuel: Høj prioritering. Samlende for hele markedsføringsstrategien. 9

60 Projekt Medborgerskab og ambassadør-netværk Status Formål Projektet har til formål at etablere et netværk af borgere, som er glade for at bo i NK, og som gerne vil dele deres oplevelser med kommende eller potentielle tilflyttere. Mange af handleplanerne i Norddjurs Kommune synliggør styrkerne er baseret på et stærkt ambassadørnetværk, det er derfor vigtigt at skabe en ramme for et netværk, der består af gode ambassadører. Målgruppe(r) Mennesker i Norddjurs Kommune, der gerne vil dele ud af deres viden om at bo i NK. Interessenter/partnerskaber Foreninger, institutioner, biblioteker, borgerservice, ressourcepersoner. Kommunikation Gode ambassadører for NK danner grundlaget for at fortælle de mange gode historie i NK videre til kommende tilflyttere. Ambassadørerne skal eksempelvis byde nye børnefamilier indenfor eller fortælle deres gode erfaringer med NK. Det kan eksempelvis være, hvordan de købte en byggegrund af kommunen, hvordan de er blevet en del af en lokal forening. Cases som vil blive brugt i formidlingen af NK som en attraktiv kommune at bo i. Hvervning af ambassadører kan ske gennem annoncer, Facebook, samarbejde med foreninger og kommunikation på biblioteker. Forankring Markedsføringsmedarbejderen Økonomi kr.. Økonomisk tilskud til ambassadørernes arbejde, mødeomkostninger Anledninger Mange af de andre handleplaner i Norddjurs Kommune synliggør styrkeren kan først blive en realitet, når vi har et ambassadørkorps. Aktuel: Høj prioritering. Samlende for hele markedsføringsstrategien. 10

61 Projekt - På krydstogt i Norddjurs Kommune Status: Igangværende Formål Det overordnede formål er, at potentielle tilflyttere til kommunen får indsigt i lige nøjagtig de mennesker/boliger/institutioner, som kunne gøre dem interesseret i at flytte til kommunen. Dvs. at ideen hviler på partnerskabstankegangen. Som velkomst på arbejdspladser i Norddjurs private såvel som offentlige - vil nye medarbejdere få udleveret et katalog, der består af aktiviteter i NK. Det kan være, at medarbejderen ønsker at besøge en børnefamilie, få en guidet cykeltur i kommunens smukke natur. Måske vil de ud at se på byggegrunde eller høre om jobmuligheder for deres partner. Det vigtige er, at nye medarbejdere på virksomhederne i NK bliver behandlet forskelligt, alt efter hvad de efterspørger, og hvilke behov de har. Helt lige som hvis man som krydstogtsturist går i land i en by, hvor man selv tilrettelægger dagens program ud fra egne interesser. Det vil betyde, at vi møder potentielle nye tilflyttere i kommunen i øjenhøjde. Målgruppe(r) Nye medarbejdere der kommer til kommunen pga. arbejde. Krydstogtskataloget kan bruges på alle arbejdspladser private såvel som offentlige, der får nye - eller potentielle kommende medarbejdere. Interessenter/partnerskaber Virksomheder/foreninger, oplysningsforbund, borgerforeninger, boligforeninger, bosætningskonsulenter, arbejdsmarkedsafdelingen i NK, A-kasser, NK Erhverv. Erhvervslivet + ambassadører. Det kan være børnefamilien, der vil åbne deres hjem for en kommende tilflytter. Det kan være parret, der lige har købt en byggegrund i Grenaa, som vil fortælle, hvilke fordele det har selv at bygge. Det kan være guider, der viser Norddjurs smukke natur frem på en guidet tur måske på el-cykel. Det kan være et informationsmøde om mobiliteten i kommunen den nye letbane nye busruter delebiler. Kommunikation Vi skal udforme krydstogtskataloget med relevante aktiviteter. Selvfølgelig skal vi også fortælle den gode historie i medierne. Forankring Markedsføringsmedarbejderen Økonomi kr. Udarbejdelse af grafisk udtryk, folder samt penge til ambassadører og guider. Anledninger 200 nye medarbejdere på Terma + statslige arbejdspladser, der flytter til NK. Vi vil så gerne have dem til at bosætte sig i NK. Aktuel: Høj prioritering. 11

62 Projekt Barndomsminder I NK et virtuelt postkort Status igangsættes 2017 Formål At få mennesker, der er vokset op i Norddjurs til at vende tilbage til deres rødder. 2,3 millioner af vi danskere bor mindre end 10 kilometer fra vores fødesogn. Vi skal have mennesker, der er vokset op i kommunen til at huske de mange værdier, der var i at være barn i NK. Natur, foreningsliv, nærhed. Kort og godt livskvalitet. Værdier, som de gerne vil give til deres egne børn. Og derfor flytter tilbage til NK. Målgruppe(r) Alle der er flyttet fra kommunen, og som NK gerne vil have tilbage. Interessenter/partnerskaber Borgerservice/bosætning Kommunikation Vi laver en video, hvor vi får folk til at fortælle om deres barndom i NK. Samtidig filmer vi billeder af børn, der gør lige nøjagtig, det de beskriver: Leger i klitten, er i idrætsforeningen, hemmelige steder og huler, skovture. Vi skal ganske enkelt ramme målgruppen lige i hjertekulen. Vi skal gøre brug af neuromarketing, der trigger vores hjerne.videoen kan ses på flyttilnorddjurs.dk + facebook bannerannoncer, og hvis vi har mange penge, som reklamefilm på TV2 Østjylland. Filmen kan også bruges som et virtuelt postkort til borgere, der tidligere har boet i NK eksempelvis til jul. Forankring Markedsføringsmedarbejderen Økonomi kr.. Vi skal udforme en video af høj kvalitet. Efterfølgende er økonomien afhængig af, hvilke medier vi vil bruge videoen på. Eks: reklame på Tv2-Østjylland koster kr. Anledninger God bosætningsmulighed, da vi gerne vil have borgere, der har boet i NK til at vende hjem. Aktuel: Afhængig af de overordnede handleplaner. 12

63 Projekt Den Norddjurske Camino Status Under udvikling Formål Vi vil tiltrække en ny type turister til NK alle de der vandrer. Hvorfor tage til Spanien og gå caminoen, når man kan gå 100 unikke kilometer ved kyststrækningen i Norddjurs. Vi vil kopiere rigtig mange af elementerne fra caminoen i Spanien og gøre den norddjursk. Vi samarbejder med lokale beboerforeninger, mulige overnatningssteder, landmænd, vandrerhjem, B&B er, måske kirker og Destination Djursland. Ruten kan deles op i forskellige etaper alt efter mobilitet. Man kan gå luksusudgaven, hvor man overnatter på vandrerhjem, Bed & Breakfast eller måske på Sostrup Slot, eller man kan gå den autentiske model, hvor man overnatter i shelters. Måske kan etableringen af den Norddjurske Camino kobles op på Kulturby Målgruppe(r)Turister Interessenter/partnerskaber Dansk Vandrerlaug, Destination Djursland, Sostrup Slot, vandrerhjem, Plan natur og kultur i NK, Vej og Park NK, Højskoler, efterskoler, NK -ejendomme, beboerforeninger. Kommunikation Vi går nu ud med en anden form for storytelling om Norddjurs kyststrækning. Klit- Møller har Cold Hawaii vi har Den norddjurske camino. Vi laver en lille bog a la Ø-hopbogen. Gocards, banner-annoncer, facebookside kampagnehjemmeside. Vi sørger for gimmicks undervejs på turen, hvor vi underbygger den gode historie. Forankring Natur, Kultur & Natur, Destination Djursland, markedsføringsmedarbejderen Økonomi: kr. Mulighed for fundraising. Måske skal der en projektleder på projektet. Anledninger Der er så mange, der ikke aner, hvor smuk en kyststrækning, vi har i NK. Cold Hawaii ved Klitmøller tiltrækker nye turister. Vi vil også gerne fortælle potentielle tilflyttere, at naturen langs kysten er noget ganske særligt. Aktuel: Tilknytning til Kulturby

64 Projekt Letbanen helt til Grenaa Status i gang Formål At oplyse borgerne i NK + potentielle tilflyttere om den større mobilitet, som Letbanen giver. Letbanestrækningen Aarhus - Grenaa åbner oktober Letbanen gør det attraktivt at bo i NK og arbejde i Aarhus eller omvendt. Målgruppe(r) Nuværende daglige pendlere og potentielle nye pendlere, der ser muligheden for at arbejde eller bo i NK på grund af Letbanens halvtimesdrift + optimal tilknytning til Letbanens andre ruteførelser i Aarhus. Interessenter/partnerskaber Midttrafik, Aarhus Letbane I/S, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune. Kommunikation Formidling af Letbanens åbning af strækningen Aarhus-Grenaa oktober Generel formidling af opgraderingen af den kollektive trafik i NK med fokus på de muligheder, det giver for bosætning i NK. Forankring Udviklingsforvaltningen Økonomi Neutral. Økonomien ligger i mobilitetsprojektet. Anledninger Letbane-strækningen kommer til Grenaa, halvtimesdrift, nye stationer og opgradering af stationer på strækningen Aarhus-Grenaa. Aktuel: Høj. Følger mobilitetsprojektet. 14

65 Projekt - Storytelling om nye tilflyttere til Norddjurs Status Foråret 2017 Formål Hvordan er det at være ny tilflytter i Norddjurs? Det kan man få svaret på i to/tre videoer, hvor vi interviewer forskellige familier, der har valgt at flytte til Norddjurs. Hvad det er for udfordringer, man møder, og hvordan får man et godt netværk? Og hvilke værdier er der i Norddjurs. Videoerne er rendyrket storytelling, hvor man som kommende eller mulig tilflytter kan spejle sig i de medvirkende. De medvirkende er geografisk repræsentative for kommunen. Målgruppe(r) Kommende og nye tilflyttere. Interessenter/partnerskaber Virksomheder der vil tiltrække arbejdskraft ambassadører, ejendomsmæglere, beboerforeninger. Projektet samarbejdet med Grenaa Den levende by + Auning og landsbyer. Kommunikation Producere videoerne. Videoerne skal ligge på flyttilnorddjurs.dk 2.0, Youtube og andre sociale medier. Forankring Markedsføringsmedarbejderen Økonomi Ca kr, men beløbet afhænger af, hvor mange videoer, vi vil lave. Anledninger Markedsføring af kommunen. Skille sig ud fra andre kommuner, der også gerne vil have nye tilflyttere. Aktuel: Afhængig af de overordnede handleplaner 15

66 Projekt Drik dit vand med god samvittighed. Det giver livskvalitet. Status i gang Formål At promovere NK som en grøn kommune, der arbejder for rent pesticidfrit grundvand. Alle taler om rent drikkevand, som en af vores vigtigste ressourcer. I NK har vi en strategisk og visionærplan, der skal sikre rent drikkevand. Vandsamarbejdet Vest etablerer i Løvenholmskoven en ny boring, hvor vandet er pestidesidefrit. Formålet med at have fokus på Løvenholmskovens nye boring er at give NK et grønt image, så vi kan tiltrække endnu flere børnefamilier, der sætter pris på et godt miljø. Målgruppe(r) Borgere i NK Interessenter/partnerskaber Vandsamarbejdet Vest Kommunikation Events, der bliver fulgt op af relevant presse. Både intern kommunikation i NK + branding udadtil som en grøn kommune. FB-historier, TV2-Østjylland, lokale medier. Forankring Erhverv og Miljø, Vandsamarbejdet Vest, markedsføringsmedarbejderen. Økonomi Neutral. Økonomien er indeholdt i drikkevandsprojektet Anledninger Vandsamarbejdet Vest har slået sig sammen og blevet til et. NK har medvirket til den gode dialog, der resulterer i, at det nye vandværk kommer til at ligge i Løvenholm Skov, hvor der ikke bliver sprøjtet omkring vandboringerne. Det resulterer i skønt rent drikkevand. Aktuel Høj. Følger drikkevandsprojektet 16

67 Projekt Natur i avisen Status- i gang Formål Konceptet har kørt hele 2015 og har formidlet de gode oplevelser i kommunen til kommunens borgere qua et midter-opslag i Lokalavisen en gang om måneden. Annoncen falder i tråd med markedsføringsstrategien, da historierne understøtter oplevelser ved kysten, borgere som ambassadører, det unikke Norddjurs, naturoplevelser, det gode liv og alle med. Annoncerne suppleres med faktabokse om Norddjurs, som er i tråd med både indhold og markedsføringsstrategi. I annoncerne vil der være oversigtskort, som vil få Norddjurs placeret på læsernes indre Danmarkskort, og de vil opleve, at der ikke er så langt til gode oplevelser Målgruppe(r) Borgere i Norddjurs Kommune, og på sigt i nabokommunerne. Til nabokommunerne vil indholdet i annoncerne være aktiviteter, som er prioriterede og målrettet i forbindelse med ferier. Interessenter/partnerskaber Lokalaviser i Norddjurs. Kommende interessenter; Aarhus Onsdag og Lokalavisen Aarhus Nord, Randers Lokalavis Kommunikation Er en kanal i sig selv. Initiativet fortsætter I 2016, men ønskes udvidet til Aarhus Onsdag og Lokalavisen Aarhus Nord, Randers Lokalavis Forankring Udviklingsforvaltningens kommunikationsgruppen Økonomi Annoncering i Lokalavisen/Norddjurs bliver afholdt af Naturformidlingsmidler kr. afsættes til at Natur i avisen fremadrettet også kommer i Djurslandsposten/Grenaabladet + tre gange årligt i Lokalaviserne i Aarhus. Anledninger Fokus på aktiviteter, natur og borgerinddragelse i NK Aktuel: Er selvkørende. 17

68 GRENAA Grenaa er kommunens største by og spiller en vigtig rolle i forhold til at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Som markedsføringsindsats vil man i Grenaa fokusere på to indsatser; Bosætning og uddannelsesby. Den kulturhistoriske by Grenaa skaber sammenhæng til vand og natur, som begge dele er en forlængelse af byens område, som giver mulighed for at aktivt liv. Vandet og naturen spiller også en væsentlig rolle i sommerferieområdet, hvor gæsterne får en oplevelse af naturen. Vandet og havnen bidrager også til byens erhvervsliv, som kan repræsenteres ved en erhvervshavn og færgehavn. Grenaa har også et dynamisk iværksættermiljø, som er i tæt samarbejde med de mange ungdomsuddannelser, byen tilbyder. INDSATS Bosætning DEN SPROGLIGE VINKEL i indsatsen skal have fokus på det aktive liv i by og natur, mobiliteten, tættere på end du tror samt italesættelsen af et erhvervsliv med masser af mulighed for arbejde. Herunder brugen af det rette ordvalg til denne målgruppe. DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på fællesskaber, livet i en by tæt på naturen og vand. Herunder varetegn for byen fx Pavillonen, stranden, Idrætscenter, Letbanen m.m. Desuden skal det visuelle udtryk også indeholde pendlerlivet, letbanen og moderne arbejdspladser. MÅLGRUPPEN i denne indsats vil primært være personer, der i forvejen har kendskab til byen og har relationer i området, og som derfor kunne overveje at flytte til byen. Sekundært er det borgere, som allerede er bosættende, har arbejde i byen eller jobsøgende fra Randers og Aarhus, som skal påvirkes og inspireres til at fortælle de gode historier om byen. 18

69 Projekt Markedsføring af projekt Grenaa Den levende by - områdefornyelse Status I gang Formål Områdefornyelsen i Grenaa midtby har det overordnede formål at sikre, at Grenaa fortsat vil være en spændende og levende by med et attraktivt og aktivt handels- og byliv. Områdefornyelsen skal: sikre, at bylivet i Grenaa midtby bliver ved med at være levende sikre nye og bedre muligheder for at komme rundt i byen håndtere ændringer i handelsstrukturen i midtbyen underbygge Grenaa som en attraktiv by for unge og studerende Områdefornyelsen skal understøtte en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger og institutioner, der kan være med til at gøre byen mere attraktiv for bosætning og private investeringer. Grenaa den levende by består af flere delprojekter, bla. Den attraktive midtby og Grenaa Spots. Der er etableret en følgegruppe, afholdes borgermøder, afvikles projektforløb på byens skoler og uddannelsesinstitutioner, Walk and Talks med unge, afholdelse af workshops, events som fx indvielse af tunnelkunst, skiltning, etablering af egen hjemmeside og udstilling i ByRummet i det gamle rådhus på Torvet. Målgruppe(r) Projektet opererer som udgangspunkt med kommunikation, som har Grenaas borgere og erhvervsliv som målgruppe fremfor at arbejde med ekstern markedsføring Interessenter/partnerskaber I processen udvikles der løbende partnerskaber med erhvervsliv, borgere og foreninger. Der er særlige samarbejder med ShopiCity, uddannelsesinstitutionerne og Grenaa Bibliotek. Kommunikation: Er indeholdt i projektet. En video hvor borgmester Jan Petersen deltager i en Walk and Talk-rundvisning til byens poplære steder blandt unger fx Arresten. Forankring: Plan, kultur og natur. Projektlederen for områdefornyelsen samt markedsføringsmedarbejderen. Projektet er i gang. Områdefornyelsen løber fra sommeren 2014 til sommeren Enkelte projekter vil fortsætte efterfølgende, såfremt der findes yderligere finansiering Økonomi: Økonomien er indeholdt i projektet. Anledninger: Områdefornyelse i Grenaa Aktuel: Følger projekt Grenaa - Den levende By 19

70 Projekt - Nu skal Åbyen i Grenaa sælges Status I gang efterår 2016 Formål: Potentielle nye tilflyttere til kommune skal have øjnene op for grundene i Åbyen, der har de kvaliteter placeringsmæssigt, som mange efterspørger. Grundene i Åbyen har stået til salg siden 2006 og skal indgå som en attraktiv vare i vores bosætningskampagner. Målgruppe(r) + 55 der vil have en overskuelig grund. Målgruppen skal kunne se, at det giver stor livskvalitet at bo et sted, hvor man kan sætte sin kajak i vandet, nyde nature og samtidig være tæt på kulturbyen Grenaa. Åbyen ligger i gåafstand til letbane = god mobilitet. Interessenter/partnerskaber Kommunens grundsalgsmedarbejdere, borgere i Åbyen. Kommunikation God storytelling: Vi har allerede en case, der har købt en grund. Han vil gerne stå frem og fortælle, hvilke muligheder han ser i at bo i Åbyen rollemodel. Vi laver en video, hvor han fortæller, hvorfor det er et dejligt sted at bo. Videoen skal køre som banner på sites, hvor folk i målgruppen kigger efter boliger og byggegrunde. De skal kunne se sig selv. Også en god historie til hjemmesiden flyttilnorddjurs.dk. Derudover har vi lækkert salgsmateriale liggende fra Åbyen, der blev lavet i Det skal revideres og føres up to date. Forankring Grundsalgsmedarbejdere + markedsføringsmedarbejderen. Økonomi kr. Trykning af folder, grafisk arbejde, videoproduktion, køb af bannerannoncer på boligsiden.dk Anledninger Grundene har været til salg i lang tid. Der er ligger et klart økonomisk incitament for Norddjurs Kommune i at få grundene solgt. Aktuel Høj. 20

71 INDSATS Grenaa som uddannelsesby DEN SPROGLIGE VINKEL vil have fokus på jobmuligheder, ungdomsliv og campusmiljø, som skal bidrage den fælles identitet, der eksisterer i Norddjurs Kommune. Sprogbrugen skal bidrage til at mindske den mentale afstand, der kan være til Grenaa. DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på ungdomslivet og campusmiljøet samt mobilitet. Herunder vartegn som GD-grunden, Ranchen m.m. MÅLGRUPPEN i dette program vil primært være uddannelsessøgende, dog er der i enkelte projekter også lagt op til at tiltrække turister og virksomheder. 21

72 Projekt - Stor game-it konference i Grenaa 2017 Status 2017 Formål: Game-it konferencen i Grenaa 2017 har til formål at sætte endnu mere fokus på det succesfulde spiludviklingsmiljø og game-uddannelser, der er i Grenaa og tiltrække flere iværksættere og virksomheder. Projektet er også anført under Grenaa som uddannelsesby og under Erhverv, da der er to forskellige målgrupper i projektet. Målgruppe(r)Virksomheder i og udenfor kommunen. Faggrupper og studerende, der har fokus på game-business. Erhvervsvirksomheder Interessenter/Partnerskaber Viden Djurs, iværksættere, universiteter, virksomheder Kommunikation: Cases der rammer it-game-branchen, iværksættere og it-studerende. Bannerannoncer. Forankring: Game-business i samarbejde med Erhverv NK Viden Djurs Økonomi: Neutral Anledninger: Konference 2017 Aktuel: Følger tidsplanen 22

73 Projekt Skriv dit speciale i erhvervsvirksomheder i NK Status 2017 Formål Projektet skal arbejde på at få studerende ved videregående uddannelser til at skrive deres projekt/speciale hos en virksomhed i Norddjurs, så det bidrager til fortællingen om, at Norddjurs Kommune er fuld af vækst- og jobmuligheder. Målgruppe(r) Virksomheder, der ønsker at udvikle/udfordre deres forretningsmodel og dernæst studerende, der kan bidrage til den proces virksomhederne ønsker at gennemgå. Interessenter/partnerskaber Foreninger som fx JCI, Rotary, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, VIA, Norddjurs uddannelsesinstitutioner, enkeltvirksomheder, kommunale forvaltninger. Kommunikation Projektet skal udarbejde en model, som kan hjælpe virksomhederne/kommunale forvaltninger med at se deres udviklingspotentiale og skabe incitament for at indgå samarbejde med studerende. Som supplement dertil kan der arbejdes med samarbejde til videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus, som gennem hjemmesider mv. kan formidle projekter Forankring Projektet lægger op til, at der arbejdes tæt med det eksisterende erhvervsliv, og derfor er det optimalt, at projektet forankres i partnerskabsaftalen jf. handleplanen: Partnerskab erhvervsmæssig markedsføring. Økonomi Uafklaret. Anledninger Gå-hjem møder, eksisterende arrangementer/nyhedskanaler, hvor man møder virksomhederne, partnerskab. Projektet kan evt. blive en del af Projekt partnerskab erhvervsmæssig markedsføring. Aktuel: Kan kobles sammen med handleplanen: Partnerskab erhvervsmæssig markedsføring Det forudsættes at de potentielle praktisksteder kan findes gennem Partnerskab erhvervsmæssig markedsføring 23

74 AUNING Auning er et større bysamfund med mange butikker, boligkvarterer og industriområder. Som markedsføringsindsats vil man i Auning fokusere på en bosætningsindsats. Auning ligger tæt på det østjyske bybånd med 20 min. til Randers, 40 min. til Aarhus og 45 min. til en international lufthavn. Naturen spiller en stor rolle i Auning, og byen er omkranset af både skov, marker, en å, der slynger sig gennem landskabet. Gennem byen passerer Hovedvejen, som leder vej forbi butikstorvet, hvor der er flere dagligvarebutikker og detailbutikker. Byen har en del kommunal og privat service. Der er blandt andet skole, idrætscenter, svømmehal, børnehaver, ældrecenter, sundhedshus samt bibliotek, der fungerer som kulturhus. INDSATS Bosætning DEN SPROGLIGE VINKEL i indsatsen skal have fokus på det aktive liv i by og natur, mobiliteten, tættere på end du tror samt italesættelsen af et erhvervsliv med masser af muligheder for arbejde. DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på fællesskaber, livet i en by tæt på natur og en nem hverdag. Herunder varetegn for byen fx Gl. Estrup, børnefamilieby m.m. Desuden skal det visuelle udtryk også indeholde pendlerlivet, nem adgang til motorvej og moderne arbejdspladser MÅLGRUPPEN i denne indsats vil primært være personer, der i forvejen har kendskab til byen og har relationer i området, og som derfor kunne overveje at flytte til byen. Sekundært er det borgere, som allerede er bosættende eller har arbejde i byen, som skal påvirkes og inspireres til at fortælle de gode historier om byen. 24

75 Projekt Den nemme hverdag Status Under udvikling Formål Projektet skal arbejde mod at synliggøre en nem hverdag for en børnefamilie samt tiltrække nye børnefamilier til området. Man skal arbejde med at finde ambassadører, der kan fortælle den gode historie fra det mangfoldige forenings- og fritidsliv. Undervejs arbejder projektet med at få etableret et ambassadørkorps, som konkret vil være med til at formidle budskabet og byde nye familier indenfor. Projektet kan evt. resulter i, at der arrangeres kom hjem og spis -arrangementer eller udvikling af en bedsteforældre-app Målgruppe(r) Tilflyttere og potentielle tilflyttere Interessenter/partnerskaber Nuværende børnefamilier, foreninger, institutioner og ressourcepersoner i den ældre generation, ved salg af byggegrunde og hussalg, borgerforeningen i Auning. Kommunikation Grundlaget for at fortælle den gode historie skabes ved at indsamle viden og ideer blandt nuværende børnefamilier, foreninger, institutioner og ressourcepersoner i den ældre generation. Projektet skal gerne resultere i, at kommunikationen foregår gennem ambassadørkorpset, men kan undervejs benytte sig af hvervning gennem annoncer, pop-up butikker i Aarhus og Randers, annoncering på Facebook, samarbejde med foreninger og kommunens bosætningskampagne. Derudover kan man udfordre tanken om at arrangere den perfekte hverdag for en udefrakommende ambassadør (fx en blogger-mor fra Aarhus), som gennem deres medie kan sprede budskabet om den nemme hverdag. Stor synergi med handleplan Medborgerskab og ambassadørnetværk Forankring En stærk skole, nybygget dagsinstitution og fysisk nærhed af foreningslivet skal være bærende elementer i projektet. Da en væsentlig del af projektet er udvikling af børnebyen, kan det med fordel forankres i afdeling for Skole- og pasningstilbud dog i tæt samarbejde med kultur og fritid, da der ligeledes skal arbejdes med etablering af samarbejde med foreningerne i lokalområdet. Økonomi Indeholdt i den overordnede handleplan Medborgerskab og ambassadørnetværk Anledninger Sports- og kulturarrangementer i byen. Aktuel Under udvikling. Projektet følger handleplanen. Medborgerskab og ambassadørnetværk. 25

