Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber

Transkript

1 Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber Onsdag 11. marts Dorte Østergren- Olsen, lektor, cand.pæd. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og DidakJk

2 Program Oplæg: Hvad er læringsmålstyret undervisning? Refleksion: Hvor mener I, at jeres lærere er i denne udvikling frem mod læringsmålstyret undervisning? Oplæg: Tæ5ere på elevernes læring og læringsmål og tegn på læring Pause Refleksion: Hvilke udfordringer tænker I, at jeres lærere har i forhold Jl omsjlling Jl læringsmålstyret undervisning? Oplæg: Progression, læringsmål og rundtur på EMU Oplæg: Videndeling og professionelle læringsfællesskaber Refleksioner og handleovervejelser

3 Gode læringsresultater opstår, hvis der er: tydelige læringsmål, som er formidlet klart Jl eleverne forpligtethed på læringsmålene hos lærere og elever feedback fra læreren på elevernes læringsresultater ansvarlig koncentrajon om akjviteterne/opgaverne klar strukturering af undervisningens forløb og klare forventninger Jl elevernes akjvitet

4 Gode læringsresultater opstår, hvis der er: metodisk mangfoldighed og undervisningsdifferenjering med passende læringsudfordringer Jl alle elever fokus på nøglebegreber, teorier og metoder og elevernes forståelse/beherskelse af dem med faglig korrekthed vilje hos læreren Jl at lyse Jl eleverne og se undervisnings- miljøet og læringsudfordringerne fra deres perspekjv en anerkendende og venlig arbejdsatmosfære

5 Erfaringer fra dansk undersøgelse vedrørende arbejde med læringsmål i undervisningen Stovgaard, Mikkel, m.fl citeret fra Stovgaard og Østergren- Olsen, Målstyret læring i skolen, Liv i skolen, december, 2014 Ifølge undersøgelsen profiterer både lærere og elever af at arbejde læringsmålstyret: Eleverne udvikler i højere grad konkrete færdigheder Eleverne opnår forbedret fokus, koncentrajon, vedholdenhed og øget mojvajon Eleverne opnår øget Jltro Jl egne evner og bedre kendskab Jl sig selv Både elever og lærere oplever en markant forbedret lærer- elevrelajon

6 Undervisning og læring Undervisning er lærerens formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring ledelse af akjviteter og processer feedback Jl eleverne JlreSelæggelse af undervisningsmiljøet Læring er indre psykiske Jlegnelses- og forarbejdningsproces hos eleven, som fører Jl at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer samspilsproces mellem eleven og omgivelserne, der skaber Jlegnelses- og forarbejdningsprocesser hos eleven

7 Skellet mellem undervisningsmål og læringsmål Undervisningsmål er mål for undervisningen F.eks.: at de anvendte læremidler lever op Jl kvalitetsmål at lærerens formidling er klar og passende for målgruppen at lærerens ledelse af undervisningsmiljøet skaber fokus på læringen for alle elever at lærerens JlreSelæggelse af undervisningsakjviteter giver alle elever passende udfordringer at læreren giver feedback Jl eleverne på deres læring set i forhold Jl læringsmål Læringsmål Mål for elevernes læringsudbyse

8 Læringsmål Mål for hvad eleverne skal lære - mål for læringsudbyset Fx for samfundsfag e_er 9. klasse Eleven kan idenjficere ideologisk indhold i polijske udsagn og beslutninger Fx for historie i klasse: Eleven kan konstruere historiske fortællinger Fx for dansk i klasse: Eleven kan undersøge fortælleposijoner

9 Og hvad læringsmål ikke er Læringsmål er ikke mål for, hvad eleverne skal lave mål for, hvad undervisningen skal indeholde beskrivelser af de akjviteter, der skal foregå angivelse af de emner, der vil indgå i undervisningen det stof, som en lærebog rummer

10 Konklusion fra EvalueringsinsPtuQets undersøgelse i 2012 Mange lærere planlægger et års undervisning ud fra, hvilke emner eleverne skal arbejde med I planlægningen lægger de vægt på akjviteter og materialer, som de har erfaring for mojverer eleverne De formulerer, hvad eleverne skal have om, og hvad de skal gøre - men ikke hvilke mål der er for, hvad de skal lære

11 Indholdsstyret og akpvitetsstyret Emner Indhold beskrevet med emneord Forløb Undervisning beskrevet som forløb og proces Pensum Indhold udmøntet i pensum AkJviteter RammesæSe og lede proces/akjvitet Formidling Undervisning som formidling af pensum Deltagelse Undervisning som deltagelse i proces/ akjviteter

