Klimatilpasning af Grenåens opland
|
|
- Mathilde Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 of 8 Name of the action (max 200 Beneficiary responsible for implementation(max 500 Hvem er projektets overordnede projektleder? Ved flere partnere, hvem har så ansvaret for hvad? Angiv fyldestgørende information. Sidetal i klimatilpasningsplane n (evt. også risikostyringsplanen), hvor handlingen står nævnt Klimatilpasning af Grenåens opland Projektejer: Norddjurs og Syddjurs Kommune Overordnet projektleder: Sidsel K Prahm, Norddjurs Kommune. Projektleder i Syddjurs Kommune, Morten Hundahl I nær tilknytning til projektet: Forsyningsselskaber: Aqua Djurs, Syddjurs Spildevand A/S og relevante vandforsyningsselskaber. Andre interessenter: Pumpelagene og øvrige lodsejere samt interesseorganisationer Der etableres en styre- og en følgegruppe til projektet. Styregruppen består af repræsentanter fra de 2 kommuner (de 2 projektledere, teknisk direktør for hver af de 2 kommuner samt relevante politikere). I følgegruppen inddrages de øvrige interessenter herunder forsyningsselskaberne. Det er et væsentligt aspekt i projektet, at det er transparent, at der tages ejerskab til projektet, samt at der sker en løbende forventningsafstemning. Derfor laves der en hjemmeside om projektet herunder en dialogportal, hvor interesserede kan komme med input til og indgå i dialog med projektet. Derudover vil bl.a. følgegruppen blive taget med på råd ved valg af scenarier, der belyses, og indgå i øvrige drøftelser om projektet. Digital plan: Link til Kolindsund I Norddjurs Kommunes klimatilpasningsplan: nerel_beskrivelse_af_typer_af_potentielle_risikoomraader/3_b_generel_b eskrivelse_af_typer_af_potentielle_risikoomraader_02.htm. Syddjurs Kommunes klimatilpasningsplan: (Kolindsund er nævnt på siderne 9, 11 og 12) Description (what, how, where and when) (max 10,000 Spørgsmål vedr. I Grenåens opland, som er på 466 km 2, viste arbejdet med klimatilpasningsplanerne, at der er/bliver udfordringer med håndtering af vand. Området kan opdeles i et primært projektområde og et interesseområde, jf. nedenstående figur. Klimatilpasning i området omfatter både stillingtagen til overfladevand, grundvand og havvand.
2 2 of 8 Indholdet Spørgsmål vedr. vinkling eller specificering ift. At imødekomme andre EU hensyn fx marin økologi, biodiversitet mm. Spørgsmål vedr. overlap med de andre kommuneprojekter kan der trækkes fællesnævnere frem? Send os gerne billeder, illustrationer, grafer mm. Dette kombineret med områdets størrelse, hvor der findes mange interesser og afvejning af hensyn, giver en stor kompleksitet i projektet. Grenaa by har udfordringer med tilpasning af fremtidens vandmasser i form af stigende havspejl og vandmængder i oplandets vandløbssystemer både i forhold til oversvømmelser og sikring af vandforsyning. Tilsvarende kan de forventede klimatiske ændringer og afledte følger heraf få en overordentlig stor betydning for fremtidsmulighederne for byerne langs med Kolindsunds vandløb og Grenåen, herunder betydningen for at opretholde de nuværende landbrugsmæssige produktionsarealer i pumpelagene og de lavtliggende engarealer langs med vandløbssystemerne herunder arealerne opstrøms Kolindsund. Projektet vil med udgangspunkt i nuværende arealanvendelse undersøge en række realistiske scenarier for klimatilpasning afledt af klimatiske ændringer i fremtiden (mere nedbør, større vandmængder i oplandets vandløbssystemer, stigende grundvand, et stigende vandspejl i Kattegat og evt saltvandsindtrængning). Klimatilpasningsstrategier bliver vurderet i forhold til samfundsøkonomiske og øvrige samfundsmæssige forhold, så der skabes et sikkert og validt grundlag for den videre politiske beslutningsproces. Det er her vigtigt at gøre sig klart, at værdisætningen ikke er statisk, så betragtningerne skal i varierende udstrækning, hvis det er muligt og plausibelt, omfatte en fremskrivning af værdierne i forhold til, hvordan vi tror verden ser ud om f.eks. 25, 50 eller 100 år. I projektet indgår belysning af mange parametre, som alle er underlagt en del usikkerheder grundet bl.a klimaforandringer. Dette betyder, at projektet er underlagt en iterativ proces, hvor det på nuværende tidspunkt ikke entydigt kan fastlægges, hvilke grundparametre der bliver styrende