76 Projekt Delebilsordning Status I gang Formål I markedsføringsøjemed er formålet med delebilsordningen, som beskrives nedenfor, at være med til at tiltrække nye borgere, som kan have bekymring for at flytte på landet i Norddjurs Kommune, da denne omvæltning i borgernes dagligdag kan betyde, at man har brug for to biler, hvilket der ikke nødvendigvis er økonomi til. De kan se en mulighed i ikke at anskaffe sig bil nummer to. Målgruppe(r) Borgere i Auning, pendlere, tilflyttere. Interessenter/partnerskaber Det Kollektive Trafikråd, borgerforeninger, boligforeninger, udlejningsfirmaer, delebil, handelsstandsforening, Midttrafik og Region Midt, Danske delebiler, byensbiler, letsgo og gomore. Kommunikation Løbende pressemeddelelser Annoncer i lokalavisen samt relevante tidsskrifter Ambassadører Direct mail til interessenter som fx danskedelebiler.dk eller Transportens Innovationsnetværks Netværk for Transport og Miljø og Energistyrelsen kan anmodes om at bringe budskabet videre på egne hjemmesider og i nyhedsbreve til medlemmer. Forankring Projektet er i sin opstart, hvor den endelig proces og arbejdsfordeling skal afgøres. Projektet styres af projektleder fra Vej og Ejendom samt en projektgruppe bestående af relevante medarbejdere i Udviklingsforvaltningen. Projektet udføres sammen med lokale foreninger, særligt borgerforeningen i Auning samt den valgte delebilsoperatør. Økonomi Neutral. Økonomien ligger i delebilsprojektet. Anledninger Styrke bosætningen og udviklingen af den kollektive trafik i lokalområdet. Aktuel Er i gang 26

77 Projekt Markedsføring af projekt Livlig bymidte - områdefornyelse i Auning Status i gang Formål Det overordnede formål er at understøtte en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger og institutioner, der kan være med til at gøre byen mere attraktiv for bosætning og private investeringer. Målgruppe(r) Aunings borgere og erhvervsliv, således at der opnås ejerskab til de tiltag, der sker. Interessenter/partnerskaber I processen udvikles der løbende partnerskaber med erhvervsliv, borgere og foreninger. Kommunikation Opsættelse af infostander. Milepæle i områdefornyelsesprocessen kommunikeres og markeres i relevante medier. Det kan eksempelvis være rejsegilde for det nye trafikknudepunkt. Forankring Plan, kultur og natur. Projektlederen for områdefornyelsen samt markedsføringsmedarbejderen. Økonomi kr. Infostander. Øvrige omkostninger afholdes af projekt Livlig bymidte Anledninger Byfornyelse i Auning Aktuel I gang 27

78 Projekt Smag på erhvervslivet Status I gang Formål Smag på erhvervslivet har til formål at styrke samarbejdet mellem de humanistiske fagligheder og erhvervslivet. Konkret satser projektet på, at humanistiske studerende fra fakultet Arts på Aarhus Universitet tager imod udfordringen og gennem et projekt skaber synergi mellem områdefornyelsen i Auning og Gl. Estrup Herregårdsmuseet. Vi ønsker, at projektet udfordrer og samarbejder med unge i nærområdet. Projektets varighed er to måneder. Projektet skal gerne munde ud i et synligt resultat. Det kan være en event, et kreativt værk eller noget helt tredje. Samtidig håber vi, at projektet Smag på erhvervslivet på sigt kan tiltrække studerende, så de efter endt uddannelse vil søge mod NK og arbejde og måske bosætte sig. Målgruppe(r) Unge i Auning, borgerforeninger, universitetsstuderende. Interessenter/partnerskaber Gammel Estrup Herregårdsmuseet, humanister i erhvervslivet, Aarhus Universitet Arts, Norddjurs Kommune. Kommunikation: Vi følger projektet og kommunikerer til relevante medier. Dette projekt skal formidles på mange platforme, da vi også ønsker at formidle projektet på Aarhus Universitets egne medieplatforme eller platforme, som bliver læst og set af studerende. Forankring: Helle Ingerslev Kristensen, Gl. Estrup Herregårdsmuseet, markedsføringsmedarbejderen NK Økonomi: kr. Anledninger: Mulighed for videnoverførsel fra Aarhus Universitet til NK. Mulighed for synergi mellem områdefornyelsen i Auning, Gl. Estrup og Norddjurs Kommune. Vi får fortalt historien om landsbyen ved slottet Auning, og derved skaber bosætning på sigt. Aktuel: Har sammenhængskraft med handleplanerne: Projekt livlig bymidte Auning og Projekt Skriv dit speciale i erhvervsvirksomheder i NK. 28

79 LOKALOMRÅDERNE TRUSTRUP/LYNGBY Trustrup-Lyngby er et overskueligt område med trygge og sammenhængende rammer i hverdagen. Byerne har forskellige aktivitetsmuligheder igennem aktiviteter for folk i alle aldre. Der er indkøbsmuligheder, hal og udendørs idrætsanlæg, og en børneby med gode pasningsmuligheder for børn i alderen 0-13 år. Børnebyen er samlingssted og omdrejningspunkt for en lang række aktiviteter i området. Derudover er der gode kollektive transportmuligheder med tog og bus. Letbanen er planlagt til at komme til Trustrup i Det betyder, at der vil blive halvtimesdrift mod Grenaa og Aarhus. Samtidig vil køretiden kortes ned i forhold til nuværende rejsetid. Letbanen ses som en af Trustrup-Lyngbys største muligheder for at påvirke og ændre udviklingen, så området bliver et endnu bedre og eftertragtet sted at bo og leve. INDSATS Gentænkning af stationsbyen DEN SPROGLIGE VINKEL skal have fokus på det aktive landsbyliv, mobiliteten, tættere på end du tror, og gode tilbud til børnefamilien. DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på fællesskaber, livet i en by tæt på naturen og vand samt nem adgang til offentlig transport. MÅLGRUPPEN vil primært være personer, der benytter sig af stationen og pendler til og fra eller gennem byen. 29

80 Projekt Markedsføring af projekt Initiativbyen Trustrup-Lyngby Status Er i princippet igangsat ifm. Udviklingsplan Trustrup-Lyngby Formål Projektets formål er at markedsføre Trustrup/Lyngby som en friby/initiativby (en by hvor man tør prøve noget nyt og får tingene til at ske) mhp. at tiltrække nye borgere til Trustrup. Landsbyerne har desuden mange lokale aktive grupper, foreninger, som har en meget positiv tilgang til at samarbejde med bl.a. kommunen og myndigheder. Så potentialet for at skabe en endnu mere levende landsby er til stede. Kommunen skal indgå samarbejde med byen, hvor Trustrup-Lyngby ikke alene skaber nye projekter og rammer for det gode liv, men også indgår direkte i at varetage driftsopgaver med en selvstændig økonomi. Målgruppe(r) Pendlere for hvem det giver mening at bosætte sig i Trustrup-Lyngby og bruge letbanen til job på letbanestrækningen. Især børnefamilier, som kan være med til at sikre børnetallet i Toubro Børneby, og nyuddannede som allerede har eller forventer af få børn, som leder efter et sted, hvor man kan bo billigt i landlige omgivelser, gerne i alternative boformer som bofællesskaber. Interessenter/partnerskaber Trustrup-Lyngby har et rigt foreningsliv. Der kan med fordel tages kontakt til f.eks. borgerforeningerne i byerne, pensionistforeningen, idrætsforeningen, FDF-spejderne samt børnebyen. Inspiration til projektet kan søges gennem internationale erfaringer fra bl.a. England, Skotland, Holland: Community Rail og Bramming Station i Danmark. Kommunikation Sparring med borgerforeningen om netavisen 8570 samt deres facebook-side, som borgerne i området bruger og deler oplysninger og nyheder. Radio Djursland. Kommunens hjemmeside. Lokalavisen Norddjurs og Djurslandsposten. TV2 Østjylland. Andre lokale, regionale og nationale medier alt efter nyhedsværdien. Arrangementer og konferencer om initiativby-tanken. NKs facebook. Forankring I Trustrup-Lyngby er der en tydelig forankring og bevidsthed om betydningen af, at borgerne selv har et ansvar for byens fremtid og dermed også byens udvikling. Dette kan ses i udarbejdelsen af udviklingsplanen for Trustrup-Lyngby i 2015, og de fire arbejdsgrupper, som i dag arbejder videre med de konkrete initiativer i planen. Af samme grund bør projektet forankres og drives i initiativgruppen i Trustrup-Lyngby, som er vokset ud af tænketanken bag udviklingsplanen i området, i samarbejde med udviklingsforvaltningen og markedsføringsmedarbejderen i Norddjurs Kommune. Økonomi Økonomien er indeholdt i projekt Initiativby Trustrup- Lyngby Deltagelse af markedsføringsmedarbejderen på fællesmøder og evt. i arbejdsgruppemøderne. Der kan evt. laves en pulje, man kan søge midler fra til forskønnelse i byen, f.eks. til blomster, maling etc.. Anledninger Trustrup-messen og Toubro Festival Aktuel I gang 30

81 LANDSBYERNE Landsbyerne i Norddjurs Kommune er gode til at organisere aktiviteter, fysiske tiltag og fællesskaber i nærområdet. Disse samarbejdsformer og ideer skal have de bedste forudsætninger og muligheder for at bidrage til, at lokalområderne bliver markedsført med hver deres potentiale. INDSATS Landsbyens muligheder og initiativer DEN SPROGLIGE VINKEL skal have fokus på det aktive liv i landsbyerne, det store medborgerskab og gode muligheder der eksisterer i de lokale samfund DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på fællesskaber, livet tæt på naturen og vand og varetegn for de enkelte byer MÅLGRUPPEN i dette program vil primært være personer, der har sommerhus i området, besøgende eller folk med anden relation til området 31

82 Projekt Storytelling om initiativer i lokalområder Status: 2017 Formål At synliggøre og kommunikere de gode historier, der er der, hvor LAG- og kommunale midler har skabt synergi og arbejdspladser i lokalområdet. Målgruppe(r) Borgere i NK og potentielle tilflyttere Interessenter/partnerskaber Borgerforeninger, LAG, NK Kommunikation Nyhedsbreve til borgerforeninger, årlig konference, facebook. God storytelling med cases der har fået del i LAG-midlerne og udviklet projekter i lokalsamfundet. Forankring: Plan, kultur og natur, markedsføringsmedarbejderen. Økonomi: Neutral. Anledninger: Synliggøre initiativer i landsbyerne i NK. Aktuel: I gang. 32

83 Projekt Synliggørelse af flexboligordningen Status: 2017 Formål Flexboligordningen er en mulighed for at helårshuse kan sælges til potentielle tilflyttere, hvis de begynder med at gøre brug af huset som fritidsbolig. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gives flexboligtilladelse de steder, hvor der ikke er en lokalplan, som forhindrer det. Når huse, der er i fare for at stå tomme, kan sælges og blive brugt som fritidshuse, bliver husene vedligeholdt i stedet for at forfalde. Dette er et stort plus for landsbyerne. Målgruppe(r) Især 55+. Bymennesker med drømmen om en pensionisttilværelse med råd til livskvalitet i skønne omgivelser. Interessenter/partnerskaber Ejendomsmæglere, borgerforeninger Kommunikation NKs hjemmeside, FB, annonce i gratisaviser i Aarhus og Randers, cases i aviser Forankring Kommunikationsafdelingen, markedsføringsmedarbejderen. Økonomi kr. Annonceudgifter; både on- og off-line Anledninger Huse til salg Aktuel I gangsættes

84 GJERRILD Gjerrild ligger på den yderste spids af Djursland i et betagende herregårdslandsskab med let adgang til kysten og naturen. På øverste top af byen finder man flot liebhaverudstykning med udsigtsgrunde med udsigt til Sostrup Slot, som udover Gjerrild Kro og vandrerhjem, er en af de byens tre traktørsteder. I Gjerrild er der et aktivt fællesskab, som står bag forskellige arrangementer, som alle bidrager til liv i byen. I byen finder man også fri- og efterskole. INDSATS Liebhaveri i Gjerrild DEN SPROGLIGE VINKEL skal have fokus på det aktive liv i byen og det store medborgerskab, der er eksisterende DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på fællesskaber, livet i en by tæt på naturen og vand og varetegn for byen fx Svalebøgen, Sostrup slot, m.m. MÅLGRUPPEN i dette program vil primært være personer, der har sommerhus i området, besøgende eller folk med anden relation til området. 34

85 Projekt Ejendomsmægler som sælger Status Igangværende En grund er solgt, en er reserveret Formål Projektet har til formål at gøre området på Rimsti Bakken attraktivt, så det fører til salg af udstykningen. Målgruppe(r) Besøgende, sommerhusejere, personer med kendskab til området Interessenter/partnerskaber Borgerforeningen, ejendomsmælger, virksomheder i byen Kommunikation: 8 siders profilbrochure/salgsmateriale i kvalitetspapir (også som pdf). Dronefotos/luftfotos af grundene Boligfilm på internet Åben grund til foråret Hvor vi er tilstede på udstykningen med info og salgsmateriale. Projekt fra typehusfirma med pris/salgsopstilling på grund samt hus. Oprettelse på Nybolig.dk og Boligsiden.dk Forskellig annoncering mod de større byer f.eks. Ejendomsavisen, Århus Nord og Boligmarkedet. Forankring Grundsalgsmedarbejderen er ansvarlig, mens Nybolig er eksekverende Økonomi Er afholdt. Anledninger Lokalt motionsløb, byens forskellige lokale arrangementer. Aktuel Er afholdt 35

86 Projekt Samarbejde med borgerforeningen i Gjerrild Status: 2017 Formål At skabe liv og aktivitet som gode rammebetingelser for bosætning i Gjerrild. Målgruppe(r) Potentielle ny-tilflyttere og eksisterende borgere Interessenter/partnerskaber Borgerforeningen Sostrup Slot Gjerrild Kro vandrerhjem Gjerrild Campingplads Grundsalg Norddjurs Friskolen, efterskolen Kommunikation Afhænger af aktiviteter, der kan opnås enighed om Forankring Grundsalgsmedarbejdere. Økonomi kr. Initiativer som forbedre vilkårene for bosætning samt mødeomkostninger. Anledninger Markedsføring af byggegrunde og Gjerrild som et attraktivt bosætningsområdet i naturen Potentialet for flexboliger Aktuel Høj 36

87 ERHVERV OG TURISME Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskraft-opland i og omkring Aarhus. Samarbejdet om erhvervsudviklingen, Business Region Aarhus, giver Norddjurs Kommune unikke muligheder. Den kommunale erhvervsindsats skal bidrage til vækst og beskæftigelse, og derfor er der stor fokus på at skabe gode rammer og fysisk plads for erhvervsudviklingen. Flere elementer er væsentlige for, at udnytte det erhvervsfremmende potentiale. Erhverv og turismes handleplaner i Norddjurs Kommune synliggør styrkerne tager afsæt i Handlingsplan for erhvervsfremme. INDSATS Partnerskaber DEN SPROGLIGE VINKEL skal have fokus på det de muligheder, der er i forbindelse med kommunens unikke kyststrækning, havets ressourcer, stort erhvervsmæssig vækstpotentiale DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på havet, vindmøller, havneområdet, tang mm. MÅLGRUPPEN i dette program vil primært være Grenaa Havn, virksomheder ved havnen, som skal bidrage til et solidt samarbejde 37

88 Projekt - Partnerskab erhvervsmæssig markedsføring Status Opstart 2016 Formål Norddjurs Kommune skal i ligeværdig dialog med erhvervsvirksomheder indgå et partnerskab. Partnerskabet skal fremme den erhvervsmæssige markedsføring af Norddjurs Kommune. Erhvervsvirksomhederne og NK skal blive enige om, hvordan vi sammen tiltrækker de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gennem en målrettet massiv markedsføring. Målgruppe(r) I dialog med erhvervsvirksomheder i NK finder vi ud af, hvem der helt præcist er målgruppen for partnerskabet. Interessenter/partnerskaber Toneangivende erhvervsvirksomheder i NK, NK Erhverv Kommunikation Generel markedsføring hvor NK + erhvervsvirksomheder spiller på samme kommunikationshold. De endelige kommunikationsplatforme er stadig uvisse, da det er partnerskabet, der bestemmer markedsføringsstrategien. Forankring NK-Erhverv. Arbejdsmarkedsafdelingen, markedsføringsmedarbejderen Økonomi kr. Ekstern projektleder der faciliterer partnerskabet. Kommunens økonomiske bidrag til fælles markedsføring afhænger af, hvilken volumen markedsføringstiltaget kommer til at have samt den ønskede brandingeffekt af NK. Anledninger I NK vil vi gerne være i øjenhøjde og i direkte dialog med erhvervslivet. Ved at etablere et partnerskab med udvalgte virksomheder i NK, bliver vi kloge på, hvilke markedsføringsbehov, virksomhederne har, og hvor det giver mest mening at brande erhverv. Når NK står sammen i et partnerskab med erhvervslivet, hvor vi brander Norddjurs står vi stærkt. Fokus kan eksempelvis ligge på at tiltrække medarbejdere. Aktuel Høj 38

89 Projekt Salg af NKs erhvervsgrunde ved Grenaa Havn og den nye omfartsvej Status I gang Formål At sælge NKs erhvervsgrunde, der ligger tæt på den nye omfartsvej. NK skal tiltrække store virksomheder; det kan eksempelvis være vindmølleindustrien eller genanvendelsesvirksomheder, der kan se fordelene i at være placeret ved den nye omfartsvej og gøre brug af god logistik og let adgang til udskibning fra Grenaa havn. Målgruppe(r) Store erhvervsvirksomheder der kan gøre brug af Grenaa havns store potentiale. Interessenter/partnerskaber Grenaa Havn, NK-Erhverv, Djurslands Erhvervsråd, byggesagsbehandlere, lokalplanlæggere. Kommunikation Budskabet skal have fokus på, at området er er en del af et klyngesamarbejde af erhvervsvirksomheder og nem adgang til Fornæs. God storytelling i medier som beslutningstagere i store virksomheder, eksempelvis vindmølleindustrien og genanvendelsesindustrien læser. Droner videofilmer området. Fælles kommunikationssamarbejde og strategi med Grenaa Havn Kommunikationsmaterialet skal også produceres på engelsk Forankring Markedsføringsmedarbejderen Økonomi kr. Salgsmateriale, skilte, annoncering Anledninger At få synliggjort den nye omfartsvejs potentiale, Grenaa havns gode placering + de attraktive erhvervsgrunde langs den nye omfartsvej. Aktuel Høj - vejen åbner oktober

90 Projekt Markedsføring af NK s iværksætteriindsats: Start-Ups Status i gang Formål Projektet skal påvirke studerende og innovative unges karriereperspektiv og kompetenceudvikling. Der skal udvikles et bredere karriereperspektiv. Det nuværende fokus på karrieren som jobtager skal suppleres med et jobskaberperspektiv, enten som iværksætter eller som jobskabende innovatør i eksisterende virksomheder og organisationer i kommunen. Målgruppe(r) Studerende og alle med virkelyst Interessenter/partnerskaber Erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, ShopiCity, private rådgivere, Væksthus Midtjylland. Kommunikation: Vi vil bruge relevante cases i de medier, som er målrettet målgruppen fx artikler, bannerannocer, videoer mm. Formålet er at udbrede kendskabet til de iværksættertiltag, der allerede er i kommunen Forankring: Projektet forankres i uddannelsesinstitutionerne i NK i tæt samarbejde med kommunens erhvervsafdeling og arbejdsmarkedsafdeling. Økonomi: kr. Redaktionel kommunikation+bannerannoncer Anledninger: Lav iværksætterrate i NK Aktuel Høj 40

91 Projekt - Synergi mellem erhverv og efteruddannelse i Norddjurs Kommune Status løbende Formål At fastholde arbejdskraft i NK. Projektet skal vise, hvordan erhvervsvirksomheder i Norddjurs Kommune kan få opkvalificeret deres medarbejdere hos Viden Djurs, og derved give virksomheden en merværdi. Fastholdelse af arbejdskraft i NK. Målgruppe(r)Virksomheder i og udenfor kommunen. Interessenter/partnerskaber Virksomheder/ Viden Djurs / arbejdsmarkedsafdelingen Kommunikation Gode historier om virksomheder, der mangler kvalificeret arbejdskraft, der kan gøre bruge af Viden Djurs. Storytelling om virksomheden, der ser en fordel i at opkvalificere deres egne medarbejdere til lige nøjagtig den faglighed, som virksomheden har brug for. Fastholdelse af arbejdskraft. God signalværdi til erhvervsvirksomheder i hele landet. Kan være en JP Erhverv historie/tv2 Østjyland. Lokale medier. Forankring Viden Djurs, arbejdsmarkedsafdelingen og markedsføringsmedarbejderen Økonomi Neutral. Anledninger Vise erhvervslivet i og udenfor kommunen, hvordan uddannelsesinstitutioner i Norddjurs Kommune samarbejder med erhvervslivet. Aktuel Eksisterer på nuværende tidspunkt, der skal blot mere fokus på fortællingen af de gode historier 41

92 Projekt Synliggørelse af Erhvervsudvalgets dialogmøder med erhvervslivet i NK Status Er i gang Formål Når EU holder deres dialogmøder med virksomheder/organisationer/uddannelsessteder i NK, tager markedsføringsmedarbejderen med for at finde den gode historie, der kan brande både virksomheden og NK. Målgruppe(r) Virksomheder i hele landet Interessenter/partnerskaber EU, virksomheder/organisationer/uddannelsessteder Kommunikation Markedsføringsmedarbejderen skal opsnappe de gode historier på dialogmøderne, der finder sted før EUmøderne og målrette historien til relevante medier. Strategiske kommunikation. Forankring Markedsføringsmedarbejderen Økonomi Neutral. Anledninger Når politikerne kommer i direkte dialog med virksomheder/organisationer/uddannelsessteder, opstår der ofte gode historier, der kan brande NK som et godt sted at drive erhverv. Aktuel I gang 42

93 Projekt - Stor game-it konference i Grenaa 2017 Status 2017 Formål: Game-it konferencen i Grenaa 2017 har til formål at sætte endnu mere fokus på det succesfulde spiludviklingsmiljø og game-uddannelser, der er i Grenaa og tiltrække flere iværksættere og virksomheder. Projektet er også anført under Grenaa som uddannelsesby og under Erhverv, da der er to forskellige målgrupper i projektet. Målgruppe(r)Virksomheder i og udenfor kommunen. Erhvervsvirksomheder, hvor der er fokus på gaming som arbejdsområde. Derudover henvender konferencen sig til faggrupper og studerende, der har fokus på game-business. Interessenter/Partnerskaber Viden Djurs, iværksættere, universiteter, virksomheder Kommunikation: Cases der rammer it-game-branchen, iværksættere og it-studerende. Bannerannoncer. Forankring: Game-business i samarbejde med Erhverv NK Viden Djurs Økonomi: Neutral Anledninger: Konference 2017 Aktuel: Følger tidsplanen 43

94 INDSATS Centrum for fødevareproduktion DEN SPROGLIGE VINKEL skal have fokus på at fødevareproduktionen er Norddjurs Kommunes største erhverv. Der skal fokus på, hvordan den stærke specialisering kan udnyttes til fortsat udvikling af fødevareområdet. DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på fødevarer, landbrug, netværksmøder mm. MÅLGRUPPEN i dette program vil primært være små- og mellemstore fødevarevirksomheder samt Gl.Estrup Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup, som skal bidrage til et solidt samarbejde. 44

95 Projekt Engage Food Status Under opstart Formål Udviklingsplatformen har til formål at yde målrettet hjælp til små og mellemstore fødevarevirksomheder i Business Region Aarhus-området. Der etableres tre fysiske steder hvor virksomheder kan få sparring. Gl. Estrup Landbrugscenter, AgroFood Park og FOOD. Projektet består af en række netværks-, demonstrations- og udviklingsaktiviteter, som skal fungere som katalysator for overførsel af viden, kompetence mm. mellem relevante aktører og fødevarevirksomheder i Business Region Aarhus-området. Målgruppe(r) Små og mellemstore fødevarevirksomheder Interessenter/partnerskaber Dansk Landbrugsmuseum og Food Organisation of Denmark (FOOD) i et samarbejde. Kommunikation Der kan med fordel arbejdes med at styrke samarbejdet mellem Gl. Estrup landbrugsmuseum og virksomheder. Cases markedsføres, hvor virksomheder samarbejder med erhvervsvirksomheder. Forankring FOOD, Erhverv NK, markedsføringsmedarbejderen Økonomi Neutral. Projektet er medfinansieret af Erhvervsudviklingspuljen. Anledninger Gl. Estrup er et af regionens tre fysiske videnscentre for fødevarer i de næste tre år. Aktuel Under opstart 45

96 Projekt Havets muligheder Status i gang Formål Afprøvning af høstmetoder og dyrkning af tang i storskala anlæg. Målgruppe(r) Vidensinstitutioner og virksomheder Interessenter/partnerskaber Havets Hus/Kattegatcentret Aarhus Universitet Teknologisk Institut. Lokale virksomheder. Kommunikation Muligheder for at profilere Norddjurs Kommunes stærke brand på tang lokalt, nationalt såvel som internationalt Forankring Havets Hus/Kattegatcentret, Erhverv NK Økonomi Neutral. Projektet er medfinansieret af Erhvervsudviklingspuljen. Anledninger Smagen af Tangdag. Kompetenceudviklingsforløb for lokale virksomheder der kan se nye markedsmuligheder i høst af tang. International tangkonference i oktober 2016 på Kystvejens Hotel. Aktuel I gang 46

