Det gode Klassemiljø. Vinding Skole 2OO5
|
|
|
- Benjamin Gregersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det gode Klassemiljø Vinding Skole 2OO5
2 Det gode klassemiljø. Det psykiske/sociale arbejdsmiljø i klassen. Hvorfor arbejde med det psykiske/sociale arbejdsmiljø i klassen? En forudsætning for at lære er, at eleverne er trygge i det sociale miljø i klassen. Det er derfor vigtigt, at børnene lærer sig sociale kompetencer. De har brug for at få lært nogle strategier for at kunne indgå positivt i sociale sammenhænge. Når børn oplever, at de kan mestre sociale situationer, opnår de både en større selvværdsfølelse og en større undervisningsparathed. Nedenstående værdier er kendetegnende for et godt klassemiljø! - Tryghed - Rummelighed - Respekt for hinanden - Glæde - En god omgangstone - Engagement - Fællesskabsfølelse - Ansvarlighed - Åbenhed - Konfliktløsning - Medindflydelse - Plads til den enkeltes personlige udvikling/læring. Klassens miljø præges primært af elev/elev relationen og lærer/elev relationen. Men også andre relationer spiller ind såsom: barn/forældre, lærer/forældre, forældre/ forældre, lærer/lærer. Det fysiske/ æstetiske klassemiljø. Såvel det fysiske som det æstetiske klassemiljø har stor betydning for læringsmiljøet og det sociale miljø i klassen. Følgende områder bør der tages hensyn til ved indretning og daglig brug af lokalerne. - Plads - Lys - Luft. - Gode møbler. - Mulighed for fleksibel indretning. - Farver - Udsmykning af klasserne der er præget af børnenes arbejde. - Orden - Vedligeholdelse
3 Hvem tager hånd om klassemiljøet. Teamet omkring klassen er ansvarlig for initiativer omkring det gode arbejdsmiljø i klassen. Klasselæreren har en time hver uge til klassens tid, der blandt andet kan bruges til at fremme det gode arbejdsmiljø. Udover at bruge materialet fra idelisten, fremmes miljøet også ved bl.a. fælles lege, ture og arrangementer (med eller uden forældre), hygge i klassen, tage sig tid til at lytte/tale med hinanden. Iflg. lov gennemføres minimum hvert 3. år en undervisningsmiljøvurdering på skolen. På skolens kontor findes elevernes svarark for samtlige klasser, klasselærerens sammenskrevne konklusion for klassen (resultat af undersøgelsen samt aftaler om handlinger til forbedringer.) Undersøgelsens samlede konklusion findes på skolens hjemmeside. Fornemmer klassens team, at der i løbet af året opstår problemer med undervisningsmiljøet, kan der foretages en nærmere undervisningsmiljøundersøgelse i klassen. Hvert skoleår indledes med 2-3 introdage, hvor klassen bl.a. indretter og udsmykker klassen (det fysiske miljø), aftale spilleregler (det psykiske miljø) mv. Mål for klassemiljøet: Der henvises til flg. målbeskrivelser, som findes i alle klassemapper: Det gode klassemiljø (denne pjece) Elevens alsidige, personlige kompetencer (sociale mål) SSP-læseplanen (med emner, der relaterer trivsel, klassemiljø mv.) Læseplan for sundhed og seksualundervisning (vedr. trivsel, selvværd, gode valg mv.) Ideliste til materialer, der kan fremme det gode klassemiljø. Litteraturliste for læreren. Giv hinanden hånden og si` undskyld. Findes på lærerværelset. Spilleregler for ro i klassen - et spørgsmål om respekt for fællesskabets behov. Vejledningshæfte i et udvidet forældre- lærer- elevsamarbejde. Findes på lærerværelset. Konfliktløsning efter en vindermetode. (Mediationsmetoden) Findes på lærerværelset. Konflikter løser vi selv. (se overbygning) Skolens mobbemappe. Findes på lærerværelset. Susanne Åbrandt: De mange intelligenser i praksis. Kan bruges i hele skoleforløbet. Tidsskriftet Liv i skolen har adskillige relevante temanumre: Ro i klassen, Nye lærings- og undervisningsmidler, Mobningsfri skole, De urolige elever, skolens klasselærere, Elever er mere end hoveder. Findes på lærerbiblioteket Classroom-management at skabe rum for læring. Findes på lærerbibliotek. Fleksible læringsmiljøer. Findes på lærerbibliotek. Indskoling Trin for trin og 2. klasse. Skolen har en kasse med materialet. Materialet er opdelt i 3 moduler.
