Analyse af udlicitering af 10. klasse til erhvervsskolerne. Rapport

Transkript

1 Analyse af udlicitering af 10. klasse til erhvervsskolerne Rapport Herning Kommune April 2015

2 Indhold 1 Resume Indledning Analysespørgsmål Projektdesign Fase 1: Status Fase 2: Perspektiv Fase 3: Modeller Fase 4: Anbefalinger Interviewpersoner Status Karakteristik af Herning Kommune Perspektiv Kommunal 10. klasse eller efterskole Forældrenes indflydelse Tre modeller for fremtidens 10. klasse Ét-centermodellen Fordele ved Ét-centermodellen Ulemper ved ét-center-modellen Økonomi Fællesmodellen Fordele ved Fællesmodellen Ulemper ved Fællesmodellen Økonomi Campusmodellen Fordele ved campusmodellen Ulemper ved campusmodellen Økonomi Anbefalinger

3 1 Resume Formålet med rapporten er at analysere fordele og ulemper ved at udlicitere undervisningen af Hernings Kommunes 10. klasser til erhvervsskolerne. Rapporten tager udgangspunkt i tre udliciteringsmodeller. For hver model er analyseret fordele, ulemper og økonomiske konsekvenser. Den samlede analyse og de afsluttende anbefalinger skal fungere som oplæg til byrådspolitikerne i Herning Kommune, så de kan beslutte, hvilken model man ønsker at arbejde videre med. De tre modeller, der bliver analyseret, er: Ét-centermodellen. 10. klasse bliver på Sønderager, og der etableres en eud10, som har administrativ base på Sønderager. 30 % af undervisningen + de 6 ugers brobygningsforløb gennemføres på en erhvervsskole. Fællesmodellen. 10. klasseundervisningen fastholdes på Sønderager, men hele eud10 forløbet flyttes til Herningsholm; både den bekendtgørelsesfastsatte 30 % på brobygningsforløb og den obligatoriske undervisning i dansk, matematik og engelsk. Campusmodellen. Kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med Herningsholm og lader dem forestå al 10. klasseundervisning. For at kunne tage stilling til placeringen af 10. klasse, er det centralt, at der er enighed om den målgruppe, som analysen omhandler og tager udgangspunkt i. De to første modeller berører primært elever i den kommende eud10-klasse, mens den sidste model berører alle elever i 10. klasse. Eud10-klassen er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, mens det kommunale 10. klassetilbud henvender sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Fordele og ulemper er blevet analyseret fra hhv. kommunens perspektiv, bogligt svage elevers perspektiv og bogligt stærke elevers perspektiv. Modellerne og anbefaling Ét-centermodellen er en udbygning af den nuværende 10. klasse på Sønderager med de fordele og ulemper, som måtte være her (trygge rammer, men en fragmenteret løsning, når eud10 skal inkluderes). Fællesmodellen repræsenterer et mere sammenhængende forløb tæt på erhvervsuddannelserne, men med utryghed for eleverne ved en stor skole kombineret med risiko for lav kritisk elevmasse som de primære ulemper. Endelig er der Campusmodellen, som skiller sig ud fra de to andre ved at inddrage den almindelige 10. klasse med muligheder for fastholdelse og afklaring af særligt de bogligt svage elever, men samtidig med risiko for en skæv vejledning mod de uddannelser, som ligger under samme tag som Herningsholm, hvilket kan påvirke de bogligt stærke elever negativt. Rapporten beskriver og analyserer de tre modeller så præcist som muligt. 3

4 På baggrund af analysen af fordele og ulemper af de forskellige modeller er det rapportens anbefaling at udvide samarbejdet mellem erhvervsskolen og 10. klasse og placere eud10-forløbet på Herningsholm. Fællesmodellen indeholder flere af fordelene fra Campusmodellen omkring integration mellem 10. klasse og erhvervsfaglige uddannelser og kan herigennem styrke de unges motivation og muligheder for at gå industrivejen. Det øgede samarbejde omkring eud10 mellem 10. klasse og erhvervsskole i Fællesmodellen understøtter Industrien som Karrierevej og kan på sigt være en trædesten for at overgå til Campusmodellen. Analysen bygger dels på artikler og litteratur herunder forskningslitteratur dels interview med en række uddannelsesaktører. Det er aktører fra Herning Kommune, fra syv kommuner, som har været gennem lignende overvejelser som Herning, og flere forskellige uddannelsesinstitutioner, som har erfaringer og input, der kan bidrage til at belyse fordele og ulemper i de forskellige modeller. 4

5 2 Indledning Som en del af Budgetforlig 2015 i Herning Kommune ønsker budgetforligspartierne: En analyse af fordele og ulemper ved at udlicitere undervisningen af Herning Kommunes 10. klasser til erhvervsskolerne. Analysen, der skal fremlægges i foråret 2015, skal blandt andet klarlægge, hvilke elever der vil drage fordel af en sådan udlicitering. Og hvilke elever, der i så fald vil vælge 10. klasse fra. Det er med det udgangspunkt, at nærværende analyse skal læses. En række undersøgelser viser, at der eksisterer en samfundsopfattelse af erhvervsuddannelserne som værende uddannelser med lavstatus. Der florerer mange fordomme om uddannelserne blandt både de unge og deres forældre. En analyse gennemført af Pluss for Region Hovedstaden i 2013, viser blandt andet, at kun 4% af forældrene til uddannelsessøgende unge mellem 15 og 18 år vil anbefale deres barn at vælge en erhvervsuddannelse. De gymnasiale uddannelser, særligt det almene gymnasium, opfattes derimod som det bedste og mest sikre valg blandt både de unge og deres forældre. Den nye erhvervsskolereform skaber rammerne for at denne udvikling kan vendes. Med henblik på at styrke fagligheden i erhvervsskolerne har man ud over at opjustere elevernes timeantal indført et karakterkrav, hvor minimum karakteren 02 i både dansk og matematik er en forudsætning for optagelse på en erhvervsuddannelse. Til de elever, der ikke automatisk kan optages på en erhvervsskole efter 9. klasse, skal kommunerne tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10), der skal medvirke til at gøre disse elever uddannelsesparate. Fra 1. august 2015 forpligtes alle kommuner til at tilbyde det erhvervsrettede eud10-forløb, jf. folkeskolelovens 19 j, ved siden af den almindelige 10. klasse. Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller de elever, som er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer og har som formål at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene på erhvervsuddannelserne. Således har eud10 både et opkvalificerende og et afklarende fokus. I forbindelse med oprettelsen af eud10 overvejer flere kommuner at indgå overenskomst med en erhvervsskole om, at lade en erhvervsskole varetage dele af eller hele det kommunale 10. klasses tilbud. Formålet særligt ift. de bogligt lidt svagere elever er, at 10. klasse bliver en naturlig overgang til en ungdomsuddannelse. Dette er også et fokuspunkt i Herning Kommune, hvor man overvejer alternative løsninger for at skabe fremtidens succesfulde 10. klasse, som både kan inkludere, løfte og udfordre eleverne. Pluss har gennemført en analyse, der belyser fordele og ulemper ved forskellige udliciteringsmodeller for 10. klasse i Herning Kommune. Analysen skal udgøre beslutningsgrundlag for byrådet i Herning Kommune, når beslutningen omkring fremtidens 10. klasse 5