3 3 of 8 for beslutningerne. Af umiddelbare delelementer, der skal belyses, kan pt. nævnes: Risikovurdering - Hvad sker der, hvis vi intet gør Klimatilpasning af Grenå By, Kolind og øvrig infrastruktur i projektområdet. Det omfatter minimering af oversvømmelsesrisiko, kontrolleret oversvømmelse, minimere risiko for uhygiejniske forhold fra overløb af spildevandssystemer mv. Opretholdelse af den nuværende landbrugsproduktion tekniske behov for klimasikring. Betydningen af evt. saltvandsindtrængning i forhold til dyrkningssikkerhed og drikkevandsforsyning. CO 2 regnskab i forhold til valgte klimatilpasningsløsninger Samfundsmæssige vurderinger bl.a. i forhold til eksisterende naturforhold, friluftsliv, bosætning og andre rekreative værdier. Fase 1 ( ): indsamling af information og data For at sikre et helhedsorienteret beslutningsgrundlag ønsker kommunerne som første step at afholde workshops, hvor projektet udfordres og udvikles gennem deltagelse af et bredt udvalg af videnspersoner spændende fra hydrologer, geologer, arkitekter, økonomer, landbrugsorganisationer til etnografer, forsikring, og samfundsfaglige eksperter. Et output vil bl.a. være at kvalificere undersøgelsesprogrammet, så der ikke senere i processen mangler data til relevante analyser. Et væsentligt aspekt i projektet er opstilling af en kombineret grundvandsog overfladevandsmodel, der bl.a. kan håndtere akkumulerende effekter og konsekvensvurdering af betydningen for oversvømmelse, saltvandsindtrængning og øvrige vandbalancebetragtninger i og omkring Grenåen og dets opland. Konsekvensanalyserne gennemføres med baggrund i FN s klimascenarier. Modellen er en dynamisk 3D-model (Overflade-grundvand incl. fuld koblet 3D umættet-mættet zone), som kan håndtere de tidslige variationer, der er i systemet. Til kalibrering af modellen skal der bl.a. anvendes nedbørsdata, afstrømningsdata, tidsserier for grundvandsstand, salinitet, aktiviteter i pumpelag, potentiel fordampning, dræningsforhold, spildevandsdata, kvælstof/fosfor mv. Specielt i forhold til grundvand er der p.t. ufuldstændige datamængder til opsætning af en model. Derfor udgør dette arbejde de første par år, så der kan indsamles tidsserier, som kan anvendes som basisdata. Fase 1 omfatter også rammer for og udarbejdelse af udbudsmateriale til modelopsætning, af dynamisk hjemmeside samt dialogportal, hvor interesserede kan komme med input til og indgå i dialog med projektet.
4 4 of 8 Fase 2 ( ): Modellering og scenarier Opsætning og kalibrering af modelværktøjer Modelberegninger til risikovurderinger: Med baggrund i FN s klimascenarier analyseres bl.a. akkumulerende effekter af grundvand- og havvandsstigning samt øget nedbør. Der gennemføres følsomhedsanalyser for at kvalificere risikovurderingerne. Modelberegninger til screening af en bred vifte af mulige scenarier/ kombinationer for klimatilpasning af de landbrugsmæssige interesser, Grenaa By og andre byer samt øvrig infrastruktur. Følsomhedsanalyser anvendes til at fastlægge robustheden i scenarierne. Sideløbende gennemføres indledende samfundsøkonomiske analyser, som anvendes til at sortere i senarier til screeningsanalyse. Mens dette arbejde pågår, er der en løbende dialog med styre- og følgegruppen om afvejning af hensyn. Når dette arbejde er udført vil der være en stor palette af løsningsmuligheder, som der skal sorteres i ud fra afvejning af hensyn, tidshorisonter og nyeste viden. Dette gøres bl.a. via afholdelse af workshop med deltagelse af relevante videnspersoner og inddragelse af nyeste viden. Ud over at der løbende sker en del på klimatilpasningsområdet, både i forhold til tekniske og samfundsmæssige vurderinger, som løbende flytter vores viden, sker der også ændringer på det lovmæssige og politiske område. F.eks vil projektet have kendskab til 3 generations vandplaner, når workshoppen afholdes, hvilket kan få indflydelse på prioriteringen. Tilsvarende kan der være fremkommet nye retningslinjer fra EU osv, som skal indgå i grundlaget for det videre arbejde. Ud fra denne proces vil der ske en udvælgelse af rentable scenarier, som ønskes yderligere undersøgt i fase 3. Fase 3 ( ): Afvejning og konsekvensvurdering af udvalgte scenarier Dyberegående konsekvensvurdering af valgte scenarier til klimatilpasning både teknisk og samfundsøkonomisk. Borgermøde/konference, hvor de 2 byråd drøfter scenarierne med borgere og interessenter. Evt oprettelse af lokale projektgrupper, som ønsker at arbejde videre med elementer fra projektet. For både fase 2 og 3 gælder, at processen omkring prioriteringsværktøjer,