4 Modul 1:Empatitræning. Målet med empatitræning er at styrke børnenes evne til at genkende andres følelser, tage andres perspektiv og at reagere empatisk over for hinanden. (1.klasse: 7 lektioner. 2.klasse: 4 lektioner) Modul 2: Impulskontrol. Målet med impulskontrol er at begrænse den impulsive og aggressive adfærd hos børn, ved at indlære og indøve en problemløsningsstrategi kombineret med social færdighedstræning. (1.klasse:8 lektioner. 2.klasse: 5 lektioner) Modul 3: Selvkontrol. Målet med selvkontrol er at skaffe sig kontrol over sin vrede, at lære at genkende tegn på vrede, at blive bevidst om, hvad der udløser vrede, samt at bruge teknikker, der dæmper vrede. (1.klasse: 7 lektioner. 2.klasse: 3 lektioner) Kort og godt. Et socialpædagogisk spil. Findes på amtscentret. Kan lånes ved henvendelse på amtscentralen. (Informationsafdelingen) Hensigten er at forbedre gruppens samspil ved at fremme kommunikation, lære at sætte ord på følelser, opleve sig selv og sine kammerater fra nye sider og være ansvarlig overfor egen adfærd. Et par på kassen!: Voldspakken: materiale til klasse. Findes på skolen. Ideen med disse materialer er gennem diskussioner om tekster, film og voldsepisoder samt gennem situationsspil at bevidstgøre og styrke elevernes selvværd og lære dem at håndtere konflikter uden at bruge vold. Ar og Mi. Skolen og klassen som arbejdsplads. Materialet fås ved skolevejlederen. Udarbejdelse af klassens spilleregler. (positive) I teamet skal man overveje, hvordan man vil udarbejde klassens spilleregler, og i givet fald hvordan eleverne bør inddrages. Den gode stol. Et undervisnings forløb der er med til at styrke elevernes selvværd. (se bilag) Se i øvrigt Susanne Åbrandt: De mange intelligenser i praksis. Findes på skolen. Forældre Ærlig snak 1. Børnehaveklasse til 5.klasse. Mulige emner til drøftelse på forældremøde: - Pige- og drengeroller. - Forældres forventninger til hinanden. - Ansvarsfordeling imellem skole og hjem. - Drøftelse af fælles værdigrundlag. - Klassens spilleregler. - Hvordan styrker man børns selvværd? (evt. inddrages sundhedsplejerske eller skolepsykolog) Mellemtrin Trin for trin klasse. Modul I: Empatitræning. Målet med dette første modul er at styrke børnenes evne til at forstå andres følelser, tage andres perspektiv og at reagere empatisk overfor andre. (3. klasse: 7 lektioner. 4. klasse: 6 lektioner)
5 Modul II: Problemløsning. Målet med dette modul er at give børnene et socialt værktøj i form af en problemløsningsstrategi kombineret med social færdighedstræning. (3. klasse: 5 lektioner. 4 klasse: 7 lektioner) Modul III: Selvkontrol. Målet med dette modul er at dæmpe aggression og fremme problemløsning. Opmuntre børnene til at benytte de her fremlagte teknikker. De forudsætter, at børnene er i stand til at mærke deres egne tegn på aggression, og at de bliver bevidste om, hvad det er der udløser deres vrede. (3. klasse: 6 lektioner. 4. klasser: 6 lektioner) Kort og godt. Et socialpædagogisk spil. Grønt. 3-6.klasse. Blåt. 7.klasse. Kan lånes ved henvendelse på amtscentret. (Informationsafdelingen) Hensigten er at forbedre gruppens samspil ved at fremme kommunikation, lære at sætte ord på følelser, opleve sig selv og sine kammerater fra nye sider og være ansvarlig overfor egen adfærd. Konflikter løser vi selv: konfliktløsning i skolen efter mediationsmetoden. (3-4.kl) (5-6.kl) (7.kl) Video + lærervejledning. Elev materiale til hvert klassetrin. Kan lånes ved henvendelse på amtscentret. (Informationsafdelingen) Det er en metode til at lære eleverne at vende konfrontation til samarbejde og konfliktløsning. Mange eksempler og forslag til træning. Ha` det godt i skolen. 4-7.klasse.(3 hæfter udgivet af undervisningsministeriet) Findes på skolen. I vores klasse. Om klassens sociale liv. Ideer til samtaler og opgaver. Se din skole. Om klassens fysiske miljø. Ideer til samtaler og opgaver. Det har vi lært i dag. Om skolens undervisning. Et par på kassen!: Voldspakken: materiale til klasse. Findes på skolen. Ideen med disse materialer er gennem diskussioner om tekster, film og voldsepisoder samt gennem situationsspil at bevidstgøre og styrke elevernes selvværd og lære dem at håndtere konflikter uden at bruge vold. Udarbejdelse af klassens spilleregler. (positive) I teamet skal man overveje, hvordan man vil udarbejde klassens spilleregler, og i givet fald hvordan eleverne bør inddrages. Den gode stol. Et undervisnings forløb der er med til at styrke elevernes selvværd. (se bilag) Se i øvrigt Susanne Åbrandt: De mange intelligenser i praksis. Findes på skolen. Forældre Ærlig snak 1. Børnehaveklasse til 5.klasse. Ærlig snak 2. Fra 6.klasse. Mulige emner til drøftelse på forældremøder: - Pige- og drengeroller. - Drøftelse af fælles værdigrundlag. - Hvordan styrker man børns selvværd?(evt. inddrages sundhedsplejerske eller skolepsykolog) - Klassens spilleregler.