6 skal tages. Rapporten indeholder en beskrivelse af målgruppen, beskrivelse af mulige samarbejdskonstruktioner, fordele og ulemper ved disse, samt forslag til konkret model for samarbejde mellem de tre erhvervsskoler, Skolen på Sønderager og Herning Kommune, inkl. forslag til fysisk placering af eud10 klassen, kapacitet, indhold og økonomi. Analysen bygger på en omfattende desk research, interview med relevante aktører i Herning Kommune, en række interne og eksterne ungdomsuddannelsesaktører, 10. klasse aktører samt elever i den nuværende 10. klasse fra Skolen på Sønderager. 2.1 Analysespørgsmål Analysen beskæftiger sig med to hovedspørgsmål: 1 Hvilke fordele og ulemper er der ved at udlicitere undervisningen af Herning Kommunes 10. klasse til erhvervsskolen? Herunder belysning af hvilke elever, der kan drage fordel af en sådan udlicitering samt hvilke elever der i konsekvens heraf vil fravælge 10. klasse. 2 Hvilke mulige samarbejdsmodeller eller forløb ser de centrale uddannelsesaktører som et alternativ til udlicitering? Med afsæt i de to hovedspørgsmål opstilles fire konkrete punkter, som endvidere er genstand for analyse: 1 Beskrivelse af fordele og ulemper for Herning Kommune ved at udlicitere 10. klasse til erhvervsskolen. 2 Belysning af hvilke elever der kan drage fordel af en udlicitering til erhvervsskolen, samt belysning af hvilke elever, der vil fravælge 10. klasse. 3 Identifikation af samarbejdsmuligheder mellem uddannelsesaktører omkring 10. klasse. 4 Tilvejebringelse af anbefalinger til samlet beslutningsgrundlag for byrådet. Rapporten centrerer sig omkring tre samarbejdsmodeller, og både interviews, desk research, nyere forskning og fokusgruppeinterviews ligger til grund for analysen. De tre modeller opstilles på baggrund af dialog med Herning Kommune, centrale aktører og øvrig research. 2.2 Projektdesign Nedenfor illustreres projektplanen med fire faser. Figur 1 Faseopdeling 6

7 Status Fakta om den nuværende model Data og nøgletal for Herning Kommune Data om overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelsesniveauet Fokus på erhvervsuddannelser som karrierevej Perspektiv Beskrivelse af uddannelsesperspektiv for forskellige typer unge Karakteristik af unge i 10. klasse Muligheder for at fastholde skoletrætte unge Modeller Beskrivelse af model for erhvervsrettede 10. klasser Mulige samarbejdsmodeller mellem lokale aktører Anbefalinger Oplæg til byrådsbeslutning om udlicitering af undervisningen af Herning Kommunes 10. klasser til erhvervsskolerne Faserne er uddybet i de følgende afsnit Fase 1: Status Målet var at få en statusbeskrivelse indeholdende fakta om den nuværende organisering af 10. klasse i Herning samt etablering af en baseline på baggrund af data om, hvad der karakteriserer de unge, som i dag vælger 10. klasse som vej til en ungdomsuddannelse Fase 2: Perspektiv Målet er at få beskrevet målgruppe og uddannelsesperspektiver for forskellige grupper af unge og muligheder for at fastholde skoletrætte unge. Der er foretaget desk research, hvor forskellige grupper unge har været genstand for undersøgelse af hvilke udfordringer, de forskellige grupper har ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Fase 3: Modeller Målet med fase 3 er at få beskrevet tre modeller for et attraktivt 10. klasses tilbud etableret i et samarbejde mellem de centrale aktører. Derfor har vi interviewet uddannelsesaktører i både Herning Kommune og andre kommuner med erfaringer på området, samt elevrepræsenter for at få forskellige perspektiver på spørgsmålet om, hvilke elever der vil drage fordel af en udlicitering og for at få indblik i hvilke samarbejdsmodeller, de kan se for sig. 7

8 2.2.4 Fase 4: Anbefalinger Målet er at opstille anbefalinger som beslutningsgrundlag for byrådet i Herning Kommune. Produktet er denne opsamlende analyse, der beskriver fordele og ulemper ved en udlicitering set fra kommunens, uddannelsesaktørernes og elevernes synspunkt, samt beskrivelse af de samarbejdsmodeller, som aktørerne har anbefalet. 2.3 Interviewpersoner Der er blevet afholdt interviews med både interne uddannelsesaktører, herunder elever og eksterne aktører, bl.a. kommuner og uddannelsesinstitutioner. I perioden 20. januar 2015 til 25. marts 2015 er der, som det fremgår af nedenstående Tabel 1, foretaget interview af følgende aktører: Tabel 1 Oversigt over interviewpersoner Uddannelsesaktører Herning Herningsholms Erhvervsskole Agroskolen Hammerum Social og Sundhedsskolen Herning Skolen på Sønderager Center for Børn og Læring Nuværende 10.klasseselever John Egebjerg, direktør, Nils Hedegaard, vejledningschef Marianne Oksbjerre, direktør Kristian Poulsen Møller, uddannelsesleder Mads Schmidt Haagensen, vicedirektør Karl Peder Kjeldsen, skoleleder Bo Meldgaard, leder Fokusgruppeinterview med syv nuværende10. klasseelever fra Skolen på Sønderager Kommuner Aars Kommune Vejle Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Roskilde Kommune Horsens Kommune Billund Kommune Vejle Kommune Henriette Qvist, leder, 10. klassecenteret Dan Skjerning, formand, børne- og familieudvalget, Jens Ole Koch, udviklingskonsulent, Afdelingen for Dagtilbud og Undervisning Claus Larsen, formand, skole- og børneudvalget, Kjeld Kristiansen, uddannelsesdirektør Lisbeth Østergaard, læringschef, Læring Kim Vedel, konsulent, planlægnings- og udviklingskonsulent Claus Svold, direktør, Børn og Unge Andre uddannelsesinstitutioner Syddansk Erhvervsskole Uddannelsescenter Ringkøbing- Skjern Horsens Statsskole Erland Boelskifte, vicedirektør Lars Ole Wulff, seniorkonsulent Flemming Steen Jensen, rektor Learnmark Horsens Morten Hougaard, uddannelsesleder, Step 10 8