12 Læringsmålstyret Mål Miljø AkJviteter Læringsmålstyring Etablering af læringsmiljø/- rum Undervisning som akjviteter reset mod at nå læringsmål Fælles læringsmål omsæses Jl mål for konkrete forløb og akjviteter Forløb og akjviteter er begrundet i det læringsudbyse der opnås set i forhold Jl læringsmål

13 Alle de nye Fælles Mål for fag og emner i grundskolen er nu læringsmål Mange lærere har i årevis undervist ud fra indholdsemner, pensum og akjviteter Nu skal de undervise på grundlag af mål for elevernes læringsudbyse Skolereformens vigjgste element: Overalt og i alle fag og emner skal undervises læringsmålstyret Nogle lærere vil uden videre kunne arbejde læringsmålstyret, men mange lærere vil være stærkt udfordret

14 Vores erfaring fra forsøg i foråret 2014: Lærerne er udfordret: Vanskeligt at omsæse Fælles Mål Jl konkrete læringsmål, der kan evalueres Vanskeligt at skelne mellem formulering af læringsmål valg af emner/akjvitet Svært at styre ud fra mål i stedet for emner og/eller akjviteter Vanskeligt ved at skelne mellem læringsmål og tegn på læring Vanskeligt at formulere klare kriterier for målopfyldelse

15 Klare læringsmål der er tydelige for eleverne giver mulighed for læringsledelse og evaluering er et redskab for underviserne Jl at prioritere og fokusere giver underviserne mulighed for at JlreSelægge undervisningsforløb, der er hensigtsmæssige i forhold Jl at eleverne opnår et læringsudbyse, der korresponderer med læringsmålene inviterer eleverne ind i medbestemmelse, om hvordan målene bedst kan nås, og i evalueringen af om målene er nået

16 giver mulighed for at skabe progression i elevernes læring (hvad skal læres undervejs i forløbet for at nå Jl de endelige læringsmål) giver mulighed for at undervisningsdifferenjere, idet de giver mulighed for formulering af flere niveauer af målopfydelse fra det minimalt acceptable Jl det udtømmende giver underviserne mulighed for at give tydelig feedback Jl eleverne om deres læringsresultater undervejs understøser udvikling af elevernes læringskompetence ved at eleverne får skærpet opmærksomhed på egen læring

17 Alle Fælles Mål er læringsmål dvs. mål for elevernes læringsudbyqe Kompetencemål Færdighedsmål og vidensmål Mål for konkret forløb

18 Færdighedskategori Indholdskategori Eleven kan anvende Eleven kan strukturere Eleven kan vurdere Eleven kan idenpficere Eleven kan analysere Grafiske modeller Jl at fastholde og præsentere teksters indhold og struktur x Baggrundsviden x Relevans af søgeresultaters på hjemmesider x Fagsproglige begreber Teksters udsagn og kvalitet x x Teksters virkemidler x Sammenhænge mellem teksters genre, sprog, indhold og situajon x

19 Fælles Mål skal omsæqes didakpsk - sådan at de konkret knyses Jl forløb, akjviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle trin på vejen de kan forstås af eleverne og er tydelige for dem læreren kan vurdere, om eleverne har nået målene - tegn på læring og klare kriterier for målopfyldelse eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene

20 Valg og prioritering af læringsmål Før: Hvad kan deltagerne allerede (mål der er nået) Nu: Hvad er det nye de skal lære EYer: Hvad skal det lede frem Jl, at de dernæst skal lære Deltagerforudsætninger summajvt vurderet bruges nu formajvt Mål for det nye forløb Mål for næste forløb

21 Overvejelse Hvor mener I, at jeres lærere er i denne udvikling frem mod læringsmålstyret undervisning?

22 RelaPonsmodellen Læringsmål Evaluering Undervisnings- akjviteter Tegn på læring

23 Planlægning af læringsmålstyret undervisning Fælles Mål (dansk, udkast) EYer 6. klasse OmsaQe læringsmål Valg af undervisnings- akpviteter Tegn på læring grader af målopfyldelse Eleven kan undersøge fortælleposijoner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fikjve tekster Kort læreroplæg Læse samme Louis Jensen firkantsfortælling i grupper Omskrive fortællerposijonen Gå sammen med anden gruppe udveksl Opsamlende klassesamtale om fortælleposijoner Eleven finder fortælleren ved at understrege steder i teksterne, der viser fortællerposijonen. Eleven skelner mellem en jegfortæller og en 3. personfortæller ved at omskrive fortælleren Eleven reflekterer over fortælleren som liserært virkemiddel - elevudsagn i klassesamtale