97 Projekt Europæisk Region for Gastronomi 2017 Status I gang Formål Aarhus og Regionen er Europæisk Gastronomiregion i I den anledning forventes der en lang række gæster året igennem 2017 alle med fokus på fødevarer. Norddjurs har en række virksomheder, aktører, foreninger og andre interessenter små som store der gerne skal arbejde henimod dette. Det er virksomheder og aktører fra hele værdikæden inden for fødevareområdet, lige fra primærproduktion over emballage til slutbruger (offentlige såvel som private). Målgruppe(r) Fødevareproducenter fra primærproduktion til emballage til slutbruger (offentlig såvel som privat), restaurationer, kokke, attraktioner, landsbyer, kulturorganisationer, uddannelsesinstitutioner, handelsstandsforeninger osv. Interessenter/partnerskaber Norddjurs Kommune Destination Djursland og Visit Aarhus Food Organisation of Denmark Gl. Estrup Landbrugsmuseum Samt en lang række private og offentlige bidragsydere Kommunikation International fælles markedsføring sker gennem både Europæisk Region for Gastronomi 2017 og Kulturhovedstad Kanaler: sociale medier, internationalt pressenetværk. Opgaven med den lokale kommunikation er af afgørende betydning for at mobilisere alle aktører. Kommunikationen skal tænke strategisk, så der både kommunikeres internt til borgere i NK og eksternt til potentielle tilflyttere. Forankring Projektet forankres i Norddjurs kommune og Destination Djursland. Økonomi kr. Annoncering banner, go-cards mm. Øvrige omkostninger er Indeholdt i projekt Europæisk Region for Gastronomi 2017 Anledninger Events, møder, formålet med projektet skal markedsføres så alle aktørerne engageres i forpligtende samarbejder. Presseevent: Åbning af Gastronomisk Region for Gastronomi i NK. Aktuel I gang 47

98 Projekt Gastronomisk Region: Høstfest 2017 Status I gang Formål At holde verdens største høstfest august 2017 Målgruppe(r) Turisme, kultur, foreninger, landsbyer. Interessenter/partnerskaber Gl. Estrup, Sostrup Slot, Destination Djursland, Kokkelandsholdet, foreninger, landsbyer. Kommunikation Vi skal mobilisere lokale kræfter gennem målrettet intern kommunikation i NK. Kommunikationen skal tænke strategisk, så vi gør borgerne i NK stolte over at bo i NK, men vi skal også tænke ekstern kommunikation, så vi tiltrækker borgere i nærliggende kommuner til Høstfesten. Derudover skal vi have øje for kommunikation omkring bosætning. Forankring NK Erhverv Økonomi kr. Annoncering banner, go-cards mm. Øvrige omkostninger er indeholdt i projekt Gastronomisk Region: Høstfest 2017 Anledninger Regionen er udpeget til at være Europæisk Gastronomiregion 2017 Aktuel Høj 48

99 INDSATS Miljø og energi DEN SPROGLIGE VINKEL skal have fokus på vedvarende energi, klima, genanvendelse -og borgmesteraftaler, som alle bidrager til erhvervsfremmende tiltag inden for energi og miljøområdet DET VISUELLE UDTRYK skal understøtte den sproglige kommunikation og vil derfor have fokus på havet, genanvendelsesindustrien, vindmøller såsom varetegnet vindmølleparken MÅLGRUPPEN i dette program vil primært være eksisterende og nyetablerede virksomheder i kommunen. 49

100 Projekt: Danmarks førende genanvendelsesklynge Status I gang Formål God markedsføring skal understøtte udviklingen af et markedsdrevet forretningsområde med erhvervsvirksomheder, der kan se det store vækstpotentiale, som genanvendelse har i hele værdikæden. NK vil tiltrække nye erhvervsvirksomheder og være facilitator for en genanvendelsesklynge, samt være en aktiv samarbejdspartner i offentlig-private partnerskaber. Målgruppe(r) Erhvervsvirksomheder Interessenter/partnerskaber Reno Djurs, Grenaa Havn, Viden Djurs, lokale erhvervsvirksomheder, Viden- og uddannelsesinstitutioner. Kommunikation NK er førende indenfor genanvendelse. Generelle historier om en holdningsændring i forhold til genanvendelse. Cases der har set den økonomiske fordel i at genanvende hele værdikæden, og cases der viser effektiv og god sagsbehandling i kommunen i forhold til miljø, planlægning m.m. Fortælle erhvervslivet om det store forretningsmæssige potentiale og de muligheder, der ligger i genanvendelse af hele værdikæden. Grenaa Havns helt rigtige placering i forhold til ud- og indskibning af genanvendelige produkter kommunikeres. Derudover skal det kommunikeres at grundene omkring omfartsvejen er godt placeret i forhold til logistik. Kommunikation der vedrører arbejdspladser, og hvordan der skabes produktionsarbejdspladser, samt fokus på videre- og efteruddannelse til gavn for virksomheder, der prioriterer genanvendelse. Kommunikation omkring det gode offentlig-private samarbejde mellem NK, Grenaa Havn, Reno Djurs, Viden Djurs og øvrige partnere, samt virksomheder. Forankring Grenaa Havn, Reno Djurs, NK-Erhverv Økonomi kr. Omkostningerne afhænger af hvilke konkrete markedsføringstiltag, der skal udføres Anledninger Genanvendelse er det nye guld. Grenaa Havns placering er ideelle i forhold til nye erhvervsvirksomheder, der kan se muligheder i det store potentiale, som genanvendelse-industrien har plus den synergi, der opstår i en genanvendelsesklynge. Ved større projekter, konference medio november 2016, ad.hoc i forbindelse med projektaktiviteter. Aktuel Høj 50

101 BILAG Bilag: Grafisk overbliksskema 51

102 Bilag: Foreløbig tidsplan Projekt 2. halvår 1. halvår 2.halvår 1. halvår NORDDJURS På Krydstogt i NDK X X Barndomsminder i NDK X Den norddjurske camino X X X X Letbanen - helt til Grenaa X X X X Storytelling om nye tilflyttere X Drik dit vand med god samvittighed X Natur i avisen X X X X GRENAA Den levende by - områdefornyelse X X X X Nu skal Åbyen sælges X X X Stor game-it konference i Grenaa 2017 X X Skriv dit speciale i NDK X X X AUNING Den nemme hverdag X X Delebilsordning X X X Livlig bymidte X X X X LOKALOMRÅDERNE Initiativbyen Trustrup/Lyngby X X X Storytelling om initiativer i lokalområderne X X X Synliggørelse af flexboligordningen X X X Ejedomsmælger som sælger i Gjerrild X X X X Samarbejde med borgerforeningen i Gjerrild X X X ERHVERV OG TURISME Partnetskab med erhversmæssig markedsføring X X X X Omfartsvejen i Grenaa - salg af erhvervsgrunde X X X X Iværksætteri - Start-ups X X X X Synergi mellem erhverv og efteruddannelse i NDK X X X Markedsføring af NDK via lokale virksomheder X X X X Engage food X X X Havets muligheder X X X X Europæisk Region for Gastronomi 2017 X X X Stor game-it konference i Grenaa 2017 X X Gastornomisk Region: Høstfest 2017 X X X Danmarks førende genanvendelsesklynge X X X 52

103 Bilag: Markedsføringsstrategi 53

104 Bilag: Notat flytning af skulptur pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

105 01 NOTAT Sag Sagsnr. Angående Til Udarbejdet af Notatdato Grenaa Den Attraktive Midtby Dispositionsforslag flytning af skulptur Norddjurs Kommune Anders Heeland Madsenn Som en del af Dispositionsforslaget for Grenaa Den Attraktive Midtby, er skulpturen Ofrende af Peter Brandes foreslået flyttet fra sin nuværende placering ved den d gamle arrest, til en placering foran Djurslands Bank ca.. 20 meter øst for dens nuværende placering. Flytningen sker for bedre at kunne udnytte de nye byrumsmæssig ge kvaliteter somm opstår ved omlægning af arealerne mellem kirken og rådhuset. Her opstår et e helt nyt sammenhængende byrum, som vil kunne bruges til både ophold, udeservering og arrangementer. I den forbindelsee er den nuværende placering af skulpturen ikke ideel og vi har derfor foreslået den flyttet Det skal i den forbindelse nævnes, at der endnu ikke er taget kontakt til kunstneren, som har lavet skulpturen specielt til dette sted. Dettee skal selvfølgelig gøres indenn en endelig placering er fundet, fx ved en besigtigelse på stedet med deltagelse fra Peter Brandes, Kommunen, Djurslands Bank og Schønherr bl.a. med en gennemgang af projektet for midtbyen. I forbindelse med behandling af dispositionsforslaget er der fremkommet ønske om, at flytning af skulpturen måske allerede kan indgå som en del af etape 1, vel at mærke hvis der kan findes ekstra midler til dette. I det følgende er derfor beskrevet to scenarier for flytning af skulpturen: SCENARIE 1 Skulpturen flyttes til sin nye placering ved banken og der retableres med midlertidige belægninger af grus under det gamle fundament og hvor det eksisterende plantebed p er placeret. Ved den nye placering foran f banken optages eksisterende betonfliser og der retableres med slidte chaussesten rundt om skulpturen. Herudover anlægges arealet ved arresten med grus hvor eksisterende mur er fjernet, så der opstår et nyt belagt areal der kan benyttes til ophold og måskee udeservering.. SCENARIE 2 Skulpturen flyttes til sin nye placering ved banken samtidig med at der etableres nye blivende granitbelægninger og siddetrin fra pladsen ved Rådhuset og næsten op til eksisterende vej rundt om Kirken. De nye belægninger afsluttes ved et cirkelslag så næstee etape vil kunne igangsættes uden at skulle optage allerede lagte belægninger Afgrænsning af nye belægningsarbejder kan sess på vedhæftede bilag. I det følgende f er listet et økonomiskk overslag for hvert af de to scenarier Scenarie 1 Flytning af skulptur Retablering med grus og chaussesten ved bed og skulptur inkl. Rydning (100 m2) Grus ved Arrest (40 m2) I alt , , , , Notat flytning af skulptur / AHM / Side 1 af 2

106 Scenarie 2 Flytning af skulptur ,- Rydning og anlæg af nye belægninger med ,- slidte chaussesten (290 m2) Rydning og anlæg af nye belægninger med ,- granitflækker (265 m2) Anlæg af nye siddekanter (100 lbm) ,- Granit ved Arrest (40 m2) ,- I alt ,- I scenarie 1 er kun helt nødvendige arealer medtaget ved flytningen af Ofrende. Arealerne vil dog stadig kunne bruges til arrangementer og ophold. Ved rydningen af det eksisterende bed og flytningen af skulpturen opstår et stort åbent rum mellem Kirken, Arresten, Rådhuset og Djurslands Bank som hurtigt vil kunne benyttes til arrangementer og ophold. Ved udbygning af de fremtidige etaper skal arealerne dog ryddes igen, da der skal terrænreguleres og anlægges nye belægninger og kanter. I scenarie 2 er medtaget nye granitbelægninger for arealerne mellem Arresten og Djurslands Bank, så området allerede efter flytningen af skulpturen får sin blivende udformning det vil altså ikke blive nødvendigt at omlægge allerede lagte belægninger, da området ryddes, terrænreguleres og anlægges i henhold til Dispositionsforslaget en gang for alle. Med anlæg af blivende belægninger, siddetrin og ny beplantning vil området fra starten understøtte planens ambition om nye, sammenhængende, åbne og hyggelige byrum i Grenaa, ligesom de nye belægningers særlige mønster, der nu strækker sig helt fra Rådhuset og Vandkunstens epicenter op til arealerne mellem Arresten, Banken og Kirken, vil skabes en helt ny stemning i området Notat flytning af skulptur / AHM / 7. oktober 2016 Side 2 af 2

107 GRENAA - DEN ATTRAKTIVE MIDTBY DISPOSITIONSFORSLAG - FLYTNING AF SKUPLTUR SCENARIE 1, SKITSE 1:500 / A3 SCHØNHERR / AHM ETAPE 1 GRUS VED EKS. BED DJURSLANDS BANK GRUS VED ARREST CHAUSSESTEN VED EKS. SKULPTUR CHAUSSESTEN NY PLACERING AF OFRENDE VEJE OG STIER SOM EKSISTERENDE KIRKEN

108 GRENAA - DEN ATTRAKTIVE MIDTBY DISPOSITIONSFORSLAG - FLYTNING AF SKUPLTUR SCENARIE 2, SKITSE 1:500 / A3 SCHØNHERR / AHM ETAPE 1 CHAUSSESTEN OG FLÆKKER DJURSLANDS BANK SIDDETRIN NY GRANIT VED ARREST CHAUSSESTEN EKS. PLACERING AF OFRENDE NY PLACERING AF OFRENDE VEJE OG STIER SOM EKSISTERENDE KIRKEN

109 Bilag: 4.1. Notat trafik pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

110 01 NOTAT Sag Sagsnr. Angående Til Udarbejdet af Notatdato Grenaa Den Attraktive Midtby Dispositionsforslag trafik omlægninger Norddjurs Kommune Anders Heeland Madsenn DISPOSITIONSFORSLAGET Trafikløsninger i dispositionsforsalget for Grenaaa den attraktive midtby forudsætter en lukning for gennemkørende trafikk i midtbyen, dog således, at der stadig er adgang til midtbyen for ærinde kørsel i bil samt s vareindlevering og telebusser. Der er i forslaget tale om en lukning af Mogensgade ved Rådhuset, så al adgang til Torvet skal ske med indkørsel fra Søndergade og med udkørsel samme sted. Ved at lukke Mogensgade for trafik friholdes et stort areal mellem Kirken og Rådhuset helt for trafik: lige her hvor fodgængere fra Østergade til Lillegade krydser Torvet nord for Kirken. En friholdelse af dette areal for gennemkørendeg e trafik vil give Grenaa nye byrums- og bylivsmæssige muligheder - man vil kunne bruge denne store sammenhængende plads til arrangementer og ophold udover at sammenhængen mellemm Torvet, Kirkenn og Rådhuset styrkes betragteligt. TRAFIKOMLÆGNINGER OG DEN ETAPEVISE UDBYGNING For gennemførelsee af etape 1 er det dog ikke en forudsætning at Mogensgade lukkes. Derr kan etableres nye belægninger, beplantninger og vandkunst på pladsen samtidig med trafikken fortsat afvikles over pladsen ved Rådhuset som i dag. Dog skal der i forbindelse med anlæg af de nyee belægninger tages højde for den fortsatte trafik med busser, lastbiler og personbiler. Særligt vedvarendee belastninger af a drejende busser og lastbiler er i den forbindelse meget hårde ved belægninger i granit. I det økonomiske overslag er forudsat,, at trafikken henover pladsen ville bliver reduceret betragteligt og at busser slet ikke skulle køre her mere. Derforr vil der være en øget udgift forbundet med at dimensionere belægninger og bundopbygninger så de kan modstå den eksisterende trafikbelastning ved anlæg af etapee 1. Alternativt kan der åbnes alene for færdsel medd personbiler i from af vægtbegrænsning påå køretøjer. ØKONOMI Anlæg af nye granitbelægninger ved v trafikbelastning med busser, latsbiler ogg personbiler som i dag: Levering af granit med ekstra tykkelse Levering og udførelse af betonplade til sætningg af granit, Sætning af granit i beton, Fugning af granit med fast fuge, I alt, sætning af granit i beton alt a inkl. kr./m22 eks moms Kr. pr m2 m 750,- 375,- 675,- 250,- 2050,- Anlæg af nye granitbelægninger ved v lav trafikbelastning ved lukning af Mogensgade (indeholdt i Dispositionsforslagets overslag) Levering af granit, pr m2 Kr. pr m2 m 650, Notat trafik / AHM / Side 1 af 2

111 Sætning af granit i grus, bundopbygning genbruges, 550,- I alt, sætning af granit i beton alt inkl. kr./m2 eks moms 1200,- Af ovenstående ses, at merpris for anlæg af nye granitbelægninger sat i beton vil blive i alt 850,- kr. pr m2. Der er indenfor etape 1 i alt 375 m2 indenfor eksisterende vejprofil der vil skulle sættes i beton (se bilag) giver det følgende ekstra anlægsomkostninger: Areal der sættes i beton Ekstra kr. pr m2 I alt, ekstra anlægsomkostninger 375 m2 850, ,- Hertil kommer øgede udgifter, hvis belægninger skal graves op i forbindelse med ledningsarbejder Notat trafik / AHM / 7. oktober 2016 Side 2 af 2

112 GRENAA - DEN ATTRAKTIVE MIDTBY ETAPE 1 - PLADSEN VED RÅDHUSET BILAG: NOTAT TRAFIKOMLÆGNINGER SCHØNHERR / AHM SKITSE 1:500 / A3 RÅDHUS ENTREPRISEGRÆNSE ETAPE 1 ENTREPRISEGRÆNSE ETAPE 1 PØLSEBOD SKRAVERET AREAL: NY GRANIT SÆTTES I BETON, HVIS TRAFIK OPRETHOLDES SOM NUVÆRENDE HENOVER PLADSEN FRA MOGENSGADE OG TORVET I ALT 375 M2 DJURSLANDS BANK ENTREPRISEGRÆNSE ETAPE 1

113 Bilag: 4.2. Mødenotat ShopiCity-Norddjurs Kommune dotx Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

114 Mødenotat Dato: Reference: MSN Journalnr.: 15/19189 Den attraktive midtby i Grenaa Uddybning af høringssvar ift. lukning af Mogensgade ShopiCity og Norddjurs kommune Rådhuset i Grenaa Deltagere: Carsten Thygesen, ShopiCity, Claus Rasmussen, ShopiCity, Hanne Broe, Norddjurs Kommune, Maria Skøtt Nicolaisen, Norddjurs Kommune. ShopiCity har i deres høringssvar til forslaget til dispositionspalen for Den attraktive midtby i Grenaa foreslået at afvente med lukningen af Mogensgade til etape 2. Dette har ShopiCity foreslået på baggrund af høringsmaterialet, der viser afgrænsningen af etape1, der ikke har fjernelse af muren/bedet ved Arresten samt P-pladserne på Mogensgade med. I dette tilfælde ser de ingen grund til at lukke Mogensgade for gennemkørende trafik, da sammenhængen mellem pladserne alligevel ikke etableres. De bemærker dog også, at det vil være nødvendigt at lukke for gennemkørsel i perioder, fx sommerferie og julemåneden, for at gøre plads til aktiviteter, da vejen vil optage en stor del af den plane flade på pladsen omkring skålen. ShopiCity ser dog frem til at Mogensgade kan lukkes helt, og stykket mellem Djurslands Bank og Arresten kan aktiveres med fx udeservering, samt muligheden for parkering i Mogensgade øges. ShopiCity mener altså at det giver mening af Mogensgade lukkes for gennemkørende trafik hvis: Muren/bedet ved Arresten fjernes og statuen Ofrende flyttes Området etableres så det egner sig til udeservering, helst i den belægning, der er tiltænkt i dispositionsforslaget, så det ser færdigt ud og hænger sammen med den nye plads ved Rådhuset. Der etableres flere p-pladsen på Mogensgade, helst som det er skitseret i dispositionsforslaget. 1

115 Bilag: Notat beplantning_med alternativ pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

116 01 NOTAT Sag Sagsnr. Angående Til Udarbejdet af Notatdato Grenaa Den Attraktive Midtby Dispositionsforslag - beplantning Norddjurs Kommune Anders Heeland Madsenn /rev EKSISTERENDE BEPLANTING VED RÅDHUSETT Eksisterende træerr på pladsen ved Rådhuset ogg langs Mogensgade udgøress af plataner. Platan er et stort lyskrævende træ, der giver meget skygge og er meget tætløvet. Det er ikke hjemmehørende i Danmark og ligger vi ligger her i landet på nordgrænsen af a dens udbredelsesområde. I Grenaa midtby trives de fleste træer dog fint. Hos Schønherr har vi dog erfaringer med at nye plantninger af platann kan have svært ved at etablere sig. Platanerne på Pladsen ved Rådhuset og langs Mogensgade er dels beskåret som formklippede stammehække dels som sporebeskårne fritstående træer. Både som stammehække og sporebeskårnee træer skal platanerne beskæres årligt for at a opretholde sin form. Platanerne er plantet i rækker på selve pladsen og langs Mogensgade. Dettee bidrager til at byrummet fremstår opdelt og det er svært at binde pladsen sammen med den d omkringliggende by. Dette er i direkte modsætning til dispositionsforslagets intension om at de nye byrum skal være åbne ogg sammenhængende samtidig med de fremstår som hyggelige, lyse og venlige byrum,, der inviterer til ophold og arrangementer. FORESLÅET BEPLANTNING VED RÅDHUSET I beplantningsforslaget for pladsen ved rådhuset ryddes de eksisterende plataner, da de er r svært forenelige med intensionerne om at skabe nye åbne, lyse og venlige byrum, b der samtidig kan bruges til alle mulige former for arrangementer og ophold. Der introduceres i stedet beplantninger med nye skovfyr i grupper af tre. I sammenhæng med de nye belægninger skaber grupperne af skovfyr et særegent nyt, lyst og o åbent byrumm med plads til både store arrangementer og det almindelige hverdagsliv medd ophold og færdsel. Skovfyr er et robust og hjemmehørende stedsegrønt træ, der klarer sig rigtigt godt i det danske klima. Træet er lysåbent og med en skulpturel opbygning af grene der giver en let skygge om sommeren og bidrager med et grønt indslag til byrummet om vinteren. Skovfyren findes desuden i rigt mål i de skove der omgiver Grenaa og knytter dermed pladsen til det landskab det er placeret i og knytter det særlige der er Grenaa til stedet. Driftsmæssigt vil der sandsynligvis være en øget udgift til fejning af nedfaldne nåle og kogler i løbet af året. Det er dog vores v vurdering, at den ekstra udgift der muligvis vil opstå i forbindelse med driften af nye beplantninger ikke vil overstigee de nuværende udgifter der er i forbindelse med de årlige beskæringer af platanerne på pladsen ved Rådhuset samt fejning af nedfaldne blade og frø. Vi vil anbefale at man på pladsen ved Rådhuset fastholder de foreslåede beplantninger af skovfyr, da de både bymæssigt, æstetisk og rummeligt vil berige pladsen og være med til at gøre den til et særligt sted Notat beplantning / AHM / Side 1 af 2

117 Alternativt kan der findes andre træer med tilsvarende egenskaber, så de byrumsmæssige intentioner i forslaget opretholdes. Hertil vil vi foreslå en blanding af Robinia i forskellige størrelser samt enkelte Hjortetaktræ som i sammenhæng vil give pladsen en afslappet og intim atmosfære. Både Robinia og Hjortetaktræ er letløvede lysåbne træer, der klarer sig godt i byen. Robinia pseudoacacia Nyersegi er en sort der er hurtigtvoksende, trives sædeles godt i byluft og samtidig tåler vind. Denne sort er udvalgt af Sortimentsudvalg for Planteskoletræer til at være et af 18 træer, der er særligt velegnede som gade- og vejtræer. Udvalget består af de største planteskoler i Danmark, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og forskere. Hjortetaktræ er et åbent og lyst, flerstammet lille træ som giver et smukt skulpturelt udtryk. Træet er hårdført og klarer sig godt i byen. Sammen med Robinia vil de med deres lette løv og flimrende skyggevirkning danne en fin kulisse for pladsens liv. EKSISTERENDE BEPLANTING PÅ TORVET Platanerne på Torvet er sporebeskårne og står i rækker langs vejen. De bidrager hermed til en trafikstyret opdeling af det store byrum, så det ikke opfattes som et samlet hele. De fleste af de beskårne plataner har en flot form og størrelse, og passer som træ fint til Torvet med dets mere formelle stemning og med kirken som dominerende bygning. En del af træerne er dog ikke i god vækst, og det vil være sandsynligt, at de i forbindelse med omlægning af belægningerne vil få det værre. FORESLÅET BEPLANTNING VED TROVET I beplantningsforslaget for Torvet har vi søgt at bevare så mange af de eksisterende og sunde plataner som muligt. Der bliver fortrinsvis udtyndet i træer, der ikke trives. Herefter plantes nye plataner på Torvet, men det sker i et nyt mønster, så beplantningerne ikke længere opdeler byrummet, og kørende færdsel bliver på de gåendes præmisser. Nye træer plantes sammen med eksisterende træer, så de danner grupper af 3 med de gamle træer. De gamle træer vil med læ for de nye træer kunne fungere som ammetræer for de nye. Med det nye beplantningsmønster vil Torvet, når den nye belægning også er etableret, fremstå som et roligt, grønt og hyggeligt byrum, der ikke er længere er opdelt af træerne og trafik Notat beplantning / AHM / 7. oktober 2016 Side 2 af 2

118 Bilag: 5.2. Rubinia og Hjortetaktræ - billeder.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

119 Rubinia

120 Hjortetaktræ

121 Bilag: 5.3. Grenaa Disp_Beplantningsplan.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

122 NYE TRÆER PÅ PLADSEN FORAN RÅDHUSET NYE PLATANTRÆER PÅ TORVET NYE TRÆER EKSISTERENDE TRÆER TRÆER DER FJERNES

123 Bilag: 6.1. Referat Naturparkrådsmøde 20. september 2016.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

124 Mødedato 20. september 2016 Start- og sluttidspunkt Kl Sted Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted Dagsorden sendt til Udvalgsformand for Kultur - og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune: Else Søjmark Udvalgsformand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune: Lars Søgaard Repræsentant fra Kronjyllands Landboforening: Kristian Bak Repræsentant fra Djurslands Landboforening: Hanne Line Skovgaard Revsbech Repræsentant fra VisitRanders: Peder Poulsen Repræsentant fra Destination Djursland: Flemming Rasmussen Repræsentant fra Det Grønne Råd i Randers Kommune: Lars Tom- Petersen

125 Repræsentant fra Det Grønne Råd i Norddjurs Kommune: Henrik Rudfeld Repræsentant fra LAG Randers- Favrskov: Mads Kærskov Jakobsen Repræsentant fra LAG Djursland: Vibeke Binnerup Repræsentanter fra Naturpark Randers Fjords Ildsjæle: Frank Christensen og Aase Christiansen Repræsentant fra Museum Østjylland: Jørgen Smidt-Jensen Repræsentant fra Friluftsrådet: Jens Bonde Poulsen Repræsentant fra Region Midtjylland: Palle Quistgaard Repræsentant fra erhvervsrådet i Randers Kommune: Sven Nørskov Eskildsen Repræsentant fra Djurslands Erhvervsråd: Poul Erik Clausen Repræsentant fra Randers Havn: John Morgen Fraværende Kristian Bak, Hanne Line Skovgaard, Peder Poulsen, Palle Quistgaard, Sven Nørskov Eskildsen, John Morgen, Dennis Jensen, Henrik Rudfeld Pkt. 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt

126 Pkt. 2 Godkendelse af dagsordenen til dette møde Godkendt Pkt. 3 Information fra formanden 12.september 2016 blev sejltur på fjorden med Lillebjørn gennemført i godt vejr. Turen var en succes, og formanden takkede Frank Christensen for det flotte arbejde med at få gennemført turen. Det kan godt gøres om en anden gang. Pkt. 4 Status på proces og certificering Kommuneplantillæg er blevet behandlet på udvalgsmøder i Norddjurs og Randers Kommuner og vedtages endeligt i kommunalbestyrelsen i Norddjurs 13. oktober og i Randers 7. november Tidsplanen hen i mod certificering som Naturpark blev gennemgået: 5. november 2016: workshop som optakt til naturplanudarbejdelse november 2016 marts 2017: planen udarbejdes marts 1. oktober 2017: politisk godkendelsesproces 1.oktober 2017: ansøgningsfrist Friluftsrådet forår 2018: formodet certificering som naturpark Pkt. 5 Workshop: input til naturparkplan Martin Østervig Larsen fra Epinion skitserede programmet for dagen. Epinion laver opsamling fra dagen Slides vedlagt. Herefter havde Naturparkrådet en række kommentarer, som gengives i stikordsform. Cafémodellen er en god form Folk skal ikke synes, at vi starter helt forfra Det er vigtigt, at alle er afklarede om formålet med dagen Det er vigtigt, at det er naturparkplanen, vi skal arbejde henimod, og at den senere følges op af et projektkatalog Vi skal bevæge os på det overordnede plan og kun i mindre omfang på de konkrete ideer Der vil ikke være skrevet på planen før workshoppen. Planen er en bunden opgave med bundne temaer, og forvaltningerne er ansvarlige for skrivearbejdet. Naturparkrådet skal løbende følge planens tilblivelse. Der er tale om både direkte inviterede til workshoppen og et åbent borgermøde Til workshoppen skal laves en slide/et notat om, hvad er sket fra start og indtil nu.

