dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked

Transkript

1 dm privat n r j u n i SektorEN for privatansatte Mænd er mere værd 3 Ny overenskomst kan løfte kvinder 6 Effektiv kur mod ulige løn 8 Telegigant på vej mod ligeløn 10 Fars Kram gavner kvinder 11 Stem på DM Privat 12 En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked side 6-7

2 2 af Eva Trein Nielsen, medlem af bestyrelsen for DM Privat Kvindelønninger 40 år efter kvindeoprøret Da jeg var ung i 70 erne, var ligeløn sjovt nok også et emne, vi unge cand.mag.er gik meget op i. Man havde jo været til de samme eksaminer som mændene, havde erhvervet de samme kvalifikationer og kompetencer. Så hvorfor var der ikke lige adgang til stillingerne? Vi vidste jo godt blandt andet fra vores kvindelige lærere i gymnasiet at det ville blive svært at blive taget alvorligt. Men vi var en ny generation, der virkelig ville arbejdsmarkedet, og vi var overbeviste om, at hvis vi arbejdede hårdere end mændene, holdt sammen og var klar over, at fejl og svagheder ikke ville blive os tilgivet, så ville vi også endegyldigt besejre fordommene. Som det fremgår af dette temanummer var vi bundnaive. I takt med afviklingen af industrisamfundet har det private erhvervsliv for alvor fået øjnene op for magistres kvalifikationer og kompetencer. Cand.scient.erne var de første. Cand. mag.erne er fulgt efter. Der er ikke længere nogen nævneværdig forskel på de to gruppers ledighed. Magistre ansættes i stigende grad i helt nye funktioner, der ikke før har været prisansat. Overenskomster er sjældne på disse områder. Når vi bevæger os ud i det akademiske grænseland, er der ingen traditioner eller megen reel viden om magisterkompetencer at læne sig op ad. Fordomme kommer således let til at koste den enkelte mange penge. I disse dele af erhvervslivet møder man ofte en opfattelse af, at humaniora er en verdensfjern meningsfabrik, som intet har med videnskabelige metoder at gøre. Man opererer også med det vage og helt uvidenskabelige begreb bløde kompetencer, som man mener, alle og enhver (især kvinder) kan besidde uden nogen form for uddannelse. Sprog er en sådan blød kompetence. I et årti, hvor kønsstereotyperne er fremherskende i offentligheden, kan man derfor ikke lade være med at bede unge kvinder om at være meget bevidste om deres valg, de signaler, de udsender, og deres konsekvenser. Jeg tror ikke på forklaringen om, at det er kvindernes egen skyld, at de ikke får høje lønninger. Jeg tror, at man ikke vil give dem den, når de beder om det. Alle vore undersøgelser viser, at i det øjeblik kvinder får børn, stagnerer lønningerne. Øremærkning af barsel til mænd er derfor vejen frem. Ud over at mindske løngabet er der også den sidegevinst, at kvinder finder ud af, at mænd er eminent gode til at passe børn. Kønsopdelt lønstatistik er en anden god metode. Vi er i DM Privats bestyrelse fast besluttede på at tage kampen op. Som det fremgår, er der mange grunde til, at kvinder får mindre i løn end mænd, men diskrimination er klart en af dem. Danmark har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Skriv til os og fortæl os om jeres erfaringer med ligeløn og værdiansættelse af jeres arbejde. Vi starter en debat om den skjulte ideologi bag kvindelønninger på det akademiske arbejdsmarked på Facebook. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Eva Trein Nielsen Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 12. november 2010 Forside-foto: Henrik Petit