9 Horsens Gymnasium Jens Skov, rektor 9

10 3 Status 3.1 Karakteristik af Herning Kommune I Herning Kommune er der tre 10. klassetilbud. Det kommunale 10. klassecenter Skolen på Sønderager samt de to friskoler Midtjyllands Kristne Friskole og Herning Friskole. Til skoleåret 2014/2015 søgte ifølge Ungdommens Uddannelsesvejledning Herning i alt 89 unge optagelse på friskolerne og 132 på Skolen på Sønderager. Skolen på Sønderager (fremover betegnet Sønderager) består af tre forskellige afdelinger 10. klassecenteret, Talentklasser (inden for både idræt og musik) og Centerafdelingen for elever med Autisme Spektrum Tilstande. 10. klassecenter har i år 118 elever og har eksisteret på Sønderager som selvstændig skole siden Talentklasserne (TAKklasser) består af 192 elever fra klassetrin, mens Centerafdelingen er et kommunalt specialtilbud til elever med Autisme Spektrum Tilstande (AST). Den er opdelt i afdelingerne indskoling, mellemtrin og udskoling og har i alt 121 elever. Udgifterne for Herning Kommune per elev i 10. klassecenteret på Sønderagerskolen er i dag kr. Eleverne på Sønderagers uddannelsesvalg Ser man på søgemønsteret for de unge, som færdiggjorde 10. klasse på Sønderager, sammenlignet med de unge, som færdiggjorde 10. klasse på Herning Friskole eller Midtjyllands Kristne Friskole, kan man se, at eleverne på Sønderager: i højere grad fortsætter på en erhvervsskole end de unge, som afslutter de private 10. klassetilbud på Midtjyllands Kristne Friskole og Herning Friskole i højere grad laver forberedende og udviklende aktiviteter (f.eks. arbejde eller produktionsskole) og er dermed ikke i gang med en ungdomsuddannelse har mindre tilsøgning til de gymnasiale uddannelser Tabel 2 Søgemønster til ungdomsuddannelse for elever som har afsluttet 10. klasse i Herning Kommune per 31. juli klasse/ ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Herning Friskole og Midtjyllands Kristne Friskole 11 (18%) 3 (5%) 46 (77%) Skolen på Sønderager 42 (33%) 17 (13%) 69 (54%) * UV-DATA den

11 Industrien som Karrierevej I Herning Kommune ligger der tre erhvervsskoler. Agroskolen Hammerum, som har 69 årselever, Social og Sundhedsskolen Herning, som har 642 elever og Herningsholm Erhvervsskole, som med sine i alt 32 forskellige uddannelser samt en række voksen- og efteruddannelseskurser har årselever i alt. Ser man isoleret på Herningsholms EUD-del (som består af en merkantil og en tekniske del), er der årselever. Herning Kommune har med projektet Industrien som Karrierevej bl.a. fokus på, at flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne, at flere skal gennemføre erhvervsuddannelserne, at flere kompetente unge skal vælge industrien både erhvervsorienterede og studieorienterede, og at flere unge skal vælge rigtigt første gang. Sammenlignet med andre kommuner er der relativt mange unge i Herning Kommune, som vælger en erhvervsuddannelse. I Herning Kommune tilmelder 86,1% af en ungdomsårgang sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen, hvilket er noget under gennemsnittet på 91,8% for hele Region Midtjylland. De fleste unge (61,9%) i Herning tilmelder sig en gymnasial uddannelse, mens 24,2% af de unge tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, der tilmelder sig en erhvervsfagliguddannelse i Herning Kommune, ligger dermed markant over gennemsnittet i resten af Region Midtjylland på 19,7% 1. Et af de centrale problemer for realiseringen af målene i Industrien som Karrierevej er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne. På Agroskolen har de et frafald på 13%, SOSU-skolen på 20,2% og EUD-delen på Herningsholm på 27%. Udfordringen er, at de unge, som falder fra en erhvervsuddannelse, er i overhængende fare for slet ikke at påbegynde en ny uddannelse og dermed på længere sigt få sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet 2. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Herning fra været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 17%. De faglærte har haft en tilbagegang på 7,6% i samme periode. 1 Beskæftigelsesregion Midt, Kommunebeskrivelse Herning,

12 4 Perspektiv For at kunne tage stilling til placeringen af 10. klasse, er det centralt, at der er enighed om den målgruppe, som analysen omhandler og tager udgangspunkt i. Her er der tale om to typer af målgrupper. Grundlæggende henvender det kommunale 10. klassetilbud sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen, har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 10. klasse har derfor fokus på at klargøre til videre uddannelse 3. Den anden målgruppe er de elever, som vælger den nye erhvervsrettede 10. klasse eud10. Det er endnu for tidligt præcist at beskrive gruppen af elever som vælger eud10. Ifølge bekendtgørelsen af eud10 er den målrettet elever, som ikke opfylder adgangskravene til en erhvervsskole (02 i dansk og matematik) eller ikke er sikre på deres valg. Der er med andre ord tale om elever, som generelt er bogligt svagere end alm. 10. klasse. 4.1 Kommunal 10. klasse eller efterskole For at beskrive gruppen af elever som vælger kommunal 10. klasse, sammenholdes målgruppen med elever som vælger 10. klasse på efterskole. Der er betydelig forskel på den elevgruppe, der vælger efterskolens 10. klasses tilbud og den elevgruppe, som vælger 10. klasse på en folkeskole. Efterskolen og folkeskolen står derfor overfor to meget forskellige opgaver i deres arbejde med at styrke elevernes faglige færdigheder og gøre dem klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I dette kapitel fokuseres primært på den elevgruppe, som vælger 10. klasse på en folkeskole. Denne elevgruppe spejles i den gruppe, som vælger efterskolen. Det er gjort for at indkredse konkrete indsatsområder i relation til udvikling af et 10. klasses tilbud, der kan rumme alle elevgrupper i Herning Kommune. Ifølge tal 4 fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er den elevgruppe, der begynder i 10. klasse på en folkeskole karakteriseret ved, at en forholdsvis høj andel kommer fra hjem med begrænset tradition for uddannelse. Tabel 3 Moderens uddannelsesniveau hos elever i 10. klasse 3 Folkeskolelovens 19 4 Danmarks Evalueringsinstitut, Karakteristik af 10.-klasse-elever,