127 Oversigt over temaer og invitationsliste vedlagt. Naturparkrådets medlemmer kan melde flere til listen senest 14.oktober og opfordres til at skabe opmærksomhed om dagen. Pkt. 6 Presse Fremover som sidste pkt. Der laves annonce, pressemeddelelse og opslag på facebook forud for workshoppen. Pkt. 7 Fremtidige baser/støttepunkter for Naturpark Randers Fjord. Oplæg v/ Poul Erik Clausen Oplægget tog udgangspunk i projektet Vinden drar, som er et skandinavisk sejlbådsprojekt, der gennem en årrække har afholdt træf med aktiviteter rundt om i Skandinavien. Poul Erik foreslog, at træffet inviteres til Randers fjord i 2022, og der kan tages udgangspunkt i tre områder - åen, havet og fjorden - som støttepunkter. Det er små joller, det drejer sig om, og der medbringes skurvogne og telte. Frank Christensen gjorde opmærksom på, at sejljoller ikke kan være på åen. Frank vil gerne gå med i en arbejdsgruppe om at undersøge mulighederne for event i Frank og Poul Erik laver et oplæg til næste møde og udgør pt arbejdsgruppen. Lars Søgaard forslog i forlængelse af punktet, at der skal overvejes en event i forbindelse med 2018, når certificeringen er en realitet. Pkt. 8 Drøftelse af naturparkprodukter og salg af lokale varer Der blev taget udgangspunkt for drøftelsen i en række spørgsmål: Hvilke typer produkter kan bære stemplet naturparkprodukt? Skal produkterne være produceret inden for naturparken? Hvem skal godkende, at et produkt kan blive certificeret? Flemming Rasmussen kom med overvejelser om, hvad der er vigtigt set ud fra et turismeperspektiv. Turister opsøger kvalitet, og de rejser langt efter det. Fødevarer med lokalt islæt er populært. Det er historiefortællingen om fx Samsø, Vadehavet og Læssø, der tiltrækker og sælger. Man kommer igen, fordi produktet står hjemme på hylden. Den historiefortælling kan vi også skabe omkring fjorden. Men det er vigtigt at fokusere på kvaliteten. Der må ikke stå made in China på produkterne. Naturparkrådet skal komme med bud på, hvori denne kvalitet består. Vi skal være opmærksomme på ikke at sætte reglerne for skarpt op med, hvor det produceres. Evt. kan det være nok, at dele af produktet er fra fjorden. Vi skal overveje, hvordan kvalitetskontrollen af dem, der bruger mærket, skal foregå. Der bør være tale om en form for egenkontrol. Vi skal ikke lave system, der kræver fuldtidskontrol. Fra drøftelsen i stikordsform: Man behøver ikke opfinde nye produkter.

128 Vi bestemmer selv, at vi kan gå i gang med at blåstemple produkter. Vi har patent på logoet. Nogle fødevarer kan vi ikke tage patent på. Vi skal have lagt nogle principper, en slags dogmeregler om, hvad vi vil, og om hvornår et produkt er godt nok. Usikkerhed på, om de konkrete beslutninger om godkendelse af et produkt skal tages i Naturparkrådet eller administrativt. Må et produkt være produceret uden for området? Man kan ikke få patent på ex honning. Flere kan lave honning. Forventning om, at vi får noget ud af det her. Ex korn fra Lyshøj mølle. Vi kan markedsføre Naturparkkøer. Skal man være tro mod konceptet, så skal produktet være dyrket her. Det blev besluttet, at punktet skal på igen på næste rådsmøde. Der udarbejdes et oplæg som baggrund for en drøftelse af, hvordan vi bedst og hurtigst kommer videre. Pkt. 9 Næste møde. Torsdag 17. november Sted oplyses, når dagsorden udsendes. Pkt. 10 Eventuelt Intet

129 Bilag: 8.1. Ansøgning til Grenaa Gademusiker Festival 2017 Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

130 AnsØgning om tilskud Grenaa Gademusiker 20L7 til Festival c"o"jrn * Festival $ f r Aktivitet Gadem usikerfestival 2017 Dato Fredag den 2. juni 2017 Arang6rer Pavillonen Kulturskolen ShopiCi Grenaa Musik os Event Forenins Budget kr. Ansøgt beløb kr. Baggrund ld6grundlag Målgruppe Afholdelse Grenaa Gademusikerfestival har nu kørt i to år versionen var en stor succes både for selve festivalen men også for kommunens borgere som deltog i stort antal. De to første år har der været meget kort tid til planlægning af festivalen. Det har ramt antal deltagere da planerne for musikskoler mv. allerede var lagt da invitationen til Grenaa Musikfestival blev udsendt. Mulighederne for at markedsføre festivalen var derfor begrænsede. Med en opstart i septemberloktober 2017 vil der være langt bedre muligheder for at gøre Grenaa Gademusikerfestival kendt i hele landet. Gademusikerfestivalen understøtter og fremme talentudvikling inden for musik i området. Festivalen giver musikere mulighed for at optræde under uformelle former og afprøve deres talent sammen med andre med lignende baggrund, Festivalen forsøger at udviklet til en total oplevelse, hvor flere talentområder orøves af men med sademusikken som omdreininespunkt. Målgruppen er musiker der ønsker at udvikle og afprøve deres talent gennem optræden i Grenaas gader. Musik og talent har ingen alder men vivil gøre en særlig indsats overfor musikskoler og skoler generelt, hvor der arbejdes med talentudvikling. Festivalen afholdes fredag den 2. juni. Fredag den 2. juni afholdes der også Open By Night I Grenaa og byens gader vil være fyldt med publikum. Gademusikerfestivalen og Open By Nieht supplerer hinanden på allerbedste vis. Antal 2016 var der 20 tilmeldte musikere/grupper. Det forventes at festivalen i 2017 vil kunne tiltrække min. 40 musikere/grupper, pga. den længere periode for markedsføring af festivalen. Hvad gør festivalen for Norddjurs? Gademusikerfestivalen vil etablere Grenaa/Norddjurs som et godt sted for nye/unge musikere. Festivalen er efterhånden så stor at den vil kunne give omtale uden for kommunen. Grenaa Gademusiker Festivals arrangørgruppe: Pavillonen, Grenaa Musik og Event Forening, Shop i City og Kulturskolen. Festivalen er støttet af Norddjurs Kommune, Kultur- og Udviklingsudvalget.

131 AnsØgning om tilskud til Grenaa Gademusiker Festival 2AL7 Gadem {I t5t Fe rul II a iker lstival Perspektiv Nye tiltag/ideer Økonomi Konceptet og fundamentet for gademusikerfestivalen kan bære endnu mere. Med flere deltagere vil festivalen skulle strækkes over flere dage. Gademusikerfestivalen kan blive en fast etableret aktivitet på samme måde som f.eks. Kattegat Cup o I 2016 var der begrænset tid til at markedsføre festivalen overfor musikere. l2ot7 skal der være tid og budget til den nødvendige kommunikation ud til musikere, så antal deltagere bliver højere. r Mere markedsføring af festivalen uden for Norddjurs vil bidrage til den positive omtale af Norddjurs. o Opstramning og udvidelse af aktiviteter for andre gadekunster. o LØbende information til publikum på selve festivalen skalforbedres gennem brug af app's, infoskærm el. lignende. o Tilknytning af eksterne professionelle jurymedlemmer. Det gode samarbejde i 2016 med Arresten som info- og backstageområde tænkes fortsat og udbygget. Se særskilt budget. Da festivalen afholdes åbent i Grenaa bys gader er der ikke mulighed for at opkræve entreindtægt. Økonomien er derfor baseret på ekstern finansiering via tilskud fra kommune og sponsorer. Udstyr der blev købt hjem til 2015 og2o16 festivalerne kan genbruges, men pba, væksten bliver det sandsynligvis indkøbes yderligere udstyr. Grenaa Gademusiker Festivals arrangørgruppe: Pavillonen, Grenaa Musik og Event Forening, Shop i City og Kulturskolen. Festivalen er støttet af Norddjurs Kommune, Kultur- og Udviklingsudvalget.

132 Budget for Grenaa Gadem usiker Festiva I 2ALT {I Gademtu! IF siker :estival Udgifter: Beskrivelse: Kr. (excl. moms Honorar kunstnere Evt. en afgrupperne fra ON Teknik/scene Scene og lyd Markedsføring Annoncer og materiale til skoler, lokal og ekstern markedsførine Hjælpere Ved musiksteder, oprydning, catering mv Catering Til musikere backstage lnventar Podier mv Præmier og transporttilskud Tilgademusikere 3s.000 Koda Afgift for offentlig musik Sideaktiviteter Gadekunst mv Diverse T-shirts, app mv Udgifter i alt lndtæeter: Ekstern finansiering ShopiCity, lokale virksomheder, ølsalg mv Norddjurs Kommune Udbetaling: 3 x kr. plus resten ved afslutning lndtægler i alt 2s0.000 Udbetaling: 50% ved godkendelse,25yo primo 2OL7 og resten efter afholdelse Grenaa, den 9. september 2017 Shop icity sik og Event Forening Grenaa Gademusiker Festivals arrangørgruppe: Pavillonen, Grenaa Musik og Event Forening, Shop i City og Kulturskolen. Festivalen er støttet af Norddjurs Kommune, Kultur- og Udviklingsudvalget.

133 Bilag: 8.2. GGF evaluering og regnskab 2016 Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

134

135

136

137

138 Bilag: 9.1. Forslag til Kulturaftale Kulturring Østjylland Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

139 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Forslag til Kulturaftale for 2017 mellem Kulturministeren og Kulturring Østjylland Forslag til Kulturaftale for 2017 er udarbejdet som allonge til Kulturaftale for mellem Kulturministeren og Kulturring Østjylland 1 af 48

140 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Allonge til Kulturaftalen for Kulturring Østjylland Denne aftale er en forlængelse af den netop afsluttede kulturaftale med Kulturregion Kulturring Østjylland Med dette dokument forlænges den omtalte kulturaftale med et år og tager dermed udgangspunkt i det indhold, den kulturaftale indeholder. Der er tale om et års forlængelse, således at aftalen kun dækker året Formålet med denne etårige aftale er dels at forlænge kulturregionens aftale, så den udløber samtidig med flere af de omkringliggende kommuners aftaler det giver mulighed for evt. nye kulturaftalekonstruktioner og dels at understøtte det engagement, de seks kommuner har i Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017, hvor hele Region Midtjylland er partnere, men hvor Kulturring Østjylland-kommunerne har adskillelige projekter, der indgår som en del af det officielle 2017-program. Endelig vil en forlængelse sikre den positive videreudvikling som flere af de eksisterende projekter er inde i, hvor samarbejde og netværket styrkes på tværs af kommunerne og i en sammenhæng med Aarhus 2017, vil disse projekter yderligere få mulighed for nationalt og internationalt samarbejde, samt større synlighed. Projekterne er nøje udvalgt ud fra udviklingspotentiale og styrkelse af kulturregionen. I den nærværende aftale for 2017 indgår mindre ændringer i forhold til kulturaftalen for De resterende rammer og vilkår videresføres uændret, 2 af 48

141 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kapitel 1. Indsatsområder og mål for kulturaftale 2017 Kulturregionens mål udfoldes ved at gentænke og udvikle kulturen i nye sammenhænge gennem følgende tre indsatsområder: Kultur på tværs GENTÆNK Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst 1.1. Strategiske overvejelser De overordnede strategiske overvejelser bygger på regionsbestyrelsens vision og mål, kulturministerens fokusområder samt tilkendegivelser fra en stor gruppe af kulturregionens interessenter og aktører på kulturområdet Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål Kultur på tværs Målet for indsatsområdet er, at nye, skæve og gentænkte kulturtilbud på tværs af kommuner, institutioner og generationer vækker nysgerrighed og engagement samt styrker interessen for bosætning i Kulturringskommunerne og virker attraktiv for virksomheder. Metoderne til at nå målet er: at øge samarbejde og inspirere til at udvikle nye aktive fællesskaber på tværs af kommuner, fag, generationer og kulturer som bygger på ny teknologi at udvikle og gennemføre mobile tværgående kulturaktiviteter målrettet børn, unge, voksne og ældre sammen og hver for sig som samler og bygger bro mellem kunstarter og nye virksomhedskulturer at udvikle nye kulturelle tiltag, der egner sig til det aktive medborgerskab, for at skabe en højere grad af fællesskabsfølelse og ejerskab til kulturaktiviteter. Begrebet brugerdrevet kulturudvikling skal være omdrejningspunktet Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Målet for indsatsområdet er, at borgere og turister skal opleve kulturarven som synlig og kulturlandskaberne som tilgængelige og motiverende også for fysisk aktivitet. Metoderne til at nå målet er: 3 af 48

142 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale at afdække og se muligheder i Kulturring Østjyllands fælles resurser i form af inspirerende kulturlandskaber og kulturarv og anvende disse i en gentænkt digitaliseret formidlingsstrategi at gentænke traditionelle kulturtilbud i nye naturomgivelser, som tiltrækker såvel borgere som turister at udnytte digitale formidlingsformer som guide i fortællingen om den stedlige natur og kulturarv Skabende kunst Kunsten har væsentlig betydning og spiller en stor rolle i de seks kulturregionskommuner grundet mange kunstneres bosætning og nærheden til kulturmetropolen Aarhus. Det har en stor afsmittende effekt i interessen for at være skabende i kunstneriske miljøer og institutioner som kunstsammenslutninger, kulturskoler, musikskoler, billedskoler samt kreative erhverv etc. Målet er at få opløst barrierer og grænser, så kunsten kan komme til udtryk på nye måder, hvor talent, samarbejde og sammenhæng kan udvikles og løfte kunsten ind i en ny dimension. Metoderne til at nå målet er: at tilrettelægge arrangementer, der bygger på samskabelse og aktiv publikumsdeltagelse - f.eks. inden for drama, teater, billedkunst, kunsthåndværk, musik og dans at synliggøre og udvikle kulturinstitutionernes tilbud, så børn og unge inspireres og motiveres til aktiv deltagelse i at skabe kunst i nye rammer og mødesteder uden for det kendte at udbrede viften af kulturtilbud, så deltagernes kreativitet og kompetencer styrkes og udvikles at inddrage iværksættere og professionelle skabende kunstnere på det kreative erhvervsområde. Indsatsområdernes projekter er nærmere beskrevet i bilag 2. 4 af 48

143 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kapitel 2. Bevillinger knyttet til aftalen Den samlede årlige ramme er på i alt kr. 1,2 mio. Kulturministeriet yder et samlet tilskud på kr , og Kulturring Østjylland yder et tilsvarende tilskud på minimum kr Økonomisk ramme 2017 Kulturministeriet Regional medfin. Samlet ramme Der skal være minimum 50 % regional medfinansiering af denne aftale, dvs. tilskud opnået fra lokale myndigheder, institutioner, foreninger, fonde eller privatpersoner. De samlede statslige midler kan ikke overstige 50 % af den samlede finansiering. Statslige midler også fra andre ministerier, institutioner o.l. tæller med. 5 af 48

144 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kapitel 3. Evaluering og regnskab 3.1. Evaluering Evalueringen skal tage udgangspunkt i kulturaftalens vision, indsatsområder og mål. Kulturregion Østjylland skal årligt gøre kortfattet skriftlig status over mål og erfaringer med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige kulturregioner og med henblik på dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Senest den 1. oktober 2017 skal kulturregionen indsende en evaluering, som skal have en sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale (slutevaluering). Evalueringens udformning skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer herfor Regnskab og tilsyn Kulturring Østjylland skal indsende regnskabsoplysninger, der viser udviklingsmidlernes fordeling på projekter under hvert indsatsområde. Kulturregionen skal endvidere indsende regnskabsoplysninger om den regionale medfinansiering. Oplysningerne skal opgøre den samlede egenfinansiering og vise, hvor stort et tilskud de enkelte projekter har modtaget i regional medfinansiering. Der indsendes samtidig en regnskabsmæssig erklæring, hvoraf det skal fremgå, at kommunernes revision har påset: at det statslige udviklingstilskud er brugt sparsommeligt og i overensstemmelse med de formål, der er beskrevet i denne aftale at den samlede statslige medfinansiering ikke udgør mere end 50 % af den samlede finansiering for hvert indsatsområde at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Kulturregionen foretager den endelig regnskabsmæssige godkendelse af de enkelte projektregnskaber og har den fulde tilsynsforpligtelse med de udviklingsprojekter, kulturregionen iværksætter med tilskud fra Kulturministeriet. Regnskabsoplysningerne skal være Slots- og Kulturstyrelsen t i hænde senest den 15. september det efterfølgende år. For eventuelle andre bevillinger fra ministeriets styrelser eller andre puljer, beskrives i fornødent omfang de særlige rapporteringskrav, som gælder herfor. 6 af 48

145 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kapitel 4. Underskrift af aftalen 4.1. Kulturregionens underskrifter Favrskov Kommune / sted og dato Norddjurs Kommune / sted og dato Odder Kommune / sted og dato Samsø Kommune / sted og dato Skanderborg Kommune / sted og dato Syddjurs Kommune / sted og dato 7 af 48

146 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kulturministerens underskrift Kulturminister / sted og dato 8 af 48

147 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Bilag Bilag 1: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 2: Projektbeskrivelser 9 af 48

148 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Bilag 1. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Projektbevillinger Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter, som led i kulturaftalen, ydes tilskud af de kulturelle udlodningsmidler. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer i aftaleperioden. Ikke anvendte tilskud kan kræves tilbagebetalt ved aftalens udløb. Tildelingen af udlodningsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år. Fordeling af de statslige udlodningsmidler og Kulturregionens egenfinansiering til projekter inden for aftalens tre indsatsområder fremgår af oversigten nedenfor. Årlig statslig projektbevilling 2017: Indsatsområde/kr Kultur på tværs Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst I alt Kulturregionens egenfinansiering 2017: Indsatsområde/kr Kultur på tværs Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst I alt af 48

149 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Bilag 2. Projektbeskrivelser Projekter under Kultur på tværs 1. Kultur på hjul herfra min verden går 2. Gentænk biblioteket fysisk og digitalt Det dynamiske bibliotek Dette projekt ønskes forlænget ind i 2017 med udgangspunkt i økonomien fra Kulturaftale Projektets navn KULTUR PÅ HJUL - herfra min verden går Mobile, lokalt forankrede kulturoplevelser. 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Projektets mål er kulturoplevelser for alle i egnede forsamlingshuse eller tilsvarende forsamlingssteder. Kultur på hjul giver mulighed for kulturaktiviteter med leg, læring og oplevelse. Lokalhistorie, kreative workshops og fællesskab i nærmiljøet er fokuspunkterne. Der tages udgangspunkt i forsamlingshuse, der har en aktiv bestyrelse og har interesse i at skabe endnu mere liv i deres hus og det omkringliggende område. De konkrete tilbud udarbejdes og formidles i et samarbejde mellem forsamlingshusene og lokale kommunale koordinatorer, der sikrer kvalitet og ejerskab. Ved at bringe kulturoplevelser ud i forsamlingshusene bygger man videre på en tradition om et lokalt fællesskab, hvor man mødes på tværs af social baggrund og alder. Forsamlingshusene vælger en kulturpakke, hvor der indgår en sansevandring i deres lokalområde, en workshop med en billedkunstner, arkitekt eller en anden kunstner, og så bliver der skrevet en sang til stedet som opføres på dagen, hvor workshoppen holdes. Workshoppen munder ud i et fælles værk eller udstilling. Det er vedkommende kulturaktiviteter, der integrerer og gør kulturen tilgængelig i miljøer, der ellers ligger langt fra storbyers kulturtilbud. Deltagerne, der er folk, der bor på landet, får indtryk - med udtryk, der sætter aftryk både konkret og mentalt. Der er også mulighed for at lave finaler på tværs af kommuner og byer, hvor man mødes og høre hinandens sange og oplever hinandens værker og får sparret om gode 11 af 48

150 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale ideer til mere kultur på landet. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Kultur på Hjul understøtter leg, læring og oplevelse og opbygger personlige og faglige potentialer, kompetencer, samt styrker den enkeltes resurser og mod på at deltage i et fællesskab. Der er tale om en boomerang-effekt, idet kulturen vender tilbage i form af synergi og skabelse af kulturelle aktiviteter i nærmiljøet. Kultur på Hjul muliggør brugerdreven kulturudvikling. Kulturaktiviteterne bliver gjort tilgængelige og vedkommende, og åbner op for at lokalmiljøerne selv vælger et kulturtilbud til, som skal foregå i lokale rammer. Det vil vække nysgerrighed og danne grobund for nye metoder at formidle og samarbejde på. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Med Kultur på Hjul vil borgerne få en større viden og fornemmelse af kulturens muligheder og mangfoldighed. Nye netværk og samarbejder mellem kulturaktører og borgere vil opstå. Ved at opleve fælles i lokalområdet og om lokalområdet, styrkes tilhørsforholdet og sammenholdet. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Mulige samarbejdspartnere: Dansens Hus, Teatercentrum, Syddjurs Egnsteater, Arkitektskolen, Aarhus Musikkonservatorium. Kulturformidler Pernille Stentoft. Mulige lokale samarbejdspartnere: Professionelle kunstnere og kunsthåndværkere i Kulturring Østjylland, som også er stærke i formidling. Et større antal forsamlingshuse. Lokale aktører / borgere med interesse i et levende lokalområde. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr i Projektets navn GENTÆNK BIBLIOTEKET fysisk og digitalt Det dynamiske bibliotek 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Folkebibliotekerne er inde i en rivende udvikling på det digitale felt, og som de mest benyttede kulturinstitutioner sidder bibliotekerne med en enestående mulighed for at 12 af 48