3 af Lisbeth Ammitzbøll foto: Scanpix 3 Markedets dom: Mænd er mere værd Mænd er næsten kroner mere værd om måneden end kvinder. Det mener i hvert fald de arbejdsgivere, der betaler løn til DM s medlemmer i private virksomheder. Ikke hele forskellen er udtryk for kønsdiskrimination, påpeger formand for DM Privat. Steen valgte naturvidenskab. Stine blev humanist. Han arbejder med it. Hendes job er kommunikation. Han er ansat i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Hun hæver sin løn i en ngo. Retfærdigt eller ej: Steen tjener mange flere penge end Stine. Det vidste vi i forvejen. Her kommer det nye: Forskellen i de valg, Steen og Stine har truffet, er hovedforklaringen på den kønsbestemte lønforskel, der i dag præger DM s lønstatistik. Valgene handler om uddannelse, branche, anciennitet, jobfunktioner og arbejdstid. Det dokumenterer en ny undersøgelse, der har vendt og drejet privatansatte DMmedlemmers oplysninger om løn, uddannelse og job. I rå tal er forskellen mellem privatansatte DM-mænds og DM-kvinders løn næsten kroner om måneden. Det svarer til 19 procent. Umiddelbart virker 19 procent som en voldsom lønforskel og himmelråbende uretfærdigt. Undersøgelsen viser dog også, at forskellen opstår af mange forskellige faktorer. De handler ikke alle om kønsdiskrimination, påpeger Frederik Dehlholm, der er formand for privatansatte medlemmer af DM. Scient.er kom først En lønforskel, der ikke i sig selv er kønsdiskriminerende, er for eksempel mænds højere anciennitet. Historisk set kom cand.scient.erne først ud i private virksomheder. Scient.er er ofte mænd. Når man har en population med mange ældre mænd og mange yngre kvinder, vil det præge en lønstatistik. Det er der ikke no- Mænd tjener stadig mere end kvinder i private virksomheder. Blandt DM s medlemmer er forskellen kroner om måneden.

4 4 DM mener Mænd og kvinder skal have lige løn for lige arbejde 12 uger af barselsorloven skal være øremærket til mænd Kroneloftet skal hæves for den refusion, som en arbejdsgiver kan få, når en medarbejder er på barsel Jeg kan ikke se nogen som helst rimelig begrundelse i dag for arbejdsgivernes forskellige prissætning af de to typer kandidater. Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. get odiøst i. Det virker heller ikke urimeligt, at lavere arbejdstid giver lavere løn, fremhæver Frederik Dehlholm. Til gengæld er lønforskellen mellem naturvidenskabsfolk og humanister klart uretfærdig, mener han. Jeg kan ikke se nogen som helst rimelig begrundelse i dag for arbejdsgivernes forskellige prissætning af de to typer kandidater. Historisk set kan man forklare forskellen med traditionelle kønsroller og med humanisters højere ledighed. Man kan forstå forskellen, men det bliver den ikke retfærdig af. Brug for overenskomster Isoleret set rammer humanisters lavere markedsværdi både kvinder og mænd. Og omvendt: Både mænd og kvinder kan hente en god månedsløn med den rigtige uddannelse i den rigtige branche. Det giver store lønforskelle kvinder og kvinder imellem. En kvindelig biokemiker, der er ansat i en medico-virksomhed, tjener typisk omkring kroner om måneden. En kvindelig humanist på et forlag tjener typisk kroner. Skal den lønforskel bekæmpes, kræver det en højere prissætning af humanisters kompetencer og en målrettet indsats for flere overenskomster, fremhæver Frederik Dehlholm. Humanister er blevet en efterspurgt arbejdskraft i den private sektor. De har i kraft af deres dygtighed formået at bide sig fast i virksomhederne, og de har, trods krise og massefyringer, evnet at holde en relativt lav ledighed. I DM skal vi blive ved med at promovere og reklamere og støtte markedsføringen af humanisters kompetencer. Samtidig bør vi arbejde videre med at danne klubber og få overenskomster på for eksempel forlag og inden for hele ngo-området, så det enkelte FAK- TA Om undersøgelsen Undersøgelsen af mænds og kvinders løn er foretaget af Uni-C på grundlag af oplysninger fra DM s lønstatistik. Tallene stammer fra flere end cand.scient. er og cand.mag.er, der i oktober 2009 var ansat i private virksomheder. Ledere og bachelorer er ikke med i undersøgelsen. Mænd øger forspring På fem år er afstanden vokset mellem mænds og kvinders løn i private virksomheder. I 2004 fik mandlige privatansatte DMmedlemmer en bruttoløn, der lå 17 pct. højere end kvindelige privatansatte DMmedlemmers. I 2009, fem år senere, var forskellen mellem de to køns løn 19 pct. Populationen i de to år ikke er helt den samme. Derfor kan man ikke afvise, at den større forskel handler om en ændret fordeling af de to køns alder og valg af uddannelse, branche, arbejdstid og bopæl. Find flere fakta om køn og løn blandt privatansatte DM-medlemmer i Ligelønsundersøgelse 2009 på ligestilling.