13 Grundskole 5% 19% 43% 27% 6% Gymnasial Erhvervsuddannel se KVU MVU/LVU Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (2011) Som det fremgår af ovenstående Tabel 3 kommer kun en ganske lille del af de elever, der vælger 10. klasse på en folkeskole, fra hjem, hvor moderen har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er sådan, at jo højere uddannelsesniveau elevens mor har og jo højere indkomst familien har, desto større sandsynlighed er der for at eleven vælger at gå i 10. klasse på en efterskole frem for i 10. klasse på en folkeskole 5. I en undersøgelse af 10. klasseelevers karaktergennemsnit ses et tydeligt billede af, hvordan eleverne klarer sig fagligt. Tabel 4 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fordelt på elevernes valg af uddannelse efter 9. klasse i 2010 Erhvervsuddannelse 10. klasse på efterskole Dansk Matematik 10. klasse på folkeskole Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (2011) Som man kan se af Tabel 4, har elever som går i 10. klasse på en folkeskole et lavere karaktergennemsnit end gennemsnittet og omtrent på niveau med de elever der vælger en erhvervsuddannelse. Omvendt har eleverne på efterskoler et højere karaktergennemsnit end gennemsnittet. 5 Danmarks Evalueringsinstitut, Karakteristik af 10.-klasse-elever,

14 Kønsmæssigt er eleverne i folkeskolens 10. klasse ligeligt fordelt med 49% piger og 51% drenge. Ca. 15% af eleverne i 10. klasse er af anden etnisk herkomst end dansk. Trivsel i grundskolen har ligeledes indflydelse på, hvor eleverne tager 10. klasse. En undersøgelse fra CEFU 6 viser, at det i højere grad er de unge, som trives i skolen, der vælger efterskolen, mens de unge, der trives mindre godt i skolen, tager 10. klasse på en folkeskole. For eksempel er det 48% af de unge, som oplever stor skoleglæde, der vælger efterskole, mens 31% af de unge, der i undersøgelsen anfører en mindre skoleglæde, vælger 10. klasse på en folkeskole. Endelig er der en overrepræsentation af unge fra efterskolerne, som efter 10. klasse vil starte på en gymnasial uddannelse. 72% af de unge, som går i 10. klasse på efterskole, ønsker en gymnasial uddannelse, mens 57% af de unge, der går i 10. klasse på folkeskoler, ønsker denne uddannelsesform efter 10. klasse. Karakteristikken af de unge som vælger at gå i 10. klasse på en folkeskole kan opsummeres som i nedenstående tekstboks 7 : Tekstboks 1 Karakteristik ved unge i 10. klasse (ikke efterskole) De beslutter sig sent for at de vil i 10. klasse, og er usikre på om de har valgt rigtigt. De er generelt mere uafklarede ift. valg af ungdomsuddannelse De har i overvejende grad forældre med kortere eller ingen uddannelse De er oftere i konflikt med lærerne end de unge, der søger mod flere af de øvrige muligheder De oplever i højere grad end andre unge, at de ikke klarer sig fagligt godt i skolen og får lave karakterer De er generelt mindre positive overfor det forestående uddannelsesvalg end de unge, der ikke overvejer 10. klasse Der er lige mange drenge og piger Unge med ikke-vestlig baggrund vælger oftere en kommunal 10. klasse end 10. klasse på en efterskole Forældrenes indflydelse En analyse i Region Hovedstaden i 2013 viste - som nævnt i indledningen til Kapitel 1, at kun 4% af forældrene til uddannelsessøgende unge mellem 15 og 18 år vil anbefale deres barn at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er det relevant i en analyse af fordele/ulemper ved udlicitering af 10. klasse til erhvervsskole, at kikke på om en 10. klasses beliggenhed på en erhvervsskole, kan afholde nogle (forældre) fra at søge optagelse. 10. klassecenter Vesthimmerland er et kommunalt 10. klassecenter, som er placeret i sammenhæng med Erhvervsskolerne Aars. Ifølge skoleleder på 10. klassecenteret Henriette Qvist, har placeringen på en erhvervsskole ikke der haft nogen negativ indflydelse 6 Unge et år efter niende klasse, Center for Ungdomsforskning, Danmarks Evalueringsinstitut, Karakteristik af 10.-klasse-elever, 2011 og Center for Ungdomsforskning, Niende klasse og hvad så?,

15 på elevoptaget. Vi gør meget ud af at have vores egen identitet, derfor tror jeg ikke placeringen har nogen indflydelse. I forhold til forældrene, peger alle undersøgelser peger på, at forældre har indflydelse på den unges valg af uddannelse. En analyse fra Undervisningsministeriet fra 2014 viser, at familien har hjulpet 79% af eleverne meget eller i nogen grad til at vælge uddannelse 8. Men at antage, at der er samme indflydelse på den unges valg mellem 10. klasse, efterskole eller ungdomsuddannelse er ikke nødvendigvis korrekt. Spørger man de unge selv inden de forlader grundskolen, hvad der påvirker dem, er det langt fra forældrene, som de unge svarer påvirker dem mest i deres uddannelsesvalg. De unge fremhæver sig selv som den vigtigste påvirkning, samt at valget afhænger af deres individuelle interesser (72%) og af hvordan de klarer sig i skolen (54%), mens forældrenes holdning var 5. prioritet med 17%. 9 Det tyder således på, at forældrenes anbefaling påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse direkte, mens valget mellem kommunal 10. klasse, efterskole eller ungdomsuddannelse i højere grad afhænger af hvilken baggrund de unge kommer fra og hvordan de trives i skolen såvel fagligt som socialt. 8 Folkeskolen, 25. april Center for Ungdomsforskning, Niende klasse og hvad så?, 2006 (det var muligt at sætte flere krydser, Derfor summer procenterne til mere end 100%. 15