5 5 of 8 ud over de tekniske vurderinger også indeholder vurderinger for værdien af friluftsliv, rekreative forhold, sundhed, turisme m.v. samt øvrige cost benefit analyser ved de valgte løsningsforslag og fastlæggelse af komplementære projekter. Til kvalificering af løsningsscenarier, prioritetsværktøjer mv. er der en løbende inddragelse af styre- og følgegruppe, input fra dialogportalen samt afholdelse af workshops. Den iterative proces tager således afsæt i både faktuelle og holdningsmæssige input. Where: Projektområdet omfatter Grenåens udmunding i Kattegat, de å-nære arealer i Grenå by, de inddæmmede landbrugsarealer (Kolindsund, Kragsø, Korup Å og Ellev Enge Pumpelag) og de lavtliggende landbrugsarealer i Kolindsunds øvre vandløbssystemer (Ryom Å, Korup Å m.v.) samt Kolind by. Området dækker både Norddjurs og Syddjurs Kommune. When: Projektstart januar 2017 Reasons why this action is necessary (max 2,000 Hvorfor er denne handling nødvendig? Hvordan vil handlingen hjælpe med at opnå C2C CC overordnede mål? Med de formodede klimatiske ændringer er det evident, at byer og landbrugsjord indenfor projektområdet er udfordret, og der skal gennemføres klimatilpasningstiltag, hvis væsentlige værdier ikke skal gå tabt. Indenfor projektområdet er der mange interesser og mange komplekse problemstillinger, som både komplementerer og modsvarer hinanden. Det kræver derfor et stort model- og udredningsarbejde at sammenstille de forskellige parametre, håndtere akkumulerende effekter, lave cost benefitog samfundsmæssige analyser på løsningsmulighederne. De 2 kommuner kan ikke p.t. egenhændigt løfte dette omfattende udredningsarbejde. Projektet muliggør, at der bliver et grundlag, så der kan vælges holistiske klimatilpasningsløsninger til glæde for samfundet, borgerne og områdets fremtid. Herudover vurderes projektet i kombination med de øvrige delprojekter i C2C at tilvejebringe viden samt generere vejledninger og initiere innovative elementer til håndtering af klimatilpasning, som kan skabe værdi lokalt, regionalt, nationalt og generelt i EU Constraints and assumptions (max 2,000 Indenfor projektområdet har der igennem mange år været stor fokus på afvanding, og bl.a. Kolindsunds fremtid har ofte været til politisk debat. Der er mange interesser vedr. Kolindsund og ofte modsatrettede, så der
6 6 of 8 Hvilke faktorer kan forhindre dig I at implementere handlingen som planlagt? Hvad vil du gøre for at imødekomme disse risici og for at sikre handlingens gennemførelse? (Please ensure that these constraints and assumptions are in line with those indicated on Form B6). vil være markant fokus på projektet både politisk og fra borgere og erhverv. Projektet vil afklare og give svar på de spørgsmål, som har floreret i en lang årrække. Herudover vil projektet - qua der fokuseres på helheder - også medvirke til at afveje de forskellige interesser. Dermed bliver der en fælles platform at kommunikere ud fra. Kommunerne vægter som sagt, at projektet er meget transparent, og opfordrer til en stor grad af dialog, der bygger på gensidig respekt. Gennem inddragelse af en bredt vifte af videnspersoner, formidling og dialog i hele projektforløbet tydeliggøres problemstilling, udfordringer, løsningsmuligheder og muligheder som følge af klimaudfordringerne for lokalsamfundet, politikere, borgere erhvervslivet og øvrige interessenter, og det er kommunernes håb, at de får ejerskab til projektet. Dette skal bidrage til en løsningsorienteret og innovativ tilgang til projektet fra alle interessenter. Expected results (quantitative information as far as possible) (max 2,000 Giv en fyldestgørende angivelse af, hvilke resultater I vil opnå ved handlingens slutning (fx x tons reduceret drivhusgasser) Giv en fyldestgørende angivelse af hvilke outputs der bliver produceret (fx en vejledning) Ved projektafslutning skal der foreligge nogle holistiske løsninger klar til politisk behandling. For løsningerne vil der være angiv overslag over omkostninger og forslag til finansieringsmuligheder. Modelværktøjet vil fremadrettet kunne anvendes til scenarieanalyser for alternative kompenserende handling eller problemstilling/ løsningsmuligheder i projektområdet bl.a. afledt af direktiver/lovgivning osv. Modelværktøjet og processen i projektet vil fremadrettet danne grundlag for den fælles