RELATIONER I EN JOBSAMTALE Hos virksomheden Rare Wine

Transkript

1 RELATIONER I EN JOBSAMTALE Hos virksomheden Rare Wine Humanistisk Informatik 2. semester Gruppe 48 Aalborg Universitet Vejleder: Antje Gimmler Sigrid Schøning Jensen Lonnie Ilum Christensen Sofie Rokkedal Kaalund Tobias Nilsson Kathrine Lollesgaard

2

3 Titelblad Relationer i en jobsamtale hos virksomheden Rare Wine AALBORG UNIVERSITET Maj 2014 HUMANISTISK INFORMATIK 2. semester Vejleder: Antje Gimmler Gruppe 48 Anslag: Sigrid Schøning Jensen Lonnie Ilum Christensen Sofie Rokkedal Kaalund Tobias Nilsson Kathrine Lollesgaard

4 Indholdsfortegnelse Del I: Introduktion 7 Indledning 8 Problemfelt 9 Empiri 10 Temarammeredegørelse 11 Læsevejledning 14 Del II: Metode og Teori 17 Metode 18 Hermeneutik 19 Teori 23 Konversationsanalyse 23 Pragmatisk Sprogbrugsanalyse 28 Perspektiv 30 Non-verbal Kommunikation 32 Ansigtsarbejde 33 Del III: Analyse 39 Åbning på samtalen of privatliv 40 Ansøgers CV 44 Jobfunktionen 48 Fragt 51 P specificerer sine kompetencer Løn Opsamling 66 Del IV: Diskussion og Konklusion 69 Diskussion 70 Konklusion 72 Litteraturliste 74

5

6 6

7 Del I: Introduktion I denne første del følger en række afsnit, der vil fungerer som en introduktion til dette projekt. Der er en indledning samt et problemfelt, som sammen vil indsnævre vores fokus område. Derefter er der et afsnit der omhandler vores empiri, samt vores måde at gå til den på, efterfulgt af en temarammeredegørelse, der forklarer hvordan denne opgave tager udgangspunkt i de kursusgange vi har haft på 2 semester. Sidst har vi skrevet en læsevejledning der forklarer projektets opbygning. God Læselyst. 7

8 Indledning I løbet af de seneste år har Danmark været påvirket på den økonomiske front. Finanskrisen har blandt andet ført til en eksplosiv stigning i ledigheden på arbejdsmarkedet. Men hvordan har samfundet taget imod denne ændring? For i takt med, at antallet af ansøgninger stiger, får virksomhederne en større magt til at fra- og tilvælge ansøgere som de lyster. Det formodes, at en virksomhed altid vil søge de mest kompetente medarbejdere. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er inden for en overskuelig rækkevidde at finde det, når der gennemsnitlig sendes op mod ansøgninger pr. opslået stilling. Mange virksomheder forsøger at spare tid og kræfter ved at benytte sig af rekrutteringsfirmaer til at udføre grovsortering, med henblik på at indskrænke ansøgninger til eksempelvis 10, som alle besidder de ønskede kompetencer. Det betyder, at hvis man som ansøger er så heldig at nå igennem dette nåleøje, så er det i høj grad fordi, at man er valgt ud fra sine faglige kompetencer. Hvis en ansøger først er kommet igennem dette nåleøje, og er blevet inviteret til samtale, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om ansætter i højere grad ønsker at vurdere ansøgeren ud fra et mere personligt plan. At indgå i et job hænger nødvendigvis ikke kun sammen med at indeholde et specifikt sæt af kompetencer. Det kan også, beskrives som værende bestemt ud fra et personligt aspekt. En virksomhed kan eksempelvis i lige så høj grad eftersøge en person, der besidder nogle specifikke personlige egenskaber, og som kan indgå i et bestemt arbejdsmiljø eller team. Det der tales om i en samtale, kan således være påvirket af det, ansætteren gerne vil vide. Netop dette aspekt, har virket som en motivationsfaktor for dette projekt, og har været vores interesse for at undersøge en jobsamtale - og ikke hvilken som helst anden type samtale. Det der tales om under en samtale til fx en familiefødselsdag eller hos frisøren, er forskelligt fra de emner, der bliver bragt op under en jobsamtale. Målet for en jobsamtale kan være at udveksle tidligere joberfaringer, at diskutere forskellige holdninger eller at fortælle om sig selv. I alle tilfælde vil der stræbes efter at opbygge en fælles forståelsesramme. Dette projekt tager udgangspunkt i en fascination af den relation, der kommer til udtryk, når der snakkes inden for forskellige emner. Emner skal her forstås, som de forskellige samtaleemner, der forekommer undervejs i samtalen, som vi har inddelt i seks overordnede kategorier. Rare Wine A/S En jobsamtale kan være en meget privat samtale, og dermed kan det være en svær opgave at få tilladelse til at observere en sådan situation. Gennem en af gruppens bekendtskaber, lykkedes det at få åbnet for en sådan mulighed. Vi fik tilbudt at videoobservere en jobsamtale hos firmaet Rare Wine A/S. Et vinfirma, der blev grundlagt i 2006, og som hovedsageligt forhandler eksklusive og sjældne vine til både indland og udland. Størstedelen af hverdagens arbejde foregår på nuværende tidspunkt via korrespondance, hvilket har betydet en mulighed for at holde antallet af ansatte på et minimalt plan. Udover ejeren er der ansat en revisor og en deltids hjælpe-dreng. Firmaet har over årene haft en stabil, men markant vækst hvilket har resulteret i, at de nu søger en ny medarbejder til at indgå i deres team. Stillingen der skal besættes er en stilling som logistik- og lageransvarlig. ( 8

9 Problemfelt Jobsamtaler er en vigtig del af en virksomheds kommunikation. Det er vigtigt, at jobsamtalen danner fundament for en god beslutning for ansætter, så virksomheden kan finde den ansøger, der passer bedst til stillingen. Der kan dog imidlertid være en udfordring i den relation, der er imellem ansætter og ansøger. Denne relation kan vanskeliggøre muligheden for, at der kan opstå dialog. Vi vil definere, hvorledes vi betegner dialog senere i projektet. I Dialog i jobsamtaler - nødvendig, men umulig? skriver Dahl og Rams, at der i princippet er mulighed for 4 typer af relation mellem to personer. De sætter dem op i følgende skema: Social/Psykologisk Symmetrisk rollerelation Asymmetrisk rollerelation Symmetrisk menneskelig relation A B Asymmetrisk menneskelig relation (Dahl, P. N. & Rams, M. L., 2000, s. 294) Rollerelationen er symmetrisk, hvis mennesker er socialt ligestillet - hvis de har samme magtbeføjelser i og med deres placering i et socialt system. Den menneskelige relation er symmetrisk, hvis de er psykologisk ligeværdige - hvis de udviser den samme respekt for hinandens personlige grænser og integritet. (Dahl, P. N. & Rams, M. L. (2000) s. 294) I en jobsamtale vil den sociale rollerelation dog altid være asymmetrisk, i og med, at der er en formel magtrelation. Det er ansætteren, der har indkaldt til samtalen, og det vil som udgangspunkt ligeledes være ansætteren, der sætter rammerne, og styrer samtalens forløb. Dette adskiller jobsamtalen fra almindelige samtaler, hvor der ikke på forhånd er en fast, formel magtrelation. I vores eksempel er der flere ansøgere til samme stilling. Havde dette ikke været tilfældet, kunne man forestille sig en situation, hvor ansøgeren måske var særligt eftertragtet, og at beslutningen derfor lå hos denne. D C Det er dog som nævnt ikke tilfældet her. Yderligere vil vi for at besvare anden del af vores problemformulering, anvende teori omkring dialog. For kort at opridse dialogkonceptet som vi anvender det, vil der her følge en kort gennemgang af nogle vigtige aspekter og begreber inden for dialog. Vi tager udgangspunkt i Helle Alrø og Marianne Kristiansens kapitel 7: Et dialogisk perspektiv i bogen Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner (2006). Her vil vi tage udgangspunkt i deres fremlægning af Martin Bubers dialogsyn. Han differentierer mellem en Jeg-Det-relation og en Jeg-Du-relation. En samtale med en Jeg- Det-relation mellem de deltagende parter er en samtale, hvor man instrumentaliserer den anden part, med det mål at pleje egne interesser. Et eksempel kan være, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet, og derefter henvender dig til en veninde med et mål om, at hun skal give dig ret i dine beklagelser. En Jeg-Du-relation er derimod en relation, hvor man møder hinanden som mennesker, og er oprigtigt interesseret i hinandens meninger og holdninger (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 205 & 233) Alrø og Kristiansen definerer derudover dialog som (...)undersøgende, læringsorienteret uforudsigelig og risikofyldt, fordi samtalens resultat ikke er givet på forhånd. (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 204) Hertil knytter Alrø og Kristiansen (2006) en række andre begreber, som har indflydelse, eller som kan være værd at overveje i en diskussion om dialog. Det første er Strategi. Dette er især relevant i forhold til vores specifikke empiriske grundlag. Når der tales om dialog, er det væsentligt at tage med i overvejelsen, om parterne har et strategisk grundlag, for det de gør i samtalen. I forbindelse med vores indledende tanker kunne vi forestille os, at P som ansøger, har en strategi, der inderbærer at overbevise eller overtale ansætterne R og M om, at han er den rigtige til jobbet. Et andet aspekt som også er værd at overveje, er konteksten. Det er væsentligt at vurdere dialog i forhold til den ramme, der omgiver 9

10 kommunikationen. I vores tilfælde er der tale om en jobsamtale. Derfor må de formelle, sociale og kulturelle normer, der gælder inden for en jobsamtale, tages med i vores overvejelser. I en samtale mellem venner ville det umiddelbart springe i øjnene, hvis det kun var den ene part, der stillede spørgsmål, og den anden der svarede. I en jobsamtale er det dog forventeligt at ansætteren styrer ordet og sætter dagsordenen. Med det i mente har vi formuleret vores problemformulering således: Hvordan kommer den formelle og den menneskelige relation til udtryk i en jobsamtale, er der i praksis mulighed for en symmetrisk menneskelig relation, på trods af en asymmetrisk formel relation og kan dette bane vej for, at der kan opstå dialog? Vi arbejder altså med to typer af relation, som vi aktivt vil forholde os til, og undersøge hvordan kommer til udtryk. Den ene af disse, den sociale relation i form af den formelle magtrelation, er givet på forhånd og vores forventning er, at den altid vil være til stede. Uanset samtalens udfald, vil det være ansætteren, der har det sidste ord. Det er ansætteren, der til sidst skal tage en beslutning om, hvorvidt ansøgeren får stillingen. Spørgsmålet er således, om det er muligt, at der kan være tale om en symmetrisk menneskelig relation på trods af den asymmetriske formelle relation. Vi vil undersøge dette ved i første omgang, ud fra en håndfuld teoretiske perspektiver, at belyse hvordan de to relationer kommer til udtryk. Herefter vil vi vurdere, om der er tale om en symmetrisk menneskelig relation, samt til sidst, i forhold til den forudgående analyse, diskutere om der er tale om dialog. Vi er klar over, at vi med vores analyse ikke kan belyse generelle tendenser, som kan strækkes ud over jobsamtaler som helhed, men at det er en unik situation vi analyserer. Det er vigtigt at understrege, at det er relationen mellem ansøger og ansætter der undersøges. I den pågældende jobsamtale er der to repræsentanter for firmaet til stede, deres interne relation vil ikke være fokus for dette projekt. Deres interne relation kan dog i nogle tilfælde have indflydelse på relationen mellem de to og ansøgeren, og i disse tilfælde har vi medtaget det, da det er relevant for vores projekt. Vi vil heller ikke kigge nærmere på de tre parters individuelle rolle, vi har konstateret at disse er givet på forhånd i henhold til deres roller som ansøger og ansættere. Empiri I det følgende afsnit præsenteres, hvordan vi har valgt de relevante uddrag til analysen, og hvad disse uddrag indeholder. Vores empiri består som nævnt af en jobsamtale hos virksomheden Rare Wine a/s. Jobsamtalen omhandler en stilling som logistik-og lageransvarlig. I den pågældende samtale er der i alt 3 personer til stede: ansøger, samt de to medarbejdere virksomheden består af. I vores transskription fremgår de tre personer under bogstaverne R, M og P. P er ansøgeren, R er direktør, og M er økonomiansvarlig. Jobsamtalen varer samlet set ca. 40 minutter. For at besvare vores problemformulering har vi udvalgt i alt 17 minutter og 30 sekunder fordelt over hele samtalen, som vi har fintranskriberet. På den måde har vi et udpluk fra samtlige af de emner, de når igennem i løbet af samtalen. Vi har udvalgt forskellige steder for at kunne undersøge, hvordan relationerne på forskellig vis kommer til udtryk, når de taler om forskellige ting, samt for at kunne undersøge om relationen ændrer sig undervejs. Vi vil nu kort opridse, hvad de udpluk vi har udvalgt, handler om for at give et overblik over vores empiri. Udplukkene skal ses som en hjælp til at forstå den fulde samtale, og dermed den kontekst der senere vil blive analyseret ud fra. Vi har inddelt udplukkene med overskrifter som beskriver handlingen. 10

11 Åbning på samtalen og privatliv I første udpluk starter R og M med at byde P velkommen. R forklarer kort, at det var fedt at de kunne afholde jobsamtalen netop denne dag, da de ugen efter skal på forretningsrejse. Herefter følger en kort samtale om P s privatliv; hans bopæl og han fritidsaktiviteter. Ansøgers CV Næste udpluk er, hvor de gennemgår P s CV. Vi har valgt et sted midt i dette emne. Her taler de om P s gamle stillinger, hvoraf flere viser sig at være relevante for stillingen som logistik-og lageransvarlig. P har meget taletid. Jobfunktionen Her forklarer R og M om virksomheden, og hvad det er, de helt præcist efterlyser i den stilling, der skal udfyldes. De forklarer om, hvordan de selv håndterer lagerarbejdet, hvad ulemperne er ved dette, og hvordan det påvirker, de andre opgaver de har. Derudover forklarer R, hvordan han ser, at ansvarsområdet kan udvikle sig med tiden. Fragt I dette udpluk fortsætter de med at snakke om fragt. R fortsætter med at fortælle om, hvad deres udfordringer er, og hvordan P evt. kan hjælpe med dette. Det er på mange måder en fortsættelse af det forrige emne. P specificerer sine kompetencer I dette udpluk er det P, der fører ordet. Han starter med at bede om kuglepennen for at tegne videre på en model, R tidligere har tegnet. P fortæller i dette afsnit, hvordan han tidligere har håndteret logistik-og lagerarbejdet i andre stillinger, og hvordan det kan optimeres i forhold til Rare Wines eget lager. Løn Det sidste udpluk handler om lønforhandling. Her starter R og M med at spørge ind til P s lønforventninger, for derefter at skitsere deres tanker mht. løn. Herefter følgere en længere samtale, hvor P udtrykker sine tanker omkring stillingen og samtalen som helhed. Temaramme redegørelse I dette afsnit vil vi kort opridse temarammen for dette semester. Der vil være en kort gennemgang, af de kursusgange vi har haft, samt hvordan de hver især har bidraget til udarbejdelsen af dette projekt. Her følger et kort citat fra studieordningen, der beskriver hvad målet for 2. semester på Humanistisk Informatik er: Uddannelsernes 2. semester arbejder med kommunikation som proces, idet der arbejdes med hvordan kommunikation foregår i direkte eller medierede interpersonelle relationer i institutionelle sammenhænge. Målet er, at den studerende skal opnå teoretisk viden om og analytisk kompetence i at arbejde med kommunikationsprocesser set i forhold til den professionelle kontekst, som de er indlejret i. Den studerende skal desuden oparbejde kompetence i at tilrettelægge og udvikle interpersonelle kommunikationssituationer. (Studieordning, Det humanistiske Fakultet, AAU (2014) s. 17) Citatet fra studieordningen understreger, at den kommunikation der skal analyseres i projektet, skal være interpersonel og foregå i en professionel sammenhæng. På 2. semester har vi overordnet haft modulet Kommunikationsprocesser, og under dette modul har vi haft følgende kursusgange: Analyse af interpersonel kommunikation, Fortolkning af interpersonel kommunikation, Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser, Kvalitative metoder og Fagets videnskabsteori som hver især varetager visse aspekter af det samlede moduls opgaver og mål. Samtlige af disse kurser har bidraget med indhold, som kunne være relevant for projektarbejdet. Her følger en kort gennemgang af de forskellige kursusgange og deres formål: 11

12 Analyse af interpersonel kommunikation: Formålet med kurset er at kvalificere analyser af interpersonel kommunikation på mikroniveau - dvs. i forhold til hvad der konkret er på færde i samtalen. (Kjær, M. Kappelgaard, L. & Alrø, H. (2013) Analyse af interpersonal kommunikation) Det er altså i denne kursusgang at vi er blevet præsenteret for de teoretiske tilgange vi har brugt i vores analyse herunder konversationsanalyse og pragmatisk sprogbrugsanalyse Fortolkning af interpersonel kommunikation: Formålet med kurset er at bidrage til udviklingen af en teoretisk og metodisk bevidsthed om, hvad valget af en bestemt psykologisk teori kan betyde for tolkningen af en given empiri. (Dahl, P. N. (2013) Fortolkning af interpersonelle medier) Her er vi blevet præsenteret for de mere fortolkende og psykologiske perspektiver på interpersonel kommunikation, det er bl.a. under denne kursusgang at vi er blevet præsenteret for relationsperspektivet som vi har udformet vores problemformulering efter. Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser: Formålet med kurset er at give et indblik i de kommunikative, kontekstuelle og multimodale forhold, der gør sig gældende for social interaktion og interpersonel kommunikation i medierede sammenhænge. Det er endvidere målet, at den studerende opnår erfaring med at studere og analysere kommunikation i medierede sammenhænge. (Raudaskoski, P. Krummheuer, A. Kjær, M. & Andersen, T. F. (2013) Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser) Denne kursusgang har ikke bidraget med noget konkret til vores projekt. Da vi ikke arbejder med medieret kommunikation har vi ikke fundet det relevant. den forskningsmetode vi benytter i dette projekt i form af den kvalitative metode. Det har også været i denne kursusgang at vi er blevet præsenteret for videoobservation som empirisk grundlag. Fagets Videnskabsteori: Formålet er at præsentere de studerende for nogle centrale humanvidenskabelige forskningstraditioner og begrebsrammer, de kan reflektere forholdet mellem teori, empiri og metode op imod. (Mølholm, M. (2013) Fagets Videnskabsteori) Dette fag bygger videre på 1. semesters videnskabsteori. På 2. semester har fænomenologi, socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme været i centrum. Med udgangspunkt i ovenstående temarammeredegørelse, har vi på baggrund af vores problemformulering inddraget de kursusgange der har været relevante ift. til vores problem. I dette introduktions afsnit har vi præsenteret det problem og den undren, som ligger til grund for vores projekt. Derudover har vi præsenteret vores empiri, og de uddrag der er grundlaget for vores analysen. I det følgende afsnit vil vi behandle i projektets metode og teorier. Kvalitative metoder: At opnå en grundlæggende forståelse af kvalitative metoder og observationsmetoder med fokus på at indsamle, fastholde og analysere data. (Raudaskoski, P. Krummheuer, A. & Krogager, S. (2013) Kvalitative metoder - observation og videoobservation) Det er i denne kursusgang vi er blevet præsenteret for 12

13 13

14 Læsevejledning I dette afsnit har vi skrevet en kort læsevejledning, hvor vi kort vil gennemgå de forskellige afsnit i projektet. Til højre ses en model, vi har lavet for at visualisere opbygningen i håbet om at gøre det nemmere at få et overblik. omhandlende dialog. Det vil vi sætte i spil med henblik på at besvare anden del af vores problemformulering. Her konkluderes der samlet på de to dele af opgavens problemformulering med henblik på at nå en samlet konklusion. Projektet indledes med et mere generelt samfundsmæssigt perspektiv, der har til opgave at belyse projektets problemstilling på et mere generelt plan. Samtidig fører dette indledende afsnit til en uddybelse af vores motivation for at undersøge projektets problem. Dernæst følger en præsentation af projektets problemfelt. Her inddrages teoretikeren Martin Buber og P. N. Dahl og M. L. Rams som et led til at udforme vores problemformulering samt den tilhørende undren og afgrænsning. Slutteligt følger en præsentation af empiri og semesterets temarammeredegørelse. I del to vil vi præsentere vores videnskabsteoretiske grundlag og hele projektets metodiske fundament. Vi tager udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetodik og vi vil under dette afsnit belyse, hvordan denne er blevet anvendt projektet igennem. Efterfølgende vil vi uddybe vores videnskabsteoretiske afsæt i hermeneutikken og inddrage, hvorledes dette har haft effekt på vores tilgang til empirien. Slutteligt vil følge en redegørelse af de teoretiske perspektiver, vi ønsker at lægge ned over analysen. Disse vil blive anvendt som redskab for den efterfølgende analyse. Del tre er selve analysen. Her vil alle de præsenterede teorier sættes i spil med henblik på at besvare første del af vores problemformulering. De væsentligste pointer i analysen bliver opsummeret, og leder videre til diskussionen. I det fjerde afsnit følger afslutningen. Her fortsætter vi med en diskussion, hvor vi vil inddrage Martin Bubers teoretiske perspektiv 14

15 Del I: Introduktion Indledning Problemfelt Empiri Temarammeredegørelse Læsevejledning Del II: Metode og Teori Metode Konversationsanalyse Pragmatisk Sprogbrugsanalyse Perspektiv Non-verbal Kommunikation Ansigtsarbejde Del III: Analyse Analyse Opsamling Del IV: Diskussion og konklusion Diskussion Konklusion 15

16 16

17 Del II: Metode og Teori I det følgende afsnit vil vi gennemgå vores metodiske fundament, samt den teori vi benytter os af i vores analyse. Først følger en forklaring af vores metode, vores videnskabsteoretiske tilgang, og vores håndtering af den indsamlede empiri. Derefter vil vi gennem gå de fem teorier vi har valgt at arbejde med. 17

18 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske tilgang og fundament. Vi vil beskrive vores kvalitative forskningsmetode, samt hvilken betydning denne har for projektarbejdet. Vi vil også beskrive vores videnskabsteoretiske ståsted i hermeneutikken. Her vil vi redegøre for filosofien, samt uddybe hvordan den hermeneutiske tilgang aktivt kommer til udtryk løbende i vores projektarbejde. Som en af byggestenene i vores undersøgelsesdesign har vi foretaget nogle valg i forhold til projektets metode. Vi har valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode. Dette valg har vi både truffet ud fra vores empiri, målet for studieordningen på 2. semester, og vores egen personlige interesse for de konkrete kommunikative processer, en kvalitativ tilgang kan åbne op for. Vores mål for dette projekt stræber ikke efter muligheden for at kunne generalisere ud fra vores undersøgelser efterfølgende. Vi er klar over, at vi ved at bevæge os dybt ned i sproget, og ved at anvende et dybere og fortolkende niveau over undersøgelsen mister generaliserbarheden. I stedet er det vores ønske at behandle vores empiri som noget både specifikt og unikt og dermed opnå forståelse for den konkrete kommunikationssituation. Vi søger dermed en forstående tilgang, hvor vi i modsætning til de kvantitative undersøgelsesformer ikke søger kausaliteten, men derimod intentionaliteten hos både ansøgere og repræsentanterne for virksomheden hvor jobsamtalen finder sted. I bogen Kvalitative Metoder, en grundbog, forklares det indledningsvist, hvordan den kvalitative forskning er Forpligtet på en menneskelig verden af mening og værdi og interesserer sig for menneskelige aktørers egne perspektiver på og beretninger om denne verden (Brinkmann, S & Tanggaard, L., 2010, s. 18). For at vi som forskere kan undersøge et andet menneskes perspektiv, og den menneskelige verden af mening som vedkommende agerer ud fra, er det nødvendigt, at vi både medtager subjektets observerbare adfærd samt de ydre begivenheder, der former subjektets verdensforståelse. Hermed kommer kontekstbegrebet ind i vores undersøgelse, og fastslår vigtigheden af, at aktørerne i empirien forstås i relation til den kontekst, der omgiver dem under optagelserne af vores empiri. Vores medtagelse af kontekstbegrebet markerer en vigtigt pointe i forhold til vores valg om at arbejde kvalitativt. En kvantitativ undersøgelse stræber mod en isolation af konteksten, og dette vil fratage os muligheden for at undersøge nogle dybere og muligvis ikke-synlige lag i vores undersøgelse (Karpatschof, B., 2010, s , 416). I tråd med konteksten for jobsamtalen giver den kvalitative forskningsmetodik os yderligere en mulighed for, at medtage forståelseselementer, der ikke er direkte observerbare. Her tænkes der på vores anvendelse af et fortolkende plan. Vi har valgt at medtage dette fortolkende niveau i vores undersøgelse, da vi igennem en vekslen mellem manifeste og latente lag får muligheden for at komme endnu dybere ned i den forstående tilgang, vi bestræber os på at følge. Gennem vores anvendelse af et fortolkende plan, åbner vi dermed også yderligere op for, at vores subjektivitet får lov til at blive en ressource i analyseprocessen. Vi er dermed klar over, at vi ved at medtage fortolkende teorier og begreber foretager nogle valg, der afspejler vores subjektivitet. Vi kan ikke slippe af med vores interforbundethed med vores erkendelser og erfaringer omkring verden. Derimod ønsker vi, igennem vores kvalitative undersøgelsesform, at inddrage, problematisere og belyse vores subjektivitet i forhold til formningen af projektet (Karpatschof, B., 2010, s. 419). Dette vil vi gøre ved at fremlægge præmisserne, vi selv lægger til grund for de svar, vi får 18