151 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale hjælpe den enkelte borger med at udvikle evnen til at manøvrere sikkert i et komplekst informationssamfund. Bibliotekerne skal derfor arbejde med formidling på en ny måde, nu af de digitale tilbud. Det skal foregå på tværs: På tværs af afstande og bopæl (f.eks. læringsprojekt i benyttelse af e-materialer, læsekredse efter interesse på tværs af kommunegrænser), på tværs af aldre (f.eks. børn lærer ældre, ældre læser for børn) og på tværs af medier. Det fysiske bibliotek skal nytænkes. De fysiske samlinger mindskes, men biblioteket skal fortsat være det tredje sted, hvor borgerne kan mødes uforpligtende på tværs af aldre (f.eks. unge talenter møder etablerede kunstnere), på tværs af roller (fx forfattere og læsere mødes og udvikler teksten i fællesskab) og på tværs af kreative udtryksformer (litteratur, musik, billedkunst mv. mødes og skaber fælles værker). Bibliotekerne danner rammen og er med til at bygge bro mellem kunstarter. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Gentænkningen af biblioteket, fysisk og virtuelt, bidrager til fornyet nysgerrighed og engagement, også hos nye generationer og de borgere, der ikke er en del af de organiserede kulturtilbud. Den digitale indgang vil sikre, at bibliotekerne når nye, i dag biblioteksfremmede brugere. Gentænkningen af bibliotekernes fysiske rum medfører, at borgere i alle aldre og med forskellige interesser mødes på deres lokale bibliotek. Vækstlag og talenter møder etablerede kunstnere og skaber sammen kultur på tværs af aldre, kreative udtryksformer og geografi. Borgerne får både som deltagere og tilskuere nye og udfordrende kulturelle oplevelser. Bibliotekerne er foruden at være lokale steder for læring og information, også uforpligtende møde- og oplevelsessteder, hvilket spiller en rolle for borgernes valg af bosætningssted og styrker lokalsamfundet. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Inddragelse af mange forskellige aktører i bibliotekets udvikling både fysisk og digitalt vil medføre kompetenceudvikling og erfaringsudveksling hos alle parter. Fokus på digital formidling vil medføre, at nye brugergrupper nås, og kendskabet til digitale medier højnes. Fokus på det fysiske bibliotek i ny form i kraft af kulturmøder på tværs vil blandt andet føre til øget lokal fokus på talentudvikling inden for de kreative områder. 13 af 48

152 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Lokale kulturelle aktører, kunstnere, relevante kommunale institutioner, erhvervsrådene, kreative erhverv, studerende, Borgerservice og turismeerhvervet. Desuden inddrages Kulturstyrelsen/ Bibliotek, medier & Digitalisering. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr Projektet afsluttes i Projekter under Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse 1. Årstidernes højtider 2. Kultur-Tarv Find åstederne for den levende historie, veje til viden og oplevelser i naturen. 3. Vild med sang i naturen Projekterne 2. og 3. ønskes forlænget ind i 2017 med udgangspunkt i økonomien fra Kulturaftale Projektets navn ÅRSTIDERNES HØJTIDER 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland - Dansk Landbrugsmuseum 3. Projektets formål og indhold Dansk Landbrugsmuseum og Kyst- og Fjordcentret er allerede nu i gang med at genoplive Årstidens glemte fester. Udgangspunktet er rigt lokal- og kulturhistorisk kildemateriale som belyser, hvordan man har markeret årstidens fester. Således har man dyrket fællesskabet til gavn og glæde for det sociale liv. Samtidig har man hyldet den natur, som omgiver os fjorde, skove og den gode landbrugsjord. Der vil blive tale om i alt 4 arrangementer i hver af Kulturringens kommuner, som hver især tager sit udgangspunkt i fester eller mærkedage, som tidligere har haft stor betydning i hverdagen. Der lægges op til en kombination af formidling og aktiviteter. Ved hvert af de 4 lokale arrangementer deltager fagpersoner fra flere institutioner. Det er et ønske, at disse glemte mærkedage kan afpudses i en form og gøres nutidige, således at flere institutioner i Kulturringen kan kæde deres aktiviteter til disse dage. Forhåbningen er, at området kan markedsføre sig i forhold til 14 af 48

153 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale nytænkning, kulturhistorie, turisme og ikke mindst et godt socialt liv blandt de, som bor i de seks kommuner. De fire højtider er: Mikkelsdag, Mortensdag, Kyndelmisse, At gøre vejr Pilotprojektet i 2016 udbredes i 2017 til hele Kulturringssamarbejdet, og der udpeges projektdeltagere i hver kommune, som sammen med Dansk Landbrugsmuseum beskriver et Kulturringssamarbejde, hvor der evt. kan inddrages forsamlingshuse, borgerforeninger, lokalhistoriske arkiver, biblioteker, lokale fødevareproducenter, som kan give arrangementer et lokalt og nutidigt præg samtidig med at den kulturhistoriske dimension formidles. Der lægges vægt på det lokale engagement, og såfremt der er ønsker til andre glemte fester kan disse indgå i en endelig projektbeskrivelse. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Formidling af viden og traditioner gentænkes, da formidlingsmetoden kræver andre fagligheder inddraget, som lægges ind i en historisk, landskabs- og kulturbetinget ramme. At gentænke datidens fællesskaber og styrke kendskab til kulturregionens kulturarv og fødevarer hos borgerne. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Lokale museer, Lokalarkiver, lokale fortællere, og professionelle gastrokunstnere. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr i Projektets navn KULTUR-TARV Find åstederne for den levende historie - veje til viden og oplevelser i naturen. 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Målet er at inspirere børnefamilier, turister m.fl. til at gå på opdagelse i kulturarvens fysiske og digitale landskab gennem brugerinddragende kulturarvs-aktiviteter og events. 15 af 48

154 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Der udvikles et koncept for kulturarvsformidling knyttet til landskabet, hvor museumsgæsten forandres til detektiv. Rammefortællinger, der knytter sig til nøjagtige steder i landskabet, skal motivere til at gå på jagt efter de kulturhistoriske åsteder, hvor begivenheder, fund, materialer mv. er lokaliseret og peger på interessante emner i kulturarven. Rammefortællingerne, baseret på historiske data, bearbejdes ved hjælp af fiktion og udbredes forud for eventen. Fra startsteder i landskabet ledes man, via fysiske spor kombineret med digital information, frem til åstedet. Nysgerrighed og spænding er drivkraften. På åstedet kan man sanse og opleve gennem fx musik, teater, workshops, madlavning og materialer, f.eks. arkæologiske/ historiske fund, spor af bebyggelse, et stykke klæde mv. Digitale enheder på åstedet giver mulighed for at søge længere ind i historien og selv bidrage via blogs eller andre digitale funktioner. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Formidling af viden gentænkes, da formidlingsmetoden kræver andre fagligheder inddraget, som lægges ind i en dramaturgisk, landskabs- og aktivitetsbetinget ramme. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Erfaring i anvendelse af digitale mobile enheder på nye måder i kulturarvsformidlingen. Erfaring og kompetenceudvikling af de involverede fagligheder såsom museumsfolk, naturformidlere, kunstnere m.fl. Netværksopbygning og samarbejds- samt konceptudvikling. Øget kendskab til kulturregionens kulturarv hos borgerne. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Lokale museer, naturformidlere, lokalarkiver, lokale fortællere, professionelle kunstnere. Den digitale ramme sættes op i et samarbejde med IT firma, Alexandrainstituttet eller Teater Katapult med deres Audio move - et digital og interaktiv videns- og oplevelsesprodukt. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr Projektet afsluttes i af 48

155 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Projektets navn VILD MED SANG - I NATUREN 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Formålet er at give alle involverede en naturoplevelse sat i et kunstnerisk perspektiv, og en kunstnerisk oplevelse sat i et naturperspektiv. Projektet gennemføres som et internationalt projekt med solister og kor i samarbejde med aktører fra de baltiske EUlande. Den kunstneriske kerne i projektet bliver et korværk komponeret til lejligheden og målrettet indholdsmæssigt efter location og de medvirkende grupper. Værket komponeres af den amerikanske nu i Norddjurs Kommune bosatte komponist Butch Lacy, som har spillet, indspillet og komponeret for de største navne indenfor jazzen. Han er desuden kendt for sit arbejde med at kombinere professionelle og amatører, bl.a. i et stort værk for 900 musikere omfattende 40 orkestre og kor fra de baltiske lande. Værket indøves i løbet af foråret af deltagerne og alle mødes herefter i september på spektakulære locations i naturen i Kulturregionens kommuner. Til selve eventen vil mad på bål, danseoptræden, udstilling af naturskulpturer og ride opvisning m.m. sammen med indstuderingen og opførelsen af værket, samlet give alle medvirkende og interesserede tilhørere en anderledes og æterisk oplevelse på tværs af alder og nationalitet. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Projektet Vild med SANG i naturen! vil øge samarbejde og inspirere til udvikling af nye aktive fællesskaber på tværs af kommune- og landegrænser. Alle vil gennem arbejdet frem mod den fælles event og til selve eventen opnå en høj grad af fællesskabsfølelse og ejerskab til hele det store kulturelle projekt. 17 af 48

156 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Der er kommet øget fokus på fællessang som fælleskab og at den lokale natur kan være en enestående ramme for kultur og for internationalt fællesskab. Projektet vil generere flere kultur- og naturbrugere i Kulturregionen. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Komponisten Butch Lacy, musik-, billede- og kulturskoler, lokale rideskoler, lokale kor, kordirigenter og internationale samarbejdsparter. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr Projektet afsluttes i Projekter under Skabende kunst 1. Vovemod Vilje til talent 2. De smukke og de grimme steder (Andre steder/other places) 3. Kreative Erhverv Projekterne 2. og 3. ønskes forlænget ind i 2017 med udgangspunkt i økonomien fra Kulturaftale Projektets navn VOVEMOD VILJE TIL TALENT 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Projektet Vovemod vilje til talent er et projekt med deltagelse af produktionsskoler og andre relevante skoler. Projektet har til formål at involvere grupper af unge i et særligt formidlet møde med kunst og kultur med det formål at styrke og udfordre deres kreative talent og potentiale. Målet er dels forankring af metoder i produktionsskolerne, dels at de unge på en ny og kreativ måde bliver medskabere af forskellige kunstarter. Projektet udfolder sig inden for rammen af konkrete workshops, der udarbejdes og formidles af professionelle kulturformidlere i et samarbejde med de lokale aktører/enkelte skoler, som sikrer kvalitet og ejerskab og har blik for eventuelt andre samarbejder. Indhold: Projektet tager afsæt i de forskellige kunstarter musik, teater, dans, litteratur, historiefortælling (animation og eller mere traditionel historiefortælling) og design. Med udgangspunkt i de forskellige produktionsskolers 18 af 48

157 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? eksisterende fag indledes forudgående drøftelser over valg af kunstart og oprettelse af kommunikationsplatform, blog. Den sansemæssige, undersøgende og konkret skabende tilgang er stærkt betonet i projektet. 1. kvartal 2017: Deadline for at have fundet deltagende skoler, indgåelse af kontrakter og aftaler samt oprettelse af blog. 2. kvartal 2017: Samarbejdsmøder, netværksopbygning og datofastlæggelse for afvikling. 3. kvartal 2017: Afvikling i de respektive kommuner. 4. kvartal 2017: Fælles arrangement med deltagelse af samtlige deltagere og involverede. Vovemod vilje til talent understøtter det iboende talent og opbygger personlige og faglige potentialer og kompetencer samt styrker den enkeltes ressourcer og mod på at deltage i fællesskaber. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Projektet søger dels at vise unge menneskers kreative potentiale og talent, dels inspirere de enkelte produktionsskoler til at udvikle nye samskabende produktionsformer og faglige indsatsområder. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Produktionsskoler, Efterskoler og andre relevante skoler. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr i Der forventes et samlet budgetbehov Projektets navn KREATIVE ERHVERV 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Projektets formål er at understøtte udviklingen af kreative miljøer og udviklingskræfter, der findes i Kulturring Østjylland. Med kulturregionens mange kunstnere, designere og andre kreative er der potentiale for udvikling af miljøer baseret på krydsfeltet mellem kunst/kultur og erhverv/iværksætteri. De kunstneriske og kreative miljøer bobler af ideer, 19 af 48

158 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale opfindsomme og foretagsomme mennesker, men de arbejder ofte isolerede og hver for sig. Denne kreative energi skal bruges, og flere kreative skal løftes op til at blive bæredygtige virksomheder. Ideen er, at kunst/kultur og den kreative industri mødes og skaber oplevelser, ideer og konkrete produkter. I projektet skal kreative miljøer i Kulturregionen samarbejde om udviklingen af indsatsområdet. Dette er f.eks. Udvikling af fora for dialog mellem kulturliv og erhvervsliv - undersøge og udvikle værktøjer til traditionelle erhvervsforas håndtering af kreative samarbejder Danne grundlag for og undersøge mulige modeller for etablering af kreative platforme/værksteder Udvikle redskaber (en guide) til rådgivning om kreativ erhvervsvækst. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Kulturen udbredes til at indbefatte nye områder, der krydser til erhvervslivet områder, der ikke normalt tænkes sammen med kommunernes kulturprojekter. Den skabende kunst er mediet for mange professionelle kunstnere og kulturmennesker, men den er også mediet for det kreative vækstlag, der eksisterer i kulturskoler, uddannelsesinstitutioner etc. Projektet er med til at nedbryde faggrænser og udvide horisonter for de involverede. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Projektet vil skabe nye samarbejder mellem kommunernes kulturliv og de professionelle, kreative erhvervsmiljøer. Projektet vil munde ud i afholdelse af en række events. Projektet har potentiale til at danne grobund for etableringen af kreative platforme, som vil eksistere efter projektperioden. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Projektet organiseres med en projektgruppe bestående af interessenter fra de deltagende kommuner og kreative erhvervsdrivende og kunstnere fra regionen. Samarbejdspartnere er professionelle kunstnere, designere, og iværksættere, samt uddannelsesinstitutioner og kulturskoler. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget kr Projektet afsluttes i af 48

159 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale af 48

160 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale af 48

161 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale INDHOLD Kapitel 1. Kulturpolitik og kulturaftaler Formål med kulturaftaler...3 Kapitel 2. Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturring Østjylland Kulturregion Kulturring Østjylland Kulturregionens kulturpolitiske vision Mål for kultursamarbejdet...5 Kapitel 3. Indsatsområder og mål...6 Kultur på tværs...6 Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse...6 Skabende kunst Skematisk oversigt over indsatsområder og mål Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål...6 Kapitel 4. Bevillinger knyttet til aftalen...8 Kapitel 5. Evaluering og regnskab Evaluering Regnskab og tilsyn...8 Kapitel 6. Underskrift af aftalen...10 Bilag 1. Samarbejdsorganisation...11 Bilag 2. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår...12 Bilag 3. Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af aftalen...13 Bilag 4. Effektmåling...13 Bilag 5: Projektbeskrivelser af 48

162 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kapitel 1. Kulturpolitik og kulturaftaler Alle skal sikres adgang til gode og varierede kulturtilbud af høj kvalitet uanset, hvor i Danmark de bor og opholder sig. At sikre kultur til alle i hele landet er en ambitiøs udfordring, der kræver en fælles koordineret indsats på tværs af de politiske niveauer i kulturpolitikken. Kulturaftalerne spiller en afgørende rolle i denne indsats ved at danne en kulturpolitisk platform for samarbejdet mellem kommunerne og staten Formål med kulturaftaler Overordnet set er formålet med kulturaftalerne, at understøtte kommunernes engagement på kulturområdet styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænser styrke samarbejdet mellem kommunerne og staten fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem kommunerne og staten give større dispositionsfrihed på det kommunale niveau og sætte fokus på mål og effekter i stedet for detailstyring sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem regional koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet fremme og videreudvikle de kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i kulturregionen med vægt på kvalitet opsamle og videregive særlig viden og erfaringer på kulturområdet til gavn for det samlede kulturliv i hele landet. Samarbejdet omkring en kulturaftale både under udarbejdelsen og i den efterfølgende aftaleperiode er kendetegnet ved en løbende dialog mellem ligeværdige parter. Dialogen er byggestenen i den fælles målrettede indsats, der skal til for at give kulturen et løft. Kapitel 2. Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturring Østjylland 2.1. Kulturregion Kulturring Østjylland Kulturring Østjylland omfatter de seks kommuner Skanderborg, Odder, Samsø, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs. Samlet har kommunerne et indbyggertal på ca Kulturaftalen har sin baggrund i ønsket om et frivilligt interessefællesskab mellem de deltagende kommuner samt ønsket om en udvikling på kulturområdet gennem det kommunale samarbejde og gennem kulturfaglige netværksarbejder. Aftalens formål er at generere idéer, der kan omsættes til projekter af høj faglig kvalitet, som kan fremme kommunernes udviklingsstrategier. Kommunernes umiddelbare fortrin er en smuk natur, en rig kulturarv og et traditionelt rigt foreningsliv drevet af en stor frivillig og ulønnet indsats. Kulturregionen er også base for 24 af 48

163 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale mange professionelle kunstnere. De seks kommuner har mange styrker, men også udfordringer som varierende budgetgrundlag, forskellighed i sundhedsprofiler og uddannelsesniveau, talentflugt grundet mangel på højere uddannelsesinstitutioner og dermed fraflytning af unge. De seks kommuner har samtidig store udviklingsmuligheder i kraft af nærheden til Aarhus og Det østjyske Vækstbånd, som er kulturelle vækstmotorer. Tryghed, nærhed og sundhed med aktiviteter inden for kultur, sport og fritid er afgørende elementer, når borgere og besøgende fortæller om, hvad der lægges vægt på ved valget af bosætning eller besøg i kommunerne i Kulturregion Østjylland. Derfor skal det kulturpolitiske samarbejde hævde, markere og udvikle regionen til et område i vækst og skabe gode rammer og betingelser, der styrker både borgere og besøgendes kulturelle identitet og interesse for de tilbud, der udvikles. Aftalen beskriver en række målsætninger og aktiviteter, som primært realiseres i et samarbejdende fællesskab mellem de seks kommuner ud fra fem tværgående nøgleord: 1. Bosætning For at udvikle kommunerne som bosætningsområder er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for bosætning er til stede. Kommunernes umiddelbare fortrin er en smuk natur og set i forhold til større byområder billige boliger. Kendetegnet er også traditionerne med et rigt foreningsliv drevet af en stor frivillig og ulønnet indsats. Det er derfor muligt at deltage i en bred vifte af aktiviteter og til en meget rimelig pris. 2. Synlighed og tilgængelighed Kulturring Østjylland rummer en rigdom af kulturarv i naturen, som det er vigtigt at synliggøre for såvel den enkelte kommunes egne borgere, som borgere i samarbejdskommuner og turister generelt. 3. Kulturel identitet Kulturpolitikken i de seks kommuner bygger på blandt andet værdier som engagement, fællesskab og livsglæde. 4. Kultur og Sundhed Motion og kultur i alle sammenhænge medvirker til øget sundhed, gode sociale netværk og udvikling af talenter. De mangfoldige og forskelligartede tilbud i de seks kommuner åbner gode muligheder for at udvikle tilbud på tværs af sundhed og kultur og i naturen. 5. Erhverv og vækst Et samarbejde mellem kultur og erhverv kan medvirke til, at kvaliteten øges, og der skabes et fundament med gode kulturtilbud, der også tiltrækker kvalificeret arbejdskraft som er med 25 af 48

164 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale til at fastholde og etablere virksomheder. De seks kommuners erhvervsfokus skal medvirke til at understøtte udvikling af kreative erhverv og vækst. For yderligere oplysninger om Kulturring Østjylland henvises til Kulturregionens kulturpolitiske vision Kulturring Østjylland skal være et godt sted at leve, opleve og være aktiv medborger. Kulturregionen vil gennem aktiviteter understøtte en positiv udvikling på kulturområdet med særlig vægt på kvalitet og mangfoldighed i tilbud og aktiviteter til forskellige befolkningsgrupper. Kulturtiltagene skal synliggøre og forankre områdets kvaliteter, samt indbyde til at opleve, deltage og aktivt involvere sig i kulturlivet Mål for kultursamarbejdet Kulturring Østjylland ønsker, som kulturregion med kulturen som vækstdriver at styrke de seks kommuner som et attraktivt sted for bosætning og udvikling af kreative erhverv ved at der er gode muligheder for frie aktiviteter og spændende kulturelle tilbud for hele familien via udbredelsen af kulturdatabaser og naturguider at få langt flere end hidtil til at få kendskab til de konkrete seværdigheder at den kulturelle identitet stimuleres med tilbud som udfordrer, oplyser og giver oplevelser at udvikle og gentænke motions- og sundhedstilbud på tværs af kulturtilbud og institutioner at understøtte udviklingen af talenter som inspiration for nye og spændende tilbud at udvikle erhvervslivets økonomiske engagement med henblik på at styrke kulturen. Der er udvalgt en række indsatsområder ud fra en vurdering af Kulturring Østjyllands særlige styrkepositioner og udviklingspotentialer. Der er i særlig grad lagt vægt på områder, der omfatter alle kommuner, og som i særlig grad kan markere Kulturring Østjylland. 26 af 48

165 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kapitel 3. Indsatsområder og mål Kulturregionens mål udfoldes ved at gentænke og udvikle kulturen i nye sammenhænge gennem følgende tre indsatsområder: Kultur på tværs GENTÆNK Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst 3.1. Skematisk oversigt over indsatsområder og mål Indsatsområder Mål Kultur på tværs at nye og udfordrende kulturtilbud på tværs af kommuner, institutioner og generationer har vakt nysgerrighed og engagement samt styrket interessen for bosætning i Kulturringen Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse at Kulturring Østjyllands fælles kulturarv og kulturlandskab gentænkes og eksponeres for borgere og turister som led i en ny dannelses-, videns- og oplevelseskultur Skabende kunst at mangfoldige scener og aktører er inddraget i skabelsen af kunstneriske værker/kulturtilbud, så deltagernes individuelle ageren og kollektive kreativitet og kompetencer er kommet til udtryk 3.2. Beskrivelse af de enkelte indsatsområder og mål Strategiske overvejelser De overordnede strategiske overvejelser bygger på regionsbestyrelsens vision og mål, kulturministerens fokusområder samt tilkendegivelser fra en stor gruppe af kulturregionens interessenter og aktører på kulturområdet. 1. Kultur på tværs Målet for indsatsområdet er at nye, skæve og gentænkte kulturtilbud på tværs af kommuner, institutioner og generationer vækker nysgerrighed og engagement samt styrker interessen for bosætning i Kulturringskommunerne og virker attraktiv for virksomheder. Metoderne til at nå målet er: 27 af 48

166 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale at øge samarbejde og inspirere til at udvikle nye aktive fællesskaber på tværs af kommuner, fag, generationer og kulturer som bygger på ny teknologi at udvikle og gennemføre mobile tværgående kulturaktiviteter målrettet børn, unge, voksne og ældre sammen og hver for sig som samler og bygger bro mellem kunstarter og nye virksomhedskulturer at udvikle nye kulturelle tiltag, der egner sig til det aktive medborgerskab, for at skabe en højere grad af fællesskabsfølelse og ejerskab til kulturaktiviteter. Begrebet brugerdrevet kulturudvikling skal være omdrejningspunktet. 2. Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Målet for indsatsområdet er, at borgere og turister skal opleve kulturarven som synlig og kulturlandskaberne som tilgængelige og motiverende også for fysisk aktivitet. Metoderne til at nå målet er: at afdække og se muligheder i Kulturring Østjyllands fælles resurser i form af inspirerende kulturlandskaber og kulturarv og anvende disse i en gentænkt digitaliseret formidlingsstrategi at gentænke traditionelle kulturtilbud i nye naturomgivelser, som tiltrækker såvel borgere som turister at udnytte digitale formidlingsformer som guide i fortællingen om den stedlige natur og kulturarv. 3. Skabende kunst Kunsten har væsentlig betydning og spiller en stor rolle i de seks kulturregionskommuner grundet mange kunstneres bosætning og nærheden til kulturmetropolen Aarhus. Dette har en stor afsmittende effekt i interessen for at være skabende i kunstneriske miljøer og institutioner som kunstsammenslutninger, kulturskoler, musikskoler, billedskoler samt kreative erhverv etc. Målet er at få opløst barrierer og grænser, så kunsten kan komme til udtryk på nye måder, hvor talent, samarbejde og sammenhæng kan udvikles og løfte kunsten ind i en ny dimension. Metoderne til at nå målet er: at tilrettelægge arrangementer, hvor deltagerne spiller med f.eks. inden for drama, teater, billedkunst, kunsthåndværk, musik og dans at synliggøre og udvikle kulturinstitutionernes tilbud, så børn og unge inspireres og motiveres til aktiv deltagelse i at skabe kunst i nye rammer og mødesteder uden for det kendte at udbrede viften af kulturtilbud, så deltagernes kreativitet og kompetencer styrkes og udvikles at inddrage iværksættere og professionelle skabende kunstnere på det kreative erhvervsområde. 28 af 48

167 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Indsatsområdernes projekter er nærmere beskrevet i bilag 5. Kapitel 4. Bevillinger knyttet til aftalen Den samlede årlige ramme er på i alt kr. 1,2 mio. Kulturministeriet yder et samlet tilskud på kr og Kulturring Østjylland et tilsvarende tilskud på minimum kr Økonomisk ramme Kultur- Regional Kultur- Regional Kultur- Regional Kultur- Regional ministeriet medfin. ministeriet medfin. ministeriet medfin. ministeriet medfin Samlet ramme Der skal være minimum 50 % regional medfinansiering af denne aftale, dvs. tilskud opnået fra lokale myndigheder, institutioner, foreninger, fonde eller privatpersoner. De samlede statslige midler kan ikke overstige 50 % af den samlede finansiering. Statslige midler også fra andre ministerier, institutioner, EU og lign. tæller med. Kapitel 5. Evaluering og regnskab 5.1. Evaluering Evalueringen skal tage udgangspunkt i kulturaftalens vision, indsatsområder og mål. Kulturregion Østjylland skal årligt gøre kortfattet skriftlig status over mål og erfaringer med henblik på erfaringsudveksling med de øvrige kulturregioner og med henblik på dialog med Kulturstyrelsen. Første status indsendes den 15. september Efterfølgende år indsendes status den 15. september. I forbindelse med indsendelse af status i aftalens andet år indsendes samtidig en kort evaluering med kulturregionens vurdering af aftalens forløb indtil dette tidspunkt (midtvejsevaluering). Senest den 1. marts 2016 skal Kulturregionen indsende en evaluering, som skal have en sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale (slutevaluering). Evalueringens udformning skal følge de til enhver tid gældende retningslinjer herfor Regnskab og tilsyn Kulturring Østjylland skal årligt indsende regnskabsoplysninger, der viser udviklingsmidlernes fordeling på projekter under hvert indsatsområde. Kulturregionen skal 29 af 48