reference/forståelse, som de 2 kommunerne og interessenter i området tager afsæt i, når det træffes beslutninger relateret til vandhåndtering og afledtre effekter som biodiversitet, miljøeffekter/kvælstoffjernelse, CO2, samfundsøkonomi-cost-benefit og juridiske aspekter. Processen i projektet med inddragelse af borgere, erhverv og øvrige interessenter forventes af give en fælles platform for dialog, og en bevidsthed om udfordringerne ved klimaforandringer, som er med til at understøtte beslutninger og udvise rettidig omhu, så udfordringerne i størst mulig omfang vendes til samfundsmæssige benefits. I forbindelse med modelkørsler og konsekvensvurderinger bliver der en mængde delresultater, som kan skabe værdi lokalt, regionalt, nationalt og generelt i EU, og der er mulighed for mange afledte projekter i forløbet. Et eksempel kunne være bæredygtig anvendelse af de ca. 60 mill m 3 (ca. 4 x Aarhus Kommunes vandforsyning) vand, som Kolindsund pumpelag årligt udleder til Kolindsund Kanalerne, hvis den nuværende arealanvendelse ønskes bevaret. Det vurderes, der kan laves en vejledning om vurdering af
7 7 of 8 saltvandsindtrængning og landbrugsdrift i pumpelag. Cost estimation (max 2,000 Angiv et kort resume af metoden anvendt til at estimere omkostningerne for handlingens primære udgifter (fx antal ha * omk/ha, antal dage * gennemsnitlige omk/dag..) Beskrivelsen skal give en tilpas detaljeret til at forsvare de primære omkostninger. Fase 1 - Indsamling af data grundvandsdata herunder kortlægning og datering af saltvandsfronter, geokemiske analyser, øvrige hydrogeologiske data, afstrømningsdata, spildevandsdata, naturvurderinger og evt supplerende dataindsamling afledt af workshop. Workshop, hjemmeside og dialogportal og udbudsmateriale: Dette vurderes at koste i størrelsesordenen 2 mill kr. Fase 2 - Opsætning af model, kalibrering samt beregning af de forskellige scenarier med varierende forudsætninger samt relevante samfundsmæssige vurderinger afledt af beregningerne. Det vil omfatte vurderinger indenfor miljø og natur herunder bl.a. vandkvaliteten af evt søer til opmagasinering af vand, udvikling af naturtyper, effekt på drivhusgasser rekreative forhold, turismeanalyse, lufthavn mv. Dette incl workshop og afrapportering koster i størrelsesordenen 5 million kr. Fase 3 - Kapitalisering af vurderinger, sammenstillinger, supplerende udredninger, vurderingsværktøj, vejledning samt borgermøde/konference vurderes at koste i størrelsesordenen 2,2 million kr. Deliverable products: List alle outputs associeret med hver handling og ift. den tilhørende deadline (dag/måned/år) Outputs er defineret som et product der kan sendes med post fx planer, documenter, software, videoer. Bemærk at alle produkter/output skal sendes seperat med LIFE logo til den kontraktansvarlige (RM) sammen med en aktivitetsrapport. Milestones: List alle projektets delmål associeret med hver handling og de tilhørende - Ideudvikling fra workshops - Hydrologisk model - Specificerede rapporter ifm. Modellen - Rapporter vedr.miljø- og naturforhold samt samfundsøkonomiske forhold. - Idekatalog med løsningsforslag for klimatilpasning af Grenåens opland, omkostninger mv. - Udarbejdelse af hjemmeside med erfarings- og vidensudveksling. Hjemmesiden kan fungere som platform og dialog ramme ift. projektet og dets interessenter. På denne hjemmeside vil produkter af analyser fremgå løbende. Hvis det i løbet af projektet viser sig et behov for yderligere direkte dialog med borgerne i lokalsamfundet Kolind, Ryomgård og Grenaa forventes dette at ske via lokale borgermøder : Workshop til kvalificering af dataindsamling Indsamling af data til modellen og øvrige vurderinger. Hjemmeside og dialogportal Udbudsmateriale til modelopsætning og konsekvensvurderinger2019-
8 8 of 8 endelige deadlines (dag/måned/år) Projektdelmål er defineret som nøgletidspunkter under implementeringen af projektet fx færdiggørelse af lodsejerforhandlinger. Hvorvidt delmålene er nået skal indgå I en teknisk rapport der sendet til den kontraktansvarlige. 2020: Opstilling af model og kalibrering. Risikovurdering Screening og kvalificering af løsningsmuligheder Relevante vurderinger indenfor miljø og natur, rekreative forhold mv., politisk proces, udvælgelse af projekter, skitseprojektering : Afvejning og konsekvensvurdering af udvalgte scenarier Kapitaliserede løsningsforslag til politisk behandling Borgermøde.