19 på vores problemstillinger. På denne måde ønsker vi, at præmisserne for vores iagttagelser og konklusioner synliggøres, så de dermed bliver diskutable. Vores forskersubjektivitet bliver dermed ikke et problem, men en synlig medspiller under tilblivelsen af vores undersøgelsesresultater. Selve emnet forskersubjektivitet har været genstand for stor diskussion i gruppen under projektets startfase. Vi var meget optagede af at forholde os så objektivt til empirien som muligt. Vi valgte derfor at filme empirien uden, at vi på forhånd havde dannet en problemformulering, der kunne cementere vores fokuspunkter. Vi prøvede derfor at lade os inspirere af Grounded Theory og den videnskabsteoretiske fænomenologi. Vi var fascinerede af den åbne tilgang, hvor teorien ikke bliver presset ned over empirien, men derimod opstår under en vekselvirkning mellem en induktiv og en deduktiv arbejdstilgang. Da vi kom længere frem i processen oplevede vi, at målet med Grounded Theory stred imod de arbejdsmetoder og den tilgang, vi allerede havde startet med. Vi var interesserede i filosofien bag Grounded Theory, men ikke i hverken arbejdstilgangen eller målet om at udvikle egen teori. Fænomenologiens insisteren på at sætte parentes om vores forforståelse og se fænomenet som det optræder, har vi dermed overholdt i projektets indledende fase. Det kan derfor siges, at vi i projektets startfase har arbejdet eksplorativt, men i selve arbejdet med empirien har vi i langt højere grad arbejdet hermeneutisk. Dette i forlængelse af vores inddragen af vores forskersubjektivitet som nævnt tidligere i dette afsnit. Hermeneutik I det kommende afsnit vil vi kort redegøre for den hermeneutiske filosofi og metode for derefter at beskrive, hvordan denne har haft indflydelse på vores samlede projektarbejde. Hermeneutikken arbejder med, hvordan vi forstår, fortolker og skaber mening ud af de fænomener, der omgiver os. I modsætning til det naturvidenskabelige fakultet beskriver det humanistisk videnskabelige fakultet hvordan vi ikke blot kan lade vores tolkninger og konklusioner bero på et fornuftsbetonet og logisk fundament. I stedet må vi ofte lede ud over det fænomen vi beskæftiger os med, for at forstå dets rette mening. (...)den omhandler forståelsen som den udfolder sig i hele spektret af menneskelig omgang med verden. Den undersøger med andre ord hvad der altid sker når vi fortolker og forstår (Gulddal, J. & Møller, M., 1999, s. 10) Dialogisk Forståelse Centralt for hermeneutikken er, at man ser forståelsen som en dialogisk proces. Denne måde at anskue forståelsesprocessen stammer fra Friedrich Schleiermacher, der i sit arbejde med at definere hermeneutikkens rolle nåede frem til, at man kun kan uddrage mening af delene ud fra helheden, og kun forstå meningen af helheden ud fra delene. Denne vekslen mellem del og helhed har lagt til grund for den cirkulære bevægelse, der ofte illustrerer den hermeneutiske forståelsesproces med, også kaldet den hermeneutiske cirkel. (Gulddal, J. & Møller, M., 1999, s. 19) Delenes betydning kan altså kun tolkes ud fra konteksten. Man må som læser og fortolker derfor være klar på at omjustere den forståelse man har af en given tekst, i takt med at man lærer mere omkring forholdene, der omgiver den. Dette være sig både internt i en tekst; et afsnit kan opnå ny betydning når det sammenholdes med et senere afsnit. På samme måde kan teksten som helhed opnå ny forståelse når 19

20 den sammenholdes med samfundsmæssige, kulturelle eller forfatterens psykiske omstændigheder ved tekstens tilblivelse. (Gulddal, J. & Møller, M., 1999, s. 19) Hans-Georg Gadamer Hans Georg Gadamer tilføjer endnu en dimension til den hermeneutiske cirkel. Gadamer mener, at vi alle har en forståelseshorisont, som vi medtager i processen, når vi forsøger at forstå nye ting. Denne forståelseshorisont består af alle de erfaringer, vi som levende og tænkende væsner gør os igennem vores liv. Den begrænser sig dog ikke kun til erfaringer, den dækker også over både tanker og følelser, samt alle andre måder vi forstår os selv, hinanden og vores omverden på. (Pahuus, M., 2012, s. 151 og 153) Derudover mener Gadamer, at alle tekster har en sag, et anliggende som er det personen eller teksten gerne vil opnå. Gadamer mener, at vi for at forstå en tekst, er nødt til at forstå tekstens sag, og dette kan kun ske, hvis vi forstår den kontekst teksten er omgivet af. Gadamer forklarer det ved at sige, at vores egen og tekstens forståelseshorisont nødvendigvis må overlappe hinanden, før der kan opstå forståelse. Dermed ikke sagt, at vi skal være enige i tekstens sag, men vi må nødvendigvis forstå de strukturer, inden for hvilke denne sag kan eksistere. Det samme gælder, når vi skal forstå hvad et andet menneske siger til os. Det er ikke nok at forstå ordene og sætningens grammatiske og sproglige betydning. Vi må også forstå den handling, der ligger bag, hvad personen ønsker at opnå gennem det sagte, i forhold til den kontekst hvori det siges (Pahuus, M., 2012, s. 152). Når denne fælles forståelse opstår, sker der det, Gadamer kalder en horisontsammen smeltning, da fuld forståelse af en tekst udvider ens egen forståelseshorisont. Horisontsammensmeltningen betyder ikke nødvendigvis, at personen skal se sig enig i tekstens sag for at forstå den, men at der kan opnås ny viden, når den fulde forståelse sker (Pahuus, M., 2012, s ). Forståelse og fortolkning er en vedvarende og løbende proces, der aldrig stopper. Der vil i overensstemmelse med den hermeneutiske cirkel altid kunne udledes ny forståelse af et fænomen, når det sættes i nyt lys. Vores hermeneutiske tilgang Vores hermeneutiske tilgang kommer til udtryk allerede i udformningen af vores problemformulering og i specificeringen af vores problemfelt. Grundlaget for vores undren er en på-forhånd-eksisterende viden om, at der i jobsamtaler er en iboende asymmetri i form af en formel magtrelation. Denne viden stammer fra en samfundsmæssig baggrundsviden, dels af hvordan jobsamtaler fungerer, og dels den internationale økonomiske situation som påvirker det forhold de fleste mennesker har til det at have et fast arbejde. I det analytiske arbejde kommer den hermeneutiske tilgang også i høj grad til udtryk. I analysen har vi gentagne gange måtte gå tilbage og tillægge nogle handlinger en dybere betydning end først antaget, når de ses i forhold til en større helhed. Et konkret eksempel fra vores analyse er i starten hvor ansætteren R, retter blikket mod ansøgerens CV, der ligger foran ham. I første omgang tillagde vi ikke dette nogen dybere mening, men senere i analysen har det vist sig, at han gentager dette ritual, hver gang han styrer samtalen videre til et nyt emne. På den måde får dette ritual ny betydning, når det sættes i nyt lys. Der er mange eksempler på dette i vores analyse, og det har været styrende for vores samlede forståelse. Arbejdet med vores empiri I forhold til fastholdelsen af vores empiri har vi yderligere foretaget et metodisk valg. Kommunikation er flygtigt, og forsvinder i det samme nu, hvori det er gennemført (Alrø, H & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005, s. 75). 20

21 Den interpersonelle kommunikation vi ønsker at analysere og fortolke på, vil derfor være umulig at fastholde uden et hjælpende redskab. Vi har taget et valg om at anvende videomediet og flere faktorer har spillet ind på denne beslutning. Videomediet kan både indfange den kommunikation, der foregår verbalt såvel som non-verbalt. Gennem både billeder og lyd får vi dermed muligheden for at foretage en dokumenteret næranalyse. Vi kan gennem gentagne afspilninger indfange vigtige detaljer i kommunikationen, samt vedlægge et dokumenterende belæg for vores iagttagelser. Udover en medtagelse af både det auditive og visuelle i kommunikationen giver videomediet et billede af de naturlige omgivelser, der både har dannet rammen samt en del af konteksten for empirien. Som det ligeledes beskrives i Helles Alrøs Videoobservation, er vi klar over at videooptagelser ikke er identiske med den autentiske situation (Alrø, H & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005 s ) Vi er derfor opmærksomme på, at kameraets synsfelt sætter en grænse for, hvor meget det er muligt for os at observere efterfølgende. Ligeledes har vi inden optagelsernes start taget et valg om, hvor vi har ønsket at placere kameraerne, og dermed har vi også udelukket andre vinkler og perspektiver fra det naturlige rum. Det er yderligere vigtigt at notere sig, at en videoobservation udelukker den kinæstetiske oplevelse af kommunikationen, som eksempelvis kunne være følesansen eller stemninger i lokalet. (Alrø, H & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005, s.76 Vores behandling af stemningsskift i jobsamtalen vil derfor blive et subjektivt element og forekomme på baggrund af vores medtagelse af et fortolkende niveau i projektet. Til videooptagelsen har vi anvendt to videokameraer, der henholdsvis har haft fokus på ansøgeren og de to ansættere. Vi havde stillet udstyret frem til optagelse og tændt kameraerne inden jobsamtalernes begyndelse. Vi tog dermed et bevidst valg om ikke at være til stede under optagelserne, da vi mente at dette ville påvirke naturligheden i samtalesituationen yderligere. Vi er klar over, at kameraernes tilstedeværelse i sig selv kan påvirke samtalesituationen, men vi vil afgrænse os fra at uddybe denne indflydelse yderligere. I forlængelse af vores anvendelse af videomediet har vi yderligere anvendt transskription for at fastholde empirien efterfølgende. Vi har valgt at transskribere datamaterialet for at opnå muligheden for at studere alle ord, sætninger og bevægelser på detaljeniveau. Som det forklares i Helle Alrø & Lone Dirckinck-Holmfelds Videoobservation (2005), kan man overordnet stille det krav til en transskription, at den skal gengive det, der faktisk siges og gøres (Alrø, H. & Dirckinck-Holmfelds, L., 2005 s. 81) Dette krav har vi dermed forsøgt at efterleve i vores transskriptioner, men vi er samtidig klar over de udfordringer, der følger med. Vi har eksempelvis inddraget det non-verbale gennem små beskrivelser i stikordsform, da vi finder dette aspekt lige så meningsdannende som det verbale i forhold til vores kommunikative fokus. Der findes ingen officielle standarder for, hvorledes det non-verbale skal beskrives. Beskrivelserne af bevægelse og lyd vil derfor til dels blive afhængig af vores subjektive oplevelse som transskribenter (Alrø, H. & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005 s. 81) En anden usikkerhedsfaktor vi har mødt, har været pauser og kortere ophold i samtalen. Denne udfordring beskrives således: Man kan registrere pausers længde, men pauser kan også have meget forskelligt indhold. Det er derfor nok så meget karakteren af pausen, der er interessant for forståelsen af dens funktion i kommunikationen. Det kan desuden være endog særdeles svært at afgøre, hvem pausen tilhører (...) (Alrø, H. & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005 s. 82). Vi har bestræbt os på at angive pausernes længde med præcision, men vurderingen af, hvem der er pausens ejermand, vil igen afspejle transkribentens subjektive opfattelse. For at tydeliggøre vores transskriptionsmøn- 21

22 ster og ønske om ensartethed har vi sammenfattet en symbolvejledning, over de symboler vi fandt anvendelige under transskriptionen. Detajlegraden i transskriptionen er sat ud fra de krav, vi mener vores kommunikative analysefokus stiller til præcisionen af gengivelsen. Vi har ikke transskriberet den verbale kommunikation ud fra dansk standard. Vi har derimod medtaget eventuel dialekt og den direkte ordlyd, der kunne høres ud fra videoobservationerne. I det følgende ses den symbolvejledning, vi har udarbejdet i forbindelse med vores transskibering af videomaterialet. Symbolvejledning Punktum. Indikerer et tydeligt talestop Understreget ord Tekst Indikerer, at ordet udtales med mere tryk end det, der ellers siges Stjerner om tekst *Tekst* Indikerer, at ordet udtales med lavere volume end det, der ellers siges Fed tekst Tekst Indikerer, at der tales med højere volume end det, der ellers siges To stjerner om tekst **Tekst** Indikerer, at ordet udtales med hviskende stemme Kolon : Efter vokal indikerer, at bogstavlyden trækkes ud Klammer om tekst [Tekst] Indikerer, at der tales i overlap med det, der er angivet med klammer i linien ovenover Tal i parentes (0.6) Indikerer pause i talen, på det antal sekunder der er angivet i parentesen Punktum i parentes (.) Indikerer mikropause i talen på under ¼ sekund Tom parentes ( ) Tilkendegiver, at der bliver sagt noget vi ikke forstår Dobbelt parentes ((Tekst)) Tilkendegiver gestik Pil nedad Indikerer, at der tales med højere volume end det, der ellers siges Pil opad Indikerer, at ordet udtales med hviskende stemme 22

23 Teori De efterfølgende afsnit vil tage udgangspunkt i de teorier, der indgår i projektets analyse. Teorierne vil fungere som analyseredskaber til at analysere på, hvordan de to relationer kommer til udtryk, når samtalen bevæger sig ind på de forskellige emner i jobsamtalen. Teorierne, der præsenteres under følgende teoriafsnit, adskiller sig dermed fra de teorier vi præsenterer under vores problemfelt. Teorierne, der blev præsenteret under vores problemfelt, fungerer derimod ikke som analytiske værktøjer, men nærmere som et teoretisk perspektiv vi vil diskutere og belyse projektets overordnede problemformulering ud fra. I teoriafsnittet indrages Konversationsanalysen også forkortet: CA (conversation analysis). Konversationsanalysen er et værktøj, der kan belyse den strukturerede orden, en samtale følger. Ligeledes inddrages den pragmatiske sprogbrugsanalyse. Denne teori beskæftiger sig med sprogbruget i sig selv, og hvorledes mening kan dannes i sammenspillet mellem sprog og kontekst. Men for at forstå meningen bag det sagte er det relevant at undersøge fra hvilken synsvinkel, den enkelte aktør anskuer verden. Derfor finder vi det relevant at inddrage teori omkring perspektiv. Det er dog ikke alt, der kan analyseres ud fra det verbale. Vi vil derfor belyse, hvordan kropssproget og ikke-mundtlig kommunikation kan bidrage med et vigtigt betydningslag i samtalen. Dette vil vi gøre ved at inddrage teori om nonverbal kommunikation. Slutteligt vil vi indrage teori fra Erwing Goffman, og ad denne vej åbne for et mere fortolkende niveau. Vi vil her anvende hans teori om ansigtsarbejde, og interaktion set som en teatermetafor - frontstage og backstage. Konversationsanalyse Konversationsanalysen er en sprogvidenskabelig disciplin, der rent grundlæggende interesserer sig for den mellemmenneskelige sociale og kommunikative adfærd. Konversationsanalysen benytter sig af optagelser og transskriptioner af samtaler. Her igennem søger tilgangen at afdække regelmæssigheder for sociale normer og menneskelige fortolkningsprocesser, når mennesker samhandler under interaktion. Deraf kommer også termet Talk-in-interaction (Stax, T. B., 2005, s. 173). Der vil igennem projektet også blive refereret til tilgangen som CA (conversation analysis). For at forstå hensigten med en CA-funderet tilgang samt vores begrundelse for at anvende elementer der fra i vores analyse, er det nødvendigt at have en viden om grundprincipperne bag tilgangen. Vi vil derfor kort redegøre for et historisk indblik i konversationsanalysens tilblivelse samt præsentere etnometodologien som den videnskabsteoretiske forankring af konversationsanalysen (Stax, T. B., 2005, s. 169). På baggrund af den indledende introduktion af traditionerne bag konversationsanalysen vil vi dernæst præsentere de grundlæggende antagelser inden for tilgangen. Vi vil slutte teoriafsnittet af med at give en kort og præcis beskrivelse af de udvalgte begreber fra konversationsanalysen, vi vil benytte i projektets kommende analyse. Historisk overblik og redegørelse for etnometodologien Konversationsanalysen tog form i løbet af 1960 erne, hvor den blev grundlagt af sociologen Harvey Sacks. Sacks var drevet af en antagelse om, at dagligdagens interaktion var et organiseret fænomen, og at almindelig samtale 23

24 bar præg af en dyb struktur og orden (Steensig, J., 2010, s. 287). Udover at være hans videnskabelige drivkraft var disse antagelser også et vidnesbyrd om hans videnskabsteoretiske forankring i etnometodologien. Etnometodologien er en retning, der i 1974 blev beskrevet af Harold Garfinkel som studiet af praktiske aktiviteter, af common-sense viden, af dette og hint og af den praktiske organisering af tanken (Stax, T. B., 2005, s. 170). Spørgsmålene etnometodologien er optagede af, og søger svar på er, hvad interaktion mellem mennesker er, og hvordan den kan analyseres. Et vigtigt princip for analysen af interaktion er, at den må undersøges som et selvstændigt niveau. Det er dermed væsentligt, at interaktionen ikke reduceres til et udtryk for noget bagvedliggende eller ses som et biprodukt af noget andet (Stax, T. B., 2005, s. 169). Tobias Børner Stax forklarer i bogen Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler: Etnometodologisk konversationsanalyse (2005), hvordan: Etnometodologien fokuserer på den konkrete situation, hvor mening praktisk og faktisk skabes s Fokus bliver derfor på fremgangsmåden mennesker følger, når de i interaktion producerer handling og skaber mening. Det etnometodologiske perspektiv bygger ligeledes på tre antagelser, der vidner om den interaktionskarakter en CA-analyse sigter efter. Den første antagelse går på den lokale orden. Som det forklares i Stax s Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler: Etnometodologisk konversationsanalyse (2005), så er: (...) den orden der søges identificeret i analysen, netop praktisk, hverdagslig og allestedsnærværende. (Stax, T. B., 2005, s. 171.) Her er dermed tale om en orden, som de samtalende benytter sig af, for at skabe mening for både sig selv og hinanden gennem dagligdagsaktiviteter. Enhver handling vil derfor også give mening for den person, som handlingen er rettet imod. Den anden antagelse handler om at de praksisser som aktører udfører i en konkret situation, er situeret fornuftigt (Stax, T. B., 2005, s. 171). Herved antager man, at ingen handlinger eller interaktion er irrationel, uudgrundelig eller uforståelig. Aktøren vil derimod altid, på en forståelig og situeret måde, handle fornuftigt set ud fra sit perspektiv og den konkrete situation. Den tredje og sidste antagelse går på, hvorledes aktørerne vil fremstille sig selv i roller under interaktionen. Vi vil referere til denne antagelse ud fra Sacks (1992) begreb om gøren roller. Interaktionen mellem aktører kan og skal ikke gøres til et spørgsmål om, hvem aktøren essentielt er. Det handler i stedet om, hvad aktøren projicerer. Ifølge denne antagelse, har vi som mennesker, ikke en kerne af personlighed, der kan rumme hvem vi er. Vores person afhænger i stedet af situationen, konteksten og af de personer, der er til stede i det givne øjeblik. (Stax, T. B., 2005, s. 171) En anskuelse af de konversationsanalytiske begrebsværktøjer er vigtig at forstå i relation til denne etnometodologiske filosofi og tradition, der netop har dannet grundlaget for tilgangens udvikling. Ud fra ovenstående eksplicitering af de etnometodologiske perspektiver vil vi nu beskrive konversationsanalysens eget formål og relevans for vores projekt. Med de konversationsanalytiske briller på vil det interaktionelle fokus for kommunikationen, dermed hvile på de sociale handlinger som mennesker foretager gennem samtaler. Konversationsanalysen vil forklare de procedurer og forventninger, der anvendes af aktørerne, både gennem produktionen af egen tale og fortolkningen af andres tale. I et citat fra Heritage understreges både den etnometodologiske forankring og det sociologiske perspektiv for CA-tilgangen: Den mest fundamentale antagelse (...) er at al social handling og interaktion ses som udtrykkende organiserende, stabile og gentagende strukturelle mønstre. Disse organiseringer skal behandles som strukturer på et selvstændigt niveau og som grundlæggende sociale i deres 24

25 karakter (Stax, T. B., 2005, s. 172). Princippet omkring interaktionens organisering og systematik betyder dog ikke, at man kan forudsige en samtale eller et interaktionsforløb. Aktørerne er medproducenter af, hvordan en orden opretholdes, men de har også mulighed for at nedbryde eller ændre den (Stax, T. B., 2005, s. 172). Kontekst Når der arbejdes med konversationsanalyse, arbejdes der ligeledes med en præcis og specifik definition af kontekstbegrebet. Vi vil kort redegøre for, hvordan denne kontekstforståelse skal defineres, når vi igennem projektet medregner kontekstuelle faktorer til vores anvendelse af CA-begreber. Konteksten er ikke noget eksternt, der går forud for samtalen eller betinger strukturen deraf. Derimod er konteksten lokalt produceret og løbende orienteret mod den faktiske interaktion. Konteksten kan på denne måde ses som toleddet, da den både indfanger det, der er gået forud for den konkrete taletur, men også retter sig imod de institutionelle rammer, der kan aktiveres, og trækkes ind gennem samtalen (Stax, T. B., 2005, s. 175). Sekventialitet I tråd med kontekstbegrebet kommer også begrebet om samtalens sekventialitet. Overordnet kan sekventialitetsbegrebet beskrives som samtalens struktur. Denne struktur indbefatter både måden, hvorpå samtalen er organiseret, taleturernes fordeling og reglerne for hvordan man deltager i den konkrete samtale (Steensig, J., 2010, s ). Selve handlingen for samtalen kan også opdeles i mindre handlingssekvenser. Disse sekvenser kan ikke adskilles fra konteksten, da denne både indbefatter det, der er gået forud for hver sekvens samtidig med, at den aktuelle sekvens vil være kontekstkonstruerende i sig selv (Steensig, J., 2010, s. 297). Mange typer af sekvenser vil igennem dagligdagens aktiviteter vise sig som genkendelige handlingsforløb. Dette kan eksempelvis være simple sekvenstyper som et svar til et spørgsmål eller en hilsen, der besvares med en hilsen (Steensig, J., 2010, s. 297). Begreber inden for konversationsanalyse Udover det konversationsanalytiske perspektiv på kontekst tilbyder CA-tilgangen et bredt begrebsapparat til selve analysedelen. Her vil nu følge en kort og præcis gennemgang af de CA-begreber, vi vil trække på i vores projekt. Taleture Alle verbale handlinger udføres i taleture, og hver taletur består af turkonstruktionsenheder. En turenhed kan blot være et enkelt ord, men det kan også bestå af flere sætninger oven i hinanden. Alle samtaler forløber gennem en vekslen mellem aktørernes taleture. En taletur kan også forkortes TCU (turn-constructing unit), og kan præcist formuleres som Det en deltager siger fra han/hun begynder, til han/hun holder op (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s. 35). Imellem disse taletursenheder (TCU er) vil der forekomme flere steder, hvor det er muligt for samtaledeltagerne at registrere såkaldte Færdiggørelsespunkter (PCP er - possible completion points). Ligeså forekommer der også overgangsrelevante steder i samtalen, der vil blive betegnet som (TRP er - transission relevant place) (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Fordeling af taleture Ofte vil en samtale forløbe på en måde, hvor de medvirkende kommunikatorer skiftes til at have retten til at sige noget. Administrationen af hvem der har ordet, går også under den engelske term turn-taking. I en kommunikationssituation kan der både forekomme øjeb- 25

26 likke med tavshed, og steder i samtalen hvor de kommunikerende taler i munden på hinanden (Steensig, J., 2010, s. 294). Vi har medtaget en lille model over de mulige fordelinger af taleture, der kan forekomme under en kommunikationssituation (Alrø, H. & Kristiansen, M., 1998, s. 12). 1. A er interesseret i at bevare ordet, og B er ikke interesseret i at overtage det. 2. A er interesseret i at afgive ordet, og B er interesseret i at overtage det. 3. A er interesseret i at bevare ordet og B er interesseret i at overtage det. 4. A er interesseret i at afgive ordet, og B er ikke interesseret i at overtage det. Overlap I tråd med fordelingen af taleture kommer begrebet om overlap. Dette forekommer når to talere, taler på samme tid. Dette forekommer dog sjældent i længere tid, da vi netop administrerer ordet, ved at skiftes til at have taleretten (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Ytringspar og præferencer Efter en afsluttet taletur vil den næste taler i rækken ofte have mulighed for flere alternative handlinger. Ud af disse handlingsmuligheder vil én ofte være den oplagte og mest uproblematiske. Selvom ordet præference kan bringe associationer til ordets hverdagsbetydning, som noget der foretrækkes, skal begrebet forstås som noget strukturelt i samtalen. Første del af et ytringspar kaldes FPP (first-pair-part), mens responsen eller anden-delen af et ytringspar kaldes for SPP (second-pair-part). Et eksempel på et ytringspar kan være et spørgsmål efterfulgt af et svar (Steensig, J., 2010, s ). En SPP kan både være foretrukken og uforetrukken. Eksempelvis vil der efter en anmodning (FPP), enten kunne følge en imødekommelse eller en afvisning (SPP). Her vil imødekommelse af anmodningen være den foretrukne second-pair-part, mens en afvisning af anmodningen vil være den uforetrukne second-pair-part. Det er dog vigtigt at bemærke, at det i andre kontekster kan være muligt, at en afvisning vil være den foretrukne second-pairpart. (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Præferencebegrebet kan også gå på selve turdesignet. Her kan begrebet vise noget om første par-delens form eller anden par-delens form. Konversationsanalytiske forskere har beskrevet hvorledes, præferencer kommer til udtryk i en samtale. Dispræfererede ytringer vil ofte blive leveret med tøven, forsinkelse og længere forklaringer. Omvendt vil de præfererede ytringer ofte komme præcist, direkte og uden tøven (Steensig, J., 2010, s ). Et eksempel på dette kan være følgende ytringspar, hvor der både forekommer en foretrukken second-pair-part og et præfereret turdesign: A: Vil du med i biografen? B: Ja, det vil jeg gerne. Omvendt kan der også forekomme en foretrukken second-pair-part, der leveres med et dispræfereret design: A: Vil du med i biografen? B: Eh (0.2) ja men (0.1) jo okay. Præsekvens Begrebet om præsekvens handler om, hvordan det reelle hovedspørgsmål kan stilles efter en såkaldt præsekvens (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s. 76). Et eksempel kan være som følgende, hvor A indleder med en præsekvens i første tur, inden det egentlige hovedspørgsmål falder i A s anden tur. A: Skal du bruge bilen i aften? B: Nej hvorfor? A: Jeg tænkte om jeg kunne låne den? B: Det er i orden. 26