16 5 Tre modeller for fremtidens 10. klasse Kommunalbestyrelsen skal ved uddannelsesstart 1. august 2015 have indgået overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om et eud10 samarbejde, der mindst skal udgøre 30% af undervisningstiden, inklusiv 6 ugers brobygning. Jf. loven er det vigtigt, at forløbet tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder deres færdigheder specielt i dansk og matematik, som udgør en barriere for optagelse på en erhvervsuddannelse. Det er vigtigt i relation til målet om, at 95% af kommunens unge skal have en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen vil - som i dag - kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af 10. klasseundervisningen. Det gælder også eud10, så længe kravene til indhold, varighed med videre er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. Med afsæt i erfaringerne fra aktørerne i Herning Kommune, erfaringer fra andre kommune og forskningen inden for området, præsenteres i nærværende rapport tre modeller for hvordan fremtidens 10. klasse, herunder eud10, kan organiseres i Herning Kommune. Samarbejdsmuligheder Den ene samarbejdsmulighed er, at kommune og erhvervsskole kun samarbejder om eud10. I folkeskoleloven er der et samlet minimumskrav om, at der skal etableres samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i 30% af undervisningstiden, svarende til 252 undervisningstimer hvori indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Her går eleverne altså i alm. 10. klasse tre dage om ugen og på en erhvervsskole to dage om ugen. Der er også muligheder for at samarbejde endnu mere. Byrådet kan vælge at indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af hele 10. klasseundervisning, herunder eud10 - så længe kravene til indhold, varighed mv. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. Endelig kan man vælge en mellemløsning, hvor 10. klasse fastholdes hos kommunen, men hvor man har et fælles udbud om eud10-forløbet og løser opgaven ligeligt mellem kommunen og en erhvervsskole. Her ligger 50% af undervisningen på en erhvervsskole og 50% i den kommunale 10. klasse. Der ligger på den vis flere forskellige variationsmuligheder i organiseringen af samarbejdet mellem Herning Kommune, Sønderager og de tre erhvervsskoler Herningsholm Erhvervsskole, Social og Sundhedsskolen Herning og Agroskolen Hammerum. I de følgende afsnit præsenteres tre mulige modeller. Under hver model besvares de tre analysepunkter: 16

17 Fordele ved modellen fra kommunens perspektiv fra elevernes perspektiv Ulemper ved modellen fra kommunens perspektiv fra elevernes perspektiv Økonomi Der vil i analysen af de forskellige 10. klassemodeller blive skelet til, om fordelene/ulemperne overvejende vil være for de bogligt stærke elever eller overvejende for de bogligt svage 10. klasseelever. De tre modeller som vil blive beskrevet, er udarbejdet i samarbejde med Herning Kommune, de interviewede aktører og med inspiration fra andre kommuner. Ambitionen er at skitsere de tre modeller med afsæt i forholdene og aktørerne i Herning Kommune. Ved at analysere hvilke fordele, ulemper og økonomiske konsekvenser hver model indeholder, skal analysen og de afsluttende anbefalinger, fungere som oplæg til byrådspolitikerne i Herning Kommune, så de kan beslutte hvilken model man ønsker at arbejde videre med. De tre modeller, der bliver analyseret er: Ét-centermodellen. 10. klasse bliver på Sønderager og der etableres en eud10, som har administrativ base på Sønderager. 30 % af undervisningen + de 6 ugers brobygningsforløb gennemføres på en erhvervsskole. Fællesmodellen. 10. klasseundervisningen fastholdes på Sønderager, men hele eud10 forløbet flyttes til Herningsholm; både den bekendtgørelsesfastsatte 30 % på brobygningsforløb og den obligatoriske undervisning i dansk, matematik og engelsk. Campusmodellen. Kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med Herningsholm og lader dem forestå al 10. klasseundervisning. I beskrivelsen og analysen af modellerne vil der blive henvist til andre kommuner, hvor man har erfaringer med eller allerede har valgt en specifik model. I nedenstående Tabel 5 er opridset forskellige kommuners valg af modeller: Tabel 5 Oversigt over kommuners valg af model Kommune Model Ét-centermodellen Fællesmodellen Campusmodellen Vesthimmerland X Herning (per 1/8 2015) X Ringkøbing-Skjern Billund X X 17

18 Vejle X Horsens X Der blev indledningsvist arbejdet med en fjerde model, en efterskolemodel, som havde udgangspunkt i tankerne omkring hånd og ånd, hvor tanken var, at eleverne skulle gå på en heldags-10-klasse i stil med en efterskole. Modellen er blevet afprøvet på flere af aktørerne, men resultatet har været, at det de facto vil blive en egentlig efterskole, som dermed kommer til at konkurrere med alle andre efterskoler. Etablerer man i Herning Kommune en ny 10.klasse- heldagsskole, fx i de gamle sygehusbygninger, vil det ikke adskille sig fra Et-centermodellen, hvor man i dag har samlet forskellige typer af elever som kan inspirere hinanden (TAK-elever, specialelever og 10.klasseelever). De tanker, som udgjorde argumentationen for en efterskolemodel, findes med andre ord delvist i Etcentermodellen. 5.1 Ét-centermodellen Ét-centermodellen indebærer, at 10. klasse fastholdes på Sønderager. Der tilbydes en studieforberedende linje, en erhvervsrettet linje og en flexlinje. Eud10 indarbejdes i modellen i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole, som skal varetage 30% af undervisningen foruden de 6 ugers brobygning. Både det administrative, pædagogiske og undervisningsmæssige ansvar i det almene tilbud varetages af Sønderager. I store træk er Ét-centermodellen en fortsættelse af den model, der etableres med start 1. august Tabel 6 Overblik over Ét-centermodellen Elever i almen 10. klasse 10. KLASSE PÅ SØNDERAGERSKOLEN HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE Elever på eud10 Administrativt ansvar Pædagogisk ansvar Fordele ved Ét-centermodellen Fra kommunens perspektiv Grundlæggende kan modellen implementeres fra skoleåret og dermed forholdsvist hurtigt blive til virkelighed. En anden fordel er, at der er tale om en ny uddannelsestype i et velafprøvet system. Sønderagerskolen har drevet 10. klasse siden 2011 og har pædagogisk ekspertise i at arbejde med de unge i relation til konflikter og andre personlige udfordringer. Skolen har således både erfaring med målgruppen og et miljø, som kan imødekomme og løse målgruppens problemstillinger. Fra elevernes perspektiv I en elevoptik er der fokus på, at en tryg og velkendt ramme i folkeskoleregi skaber gode betingelser for læring. Som en elev udtrykker det: Man rykker lige så stille videre, sådan step-by-step ved at tage 10. klasse her (på Sønderager, red.). Hvis man går fra 9. klasse 18