24 Læringsmålstyret undervisning Læringsmål - At kunne skelne en 3. personfortæller fra en jegfortæller i fikjve tekster Evaluering lærer/elev Tegn på læring Eleven kan finde en, skelne, anvende, reflektere over fortælleposijoner som liserært virkemidler Undervisnings- akpviteter Louis Jensen firkanter med jegfortæller og 3. personfortællere

25 Tegn på læring - knyqer sig Pl elevakpvitet Tegn på læring, som giver viden om elevernes læringsudbyse, viser sig i undervisningsakjviteternes elevakjve dimension UndervisningsakJviteterne skal derfor have to kvaliteter: understøse læringen via elevakjvitet være egnede Jl at vise tegn på læring (validitet) Det er en kvalitet, hvis læreren bruger forskellige metoder Jl at vurdere elevernes læringsresultater Metoder har begrænsninger, og kombinajon af metoder giver mere velbegrundet viden (triangulering)

26 Notatark Pl fortolkning kriterier for målopfyldelse SPlladseringsark Pl fortolkning af: Hallers kortprosa tekster Grænsebørn Det uforståelige (Skriv det som et spørgsmål) Mine tanker om det uforståelige Noget i teksten, der kan forklare det uforståelige Noget udenfor teksten, der kan forklare det uforståelige (udfylde tomme pladser) Et bud på en fortolkning (Tekstens tema hvad drejer teksten sig egentlig om?)

27 SPlladseringsark Pl fortolkning af: Bison Det uforståelige Mine tanker om (Skriv det som et det uforståelige spørgsmål) Hvorfor betaler Oscar penge for det mad hans lillebror Vigge laver? Hvorfor har han dræbt Oscars hamster? Hvorfor er Oscar og Vigge onde mod hinanden? Vigge har dræbt Oscars hamster for at få hævn over Oscar. En dårlig storebror. Oscar og Vigge er onde mod hinanden, fordi det er de fleste søskende. Noget i teksten, der kan forklare det uforståelige Vigge har dræbt Oscars hamster, fordi Oscar kalder Vigge for bese lort. Noget udenfor teksten, der kan forklare det uforståelige (udfylde tomme pladser) NEJ! Et bud på en fortolkning (Tekstens tema hvad drejer teksten sig egentlig om?) Det handler om at Vigge gerne vil have hævn over for sin storebror. Hævn.

28 Evaluering Elevernes læringsudbyqe - selvevaluering Elevernes læringsudbyqe lærerens vurdering - feedback Lærerens undervisning - selvevaluering Lærerens undervisning Elevens vurdering - feedback

29 Overvejelse Hvilke udfordringer tænker I, at jeres lærere har i forhold Jl omsjlling Jl læringsmålstyret undervisning?

30 hsp://ffm.emu.dk/

31 Læringsmål skal omsæqes Pl mål for konkrete forløb, akpviteter og elever Fx som delmål trin på vejen kronologi progression fra det enkle Jl det komplekse delt på niveau minimalt acceptabelt niveau godt niveau udtømmende niveau

32 Et færdighedsmål opdelt i delmål Deltagerne kan Eleven kan undersøge fortælleposijoner Eleven kan undersøge om tekster har en jegfortæller Eleven kan undersøge om tekster har en 3. personfortæller Eleven kan undersøge om tekstens fortæller har indre eller ydre syn

33 Læringsmål opdelt fra det enkle Pl de mere komplekse og kronologisk Kan udpege fortællertypen i en tekst Kan skelne mellem forskellige fortællertyper Kan forklare, hvad forskellige fortællertyper gør ved en tekst

34 Læringsmål opdelt på niveauer Eleverne kan skelne mellem en 3. personfortæll er og en jegfortæller i fikjve tekster Eleven kan reflektere over fortæller- posijonens betydning som liserært virkemiddel Eleverne kan skelne mellem en 3. personfortæller og en jegfortæller Målet på det udtømmende niveau Målet på det niveau de fleste når Eleven kan finde tekstens fortæller Målet på det minimalt acceptable niveau

35 Et færdighedsmål opdelt i delmål Eleverne kan idenjficere forskellige former for demokraj Kan gøre rede for direkte demokraj Kan gøre rede for repræsentajvt demokraj Kan gøre rede for parlamentarisme

36 Læringsmål opdelt i trin kronologi Eleverne kan Kan gøre rede for forskellige demokrajformer Kan idenjficere de demokrajformer der findes i DK s grundlov

37 Læringsmål opdelt fra det enkle Pl de mere komplekse og kronologisk Kan definere begrebet direkte demokraj Kan undersøge om direkte demokraj indgår i en forfatningstekst Kan diskutere argumenter for og imod direkte demokraj