27 Under begrebet Præsekvens findes der også præekspansioner. Dette begreb dækker over ytringer, der ligeledes forvarsles, så den iboende handling ikke skal modtages i dispræfereret design (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s. 76). Minimalrespons Begrebet om minimalrespons vil vi definere ud fra følgende måde: Korte indskydelser, der indikerer at den, der ikke har taleturen, følger det den anden siger (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s. 91). Minimalrespons gør ikke krav på retten til en taletur, og bliver ofte beskrevet som en mellemting mellem at tale og lytte. Inden for konversationsanalysen arbejder man ud fra ideen om, at talen i sig selv er modtagerdesignet, og at lytteren er medkonstruerende af denne tale gennem minimalrespons. De forskellige former for minimalrespons er følgende: Tilstandsmarkører: Aha, Nå da. Prælukkere: Godt så, Ja, Okay, Så Fortsættelsesmarkører: Mmm, Tja. Besvarere og bekræftere: Ja, Jo, Næ. Deiksis Deiksis beskæftiger sig med forholdet imellem det indhold, der kommunikeres og selve kommunikationssituationen. Deiktiske udtryk kan både kodes og afkodes i samtalen gennem ord, betoninger, mimikken og gestikken. Deiksis er et lingvistisk begreb, der betegner en ordning af følgende kategorier: (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Persondeiksis: Dette begreb beskæftiger sig med talens parter. Både de parter der tiltales og de parter der omtales under samtalen. Her vil der ofte benyttes pronominer som: Jeg, Du, Han, Hun, De og Dem. Lokationsdeiksis: Dette begreb tager sit udgangspunkt i forhold til ytringens rum. Dette kan både være rummet, hvorfra den talende fysisk befinder sig eller de rum, der under samtalen tales om i overført betydning. Lokationsdeiksis optræder gennem demonstrative pronominer såsom Denne, der, den og gennem stedsadverbier såsom her og der. Tidsdeiksis: Dette begreb viser sig igennem verbernes tidsbøjning, når der tales i eller om nutid, datid, fortid eller fremtid. Den kan også komme til udtryk igennem tidsadverbielle udtryk som nu, dengang, før, straks. Tidsdeiksis skal derfor også altid forstås i forhold til ytringssituationen. Eksempelvis vil sætningen Jeg besøger hende i morgen, betyde noget forskelligt alt ud fra hvem, der ytrer sætningen og hvilken situation den ytres i (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Pauser Pauser kan have meget forskelligt indhold og derfor inddeles de også i tre forskellige kategorier alt efter deres betydning i samtalen (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Pauser: - Ophold i talen inden for en talers taletur (TCU). - Pauser i mellem taletursskift. - Tøvepauser. - Næste-taler pause, der forekommer efter, at den næste taler er blevet valgt. Gap: - En pause i tur-mellemrummet. Denne pause forekommer efter et overgangsrelevant (TRP) sted i samtalen, og pausen tilhører ikke nogen af talerne. Der er kun tale om gap-begrebet, hvis retten til taleturen er skiftet (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Lapse: - Begrebet dækker over lang stilhed eller andre former for brud i samtalen. Dette vil ofte være 27

28 den type stilhed, der bliver opfattet som ubehagelig eller pinlig (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Reparatur Når vi taler sammen, og bruger sproget som kommunikationsmiddel, vil der opstå forskellige former for fejl. Taleren kan fortale sig, stamme, afbryde sig selv eller ombestemme sig midt i en ytring. Disse typer af fejl er selvinitierede i første tur og kan også betegnes som selvrettelser. Der kan også forekomme problemer, mens vi lytter til en andens tale. Dette sker eksempelvis når vi ikke forstår, hvad der bliver sagt, eller når vi bliver nødt til at spørge ind til det, den anden lige har sagt. Denne type reparatur kaldes for anden-initieret reparatur og den forekommer i næste tur. Der skelnes dermed mellem selv-reparatur og anden-reparatur. Reparatur udføres ofte systematisk, og er en del af vores interaktionelle kompetencer. Der er normer for, hvordan de forskellige former for reparatur udføres, og anvendelsen af reparatur kan forekomme i forbindelse med mange forskellige formål (Steensig, J., 2010, s. 301). Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I det følgende vil vi redegøre for pragmatisk sprogbrugsanalyse. Først vil der følge en beskrivelse af pragmatikken, og derefter præsenteres udvalgte begreber derfra, som vi vil anvende i vores analyse. For at forstå pragmatikken, kan det være en hjælp at skelne mellem semantik og pragmatik. De beskæftiger sig begge med sprogets indhold, men forskellen ligger i, at semantik beskæftiger sig med betydning, hvorimod pragmatik studerer meningsdannelse (Vagle, W, Sandvik, M og Svennevig, J., 1994, s. 81). I denne opgave vil vi bruge pragmatikken med fokus på sprogbrug i kommunikationssituationen, dvs. at betydning dannes i samspil mellem sprog, den der bruger det og konteksten. På den måde undersøges der både brugen af sprogsystemet, men også hvordan der forsøges at skabe mening i sprogsituationer. Vi kan derfor bruge sproghandlingsteorien til at undersøge både, hvad der siges på det manifeste lag, men også hvad intentionen er på det latente lag. Et overordnet syn på sproget er, at vi handler med det. Hver gang vi siger noget, fungerer det sprogligt som en handling (Alrø, H. og Kristiansen, M., 1988, s ). Når der handles, skabes der dermed en social virkelighed i mellem de interagerende. Eftersom sprogbrugsanalyse er bygget på sproghandlingsteorien, vil vi i denne opgave anvende begreberne sprogbrugsanalyse og sproghandlingsteori som en fælles betegnelse for det samme. John Langshaw Austin er sproghandlingsteoriens grundlægger. Gennem hans forelæsninger på universitet introducerede han bl.a. teorien om, at ikke alle ytringer kan vurderes ud fra om de er sande eller ej. Derimod findes der også ytringer, som vurderes på, hvorvidt de er vellykkede eller ej. Disse ytringer kaldte han performativer. John Searle, elev af Austin, videreudbyggede og satte Austins teori i system. Hans princip var, at beherskelse af sprogbrugsteorien er på linje med beherskelsen af grammatiske regler. Searle videreudviklede især teorien om de illokutionære handlinger og hvordan en sådan handling vil være vellykket. Dette vil blive yderligere uddybet i kommende afsnit (Vestergaard, tilgået d ). Austin beskriver hvordan mennesket handler med sproget igennem det at sige noget. Det beskriver han gennem tre former for handlinger. Først er der det sagte; kommunikatoren ytrer ord i en bestemt grammatisk konstruktion, som modtageren forstår. Dette kaldes den lokutionære handling. Herunder er 28

29 både referencer til virkeligheden og sætningens påstandsindhold, det propositionelle indhold. Men når vi ytrer noget, har vi altid en intention, med det vi siger. Det kan eksempelvis være at kræve, advare, undskylde, love osv. Dette kaldes den illokutionære handling. Det sidste handlingsplan er den perlokutionære handling, som indeholder effekten af den illokutionære handling. Eksempelvis kan en person skræmme en anden ved at advare ham. På den måde opnås effekten af den illokutionære handling. Det er vigtigt at påpege, at den illokutionære handling er knyttet til det sproglige indhold, hvorimod de perlokutionære handlinger ikke er kommunikative, da de ser på effekten af handlingen. (Searle, J., 1970, s ), (Vestergaard, tilgået d ). Searle forsøger at opstille betingelser for, om en illokutionær handling er vellykket eller mislykket. Først gør han opmærksom på, at handlingen udtrykkes i et sprog og i en form, som forstås af både afsender og modtager, samt gør opmærksom på det propositionelle indhold. Når en sætning ytres, udtrykkes også en påstand - disse påstande som enten kan være sande eller falske, kaldes det propositionelle indhold (Vagle, W. et al, 1994, s. 82). Endvidere er der også de forberedende betingelser, som Searle beskriver på følgende måde: Det er ikke relevant å komme med et løfte hvis man ikke tror at mottakeren ønsker at man skal utføre den fremtidige handling, (...) (Vagle, W. et al, 1994, s. 88). Derudover nævner han den essentielle betingelse, som omhandler, at afsender må have til intention at fuldføre handlingen: Senderen må intendere at ytringen X skal gjelde som en gitt handling Y (Vagle, W. et al, 1994, s. 88). Denne betingelse hænger sammen med oprigtighedsbetingelsen, som påpeger, at den som siger noget, må have intention om at udføre handlingen efterfølgende. Derudover må den, der spørger også ønske at få svar på spørgsmålet. Hvis disse betingelser er opfyldt, er kommunikationen vellykket (Vagle, W. et al, 1994, s ). I sætningens illokutionære kraft ligger sætningens potentiale til at udtrykke sproghandlinger gennem performativer. Performativer er ord, der udtrykker handling. De vil oftest stå i præsens, og subjektet vil oftest være et pronomen i første person ental eller flertal. Dette kan eksempelvis være: Jeg advarer dig om at Disse kaldes ekspressive performativer, da performativet er tydeligt i sætningen. Dog findes der masser af performativer, som ikke indeholder det direkte performativ, eksempelvis vejen er glat. Her vil man kunne tydeliggøre det ved at indsætte et ekspressivt performativ, så sætningen kommer til at lyde: Jeg vil advare dig om, at vejen er glat (Vagle, W. et al, 1994, s. 84). Searle opstiller fem sproghandlingstyper. Alle disse sproghandlinger knytter sig til det illokutionære handlingsplan, da alle handlingerne siger noget om den intention, der er bag det sagte. 1. Konstativer Her inkluderes konstative handlinger. Eksempelvis det at forklare nogen noget, at gengive og påstå noget. Kendetegnet ved konstativer er, at indholdet i disse kan være både sandt og usandt (Vagle, W. et al, 1994, s ). 2. Direktiver Afsender vil gerne fremkalde en handling. Det kan eksempelvis være spørgsmål, krav, invitationer eller råd. Disse fremsætter et ønske om, at modtageren skal gøre noget (Vagle, W. et al, 1994, s ). 3. Kommissiver Kommissiver kendetegnes ved, at afsender selv forpligter sig på fremtidig handling. Afsenderen har en hensigt med at gøre noget. Der kan være grænsetilfælde mellem direktiver og kommissiver, eksempelvis aftaler og væddemål, hvor både afsender og modtager er forpligtet på handling (Vagle, W. et al, 1994, s ). 29

30 4. Ekspressiver Ekspressiver kendetegnes ved, at de udtrykker afsenders holdninger og følelser. Oftest udtrykker de en psykologisk tilstand. Det kan eksempelvis være at lykønske, beklage, takke eller undskylde (Vagle, W. et al, 1994, s ). 5. Deklarativer Disse sproghandlinger er oftest institutionsbundne ytringer Jeg er erklærer jeg for ægtefolk, Retten er sat osv. For at disse handlinger kan have en gennemslagskraft, kræver det, at handlingen bliver udført af personer med den rette myndighed inden for den pågældende institution (Vagle, W. et al, 1994, s ). Perspektiv I nedenstående afsnit følger en begrebslig redegørelse af perspektiv. Vi vil selektivt inddrage og uddybe relevante teorier og begreber, som senere vil indgå i analysedelen. Begrebet perspektiv skal indledningsvist forstås som et analytisk redskab, der forankres i en fysisk og mental måde at anskue verden på. Det kan defineres som værende den synsvinkel noget eller nogen betragtes ud fra (Alrø, H. og Kristiansen, M, 2006, s. 217). Perception afhænger af det individuelle perspektiv, og altså de briller verden ses igennem (Jensen, 2009, s. 83). I en interpersonel kommunikation vil der således altid være en vej at finde ind i en samtale, da der altid vil være multiple perspektiver, som viser sig direkte eller indirekte. Rent fysisk ændrer verden sig alt efter, hvilket perspektiv man ser det ud fra og ved at tilslutte sig en samtale, vælges der bevist/ubevist et fokus, og selektivt udelukkes noget andet. Fokus og selektion er dermed ikke kun afhængig af personer, men konteksten kan også spille ind. Perspektiv kommer ofte til udtryk gennem sprog og handling. Det fremtræder sjældent direkte i en samtale, men viser sig mest i de verbale og nonverbale handlinger, som defineres som perspektivmarkører (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 219). Der skelnes mellem fire Perspektivmarkører, der kan bruges til at afsløre et perspektiv. Ordvalg kommer grundlæggende til syne via de ord, der vælges og fravælges. Selektion synliggøres ved de valg og tilvalg, der foretages ift. det, der vælges at fokusere på. Eksempelvis vil man i en samtale, med flere involverede, der snakker i munden på hinanden, være nødsaget til at vælge hvilken samtale man ønsker at lytte til, og dermed udelukke de andre (Jensen, 2009, s. 88). Præsuppositioner kan betegnes som værende noget underforstået bag sætninger og ord. En præsupposition er konventionel, dvs. at den knytter sig til det sproglige udtryk. Det skal forstås som det underforstået element, der ikke siges direkte, men godt kan siges, hvis det findes nødvendigt. Det er oftest først, når der bliver præsuppositioneret noget modtageren ikke er enig i, eller en holdning som modtageren ikke deler, at det bliver tydeligt (Nielsen, N. M., 2010, s ). Den sidste perspektivmarkør er styrkemarkører. Brugen af styrkemarkører bidrager til enten at betone eller nedtone et udsagn sprogligt. Et eksempel på betoning kunne være: Det her arbejde lyder fantastisk. På den måde forstærker man udtrykket positivt ved hjælp af sproget. Man kan modsat også nedtone en sproglig handling: Jeg synes bare det virker lidt forkert. Et udsagn kan dog også op- og nedtones på anden vis. Eksempelvis via det nonverbale, hvor stemmen kan hæves, eller der kan sættes yderligere tryk på bestemte ord. Der kan forekomme løftet øjenbryn eller vha. gestik kan et bestemt udtryk signaleres. Nærmere uddybelse af gestik, og den kropslige funktion i samspil med det sproglige, ses i teoriafsnittet for gestik. 30

31 Ved at belyse de måder et perspektiv kan komme til udtryk på, findes det samtidigt relevant at inddrage og præcisere, hvor i en samtale perspektiver kan spænde ben for en fælles forståelse. Nedenfor vil der blive uddybet seks af de vigtigste problemer, der kan forekomme i en interaktion. Det skal dog tilføjes, at denne opdeling mere skal ses som en hjælp til at forstå virkeligheden. De vil alle fremtræde i enhver samtale (Jensen, 2009, s. 63). Perspektivproblemet Her tror det enkelte individ, at virkeligheden er, som den ses. Personen opfatter, at der er en fælles enighed, i måden den ses på. Dette er dog ikke tilfældet, for virkeligheden opfattes individuelt efter de ønsker, de hver især besidder (Jensen, 2009, s. 62). Referenceproblemet Det at tro, at der referes til det samme i en samtale, kaldes referenceproblemer. En grundholdning er ofte underforstået i en samtale, og dermed er det nødvendigvis ikke givet på forhånd, at der referes til det samme (Jensen, 2009, s. 62). Definitionsproblemet Definitionsproblemet kan også navngives som sprogproblemet. Her menes det, om der er samme forståelse for sprog og bestemte ord. Ord kan i sig selv have en fundamental betydning, men i ordet kan der herske medbetydninger, der kan danne uovensstemmelser. (Jensen, 2009, s. 63). opfattes. I og med, at mennesket opfatter ting forskelligt, er der også forskellige samtaleregler (Jensen, 2009, s. 63). Positionsproblemet Det er muligt at indgå og positionere sig i en samtale på mange forskellige måder. Problemet her er, at man ofte tror, at en samtale kun kan forløbe på én måde. Gennem aktive valg vil man dog være i stand til at ændre dette ved fx at være stille, tale mere eller evt. en blanding af begge (Jensen, 2009, s. 63). Med udgangspunkt i ovenstående definition af de seks mest hyppige problematikker inden for perspektiv, er det ligeledes relevant at inddrage indholds- og forholdsperspektiv. Disse belyses for at afkode om de perspektiver, der er på spil i en samtale, er i forhold til eksempelvis et specifikt emne eller om det er i forhold til en indbyrdes relation (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 219). Enhver samtale indeholder to dimensioner. Den indeholder selve sagen, men også relationen parterne imellem. Indholds- og forholdsperspektiver blander sig ofte med hinanden, hvilket kan medføre uklarheder i samtalen (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006). Ved at bevæge sig fra at snakke om sagen til i stedet relationen, kan samtalen således bevist/ubevist ændres. Eksempelvis kan en samtale ændres, og gøres mere personlig, ved at benytte vendinger som fx du gør altid eller du siger aldrig (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006). Relationsproblemet Der er forskel på, hvordan man opfatter sig selv kontra, hvordan andre opfatter en. Det kan dermed være muligt at tro at man indgår i en bestemt relation, hvilket måske ikke er tilfældet (Jensen, 2009, s. 63). Situationsproblemet Dette problem omtales også som regelproblemet. Her vil de implicerede tro, at de er enige om den givne situation, og hvordan den skal 31

32 Non-verbal Kommunikation Det følgende afsnit er en redegørelse for nonverbal kommunikation i forhold til Paul Ekman og Wallace W. Freisen. Overordnet set, lå deres interesse i at se på, hvordan nonverbal adfærd blev en del af en persons repertoire. Med repertoire henvises der til de omstændigheder, der ligger til grund for brug af disse regler, som forklarer, hvordan den nonverbale handling indeholder, eller kommunikkerer information. Dermed kan det nonverbale sprogsystem bidrage til et andet relevant perspektiv end det verbale. Derfor vil det følgende afsnit være en redegørelse for centrale begreber inden for nonverbal handling med afsæt i Ekman & Friesens, The Repertoire of Nonverbal Behavior: Categories, Usage and Coding. Vi er bekendt med, at Ekman og Freisen tager udgangspunkt i flere begreber end dem, der bliver nævnt her, men dette afsnit vil være med særligt fokus på de relevante begreber, der bliver beskrevet. there must be essentially different types of nonverbal behavior, some types providing very specific information, others providing more diffuse information, some obviously intended to transmit messages, others in no way designed as communication, some providing information about emotion, others conveying information about traits, attitudes and interpersonal styles. (Ekman, P. og Friesen, W. W., 1969, s. 50) Dette citat understreger den forskellighed der ligger ved hver enkelt nonverbal handling. Derfor er det ligeledes også svært at opdele nonverbal handling i kategorier, da hver enkelt handling kan illustrere et tegn eller en genstand, der kan betyde forskellige ting alt efter, hvilken kontekst de optræder i. Ligeledes har tegnet også en betydning, alt efter om det står for sig selv eller i forlængelse af sproget. Nonverbal handling Overordnet set skelnes der mellem to typer af nonverbal adfærd. Kommunikativ nonverbal adfærd omfatter handlinger, som bevidst afgives for at overføre en specifik meddelelse. Interaktiv nonverbal adfærd er handlinger fra en person, som ændrer eller påvirker en anden persons adfærd. (Ekman, P. og Friesen, W. W., 1969, s ) Kodning Kodning er en overensstemmelse mellem en nonverbal handling og dens betydning. Det er her centralt at nævne, at det kan være svært at skelne mellem disse typer af kodninger, da koderne i høj grad også er kulturelt bestemte. Der skelnes mellem tre kodningsprincipper: Arbitrære (ydre) koder: Disse har ingen lighed til det, de betyder. Et eksempel på denne: ryster man fx på hovedet, kan det erstattes med nej. Der er ingen forbindelse mellem nej, og bevægelsen med hovedet, men fordi det er blevet bestemt, at dette betyder nej, opfattes det som et nej. Ikoniske (ydre) koder: Den nonverbale handling, altså tegnet, ligner på en måde det, som handlingen betyder. Hvis en person eksempelvis knytter hånden og fører den ned langs håret, kan dette være en ikonisk kode, der ilusterer en hårbørste. Indre koder: Til forskel fra de ikoniske ydre koder ligner indre koder ikke deres betydning - de er deres betydning. Slår en person fx en anden under en samtale, ligner det ikke aggression, det er aggression. (Ekman, P. og Friesen, W. W., 1969, s. 78) Emblemer Emblemer er den lettest forståelige nonverbale adfærd: By our definition they have a quite specific, agreed-upon meaning (Ekman, P. og Friesen, W. W., 1969, s. 64). Det omfatter de nonverbale handlinger, som 32

33 kan oversættes direkte til ord, eller som har en definition i ordbogen. Et eksempel på dette kan være at nikke, ryste på hovedet, pege tommelfingeren op eller at vise et peace tegn. De udspringer gennem læring, hvoraf meget læring er kulturspecifikt. Emblemer vil som oftest være kropsbevægelser der viser en kropsfunktion eller en simpel menneskelig aktivitet fx at spise, gå eller sove (Ekman, P. og Friesen, W. W., 1969, s ). Illustratorer Illustratorer er bevægelser, som er direkte forbundet til tale. De har til formål at illustrere det, der siges verbalt. Der findes seks forskellige illustratorer: Batons betoner eller understreger et bestemt ord eller en frase. Fx Du skal komme nu vist som en taktstok med pegefingeren. Ideografiske bevægelser angiver en idemæssig retning gennem illustrerende håndbevægelse: Fx På den ene side, På den anden side. Deitiske bevægelser er, hvor der peges til et bestemt objekt/ en person i situationen. Spatiale bevægelser er, hvor der afbildes en rumlig relation. Fx Du skal hælde så meget op. Det sagte siges samtidig med at en mængde vises med hånden. Kinetografier er, hvor der gengives en kropslig bevægelse. Fx Han faldt forover efterfulgt af en håndbevægelse. Pictografier er, hvor der tegnes et billede af det, der refereres til. (Ekman, P. og Friesen, W. W., 1969, s ). Øjenkontakt Blikket har fire vigtige funktioner under samtalen (Moustgaard og Vejleskov, 1993, s. 43): At styre kommunikationsforløbet: Her får øjenkontakt en betydning i forhold til at styre, hvem der på skift har ordet (turtagningsregler). At melde tilbage til den i øjeblikket talende: Dette omfatter, at de personer der er til stede, er opmærksomme og interesseret. At udtrykke følelsestilstande: Her tillægges hele ansigtet en betydning, her kan solbriller fx være generende for en samtale. At præcisere samtalepartnerrelationen: Her har de to, der taler sammen forskellig status. Ser den med lavest status mere på den med højest status end omvendt. Ansigtsarbejde I det følgende teoriafsnit præsenteres dele af Erving Goffmans teori om ansigtsarbejde. Dette vil vi både inddrage i analysen og fortolkningen. Når en person indtræder i et rum, vil personen både med det verbale og nonverbale anlægge en linje. Denne linje udtrykker personens opfattelse af situationen, og de andre omkring vil bruge denne linje (bevidst eller ubevidst anlagt) som et udtryk for, at personen har indtaget en position. I forlængelse af linjen taler Goffman om, at man bærer et ansigt. Ansigtet er af Goffman defineret som: den positive sociale værdi et menneske i praksis gør krav på, i kraft af den linje andre antager han har anlagt ved en bestemt kontakt. (Goffman, E.,1955, s. 39) Man kan sige at en person opretholder ansigtet når den linje der er blevet lagt af personen er konsistent. En person kan dog også bære et forkert ansigt, når der viser sig information, som ikke passer til den linje der opretholdes og være uden ansigt, når en person ikke anlægger en linje som er passende for situationen. Derimod kan man også redde ansigt. Det sker ved, at en person opretholder et indtryk af, at han ikke har tabt ansigt (Goffman, E., 1955, 33

34 s ). Overordnet set er ansigtsarbejde handlinger der foretages for at sikre, at det der gøres, er i overensstemmelse med ansigtet. Der kan både bevidst og ubevidst handles, så ens handlinger virker truende på en andens ansigt. Disse handlinger kan dog også være truende mod ens eget ansigt, hvis andre fremsætter dem. Goffman opstiller tre niveauer for, hvor ansvarlig man selv er for, at handlingerne virker truende. På første niveau er de handlinger, der virker truende uden, at det var hensigten. Handlingen er uskyldig, og ville, hvis det var muligt, gøres om, så den ikke får en truende effekt. Disse handlinger går eksempelvis under navne som bommerter eller at jokke i spinaten. Derimod kan man også fornærme nogen bevidst. Ved denne form for handling er truslen overlagt. Til sidst er der de handlinger, som ifølge Goffman krænker via biomstændigheder. Goffman beskriver det som følgende handling: De opstår som et uoverlagt, men nogle gange forventet biprodukt af handlingen en handling som krænkeren udfører på trods af at den kan føre til krænkelser, men ikke i trods. (Goffman, E., s ). En person vil altid være orienteret i to retninger. Et forsvar mod at bevare sit eget ansigt og en beskyttelse, der er orienteret mod at bevare de andres ansigt. For at bevare sit eget ansigt findes der forskellige måder, hvorpå trusler mod ens ansigt kan undgås. Dette kan deles op i to processer; undvigelsesprocessen og korrektionsprocessen. Som navnet også beskriver, er det nemmeste i undvigelsesprocessen at undgå situationer, hvor ens ansigt kan blive truet. Det kan dog være svært i praksis, og derfor findes der manøvrer som kan bruges, hvis man ikke kan undgå truende situationer. En måde at opretholde andres og sit eget ansigt på, er ved at opretholde front stage eller back stage. Goffman bruger disse teatermetaforer til at beskrive den sociale interaktion og definerer back stage, som værende når vi er bag kulisserne; dette betragtes som den private scene. Front stage er derimod ude i offentligheden blandt andre mennesker. (Harste, G og Mortensen, N., 2000, s ) Man kan derudover opretholde ansigt ved for eksempel holde sig fra emner, der fører til, at ens linje ikke følges, eller man kan ændre samtalens gang og retning. For at bevare andres ansigter i undvigelsesprocessen kan en person optræde respektfuldt, høfligt og lade være med at bringe emner og holdninger på banen, der kan modsiges og skabe uoverensstemmelser. Man kan derudover modificere sine krav og formuleringer således, at det er op til modtageren, i hvilket omfang man vil besvare spørgsmålet. Goffman beskriver det på følgende måde: Hvis han stiller et krav til de andre der kan opfattes som degraderende, eller hvis han tillægger dem lidet smigrende træk, gør han måske brug af en spøgefuld facon, så de får mulighed for at følge den linje at de er nogle guttermænd der kan tåle at afstå fra deres almindelige normer for stolthed og ære. (Goffman, E., 1955, s. 50). Hvis en truende episode opstår, som ikke er mulig at afværge, kan personen redde sit ansigt ved at lade som om, at episoden ikke har fundet sted. Det sker eksempelvis, hvis en person falder over sine egne ben på gaden og alle omkring, inklusiv personen selv, lader som om, at det ikke skete (Goffman, E., 1955, s ). Hele denne proces med at opretholde hinandens og eget ansigt kræver ifølge Goffman stiltiende samarbejde, hvor man som det beskrives på side 61, må anvende: (...) - en sprogbrug med fin ironi, tvetydigheder, velanbragte pauser, nøje formulerede vittigheder og så videre. Ved brug af disse kneb kan man eksempelvis advare om, at situationen kan føre til ansigtstab, men uden at antydningen bliver truende i sig selv. Det kan gøres på følgende måde: I denne uofficielle form for kommunikation gælder den regel at afsenderen bør opføre sig som om han officielt ikke har viderebragt den meddelelse han antyder, mens modtagerne har retten og forpligtigelsen til at handle 34