Overordnet projektleder og daglig styrende sekretariat: Sidsel K Prahm, Norddjurs Kommune.
1 of 12 Name of the action (max 200 characters): Beneficiary responsible for implementation(max 500 characters): Hvem er projektets overordnede projektleder? Ved flere partnere, hvem har så ansvaret for
Læs mere1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.
1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne
Læs mereNærværende notat er en kort opsummering af fase 1 og et input til den videre politiske beslutningsproces i forhold til evt. igangsætning af fase 2.
1 of 6 NOTAT Projekt Kolindsund - Fase 1 8. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs Kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund - ii det
Læs mereRanders Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst
Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst Samarbejde mellem Randers og Norddjurs Kommune 17. marts 2016 Partnere og interessenter Randers og Norddjurs Kommune er partnere Der
Læs merePolitikerspørgsmål budget 2015-2018 (mio. kr.) Økonomiudvalget Total 550 550 550 550 Arbejdsmarkedsudvalget Total
Politikerspørgsmål budget 2015-2018 (mio. kr.) Udvalg Nr. Tekst Fremsat af 2015 2016 2017 2018 Økonomiudvalget P103 Juridisk bistand SF P109 Microlån til personer på overførselsindkomst SF 550 550 550
Læs merePLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereProjektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan
Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,
Læs mereDeltagere: Poul Møller, Lotta Sandsgaard, Morten Hundahl, Hanne Broe og Sidsel Prahm
Dagsorden Mødedato: 1. juni 2017 Deltagere: Poul Møller, Lotta Sandsgaard, Morten Hundahl, Hanne Broe og Sidsel Prahm Dagsorden: Emne 1. Bemærkninger inden mødestart 2. Godkendelse af dagsorden 3. Styregruppen
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereLimfjordsrådet. Helhedsplan
Limfjordsrådet Helhedsplan Helhedsplan for vandløbssystemer (ekspertudvalget): Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer som er særligt følsomme for konsekvenser
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereNotat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund
Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereNOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer
NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser
Læs mereDEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereRamme for kommunernes klimatilpasning
Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs merePrincipper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune
Diger i Dragør Vedr.: Fra: Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune CFBO Dato: 2018-10-23 I forlængelse af Kommunalbestyrelsens principbeslutning den 21.juni 2018 om at konkretisere
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereVordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.
NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune
Læs mereWEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer
Læs mereLandmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereRevideret fælles ejerstrategi for Reno Djurs I/S
Revideret fælles ejerstrategi for Reno Djurs I/S 1. Baggrund Reno Djurs I/S (herefter "Reno Djurs") blev stiftet den 1. juli 1996 som et interessentskab mellem de daværende 8 kommuner på Djursland. Efter
Læs mereOmrådeplaner til brug for planlægning og prioritering
Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering I Spildevandsplan 2017, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 30. august 2017, introduceredes begrebet områdeplan, som skal udgøre et planlægningsværktøj
Læs mereKLIMATILPASNING Klimahandleplaner
KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af 2 dele, et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget indeholder
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereIntegreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg
Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereLandmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereMiljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser
Læs mereINDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN
ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons
Læs mereHelhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Tubæk Å 2013 Mern Å 2015 Lidt om Tubæk Å og opland. Tubæk Å opland 57 km2 Stærkt reguleret vandløbssystem.