168 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale endvidere indsende regnskabsoplysninger om den regionale medfinansiering. Oplysningerne skal opgøre den samlede egenfinansiering og vise, hvor stort et tilskud de enkelte projekter har modtaget i regional medfinansiering. Der indsendes samtidig en regnskabsmæssig erklæring, hvoraf det skal fremgå, at kommunernes revision har påset at det statslige udviklingstilskud er brugt sparsommeligt og i overensstemmelse med de formål, der er beskrevet i denne aftale at den samlede statslige medfinansiering ikke udgør mere end 50 % af den samlede finansiering for hvert indsatsområde at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Kulturregionen foretager den endelig regnskabsmæssige godkendelse af de enkelte projektregnskaber og har den fulde tilsynsforpligtelse med de udviklingsprojekter, kulturregionen iværksætter med tilskud fra Kulturministeriet. Regnskabsoplysningerne skal være Kulturministeriet i hænde senest den 15. september det efterfølgende år. For eventuelle andre bevillinger fra ministeriets styrelser eller andre puljer, beskrives i fornødent omfang de særlige rapporteringskrav, som gælder herfor. 30 af 48

169 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kapitel 6. Underskrift af aftalen Sted og dato Kulturministeren Skanderborg Kommune Odder Kommune Samsø Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune 31 af 48

170 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Bilag Bilag 1: Samarbejdsorganisation Bilag 2: Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Bilag 3: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af kulturaftalen Bilag 4: Effektmåling Bilag 5: Projektbeskrivelser Bilag 6: Aftalens økonomiske grundlag kommunernes bidrag Bilag 1. Samarbejdsorganisation Kulturring Østjylland har vedtaget en samarbejdsaftale, der regulerer kommunernes indbyrdes relationer inden for aftalen, og som samtidig danner et formelt grundlag for kommunernes samarbejde på det kulturelle område. Samarbejdsaftalen definerer kompetence- og ansvarsforhold. Desuden definerer den en operationel organisation. Der er nedsat en kulturregionsbestyrelse bestående af formændene for de seks kommunalbestyrelsers kulturelle udvalg. Bestyrelsen har det politiske ansvar for drift og udvikling af de regionale kulturelle aktiviteter og opgaver inden for rammerne af kulturaftalen. Den politiske styregruppe skal afstikke overordnede økonomiske rammer og prioriteringer. Fordelingen af konkrete midler foretages af den politiske styregruppe på baggrund af indstillinger fra den administrative styregruppe. Den administrative styregruppe, der består af fagchefer eller disses stedfortrædere fra de seks kommuners kulturelle, administrative områder, har indstillingsret til bestyrelsen i alle sager, der bringes på dagsordenen til bestyrelsens møder. Styregruppen servicerer i øvrigt bestyrelsen med relevante oplæg og oplysninger. Indstillinger kan efter behov være baseret på rådgivning fra et tværgående netværk eventuelt med professionel ekspertise inden for de temaer, som indgår i kulturaftalen. Netværkene ad hoc grupperne/arbejdsgrupperne eller andre relevante grupperinger virker over for bestyrelsen ved at bidrage med bred, faglig rådgivning, ved at formulere idéer og ved at stille forslag, herunder forslag til finansiering med hjælp fra eksterne finansieringskilder. Sekretariatsfunktioner varetages af de seks kommuner i fællesskab og efter aftale. 32 af 48

171 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Regionsbestyrelsen Formænd for de Kulturelle udvalg i Kulturringskommunerne Sekretariatsfunktioner - økonomi, web mv. Administrativ styregruppe Kulturchefer eller disses stedfortrædere fra kulturafdelingerne i de seks kommuner Ad hoc-gruppe Ad hoc-gruppe Ad hoc-gruppe Bilag 2. Kulturaftalens bevillingsmæssige grundlag og vilkår Projektbevillinger Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter, som led i kulturaftalen, ydes tilskud af de kulturelle tipsmidler. Tilskuddene ydes som faste kronebeløb, der ikke vil være omfattet af prisreguleringer i aftaleperioden. Der kan ske overførsel af bevillinger fra et år til et andet inden for aftaleperioden. Ikke anvendte tilskud kan kræves tilbagebetalt ved aftalens udløb. Tildelingen af tipsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år. 33 af 48

172 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Fordeling af de statslige tipsmidler og Kulturregionens egenfinansiering til projekter inden for aftalens tre indsatsområder fremgår af oversigten nedenfor. Årlig statslig projektbevilling : Indsatsområde/kr Kultur på tværs Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst I alt Kulturregionens egenfinansiering Indsatsområde/kr Kultur på tværs Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Skabende kunst I alt Bilag 3. Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af aftalen Kulturaftalen mellem Kulturministeren og Kulturregion Østjylland har virkning for perioden 1. januar 2013 til 31. december Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå aftalen er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om justering af aftalen, kan de vælge at lade den eksisterende aftale fortsætte uændret. Hvis der heller ikke kan opnås enighed om en uændret fortsættelse af den eksisterende aftale, bortfalder aftalen for den resterende del af aftaleperioden. Hvis en forvaltningsenhed, der indgår i aftalen, ønsker at trække sig ud, eller hvis en ny ønsker at tilslutte sig, kan der forhandles om en opsigelse af aftalen eller en ændring af sammensætningen af parterne bag aftalen. Bilag 4. Effektmåling På baggrund af de enkelte projektbeskrivelser vil Kulturregion Østjylland sandsynliggøre effekterne af denne aftale ved hjælp af to overordnede metoder: Kvantitative målinger 34 af 48

173 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Kvalitative målinger og observationer. Kvantitative målinger Kvantitative målinger udføres for at påvise omfanget af kulturoplevelser og antallet af berørte personer. De omfatter fx antal kulturarrangementer, antal kulturaktører, udvikling i besøgstal, antal elever, der efterfølgende søger ind på kulturskoler og øvrige kurser. I forbindelse med projekter, hvor det er relevant og praktisk muligt er det endvidere interessant at undersøge, hvorvidt kulturregionens kulturarrangementer genererer yderligere kulturdeltagelse: 1) vælger brugeren/aktøren efterfølgende at opleve lignende arrangementer; samt 2) vælger brugeren/aktøren efterfølgende at opleve arrangementer inden for andre kulturgenrer og arrangementstyper. Målingerne foretages ved konkrete tællinger under og efter aktiviteterne samt spørgeskemaundersøgelser. Kvalitative målinger og observationer Kvalitative målinger og observationer udføres for at påvise den brugeroplevede effekt samt udbyttet for de forskellige samarbejdspartnere/kulturaktører. Målingerne foretages ved blandt andet interviews. Det vil blive vurderet, om projekterne kan tilskrives at bidrage til at skabe en forskel i en, flere eller alle nedenstående vurderings- /evalueringsfelter: Oplysning: Indsigt, viden, dannelse, refleksion etc. Social forandring: Myndiggørelse, identitet, fællesskab, deltagelse etc. Økonomisk vækst: Image, turisme, tilflyttere, jobskabelse etc. Underholdning: Afslapning, leg, sjov, rekreation etc. Evalueringsrapport De kvantitative og kvalitative målinger og observationer samles i en evalueringsrapport suppleret af en visuel statusevaluering for efterfølgende at blive anvendt som erfaringsgrundlag for kommende projekter 35 af 48

174 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Bilag 5: Projektbeskrivelser Projekter under Kultur på tværs 1. DE MANGE ALDRE Herfra min verden går en østjysk kulturcollage 2. KULTUR PÅ HJUL LoKoMoTiv 3. GENTÆNK BIBLIOTEKET fysisk og digitalt Det dynamiske bibliotek 1. Projektets navn DE MANGE ALDRE Herfra min verden går - en østjysk kulturcollage 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Hvad kendetegner netop dit sted og gør dig lykkelig? Det vil dette projekt på tværs af aldre sætte fokus på for at understøtte borgernes glæde og stolthed ved at bo og/eller arbejde i deres lokalområde og udbrede budskabet til omverdenen. Derfor beder vi borgerne, enkeltvis eller meget gerne i grupper, om at beskrive deres yndlingssted eller aktivitet via de kunstneriske værktøjer som de behersker eller vil udfordre. Det kan fx være gennem video, foto, maleri, skulptur, musik, sang, fortælling, broderi m.m. Platformen kan være analog eller digital. Værkerne samles på en fysisk kulturmur en udstillings- og kommunikationsinstallation fx placeret på biblioteket eller kulturhuset, og resultatet skal efterfølgende turnere mellem de enkelte kommuner som en udstillingsstafet. Kulturmurerne fra alle kommuner udstilles til sidst på et centralt sted fx i Aarhus og København som et kultur-, bosætnings- og erhvervsfremstød for Kulturring Østjyllands kommuner. Opfølgende temaer for kulturmuren på tværs af aldre kan være Den første kærlighed, Krigen før og nu, Mad på tværs, Borgerjournalistik ved hjælp af smartphone til smartphone, som også præsenteres på kulturmuren. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Projektet går på tværs af aldre, køn, fag, kulturer og kommunegrænser, og understøtter borgernes bevidsthed om kvaliteterne ved at bo i Østjylland. Det inddrager og gentænker digitale og analoge udtryksformer og stimulerer 36 af 48

175 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale nærvær, samvær, dialog, mangfoldighed og innovation samt kreativ vækst. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Større sammenhængskraft og tilfredshed ved at bo og/eller arbejde i kulturregionen. Projektet signalerer mangfoldighed og plads til alle. Den gode historie om Østjylland kan endvidere være med til at tiltrække nye borgere og virksomheder. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Der etableres et lokalt mediepartnerskab med en aktør, der dækker alle kommuner i Kulturring Østjylland. Mediepartnerskabet skal sikre udbredelse af projektet gennem redaktionel omtale og gratis annoncer samt løbende portrætter af deltagere. Det kan understøttes af en konkurrence om fx det bedste bidrag til hver kulturmur produceret på tværs af aldre i en familie eller anden gruppe fx skoleelever og ældre. Andre samarbejdspartnere er biblioteker, kulturhuse, kommunens IT- og kommunikationsafdeling, skoler, institutioner, foreninger, virksomheder, facebook-grupper m.v. Der etableres et samarbejde mellem lokale virksomheder samt lokale kunstnere om medvirken ved kulturfremstød i større byer. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr Projektets navn KULTUR PÅ HJUL - LoKoMoTiv Lokale kulturoplevelser og mobile Initiativer 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold LoKoMoTiv er kulturoplevelser for alle i egnede forsamlingshuse. LoKoMoTiv giver mulighed for kulturaktiviteter med leg, læring og oplevelse. Der tages udgangspunkt i forsamlingshuse, der har en aktiv bestyrelse og har interesse i at skabe endnu mere liv i deres hus og det 37 af 48

176 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale omkringliggende område. De konkrete tilbud udarbejdes og formidles i et samarbejde mellem forsamlingshusene og lokale koordinatorer, der sikrer kvalitet og ejerskab og har blik for evt. andre samarbejdsmuligheder i lokalområdet. Ved at bringe kulturoplevelser ud i forsamlingshusene bygger man videre på en tradition om et lokalt fællesskab, hvor man mødes på tværs af social baggrund og alder. Forsamlingshusene vælger en trailer med en genre, der kan være indenfor dans, film, musik, scenekunst, litteratur eller arkitektur. Traileren er dekoreret og synliggør den genre, den indeholder. Trailerens funktion er at indeholde konkret grej til en workshop for og med børn. Med den følger professionelle formidlere og kunstnere til at løfte en workshop i fællesskab med børnene i forsamlingshuset. Der er mulighed for at afslutte workshoppen ved at fremvise det, børnene har skabt med en udstilling, en opvisning en forestilling eller lign. af børnene for deres voksne. Traileren er det skæve indslag, der skal synliggøre projektet og kulturaktiviteterne og samtidig integrere og gøre kulturen tilgængelig i miljøer, der ellers ligger langt fra storbyers kulturtilbud. Brugerne får indtryk - med udtryk, der sætter aftryk både konkret og mentalt. Der er også mulighed for at lave finaler på tværs af kommuner og byer og lave Trailer-festivaler, der viser, hvad fx danse-traileren og/eller film-traileren skabte. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? LoKoMoTiv understøtter leg, læring og oplevelse og opbygger personlige og faglige kompetencer, samt styrker den enkeltes resurser og mod på at deltage i et fællesskab. Der er tale om en boomerang-effekt, idet kulturen vender tilbage i form af synergi og skabelse af kulturelle aktiviteter i nærmiljøet. LoKoMoTiv muliggør brugerdreven kulturudvikling. Kulturaktiviteterne bliver gjort mobile og tilgængelige, og åbner op for, at lokalmiljøerne selv vælger et kulturtilbud til, som skal foregå i lokale rammer. Det vil vække nysgerrighed og danne grobund for nye metoder at formidle og samarbejde på. Med LoKoMoTiv vil borgerne få en større viden og fornemmelse af kulturens muligheder og mangfoldighed. Nye netværk og samarbejder mellem kulturaktører og borgere vil 38 af 48

177 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? opstå. Mulige nationale samarbejdspartnere: Dansens Hus, Teatercentrum, Syddjurs Egnsteater, Arkitektskolen, Animation Workshop, Filmhøjskolen, billedskoler, musikskoler, kulturskoler, Den Jyske Opera, Det Jyske Musikkonservatorium. Mulige lokale samarbejdspartnere: Professionelle kunstnere og kunsthåndværkere i Kulturring Østjylland, som også er stærke i formidling. Et større antal forsamlingshuse. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr Projektets navn GENTÆNK BIBLIOTEKET fysisk og digitalt Det dynamiske bibliotek 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Folkebibliotekerne er inde i en rivende udvikling på det digitale felt, og som de mest benyttede kulturinstitutioner sidder bibliotekerne med en enestående mulighed for at hjælpe den enkelte borger med at udvikle evnen til at manøvrere sikkert i et komplekst informationssamfund. Bibliotekerne skal derfor arbejde med formidling på en ny måde, nu af de digitale tilbud. Det skal foregå på tværs: På tværs af afstande og bopæl (f.eks. læringsprojekt i benyttelse af e-materialer, læsekredse efter interesse på tværs af kommunegrænser), på tværs af aldre (f.eks. børn lærer ældre, ældre læser for børn) og på tværs af medier. Det fysiske bibliotek skal nytænkes. De fysiske samlinger mindskes, men biblioteket skal fortsat være det tredje sted, hvor borgerne kan mødes uforpligtende på tværs af aldre (f.eks. unge talenter møder etablerede kunstnere), på tværs af roller (fx forfattere og læsere mødes og udvikler teksten i fællesskab) og på tværs af kreative udtryksformer (litteratur, musik, billedkunst mv. mødes og skaber fælles værker). Bibliotekerne danner rammen og er med til at bygge bro mellem kunstarter. 39 af 48

178 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Gentænkningen af biblioteket, fysisk og virtuelt, bidrager til fornyet nysgerrighed og engagement, også hos nye generationer og de borgere, der ikke er en del af de organiserede kulturtilbud. Den digitale indgang vil sikre, at bibliotekerne når nye, i dag biblioteksfremmede brugere. Gentænkningen af bibliotekernes fysiske rum medfører, at borgere i alle aldre og med forskellige interesser mødes på deres lokale bibliotek. Vækstlag og talenter møder etablerede kunstnere og skaber sammen kultur på tværs af aldre, kreative udtryksformer og geografi. Borgerne får både som deltagere og tilskuere nye og udfordrende kulturelle oplevelser. Bibliotekerne er foruden at være lokale steder for læring og information, også uforpligtende møde- og oplevelsessteder, hvilket spiller en rolle for borgernes valg af bosætningssted og styrker lokalsamfundet. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Inddragelse af mange forskellige aktører i bibliotekets udvikling både fysisk og digitalt vil medføre kompetenceudvikling og erfaringsudveksling hos alle parter. Fokus på digital formidling vil medføre, at nye brugergrupper nås, og kendskabet til digitale medier højnes. Fokus på det fysiske bibliotek i ny form i kraft af kulturmøder på tværs vil blandt andet føre til øget lokal fokus på talentudvikling inden for de kreative områder. Lokale kulturelle aktører, kunstnere, relevante kommunale institutioner, erhvervsrådene, kreative erhverv, studerende, Borgerservice og turismeerhvervet. Desuden inddrages Kulturstyrelsen/ Bibliotek, medier & Digitalisering. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr Projekter under Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse 4. NY DANNELSE OG VIDENSLØFT PÅ FLERE NIVEAUER Indblik og Udsyn 5. KULTUR-TARV Find åstederne for den levende historie, veje til viden og oplevelser i naturen. 6. VILD MED SANG I NATUREN 40 af 48

179 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Projektets navn NY DANNELSE OG VIDENSLØFT PÅ FLERE NIVEAUER Indblik og Udsyn 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Der er brug for at gentænke dannelsesbegrebet og genskabe forbindelsen til det klassiske dannelsesideal: Respekten for sig selv og for andre. Dannelse skal ses som en livslang proces, der er en forudsætning for at etablere det enkelte individs tilknytning til og nødvendighed for fællesskabet. Målet er, at de deltagende institutioner under en række fælles temaer skal udvikle et eller flere formidlingstilbud, hvis primære formål er at give deltagerne et bud på - og redskaber til - hvordan man kan blive aktiv og bevidst både som samfundsborger og individ. Gennem etableringen af tværinstitutionelle og tværkommunale samarbejder søges endvidere etableret en fælles referenceramme på tværs af institutioner, generationer og kommunale skel. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Projektet medvirker til at skabe kulturel identitet, fællesskab og tilhørsforhold. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Øget debat og fokus på dannelse kan på sigt være med til at ændre borgernes særlig børn og unges adfærd i det offentlige rum. Børn og unge gives redskaber til at deltage i fællesskabet som aktive medborgere. Endelig lægges op til, gennem arbejdet med det klassiske dannelsesideal, at borgerne får øje på, at globalisering langt fra er noget nyt. Tidligere tiders dannelsesrejser både for adels- og håndværkerstanden betød et udviklende og dannende møde med fremmende sprog, fremmede mennesker og fremmede kulturer, som man bragte med hjem til lokalsamfundet, hvor det betød et enormt vidensløft på mange forskellige niveauer. På denne måde kan forståelsen både for ens egen og for andres kulturer genskabes og værdien af, at såvel det enkelte individ som samfundet gennemgår en kontinuerlig dannelsesproces. 41 af 48

180 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? På tværs af kommuneskel og generationer inddrages biblioteker, museer, skoler, daginstitutioner, musikskoler, idrætsforeninger, erhvervslivet m.fl. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr Projektets navn KULTUR-TARV Find åstederne for den levende historie - veje til viden og oplevelser i naturen. 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Målet er at inspirere børnefamilier, turister m.fl. til at gå på opdagelse i kulturarvens fysiske og digitale landskab gennem brugerinddragende kulturarvs-aktiviteter og events. Der udvikles et koncept for kulturarvsformidling knyttet til landskabet, hvor museumsgæsten forandres til detektiv. Rammefortællinger, der knytter sig til nøjagtige steder i landskabet, skal motivere til at gå på jagt efter de kulturhistoriske åsteder, hvor begivenheder, fund, materialer mv. er lokaliseret og peger på interessante emner i kulturarven. Rammefortællingerne, baseret på historiske data, bearbejdes ved hjælp af fiktion og udbredes forud for eventen. Fra startsteder i landskabet ledes man, via fysiske spor kombineret med digital information, frem til åstedet. Nysgerrighed og spænding er drivkraften. På åstedet kan man sanse og opleve gennem fx musik, teater, workshops, madlavning og materialer, f.eks. arkæologiske/ historiske fund, spor af bebyggelse, et stykke klæde mv. Digitale enheder på åstedet giver mulighed for at søge længere ind i historien og selv bidrage via blogs eller andre digitale funktioner. 4. Hvordan bidrager projektet til Formidling af viden gentænkes, da formidlingsmetoden 42 af 48

181 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? kræver andre fagligheder inddraget, som lægges ind i en dramaturgisk, landskabs- og aktivitetsbetinget ramme. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Erfaring i anvendelse af digitale mobile enheder på nye måder i kulturarvsformidlingen. Erfaring og kompetenceudvikling af de involverede fagligheder såsom museumsfolk, naturformidlere, kunstnere m.fl. Netværksopbygning og samarbejds- samt konceptudvikling. Øget kendskab til kulturregionens kulturarv hos borgerne. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Lokale museer, naturformidlere, lokalarkiver, lokale fortællere, professionelle kunstnere. Den digitale ramme sættes op i et samarbejde med IT firma, Alexandrainstituttet eller Teater Katapult med deres Audio move - et digital og interaktiv videns- og oplevelsesprodukt. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr Projektets navn VILD MED SANG - I NATUREN! 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Formålet er at give alle involverede en naturoplevelse sat i et kunstnerisk perspektiv, og en kunstnerisk oplevelse sat i et naturperspektiv. Projektet gennemføres som et internationalt projekt med solister og kor i samarbejde med aktører fra de baltiske EUlande. Den kunstneriske kerne i projektet bliver et korværk komponeret til lejligheden og målrettet indholdsmæssigt efter location og de medvirkende grupper. Værket komponeres af den amerikanske nu i Norddjurs Kommune bosatte komponist Butch Lacy, som har spillet, indspillet og komponeret for de største navne indenfor jazzen. Han er desuden kendt for sit arbejde med at kombinere 43 af 48

182 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale professionelle og amatører, bl.a. i et stort værk for 900 musikere omfattende 40 orkestre og kor fra de baltiske lande. Værket indøves i løbet af foråret af deltagerne og alle mødes herefter i september på spektakulære locations i naturen i Kulturregionens kommuner. Til selve eventen vil mad på bål, danseoptræden, udstilling af naturskulpturer og ride opvisning m.m. sammen med indstuderingen og opførelsen af værket, samlet give alle medvirkende og interesserede tilhørere en anderledes og æterisk oplevelse på tværs af alder og nationalitet. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Projektet Vild med SANG i naturen! vil øge samarbejde og inspirere til udvikling af nye aktive fællesskaber på tværs af kommune- og landegrænser. Alle vil gennem arbejdet frem mod den fælles event og til selve eventen opnå en høj grad af fællesskabsfølelse og ejerskab til hele det store kulturelle projekt. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Der er kommet øget fokus på fællessang som fælleskab og at den lokale natur kan være en enestående ramme for kultur og for internationalt fællesskab. Projektet vil generere flere kultur- og naturbrugere i Kulturregionen. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Komponisten Butch Lacy, musik-, billede- og kulturskoler, lokale rideskoler, lokale kor, kordirigenter og internationale samarbejdsparter. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr Projekter under Skabende Kunst 1. DE SMUKKE & GRIMME STEDER 2. KREATIVE ERHVERV 3. KUNSTEN AT FORSKE LIV, når forskning bliver til kunst 1. Projektets navn DE SMUKKE & GRIMME STEDER 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 44 af 48

183 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Projektets formål og indhold Projektets formål er at skabe en fælles kunst, kultur og naturbegivenhed af eventkarakter (herefter benævnt værket), som inddrager Kulturregionens geografiske særkende som en integreret del. Borgerne gives mulighed for en kunstnerisk oplevelse af højeste kvalitet. Udfordrende, oplysende og anderledes end de tilbud Kulturregionens kommuner har mulighed for at løfte hver for sig. Værket skal være flytbart og kunne opføres i interaktion med meget forskellige natur og/eller kulturscenarier. Værket skal ikke opstilles permanent. Værket skal inddrage, udfordre og aktivere borgere direkte, enten i skabelsen eller i oplevelsen. Værket skal sætte fokus på Kulturringens natur, kulturlandskaber og bygningsværker. Især de hemmelige lidt specielle steder smukke som grimme, som man ikke normalt ville opsøge. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Projektet giver øget kendskab til Kulturregionens landskaber og geografiske særkende. Det stimulerer regionens kulturelle identitet med spændende kultur og naturtilbud, og det inddrager iværksættere og professionelle kunstnere på det kreative erhvervsområde. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Et øget kendskabet til Kulturregionen som arrangør af kulturtilbud af særlig høj kvalitet. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Det lokale erhversliv og/eller kreative erhverv og professionelle kunstnere, teknikere m.fl. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr Projektets navn KREATIVE ERHVERV 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 45 af 48

184 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Projektets formål og indhold Projektets formål er at understøtte udviklingen af kreative miljøer og udviklingskræfter, der findes i Kulturring Østjylland. Med kulturregionens mange kunstnere, designere og andre kreative er der potentiale for udvikling af miljøer baseret på krydsfeltet mellem kunst/kultur og erhverv/iværksætteri. De kunstneriske og kreative miljøer bobler af ideer, opfindsomme og foretagsomme mennesker, men de arbejder ofte isolerede og hver for sig. Denne kreative energi skal bruges, og flere kreative skal løftes op til at blive bæredygtige virksomheder. Ideen er, at kunst/kultur og den kreative industri mødes og skaber oplevelser, ideer og konkrete produkter. I projektet skal kreative miljøer i Kulturregionen samarbejde om udviklingen af indsatsområdet. Dette er f.eks. Udvikling af fora for dialog mellem kulturliv og erhvervsliv - undersøge og udvikle værktøjer til traditionelle erhvervsforas håndtering af kreative samarbejder Danne grundlag for og undersøge mulige modeller for etablering af kreative platforme/værksteder Udvikle redskaber (en guide) til rådgivning om kreativ erhvervsvækst. 4. Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Kulturen udbredes til at indbefatte nye områder, der krydser til erhvervslivet områder, der ikke normalt tænkes sammen med kommunernes kulturprojekter. Den skabende kunst er mediet for mange professionelle kunstnere og kulturmennesker, men den er også mediet for det kreative vækstlag, der eksisterer i kulturskoler, uddannelsesinstitutioner etc. Projektet er med til at nedbryde faggrænser og udvide horisonter for de involverede. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? Projektet vil skabe nye samarbejder mellem kommunernes kulturliv og de professionelle, kreative erhvervsmiljøer. Projektet vil munde ud i afholdelse af en række events. Projektet har potentiale til at danne grobund for etableringen af kreative platforme, som vil eksistere efter projektperioden. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Projektet organiseres med en projektgruppe bestående af interessenter fra de deltagende kommuner og kreative 46 af 48