35 som om de officielt ikke har modtaget den meddelelse der er indeholdt i antydningen. (Goffman, E., 1955, s. 61). Korrektionsprocessen træder i kraft når en handling, der er truende over for ansigtet, ikke kan forbigås ubemærket. I sådanne situationer vil personerne begynde at finde ud af, hvordan de kan afhjælpe dens virkninger. Korrektionsprocessen består af følgende faser: udfordring, tilbud, accept og taknemmelighed. Denne opdeling kan der dog afviges betydeligt fra. Det kan være, at der fremsættes tilbud, før der overhovedet har været en udfordring. For at få situationen tilbage til udgangspunktet og ligevægt sættes der ifølge Goffman en udveksling i gang. Udveksling defineres af Goffman som: Den række handlinger der bliver sat i gang af en anerkendt trussel mod ansigtet, og ender med genetableringen af den rituelle ligevægt (Goffman, E., 1955, s. 52). Første fase er udfordringen, hvor der bliver gjort opmærksom på truslen og på, at den skal bringes i orden. I næste fase, tilbuddet, kan krænkeren eller en anden rette op på forseelsen og genetablere orden. Det kan eksempelvis ske ved, at krænkeren henviser til, at det som blev en trussel, var ment som en spøg eller noget, som ikke skulle tages alvorligt. Bruges denne metode, kan krænkeren yderligere påpege, at det er krænkeren selv, der har misforstået nogle ord eller meningen bag det, der var truslen og dermed nedgøre sig selv. Det interessante ved denne måde at komme ud af en truende situation på er: Når disse ydmygelser bliver udført frivilligt, lader det ikke til at bespotte hans eget billede. (...) Hvis han derimod bliver tvunget mod sin vilje til at behandle sig selv på denne måde, vil hans ansigt, hans stolthed og hans ære være alvorligt truede. (Goffman, E., 1955, s. 63). Det betyder hermed, at man ifølge de normer der er i vores samfund, kan behandle sig selv dårligt, men ikke acceptere, at andre udfører samme handling mod én selv. Krænkeren kan også sige, at han ikke var sig selv, da han fremførte det krænkende eller, at han sagde det som en ordre for nogle andre og på den måde afstå sig ansvaret. En helt anden metode til at komme ud af den truende situation er at undskylde til den, der er blevet krænket. På den måde viser krænkeren ikke sin uskyld, men kan som Goffman udtrykker det: antyde at han nu er et nyt menneske, der har betalt for sin synd mod udtryksordenen, og hvis dømmekraft man nu igen kan stole på. (Goffman, E., 1955, s. 53) Derudover viser krænkeren også, at han ikke er følelseskold, men at han bekymrer sig om, hvordan andre føler. Han viser, at han er fuldt klar over, at han har brudt de sociale regler, men at de stadig står ved magt, da han kan se situationen fra den krænkedes synspunkt. Derefter finder den tredje fase sted, nemlig accepten fra den, der er blevet krænket. Derigennem bliver ansigterne igen opretholdt, og først der kan krænkeren stoppe med fase to. Den sidste fase er taknemmelighed hvor krænkeren, der nu er blevet tilgivet, kan vise tegn på taknemmelighed. (Goffman, E., 1955, s ) Når personer indgår i samtale vil der naturligt opstå nogle normer og konventioner for, hvordan samtalen kan flyde uproblematisk: (...) visuelle opmærksomhed flytter sig som regel umærkeligt ved hjælp af formelle eller uformelle signaler om godkendelse, hvor den aktuelle taler tilkendegiver at han er ved at give ordet fra sig, og den næste potentielle taler tilkendegiver et ønske om at tage det. Der vil herske en forståelse om, hvor længe og hvor ofte hver taler kan have ordet. (Goffman, E (1955) s. 66). Goffman gør dog samtidig opmærksom på, at disse ritualer og samtaleregler kun gælder for en samtale i en bestemt begivenhed: Denne enhed består af den samlede mængde aktivitet der finder sted i det tidsrum hvor et givent antal 35

36 deltagere har godkendt hinanden til samtale, og opretholder et enkelt, omskifteligt fokus for opmærksomheden. (Goffman, E. (1955) s. 66). Dermed er det ikke generelle regler, der gælder for alle samtaler, men derimod regler, der er gældende indenfor en bestemt situation og specifik kontekst. Specielt i en jobsamtale er det interessant at se på, hvordan parterne er orienteret mod at bevare eget og den modsatte parts ansigt. Goffman beskriver denne specifikke situation i bogen: The presentation of self in everyday life. Han skriver følgende: The job interview is a clear example. Often the interviewer will have to make decisions of far-reaching importance for the interviewee on the sole basis of information gained from the applicant s interview-performance. (Goffman, E., (1959), s. 219). På den måde er Goffman relevant for vores analyse, da mange problematikker naturalist vil være på spil i en samtale som denne. Ud fra de begreber vi har valgt at anvende fra de præsenterede teorier, vil vi nu påbegynde vores analyse. 36

37 37

38 38

39 Del III: Analyse Med målet om at undersøge hvordan relationerne kommer til udtryk på forskellig vis, er der valgt små udpluk gennem hele samtalen. Disse vil være grundlaget for analyseafsnittet. På denne måde har vi forsøgt at nå igennem de forskellige emner i løbet af samtalen. Disse udpluk er som følger: - Åbning på samtalen og privatliv - Ansøgers CV - Jobfunktionen - Fragt - P specificerer sine kompetencer - Løn Efter analysen, vil der være at finde en kort opsamling som leder videre til vores diskussion. 39

40 Analyse Efter en gennemgang af empiri blev problemformuleringen udarbejdet i henhold til Kan du se hvad jeg sagde s og Dialog i jobsamtaler s Dette er gjort for at sikre kvalitet og videnskabelighed i analysen. I problemformuleringen anvender vi betegnelserne formelle og menneskelig relation, for at dække over de typer af relationer vi vil analysere på. Som tidligere beskrevet i vores empiri afsnit, er der som forberedelse til analysen udvalgt i alt 17 minutter og 30 sekunder, af de i alt ca. 40 minutter som samtalen forløber sig over. Med målet om at undersøge hvordan relationerne kommer til udtryk på forskellig vis, er der valgt små udpluk gennem hele samtalen. Disse vil være grundlaget for analyseafsnittet. På denne måde har vi forsøgt at nå igennem de forskellige emner i løbet af samtalen, for at få et så bredt perspektiv på samtalen som muligt. En samlet oversigt over inddelingen er at finde i introduktionen under afsnittet for empiri. Yderligere kan der refereres til både fintranskriptionen og grovtranskriptionen, som er at finde på CD en bagerst i projektet. Der vil dog ved hvert afsnit under analysen følge en kort opsummering af, hvad den pågældende kontekstuelle ramme indeholder. For at undgå at lade teorierne styre analysen vil vi kun inddrage de begreber og de aspekter af de valgt teorier, som vi finder relevante for at besvare vores problemformulering. Åbning på samtalen og privatliv Det første afsnit vi vil tage udgangspunkt i, er samtalens indledende minutter (00:02:45-00:05:10). Vi har valgt at medtage dette afsnit, for at kunne belyse, hvorledes relationerne kommer til udtryk, når samtalens fokus ikke er på jobfunktionen, der skal udfyldes, men i stedet på det private. Som det kan aflæses i vores grovtranskription, har der forinden dette, været en smule løs snak, mens de sætter sig ved bordet, og finder sig til rette. Vi starter fra begyndelsen med dette citat: 6 R: [Men] det var dejligt at du ku komme 7 ((Gestikulerer med begge hænder pegende mod P mens blikretning og ansigt er mod papir 8 på bordet )) 9 M: Ja. 10 ((Kigger ned i bordet og derefter mod CV foran R)) 11 ((P folder papir ud der ligger på bordet foran ham)) 12 R: Og god øh: det v det var fedt at du ku komme så tid hurtigt og det ene det andet nu 13 vi vi tager til Bordeaux i næste [uge] 14 ((Variere gestikulation med begge hænder op i luften samt berøring af papire på bordet. Blik 15 kun rettet mod papirene på bordet)) 16 P: [Ja.] 17 ((folder papir helt ud og lægger det til venstre for ham)) Her indleder R den mere formelle del af samtalen. I R s indledende tur i linje 6 udtrykker han sin glæde over, at P kan deltage i jobsamtalen. Ud fra det sted i samtalen hvor denne tur falder, kan vi pege på, at hensigten også er at åbne samtalen. På den måde fungerer det også som en kommisiv sproghandling, der forpligter alle parter til at starte på den formelle del af jobsamtalen. Her bliver den formelle relation for første gang synliggjort direkte i kommunikationen. Det er væsentligt, at det er R, der åbner samtalen med denne sproghandling. Som direktør i firmaet er det R, der har indbudt til samtalen og det ville derfor bryde med den formelle relation, hvis det var P, der tog initiativet. Vi ser også i linje 9 og 16, at M og P kun yder minimalrespons. Der er dermed ingen indvendinger eller lignende, som udfordrer den formelle relation. Igennem gestikken kan vi i linje 7 se, hvorledes R s blikretning er orienteret mod P s CV. Vi kan pege på, at denne gestikulering kan ses som en måde, hvorpå R styrer samtalen. Vi vil i løbet af analysen belyse, hvordan dette er en tilbagevendende handling, der efter vores fortolkning indikerer, at R ønsker en overgang til et nyt emne. Hvorvidt R er bevidst om denne orientering imod CV et eller ej, kan vi ikke vurdere. Flere gange i samtalen får denne handling dog en styrende effekt for 40

41 samtalens forløb. CV et kan derfor virke som R s røde tråd for samtalen. 22 R: Og du bor i vester hassing. 23 ((Peger på P)) 24 P: Ja jeg gør så. 25 ((Nikker med hænder i skødet)) 26 R: Fedt jeg er selv ude fra Hals af så eh det det øh var jo derfor jeg lige var sårndt 27 (0.4) så d tænkte at jeg måtte jo næsten kende dig af omveje et eller andet [men 28 jeg havde ik øh:] 29 ((Peger på P og fortsætter varieret gestikulation med højre hånd, pegefinger og til sidst 30 begge hænder)) 31 P: [Jaja jaja jamen] jeg er tilflytter jeg har boet 32 der i: 5 år eller sådan [noget.] 33 ((Lægger flad hånd på papiret og flytter den i skød igen)) Her ser vi igen, i linje 23, et eksempel på, at det er R, der tager initiativet og styrer samtalen med et spørgsmål om P s boligsituation. Det første svar P kommer med, er relativt kortfattet, hvorfor R må følge op med et uddybende spørgsmål. Vi mener derfor at kunne sige, at R med sit indledende spørgsmål havde til hensigt at få P til at fortælle om sit privatliv. Der ligger dermed en direktiv sproghandling i linje 22: Og du bor i vester hassing.. Men på det perlokutionære plan får det ikke den ønskede effekt. R bliver således nødsaget til at uddybe og klargøre, at han ønsker at vide mere. Tager vi CA-brillerne på, kan vi definere dette som et ufortrukken second pair part. R får ikke det svar, han håbede på. Vi ser også, at R forholdsvis tidligt i samtalen går back stage. Han fortæller om sin hjemegn, og inviterer på den måde også P til at gå back stage og uddybe yderligere. Dette er toneangivende for denne del af samtalen. R er ikke kun interesseret i korte svar, han ønsker at vide mere. Dette vil vi se flere eksempler på løbende i samtalen. 41 R: Hvor er det i Vester Hassing. 42 ((Rynker pande)) 43 P: Det er: eh lige omme bag ved kroen (.2) det hedder 44 R: [Ja:eh] 45 ((Nikker)) 46 P: [Skrå]gade der ligger (.) 3 huse 47 ((Gestikulere med højre hånd)) Her ser vi igen, at R i linje 41 tager teten, og spørger uddybende ind. Det er altså en direktiv sproghandling ligesom før idet, at R gerne vil have P til at fortælle mere. Denne gang, i linje 43 og 47 fanger P den dog med det samme, og begynder at forklare uddybende. I modsætning til før, i linje 24, ser vi derfor, at P både giver det foretrukne svar, men at det også er i et præfereret design. R yder i linje 44 bekræftende minimalrespons. Denne sekvens leder videre til det første sted i samtalen, hvor vi ser, at den menneskelige relation bliver opbygget. 52 P: Jaæh (.) og nu er de holdt op med enkeballeren også 53 [((M og R: griner))] 54 P: [så ku jeg også ha: ro om fredagen så øh det var faktisk rigtig fint.] 55 ((Smiler under udtale)) 56 ((P og M fortsætter med at grine)) 57 R: Er det er det helt er det helt lukket derude Vo: Vodskov kr eh eller 58 Vester [Vesterhassing kro.] 59 ((Smiler under udtale)) 60 ((M griner og gestikulere med venstre arm)) 61 ((P kigger kort væk)) I linje 52 bringer P et emne op, der ikke direkte bliver spurgt ind til. Vi tolker, at han gør dette på baggrund af den opfordring, til at uddybe de ting de snakker om i højere grad, som vi eksempelvis har set under linje 22 og 41. Hele emnet omkring enkebal bringes op som lidt af en joke, og vi ser i det efterfølgende stykke at der bliver gjort grin med det, uden at der tages hensyn til om det er ansigtstruende for nogen af parterne. Dette kan eksempelvis ses igennem det non-verbale, hvor P begynder at smile mens han, i linje 52 fortæller, og både M og R griner med. Grunden til, at der kan gøres grin med enkebal, hænger formentlig sammen med, at ordet enkebal bærer nogle bestemte konnotationer, 41

42 og typisk vil tiltale en bestemt målgruppe. Man skal have været gift, før man kan blive enke, og det vil således typisk være ældre mennesker, der deltager. Da både R, M og P er mellem 25 og 35 år, kan der argumenteres for, at det er acceptabelt for dem at lave sjov med emnet. Det kommer helt eksplicit til udtryk i det følgende eksempel: 72 R: *[Nej] for helvede* (0.3) så det (.) det jo bare det et stort slåssen det øh så: sådan 73 et enkebal der. 74 ((Kigger væk og derefter mod papir og løfter det op i hånden)) 75 P: Jamen det det ved jeg ingen gang om det er [det hører vi ik noget til] 76 ((ryster på hovedet)) 77 ((R kigger op mod P og derefter i papir igen)) 78 R: [Det kunne jeg] fo:restille mig det var. 79 ((Løfter papir og retter fokus mod bagvedliggende papir, ki gger derefter mod M)) 80 P: [Nja] 81 R: [Men] nu det jeg har ikke været der så tit. 82 ((Kigger skiftevis mod M og ud i luften)) 83 ((Alle griner)) 84 ((P tager en tår af flasken med vand)) 85 M: Det ved jeg ik det lyder på dig som om du [har lidt ken dskab til det.] 86 ((Smiler og kigger på P)) 87 R: [Ja ja je:g (.) render bare] derude i 88 Vester Hassing til enkebal. 89 ((Smiler, banker papir i bordet og sænker hovedet og klør sig i baghovedet under udtale)) 90 ((M Griner)) Her ser vi helt konkret, hvordan emnet udfolder sig. I linje 74 kan vi se, at R mens han siger dette, kigger ned på sine papirer, og løfter dem op for at se nærmere på dem. Denne handling går som sagt igen i hele samtalen som et tegn på, at han er på vej videre til næste emne. R s ytring i linje 72 og 73, hvor han siger: *[Nej] for helvede* (0.3) så det (.) det jo bare det et stort slåssen det øh så: sådan et enkebal der. kan også tolkes som en slags prælukker, som han ikke nødvendigvis forventer noget svar på. Vi har tidligere set, hvordan R stiller spørgsmål, hvis han ønsker noget uddybet. Her er der ikke noget spørgsmål, blot en konstatering. P svarer ham dog, i linje 75, hvilket fører til en sekvens, der springer lidt udenfor rammerne for vores forventninger til en jobsamtale. Selvom vi i indledningen har skrevet, at vi ikke vil have fokus på R og M s interne relation, så kan der her argumenteres for, at deres interne relation her, smitter af på den menneskelige relation mellem P og de to ansættere. Dette vil vi uddybe i det kommende eksempel: Vi ser, at P s konstatering tvinger R til, i linje 78, at lave en selvrettelse. I hans første svar som vi ser i linje 78, konstaterer han blot sit syn på enkebal generelt set. Han foretager dog en selvrettelse, og gør det klart, at enkebal, ikke er noget han deltager i. Vi mener ikke, at R s ansigt på noget tidspunkt er truet. Hele sekvensen forekommer under god stemning, og R har et smil på læben, mens han siger det. Netop det, at det ikke er ansigtstruende, og det at R i linje 81 selv åbner op for, hvorvidt han deltager i enkebal eller ej, tillader M at prikke til R i linje 85. Dette turpar, M i linje 85 og R s svar i linje 87 og 88, er ligeledes toneangivende for samtalen. Det at M som økonomiansvarlig, i en så formel kontekst kan tillade sig at joke på direktøren R s bekostninger, siger meget om deres interne relation og den stemning, der er på arbejdspladsen. Dette sætter på den måde stemningen for samtalen. Gennem dette sker der en ændring i forhold til den formelle relation over for P, idet at R og M s relation synliggøres gennem en kammeratlig tone. Den formelle relation, og hele det formelle aspekt af samtalen falder i baggrunden her, og det er i stedet i høj grad den menneskelige relation, der plejes. 113 P: Men det skæg nok (.) det fint nok der: (0.2) der sker lidt. 114 ((Retter blikket mod hans papir til venstre)) 115 ((R tager kuglepen i hånd og studerer papirene) 116 R: Og ellers så øh: sport eller noget eller øh: [hy:] 117 ((Trækker sit eget papir til sig)) 118 M: [Floorball.] 119 ((Kigger på sit papir)) 120 R: [Foorball.] 121 P: [Ja lidt ( )] 122 ((Studere sit papir)) Imens P konstaterer, i linje 113, retter R igen blikket mod sine papirer som bl.a. indeholder 42

43 P s CV (linje 114). Ligeledes er det igen R, der bringer det næste emne på banen i form af sport. Den formelle relation er dermed stadig gældende, og kommer klart til udtryk her i form af R s non-verbale handling. Rent sprogligt kan vi se, at R spørger meget bredt, idet han tilføjer eller noget, hvilket kan være et bevidst valg for at udbrede spørgsmålet i det tilfælde, at P ikke dyrker nogen sport. Det kan også tolkes som, at R ikke er interesseret i sport specifikt, selvom det er det spørgsmålet primært går på, men at han i stedet er interesseret i P s fritidsinteresser generelt set. Dette kan bakke op om vores tidligere observationer omkring R s interesse for P på et mere generelt og personligt plan. I dette udplug er det M der, i linje 118, umiddelbart svarer på P s vegne. Igen er der tale om en uforetrukken second pair part, da R ikke får uddybet som han ønsker, her er det dog, M der i linje 127 stiller et uddybende spørgsmål: 127 M: [Hvor spiller] i det henne 128 P: Øh: jeg har en kammerat der er flymekaniker så det sårn (.) 129 ((Små hopper på stolen)) 130 R: Nå: 131 ((Læner sig tilbage og frem ii stolen og kigger på P og derefter mod papire igen)) 132 P: Det så noget vi har gjort si siden vi var 16 æ:h (.) hm (.) så har vi altid ku finde en 133 anden hal og spille floorball med og så har det venner og venners venner der har 134 ((Gestikulere med venstre hånd)) I første omgang er det ikke det foretrukne svar, P kommer med i linje 128. Det er en længere forklaring og spørgsmålet bliver ikke besvaret direkte. Om svaret har et dispræfereret design er til fortolkning, men set i lyset af, at R og M tidligere har vist interesse for at få uddybede svar, kan der argumenteres for, at det er et præfereret design. Det ses igen, i linje 130, at der ydes minimalrespons fra R, hvilket giver P plads til uddybning i linje 132. Herefter følger en lidt længere sekvens, hvor den formelle relation igen trækkes i baggrunden. 137 M: Jaja [det faktisk hyggeligt nok] 138 ((Kigger på R) 139 P: Ja [de:t] 140 ((Nikker)) 141 R: [Det] en god sport [generelt] 142 ((Kigger over mod M og derefter mod papiret)) 143 M: [Ja] 144 ((Nikker og kigger på P)) 145 P: Det er skide skægt 146 M: Man får i hvert fald ondt i lænden af det. 147 ((R og M kigger på hinanden)) Vi ser her først hvordan M i linje 137 kommer med en konstatering, han stiller ikke uddybende spørgsmål, og retter blikket imod R, som heller ikke har noget at tilføje. P yder, i linje 139 minimalrespons, som vi tolker som en prælukker på emnet. At M retter blikket imod R tolker vi som, at M ønsker at give taleturen videre til R gennem sin blikretning - altså en måde at styre kommunikationsforløbet på. R retter også blikket ned imod sine papirer igen og indikerer, at han er på vej videre i teksten. Inden han får bragt et nyt emne på banen, springer M dog ind med en ny konstatering i linje 146. Ved at upgrade udsagnet med ordene i hvert fald, tilkendegiver M en personlig holdning, der åbner op for M s back stage. Han er derfor afhængig af, at de andre opretholder hans ansigt. Det er dog ikke umiddelbart det der sker. 148 P: Ja: det kan man sagtens. 149 ((P griner)) 150 R: Nå (.) jamen det kender jeg ik til. 151 ((Ryster på hovedet og kigger ned)) 152 ((M kigger ned mod papiret)) 153 P: Det kommer an på o:m man køber en stav i den rigtige højde fordi 154 ((P gestikulere med hænder)) 155 ((R griner)) 156 M: [Ja det selvfølgelig rigtig] 157 ((M og R kigger på hinanden)) 158 R: [Du kan bare lade være] med og re:nde rundt med det der dværg [stav.] 159 ((Retter sig op, griner under udtale)) 160 ((P griner)) Vi ser i linje 148, at P forsøger at opretholde M s ansigt ved at erklære sig enig i påstanden. R derimod tilskriver sig ikke dette, hvortil hans 43

44 svar i linje 150 ses som en trussel mod den linje, M har lagt. Det ses yderligere i linje 158 hvor R igen tager et skridt for at bryde den linje M har lagt. Det er interessant at bemærke hvordan P benytter det ubestemte pronomen man når han respondere på M s taletur, omvendt bruger R det personlige stedord du. På denne måde bliver R s henvendelse mere direkte til M. Under hele sekvensen griner alle parter, det er en joke, og derfor er det ikke nødvendigvis videre negativt, at M taber ansigt. Dette er ligesom vi så før med enkebal, et eksempel på, at deres indbyrdes relation som samarbejdspartnere kommer til udtryk over for P, og kan der argumenteres for, at det har en effekt på den relation, der skabes mellem P og de to som ansættere. Samtidig så vi tidligere, i linje 127, at det ikke var R, der tog skridtet om at bevæge sig videre, hvorfor han træder en smule tilbage fra den rolle han indledningsvis indtog. Denne sekvens fortsætter længere endnu, hvor R gentagne gange bryder den linje M har lagt. Det er dog de samme ting der gælder, som sekvensen omkring enkebal; der grines og det har derfor ikke negativ betydning for samtalen tværtimod mener, vi at det har positiv betydning for den menneskelige relation. Generelt set for denne indledende fase er det, at den menneskelige relation er i centrum. Som forventet er det R eller M der starter samtalen og styrer samtalens gang. Vi ser, at begge relationer er i spil. Den formelle relation bliver dermed fastsat allerede i starten. Den menneskelige relation kommer dog også til udtryk. Vi ser, at der flere gange benyttes humor, også internt imellem R og M, hvilket som beskrevet har en todelt effekt; det beskriver M og R s interne forhold overfor P, og samtidig letter det stemningen, og har på den måde positiv indflydelse på den menneskelige relation. Også det at hele afsnittet foregår backstage har betydning for den menneskelige relation. Det er privatlivet, der er i fokus, og den professionelle del af samtalen er som tidligere nævnt endnu ikke påbegyndt. Dette er også ganske som vi havde forventet i forhold til en jobsamtale; parterne skal lære hinanden at kende, og i en mindre virksomhed som Rare Wine, er det forståeligt nok vigtigt, at den sociale kemi er på plads. Vi får også fastlagt nogle ting som går igen løbende i samtalen. Det tydeligste eksempel er det, at R retter sig imod CV et på bordet, når han markerer sin rolle. Der vil, som nævnt tidligere, komme flere eksempler på dette senere i analysen. Overordnet set ser vi også, at samtalens indledende fase, strukturelt set, forløber gnidningsfrit. Taleturene gives videre på overgangsrelevante steder, og der er ingen afbrydelser eller grove overlapninger. Der ydes minimalrespons i et stort omfang, både i form af prælukkere, bekræftelser og fortsættelsesmarkører. Ansøgers CV I dette afsnit sættes der fokus på P s CV (00:12:10-00:16:08). Vi har valgt et udsnit, hvor især P bidrager til samtalen. Dermed vil vi forsøge at analysere på, hvordan denne uligevægt i taletid kan bidrage til relationen, og hvordan den kommer til udtryk. 189 P: [Og det] var den dag de gerne vil (0.3) ha en til at starte (0.2) så øhm 190 ((Slutter af med at smågrine)) 191 R: Epoka er det ikke det der ligger he:r o:p (.) nej. 192 ((Griber fat om kuglepen og peger med den)) 193 ((P tager sig til hovedet som om han klør)) 194 P: Det er i Pandrup. 195 R: I Pandrup ja. 196 ((Ligger kuglepennen igen)) 197 P: *Ja.* 198 R: Okay. 199 ((Støtter højre arm mod hage)) I denne del af samtalen er P i færd med at uddybe sit CV. Han er nået til et punkt, hvor han er ved at forklare om et jobskifte fra TDC til Epoka. I linje 191 stiller R et spørgsmål til P, som han samtidig vælger at downgrade ved at tilføje et nej til slutningen af sætningen. Spørgsmålet 44