19 og direkte over til for eksempel gymnasiet, kan man godt blive forskrækket over, at det er stort, så man springer fra. Så er det bedre at tage 10. klasse, så man bliver forberedt. Eleverne lægger særligt vægt på, at 10. klasse på Sønderager minder meget om folkeskolen, hvilket skaber en tryghed. I forhold til, at eud10 er en overgang til en erhvervsfaglig uddannelse, spiller trygheden også ind. En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut 10 konkluderer på baggrund af bl.a. interview med ca elever, at unge, der orienterer sig mod de gymnasiale uddannelser i højere grad vælger 10. klasse, for at få et anderledes skoleår, mens det for de gennemsnitligt bogligt svagere unge, der orienterer sig mod Eud, i overvejende grad handler om at forbedre faglige færdigheder og ikke ønsket om et anderledes år Ulemper ved ét-center-modellen Fra kommunens perspektiv En af ulemperne ved ét-center-modellen er, at man - ved at dele undervisningen på eud10 på to lokationer - risikerer, at det pædagogiske ansvar og instruktionsbeføjelserne over eleverne ikke bliver helt klare. Udarbejdes der ikke præcise retningslinjer og rutiner, risikerer eleverne at falde ned mellem to stole, hvor både Herningsholm og Sønderager forventer, at den anden part tager affære. En anden risiko ved at have to institutioner er, at man ikke nødvendigvis fuldt ud får udnyttet potentialet i den sammenhængende undervisning, som eud10 åbner op for. Tanken med eud10 er, at det er et fleksibelt tilbud, som åbner op for projektorienteret undervisning, hvor de praktiske fag tænkes ind i de traditionelle fag og vice versa. Når undervisningen placeres på to forskellige institutioner, kræver det en særlig indsats fra både Herningsholm og Sønderager, at få fuldt udbytte af eud10 og den særlige mulighed for fleksibilitet mellem praksis og teori. Fra elevernes perspektiv En ulempe ved delingen mellem to institutioner er, at undervisningen på eud10 (og dermed for de bogligt svagere elever), er, at eleverne kan komme til at opleve skoleåret som opbrudt, da dele af deres undervisning foregår på Sønderager og dele på Herningsholm. Det pointeres i denne forbindelse, at det er afgørende for denne målgruppe at passe ind og få en fast rytme, som en af de nuværende 10 klasseelever udtrykker det, og at det derfor er vigtigt, at skabe grundlag for en helhedstankegang i undervisningen. De nuværende planer om en tirsdags/torsdagsmodel, hvor der er undervisning på Sønderager mandag, Herningsholm tirsdag, Sønderager onsdag, Herningsholm torsdag og Sønderager igen fredag kan virke fragmenteret for eleverne Økonomi Helt grundlæggende er eud10 et kommunalt ansvar og er alene kommunalt finansieret, dog med undtagelse af 6 ugers obligatorisk brobygning, hvortil der er aktivitetsafhængige statsfinansierede taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gensidigt forpligtede til at indgå overenskomst om samarbejdet, herunder de økonomiske vilkår. Der er ikke fra centralt hold fastsat regler om, hvilken betaling erhvervsskolerne kan kræve af 10 Danmarks Evalueringsinstitut, 2012, 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 19

20 kommunerne, eller hvad kommuner skal betale til skolerne i forbindelse med eud10. Det afhænger alene af den konkrete tilrettelæggelse af det enkelte eud10 tilbud og reguleres i driftsoverenskomsten. Eud10 har en varighed på et skoleår (ca. 40 uger) eller hvad der svarer til 840 timer. Tager man udgangspunkt i Ét-centermodellen skal 30% af undervisningen foregå på Herningsholm. De kommunale udgifter hertil afhænger naturligvis af den aftale, som indgås med Herningsholm. Derudover er der de 6 ugers statsfinansieret obligatorisk brobygning, som afvikles på enten Herningsholm, Agroskolen eller SOSU-skolen. De økonomiske udgifter til Ét-centermodellen afhænger først og fremmest af elevtilstrømningen. Og netop elevernes interesse for eud10 er svær at spå om. Med tanke på de nye optagelseskrav til erhvervsskolerne, kan man på den ene side forestille sig, at eud10 hurtigt blev (tvungen) populær. Hvor skal eleverne ellers gå hen? På den anden side har Herningsholm og Sønderager tidligere haft et samarbejde omkring ordningen. En linje i 10. klasse, hvor eleverne gik 20 uger på Sønderager og 20 uger på Herningsholm. Erfaringerne herfra viste, at det var vanskeligt at samle mere end elever. Hvordan den endelige elevansøgning til eud10 bliver, er derfor svær at forudsige. Sønderagers foreløbige bedste bud er på ca. 40 elever per år. Udgiften til en ny eud10 forventes derfor afhængig af den aftale som laves med Herningsholm - at ligge tæt på kommunens nuværende gennemsnitlige udgift per 10. klasseelev. 5.2 Fællesmodellen I Fællesmodellen fastholdes det almindelige 10. klassestilbud på Sønderager. Hele eud- 10 forløbet placeres på Herningsholm og undervisningen varetages ligeligt mellem Sønderagerskolen og et konsortium bestående af Herningsholm, SOSU Herning og Agroskolen Hammerum. Det juridiske og pædagogiske ansvar fastholdes i kommunen, mens ansvaret for den daglige drift placeres på Herningsholm. Fællesmodellen indebærer således ikke en udlicitering og etablering af driftsoverenskomst, men en mellemløsning, hvor kommunen er juridisk ansvarlig, hvor eleverne får deres daglige gang på en erhvervsskole og hvor mulighederne for tættere samarbejde mellem kommunal 10. klasse og erhvervsskole forbedres. Med inspiration fra hvordan man gør i Vejle Kommune og deres samarbejde med Syddansk Erhvervsskole (SDE), kan en konkret Fællesmodel i Herning etableres ved at lade al den daglige undervisning foregår på Herningsholm. Lærerne fra Sønderager vil varetage undervisningen 50% af tiden, mens lærerne på Herningsholm varetager de øvrige 50%. De 6 ugers obligatorisk brobygning vil afhængigt af elevernes valg af linje foregå på Social og Sundhedsskolen Herning og Agroskolen Hammerum. Tabel 7 Overblik over Fællesmodellen Elever i almen 10. klasse 10. KLASSE PÅ SØNDERAGERSKOLEN HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE 20

21 Elever på eud10 Administrativt ansvar Pædagogisk ansvar Fordele ved Fællesmodellen Fra kommunens perspektiv I Fællesmodellen er der ikke behov for at udarbejde ny driftsoverenskomst. Det administrative ansvar fastholdes hos kommunen, som har tilsyn med skolen via en årlig kvalitetsrapport, som tilfældet er med de øvrige skoler i kommunen. Det politiske formål med eud10 er at målrette de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Fordelen ved Fællesmodellen er modsat Étcentermodellen at elever på eud10 får et fast tilhørsforhold til erhvervsskolen. Ved at fastholde det administrative ansvar, men lade eleverne have sin daglige gang på en erhvervsskole, opfyldes i højere grad den oprindelige målsætning om, at eud10 skal forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene. Fællesmodellen har dermed primært indflydelse på de bogligt svagere elever. Ambitionen med eud10 er at tilrettelægge den, så eleverne løftes i særligt dansk og matematik i en sådan grad, at de gøres uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse. Ved at placere undervisningen på Herningsholm, SOSU og Agroskolen, vil der være nemmere adgang til at sammentænke de obligatoriske fag som dansk, engelsk og matematik i de fire linjer: Omsorg, Sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Fra elevernes perspektiv Eleverne vil opleve et sammenhængende forløb, hvor dagligdagen foregår på Herningsholm. Det giver oplevelsen af en tryg og velkendt dagligdag som en af eleverne udtrykte det. Samtidig forbereder Fællesmodellen gennem den daglige gang på en erhvervsskole eleverne til erhvervsuddannelserne, hvilket er et af formålene med eud10. Eud10 kan blive identitetsskabende i forhold til erhvervsuddannelsesmiljøet og dermed skabe udgangspunkt for bedre muligheder for efterfølgende at fastholde eleverne på en erhvervsuddannelse. Ydermere rummer en placering på Herningsholm gode faciliteter, som kan medvirke til at gøre undervisningen praksisorienteret også for den obligatoriske del af 10. klassetilbuddet Ulemper ved Fællesmodellen Fra kommunens perspektiv 21