185 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale erhvervsdrivende og kunstnere fra regionen. Samarbejdspartnere er professionelle kunstnere, designere, og iværksættere, samt uddannelsesinstitutioner og kulturskoler. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget kr , kr , kr Projektets navn KUNSTEN AT FORSKE LIV, når forskning bliver til kunst 2. Projektansvarlig Kulturring Østjylland 3. Projektets formål og indhold Målet er at sætte fokus på sammenhængen mellem kreativitet og forskning. Forskningens inspirerende univers anvendes til at udfordre, udvikle og synliggøre børn og unges potentiale som skabende kunstnere, ved at lade deres kreativitet være basis i et kunstnerisk udtryk udført af både professionelle kunstnere og børn og unge. Projektet udmøntes ved at lade børn inspireres af forskningens kreative univers og derefter udtrykke sig kunstnerisk under vejledning af professionelle musikere, billedkunstnere, forfattere mv. Dette materiale vil efterfølgende blive bearbejdet af eksempelvis musik- eller kulturskoleelever. Der vil i projektforløbet som delmål være udstillinger, koncerter eller anden form for optræden rundt i de involverede kommuner, og forløbet vil munde ud i en fælles turnerende forestilling. Mindst 600 børn og unge forventes at være inddraget i en eller flere af projektets faser. 47 af 48

186 Forslag til KULTURAFTALE MELLEM KULTURMINISTEREN OG KULTURREGION ØSTJYLLAND for 2017 allonge til Kulturaftale Hvordan bidrager projektet til opfyldelse af indsatsområder i kulturaftalen? Omdrejningspunktet i projektet er en høj grad af skabende deltagerinvolvering på tværs af kulturinstitutioner, geografi, genrer, aldersgrænser og fagområder. Desuden vil der i alle projekters faser blive lagt vægt på samspillet mellem professionelle og amatører med henblik på talentudvikling. 5. Hvilke effekter vil efterfølgende kunne konstateres eller sandsynliggøres? De deltagende børn og unge vil få en indsigt og viden om de forsknings- og formidlingsområder, som projektet berører. Alle involverede på alle projektets niveauer vil få øjnene op for mulighederne indenfor kulturområdet. Dermed vil projektet potentielt generere nye kulturbrugere, også blandt projektdeltagere, som ikke sædvanligvis benytter kulturtilbud, hvilket vil give dem en stærkere identitet i det kulturelle Østjylland. 6. Hvilke samarbejdsparter indgår i projektet? Lokale institutioner, der arbejder med forskning og/eller formidling involveres. Mulige samarbejdsparter: Naturhistorie: Nationalpark Mols Bjerge Miljø og landbrug: Den Økologiske Have Historie: Illerup Ådal Hjerneforskning: Hammel Neurocenter Marinebiologi: Kattegatcenteret Klima og energi: Energi Akademiet, Friland i Feldballe Den Jyske Opera forventes inddraget i forbindelse med den afsluttende forestilling. 7. Budgetestimering - ca. tal Samlet budget, kr , kr , kr af 48

187 Bilag: Oversigt over aktiviteter Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77674/16

188 Dato: 14. juli 2016 Reference: Kirsten Helby Tlf.: Journalnr.: 16/9990 Oversigt over 2017 projekter redigeres løbende Tidspunkt Titel Sted Indhold Andre bemærkninger 13. januar kl. 20 Nytårskoncert med Randers Kammerorkester Entre 150 kr. Pavillonen Grenaa Kontaktperson: Ulla Pedersen Nytårskoncert med solist, baryton Thomas Storm Under ledelse af dirigent David Riddell 20. januar 2017 Børneåbning - Ønskelandet 28. januar 2017 Åbning af ny udstilling Gratis Fire veje til Norddjurs havet, kalken, jorden og købstaden Gratis Norddjurs - sted endnu ikke fastlagt Kontaktperson: Krista Andreasen ka@norddjurs.dk Museum Østjylland Søndergade 1 Grenaa Jørgen Schmidt-Jensen Med baggrund i børns ønsker og drømme for fremtiden produceres en sang med sangerinde Alberte Winding og komponisten Jan Rørdam. Ligesom der laves en koreografi til åbningsdans/årets Dans. Disse to elementer indgår i Den Regionale Børneåbning på forskellig vis i 19 kommuner. Helt nyt museum med udstillinger om Norddjurs' historie fra de ældste tider til i dag Der er tale om en permanent museumsudstilling, som breder sig i hele Museum Østjylland. Udstillingen står derfor mange år efter åbningen. Udstillingsåbningen vil blive fulgt op med et fyldigt arrangementsprogram, som breder sig over hele 2017, og som vil have fokus på Norddjurs historie formidlet i museet og ude i landskabet Hver kommune få et tilskud til arrangementet på kr. fra Får tilskud fra februar-31. december Udstillinger gennem 600 års herregårdshistorie Gammel Estrup Herregårdsmuseum Randersvej 2 På Gammel Estrup Herregårdsmuseet kan man i hele 2017 opleve herregårdens permanente udstillinger, som er en levende fortælling 1

189 4. februar 6. marts 23. februar 2017 kl Entre: 90/100 kr. Børn gratis Kunstudstilling med Søren Romby Entre: gratis Rethink konditorkunsten Entre 515 kr. Maks. 30 personer 8963 Auning Museumsinspektør Marie Andersen Pavillonen, Grenaa Kontaktperson, Jens Stavnskær Grenaa Kunst- og musik forening Museumsinspektør Bettina Buhl Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: Tlf om dansk herregårdsliv og deres internationale forbindelser. Udstillingen omfatter porcelæn, gobeliner, malerier, møbler og mange andre genstande. De adelige portrætter på Gammel Estrup - Herregårds-museet illustrerer dansk kunsthistorie med et europæisk udsyn, der dækker stilperioderne renæssance, barok, rokoko, romantik og Guldalder. I Videnskabernes og Lidenskabernes rum er tiden sat tilbage til tiden omkring år 1800, hvor Jørgen Scheel foretog sine lange rejser i Europa, og som blev beskrevet i Aarhus 2017-projektet Den Vilde Greves dannelsesrejse. Oplev også herregårdslivet for tjenestefolk i folkestue og tyendekammer og smag på autentisk hjemmebag i Herregårdskøkkenet. I Skovarbejderhuset kan man indånde stemningen fra de glemte arbejdere på en af landets store herregårde i begyndelsen af tallet. Gammel Estrup Herregårdsmuseet er åbent hver dag (undtagen mandage) fra februar til december. Udstilling af malerier Rethink konditorkunsten Mesterkonditoren Gert Sørensens imponerende og fantasifulde værker Udstillingsperiode: 14. november september 2017 Eksklusiv dansk konditorkunst vises gennem unikke, fantastiske og smukke dekorationer. En af landets dygtigste konditorer gennem historien er Gert Sørensen, som opnåede stor international hæder for sine fantastiske dekorationer. Kongehuset, skuespillere, de mange besøgende til Tivoli i København og ikke mindst Simon Spies har kunnet nyde mesterkonditorens imponerende og fantasifulde præstationer. Det var nemlig Gert Sørensen, som designede, udregnede og fremstillede Simon Spis` bryllupskage, som jo på baggrund af dens enorme størrelse fik plads i Guinness Rekordbog som verdens største bryllupskage. Dele af kagens dekorationer vises i udstillingen sammen med fotos, anekdoter og service designet specielt til lejligheden. Udover de mange dekorationer indeholder udstillingen specialdesignede redskaber, værkstedet 1:1, hvor Gert Sørensen udformede dekorationerne, fortællinger og meget, meget mere. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Gert Sørensens familie. Konditorhåndværket er meget gammelt og rummer mange spændende 2

190 1.marts-31. marts Herregårdene en europæisk forbindelse Undervisningsforløb for skoler og ungdomsuddannelser Max. 30 elever pr. forløb 1200 pr. skoleklasse Gl. Estrup Herregårdsmuseum Randersvej Auning Museumsformidler Helle Kristensen hik@gammelestrup.dk tlf teknikker som du kan gøre brug af, når du selv bager. I Madens Hus på Dansk Landbrugsmuseum vil kokken Per Mandrup tage dig med på en personlig rejse i Gert Sørensens univers. Per har kendt Gert Sørensen og har lært af hans teknikker. På madskolen skal du først bage efter Gert Sørensens kageopskrifter, hvorefter du vil lære nogle simple teknikker, som kan fuldende dit bagværk. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet afholder en række specialdesignede undervisningsforløb, som i anledning af Aarhus 2017 gentænker herregårdene som porten til Europa i historisk perspektiv. Elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser kan således prøve kræfter med praktiske opgaver, som knyttede sig til en internationalt dannet herremand og samtidig lære mere om de europæiske handelsmæssige og kulturelle strømninger, som i høj grad har været med til at præge de danske herregårde og samfund. Forløbene varer tre timer og henvender sig til grundskoleelever på de mellemste og ældste klassetrin, samt elever på ungdomsuddannelser i faget historie. Udstillingsperiode: 2. marts november 2017 Rethink - Landbrugshistorien Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Randersvej Auning Rethink Landbrugshistorien Dansk Landbrugsmuseum vil i forbindelse med Kulturby 2017 vise en særudstilling om landbrugshistorien og landbokulturen i Region Midtjylland set i en større europæisk kontekst. Udstillingen vil indeholde såvel historiske som nutidige elementer om det midtjyske landbrug og Europa. Den vil se på landbrugshistorien i et nyt lys rethinke den og vise, hvorledes der har været og fortsat er et tæt samspil mellem vores region og det øvrige Europa på dette område. Vi opfatter traditionelt landbruget som identitetsskabende for os danskere og vores kultur, hvor der gennem århundrede ofte synes at være fundet særlige danske løsningsmodeller på de udfordringer, der har måttet opstå. Landboreformerne, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og den økologiske produktionsform står som særlige milepæle i vores selvforståelse af dansk landbrugs formåen. I virkeligheden har det danske landbrug altid været stærkt påvirket af strømninger udefra. Det gælder teknologi, viden, husdyravl, arbejdskraft osv. Ved at rethinke landbrugshistorien i en europæisk kontekst giver det mulighed for at få helt nye synsvinkler og nuancer på historierne om, hvad dansk landbrug har præsteret gennem tiden. Vi vil tage udgangspunkt i forholdene her i Region Midtjylland, og Får tilskud fra

191 3. marts- 2. april Hans Sandgren og Amalie Staunskjær Jacobsen Baunhøj Mølle, Bavnhøjvej 31, 8500 Grenaa rethinke områdets landbrugshistorier og begivenheder ved at se dem i et europæisk perspektiv. Udstillingen kommer til at bestå af en række historiske nedslag med eksempler på samspillet og påvirkningerne mellem os og det øvrige Europa. Vi vil bl.a. fortælle om studedriften langs Hærvejen med eksport af kreaturer til Europa; Kartoffeltyskerne, der kom hertil i 1750 erne og bosatte sig på Alheden; det første dyrskue i Danmark, som blev afholdt i Randers i 1810 og var inspireret af dyrskuer i andre europæiske byer; den første mejerskeuddannelse i Danmark iværksat i 1830 erne i Voldum efter forbillede udefra; den første fungerende landbrugsskole for almuen etableret nær Frijsenborg i 1830 erne inspireret af tilsvarende initiativer ude i Europa; den første landmandsforsamling i Randers 1845 med udstilling af redskaber fra andre europæiske lande; 1800-tallets hedeopdyrkning og landvindingsprojekter i Midtjylland, som for en stor del blev udført af engelske og tyske ingeniører; det første Andelsslagteri i Horsens 1887, som var betinget af en begyndende baconeksport til England; de polske landarbejdere, som kom til de midtjyske herregårde omkring århundredeskiftet osv. I begyndelsen af det 20. århundrede opstod en af de første og stærkeste danske brands Lurmærket - i det midtjyske. Dette brand har sidenhen fungeret som et kvalitetsstempel for det danske smør i hele Europa. Senere etableredes Mejeriforeningen med sit hovedkontor i Aarhus. Denne organisation blev kendt for Karolinekoen og de berømte Karolinepiger, der var med til at profilere danske landbrugsprodukter i mange europæiske hovedstæder. I vore dage er der grund til at fremhæve, at landets største og mest betydende virksomheder, vidensinstitutioner og begivenheder inden for landbrugs- og fødevareområdet er hjemmehørende i Region Midtjylland Arla Foods, Tulip, Danish Crown, Agro Food Park, Forskningscenter Foulum, Landsskuet i Herning, Danish Food Contest i MCH, Food Festival i Aarhus m.fl. Alle spiller de fortsat en betydelig rolle på den europæiske scene. Med til billedet hører, at Region Midtjylland blandt de danske regioner i vore dage har en meget stærk erhvervssatsning på fødevareområdet. Møbeldesign og installationskunst 4

192 11. marts-10. april Kunstudstilling med Morten Skovmand Entre: gratis 4. april kl Randers kammerorkester 150 kr. 6. april kl Rethink det danske køkken Pris pr. person kr personer 27. april Region Midtjylland som herregårdslandskab Hjemmeside præsenteres Entre Børn gratis Kontaktperson, Jens Stavnskær Grenaa Kunst- og musik forening Pavillonen, Grenaa Kontaktperson, Jens Stavnskær Grenaa Kunst- og musik forening Pavillonen Ulla Pedersen Museumsinspektør Bettina Buhl Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: Tlf Gammel Estrup Herregårdsmuseum Kontaktperson Mikael Frausing tlf Udstilling af grafik og maleri Klassisk koncert Hvad er kendetegnet for det særlige danske køkken vi kan røbe, at det ikke kun er flæsk og persillesovs? Vi vil gentænke nogle af landets egnsretter, og vi vil spejle det østjyske køkken i forhold til det øvrige Danmark. Kokken Per Mandrup tager os i køkkenerne i Madens Hus, og i de fantastiske omgivelser skal vi sammen tilberede klassiske egnsretter ud fra et moderne koncept hvor alle kan være med og som samtidig smager skønt i forhold til nutidens smagsløg. Egnsretter har også i dag sin berettigelse, og der er tale om råvarer hentet i den selvforsynende husholdning, teknikker som har overlevet gennem generationer og serveringer, som havde det til formål, at det ikke bare skulle mætte maden var nemlig madmors stolthed. Undervejs vil museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortælle kulturhistorien om de mange egnsretter. Præsentation af nye hjemmeside: Region Midtjylland som herregårdslandskab. Herregårdene i Midtjylland indeholder en variation og forskellighed som få andre steder i landet. Fra Renæssancens stolte bygninger med knejsende spir til nogle af 1700-tallets mere beskedne studeherregårde har de haft afgørende indflydelse på kulturlandskabet. Med præsentationen af en ny hjemmeside vil Dansk Center for Herregårdsforskning fortælle historien om de midtjyske herregårde fra øst til vest. Nøje udvalgte eksempler præsenterer vidt forskellige sider af herregårdenes historie gennem mange århundreder. Ved arrangementet får publikum smagsprøver på højdepunkterne og de mere ukendte sider af herregårdenes kulturarv, ligesom der gives 5

193 27. april Rethink skåneærmet Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: Tlf inspiration og en opfordring til selv at gå på opdagelse i herregårdslandskabet. Oplev præsentationer, udstillinger og aktiviteter, samt mulighed for at smage hjemmebag i Herregårdskøkkenet på Gam-mel Estrup. Husholdningsskole anno 1950 Maj / juni Smukke og Grimme Steder Kulturringsprojekt maj juni, 2017 Gratis Plænen ved Pavillonen Grenaa med en evt. satellit på havnen ud for Grenaa Maskinfabrik Kontaktperson: Krista Andreasen ka@norddjurs.dk Et mobilt kunstværk som skal turnere rundt i 7 kommuner: Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs samt Aarhus. Værket skal placeres atypiske steder og være samlingspunkt for gratis events. Projektet ønskes som en del af Aarhus2017. Målet er at skabe et vigtigt statement og møde med interaktiv installationskunst i de 6 østjyske kommuner samt Aarhus Kommune. Projektet insisterer på et billedkunstnerisk sprog som en vigtig del af vores kultur og eksperimenterer i sin form som både installation, mobilt udstillingsrum, arkitektur og scene. Formen er en omrejsende soloudstilling med 4 samarbejder og bliver et foranderligt rum i dialog med verden, som løbende tilføjes nye udtryk og derigennem skaber kikkerter ud i landskabet, hvor steder og mennesker engageres i hinanden på nye måder. 5. maj Rethink porren - Mad i krig og krise maj Adelsmænd, godsspekulanter og studehandlere Guidet bustur i VestJylland 35 deltagere 2195 kr. Prisen inkluderer to dages guidet bustur til vestjyske herregåde, 6 gider, 2 x Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: bb@gl-estrup.dk Tlf De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune Museumsvj 2B 7500 Holstebro Opfindsomheden i køkkenet har været stor, når landet var i krig og krise. Mangel og knaphed på fødevarer betød minimalt madspild. Vi finder de bedste opskrifter frem fra gemmerne og sammensætter en middag med fokus på kreativitet, velsmag og økonomi Guidet bustur. Tag med på opdagelse i det vestjyske herregårdslandskab. Fra de yderste klitrækker ved Vesterhavet til de magre jorder på heden og fra Limfjorden i nord til Ringkøbing Fjord i syd rummer Vestjylland en mangfoldighed af store og små herregårde. Mange har ikke overlevet op til nutiden, men de har ikke desto mindre sat deres præg på historien og på landskabet: fra studehandel til fæstebønder, fra vandmøller til kirker, fra politikere til kulturpersonligheder. Turen indbefatter to dages oplevelser på Vestjyllands kendte og ukendte herregårde: det eneste vestjyske baroni Rysensteen, det 500 år gamle Brejninggård, 1700-tallets Kabbel og en af Vestjyllands sidste herre-gårde, Ausumgaard. Overnatning finder 6

194 frokost på Kontaktperson Mikael Frausing tlf herregårde, samt 3-retters middag, vinmenu og overnatning på Nørre Vosborg sted på herregården Nørre Vosborg, hvor vi også skal nyde en eksklusiv middag. Kom med, når herregårdseksperterne går Off Road og åbner for herregårdenes glemte kulturarv i Vestjylland. 5. maj Smagen af tang Kattegatcentret Oplev, hvordan man dyrker tang og lær at bruge det i madlavningen 7. maj kl Koncert med operaelever fra det Jyske Musikkonservatorium Pavillonen Else Vadsholm Vadsholm@yahoo.dk Højdepunkter fra operaens verden 2. juni 31. december Entre: 100 kr. Reformationsjubilæum 2017 Entre Børn Gratis Kontaktperson Marie Andersen ma@gammelestrup.dk tlf Reformationen medførte gennemgribende religiøse og politiske forandringer i det danske samfund. Adelen trådte selvbevidst og magtfuldt frem som landets ubestridte elite. På Gammel Estrup ledes tankerne uvægerligt tilbage til Eske Brock, en af tidens mest indflydelsesrige og rigeste adelsmænd, som udvidede og ombyggede den tidligere mid-delalderborg til det nuværende pragtanlæg i renæssancestil. I anledning af 500-års jubilæet for Reformationen skruer vi tiden tilbage til og 1600-tallets Gammel Estrup, når museet slår dørene op for tre af museets nyrestaurerede rum. Det gælder det stemningsfulde kapel, der blev indrettet af Eske Brocks svigersøn, Jørgen Skeel, i 1600-tallet, og Renæssancesalen som fortæller om dagligliv og adelige idealer. Den nye del af museets permanente udstillinger åbner den 2. juni og holder åbent resten af året juni Dragefestival i Grenaa Kontaktperson: Kjeld Overgaard Juni Torvedag Kystvejens Konferencecenter juli Kunstevent Kontaktperson: Bent Bønnerup/Fjellerup Sølyst: bes@pc.dk Bro over Sorteå 18. juni 19. december Herregårdsmarked på Gammel Estrup Festival og levendegørelse Kontaktperson Marie Kirstine Elkjær me@gammelestrup.dk tlf Arrangement med dragebyggeri, drageflyvning. Torvedag med små oplevelsesboder inspireret af naturen. Der bydes på gastronomiske hapsere og smagsprøver på lokale specialiteter Under 2017 temaet Gentænk landsbyen samarbejder de to byer om kunstevent med udstilling på stien langs stranden mellem de to byer og med udstilling/arbejdende værksteder og arrangerede temature Kom med tilbage til 1700-tallet, når Gammel Estrup Herregårdsmuseet åbner sin fejring af kulturbyåret med en international festival. Historien vækkes til live på herregården, når markedspladsen genlyder af bønder og håndværkere, der falbyder 7

195 26. juni 13. august Entre Børn Gratis Smag på tang Bliv klogere på alt, hvad tang kan bruges til Kattegatcentret deres varer. Tag med på en rejse til en tid med ekstravagante selskaber, store silkekjoler og pudrede parykker. Gammel Estrups borggård forvandles til en af 1700-tallets hektiske markedspladser, hvor bønderne sælger deres varer, og gøglerne underholder med hæsblæsende ildshows. Man kan også opleve smede, børstenbindere, pileflettere og andre håndværkere i arbejde, og man kan smage helstegt pattegris og nyde den særlige overgærede øl i kroen. I anledning af Aarhus 2017 har Gammel Estrup sat fokus på herregårdenes internationale forbindelser og udenlandske adelsfolk vil blande sig med musikere, kunstnere og håndværkere fra hele Europa. Lær om, hvordan man kan plukke sin egen tang og bruge den i maden juli Hummerdage på Anholt Anholts virksomheder og foreninger Hummerdage på Anholt centrerer jomfruhummeren, som lever i farvandet rundt om Anholt. Udpluk af aktiviteter: Hummerretter i flere variationer hos havnens restauranter Rom og jomfruhummer hos Orakel Bar Livemusik på havnen Ølsmagning hos Al'got Krabbe konkurrence hos Molevitten Lær at rense og tilberede jomfruhummere og filetere fisk hos Hellefisken Åbent hus hos Anholt redningsstation Lær at surfe på havnestranden 15. juli De 4 verdenshjørner Hotel Havlund Der vil være boder med forfriskninger og til dagen vil blive udviklet 4 nye lette Snack menuer med afsæt i surt, sødt, varmt og koldt. Menuerne udvikles i løbet af det kommende år og udvikles i samarbejde med leverandører og e.v.t andre interesserede. Eventen vil løbende blive udviklet med tiltag. 29. juli 6. august Lokalt madmarked under åben himmel Mosters2go, Fjellerup Vi har samlet de bedste madvogne, der sørger for at I får stillet sulten hvad end det drejer sig om en lækker frokost, aftensmad eller lidt ekstra til den søde tand. 31. juli 11. august Langtude mad, Langtude festival Kultur- og Aktivitetsudvalget, Anholt Forsamlingshus Langtude festival er et kunstkaos på Anholt med skæve kulturarrangementer som er langtude. Programmet er en blanding af musik, teater, poesi, litteratur, billedkunst og mad. Til festivallen hører også mad som er langtude, og her serveres bl.a. et langtude stjerneskud og langt ude hummerretter, som gentænker det 8

196 traditionelle stjerneskud og de traditionelle hummerretter på helt nye måder. 4. august 15. september Let s Rethink Cyklus - Baunhøj Mølle - Grenaa Kunstforening/Pavill onen - Museum Østjylland Samtidig er der vinsmagning med en Anholt tapas menu, ligesom det også er planen, at man kan komme på ørkentur og samle planter og bær ind til helt unikke langtude kryddersnaps. Prof Kunst Norddjurs og indbudte gæster bidrager til "Aarhus - Europæisk Kulturhovedstad 2017" Kunstnersammenslutningen PKND og anerkendte gæstekunstnere, har fået frit spillerum til at gentænke Cyklus som begreb i den kunstneriske proces. Ud over kunstnernes egne materialer, anvendes indsamlede objekter fra lokale strande og havne. Med eftertænksomhed og idérigdom skabes værker i spændingsfeltet mellem historik, poesi og samfundsmæssig aktualitet. Flere forskellige kulturinstitutioner er med i afvikling af projektet: Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Grenaa Kunstforening, Kulturhuset Pavillonen og biblioteket i Grenaa. ND støtter projektet Udstillingerne åbnes med fernisering på Baunhøj Mølle i Grenaa fredag den 4. august 2017 kl Udstillingernes steder og varighed: Baunhøj Mølle: Fredag den 4. august Søndag den 3. september. Kulturhuset Pavillonen, i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening: Fredag den 4. august Fredag den 15. september. Museum Østjylland: Fredag den 4. august Januar Grenaa Bibliotek: Informationsudstilling med fotografier kunstnernes processer. Fredag den 4. august Fredag den 15. september. 9