45 fungerer som en direktiv sproghandling, hvilket vil sige, at afsender forsøger at fremkalde en handling hos modtageren. Udfra Goffman og hans faceworkteorier kan der således argumenteres for, at R på denne måde downgrader sit spørgsmål for at bevare sit eget face. Han yder en form for minimumsstrategi ved afvisningen af eget svar, og kan på denne måde fralægge sig en del af ansvaret for sætningen. Dette kan samtidig bakkes op af gestikken. R laver en deiktisk bevægelse med kuglepennen ud i luften da han siger he:r o:p. En indikator på, at han ikke præcist ved, hvor he:r o:p er. Gestikken bakker således op om denne nedtoning af udsagnet. Endvidere kan der argumenteres for, at R modificerer sine krav og formuleringer således, at det står mere åbent for P, i hvilket omfang han vælger at besvare spørgsmålet. Uddybende kan der siges, at spørgsmålene bliver mindre specifikke, og dermed lettere at besvare. Denne modificering kan også argumenteres for at være et udtryk for en facebevaring fra R s side, og samtidig en styrkelse af den menneskelige relation. I næste eksempel vil følge endnu et belæg for ovennævnte iagttagelse: 226 P: S så kommer de ind (0.8) øhm: og så ud igen samme dag [ faktisk] 227 R: [Ja] 228 ((Nikker)) 229 P: [Øh:m] 230 R: [Det er] decideret broking jo af: (0.2) af it dele 231 P: Ja. 232 R: Kan man sige. 233 ((Nikker)) 234 P: Ja. Her forklarer P om sit daværende arbejde hos firmaet Epoka. Som forrige eksempel indikerer, er der også her indicier på, at relationen imellem P og R søger et mere mellemmenneskeligt niveau. I linje 230 anvendes en konstativ sproghandling, der fremføres som en påstand. Påstanden forstærkes yderligere, ved at R benytter sig af adverbialet jo, som forudsætter en enighed. Samtidig lægger han vægt på ordet decideret, som får betydning som en upgrader, altså en styrkemarkør. P tilkendegiver sin enighed, hvortil R i linje 232 vælger at blødgøre den forrige sætning med en downgrader. Denne tager form ved, at R anvender er ubestemt stedord i form af man. Det at blødgøre den foregående konstative sætning med en ny konstativ sætning, bevidner således om denne søgen for at fremme en symmetrisk relation. Et andet udgangspunkt for denne søgen, kunne belyses igen ved at inddrage facework. Dette ses i linje 231 og 234, hvor forholder P sig passiv og tilkendegiver R s konstatering ved at yde minimalrespons. I forlængelse af de foregående eksempler, vil det næste eksempel ligeledes afspejle, hvordan downgrading kommer til udtryk i samtalen. Endvidere vil eksemplet behandle ros, der implicit ligger i et af følgende udsagn. 263 P: Ja: og jeg jeg jeg ved ikke hvor om: om (.) om det er intere ssant for o:g og høre jer 264 hvor detaljeret hvor hvor grundig vi var og sådan noget [men] 265 ((Gestikulere med venstre hånd)) 266 R: [Nej.] 267 ((Ryster på hovedet og kigger ned på papir)) 268 M: Ne:j det behøves ikke [det var bare li for at prøve at høre] 269 ((Kigger ned på papir)) 270 R: [Jeg tror på] i: i: i er nok mere grundig end vi nogensinde har 271 været. 272 ((Blik fortsat rettet mod papir)) 273 P: Ja dev det var hvertfald sådan at vi vidste (.) alle forsendelser blev leveret hvis ikke 274 de gjorde så blev de fulgt op på dem 275 ((Nikker under udtale)) 276 ((R smiler skævt til P)) 277 R: Jaja. I denne del af samtalen uddyber P sin funktion i det forrige job. Han beskriver hvordan de varetog fragtdelen i det tidligere job, hvilket også vil være den post han evt. vil komme til at besidde i dette job. Vi lægger især mærke til, at svaret fra R i linje 270 differentierer sig på to forskellige sproghandlinger. I form af at påstå noget, kan sætningen først og fremmest tage form som en konstativ. Omvendt kan der også argumenteres for, at det er en ekspressiv sproghandling, i og med at R 45

46 i linje 270, udtrykker en bestemt holdning til det P siger. Lige meget om vi tolker det som en konstativ eller ekspressiv, vil effekten på det perlokutionære niveau stadig være at konstatere noget vha. egne følelser. I overensstemmelse med dette kan der i linje 270, igen findes belæg for, at R downgrader sig selv og virksomheden i udsagnet, ved at bløde sætningen med ord som tror og nok. I stedet for at opretholde R s ansigt vælger P i linje 273 at acceptere den konstatering, R præsenterer i sit modsvar. Ved at P anerkender R s udsagn, udtrykkes den formelle asymmetriske relation i lyset af, at R konstaterer en manglende kompetence, og P modsat gør opmærksom på sine kompetencer. I henhold til, at R holder fokus på CV et i linje 267 og 272, kan der her argumenteres for, at han i samspil med både sin blikretning på CV et og tilhørende ordvalg forsøger at lave en prælukning. P derimod, opfanger udsagnet fra R (linje 270), som en invitation til at fortsætte samtalen. En anden iagttagelse på R s påstand i linje 270 omhandler hvordan R implicit forholder sig rosende til P, og anerkender verbalt P s kompetencer. Denne ytring er igen et bevis på den asymmetri der forekommer i dette afsnit. I henhold til at forholde sig rosende til den anden part, har vi iagttaget, at netop dette optræder adskillige gange i samtalen. Nedenfor vil der derfor følge en analyse af netop disse punkter for at undersøge, om ros spiller ind på relationen imellem de to parter. I forbindelse med, at P under samtalen, beretter om en tidligere arbejdsplads, og hvilke arbejdsopgaver han var involveret i, følger der nedenfor et udsnit af denne samtale. 235 P: Og d der var det egentlig sådan at (.) vi havde nok(0.4) 30 forsendelser der kom ind 236 ø:hm (1.2) før 12:00 (0.6) o:g de var så: ofte ude af døren igen inden (.) inden 15 eller [jeg kan ikk] 238 ((R nikker)) 239 R: [Det sku godt gået.] 240 ((Smiler, løfter brynene og flytter sig lidt på stolen)) 241 P: Godt op fra (0.3) men men der havde vi så også et pakkeri på: e:h to tre mand I dette udsnit af samtalen ses det i linje 239, at R giver ros til P. Udover det der direkte bliver sagt igennem en ekspressiv sproghandling, kan vi også se det igennem den måde, R bruger gestikken på. Som det ses i transskriptionen, både smiler og løfter R på øjenbrynene imens han siger ordene. Dette kan sammen med det sagte give et indtryk af, at han er imponeret og dermed også anerkender, og roser P. Denne ros kan være med til at gøre den menneskelige relation mere symmetrisk. I næste tur taler P videre, men bruger i sætningen ordene: men men og så også, hvilket kan være med til at nedtone udsagnet og dermed blødgøre det. Derudover nedtoner han også sine egne kompetencer ved at tilføje, at de var to tre mand i pakkeriet (linje 241). Denne nedtoning kan være et resultat af R s ros, hvoraf det kan tolkes, at P bliver nødt til at nedtone sig selv, for at imødekomme R og dermed yde facework på sig selv, for ikke at være for fremtrædende. En anden måde at yde facework på er ved at være høflig og opføre sig respektfuldt (jf. teoriafsnit om Goffman). Dette ses i følgende eksempel, hvor P taler om, hvorfor han forlod det forhenværende arbejde. 336 P: Og de:t (.) kan jeg også mærke derhjemme at de:t (.) hun synes heller ikke at det er 337 spændende at jeg ikke er hjemme om aftenen og sådan noget 338 R: Nej [det er jo forsikringer det jo eh:] 339 ((Løfter brynene og kigger væk)) 340 M: [Nej det selvfølgelig også træls] 341 R: Hva det jo hver aften igås. 342 ((M kigger på R)) 343 P: [Ja ja.] 344 M: [Efter] folk folk har [fri.] 46

47 I følgende eksempel er det specielt minimalresponsen fra M og R, der er med til at opretholde P s ansigt. Et eksempel på dette ses i linje 338, hvor R siger Nej [det er jo forsikringer det jo eh:] og i 340, hvor M også ekspressivt sætter ord på følelsen, som P indirekte udtrykker. Denne form for minimalrespons er med til at bekræfte P, i det han siger, og på den måde tilkendegiver R og M også, at de lytter. I forhold til Goffmans teori kan der argumenteres for, at R og M ved at bekræfte P med minimalrespons, gør emnet mindre truende for P at tale om. Ser vi på gestikken, kan denne også være med til at understøtte, at M og R gerne vil bakke P op. De kigger på hinanden og ifølge teorien, kan dette udtrykke følelsestilstande, hvilket stemmer overens med det verbale. Begge disse analyser er et eksempel på, hvordan R og M via ros og minimalrespons har ydet facework på P. Yderligere kan det være med til at gøre den menneskelige relation mere symmetrisk, da P på den måde kan føle sig bekræftet. Det sidste eksempel til dette afsnit af analysen, vil beskæftige sig med følgende eksempel: 258 R: Fy for dælen. 259 ((Kigger ned på papir)) 260 P: Så så det var led nummer et det va:r det var pakkeri og så sad jeg ind i: logistik 261 ((Gestikulere med venstre hånd)) 262 R: Ja (0.2) og så fik det de rigtig steder hen. 263 P: Ja: og jeg jeg jeg ved ikke hvor om: om (.) om det er inte ressant for o:g og høre jer 264 hvor detaljeret hvor hvor grundig vi var og sådan noget [men] 265 ((Gestikulere med venstre hånd)) 266 R: [Nej.] 267 ((Ryster på hovedet og kigger ned på papir)) 268 M: Ne:j det behøves ikke [det var bare li for at prøve at høre] 269 ((Kigger ned på papir)) 270 R: [Jeg tror på] i: i: i er nok mere grundig end vi nogensinde har 271 været. 272 ((Blik fortsat rettet mod papir)) 273 P: Ja dev det var hvertfald sådan at vi vidste (.) alle forsen delser blev leveret hvis ikke 274 de gjorde så blev de fulgt op på dem 275 ((Nikker under udtale)) 276 ((R smiler skævt til P)) 277 R: Jaja. 278 ((Nikker og kigger ned på papir)) 279 M: [Mmm] 280 P: [De:t] (0.4) nok (.) sådan det vigtigste og sige om det. 281 ((Kigger ned på papiret)) P uddyber her, hvordan de på en tidligere arbejdsplads var meget effektive i pakningsdelen, og fik sendt mange varer ud af døren i løbet af dagen. Vi har taget dette eksempel med i analysen, da vores iagttagelse indikerer, at R forsøger at styre samtalen, både igennem det sproglige og det non-verbale. Allerede til at starte med i eksemplet kan vi se, hvordan R i takt med, at han siger Fy for dælen (linje 258) kigger ned på sine papirer foran sig. Selve det sagte tager form som en ekspressiv sproghandling, da R giver udtryk for sin personlige holdning til det sagte. Dog er det interessante i denne tur, at det sagte Fy for dælen (linje 258) bærer præg af nogle kulturelle negative konnotationer. Disse konnotationer kan gå i retning af, at det er noget, man ikke bryder sig om. I denne kontekst, får udtrykket dog ikke den betydning, men danner mere form som en konstativ sproghandling tillagt en positiv tilkendegivelse. Dette tolker vi på baggrund af vores forståelse af, at R på det illokutionære handlingsplan har en intention om at vise P, at han forstår omfanget, af det arbejde han har udført. Set i sammenhæng med det non-verbale kan der også argumenteres for, at sætningen Fy for dælen (linje 258) får effekt som en prælukker. Vi har tidligere set eksempler på, hvordan R ved at flytte blikket mod sine papirer har intention om at skifte samtaleemne. Derudover er R s toneleje med nedadgående intonation, og det kan også bruges som endnu et argument for, at udsagnet tager form som en prælukker. Vi kan derfor argumentere for, at dette er et udtryk for, at den formelle relation tydeliggøres. Et andet interessant punkt i denne samtale er at finde i linje 263 og 264. Disse sætninger er eksempler på, at den formelle relation bliver 47

48 nævnt eksplicit i form af en direktiv sproghandling. Det ses da P siger: (...) om det er interessant for o:g og høre jer hvor detaljeret (...) (linje ) Her er det interessante, at asymmetrien mellem ansætter og ansøger tydeliggøres ved, at P eksplicit siger jer. Det direktive i sproghandlingen kommer til udtryk ved, at det er formuleret som et spørgsmål. Vi tolker ud fra konteksten, at P på det illokutionære handlingsplan, gerne vil have et svar fra R og M. På den måde kommer den formelle relation direkte til udtryk ved, at P spørger R og M om lov, før han fortsætter med at tale. I linje 266 og 268 svarer R og M på P s spørgsmål. R svarer ved minimalrespons i form af en prælukker Nej. (linje 266) og M svarer i form af en sætning, som vi kan argumentere for, både kan ses som en konstativ og en direktiv. Det konstaterende i sætningen Ne:j det behøves ikke [det var bare li for at prøve at høre] (linje 268) ligger i, at M ganske simpelt pointerer, at P ikke behøver at fortælle videre. Det direktive i sproghandlingen ligger i, at vi på det illokutionære plan tolker, at det er M s intention, at få P til at stoppe uddybningen. Begge mulige sproghandlinger bakkes op af gestikken, da M her kigger ned i papiret, hvilket kan indikere, at M gerne ser emnet lukket, da fokus flyttes. Ser man handlingen som direktiv, kan det tilføjes, at intentionen ikke opnår den ønskede effekt, da både R og P taler videre efterfølgende. Dernæst følger minimalrespons fra både R og M i linje 277, 279 og 282. Disse er alle minimalrespons, der får effekten som prælukkere. Dette underbygges yderligere af, at både R og M igen retter blikket mod papirerne foran dem, og dermed viser med blikretningen, at de gerne vil styre kommunikationsforløbet. De nævnte argumenter under dette eksempel kan på den måde være et udtryk for, at den formelle relation forbliver asymmetrisk i denne del af samtalen. I dette analyseafsnit har vi analyseret, hvad det gør for relationen, at P har meget taletid. Vi kan på baggrund af ovenstående analyse konkludere, at R forsøger at downgrade sig selv og firmaet, og at det kan være med til, at den menneskelige relation bliver mere symmetrisk. Derudover forsøger R og M også at styre samtalen ved brug af eksempelvis prælukkere og blikretning. Det kan være med til at opretholde den formelle asymmetriske relation mellem ansøger og ansætter. Jobfunktionen I dette afsnit præsenterer R og M, hvad den pågældende stilling indebærer, mens de uddyber deres nuværende situation og deres fremtidige visioner (00:21:47-00:24:48). Vi har valgt et udsnit heri, hvor det modsat forrige afsnit, er R der bidrager mest til samtalen. Vi vil således analysere på, hvordan denne uligevægt i taletid kan bidrage til relationen, og måden den kommer til udtryk. Dette valgte analyseområde spænder over et stykke, hvor R forklarer, hvad han forventer af den, der bliver ansat i forhold til arbejdsopgaver. I dette stykke er det relevant at se på, hvordan taleturene fordeler sig, da det som udgangspunkt er tydeligt, at det er R, der taler mest. 375 R: Så så tager du fat i: ø:h leverandøren (.) okay hvornår er den klar [den] 376 ((Gestikulere med hænder og kuglepen i hånden)) 377 P: [Ja ja nemlig.] 378 R: Er klar det og det okay og du kan ha pengene der den og den dato fint 379 ((Gestikulere med hænder og kuglepen i hånden)) 380 P: Ja. 381 ((Nikker)) 382 R: Så kan vi ha det der og så kan vi ha det der og så kan du sige: til kunden den er klar 383 den og den dato 384 ((Gestikulere med hænder og kuglepen i hånden)) I linje 375 har R en taletur (TCU). Imellem linje 375 og linje 378 kommer P med minimalrespons, som både kan ses som bekræftende og som fortsættende minimalrespons, der kan fungere som en opfordring til, at R skal tale videre. På den måde er der ikke en naturlig PCP i linje 48

49 375, da R idet han siger der bliver overlappet af P s minimalrespons. Det bliver dog ikke problematisk, at minimalresponsen overlapper, da det netop har funktion som bekræftende og fortsættende. Det ses også ved, at R i linje 378 fortsætter sin TCU, uden at stoppe op ved P s overlap. Til slut i linje 378 siger R: fint. Dette bliver sagt med ekstra tryk på, og det kan være med til at indikere, at der er et muligt færdiggørelsespunkt (PCP). Det efterfølgende er igen minimalrespons fra P i form af: Ja (linje 380), hvilket igen er bekræftende til det, R har sagt. Igen fortsætter R med en ny TCU, som bliver afsluttet med et muligt færdiggørelsespunkt. På baggrund af denne analyse af taleturene kan det tolkes, at R er interesseret i at bevare ordet, og at P ikke er interesseret i at overtage det. På den måde kommer taleturene i dette afsnit til at forløbe således, at R får meget taletid. Endnu et eksempel der kan bakke op om, at R gerne vil bevare ordet, ses i følgende afsnit: 389 P: [Øh] så: du kan godt bruge en ø:h en en en vagthund der 390 sidder her og siger til leverandøren (.) jeg skal fandme ha et trackingnummer på [det og 391 det nummer] 392 ((Gestikulere med højre hånd)) 393 ((R folder hænder på bordet)) 394 R: [Ja 395 ja lige nøjagtig ] alt det der (0.2) altså [så det det] 396 ((Gestikulere med højre hånd)) Det ses her, at P i sin TCU tjekker sin tolkning, i linje 389, ved brug af en direktiv sproghandling. Det at P tjekker sin tolkning, kan være et udtryk for, at han forsøger at undgå et referenceproblem. Han giver udtryk for sin fortolkning, af det R har sagt, og giver dermed R mulighed for at rette hans forståelse. Det direktive i sproghandlingen kan være sagt med en intention om, at R skal svare, men svaret fra R (linje 394) falder inden, at der kommer et overgangsrelevant sted (PCP) og dermed midt i P s TCU. På den måde bliver dette ikke kun et overlap, men også en afbrydelse. Denne afbrydelse tydeliggøres yderligere, da R siger sætningen med højere volumen end ellers. Det kan indikere, at R gerne vil overtage ordet, men det kan diskuteres, om det bliver problematisk, da indholdet i sproghandlingen fra P leder op til et svar fra R. Vi kan på baggrund af foregående to eksempler og tilhørende analyse se, at R har meget styring i denne del af samtalen, og gerne vil bevare ordet. Sættes dette i forbindelse med relationen kan dette være et udtryk for, at den formelle relation tydeliggøres. Dette skal også anskues på baggrund af den givne asymmetriske relation for samtalen, hvoraf det derfor ikke vil være naturligt for P at overtage styringen af samtalen. I det foregående afsnit og analyse, blev der set nærmere på, at det er R, der er styrende i samtalen, hvilket tydeliggør den formelle relation. I næste eksempel vil vi yderligere se nærmere på, hvordan den formelle relation kan tydeliggøres på anden vis. 399 R: Det er lige nøjagtig det (.) og med tiden så har jeg jo også en ide om (0.1) at 400 ((Gestikulere med højre hånd)) 401 P: Ja. 402 R: At stillingen her at (0.2) at han kan komme ind under og s så sidde med salget sådan 403 set 404 ((Gestikulere med højre hånd)) 405 P: Ja okay. 406 ((Nikker)) 407 R: Ik hundrede procent men altså supplerende til mig 408 ((Ryster på hovedet, gestikulere med hænder)) I dette afsnit er R i færd med at forklare, hvad virksomheden søger og præcis, hvordan den de søger, skal indgå i teamet. I linje 402 gør R eksplicit brug af pronominet han, som en betegnelse for den person, som virksomheden vælger at ansætte. Der kan dertil argumenteres for, at R anvender dette pronominen for at distancere sig ift. P. R forklarer i sætningen (linje 402), hvor den de ansætter rent hierarkisk vil befinde sig ift. R: han kan komme ind under. Dette ser vi udtrykt i en konstativ sproghandling, hvis primære effekt på det perlokutionære niveau vil være at definere P s placering i dette hierarki. Yderligere kan denne iagttagelse understreges ved at rette fokus på svaret fra P i linje 405, som får form som en tilstandsmarkør. Der kan heraf 49

50 udledes, at linje 402 således bidrager til asymmetri i den formelle relation, idet R tydeliggør, at han ligger over P i hierarkiet. I forlængelse af ovenstående er det interessant at følge samtalens udvikling, da der sker et skift fra R og måden han tidligere donwgradede sig selv på, til at være mere dominerende i den formelle relation. I foregående afsnit belyste R meget præcist, hvori P s position ville være i firmaet. I nedenstående kan der argumenteres for, at R forsøger at trække hans dominans tilbage og søge et mere symmetrisk formelt niveau. 411 R: Ø:hm (.) eller Morten (.) altså igen (.) vi er 3 mand 412 ((Peger på M og gestikulere derefter med hænder)) 413 P: Ja. 414 ((Nikker)) 415 R: Vi bliver 3 mand her 416 ((Lægger arme på bord med håndflader pegende opad, ryster på hovedet)) 417 P: S[å:] 418 R: [S] det er jo ikke sådan altså (.) 419 ((Læner sig tilbage i stolen og ryster på hovedet)) 420 P: [Så det er ik sådan] 421 R: [ jeg går også ud] og fejer (.) [øh:] 422 ((Peger mod døren og ryster på hovedet)) Det ses allerede i de efterfølgende sætninger, helt specifikt linje 411, hvor R via selvrettelse forsøger at downgrade sit eget foregående udsagn. Samtidig med, at han siger sætningen, peger han på M, hvilket er en deiktisk bevægelse, der er med til at tydeliggøre, hvem der tales om. Dette kan også være med til at nedtone R s egen rolle, da han her søger fællesskabet med både det verbale og non-verbale. Dette understreges yderligere i det sagte (linje 415), hvor R ytrer en påstand som dermed bliver en konstativ sproghandling. Imens R siger linje 415 udfører han en arbitrær handling med hovedet i form af at ryste på det. Denne bevægelse ved vi, betyder nej, og dette stemmer overens med det verbale i sætningen. Derudover tilføjer R i linje 421: [jeg går også ud] og fejer (.) [øh:], hvilket igen understøttes af en deiktisk handling, hvor R peger mod døren. R s forsøg på at downgrade sig selv kan argumenteres for at være et forsøg på at tilnærme sig en mere symmetrisk formel relation, da han forsøger at downgrade sin rolle og dermed vise, at de alle tre er på samme niveau. Denne iagttagelse kan der ligeledes findes belæg for i nedenstående eksempel. Den kontekstuelle ramme er den samme som forrige eksempel, hvor R uddyber hvordan den nye medarbejder vil indgå i jobbet. Her forsøger R at forklarer virksomhedens fremtidige visioner. 515 R: [Altså] det vi skal gøre nu det er at få den her virksomhed sådan uafhængig af mig 516 fordi lige n (0.2) *det lyder meget meget meget flot* 517 ((Gestikulere med hænder)) 518 ((Gestikulere med hænder og ryster og nikker med hovede)) 519 ((P griner)) 520 R: Men det er 521 P: [Jo:h men det er] 522 ((Drejer med hovedet)) 523 R: [Men den virksomhed her] er jo meget af: er meget afhængig af øh d øhm (.) ø:h m 524 min viden om vin (0.1) og og og og det der er (.) og det skal vi prøve at se om vi på et 525 tidspunkt kan gøre den uafhængig af (0.3) e:hm 526 ((Gestikulere med hænder)) I linje 516 downgrader R sin egen påstand på linje 515 i form af en ekspressiv sproghandling, der bevidner om R s egen følelesmæssige tilstand i forhold til det sagte. Endnu et tegn på, at R downgrader det sagte, ses via gestikken, hvor R bruger hænderne til at lave en ikonisk kode i form af citationstegn med fingrene. Vi ved, at dette tegn betyder noget specielt og ved at udføre dette viser R dermed, at han sætter det han siger i citationstegn. R fortsætter selv turen ved at selvrette sig selv i linje 523. Ved brug af en konstativ sproghandling fortsætter han med at gengive udsagnet, og ved hjælp af adverbialet jo formoder R en gensidig enighed. Samtidig kan brug af verbummet prøve være et argument for at blødgøre selvrettelsen. Selvrettelsen, og dermed sætningen (linje 523) virker endvidere mere tøvende i form af gentagelser (linje 523) og pauser (linje 524 og 525). Dette kan fremstå som værende et udtryk for usikkerhed i forhold til at fremstå som en decideret leder. Han søger derfor, ved hjælp af downgrading, en mere formel symmetrisk 50

51 menneskelig relation. Generelt for dette afsnit af analysen ses det, at den formelle rolle forbliver asymmetrisk b.la. ved, at R afbryder P og gerne vil bevare ordet. Derudover forbliver den også asymmetrisk ved at R eksempelvis siger ind under. Den menneskelige relation gøres dog også mere symmetrisk ved, at R selvretter sig selv og dowgrader rollerne i firmaet. Fragt Denne del af analysen tager udgangspunkt i et udpluk, hvor de snakker om fragt nærmere under minutterne (00:27:14-00:28:46). R uddyber jobfunktionen og forklarer hvad deres udfordringer er, og hvordan P evt. kan hjælpe med dette. 527 R: Ø:hm: (1.6) og og sim (.) altså det jo ikke fordi vi har ret mange shipments (.) altså vi 528 har måske (.) tre to tre om dagen 529 ((Ryster på hovedet og gestikulere med hænder)) 530 ((P ryster på hovedet)) 531 P: [Ja ja okay.] 532 ((Nikker)) 533 R: [Mere er det] jo ikke (0.3) og det jo tit bare en kvart palle (.) der skal afsted me:d (.) 534 eller 12 flasker vin 535 ((Gestikulere med højre hånd og kuglepen)) I denne del af samtalen taler R og M om emnet fragt i forhold til, hvordan det foregår hos dem pt. R indleder med.: Ø:hm: (1.6) og og sim (.) altså det jo ikke fordi vi har ret mange shipments (.) altså vi har måske (.) tre to tre om dagen (linje 527) Der er et indforstået vi, som skal ses i forhold til firmaet Rare Wine A/S. Sætningen hvor dette vi indgår, viser sig som en konstativ sproghandling, hvor R konstaterer altså det er jo ikke fordi de har ret mange shipments (.) altså vi har måske (Linje 527). Til denne sproghandling responderer P med det der indenfor konversationsanalyse vil kendetegnes, som minimalrespons. Minimalrespons virker her som en mellemting mellem det at tale og lytte, hvilket P gentagne gange gør med indskydende kommentarer til det, R siger i form af sætninger som: [Ja ja okay.] (531). Denne form for indskydende kommentarer signalerer, at P modtager det, R siger. Når P svarer med denne form for minimalrespons [Ja ja okay.] er der en overensstemmelse mellem det P verbalt siger [Ja ja okay.], og det han nonverbalt udtrykker. Det er der, fordi han nikker med hovedet samtidig med, at han taler. Dette er et eksempel på en nonverbal arbitrær (ydre) kode. Det er det, fordi der er lighed mellem det, at P nikker med hovedet, og det han udtrykker verbalt ved at udføre minimalrespons i form af ja. Der kan dermed sættes et lighedstegn mellem ja og det, at han nikker. Med andre ord kunne P s nikken være erstattet med et ja. Ikke nok med, at der er overensstemmelse mellem det verbale og det, der udtrykkes med kroppen nonverbalt, så er der som nævnt en overensstemmelse mellem det R siger og den minimalrespons P kommer med. Det viser sig ved, at der er en indforståethed omkring det, der tales om. Særligt i forhold til shipments, som er et ord, der ikke forekommer som et relevant udtryk i enhver kontekst. Dette er særligt i denne samtale, fordi det er en jobsamtale, hvor ønsket er at finde en medarbejder, der passer ind i de strukturer, der gælder inden for denne kontekst. Når P yder minimalrespons, imens R taler om shipments, kan der argumenteres for, at han forstår, hvad der tales om. P yder på den måde facework for at opretholde R s ansigt. Inden for konteskten bidrager dette ikke til en yderligere asymmetri. Da R er ansætter, og fortæller om firmaet, er det her forventeligt, at R har mere taletid i denne specifikke sekvens. De efterfølgende taleture foregår ligeledes ved, at R fortæller om emnet fragt, og P yder minimalrespons. Det kan diskuteres, om P her er interesseret i at overtage ordet, og komme med noget supplerende i forhold til det R siger. Det kan ligeledes diskuteres, hvorvidt R er interesseret i at afgive ordet for at lade P tale. De overgangsrelevante steder bliver ikke til TRP er, hvor P kan overtage ordet, da R ikke indikerer, at han er interesseret i at afgive ordet. 51