Læs mereOverfladevand Helhedsbetragtninger
1 of 31 Overfladevand Helhedsbetragtninger Grønt råd 11.06.2015 - Steen Ravn Christensen 2 of 31 3 of 31 Bundfældningtanke i starten af 1900 tallet Første mekaniske renseanlæg i 1948 Miljøbeskyttelsesloven
Læs mereVedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning
Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var
Læs mereVand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer
Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereLandmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder
Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder v/ Irene Wiborg, SEGES Debatmøde i Landbrugsforum den 29. september 2018 Er landmænd vanskelige? Måske når det gælder vand Viborg
Læs mereBeregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.
1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning
Læs mereKlimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land
Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereOpgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017
Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017 1 Resumé Opgaven består i at udarbejde de nødvendige tekniske forundersøgelser og konsekvensvurderinger
Læs mereByerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE
Byerne og det stigende havvand Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE Del A: Information om ansøger 1. Oplysninger om ansøger Navn: Direktør Merete Dissing Pedersen EAN-nummer: 5798005310501
Læs mereStrategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder
Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereKlimatilpasning - organisering
Erfaringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Ivan Thesbjerg Huller i ozonlaget, global opvarmning, polerne smelter, havvandsstigninger, monsterregn Varmere, vildere, vådere!!! Det må vi vel også hellere gøre
Læs mereKlimatilpasningsstrategi
Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.
Læs mereTværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner
Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor
Læs mereKLIMAmidt. 13. august 2015 - revideret 17. august 2015. Projektgruppen Klimatilpasning Regional Udvikling Region Midtjylland www.klimatilpasning.rm.
KLIMAmidt 13. august 2015 - revideret 17. august 2015 Projektgruppen Klimatilpasning Regional Udvikling Region Midtjylland www.klimatilpasning.rm.dk KLIMAmidt Inspirerer og koordinerer I Region Midtjylland
Læs mereForhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats
Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats ATV, Schæffergården, Gentofte 25. april 2017 Helle Okholm Hvorfor skal der forhandles? Hvad skal der forhandles om? Rammen for forhandlingerne?
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om
Læs mereKlimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
Læs mereStrukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland
Strukturplan, fremtidig spildevandshåndtering Djursland Udgivelsesdato : 12. november 2007 Projekt : 14.2371.20 Syddjurs og Norddjurs Kommuner Side 1 BAGGRUND OG FORMÅL Med afsæt i Kommunalreformen har
Læs mereKlimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa
KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019 VELKOMMEN Carsten Nystrup Værebro Å projekt Velkommen til opstartsmøde på Teknologisk Institut Projekt og formål Organisationsplan
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereKlimaprojekter og natur
Klimaprojekter og natur Typer af projekter Forskellig skala Klimasikring af hele byer, dele af byer, centrale typer af infrastruktur (veje, renseanlæg osv.) men alle af økonomisk karakter Forskellige problemstillinger
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereUdvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget
Udvalgspolitik 2019-22 Teknik- og Klimaudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indhold Sådan vil vi gøre det...4 Trafik og mobilitet...6 Anlæg og drift af veje, parker og grønne områder...9
Læs merePLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018
PLASK Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018 Hvad er formålet med PLASK? Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre
Læs mereStrategi for klimatilpasning. November 2011
Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen
Læs mereIndsats imod oversvømmelser i Greve
UDVALGTE REFERENCER & ALLE FIRMAREFERENCER UDVALGTE REFERENCER: Indsats imod oversvømmelser i Greve I 2002 havde Greve som en af de første byer i Danmark store skadevoldende oversvømmelser som følge af
Læs mereHVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Læs mereKlimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune
Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereKLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE
KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereHåndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
Læs merePlanstrategi 2015. Det overordnede mål kan suppleres med følgende delmål:
Planstrategi 2015 Baggrund Et byråd skal i løbet af de første to år af byrådsperioden vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen efter planlovens 23 a-e. Denne strategi kaldes en planstrategi
Læs mereRegn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Læs mereDer er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.
Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der
Læs mereKatalog over miljømålsaktiviteter
30. januar 2015 Bilag til miljømålsaftale for forsyningerne i Usserød Å Samarbejdet 1 Indledning og baggrund... 2 2 Katalog over aktiviteter... 3 Kortlægning af kapaciteten i det samlede regnvandssystem...
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereBaggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereRISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström
RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen
Læs mereDIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER
DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER Opsamling på symposium afholdt af Realdania 14.-.15 aug 2017 Oplæg for Vand i Byer Århus 19. september 2017 Mikkel A. Thomassen, Partner og PhD 1 30 eksperter samlet over to
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mere