38 Læringsmål opdelt på niveauer Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien Jl at få et historisk overblik Målet på det udtømmende niveau Eleven kan forklare brug af principper for inddeling af historien Jl at få et historisk overblik Eleven kan anvende principper for inddeling af historien Jl at få overblik Eleven kan give eksempler på at brud og konjnuitet anvendes Jl inddeling Målet på det niveau de fleste når Målet på det minimalt acceptable niveau

39 De nye Fælles Mål er ligesom Fælles Mål 2009 mål for alle elever. Ifølge 7- trinsskalaen skal elever, som leverer en fremragende præstajon, der på udtømmende vis opfylder målene, have højeste karakter. De nye mål er derfor formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel, så eleverne kan få højere karakter, hvis de opfylder målene på udtømmende vis. hsp://uvm.dk/den- nye- folkeskole/udvikling- af- undervisning- og- laering/maalstyret- undervisning- og- laering/faelles- Maal/Faelles- maal- i- alle- fag set 24. august 2014

40 Læringsmålet på det udtømmende niveau Læringsmålet på det minimalt acceptable niveau

41 Teamsamarbejde et rum for læreres læring i relapon Pl elevernes læring? Teamet er således i flere sammenhænge blevet set som et professionelt rum, hvor lærerne gennem fælles arbejde med undervisningens didakjske udfordringer, kan øge deres indsigt i forskellige elevers læreprocesser og på den måde kvalificere deres egne pædagogiske kompetencer, undervisningens gennemførelse og dermed de konkrete forudsætninger for elevernes læring. Team læreres læring elevers læring Lise Tingleff Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet, 2013, s. 13

42 Da den udfordring lærerne står overfor er stor, er der behov for pædagogisk ledelse Hvis den enkelte lærer overlades Jl selv at finde veje i mødet med denne opgave, vil mange lærere ikke nå frem Jl JlfredssJllende løsninger Der er behov for en kombinajon af stærke faglige og didakjske kompetencer hos læreren Der er behov for at mobilisere de ressourcer, der ligger i den kollegiale vidensdeling Det er behov for professionelle læringsfællesskaber for lærerne og for didakjsk reflekterende fagteam

43 Professionelle læringsfællesskaber Helmke, 2013, 271 Læring i professionelle læringsfællesskaber orienterer sig mod kerneopgaven: Forenklede Fælles Mål Fokus på læringsmålstyret undervisning herunder elevernes læringsudbyse Udvikle et fagsprog Skaffe reflekteret erfaringsviden Både egne erfaringer og ekspertviden værdsæses Kultur, der fremmer læring af hinanden og for hinanden.

44 Professionelle læringsfællesskaber - definipon integrajng doing the work with learning how to improve the work. (Robinson, s. 103) EffecJve professional development is a collejve rather than individual endeavor (Robinson, s. 106) Professionelle som har en eksperjse og kender dens grænser, er forpligtede på begrundet faglig viden og en professionel ejk Læringsfællesskaber som en kollekjv forpligtelse Jl at være undersøgende og videndelende mhb på kvalitetsudvikling af den professionelle praksis, og som en omsorg for hinandens liv som professionelle

45 Reflekterende vejledning og teamsamarbejde Løw, 2009, s. 133 Vejlederens rolle i professionelle læringsfællesskaber så som akjonslæring handler om at facilitere reflekterende vejledning. Facilitering af reflekterende vejledning indebærer almindeligvis mindst tre- fire deltager. Når fokus er på læringsmålstyret undervisning er det opjmalt, at læringsfællesskabet er faglærere. mandag 9. marts 2015 Emnenavn

46 En professionalisering af teamsamarbejdet Gennem teammøder med fokus fx den reflekterende didakfske samtale: Hvad er formålet med mødet? Refleksion over gennemført undervisning Hvilken forberedelse er nødvendig før mødet? IagSagelser og eksempler på den gennemførte undervisning. (1. eller 2. ordens iagsagelser) Hvad kan strukturere og sjlladsere selve mødet? En stram struktur med dagsorden og mødeleder

47 Gode organisatoriske rammer for udvikling af læringsmålstyret undervisning Der er rum og rammer for læreres og pædagogers samarbejde Skolens rammer understøser en læringsmålorienteret didakjk Rammer for inddragelse af vejledere som resurser for den enkelte lærer/pædagog og for team er klare Ledelsen skal skabe tryghed og Jllid for den enkelte lærer/lærerteam om at rammerne nok skal komme i orden og hvis ikke, bliver der taget hånd om det

48 Professionelle læringsfællesskaber Klasseteam Trinteam Fagteam planlægningsfagteam

49 Overvej Hvad gør I nu på jeres skole, som vil kunne støse lærerne i at møde denne udfordring? Hvad kan I gøre yderligere, som vil kunne understøse udvikling af læringsmålstyret undervisning?