22 Det står klart, at man ved udlicitering af eud10 til erhvervsskolen og fastholdelse af øvrige 10. klasseelever på Sønderager vil stå overfor en økonomisk udfordring i relation til dobbelte administrative udgifter på tilbuddet. Både Sønderager og Herningsholm vil skulle afsætte tid og ressourcer til styregruppemøder, undervisningsteams og koordination ift. den daglige ledelse. Samme problematik kan nævnes i forhold til afklaringen af ansvaret for eud10-eleverne. Det er afgørende, at der hurtigt skabes et tydeligt samarbejde mellem Sønderager og Herningsholm hvad angår både det juridiske og det pædagogiske ansvar, således der er klarhed over hvem som har ansvar for elevfravær, skole-hjem kontakt, vikardækning, instruktionsbeføjelser overfor eleverne, karakterudskrivning osv. En anden udfordring er en størrelsesproblematik, fordi 10. klasse ikke vil få en betydelig tyngde på Herningsholm. Det medfører en risiko for, at der vil blive tildelt resttimer og restlokaler til tilbuddet, hvilket ikke udgør et ordentligt grundlag for eleverne på eud10. Endelig er der ifølge vicedirektør på Syddansk Erhvervsskole Erland Boelskifte den ulempe ved at fastholde den ordinære 10. klasse på Sønderager og eud10 linjen på Herningsholm, at der risikerer at opstå konkurrence mellem enhederne. Det er uundgåeligt, at der kan opstå en ufrugtbar konkurrence når man har to steder, som kæmper om nogle af de samme elever, som han udtrykker det. Fra elevernes perspektiv Ved ikke at have en dagligdag sammen med de øvrige 10. klasseelever er en af usikkerhederne ved Fællesmodellen, at den lave kritiske masse af elever risikerer at have negativ indflydelse på det sociale fællesskab, som kan påvirke frafaldsprocenten negativt. Dermed bliver det endnu vigtigere for eleverne i eud10-klassen, at de bliver integreret på Herningsholm og med de øvrige elever Økonomi Fællesmodellen bygger på, at 50% af undervisningen - dvs. 20 undervisningsuger varetages af Sønderager og de sidste 50% - heraf 6 ugers brobygning, varetages af konsortiet. De 6 ugers brobygning finansieres af staten med en takst pr. uge pr. elev. Det betyder, at Herning Kommune skal betale Herningsholm for varetagelse af 14 ugers undervisning per skoleår + husleje, og Sønderager for de resterende 20 ugers undervisning. De tre erhvervsskolers årstakst per elev er fortsat ukendt, men med kun 14 ugers undervisning, er den store usikkerhed som ved Ét-centermodellen, antallet af årselever som søger optagelse. Samlet set må det forventes, at modellen bliver lidt dyrere per elev end Étcentermodellen, fordi der vil være et større administrativt arbejde i samarbejdet mellem konsortiet og Sønderager. Merprisen per elev kan stige yderligere, hvis der kommer markant færre elever på eud10 end forventet. 5.3 Campusmodellen I Campusmodellen står et konsortium af de tre erhvervsuddannelser Herningsholm, SO- SU Herning og Agroskolen Hammerum for det samlede 10. klassetilbud på vegne af Herning Kommune. Herning Kommune indgår en driftsaftale med konsortiet (fremover be- 22

23 tegnet Herningsholm) om både 10. klassecenteret og eud10 opgaven. Til den opgave ansættes en leder på Herningsholm, som aktivitetsmæssigt og juridisk står til ansvar for kommunen. Campusmodellen rummer 10. klasser med og uden toning mod specifikke ungdomsuddannelser, klasser og en eud10-linje. Den har dermed indflydelse på både de bogligt stærke og de bogligt svage elevers valg eller fravalg af 10. klasse. Tabel 8 Overblik over Campusmodellen Elever i almen 10. klasse Elever på EUD10 Administrativt ansvar Pædagogisk ansvar 10. KLASSE PÅ SØNDERAGERSKOLEN HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE Fordele ved campusmodellen Fra kommunens perspektiv Campusmodellen rummer både en række administrative fordele ved at hele 10. klassetilbuddet ligger samlet og en række erhvervsmæssige hensigtsmæssigheder, qua en model, som vil skabe aktive valg, der kvalificerer de unge til deres videre uddannelsesvalg og -forløb. Industrien som karrierevej Ved at placere 10. klasse på Herningsholm, kan man styrke Herning Kommunes udtalte ambition om, at: En større del af vores unge mennesker vælger erhvervsuddannelserne og industrien som både uddannelses- og karrierevej. Erfaringerne fra Learnmark 11 i Horsens viser, at udliciteringen af 10. klasse til Learnmark har haft en positiv afsmitning på antallet af ansøgninger fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne. Eud på Learnmark oplevede således en stigning på 5 % fra Ifølge uddannelsesdirektør i Horsens Kommune Kjeld Kristiansen skyldes det, at eleverne allerede i 10. klasse stifter bekendtskab med et andet uddannelsesmiljø end folkeskolen og at de får øjnene op for, at erhvervsskolen er bedre end sit rygte. På den måde fungerer 10. klasse som et rekrutteringsgrundlag, der kan afhjælpe problematikken med de faldende ansøgningstal til erhvervsskolerne. I Herning Kommune er det 86,1% af en ungdomsårgang som tilmelder sig ungdomsuddannelse efter grundskolen. Med regeringens 95%-målsætning og udtalte ambition om at 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse snarere end fortsættelse af folkeskolen, kan Campusmodellen kan være med til at forberede eleverne på en ungdomsuddannelse. 11 Ved årsskiftet 2011 fik Horsens en ny stor erhvervsskole i Learnmark Horsens, da teknisk skole, handelsskolen, HTX og AMU fusionerede. Learnmark varetager desuden 10. klasse for Horsens Kommune, det som hedder Step 10 23