6 Overbygning Trin for trin klasse. Modul 0: Introduktion til Tjek det ud. Er en introduktion til programmet, hvor de unge skal bibringes en forståelse for at udvikle deres sociale kompetencer og en motivation for at arbejde hermed. Modulet har til formål at give eleverne en introduktion til, hvad sociale kompetencer er, og hvordan man selv kan lære og udvikle sine sociale færdigheder. Modul I: Udvikling af empati. Er en introduktion til eller en opdatering af hvad empati er, og hvorfor en udvikling af ens empatiske forståelse er væsentlig. Modulet har til formål at give eleverne indsigt i, hvad empati er, og hvilke færdigheder der fremmer empati. I lektionerne arbejdes der med at: Identificere andres følelser Forstå andres synsvinkel Reagere empatisk i samvær med andre Modul II: Problemløsning. Er en introduktion til eller en opdatering af en problemløsningsstrategi. Modulet har til formål at udvikle unges færdigheder i at: Identificere et problem Definere problemet neutralt Anvende en problemløsningsstrategi Modul III: Selvkontrol. Er en introduktion til eller en opdatering af selvkontrol. Målet med modulet er, at de unge lærer og øver færdigheder i selvkontrol. Modul IV: Social kompetence. Øver eleverne i at anvende de færdigheder, de har trænet i de foregående moduler. Formålet med modulet er at styrke og forøge elevernes sociale færdigheder gennem øvelser og anvendelse af de tidligere lærte strategier i: Empati Problemløsning Selvkontrol Kort og Godt. Et socialpædagogisk spil. Blåt.7-10.klasse. Findes på amtscentret. Kan lånes ved henvendelse på amtscentralen.(informationsafdelingen) Hensigten er at forbedre gruppens samspil ved at fremme kommunikation, lære at sætte ord på følelser, opleve sig selv og sine kammerater fra nye sider og være ansvarlig overfor egen adfærd. Konflikter løser vi selv: konfliktløsning i skolen efter mediationsmetoden. (8-10.klasse.) Video + lærervejledning. Elev materiale til hvert klassetrin. Kan lånes ved henvendelse på amtscentralen. (Informationsafdelingen) Det er en metode til at lære eleverne at vende konfrontation til samarbejde og konfliktløsning. Mange eksempler og forslag til træning. Det krystalklare jeg og mine omgivelser. Findes på skolen. Afsnit om mobning, personlighedsudvikling med mere. Kan bruges i uddrag. Personlig vækst og udvikling. Om selvforståelse, selvtillid, gruppepres med mere. Cases og diskussionsoplæg. Findes på amtscentret. Et par på kassen!: Voldspakken: materiale til klasse. Findes på skolen.