52 I og med det virker som om, at P ikke har lyst til at overtage ordet, og R ikke har lyst til at afgive ordet, får R en del mere taltetid end P, under emnet. Dette kunne skabe en yderligere asymmetri i både den menneskelige og formelle relation. I og med, at R alligevel afgiver ordet i form af denne kommentar til sidst Og og vi (.) og de:t (0.8) de:t der er sikkert andre måder der meget bedre (.) det ved du garanteret meget mere om end vi gør [jo.] (linje 573) skaber R muligheden for, at P kan komme på banen. På denne måde viser dette ikke en direkte asymmetri i den formelle og menneskelige relation. Sproghandlingen i linje 573 er en direktiv sproghandling, i og med, at R lægger op til, at P skal overtage ordet. P svarer ikke direkte på om, om han ved mere, men begynder at forklare, hvad han ved om fragt. Det gør han ved at udtrykke sig således. [Ja] jeg jeg er glad for DHL men vi var også (.) (Linje 576 og 577). 573 R: Og og vi (.) og de:t (0.8) de:t der er sikkert andre måder der meget bedre 574 (.) det ved du garanteret meget mere om end vi gør [jo.] 575 ((Gestikulere med hænder, kigger ned, smiler og flytter sig på stolen)) 576 P: [Ja] jeg jeg er glad for DHL men vi var 577 også (.) keyaccount kan man vel sige 578 ((Ryster med hovede, gestikulere med venstre hånd)) 579 R: Ja. 580 ((Nikker)) 581 P: Men men de kan jo både indenrigs o:g [udenrigs o:g] 582 ((Gestikulere med hænder)) Intentionen fra R s side må i dette tilfælde være at få P til at fortælle, hvad han ved om fragt. Samtidig nedtoner R den direktive sproghandling. Det gør R ved at sige: det ved du garanteret meget mere om end vi gør jo (linje 574). Ordet jo tager her form som et udtryk for en måde at nedtone, det der allerede er sagt, da jo er et bagataliserende biord. Effekten af den direktive sproghandling ses ved, at P kommer med respons, som i dette tilfælde tilslutter sig R s perspektiv ved at sige: [Ja] jeg jeg er glad for DHL (linje 576). Her konstaterer P, at han er glad for DHL og viser derved, at han også kan byde ind med noget til emnet fragt. Altså bliver der i dette afsnit givet eksempler på, hvordan emnet fragt spiller ind på relationen. Det at R tager udgangspunkt i firmaet, og får en del taletid, kan formodes både at have en indflydelse på den menneskelige og formelle relation. Hvis ikke P var i stand til at tale med om emnet fragt, kunne der have været tale om en forstærkelse af asymmetrien i den formelle eller personlige relation. Dette skal ses i henhold til, at P nikker anerkendende til det, R siger og yder minimalrespons. Det kan dog diskuteres om denne form for minimalrespons er troværdig, og om P i virkeligheden forstår det R siger. R åbner op for at P kan fortælle det han ved om fragt med kommentaren Og og vi (.) og de:t (0.8) de:t der er sikkert andre måder der meget bedre (.) det ved du garanteret meget mere om end vi gør [jo.] (linje 574) og derved kommer dette ikke til at have indflydelse på om, de forstår hinanden, hvilket ligeledes leder op til, at P kan komme på banen med sin viden i forhold til emnet fragt. P specificerer sine kompetencer I det foregående afsnit blev det præciseret, hvordan emnet fragt havde en indflydelse på den menneskelige og den formelle relation. I dette afsnit vil der ligeledes ses på den formelle og menneskelige relation, men mere specifikt i forhold til emnet, hvor P specificerer sine kompetencer. Mere præcist under minutterne (00:30:42-00:33:03). Det formodes, at det der tales om, har en indflydelse på den formelle eller menneskelige relationen, om det forholder sig således vil komme til udtryk gennem analyseafsnittet. 605 P: D De:t (.) hvis jeg må prøve at låne den der. 606 ((Peger mod R s kuglepen og rækker ind over bordet)) 607 R: Det må du (.) [du kan også få] en blank side 608 ((Sætter albuen i bordet og hånd hvilende under hag og rett er fokus mod P s papir)) 609 P: [Så kan jeg prø:ve] Jamen de:t det egentlig samme: (.) model fordi det 52

53 610 det som jeg har siddet og lavet op ved Epoka (0.3) det er at (0.7) altså systemerne de jo 611 forskellige. 612 ((Gestikulere med hænder, lægger an til at tegne på papir)) 613 R: Ja. Dette emne omhandler, at P specificerer sine kompetencer. Det starter med at P spørger R om han må låne kuglepennen. R responderer og giver den til P. Efter P har modtaget kuglepennen fortsætter han med at forklare. Indledningsvist spørger P, om han må have lov til at låne kuglepennen. Han spørger således: D De:t (.) hvis jeg må prøve at låne den der. (linje 605). Denne sætning er en direktiv sproghandling, fordi P opfordrer R til at give ham kuglepennen. Hensigten er her at få R til at gøre noget i form af at låne den der. I og med at P siger Hvis jeg må prøve at låne den der (linje 605) kan dette også fremstå som en nedtoning, fordi det er en indirekte måde at formidle det sagte på. Havde P i stedet sagt, lån mig den der havde der været udeladt modalverbet i form af må og det havde været en anderledes måde at sige det på, der kunne antages, at virke mere direkte og truende end den der gøres brug af. P tager et forbehold i forhold til sin anmodning, og dette kan synliggøre den asymmetri, der ligger i den formelle magtrelation. Hensigten med denne sproghandling i linje 605 var at få R til at give P kuglepennen. Den genstand der refereres til, er en kuglepen, hvilket der i denne direktive sproghandling står uklart, i og med, der bliver sagt Den der og ikke kuglepennen. Grunden til, at det står uklart er, at Den der ikke henviser til en bestemt genstand, men til en hvilken som helst genstand. Det er her gestikken spiller en afgørende rolle og bidrager til at danne en fælles forståelsesramme mellem den der og den konkrete ting, der henvises til. P anvender altså en deitisk bevægelse, hvor der peges mod det direkte objekt, der tales om. Hvorvidt der er dannet en fælles forståelsesramme, omkring det P siger, og den hensigt P har med at udtrykke denne sproglige handling, kommer altså til udtryk, idet R responderer på den direktive sproghandling. Her lykkes hensigten fra P s side, som var at få R til at gøre noget, og R responderer via modsvaret samtidig med, at han gør det. Sætningen i form af Det må du (.) [du kan også få] en blank side (linje 607) kan opdeles i to mulige sproghandlinger. Første mulighed er at hensigten kan være at konstatere, at P gerne må låne kuglepennen. Derudover kan sætningen også opfattes som et spørgsmål, hvor P dertil har muligheden for at få at svare ja eller nej. P responderer ikke direkte på, at R siger [du kan også få] en blank side (607) men fortsætter med at tale om noget andet: det som jeg har siddet og lavet op ved Epoka (0.3) det er at (0.7) altså systemerne de jo forskellige. (linje 610) Denne sekvens bliver spændende, idet P overtager kuglepennen ved at fremføre en direktiv sproghandling med en matchende nonverbal handling. Dette viser dermed et initiativ fra P s side. Det at P selv tager initiativet kan indikere, at P har noget at byde ind med i forhold til det emne, der tales om. Det at R lader ham overtage indikerer, at der er en interesse for det, P viser. Mens P begynder at fortælle hvad han har lavet ved Epoka, yder R minimalrespons i form af et bekræftende Ja.,hvilket kan indikerer, at R forstår det P siger. 614 P: Men der er en indkøbsordre som dukker op 615 ((Tegner på papir)) 616 ((R hoster)) 617 P: På: en liste jeg sidder og laver 618 ((Peger ud i rummet)) 619 R: Ja. 620 P: Øhm: (1.0) den går jeg ind og kigger på er der trac ing nummer på (.) det var der ikke 621 ((Gestikulerer med hænder)) P forsætter efterfølgende med to sætninger og gestikulerer samtidig med, at han taler om listen, og her er der en indforståethed mellem det, at P viser en liste med hænderne og det han taler om. Men i dette tilfælde er det ikke gestikken, der viser hvad det nonverbale betyder, det er det verbale udtryk, der viser, hvad det gestikulerede betyder. I og med, at tegnet ikke står i direkte relation til en liste, men ligner en 53

54 liste og dermed får en konkret betydning, når P siger ordet liste. Ekman og Freisen beskriver dette som en ikonisk (ydre) kode, hvor den nonverbale handling tegnet ligner på en måde det, som handlingen betyder, som i dette tilfælde er listen. Listen kan ikke stå alene uden at der tilkobles det verbale udtryk, for det er ud fra sproget og konteksten at Ja. indikerer, at han er med på, hvad R snakker om. I forhold til den menneskelige relation kan der peges på, at denne sekvens bidager til at opretholde en symmetri. Dette forekommer igennem det, at R og M nikker genkendende til det, som P fortæller. De efterfølgende taleture forløber ved, at P taler og de andre yder minimalrespons, som tilkendegiver at de lytter. Det at de lytter kan have en indvirkning på den menneskelige og formelle rollerelation, da P får lov at fortælle. Det kan diskuteres om der er et overgangsrelevant sted, i form af en TRP, hvor det er muligt at R eller M kan tage ordet. Der ses ikke tydelige tegn på, at der forhandles om ordet, ved det overgangsrelevante sted, og der er ingen, der blikfikseres for at gøre opmærksom på, hvem der efterfølgende skal have ordet. P som i dette tilfælde er taleren ønsker at fortsætte, og det virker ikke som om han føler konkurrence om ordet i denne sekvens. 655 M: Lige præcis fordi vi vi vi [sidder] 656 ((Kigger på R)) 657 R: [Sådan] noget der det kager vi jo bare rundt i. 658 ((Ryster på hovedet og ligger hænder fladt på bordet)) 659 M: Nej vi [sidder med det] 660 ((Peger med kuglepen og kigger op i loftet)) 661 R: [Eller vi er ikke gode] 662 ((Kigger på hånd og læner sig tilbage i stolen)) 663 M: Ja (.) 14 dage (.) [så skriver vi til dem.] 664 ((Gestikulere med hænder og kigger i loft)) 665 R: [Og ja:.] 667 ((P ved at tager en tår vand men stopper)) 668 P: Og det og det og det sidste møde der så er (.) det er når den her bliver pakket (.) og 669 ryger ud af døren (.) ø:hm (.) jeg ved ikke om det er helt i tråd med god øh b: 670 bogholderiskik men vi fakturerede når de gik ud af døren. 671 ((Peger på R s papir, gestikulere med begge hænder)) Det at M siger Lige præcis fordi vi vi vi sidder (linje 655) og R afbryder og siger Sådan noget der kager vi jo bare rundt i (linje 657) bliver en konstatering på vegne af dem begge. R konstaterer dette via en konstativ sproghandling. Vi inkluderer andre end ham selv, så han forholder sig ikke kun til, om han kager rundt i det, men også at M gør det. R anerkender samtidig, at det P har fortalt er noget de kager rundt i. Det at R anvender et jo kan være en nedtoning i og med, at R truer sit eget og M s ansigt. Den efterfølgende taletur, som M fremsiger, er nej vi sidder med det (linje 659). R siger efterfølgende Eller vi er ikke gode til det (linje 661) og på den måde nedtoner han det allerede sagte. P svarer til dette Og det og det og det sidste møde der så er (.) det er når den her bliver pakket (.) og ryger ud af døren (.) ø:hm (.) jeg ved ikke om det er helt i tråd med god øh b: bogholderiskik men vi fakturerede når de gik ud af døren. ( linje ). P anvender her en konstativ sproghandling, og fortsætter uden at kommentere på det, R siger om, at de kager rundt i det. Selvom der kan være tale om, hvem der opretholder hvis ansigt, ender dette ikke at blive en akavet situation, fordi begge parter netop forsøger at opretholde hinandens ansigt. Det relevante er her, at R og M giver udtryk for, at P besidder en relevant kompetence for stillingen, som R og M ikke selv har. Dette afsnit indeholder elementer, der kunne formodes at skabe en asymmetrisk relation, i og med, at P får en del mere taletid. M og R giver plads til, at P kan specificere sine kompetencer, og dermed yder de en anerkendende minimalrespons. P tager initiativet til at fortælle gennem det, at han griber kuglepennen. P s interesse i at tage kuglepennen bliver udtrykt ved at nedtone sproghandlingen, hvilket viser det forbehold P har ved at tage kuglepennen. Det forbehold P 54

55 har, kan ligge i de rammer der er sat for jobsamtalen, altså at R og M er ansætter og P er ansøger. I og med, at R bakker op om P s initiativ, kommer dette ikke til at have en betydning for asymmetrien i forhold til den formelle relation, men i stedet skaber det en symmetri. Igennem det P fortæller og ved brugen af det nonverbale, skabes der en fælles forståelsesramme, som ligeledes bakker op om en symmetrisk relation. Den afsluttende kommentar, hvor R siger: [Sådan] noget der det kager vi jo bare rundt i. viser, at R her giver udtryk for, at de mangler den kompetence, som P fortæller om. Dermed kan der også være tale om, at R og M s ansigter er truet, men i og med, at P taler videre, kommer dette ikke til at virke truende for R og M. Spørgsmålet er, hvorvidt R og M synes, at det er et problem, eller blot er ærlige omkring, at de ikke besidder disse kompetencer, da de ønsker at ansætte ham til en specifik jobfunktion. Derfor kommer dette ikke til at virke truende over for dem selv, men skaber i stedet et større råderum til P, og de kompetencer han besidder. Hermed styrkes den asymmetriske relation. Løn Det sidste emne vi ønsker at belyse relationen igennem, er aktørernes behandling af deres respektive lønforventninger. En lønforhandling rummer en vis følsomhed, og er samtidig et af de områder, hvor ansætteren må forventes at have en større magtbeføjelse end ansøgeren. I forhold til vores problemformulering åbner emnet løn dermed op for en interessant undersøgelse af, hvorvidt en symmetrisk menneskelig relation er mulig, på trods af de asymmetriske betingelser emnet rummer på forhånd. Den kommende analyse tager udgangspunkt i minutterne (00:35: ). 716 R: Har du andre spørgsmål. 717 ((R slår stille kuglepennen mod bordet uden den rammer. P trækker vejret dybt)) 719 P: Ø:hm 720 ((P kigger først ned i bordet og drejer hovedet til siden, imens roterer R kuglepennen 721 i sin hånd og kigger mod P)) 722 (3.0) 723 R: Hva har du af pri:sforventninger øh el *prisforventni nger*, løn- 724 forventninger hva: øh hva 725 ((R Griner)) Som det kan ses i linje 716, indleder R samtalen om løn gennem en direktiv sproghandling. Denne direktive sproghandling tager form som et spørgsmål, og det må formodes, at R forventer en uddybende respons under P s næste tur. I linje 719 kommer P s respons i form af et Ø:hm, der efterfølges af en tre sekunders lang pause. Denne pause tilhører P, og igennem gestikken hvor P drejer hovedet til siden, kan vi pege på, at der er tale om en tænkepause. I forhold til, at R under sin første taletur stillede et spørgsmål gennem sin direktive sproghandling, kan P s respons, ses som en uforetrukken second-pair-part, da han ikke kommer med et gyldigt svar. Derudover bliver selve turdesignet også dispræferet igennem P s tøven og den lange pause. Selvom pauser på over et sekund normalt kan gå under betegnelsen lapse (bedre kendt som pinlig tavshed), kan det diskuteres, om R når at redde situationen (Nielsen & Nielsen (2005) s. 84.) R stiller i linje 723 endnu et spørgsmål gennem en direktiv sproghandling, der dog får selskab af en selvrettelse. Selvrettelsen kommer idet R i første omgang får sagt Prisforventninger i stedet for lønforventninger. Der kan peges på, at R igennem denne sekvens yder facework både over for P og sig selv. Idet R tager turen under P s pause, når han at redde en situation, der kunne have truet P s ansigt og ført til en akavet tavshed imellem alle parter. Det kan dog diskuteres om R s facework over for P, er skyld i den talefejl han selv må bøde for under hans næste taletur (linje 723). 718 (1.0) 55

56 723 R: Hva har du af pri:sforventninger øh el *prisforventnin ger*, løn forventninger hva: øh hva 725 ((R Griner)) 726 R: Har hva: har har du noget der elle:r beb beb (2.0) er det? 727 ((R smiler og gestikulerer med begge hænder frem og tilbage uden at han 728 afslutter sætningen)) 729 P: Jamen de:t eh heh Det er jo altid svært at si 730 ((P griner, trækker sin hænder tilbage fra bordet og læner sig tilbage)) 731 R: Ja. 732 P: [Altså:] 733 R: [*Lige præcis*] Vi vi vi ha vi har et eller andet niveau der el eller (.) vi havde en 734 eller anden (0.2) en eller anden ting der vi tænker mellem 22 og ((P tager en slurk vand. R gestikulerer med begge hænder og kigger mod horisonten)) 736 ((P rækker ud efter sin vandflaske)) 737 P: *Mmh*. 738 (2.0) 739 R: Alt efter kvalifikationer. 740 P: Ja (.) [Mmh.] 741 M: [Mmh.] Som det kan ses i linje 723, får R her leveret sin følgende taletur på dispræfereret facon. Stammende stiller R endnu et spørgsmål gennem en direktiv sproghandling: Har hva: har har du noget der elle:r beb beb (2.0) er det? (linje 726) Ved at R bruger ordet noget, nedtoner han samtidig sit spørgsmål. Taleturen er konstrueret ud fra konteksten af R s forrige taletur, og derfor er emnet stadig lønforventninger. På denne måde modificerer R sin formulering, så det bliver op til P, hvorledes han ønsker at besvare spørgsmålet. P svarer på spørgsmålet gennem et dispræferet design, hvor han tøvende kommer med en konstativ sproghandling: Jamen de:t eh heh Det er jo altid svært at si (linje 729). Selve svaret leveres også gennem en minimumsstrategi. Ordet Jo forudsætter en naturgivet enighed fra ens samtalepartner, og ved at sige altid gør P samtidig sit svar mere generelt, i stedet for at svare specifikt på det spørgsmål han er blevet stillet. Efter P s taletur i linje 729 kan turtagningen anskues på to forskellige måder. Linje 729 kan ses som en TCU og R s efterfølgende Ja, kan derved ses som en fortsættelsesmarkør. Det kan derefter diskuteres, hvorvidt P s næste taletur i form af Altså, hører med til hans forhenværende taletur, eller er starten på en ny taletur. P sidder tilbagelænet og gestikken kan her bakke op omkring, at P ikke ønsker ordet længere efter sin taletur på linje 729. Hvad end P ønsker taleturen eller ej, er R igen med til at yde facework. R tager taleturen og dermed forekommer der ingen laspe efter P s forhenværende taletur. Yderligere vidner R s turtagning om den formelle relation, i og med, at han som ansætter tager styringen og kommer med et lønudspil. Gennem R s tur: [*Lige præcis*] Vi vi vi ha vi har et eller andet niveau der el eller (.) vi havde en eller anden (0.2) en eller anden ting der vi tænker mellem 22 og 26 (linje 733 og 734), kan det diskuteres, hvorvidt R ender med at stille sig selv i en position, hvor hans ansigt bliver truet. Denne ansigtstruning kan forkomme, da det kan stille R i en sårbar position at komme med dette udlæg. P responderer blot med minimalrespons og R tager derefter turen igen, hvor han modificerer sit første udlæg. Ved at sige Alt efter kvalifikationer (linje 739) nedtoner R den skarpe linje, og blødgør det først udlagte lønniveau mellem Som det kan ses i linje 740, yder P blot minimalrepsons igen i form af et besvarende/bekræftende Ja. M tilslutter sig ligeledes ved hjælp af minimalrepsons i linje 741, og dermed ender turen igen hos R. Igennem dette afsnit kommer asymmetrien i det formelle magtforhold til syne. Asymmetrien i denne relation bliver hverken svækket eller forstærket, men den bliver tydelig igennem den måde, hvorpå samtalen struktureres af R. Her tænkes der på væsentligheden af, at det både er R, der indbyder til snakken om løn og ham, der 56

57 kommer med det første udlæg. Udover dette anvender R facework idet han modificerer sit første lønudlæg ved at tilføje Alt efter kvalifikationer. Dette kan være med til at fordre symmetrien i den menneskelige relation, idet R anlægger en mindre truende linje, og giver P plads til at komme på banen. 742 R: Så ved jeg ikke om du med det samme kan sige eller øh at du kan sige men je:g 743 jeg går ikke til unde:r under 42 øh eller. 744 ((R griner samtidig med, at han ryster på hovedet)) 745 P: Altså (.)ma man kan si:ge øhm (1.0) jeg sys det her lyder spændende (.) og det er 746 noget jeg godt ku tænke mig hvis, hvis man kom så langt e:h (.) 747 ((P slår gestikulernde ud med den ene hånd, P kigger ned)) 748 R: Ja. 749 ((R klikker med sin kuglepen, nikker kort)) 750 P: Ø:hm (1.0) ø:h je jeg kan fortælle at jeg får 27 i dag. 751 R: O kay 752 ((R nikker) 753 M: Okay 754 ((Nikker)) 755 P: For (.) for at sidde i: i et setup som (1.0) som:eh (.) er der i forvejen kan man sige 756 ((P Gestikulerer med den ene hånd)) 757 R: Jaja. 758 ((R kigger ned og skriver noget ned på sit papir)) 759 P: øh:mmm men (.) men jeg gider ikke o:g (.) og og sige ø:h (.) det og det tal så ka 760 vi ikke (.) snakke [sammen] R yder igen facework i linje 742 og 743 gennem turen: Så ved jeg ikke om du med det samme kan sige eller øh at du kan sige men je:g jeg går ikke til unde:r under 42 øh eller. R afslutter sin taletur med ordet eller og dermed kan der peges på, at turen er en konstativ sproghandling, hvor R har til hensigt at få P i tale. R s taletur leveres gennem et dispræferet design og en spøgefuld tone. Ud fra R s taletur i linje 733 og 734, hvor han foreslår et lønniveau mellem tusind kroner, kan det antages med en vis sikkerhed, at hans bud i linje 742 og 743, skal opfattes som et urealistisk højt bud sagt med en spøgefuld tone. Gennem denne facon anlægger R en mindre truende linje, og gør det dermed også legitimt for P at kræve et højere lønniveau end de 22-26, som R først præsenterede. Efter R s tur i linje 742 og 743, forekommer et TRP. P tager den næste taletur og foretager en ekspressiv sproghandling. Gennem turen: Altså (.)ma man kan si:ge øhm (1.0) jeg sys det her lyder spændende (.) og det er noget jeg godt ku tænke mig hvis, hvis man kom så langt e:h (.) (linje 745 og 746) anvender P forskellige nedtoningsteknikker. Ved at anvende et ubestemt stedord som Man i stedet for eksempelvis jeg, gør P sætningen mindre personlig, og kan dermed også fratage sig en del af ansvaret for ytringen. P svinger på denne måde mellem man og jeg, flere gange i løbet af den ene taletur. Han anvender det personlige Jeg, når han udfører de ekspressive ytringer: jeg sys det her lyder spændende (.) og det er noget jeg godt ku tænke mig. Til gengæld anvender han det upersonlige man under den sidste del af taleturen: Hvis man kom så langt. På denne måde undgår han at tale eksplicit om hans chancer for at få jobbet, og han afværger dermed også en potentielt ansigsttruende situation. Selve P s tur i linje 745 og 746, kan også ses som en præekspansion, inden P i linje 750 fortæller, hvad han får i løn på nuværende tidspunkt. Gennem denne præekspansion får P dermed mulighed for at forvarsle sin næste ytring i linje 750, så handlingen deri ikke bliver modtaget i et dispræferet design. P s taletur i linje 745 og 746, slutter med et PCP, og R yder efterfølgende kun bekræftende minimalrespons gennem sit ja. P fortsætter dermed sin taletur og gennem et dispræfereret design leverer han følgende taletur: Ø:hm (1.0) ø:h je jeg kan fortælle at jeg får 27 i dag. (linje 750). Efter denne taletur følger et PCP, men både R og M yder blot minimalrespons i form af prælukkerne Okay. For (.) for at sidde i: i et setup som (1.0) som:eh (.) er der i forvejen kan man sige (linje 755) Denne tur kan ses som en uddybning af P s sidste tur, hvor han fortæller, at han Får 27 i dag (linje 750). Taleturen er et konstativ som han 57