24 Elever har forskellige forudsætninger for at lære. Ved at skabe et 10-klassetilbud, som inkluderer erhvervsskolerne, kan de, som ellers ikke ser en erhvervsuddannelse som en mulighed, i kraft af samtænkningen med de mere håndværksorienterede fag, måske få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Et samlet konsortium Ved at placere både eud10 og alm. 10. klasse som en del af administrationen på Herningsholm, opnås en række administrative stordriftsfordele. 10. klasse og eud10-holdene vil indgå i en administration, som i forvejen rummer 32 forskellige uddannelser og 400 ansatte. Både Herningsholm, SOSU-Herning og Agroskolen Hammerum har ved flere lejligheder udtrykt interesse for Campusmodellen og samtidig bekræftet, at Campus-modellen vil blive etableret i et samarbejde mellem de tre skoler. Hovedsædet vil være på Herningsholm, mens det vil være muligt for eleverne at have de forskellige linjefag på de to øvrige skoler. Fordelen ved den model er, at det vil være muligt at bygge undervisningen op omkring fælles projekter, og at den samlede masse af elever ville gøre det muligt, at etablere flere forskellige 10. klasses retninger, således man både har en bred 10. klasselinje og nogle linjer målrettet forskellige typer af ungdomsuddannelser. Det kunne være som i Horsens, hvor Step-10 har samarbejde både med de ungdomsuddannelser, som er en del af Learnmark (HHX, HTX), og med andre ungdomsuddannelser i kommunen, fx Horsens Statsskole som udbyder STX og HF. Således udnyttes ikke blot snitfladerne mellem erhvervsuddannelserne og 10.klasse, men også mellem 10. klasse og de øvrige ungdomsuddannelser på campus og i kommunen. Fra elevernes perspektiv Afklaring Gennem fokusgruppeinterviewet med eleverne fra Sønderager blev det italesat, at en udlicitering til erhvervsskolen ville være gavnligt for den gruppe af unge, som planlægger at tage en erhvervsuddannelse (de bogligt svagere), men fra elevernes synspunkt var det ikke tilsvarende meningsfuldt for unge i 10. klasse med sigte på STX, HF eller HHX (de bogligt stærkere). En pointe som rektor på Horsens Gymnasium Jens Skov også præsenterede. Ved at blive introduceret til erhvervsuddannelser kan man fange unge, som ikke gider skolen, men som har evnerne. Dog var der enighed i elevgruppen om, at en dagligdag på Herningsholm kan give alle elever kendskab til de forskellige muligheder. Eleverne pointerede endvidere, at det var væsentligt, at der var mulighed for at vælge retningsfag målrettet elevens ungdomsuddannelsesønske. Endelig var eleverne også enige om, at en udlicitering enten kunne afeller bekræfte rigtigheden af den enkeltes uddannelsesvalg: Jeg var i tvivl, men jeg kom derud (på Herningsholm, red.) og så blev jeg sikker. Der blev jeg bekræftet i, at det skulle jeg ikke. Fastholdelse i uddannelsesmiljø Som skitseret i Fællesmodellen, kan et nyt uddannelsesmiljø være motiverende for de bogligt svagere unge. Ved at introducere de unge til et nyt læringsmiljø, kan det være med til bedre at fastholde dem i uddannelsessystemet og give dem et endnu bedre afsæt i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. På Learnmark i Horsens har de oplevet, at frafaldet i 10. klasse er blevet mindre, fordi eleverne føler sig som en del af noget 24

25 større. Ifølge afdelingschef Carsten Jacobsen bl.a. fordi: De føler sig som en del af noget større frem for at være isoleret i et 10. klassecenter. ( ) Når vi har andre uddannelser i huset, så er der en masse rollemodeller som de unge 10. klasser kan spejle sig i Ulemper ved campusmodellen Fra kommunens perspektiv Personalet på Sønderagerskolen Det står klart, at der er nogle større administrative beslutninger som skal træffes, såfremt Campusmodellen skal gennemføres. Foruden gennemførslen af en egentlig udbudsproces, skal det besluttes, hvad der skal ske med personalet på Sønderager, hvis 10. klassecenteret flyttes til Herningsholm. Byrådene i Billund, Ringkøbing-Skjern og Horsens har stået overfor en lignende problematik. I Billund betingede Syddansk Erhvervsskole, som overtog driften af 10. klasse, sig, at de selv ville ansætte det personale, som de havde behov for. En del af personalet fra det tidligere 10. klassecenter blev ansat på SDE, mens de resterende blev placeret på kommunens øvrige skoler. I Ringkøbing-Skjern Kommune blev der via en overenskomst om overførsel af undervisning i 10. klasse lavet en virksomhedsoverdragelse af undervisningsopgaven i 10. klasse til Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Den indebar bl.a., at de lærere, som ønskede det, blev virksomhedsoverdraget til UCRS. Overdragelsen gjaldt ikke TAP-personale. En lignende model blev benyttet i Horsens Kommune, hvor Learnmark-Horsens i 2011 overtog driften af 10. klasse. Derudover vil en udlicitering for Sønderager medføre et splittet arbejdsmiljø og volumen. På Sønderager skal konstruktionen for Centerafdelingen og Talentklasserne gentænkes, idet 10. klasse i nogen grad er tænkt ind i en sammenhæng for at udnytte medarbejderressourcer. Fortsat 10. klasse på folkeskole En anden ulempe ved Campusmodellen er, at kommunerne er forpligtet til jf. folkeskoleloven 20, stk. 1., at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleverne. Kommunerne har her den mulighed, at de kan henvise eleverne til et 10. klasse-tilbud i en anden kommune. Konkret betyder det, at Herning Kommune skal indgå en samarbejdsaftale med Holstebro og/eller Ikast-Brande Kommune, om at sende elever til deres kommunale 10. klasse med den KL-fastsatte elevtakst. Det har man gjort i Horsens, hvor der er indgået aftale med Hedensted Kommune om deres 10. klasse på Tørring Skole og Juelsminde Skole. Skæv vejledning En overvejelser man gjorde sig i Aalborg Kommune, da man skulle lægge sig fast på en model, var risikoen for skæv vejledning. En af formålsparagrafferne med 10. klasse er, at eleven skal afklares omkring valg af uddannelse. Ved at flytte 10. klasse til en erhvervsskole kan der være en iboende risiko for, at uddannelsesinstitutionen vil fokusere sin uddannelsesvejledning af eleverne mod egen uddannelsesinstitution. Ifølge rektor på Horsens Statsskole Flemming Steen Jensen og rektor på Horsens Gymnasium Jens Skov har de ikke oplevet et fald i ansøgningen af elever fra 10. klasse efter 12 Bedre 10. klasse på erhvervssole, Ritzau, 18. januar