7 Ideen med disse materialer er gennem diskussioner om tekster, film og voldsepisoder samt gennem situationsspil at bevidstgøre og styrke elevernes selvværd og lære dem at håndtere konflikter uden at bruge vold. Udarbejdelse af klassens spilleregler. (positive) I teamet skal man overveje, hvordan man vil udarbejde klassens spilleregler, og i givet fald hvordan eleverne bør inddrages. Intro. Omkring skolestarten i 8. klasse har vi gode erfaringer med introdage/introtur. Den gode stol. Et undervisnings forløb der er med til at styrke elevernes selvværd. (se bilag) Se i øvrigt Susanne Åbrandt: De mange intelligenser i praksis. Findes på skolen. Forældre Ærlig snak 2. Emner til drøftelse på forældremøder: - Klassens spilleregler. - Fælles værdigrundlag.(i forbindelse med dannelse af nye 8. klasser) - Ansvar. - Selvværd. Forslag til klasselæsning i forbindelse med emner som venskab, trivsel osv. : (Alle de nævnte titler findes på AU) : Rose Lagerkranz: Dannys trængsler og eventyr i første klasse Ole Lund Kirkegaard: Gummi-Tarzan Hans Chr. Hansen: Polle i skabet Hans Chr. Hansen: Lars Otto fugleungen Lotte Kjærup: Maria en historie om mobning Kirsten Mejlhede Krog: Som en prins på et slot Kim Fupz Aakeson: Mor (billebog) Bibi Berliner: Vil de bare af med mig? Bent Haller: Neondrengens profeti Jens Peder Larsen: Olines sang Anders Johansen: Sølvbroen Glenn Ringtved: Lovedrug Jane Teller: Intet Jesper Wung-Sung: En-to-tre-NU! kl. fra 0. kl kl kl. fra 4. kl. fra 4. kl. fra 4. kl. fra 5. kl. fra 6. kl. fra 6. kl. fra 7.kl. fra 7. kl. fra 7. kl. fra 8. kl. AKT-lærer. AKT står for Adfærd, Kontakt, Trivsel. Jane Grønbæk, Vildbjerg Skole, er ansat som AKT-lærer i kommunen. Er der trivselsproblemer i en klasse eller omkring en elev i en klasse, kan vi trække på Jane Grønbæk. Se nærmere herom i den pjece Jane Grønbæk har udarbejdet. Denne findes i alle klassemapper.
8 Venskabsklasser på Vinding Skole. Mål: at de store lærer at tage vare på de små, være hjælpsomme, skabe tryghed i centerrum, ved boden i skolegården osv. (social kompetence/empati) at de små lærer nogle ældre elever at kende og bliver mere trygge ved dem. Vi lægger ikke op til store og langvarige fælles forløb, men flere kortere besøg, hvor der kan læses op, vises hvad man har arbejdet med i projekter, faglige forløb, billedkunst, spilles et spil sammen, vises krybbespil osv. I foråret sættes klasserne sammen ud fra nedenstående model og med hensyntagen til elevtal mv. : 1. og 5. klasse 2. og 6. klasse 3. og 7. klasse 4. og 8. klasse 5. og 9. klasse Bilag nr. 1 Den gode stol i 4.klasse. Et arbejde med den enkelte elevs selvværd. - Eleverne introduceres til de 8 intelligenser beskrevet som god til og kan lide at. - Eleverne tegner til intelligenserne og de færdige plancher hænges op. - Repetition af intelligenserne. - Eleverne sættes på skift i den gode stol. Læreren noterer på transparent med intelligenscirkelen, hvad de øvrige elever siger eleverne er god til/kan lide. - Eleverne må selv komme med kommentarer. Eleven skriver rent og resultatet hænges op.
Trivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin
INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med
Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Nærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Sunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Indskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen
Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016
Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø
Information og idebog til kontaktforældre
Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole
Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere
Trivselsarbejde i klasserne
Det forudsættes, at der til hver afdeling er tilknyttet en AKT-lærer, der kan hjælpe med problemløsning, igangsætning og forslag til forskellige materialer og metoder. Metoder og materialer er tænkt som
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt
På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole
Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole
Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015
Trivselsplan 2014-2015 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø
Alle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Karensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Indskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme
PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre
PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:
Lilleåskolen UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Lilleåskolen Dato:Januar 2013 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Januar 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen
Ødis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages
Parkskolen Social læseplan
Parkskolen Social læseplan 0. 1. klasse Mål Tegn Aktiviteter Regler Sociale evner: Kan samarbejde Kan arbejde i grupper á 3. Arbejde sammen med en makker om opgaver. Hjælpe hinanden med opgaveløsning og
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen
Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744
Undervisningsmiljøvurdering for Skansevejens Skole
Her indsætter I skolens logo Undervisningsmiljøvurdering for Skansevejens Skole Dato: februar 2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2017 UMV en indeholder de fire faser, som
Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin
Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
MOBNING - VÆRKTØJSKASSEN. Indskolingen
MOBNING - VÆRKTØJSKASSEN Brillerne Birkeland, Thøger Materiale til indskolingen Opstilling - klassesæt Skolens værktøjskasse til fremme af trivsel og mod mobning Indskolingen De er altid efter mig! Bode,
FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse
Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange
Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Trivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Beskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
ANTIMOBBE- HANDLEPLAN
ANTIMOBBE- HANDLEPLAN Igennem de seneste 2 år har der på skolen været arbejdet en del med begrebet mobning, bl.a. gennem 10 - & 20 timersgrupper med forskellig besætning. For hele lærergruppen blev der
Undervisningsmiljøvurdering.
Undervisningsmiljøvurdering. INDLEDNING Denne undervisningsmiljøvurdering er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget på Helsingør lille Skole i skoleåret 2012/13 96% af eleverne har
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken
Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set