58 downgrader ved at sige: Kan man sige (linje 755). Her gælder samme princip som tidligere nævnt i analysen, hvor det ubestemte stedord man bruges til at fralægge sig en del af det personlige ansvar for sætningen. Det kan diskuteres,hvad den egentlige mening med taleturen i linje 755 er. Taleturen starter med ordet for, hvilket kan indikere, at taleturen skal forstås som en fortsættelse af linje 750, hvor P fortæller, at han får 27 i dag - et beløb, der er højere end R og M s første udlæg. I forhold til den jobfunktion P skal udfylde hos Rare Wine, har R tidligere i samtalen udtalt, hvordan han selv og M kager rundt i det (linje 657) og at de Mangler en til at styre det (linje 713 og 714). Hvis disse taleture inkluderes i analysen af P s taletur i linje 755, kan der peges på, at P allerede: sidder i et setup som:eh (.) er der i forvejen, og dermed skal han udføre en tungere arbejdsbyrde hos Rare Wine end han gør i dag. Dette kan dermed samlet set pege på, at P ønsker en højere løn, end det udlæg R først kom med. Hvis disse antagelser sammenfattes, kan der dermed ligge et potentielt ansigtstruende aspekt i P s taletur (linje 755). R besvarer udelukkende denne taletur med minimalrespons i form af et besvarende jaja, i linje 757. P fortsætter sin taletur med følgende udmelding: øh:mmm men (.) men jeg gider ikke o:g (.) og og sige ø:h (.) det og det tal så ka vi ikke (.) snakke [sammen] (linje 759). Men kommer i citatet til at markere en kontrast imellem denne taletur og den forhenværende taletur i linje 755. Der er ikke harmonie mellem de to udlægninger og dermed virker denne ekspressive taletur mere blødgørende. Dette kan anskues som facework, hvor P nedtoner og modificerer den udmelding, han lagde ud med. 759 P: øh:mmm men (.) men jeg gider ikke o:g (.) og og sige ø:h (.) det og det tal så ka 760 vi ikke (.) snakke [sammen] 761 R: [Nej nej] nej men altså nu [det] 762 ((R nikker)) 763 M: [Bare for at vi] 764 ((M gestikulerer med begge hænder)) 765 R: [Bare vi har nogle forventninger ] (.) fordi, vi har 766 ikke 767 sat noget såen (.) altså jo vi havde det der (.)men 768 ((R kigger mod M og ryster en hånd frem og tilbage)) 769 M: Vi havde det [lag] 770 R: [Men] men (.) som je jeg har sagt til M (.) hvis det er den rette (0.9) * jamen*(.) så er vi 771 ((R kigger og gestikulerer mod M )) 772 R: Også villig til åh (.) til at betale *det ekstra* 773 ((R giver et lille nik og gnider hånden mod hagen)) Som det kan aflæses i citatboksen, når P ikke at tale færdigt i linje 760 inden, at R afbryder ham med sætningen: Nej nej] nej men altså nu [det] (linje 761). Under de fleste omstændigheder ses afbrydelser som ansigtstruende. Set i lyset af de følgende taleture, virker R s afbrydelse nærmere facebefordrende, idet han igennem sin taletur korrigerer den misforståelse, han synes at have skabt gennem sin første lønudlægning. Som vi vil forklare i den følgende analysesekvens, kan det diskuteres hvorvidt R misforstår P s opfattelse af det lønniveau, R lagde ud med i linje 733 og 734. I det følgende stykke forekommer der flere overlap mellem R og M. R har en taletur i form af: [Nej nej] nej men altså nu [det] (linje 761), og M overlapper derefter denne gennem turen: [Bare for at vi] (linje 763). R overlapper herefter yderligere M ved at gentage det, M lige har sagt og uddyber: [Bare vi har nogle forventninger ] (.)fordi, vi har ikke sat noget såen (.) altså jo vi havde det der (.)men (linje 765 og 766). Der kan argumenteres for, at disse overlap skaber et meget anderledes og dispræfereret turdesing. Både R og M benytter sig af nedtoningsteknikker, hvor de anvender biordet bare, der på denne måde bagatelliserer de forventninger, de havde til lønniveauet. Gennem R s taletur: [Bare vi har nogle forventninger ] (.)fordi, vi har ikke sat noget såen (.) altså jo vi havde det der (.)men, (linje 765 og 766) anvender han yderligere en nedtoningsteknik, i og med han anvender datid i form af 58

59 havde. R laver også en selvrettelse i denne tur, idet han siger altså jo vi havde det der (.)men. I forhold til R s tidligere taletur på linje 733 og 734, kan denne selvrettelse ses som en nødvendighed i forhold til hans troværdighed. R s første lønudlæg på 22-26, strider imod første del af R s tur i linje 765 og 766, hvor han siger: fordi, vi har ikke sat noget såen. M afbryder igen R s taletur i linje 769: Vi havde det [lag], men afbrydelsen får form af en uddybning, af det R var i gang med at fortælle. Ved at både R og M anvender datidsformen havde i stedet for nutidsformen har nedtoner de deres første udmelding og skaber dermed en kontrast imellem deres første lønudlæg på og deres nuværende forventninger. R s næste tur (linje 770) indleder han med Men, men, og dette kan yderligere bakke op om, at R skaber en kontrast og nedtoner gyldigheden af deres forrige lønudlæg. Ved at R siger: Som je jeg har sagt til M (linje 770), skaber han yderligere belæg for at kunne ændre i det lønniveau, han først præsenterede, uden at han mister sin troværdighed. R kommer til sidst i sin taletur med følgende konstative sproghandling: *jamen*(.) så er vi Også villig til åh (.) til at betale *det ekstra* (linje 770 og 772). I forhold til vores analyse af P s taletur på linje 755, kan dette skabe yderligere belæg for, at R har forstået P s taletur som en argumentation for, at han burde få mere i løn end de R s sproghandling i linje 770 er ligeledes interessant at undersøge i sammenspil med R s gestikulering. Da R siger: som je jeg har sagt til M (linje 770), gestikulerer han samtidig med hånden i retning af M. Da han derefter siger: hvis det er den rette (0.9) * jamen*(.) så er vi Også villig til åh (.) til at betale *det ekstra* (linje 770), gestikulerer han derimod med hånden over mod P. Der kan hermed argumenteres for, at R laver en deitisk bevægelse, hvor han i den specifikke situation peger på P som den rette. I forhold til det formelle magtforhold kan der argumenteres for, at R og M begynder at underminere deres egen rolle efter, at P har fortalt hvad han får i løn på nuværende tidspunkt. Den asymmetri vi i forvejen har taget for givet inden for det formelle magtforhold, formindskes idet, at R og M ugyldiggør deres første lønudlæg i forsøget på at nærme sig P s forventninger. Udover dette, kan der argumenteres for, at P som ansætter bliver mere symmetrisk med R og M i den formelle relation, da det kan tolkes, at R igennem gestikken sætter lighedstegn imellem P og den rette (linje 770). Igennem den lige fordeling af taleture og den minimalrespons som alle de involverede kommunikatorer yder, kan vi pege på, at den menneskelige relation stadig befinder sig på et symmetrisk plan. I den næste sekvens vil vi komme med et eksempel, hvor der efter vores fortolkning og analyse forekommer en misforståelse imellem P og de to ansættere. 774 P: Jeg ve jeg ve jeg vil i hvertfald e:h (0.7) håbe i ikke tager beslutningen for mig 775 hvis hvis 776 ((P Gestikulerer med en hånd frem og tilbage og griner lidt)) 777 R: [Nej] 778 P: [Det]*er det eneste* (.) P og R overlapper hinanden i dette turpar. P s første taletur fungerer som en ekspressiv sproghandling, idet P udtrykker sit håb for, at R og M Ikke tager beslutningen for ham (linje 774). Logisk set, kan R og M ikke ansætte P uden P s tilladelse, men de kan godt tage beslutningen om ikke at ansætte ham uden P s samtykke. Derfor kan der peges på, at P her udtrykker, at han ikke håber, at de vil afskrive ham som kandidat til jobbet. Ud fra den forudgående kontekst må meningen med ordet det eneste i P s tale tur i linje 778, gå på lønniveauet - eller nærmere at betale det ekstra, som R ytrer i linje

60 774 P: Jeg ve jeg ve jeg vil i hvertfald e:h (0.7) håbe i ikke tager beslutningen for mig 775 hvis hvis 776 ((P Gestikulerer med en hånd frem og tilbage og griner lidt)) 777 R: [Nej] 778 P: [Det]*er det eneste* (.) 779 R: [Nej De:t ikk det [de:eeh] 780 ((R nikker og og kaster sin hånd frem i en gestikuler ing)) 781 M: [Nej nej de de de] 782 ((M gør et kast med hånden)) 783 P: Nej nej det det forstå mig ret (.) jeg synes det lyder skide spændende (.) o:g 784 ø:hm (2.0) e:h 785 ((P kigger til siden og vender hovedet tilbage igen)) P s tur i linje 774 er som forklaret ovenover en ekspressiv sproghandling. Her kan vi pege på, at P s hensigt på det illokutionære niveau er at fortælle, at han ikke håber, at det er hans løn, der skal afgøre, hvorvidt de vil vælge ham. Gennem R og M s følgende reaktion kan vi pege på, at de misforstår hans hensigt med den ekspressive sproghandling. R responderer med et: [Nej De:t ikk det [de:eeh] (linje 779) samtidig med at han ryster på hovedet og betoner sine ord gennem en gestikulerende baton. M overlapper R s tur gennem sin taletur: [Nej nej de de de] (781) og gestikulerer på samme måde som R med hænderne. Gennem R og M s respons bliver det dermed muligt at overvære effekten af den talehandling, P udfører i linje 774. R og M s reaktion kan indikere, at de tror, at Palle mener, at de ikke vil ansætte ham på grund af hans lønkrav. I P s næste tur: Nej nej det det forstå mig ret (.) jeg synes det lyder skide spændende (.) o:g ø:hm (2.0) e:h (783 og 784), kan det tyde på, at han prøver at korrigere R og M s forståelse af hans forrige tur. Hvis dette skal belyses ud fra en konversationsanalytisk vinkel, kan vi derfor pege på, at R og M svarer foretrukkent i deres second-pair-parts. Omvendt bliver deres turdesign dispræfereret, da de reagerer for kraftfuldt, og taler i munden på i hinanden. Ud fra en sprogbrugsanalytisk vinkel bliver effekten af P s ekspressive talehandling dermed ikke som ønsket fra P s side. Ud over at korrigere R og M s opfattelse i linje 783 og 784, laver P yderligere en ekspressiv sproghandling i slutningen af taleturen: jeg synes det lyder skide spændende (.) o:g ø:hm (2.0) e:h (linje 783 og 784). Denne ekspressiv kan ses som endnu et forsøg fra P s side på at fortælle, at han har en interesse for dette arbejde, der går ud over det økonomiske. Hensigten med denne ekspressiv kan dermed bakke op omkring forståelsen af P s forrige taleture: Jeg ve jeg ve jeg vil i hvertfald e:h (0.7) håbe i ikke tager beslutningen for mig hvis hvis (..) [Det]*er det eneste* (.) (linje 774 og 775). I forhold til den formelle relation er det under denne sekvens værd at bemærke, hvorledes P bliver den, der forsøger at korrigere R og M s opfattelse af situationen, da de ikke reagerer som han havde til hensigt efter sin sproghandling: Jeg ve jeg ve jeg vil i hvertfald e:h (0.7) håbe i ikke tager beslutningen for mig hvis hvis. Det bliver dermed interessant at observere, hvorledes P indtager rollen, som den der styrer samtalens gang. Dette ser vi også gennem følgende eksempler: 792 P: Den ligger der dog oppe i thisted så jeg har ikke noget med den at gøre men eh jeg 793 synes det e:hr (1.0) pisse spændende (.) og kan jeg få lov til e:h (.)til at sidde og være 794 med til at forme nogle ting så vil jeg synes det var hel fantastisk 795 ((P slår ud med hånden)) 796 M: Mmh. 797 R: Jamen det vil der meget (.) meget (.) masser af her 798 ((Kigger ned i bordet, nikker imens)) 799 P: Ja det det det ((Griner)) ka jeg høre 800 R: Det er der masser af her. 801 ((Kigger fortsat ned i bordet)) P fortsætter i linje 792 med at udføre en ekspressiv sproghandling, hvor han endnu en gang uddyber sin personlige interesse i den type virksomhed som Rare Wine er. Han upgrader sin ekspressive sproghandling gennem udtrykkende pisse spændende og hel fantastisk. M svarer tilbage med bekræftende 60

61 minimalrespons, mens R ligeledes upgrader sin næste taletur ved at sige: Jamen det vil der meget (.) meget (.) masser af her (linje 797), som afsluttes med en TRP. P tager efterfølgende taleturen i linje 799, men nøjes med at bringe en konstativ sproghandling, der ligger sig til R s sidste taletur. Efter P s taletur følger der endnu en TRP. R tager dermed taleturen igen, men nøjes ligesom P med at anvende en konstativ sproghandling, der blot er en gentagelse af hans forrige tur (linje 797). Efter R s tur i linje 800 følger endnu en TRP og i forhold til gestikken kan R s nedsænkede blikretning tyde på, at han ikke ønsker taleturen mere. 800 R: Det er der masser af her. 801 ((Kigger fortsat ned i bordet)) 802 P: O:g øhm (0.5) og jeg vil sige (1.4) i i nævner (0.8) forsen delses delen og 803 modtagelsen og sårn noget jeg kender (0.8) princippern og jeg har været med til 804 at bestemme hvordan tingene sku pakkes hvis det er noget 805 ((R kigger op, nikker løbende i samtalen, P gestikulerer først med venstre hånd så med begge 806 hænder)) 807 R: [Ja.] I forhold til turtagningen kan der her peges på en situation, hvor R ikke længere ønsker at bibeholde ordet, og P ikke ønsker at overtage det. P kommer her med en opsummering af, hvad der er blevet snakket om under hele samtalen: O:g øhm (0.5) og jeg vil sige (1.4) i i nævner (0.8) forsendelses delen og modtagelsen og sårn noget jeg kender (0.8) princippern og jeg har været med til at bestemme hvordan tingene sku pakkes hvis det er noget (linje ). En mulig tolkning af P s tøvende svar kan være, at han bliver vildledt af taletursfordelingen. I forhold til, at R indtil nu har været den styrende instans for samtalen (bla. gennem hans brug af P s CV), spiller den formelle rollerelation ikke ind som forventet her. R får ikke lukket emnet og P tager derfor rollen som den der opsummerer. 812 P: [Men men (.) men men] det er den mindste del (.) den del der fylder mindst ved 813 mig men jeg kan jo høre at (.) at det vil det (.) muligvis også være her (0.3) *altså*. 814 ((Gestikulerer med venstre hånd)) 815 R: Det det altså d jeg tror (1.2) pakningsdelen og det der (2.1) så nu (.) øh (.) j jeg 816 vil tro: (1.2) halv time til en time om dagen så pakker du mange varer herude. 817 ((R kigget ud i rummet derefter på M, M kigger i forvejen på R. P tager en tår at drikke. R kigger 818 derefter videre rundt i rummer for til sidst at se på P, nikker imens)) 819 P: [Ja.] 820 M: [Ja.] P leverer følgende taletur: [Men men (.) men men] det er den mindste del (.) den del der fylder mindst ved mig men jeg kan jo høre at (.) at det vil det (.) muligvis også være her (0.3) *altså*. (linje 812). Denne tur går tilbage til P s taletur i linje , hvor han fortæller om, at han i sin tidligere stilling hos Epoka også har været inde over hvordan varene pakkes. P laver i sidste del af sin taletur en direktiv sproghandling: men jeg kan jo høre at (.) at det vil det (.) muligvis også være her (0.3) *altså*. (linje 813) Her kan vi pege på, at hensigten er, at tjekke hans forståelse og dermed få R og M til at svare/fortsætte. R responderer derefter således: Det det altså d jeg tror (1.2) pakningsdelen og det der (2.1) så nu (.) øh (.) j jeg vil tro: (1.2) halv time til en time om dagen så pakker du mange varer herude. (linje 815 og 816). Anskues denne respons igennem en konversationsanalytisk tilgang, kan der her argumenteres for, at R leverer en uforetrukken second pair part. Hvis konteksten tages i betragtning gik P s forrige konstative sproghandling i linje på, at han hos Epoka havde været med til at bestemme hvordan tingene skulle pakkes. Han knytter derefter i linje 812 og 813 kommentaren om, at det er: den mindste del (.) den del der fylder mindst ved mig. Da han så i linje 812 og 813 fremsætter sin direktive sproghandling, vil hans spørgsmål ud fra konteksten gå på, at den del, hvor han bestemmer hvordan tingene skal 61

62 pakkes, også vil være den del, der fylder mindst hos Rare Wine. R s respons i linje 815 bliver derfor uforetrukken, da R svarer på, hvor lang tid, det tager at pakke. Der kan dermed peges på et referenceproblem mellem P og R, hvor P taler om, hvordan der pakkes, og R taler om det fysiske arbejde og selve tiden, der går med at pakke. Dette næste citat uddyber yderligere dette referenceproblem: det i dette eksempel bliver P, der har en retning for samtalen, og R, der må følge denne retning. Inden for de forventninger vi på forhånd havde til asymmetrien i den formelle relation, kan det virke overraskende, at P bliver styrende, og får rollen som den, der korrigerer R. Som de følgende eksempler viser, er R blevet korrigeret af P og taler nu inden for samme reference. Dette gælder dog ikke M, som vi i løbet af de følgende citater, vil pege på, stadig har et referenceproblem i forhold til P s taletur omkring pakning i linje P: [Eller] forstået på en måde det det er udviklet her (.) det [er] som det skal være ik os. 822 ((Gestikulerer med venstre hånd)) 823 R: [Ja] 824 R: J-j-altså der er ik altså (.) pakningen det det går sku sådan set 825 ((Gestikulerer med højre hånd, retter blikket mod M)) 826 M: *Det er sgu fint*. 827 R: Det det går forholdsvist let [når] man først lige er [igang med det] 828 ((R retter blikket først mod kameraet så tilbage til P)) P korrigerer i linje 821 R s forståelse. Han fremsætter et direktiv med den hensigt, at han vil høre, om R har forstået ham nu: [Eller] forstået på en måde det det er udviklet her (.) det [er] som det skal være ik os. (linje 821). Selve ordene Ikk os forudsætter en enighed fra R s side af, og sproghandlingen får karakter af at være et spørgsmål. R leverer derefter en foretrukken second pair part, der kan indikere, at han nu taler ud fra samme reference som P: J-j-altså der er ik altså (.) pakningen det det går sku sådan set (linje 824). M responderer med taleturen: *Det er sgu fint* (linje 826) og denne sætning efterfølges af en TRP. R tager herefter turen igen, og gennem en konstativ sproghandling gentager han med andre ord, hvad M lige har sagt: Det det går forholdsvist let [når] man først lige er [igang med det] (linje 827). I forhold til, at R indtil nu har været den styrende instans for samtalen, er det interessant, at 827 R: Det det går forholdsvist let [når] man først lige er [igang med det] 828 ((R retter blikket først mod kameraet så tilbage til P)) 829 M: [Og] [og det fineste] 830 ved pakningen her ude (0.6) du pakker ikke billige (0.4) øh pis vine. 831 ((R kigger igen på M, M retter blikket mod P)) 832 P: Nej nej 833 [((Griner))] 834 [((R Griner og tager en tår at drikke))] 835 M: [F-for at sige det sådan] lige [ud] 836 R: [Ja] 837 M: Du pakker noget rigtig dyrt vin (0.8) og hvis man synes det er sådan 838 forholdsvist spændende så er det også dejligt så ka du også se på etiketterne lære lidt 839 om [hvordan] 840 P: [Jaja] jaja jaja 841 ((R retter på nogle papirer på bordet, løfter dem og lægger dem igen)) 842 M: De forskellige flasker ser ud (.) så får man også et indblik (.) i hvordan det 843 fungerer (0.5) og (.) som sagt (0.4) det er rigtig rigtig fint og dyrt vin man står og [pakker] 844 ((Gestikulerer med begge hænder, R kigger på M, P kigger på M)) 845 P: 846 M: Så det jo 847 P: Jaja [det jo det jo] 848 ((Tager kort hånden frem)) [Ja] 849 M: [Så på den] måde der så er det jo ikke (.) at du skal pakke øh 17 øh flaske:r fra 850 fra en eller anden (.) fra spanien 851 ((Gestikulerer med højre hånd)) 852 P: Brik-juice 853 (( R Griner og retter blikket mod P)) 62

63 854 M: [Ja: lige præcis] (.) så-d så det jo os øh en positiv ting ved at [pakke] 855 P: [*Ja det*] 856 P: [*Mega spændende*] 857 ((R leger forsigtigt med en kuglepen, kigger ned på papiret)) Emnet omkring pakning kunne ses som lukket gennem denne turtagning (linje 824 og 826) og R s afsluttende gentagelse af de to forrige taletures indhold i linje 827. Men M afbryder R s tale i linje 829 og tvinger dermed et turskifte. Gennem den taletur M får gennem overlappet, kan det tyde på, at M stadig har misforstået P s taletur i linje 821, hvor P forsøger at korrigere R og M s forståelse. M s taletur i 829 og 830: [Og, og det fineste] ved pakningen her ude (0.6) du pakker ikke billige (0.4) øh pis vine, kan ses som en konstativ, men i forhold til konteksten kan den også anses som et direktiv, hvor M prøver på at overtale P, til at synes om den praktiske del af pakningen. Både P og R responderer på denne udmelding med et grin og bekræftende minimalrepsons (linje 832 og 836). Det kan diskuteres, om der her er tale om facework, i forhold til, at M muligvis har misforstået situationen, og kommer med denne stærke udmelding. M fortsætter i sin næste taletur med at gentage den formodede misforståelse: De forskellige flasker ser ud (.) så får man også et indblik (.) i hvordan det fungerer (0.5) og (.) som sagt (0.4) det er rigtig rigtig fint og dyrt vin man står og [pakker] (linje 842 og 843). Ved at kigge på gestikken mens M udfører ovenstående taletur i linje 837, kan der argumenteres for, at R ønsker at gå videre til et nyt emne. R tager fat i CV et, løfter papirerne og lægger dem igen. Som vi tidligere har analyseret på, kan dette indikere, at R ønsker at skifte emne eller holde sin røde tråd for jobsamtalen. Både R og P yder kun bekræftende minimalrespons gennem hele den sekvens, hvor M taler om de positive ting ved pakningen hos Rare Wine. Dette kan ses i linje 836, 840 og 845. Igennem M s sætning: [Så på den] måde der så er det jo ikke (.) at du skal pakke øh 17 øh flaske:r fra fra en eller anden (.) fra spanien (linje 849 og 850) vidner det yderligere om, at M stadig snakker om pakningen fordi han har misforstået P s taletur i linje 821. Der kan derfor også argumenteres for, at P yder facework under hele sekvensen. Da P eksempelvis siger: Brik-juice (linje 852) griner han, og formulerer nøje denne vittighed, så fokus fjernes en smule fra de pointer, M laver. En anden form for facework P yder her, er eksempelvis igennem den upgradende minimalrespons: Mega spændende (linje 856). Denne minimalrespons fra P s side er i sig selv en stor kontrast til R, hvis der kigges på gestikken. R kigger ned mod papirerne og en mulig tolkning kan dermed være, at han ikke længere har noget at sige inden for dette emne. Dette kan yderligere bakkes op ved at kigge på R s gestik i linje 857, hvor han kigger ned i CV et. 858 M: [Og øh] vi vi gør det jo også med glæde det er jo ik noget problem (.) [som sagt] 859 P: [Nejnej] 860 R: [Altså] 861 d-d-det er team-arbejde stadigvæk. 862 ((Nikker, kigger ned i bordet derefter op på P, leger stadig med kuglepen)) 863 M: Ja (.) lige præcis (.) nogle gange så går jeg ud og pakker så smutter Rasmus ud 864 og pakker øh der er (.) d-alt efter hva hva: man li:ge sidder og laver i øjeblikket 865 ((Peger mod lageret med kuglepen, gestikulerer med begge hænder, R kigger ned 866 i bordet på kuglepennen)) 867 R: *Og hvad der er tid til* 868 P: [Ja] M kommer herefter yderligere med en ekspressiv sproghandling i form af taleturen: [Og øh] vi vi gør det jo også med glæde det er jo ik noget problem (.) [som sagt] (linje 858). Gennem M s tur til fortæller han om, hvordan både ham selv og R også pakker med glæde og derved, kan taleturen i forhold til den forudgående kontekst, også have karakter af en overtalende direktiv. R griber efterfølgende turen og uddyber med den konstative sproghandling: d-d-det er 63

64 team-arbejde stadigvæk. (linje 861). Denne tur følger M op på og uddyber: Ja (.) lige præcis (.) nogle gange så går jeg ud og pakker så smutter Rasmus ud og pakker øh der er (.) d-alt efter hva hva: man li:ge sidder og laver i øjeblikket (linje 863 og 864). Disse turpar er igen eksempler på, hvordan R og M taler om deres egne roller på en måde, der nedtoner den formelle magtrelation. Ved at M giver et eksempel på, at R også går ud og pakker, kan der argumenteres for, at asymmetrien i den formelle relation formindskes. Dette sker ved, at M giver et eksempel på, at R også udfører noget af det praktiske arbejde, som P ellers ville have ansvaret for. På denne måde mindskes forskellen mellem de ansvarsområder R har som direktør, og den jobfunktion P vil få i firmaet som ansat. Vi har tidligere set eksempler på dette i analysen, eksempelvis under emnet Jobfunktionen, hvor R i linje 421 fortæller, at han også fejer. Her fremhæver R ligeledes teamarbejdet, og downgrader derved sin egen rolle som firmaets direktør. I følgende eksempel vil vi igen vise, hvorledes den formelle relation afviger fra vores forventninger: 869 M: [Ja] (0.5) så så tager man bare over for hinanden (.) og det så simpelt er [det] 870 P: [Så] de:t 871 (.) men jeg kan høre på jer det lysten der driver værket og det er jo 872 R: Det (.) [det er det.] 873 ((Nikker)) 874 P: [Det er jo fedt.] 875 P: Altså og de:t (.) det skal jeg da ærligt indrømme det vil je:g (0.4) mega gerne være 876 en del af (.) Så så 877 ((Griner og kigger ned i bordet)) 878 M: Super. 879 R: *Nå jamen det er altid noget.* M laver en konstativ sproghandling i form af taleturen: [Ja] (0.5) så så tager man bare over for hinanden (.) og det så simpelt er [det] (linje 869). Sætningen: Så simpelt er det, kan tyde på, at M føler, at han har uddybet sin pointe tilstrækkeligt og taleturen efterfølges også af et TRP. I forhold til rollefordelingen kan vores fortolkning i dette tilfælde igen pege på, at den ikke udspiller sig som forventet. P s følgende respons kan i sig selv vidne om en uventet rollefordeling: men jeg kan høre på jer det lysten der driver værket og det er jo (linje 871). P tager i linje 871 samtalen op på et mere overordnet niveau og danner igen en form for opsummering, på samme måde som han gjorde i linje 802. M har i sin foregående taletur under linje 863, talt meget specifikt om jobfunktionen, og P gør dermed samtalen mere generel i linje 871. Han metakommuniker gennem ordene: men jeg kan høre på jer (linje 871), og bliver hermed den der opsummerer. R når ikke at færdiggøre sin tur: Det (.) [det er det.] (linje 872), inden P igen afrunder og kommer med sin ekspressive sproghandling: [Det er jo fedt.] (linje 874). I forhold til den formelle relation kan det virke pudsigt, at det er P, der laver denne afsluttende tur. Ved at P bliver den der siger: jeg kan høre på jer (linje 871), giver P sin personlige vurdering af R og M. I forhold til den formelle relation kan det dermed diskuteres, hvorvidt dette rykker på den asymmetri, vi har taget for givet på forhånd. Dette sker idet, at P ender med at konkludere på R og M, selvom han er den, der er til samtale for at blive vurderet. I forhold til jobsamtalens begyndelse er det interessant at se, hvordan den formelle relation udspiller sig i dette eksempel. Som det står skrevet i analysens første afsnit: Åbning på samtalen og privatliv er det væsentligt, at det er R, der åbner samtalen i linje 6, gennem taleturen: [Men] det var dejligt at du ku komme. Her har vi skrevet, hvordan den formelle relation synliggøres, idet R som direktør har indbudt til samtalen og derfor også har ansvaret for at byde velkommen. I forhold til denne observation kan det diskuteres, hvorvidt det formelle magtforhold er blevet mere symmetrisk gennem 64