197 august Rethink høstfesten Dansk Landbrugsmuseum og Norddjurs Kommune 12. august: Høstfest i Sostrups Slots gamle lade. Dygtige kokke byder på et helt unikt smagsunivers, hvor områdets lokale råvarer forenes i en moderne høstfestmiddag. Den gamle tradition med madkurve gentænkes og skal i spil i alle landsbyer i området for afholdelse af lokale høstfester. 22. august 2017 kl Rethink det selvforsynende ildstedskøkken Indsamling og høst: åen og engen Tilmelding nødvendig se museets hjemmeside: Entre: 250 kr. Museumsinspektør Bettina Buhl Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: bb@gl-estrup.dk Tlf august: Vi skal rundt i det djurslandske spisekammer med nedslagspunkter ved havet, i skoven og på marken dygtige kokke er at finde i råvarernes naturlige omgivelser, hvor du vil kunne smage på de djurslandske specialiteter. På Dansk Landbrugsmuseum afholdes en stor høstdag, hvor du vil kunne opleve, hvordan man høstede i gamle dage ligesom der afholdes et helt særligt dyrskue med fremvisnings af de gamle danske husdyrracer. Ildstedskøkkenet er den periode i vores madhistorie, hvor vi måtte tilberede maden over ild i den åbne skorsten. Råvarerne, vi havde til rådighed, var høstet i umiddelbar nærhed af gårdene og landsbyerne. I marken og i haven i skoven og ved havet. Vi udnyttede så meget spiseligt af den vilde natur, som det var muligt. Faktisk var det så almindeligt, at de danske konger måtte formulere regler for, hvad der måtte høstes og hvor meget hver person måtte indsamle. I den historiske madskole i Madens Hus på Dansk Landbrugsmuseum vil vi udfordre nutidens syn på brug af ingredienser. Vi skal indsamle af naturens spisekammer. Høste på lokaliteter, som indeholder mangfoldige ingredienser, som for de fleste er ukendte og finurlige. Vi skal besøge naturen på forskellige tidspunkter af året og derved hente modne lækre og smagsfulde råvarer og så skal vi besøge forskellige typer af natur, som hver især repræsenterer forskellige typer af spisekamre. Efter indsamling og høst går vi i det gode gamle ildstedskøkken, hvor vi tænder op, arbejder med de gamle køkkenredskaber, tilbereder vores mad og spiser i varmen fra ildstedet. Undervejs vil museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortælle om ildstedskøkkenets historiske madepoke og fortælle kulturhistorien bag de ingredienser, som vi har høstet. Naturvejleder Niels Frost hjælper os med indsamlingen og tilberedningen. 26. august Smag på sommermad ved Djurslands længste DagliBrugsen Dybvang, Lyngby Sommerfest, hvor aftensmaden er tilberedt af lokale sæson råvarer - ud fra unikke udvalgte opskrifter, serveret ved Djurslands længste 10

198 langbord 26. august Herregårdenes arkitekturperler i Østjylland Guidet bustur Max 35 deltagere 30. august Mad på tværs af generationer Gammel Estrup Herregårdsmuseum Kontaktperson Mikael Frausing mf@gammelestrup.dk tlf Plejecenter Fuglsanggaarden og Kattegatskolen langbord. Formålet er at udbrede kendskab til gode råvarer og give inspiration til anvendelse af disse. Formålet er derudover også at skabe og fastholde lokalt fællesskab og samarbejde. Herregårdene hører til blandt Danmarks fineste kulturarv. Bag de brede voldgrave ligger de store hovedbygninger med tårne og spir - på én gang fremmedartede og velkendte. Med denne tur, og i anledning af Aarhus 2017, vil historikerne fra Dansk Center for Herregårdsforskning sætte fokus på herregårdenes internationale forbindelser: i arkitektur, i parker og haver, i indretning og i kultur og dannelse repræsenterer herregårdene den nyeste europæiske mode og stilretninger. I Østjylland og på Djursland ligger herregårdene særlig tæt, og med denne bustur besøger vi nogle af højdepunkterne i den østjyske herregårdsarkitektur. Inden for en ganske kort afstand finder vi det alt sammen: fra renæssancens knejsende spir og barokkens strenge symmetri, til rokokoens lette elegance og klassicismens enkle skønhed. Turen afgår fra Gammel Estrup Herregårdsmuseet og indbefatter bl.a. besøg på Bidstrup, hvor der serveres en let frokost i herregårdens sale indrettet i 1700-tallet af storgods-ejeren Geert de Lichtenberg. Fuglsanggårdens køkken og café er gået sammen med Kattegatskolen, Skolebakken fra næste skoleår for at udvikle nye koncepter, eller lave erfaringsudveksling. Modtager tilskud fra 2017 De ældre inddrages i smagsoplevelser og meningsudveksling. Der udarbejdes læringsmål for 6. klasserne i 2016/2017 (7. kl.) som afsluttes med en fælles præsentationsdag for alle interesserede, i alle generationer. 7. september 14. september 28. september 5. oktober Porten til Europa Foredragsrække om europæisk herregårdskultur Entre 125 pr. foredrag Maks 100 deltagere pr. foredrag Kontaktperson Marie Andersen ma@gammelestrup.dk tlf Datoen danner også rammen om centerets 50 års jubilæum, hvor der også vil være andre aktiviteter. De danske herregårdes kulturhistorie stopper ikke ved de nutidige landegrænser, tværtimod. Herregårdenes ejere havde internationale netværk og tog på dannelsesrejser og fornøjelsesrejser i udlandet. Arkitektur, kunst, musik, filosofi og politik spredtes i Europa gennem adelige netværk, og herregårdene fungerede som kulturelle centre, hvorfra nye strømninger spredtes til landdistrikterne og købstæderne. Der er derfor god grund til at vende blikket udad og kaste et nærmere blik på slotte og herregårde i Europa. Med denne foredragsrække inviterer Gammel Estrup på en anderledes og overraskende rundtur i herregårdenes europæiske kulturhistorie fra hertugerne af Kurland i øst til de engelske herresæder i vest, fra franske vinslotte i syd til store 11

199 9. september kl Rethink det selvforsynende ildstedskøkken Indsamling og høst: marken og skoven Entre: 250 kr. Museumsinspektør Bettina Buhl Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: Tlf godser dybt inde i de svenske skove mod nord. Tag med, når foredragsholdere og eksperter igen åbner Porten til Europa på Gammel Estrup. Ildstedskøkkenet er den periode i vores madhistorie, hvor vi måtte tilberede maden over ild i den åbne skorsten. Råvarerne, vi havde til rådighed, var høstet i umiddelbar nærhed af gårdene og landsbyerne. I marken og i haven i skoven og ved havet. Vi udnyttede så meget spiseligt af den vilde natur, som det var muligt. Faktisk var det så almindeligt, at de danske konger måtte formulere regler for, hvad der måtte høstes og hvor meget hver person måtte indsamle. I den historiske madskole i Madens Hus på Dansk Landbrugsmuseum vil vi udfordre nutidens syn på brug af ingredienser. Vi skal indsamle af naturens spisekammer. Høste på lokaliteter, som indeholder mangfoldige ingredienser, som for de fleste er ukendte og finurlige. Vi skal besøge naturen på forskellige tidspunkter af året og derved hente modne lækre og smagsfulde råvarer og så skal vi besøge forskellige typer af natur, som hver især repræsenterer forskellige typer af spisekamre. Efter indsamling og høst går vi i det gode gamle ildstedskøkken, hvor vi tænder op, arbejder med de gamle køkkenredskaber, tilbereder vores mad og spiser i varmen fra ildstedet. Undervejs vil museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortælle om ildstedskøkkenets historiske madepoke og fortælle kulturhistorien bag de ingredienser, som vi har høstet. Naturvejleder Niels Frost hjælper os med indsamlingen og tilberedningen. 14. september 2017 kl Rethink Den levende kulturarv - kødets anvendelse Entré 515 kr. Max 35 personer Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. Randersvej Auning De gamle danske husdyr Den røde malkeko, det store jyske kvæg, de snehvide landkaniner og de farverige danske landracehøns. De gamle danske husdyrracer var nøjsomme, og de gav mad til mange i lange perioder. Vi skal på mark, i lade og hønsegård og se og høre om de gamle danske husdyrracer. I Madens Hus skal vi i oplevelseskøkkenet og tilberede forskellige typer af kød fra disse dyr. Kokken Per Mandrup vil lære os udskæringsteknikker, modning, konservering og tilberedning af det fantastiske kød. Hver deltager skal desuden tilberede pølser efter spændende og smagsfulde opskrifter fra 1700-tallets kogebøger. Vi skal gentænke kødets brug til forskellige serveringer. Vi skal udnytte det hele og bedst 12

200 muligt. Undervejs vil museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortælle om kødets betydning for de danske husholdninger gennem tiderne september Euroean Encounter Maks. 120 deltager Der betales konferenceafgift, der dækker faglige oplæg, forplejning og evt. ekskursioner. Gammel Estrup Herregårdsmuseum Kontaktperson Mikael Frausing tlf Gammel Estrup - Herregårdsmuseet er vært for en international konference for forskere, museumsinspektører, arkitekter og alle andre, som er interesserede i europæiske herregårdes historie og kulturarv. Konferencen er del af arbejdet i det internationale forskernetværk ENCOUNTER (European Network for Country House and Estate Research), som blev oprettet i 2015 af herregårdseksperter i ni europæiske lande med et ambitiøst mål om at gentænke en vigtig komponent i den europæiske kulturarv og identitet. Gennem forskning, konferencer og projekter vil netværket udforske og nytænke regionale variationer og bemærkelsesværdige ligheder i historien om slotte, herregårde og landsteder i Europa Får tilskud fra oktober Rethink æblet Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. På årets store æbledag vil kokken Per Mandrup tage dig med i Madens Hus, hvor du kan afprøve æblets kreative anvendelser. 7. oktober kl Rethink det selvforsynende ildstedskøkken Indsamling og høst: hegn, have og husdyr Entre: 250 kr. Museumsinspektør Bettina Buhl Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: bb@gl-estrup.dk Tlf Ildstedskøkkenet er den periode i vores madhistorie, hvor vi måtte tilberede maden over ild i den åbne skorsten. Råvarerne, vi havde til rådighed, var høstet i umiddelbar nærhed af gårdene og landsbyerne. I marken og i haven i skoven og ved havet. Vi udnyttede så meget spiseligt af den vilde natur, som det var muligt. Faktisk var det så almindeligt, at de danske konger måtte formulere regler for, hvad der måtte høstes og hvor meget hver person måtte indsamle. I den historiske madskole i Madens Hus på Dansk Landbrugsmuseum vil vi udfordre nutidens syn på brug af ingredienser. Vi skal indsamle af naturens spisekammer. Høste på lokaliteter, som indeholder mangfoldige ingredienser, som for de fleste er ukendte og finurlige. Vi skal besøge naturen på forskellige tidspunkter af året og derved hente modne lækre og smagsfulde råvarer og så skal vi besøge forskellige typer af natur, som hver især repræsenterer forskellige typer af spisekamre. Efter indsamling og høst går vi i det gode gamle ildstedskøkken, hvor vi tænder op, arbejder med de gamle køkkenredskaber, tilbereder vores mad og spiser i varmen fra ildstedet. Undervejs vil museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortælle om ildstedskøkkenets historiske madepoke og fortælle kulturhistorien bag de ingredienser, som vi har høstet. 13

201 Naturvejleder Niels Frost hjælper os med indsamlingen og tilberedningen. 8. oktober kl. 14 Ord og toner Baunhøj Mølle 12. oktober Rethink de østjyske råvarer 13. oktober Åbent hus i moderne storkøkken 13. oktober til sjællandske kunstnere november Entre 150 kr. 26. oktober Spil dansk dagen Kontaktperson Ulla Pedersen Ulla-bent@stofanet.dk Dansk Landbrugsmuseum DjursMad I/S Baunhøj Mølle Jens Stavnskær Grenaa Kirke Entre 150 kr. Kontaktperson: Organist i Grenaa Kirke, Lise Lotte Kristensen november Move for life Simon Knoblauch, dgi + foreninger Simon.knoblauch@dgi.dk 25. november-31. december Jul på Gammel Estrup Udstilling og aktiviter Entre Børn gratis Tlf Marie Andersen Ma@gammelstrup.dk Tlf Musik og ord v. Kirstine Quortrup Historisk madskole målrettet børn i alderen: 7 12 år. Du skal i køkkenet med en rigtig kok og lære at lave mad. Men hvor kommer maden fra? Vi skal kigge på forskellen mellem grøntsager, som lige er kommet op af jorden, og dem man kan købe i butikkerne. Vi skal smage på gamle danske frugtsorter og sammenligne dem med moderne sorter. Vi skal tilberede kød fra dyr, som har gået på den mark, vi kan se fra køkkenet. DjursMad I/S tilbyder enkelte smagsprøver, og der vil være mulighed for guidet rundvisning i et af Danmarks mest moderne køkkener. Marianne Toftum, Ole Kragh Sørensen og Torben Skov Deltagelse i landsdækkende spil-dansk-dag. Indhold ikke på plads Fuldmånearr. Over hele regionen Støttet af 2017 Hele julemåneden kan man på Gammel Estrup Herregårdsmuseet opleve hvordan herskab og tjenestefolk fejrede jul for godt 100 år siden. Det var en tid, hvor især engelske skikke fandt vej til de danske herregårde. I Herregårdskøkkenet sørger Husjomfruen for fremstilling af knasende og duftende julebagværk fra Ottilie Olsens original opskrifter. Sale og stuer er pyntet med en overflod af blomsterdekorationer, kranse og granguirlander efter engelsk forbillede i stilen fra Downtown Abbey. Alle juleweekender kan besøgende opleve den helt særlige julestemning på herregården, hvor alle børn kan lave deres egne julekager, man kan klippe julepynt, smage de lækreste 14

202 klejner og købe et juletræ med hjem. I Skovarbejderhuset kan man opleve, hvordan herregårdens landarbejdere fejrede en langt mere beskeden men ikke mindre hyggelig jul. 9. december kl Rethink julemaden Tilmelding nødvendig se museets hjemmeside: Pris pr. person kr. 250 Bettina Buhl Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. mail: bb@gl-estrup.dk Tlf Danskernes madtraditioner i forbindelse med fejringen af julen er meget klassisk og faktisk spiser vi danskere nogenlunde det samme. Flere af de anvendte ingredienser henter vi fra fremmede himmelstrøg og flere af de anvendte serveringer er kommet i den nyere tids industrialisering. Vi tager rejsen tilbage til det selvforsynende køkken og tilbereder julens klassikere, som man gjorde det i madmors køkken. Råvarerne er gårdens egne produkter og det mere eksklusive er høstet i den vilde natur. Men andre ord ved at gentænke julemaden, kan vi genskabe den gode gamle jul, hvor det vi drikke og spiser det sure og det søde er danske smagsfulde råvarer. Den historiske madskole byder indenfor, og vi skal arbejde i det stemningsfulde oplevelseskøkken: Madens Hus. Undervejs vil museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl fortælle om julen og julemadens historie og kulturhistorien bag de ingredienser, som vi anvender. Naturvejleder Niels Frost hjælper desuden med indsamlingen og tilberedningen. December 2017 Herregårdshistorie 12 udgives Bogen koster 150 kr. Gammel Estrup Herregårdsmuseum Kontaktperson Mikael Frausing mf@gammelestrup.dk tlf Årets Herregårdshistorie fra Gammel Estrup Herregårdsmuseet vil fokusere på europæisk herregårdskultur. De danske herregårde var en del af en international kultur, som har sat sig spor i både personlige netværk, handel, politik, samt kunst og arkitektur. Den europæiske herregårdskultur rummer en rigdom og mangfoldighed, som præsenteres af danske og internationale eksperter. Gammel Estrup præsenterer en spændende historie om herregårdenes fælleseuropæiske kultur, og om de forskelligartede aftryk som herregårdene har afsat i samfundet på tværs af Europa. 15

203 Bilag: Arbejdsplan KUU Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 24. oktober Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

204 /19178 Kultur- og udviklingsudvalget, KUU Arbejdsplan for januar 2016 Budgetopfølgning Godkendelse af aftaleholdere Beslutning om proces for revidering af Kultur- og fritidspolitik Studietur Holland for MTU/KUU Fastlæggelse af kompetenceforhold og kriterier for anvendelse af puljer Orientering om Allingåbro som del af projekt om byarkitektonisk kortlægning Orientering Områdefornyelse i Grenaa Beslutning om plan for Multifunktionel jordfordeling - bedre brug af det åbne land Udmøntning af pulje til multiaktivitetspladser Beslutning om proces for udarbejdelse af kommuneplantillæg og naturparkplan for Naturpark Randers Fjord Justering af administrationspraksis på folkeoplysningsområdet Beslutning om finansiering af lejeaftale for Kraftværket.com Syddjurs K. Orientering om Aarhus ROI Return On Investment Godkendelse af kommune erklæring og ansøgning til regionalt spillested Afrapportering af implementering af analyse af Pavillonen Beslutning om øget borger- og biblioteksservice på Ørsted Bibliotek Arbejdsplan 2016 Meddelelser 22. februar 2016 Dialogmøde med Kyst- og Fjordcentret Kyst- og Fjordcentret - økonomi og tiltag for 2016 Beslutning om rullende naturformidling 2016 Budgetopfølgning

205 2 Budget forslag til basis anlægsbudget Budget Fase 3 udvælgelse af emner til "Katalog 2017" Udformning af politik på kultur- og fritidsområdet Status for projektet "Strandliv ved Fjellerup Strand" Udviklingsstrategi 2015 Godkendelse af arbejdsplan i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2017 Godkendelse af tids- og procesplan, samt ydelseskatalog - områdefornyelse Grenaa Ansøgning om opstilling af skulptur i Auning Udmøntning af renoveringspuljen 2016 Beslutning om finansiering af lejeaftale for Kraftværket.com Syddjurs K. Orientering om kulturaftale med Kulturstyrelsen efter 2016 Godkendelse af kompetenceforhold og kritierier for udmøntning af puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Godkendelse af regnskab for Gademusikfestival Ansøgning om tilskud til Gademusikerfestival 2016 i Grenaa Godkendelse af Pavillonens ansøgning om regionalt spillested Arbejdsplan 2016 Meddelelser o 4. april 2016 Dialogmøde med Fritidsområdet Budgetopfølgning Årsregnskab Sektorbeskrivelse og anlægsnote for kulturog udviklingsudvalget Budget Fase 3 udvælgelse af emner til "Katalog 2017" Orientering om proces i forbindelse med ny kultur- og fritidspolitik Beslutning om udarbejdelse af ny lokalplan for Anholt Havn Udarbejdelse af lokalplan for udstykning af sommerhusgrunde Orienteringspunkt om afslag på godkendelse af procesplan for multifunktionel jordfordeling Orientering om det seneste møde i Naturparkrådet for naturpark Randers Fjord Vedtagelse af Djurs Mobilitetsstrategi Businesscase Grenaa Idrætscenter

206 3 Beslutning om medfinansiering af udlån af medarbejder til sekretariatet for Aarhus 2017 Ansøgning om tilskud til Gademusikerfestival 2016 i Grenaa Orientering om kampagnen Vi cykler til arbejde Arbejdsplan 2016 Meddelelser 25. april 2016 Budgetopfølgning Igangsætning af planlægning for område til storparceller i Nørager Igangsætning af planlægning for område til flisfyret varmeværk i Grenaa Orientering Områdefornyelse i Grenaa Midler til etablering af klubfaciliteter Lyngby Skyttekreds Fritidsområdeanalysen - vedligeholdelsesplan svømmehaller (lukkede bilag) Fritidsområdeanalysen - selvejende haller moms og kontoplan (lukkede bilag) Udmøntning udviklingsprojekter under fritidsområdet Beslutning om midler til værtsskab for Life Boats - Aarhus 2017 Orientering Landbrugsmessen 2016 Evaluering af KulturHurlumhej 5. marts 2016 Orientering om regional kulturpolitik Arbejdsplan 2016 Meddelelser o 23. maj 2016 Dialogmøde med Kulturområdet - Kulturværkstedet i Auning kl. 15 Budgetopfølgning Budget anlægsforslag Budget Fase 3 behandling af høringsforslag til "Katalog 2017 Status for projektet "Strandliv ved Fjellerup Strand" Afrapportering studietur Vindmøller øst for Søby, VVM-redegørelse, kommuneplantillæg 4 til kommuneplan 2013 og lokalplan Vindmøller ved Hevring Ådal, VVM-redegørelse, kommuneplantillæg 5 til kommuneplan 2013 og lokalplan Orientering om vindmølleprojekt i Hollandsbjerg

207 4 Undersøgelse af mulighed for opstilling af vindmøller øst for Glatved Godkendelse af Udviklingsstrategi 2015 Forslag til kommunetillæg for afgrænsning af Naturpark Randers Fjord Endelig vedtagelse af Djurs Mobilitetsstrategi Orientering om udmøntning af midler til mindre kulturprojekter Ansøgning fra Kulturskolen om tilskud til Street'nCulture Anmodning om fortsættelse af tilskud til drift af Kulturværkstedet i Auning Arbejdsplan 2016 Meddelelser 20. juni 2016 Dialogmøde med Ungdomsrådet kl Fritidsanalyse - revideret implementeringsplan fritidsområdeanalysen Fritidsanalyse - forslag ny tilskudsmodel idrætshaller Fritidsanalyse - kortlægning over skolernes brug af idrætscentre Fritidsanalyse - foreløbig beregning kommunal drift af udenomsarealer ved idrætscentre Fritidsanalyse - tilbud momskurser, udarbejdelse af ensartet kontoplan for idrætsfaciliteter Fritidsanalyse - tilbud på drift- og vedligeholdelses planer svømmehaller Dialogmøde med Ungdomsrådet kl Budgetopfølgning Revideret tidsplan for udformning af kultur- og fritidspolitik Granbakken 28, Allingåbro - ændret planlægning Ændring af planforhold ved Tove Ditlevsens Vej i Grenaa Tilbageførsel af midler - underskudsgaranti kunstisskøjtebane Orientering Områdefornyelse i Grenaa Drifts og samarbejdsaftale, SFO lokaler, Voldby Ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet Orientering om udmøntning af midler til forsamlingshuse Forlængelse af kulturaftale i Kulturring Østjylland Ansøgning om midler til kunstprojekt "Let's rethink cyclus" Deltagelse på Landbrugsmessen 2016 Beslutning om muligt bibliotekssamarbejde med Syddjurs Kommune

208 5 Arbejdsplan Meddelelser Valg af totalrådgiver på områdefornyelsen i Auning LUKKET 15. august 2016 Dialogmøde med Handicaprådet Organisationsændring biblioteker og udviklingsforvaltningen Budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2016 for kultur- og udviklingsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni kultur- og udviklingsudvalget Budget 2017 og overslagsårene Godkendelse af politisk mødekalender 2017 Igangsætning af planlægning for 6 parcelhusgrunde i Auning, kommuneplantillæg og lokalplan Godkendelse af dispositionsforslag til "Den attraktive midtby" områdefornyelse Grenaa Orientering Naturpark Randers Fjord Ansøgning om midler til projekt "Bliv klogere på Djursland" Kulturby 2017 og Norddjurs Kommune Arbejdsplan Meddelelser 30. august 2016 Ekstraordinært møde Fritidsanalyse - forslag ny tilskudsmodel idrætshaller Fritidsanalyse - kortlægning over skolernes brug af idrætshaller 19. september 2016 Dialogmøde med Fritidsrådet kl Budgetopfølgning Fastlæggelse af struktur for politik på kultur- og fritidsområdet Forslag til kommuneplan vedr. Lyngby/Trustrup (fra KB) Igangsætning af planlægning for nyt boligområde i Auning Øst Lokalplanlægning for vindmøller vest for Ålsrode sættes i bero Godkendelse af dispositionsforslag til "Den attraktive midtby" områdefornyelse Grenaa Frigivelse af anlægsmidler vedr. områdefornyelsen i Grenaa midtby Endelig godkendelse af kommuneplantillæg 10 Naturpark Randers Fjord Proces opdatering af idrætshallernes driftsaftaler Ansøgninger udviklingsprojekter under fritidsområdet 3. kvartal Invitation til fase 2 - Fremtidens idrætsfaciliteter Ansøgning om tilskud til Dragefestival 2017 Ansøgning om tilskud til kunstprojektet Let s Rethink Cyklus

209 6 Godkendelse af betalingsregulativ for Kulturskolen Norddjurs Evaluering af gratis entrè - Baunhøj Mølle. Fra KUU Drifts- og samarbejdsaftale Pavillonen Arbejdsplan 2016 Meddelelser 24. oktober 2016 Budgetopfølgning Markedsføringsstrategien - fra handleplaner til handling Den attraktive midtby, Grenaa flytning af skulpturen Ofrende Den attraktive midtby, Grenaa lukning af Mogensgade ifm. Den attraktive midtby, Grenaa nyt beplantningsforslag Orientering om Naturpark Randers Fjord Godkendelse af kriterier og igangsætning af udbud renoveringspuljen 2017 Ansøgning om tilskud til Grenaa Gademusiker Festival 2017 Forlængelse af kulturaftale i Kulturring Østjylland Formidling af Norddjurs Kommunes deltagelse i Kulturby 2017 Arbejdsplan 2016 Meddelelser LUKKET MØDE Orientering om udfald af retssag 21. november 2016 Dialogmøde med Ældrerådet Budgetopfølgning Endelig godkendelse af forslag til kommuneplan 2017 Ansøgning om tilskud til afvikling af Grenaa Kunst- og Musikforeningens 70 års jubilæum i 2017 Arbejdsplan 2016 Meddelelser 19. december 2016 Budgetopfølgning Godkendelse forprojekt til "Den attraktive midtby" områdefornyelse i Grenaa Evaluering af administrationspraksis i forhold til tilskudsmidler på kultur- og fritidsområdet Orientering om udmøntning af fleksmidler under fritid Ansøgninger om tilskudsmidler Arbejdsplan 2016

210 7 Meddelelser