65 samtalen. P bliver den der afrunder, og slutter af med at komme med sin konklusion på samtalen. Der kan peges på, at P s indtagelse af denne rolle, er uventet i forhold til det formelle magtforhold, som vi på forhånd har taget for givet. Der kan yderligere argumenteres for, at R ikke reagerer som forventet her. Efter P s taletur [Det er jo fedt.] (linje 874), kommer der ingen respons, og P kommer da med den ekspressive sproghandling: Altså og de:t (.) det skal jeg da ærligt indrømme det vil je:g (0.4) mega gerne være en del af (.) Så så (linje 875 og 876). I forhold til en sprogbrugsanalyse kan der her peges på, at P s hensigt på det illokutionære niveau er at fortælle, at han stadig er interesseret. Dette gør han dermed gennem en ekspressiv sproghandling, der også sætter ham i en sårbar position. P s grin under taleturen kan ses som facework, der bløder indholdet i hans udmelding en smule op. Gennem den ekspressive sproghandling lukker P samtidig op for hans egne personlige back stage følelser og på denne måde åbner han op for et emne, der kan føre til, at hans linje og ansigt kan blive truet. I forhold til udformningen af P s taletur: Altså og de:t (.) det skal jeg da ærligt indrømme det vil je:g (0.4) mega gerne være en del af (.) Så så (linje 875 og 876), kan vi også pege på, at der er sket en ændring i måden, hvorpå han omtaler sig selv i forhold til jobbet. Ordene: det vil je:g, leveres i nutid, og bliver dermed ikke nedtonet. På samme måde er det interessant at bemærke, hvordan P her anvender det personlige stedord Jeg. Yderligere upgrader han sin ekspressive sproghandling gennem ordet mega. Måden hvorpå han omtaler sig selv i forhold til jobbet har dermed ændret sig gennem jobsamtalens sidste minutter. I linje 745 og 746, udtaler P følgende: Altså (.)ma man kan si:ge øhm (1.0) jeg sys det her lyder spændende (.) og det er noget jeg godt ku tænke mig hvis, hvis man kom så langt e:h. Denne sproghandling er ekspressiv på samme måde som linje 875 og 876 og P s hensigt er ligeledes at fortælle om sin interesse. Og det er noget jeg godt ku tænke mig hvis (linje 745 og 746), denne sætning nedtones da P bruger datid når han omtaler sin interesse for jobbet. Udover dette anvender P to gange det hypotetiske Hvis og downgrader dermed udmeldingen. I forhold til linje 875 og 876, er det personlige stedord Jeg også skiftet ud med det ubestemte stedord man, der sikrer, at ansvaret for linjerne 745 og 746, ikke kan placeres direkte på P s skuldre. I den sidste sekvens bliver det tydeligt, hvordan den mere formelle del af jobsamtalen er slut. Både ansøger og ansættere benytter sig af back stage tale og det kan diskuteres, om symmetrien i den menneskelige relation styrkes yderligere: 882 R: Sku vi prøve at gå ud og kigge lidt hv[a:] ((Peger over skulderen ud mod lageret med tommelfin geren)) 883 P: [Ja] 884 R: Så kan du prøve at se hva: sårn lidt af sagerne derude ((Alle rejser sig fra bordet, sætter stolene tilbage under bordet, R tager hans papirerne op og lægger dem ned igen)) 885 P: Ja (2.0) jeg er gået på weekend så hvis der er smagsprøver 886 R: Det kan vi hurtigt lave et glas (.) det er det mindste problem ((Griner) ((P og M griner)) 889 R: Generelt (.) det er for lidt vin vi får drukket. Igennem ovenstående sekvens bliver samtalen som sagt mere back stage. Dette forekommer blandt andet gennem P s taletur på linje 885: Ja (2.0) jeg er gået på weekend så hvis der er smagsprøver, som er et eksempel på, at han vurderer, at den formelle del af samtalen er overstået og derfor kan han nu bringe mere personlige oplysninger på banen. Det samme gælder hos R på linje 889: Generelt (.) det er for lidt vin vi får drukket., hvor han ligeledes fortæller P om noget, der kan menes at høre hjemme bag den professionelle kulisse. Det er i forhold til disse eksempler værd at bemærke, hvordan det ikke kun er back stage kommentarerne, der fordrer den menneskelige symmetri, men også humoren. Humor bliver her en vigtig medspiller un- 65

66 der højnelsen af symmetrien i den menneskelige relation. Samtidig er den formelle relation dog stadig til stede under denne sekvens. Det er væsentligt, at det i linje 882, er R, der tager initiativet til at rejse sig, og invitere på rundtur i lagerlokalerne. I forhold til den magtstruktur, der er givet på forhånd, besidder P ikke magten til eksplicit at afgøre, hvornår den formelle del af jobsamtalen er aflsuttet. Analysen af, hvorledes relationen kommer til udtryk under emnet løn har på mange måder afveget fra de forventninger, vi havde fastlagt på forhånd i indledningen. R lever generelt set op til rollefordelingen, hvis der ses på strukturen af samtalen. Det er ham, der åbner lønsamtalen, og kommer med det første udlæg. Ligeledes er det også R, der til slut tager initiativ til, at det nu er i orden, at de rejser sig fra stolene og hæver mødet. Dog kan der undervejs i samtalen argumenteres for, at P flere steder overtager en rolle, vi ville have forventet tilfaldt R. Dette gælder eksempelvis, når P begynder at opsummere og konkludere på R og M. Ligeledes kan vi pege på, at R og M flere steder underminerer deres egen formelle magt, hvilket logisk set skaber en større symmetri inden for den formelle relation. Her tænkes der eksempelvis på sekvensen, hvor R ugyldiggør sit første lønudlæg. Vi kan derudover også pege på, at symmetrien i den menneskelige relation fordres igennem hele sekvensen om løn. Der kan blandt andet peges på, at begge parters brug af facework, er med til at skabe en symmetri, hvor det ellers ømtålelige emne løn, bliver nemmere for begge parter at omgås. Der bliver også anvendt humor, som vi ligeledes kan pege på, er med til at skabe et symmetrisk mellemmenneskeligt råderum. Opsamling Efter en dybdegående analyse, vil vi nedenfor forsøge at danne et overblik over, hvad der samlet set, er fundet frem til i analysen. Overordnet for samtalen er det R, der er styrende. Dette ses eksempelvis igennem R s anvendelse af P s CV som en rød tråd for samtalen. Igennem dette kommer den formelle relation løbende til udtryk igennem analysen. Vi kan dog pege på, at P gennem flere steder i samtalen, bryder ud af de forventninger vi har haft til den formelle relation. Dette sker eksempvis, da han overtager styringen og beder om kuglepennen, og da han slutteligt tager rollen, som den der opsummerer og vurderer. I forhold til den formelle relation er R og M også selv med til at skabe en større symmetri. Dette sker blandt andet igennem deres downgrading i forhold til deres omtalelse af deres egne formelle rolle, og deres ugyldiggørelse af deres eget lønudlæg under lønsamtalen. Gennem R og P s downgrading af sig selv, styrkes symmetrien i den menneskelige funktion ligeledes yderligere. Vi kan dog aflsutnigsvist opsummere hvorledes, R slutteligt ender med at opfylde de forventninger vi på forhånd har haft til den formelle magtrealtion. Dette sker igennem hans lukning af samtalens formelle del. Det er R, der tager initiativ til, at de skal hæve mødet, og dermed forbliver den formelle magtrelation synlig. Denne opsummering vil vi nu anvende i en diskussion om, hvorvidt der kan opstå dialog, når der på forhånd er givet en asymmetrisk formel relation. Diskussion vil lede videre til den samlede besvarelse af vores problemformulering. 66

67 67

68 68

69 Del IV: Diskussion og Konklusion Dette afsnit vil indeholde en diskussion samt, den endelige konklusion på projektet. Diskussionen vil som tidligere nævnt tage udgangspunkt i 2. del af vores problemformulering: (...) er der i praksis mulighed for en symmetrisk menneskelig relation, på trods af en asymmetrisk formel relation og kan dette bane vej for, at der kan opstå dialog? 69

70 Diskussion Som nævnt i indledningen leder projektets undren frem til en diskussion om, hvorvidt der på trods af den asymmetriske formelle relation, og i kraft af en evt. symmetrisk menneskelig relation kan opstå dialog i en jobsamtale. Dette vil vi diskutere på baggrund af det dialogperspektiv, vi har præsenteret under vores problemfelt i introduktionen. Følgende diskussion vil dermed være med udgangspunkt i Helle Alrø og Marianne Kristiansens kapitel 7: Et dialogisk perspektiv i bogen Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner (2006), hvor de anvender Martin Bubers dialogsyn. Som vi har beskrevet i slutningen af vores analyse, har vi fundet frem til, at den formelle relation som forventet er tilstede under hele samtalen, dog i svingende grad, og i enkelte tilfælde bliver styringen endda overgivet til P. Dette sker i kraft af de to ansættere, R og M s anerkendelse af P s faglige kompetencer, som inden for emnet, overstiger deres egen kunnen. Dette hjælper også med at skabe symmetri i den menneskelige relation, idet gensidig interesse og respekt fordrer menneskelig symmetri. De to ansætteres aktive indsats for at få så meget at vide om P som muligt, hjælper også til dette (Dahl, P. N. & Rams, M. L., 2000, s. 294). Først vil vi opstille to muligheder, som vi ønsker at sammenholde og diskutere for at besvare sidste del af vores problemformulering: Er det dialog, der medfører menneskelig symmetri, eller er det, som vi lægger op i til vores problemformulering, menneskelig symmetri der baner vej for dialog? Derefter vil vi diskutere emnet i forhold til vores analyse. Vi vil først tage udgangspunkt i den første af de to muligheder; at dialog kan medføre menneskelig symmetri. Antager vi, at dette er sandt, må det nødvendigvis betyde, at der også kan være tale om dialog i en samtale, hvor der er en asymmetrisk menneskelig relation. Ser vi det ud fra Martin Bubers synspunkt, kan dette dog ikke lade sig gøre. I artiklen Dialog i jobsamtaler - nødvendig, men umulig?, som vi henviser til i vores problemfelt, forklarer Poul Nørgaard Dahl og Marie Louise Rams den menneskelige relation således: Den menneskelige relation er symmetrisk, hvis de er psykologisk ligeværdige - hvis de udviser den samme respekt for hinandens personlige grænser og integritet. (Dahl, P. N. & Rams, M. L., 2000, s. 294) Dette viger ikke langt fra de tre betingelser, som Buber har opstillet for dialog. Den første betingelse går under navnet personal making present og betegnes således: Gensidigt at lade den anden komme til stede som en unik person, der er forskellig fra en selv (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 205). Den anden betingelse er confirmation, hvilket beskrives på følgende måde: Grundlæggende at bekræfte den anden som menneske både her og nu og i fremtiden (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 205). Den sidste betingelse betegner Buber som Imagining the real : At forestille sig med alle sine sanser, hvad den anden er og kan blive. (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 205) Hvis vi antager, at disse forudsætninger er sande, vil svaret på, om der kan være dialog i en asymmetrisk relation, klart være et nej. I så fald må der, for at der kan være tale om dialog; en Jeg-Du-relation, være en symmetrisk menneskelig relation. I forhold til vores problemformulering, har vi i analysen fundet frem til, at vi mener, at der i denne jobsamtale, er tale om menneskelig symmetri. Dette har vi konkluderet, da vi mener, at begge parter udviser respekt og accepterer hinanden, som det de er. Men betyder det automatisk, at der er tale om dialog? Her kommer kontekst-og strategiaspekterne ind og bliver relevante. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det er i begge parters interesse at opnå dialog? Ser vi på jobsamtaler i al almindelighed, ud fra vores egne forventninger og fordomme, mener vi, at det mere eller mindre i alle tilfælde vil være i ansætters bedste interesse at opnå dialog. Det giver god mening, hvis en ansætter er interesseret i, at vide så meget som muligt om ansøgeren, og på samme 70

71 tid at fortælle så meget som muligt om virksomheden, for at sikre det bedst mulige match. Modsat kan det diskuteres, om det er i en ansøgers bedste interesse, at ansætter er i stand til at gennemskue vedkommendes sande person og motiver. Dette mener vi at kunne argumentere for, da en ansøger oftest er en ud af mange ansøgere, og i den forbindelse på forhånd, med samtalen, vil have en mission eller strategi om at overtale ansætteren, og sælge sig selv; altså en Jeg-Det-relation. Hvis ansætteren er i stand til at se igennem denne strategi, kan det skade ansøgers chancer. I henhold til Buber, er det dog nødvendigt, at begge parter i en samtale lever op til de tre betingelser vi opridsede tidligere. Derudover skal begge parter, både ansøger og ansætter være interesseret i en samtale som er uforudsigelig, hvor ingen af parterne på forhånd har en mission, men hvor det også for ansøger er muligt, bagefter at sige nej tak til stillingen. Den symmetriske menneskelige relation er dermed ikke i sig selv nok for at sikre dialog. Der skal også være et oprigtigt ønske fra begge parters side om at opnå en dialogisk samtale. Dette ønske er dog ikke noget, vi i analysen har kunne pege direkte på. Vi kan argumentere for, at ønsket fra R og M s side er til stede allerede fra starten. Vi har i løbet af vores analyse peget på, at R og M aktivt forsøger at få P til at uddybe sine svar, dette kan være et tegn på et ønske om dialog. Fra P s side kan vi dog ikke umiddelbart se tegn på dette ønske. Han spørger ikke på noget tidspunkt uddybende ind til de emner, der gennemgås. Han opstiller ofte eksempler for at tjekke sin egen forståelse, men dette ser vi ikke som et tegn på et ønske om dialog. Der kan argumenteres for, at der forekommer nogle uoverensstemmelser fra R og M s side. Disse uoverensstemmelser sker, da de taler om emnet løn. Her ser vi gentagne gange, at R og M retter sig selv, eller underminerer deres standpunkter. Dette kan ses gennem nedenstående eksempel fra analysen. 733 R: [*Lige præcis*] Vi vi vi ha vi har et eller andet niveau der el eller (.) vi havde en 734 eller anden (0.2) en eller anden ting der vi tænker mellem 22 og ((P tager en slurk vand. R gestikulerer med begge hænder og kigger mod horisonten)) 736 ((P rækker ud efter sin vandflaske)) 750 P: Ø:hm (1.0) ø:h je jeg kan fortælle at jeg får 27 i dag. 761 R: [Nej nej] nej men altså nu [det] 762 ((R nikker)) 763 M: [Bare for at vi] 764 ((M gestikulerer med begge hænder)) 765 R: [Bare vi har nogle forventninger ] (.)fordi, vi 766 har ikke sat noget såen (.) altså jo vi havde det der (.)men 767 ((R kigger mod M og ryster en hånd frem og tilbage)) Her ser vi, at R, i linje 733 og 734, sætter et niveau for deres lønforventninger. Men efter P i linje 750 fortæller, at hans nuværende løn er højere, retter R sig selv, og siger i linje 766, at de slet ikke havde noget lønniveau, hvorefter han retter sig selv igen. Hvorfor R gør dette, kan vi ikke med sikkerhed sige, men en mulighed kan være, at der her er et skift i hans indstilling til samtalen. At han nu er interesseret i at holde P interesseret, uanset om han så skal tilbyde en højere løn end først forventet. Det kan dermed være udtryk for, at han har fået en mission. Det åbner op for et interessant spørgsmål, for kan man i såfald ændre indstilling i løbet af en samtale? Og kan en samtale, der starter som en dialog, ændre karakter undervejs? Ud fra de konklusioner vi er nået frem til i analysen, må svaret være ja. Et andet spørgsmål er, hvordan den formelle relation spiller ind. Vi er klar over, at vi ikke kan sige noget endegyldigt om dette. I vores specifikke tilfælde kan vi dog se, at selvom den formelle relation er til stede i hele samtalen, så har den ikke automatisk en negativ effekt på den menneskelige relation. Vi ser i vores jobsamtale, at R som ansætter, og derfor magthavende i denne kontekst, spørger ind og aktivt arbejder for, at mindske den formelle asymmetri. Det kan være med til at give plads til symmetri i den menneskelige relation. Dette mener vi 71

72 også, får den effekt som R sikkert eftersøger; at det tillader ansøgeren P, at fortælle og uddybe i et forholdsvist stort omfang, så meget, at han i visse perioder styrer samtalen. Den formelle relation har dog den betydning, at det altid i sidste ende vil være ansætter, der bestemmer samtalens videre betydning for begge parter. Vi kan derfor argumentere for, at det altid vil være i ansøgers interesse at forsøge, i et eller andet omfang at overtale eller overbevise ansætter. Konklusion På baggrund af den samlede analyse og afsluttende diskussion vil vi nedenfor besvare vores problemformulering. Vores problemformulering lyder som følgende: Hvordan kommer den formelle og den menneskelige relation til udtryk i en jobsamtale, er der i praksis mulighed for en symmetrisk menneskelig relation, på trods af en asymmetrisk formel relation og kan dette bane vej for, at der kan opstå dialog? Samtalen igennem er det især R der styrer samtalen, ved at tage udgangspunkt i P s CV. Han bruger CV et som et redskab til at styre samtalen, hvilket kommer til udtryk gennem den måde, han konstant vender tilbage til CV et. Der kan argumenteres for, at det på denne måde er et udtryk for, at R ønsker en bestemt handling. Den formelle relation kommer altså løbende til udtryk igennem dette. En enkelt gang overtager P styringen i samtalen. Her vælger han at overtage ordet igennem det sagte, men også idet, at han overtager kuglepennen og specificerer egne kompetencer. Den formelle relation forbliver dog stadig synlig, hvilket ses i den måde, hvorpå P spørger om lov til at overtage kuglepennen. Den formelle relation er således til stede hele vejen igennem samtalen og forbliver asymmetrisk, hvilket er forventeligt, i forhold til de normer og regler en jobsamtale rummer. Asymmetrien er dog meget implicit bundet til samtalen, da R og M under hele forløbet gennemgående forsøger at downgrade sig selv i forhold til den formelle relation. Dette sker bl.a. gennem selvrettelser, minimumstrategier og ved at udvise ærlighed og erkendelse over for egne kompetencer kontra P s kompetencer. Der kan udledes heraf, at R søger et mere formelt symmetrisk niveau. R og M arbejder således aktivt for at nedtone den formelle relation, hvilket styrker symmetrien i den menneskelige relation. Vi ser, at de i høj grad anerkender P s værd og expertise inden for fagområdet, og i nogle sekvenser skabes et større råderum for P. Dette styrker den menneskelige relation, og skaber mere symmetri heri. I sidste del af samtalen under emnet løn sker der en ændring i forhold til den asymmetriske relation. Da P giver udtryk for sin nuværende løn, har vi konkluderet, at der sker en ændring i den interne relation. R og M afviser deres oprindelige lønudlæg og udtrykker en villighed for at imødekomme P på dette punkt. På baggrund af dette kan vi konkludere, at R og M giver P en større indflydelse på de lønforventninger, der samtales om. P overtager gradvist styringen herefter, og R og M træder lidt i baggrunden. Dette afspejles også i, hvordan P ender med at opsummerer og konkludere på samtalen Ligeledes ender det med, at det er P, der giver R og M sin vurdering i stedet for omvendt. Afslutningsvis er det dog R, der lukker samtalen helt og dermed lever han igen op til vores forventninger om, at det er ham, der skal styre samtalen. Der kan konkluderes heraf, at den menneskelige relation således kan blive påvirket af, at R og M giver plads til, at P kan komme til orde. På denne måde fordrer en større symmetri i den formelle relation også en styrkelse af symmetrien i den menneskelige relation. På baggrund af ovenstående kan vi hermed konkludere, at det i praksis er muligt for en symmetrisk menneskelig relation at eksistere på trods af en eksisterende asymmetri i den formelle relation. 72

73 Vores problemformulering stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om en symmetrisk menneskelig relation kan bane vej for dialog. I diskussionen er vi kommet frem til, at dialog ikke kan opnås, uden en symmetrisk menneskelig relation. Men det alene, er ikke nok. Der skal også være et oprigtigt ønske om at opnå dialog fra begge parter. I en jobsamtale kan dette dog vise sig at være problematisk, da ansøger og ansætter ikke har samme forudsætninger for samtalen. Som vi tidligere har nævnt, vil det altid være ansætter, der træffer den endelige beslutning, hvorfor vi mener, at det altid, i et eller andet omfang, vil være i ansøgers interesse at overtale ansætteren. Vi mener altså, at det strategiske aspekt, i kraft af konteksten, altid vil være i spil, hvilket er en udfordring for at opnå dialog. I vores samtale har vi ikke kunne påvise, om P er oprigtigt interesseret i virksomheden, eller om han forholder sig åbent for samtalens udfald. Vi kan dog se, at han ikke forholder sig undersøgende, han stiller ingen uddybende spørgsmål, men nøjes med at tjekke sine egne fortolkninger, af det R og M siger. Dermed mener vi ikke, at der her er tale om dialog. Muligheden er der dog, i og med, at den symmetrisk menneskelig relation tillader det. Men ønsket er der ikke fra begge sider, hvilket også er en betingelse. 73

74 Litteraturliste Bøger Alrø, H. og Kristiansen, M. (2006). Et dialogisk perspektiv. I: Rom, G. og Nielsen, M. (red.). Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner ( ). København: Munksgaard. Alrø, H. og Kristiansen, M. (1988) Kan du se, hvad jeg sagde (11-55). Roskilde: Holistic Alrø, H og Kristiansen, M. (1977). Mediet er ikke budskabet. I: Alrø, H og Dirckinck-Holmfeld, L. (red.): Videoobservation (73-100). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Brinkmann, S & Tanggaard, L (2010): Kvalitative metoder, en grundbog. Hans Reitzels Forlag. Kapitel: 9, 10, 19, samt introduktionen. Dahl, P. N. & Rams, M. L. (2000): Dialog i jobsamtaler - nødvendig, men umulig? I: Nielsen, K. og Mølvadgaard (red): Virksomheders personalearbejde - med eksempler fra forskning og praksis. Leo-serien nr. 24. Institut for sociale forhold og organisation. Aalborg Universitet. (Side ) Ekman, C. P. og Freisen, V. W. (1969): The Repetoire of Nonverbal Behavior: Categories, Origings, Usage, and Coding. In Semiotica no. 1, eds Thomas A. Sebok, Mouton - The Hague Goffman, E., (1959): The presentation of self in everyday life. London, Penguin Books. Goffman, E. (1955): Om ansigtsarbejde. I: Jacobsen. M. H. og Kristiansen, S. (red.): Social samhandling og mikrosociologi, Hans Reitzel (Side 39-75) Gulddal, J. & Møller, M. (1999) Hermeneutik - En antologi om forståelse. København: Gyldendal. S Harste, G og Mortensen, N. (2000): Sociale samhandlingsteorier. I: Andersen, H og Kaspersen, L.B: Klassisk og moderne samfundsteori. København: Reitzel. s Jensen, L. B. (2009). Godt ord igen - om samtaler og samtaleproblemer. (2. udgave) Teknisk Forlag A/S Nielsen, N. M. (2010). Argumenter i kontekst ( ) Roskilde: Samfundslitteratur. Nielsen, M.F. & Nielsen, S.B. (2010) Samtaleanalyse. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur. Pahuus, M. (2012).: Hermeneutik. I: Collin, F. & Køppe, S.: Humanistisk Videnskabsteori. 2. udgave, 8. oplag. København: DR multimedie. S

75 Searle, J. (1970) Expressions, meanings and speech acts. I: Searle, J., Speech Acts (22-53). Cambridge: Cambridge University Press Stax, T.B (2005) Samtaler i detaljer, detalje i samtaler: etnometodologisk konversationsanalyse I: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N (Red.), Kvalitative metoder i et interaktionnistisk perspektiv- interview, observationer og dokumenter (s ). København: Hans Reitzel Forlag. Stensig, J (2010). Konversationsanalyse. I: Brinkmann, S & Tanggaard, L. (Red.), Kvalitative Metoder, en grundbog ( ). København: Hans Reitzels Forlag. Vagle, W., Sandvik, M og Svennevig, J. (1994). Tekst og kontekst (81-92). Bergen: LNU Cappelen. Zahavi, D. (2012) Fænomenologi I: Collin, F. & Køppe, S.: Humanistisk Videnskabsteori. 2. udgave, 8. oplag. København: DR multimedie s Websider Aalborg Universitet Moodle: Tilgået [d. 7/5/2014] Den Store Danske: Samfund Jura og politik. Tilgået [d ]: forhold/finanskrisen Medie- og kommunikationsleksikon: Vestergaard, Torben. Sproghandlingsteori. Tilgået [d. 25/4/2014]: Rare Wine: About us Tilgået [d. 13/5/2014]: 75

76