5 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Cand.mag. m.m. Cand.scient. m.m. Løn følger uddannelse DM s naturvidenskabelige kvinder tjener mere end DM s humanistiske mænd. Søjlerne viser månedsløn i gennemsnit for DM s privatansatte cand.scient.er og cand.mag.er fordelt på køn Gennemsnit om måneden Løn følger køn Mænd er næsten kroner mere værd om måneden end kvinder. Det mener i hvert fald arbejdsgiverne for DM s privatansatte medlemmer. medlem ikke er overladt til sig selv, når der skal forhandles vilkår for løn og ansættelse. Ifølge de seneste ledighedstal er humanisters ledighed nu under fire procent og på niveau med andre akademikeres. Syv procent fordomme Langt det meste af lønforskellen på 19 procent mellem privatansatte mænd og kvinder i DM handler om anciennitet, uddannelse, arbejdsfunktion, branche og arbejdstid. Men der er en rest. Den er på syv procent. De syv procent viser kønsdiskrimineringen, og den handler grundlæggende om fordomme. I den forbindelse er det interessant at se, at den såkaldt uforklarlige lønforskel er størst blandt de årgange, der har høj anciennitet. Jeg gætter på, at forskellen også handler om en kombination af barsel, ledelsesfunktioner og måske også forskellig succes ved forhandlingsbordet, siger Frederik Dehlholm. Lige løn for lige arbejde At kvinders barselsperioder ofte koster dyrt på månedslønnen, er et velkendt fænomen i virksomheder uden faste løntrin. Dertil kommer, at der sagtens kan have sneget sig projektledere og mellemledere med i undersøgelsen, selv om den i princippet kun dækker menige medarbejdere. Ledelse udløser løn, og der er stadig flere mænd blandt ledere. Den sidste faktor, mænds og kvinders ulige udbytte af individuelle lønforhandlinger, forsøger DM aktivt at modvirke med særlige kurser i lønforhandling til kvinder. Vores mål er lige løn for lige arbejde. Den direkte vej til det mål, tror jeg, er overenskomster og lønsystemer med faste skalatrin, hvor kvinder optjener anciennitet og pension under barslen. Men den vej er ofte spærret af arbejdsgiverne. Og så må vi jo forsøge at nå frem til målet ad flere mindre stier. Hovedsagen er, at vi når frem. DM skal være den bedste ligelønsforhandler på det akademiske arbejdsmarked, understreger Frederik Dehlholm fra DM Privat. Erfaring trækker op Ældre akademikere tjener typisk mere end deres yngre kolleger. Blandt DM s privatansatte medlemmer er ancienniteten skævt fordelt på køn. Der er flere ældre mænd end ældre kvinder. I gennemsnit har mændene været færdige kandidater i 15 år mod kvindernes gennemsnit på 10 år. Forklaringen er ikke individuel, men historisk. DM s mænd søgte tidligere ud i private virksomheder end DM s kvinder. To års anciennitet giver kroner i forskel i månedsløn. 25 års anciennitet giver kroner i forskel. Retfærdigt eller ej: Forskel i anciennitet bidrager til forskel i løn mellem DM-mænd og DM-kvinder i private virksomheder. Det siger loven 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. De syv procent viser kønsdiskrimineringen, og den handler grundlæggende om fordomme. Værktøj til dig Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. Forhandler du selv din løn? Så kender du sikkert vendinger som: Der er ikke noget at forhandle om!. Vi har ingen penge!. Lad os snakke om det en anden gang. På dm.dk/ligestilling kan du læse om lederes klassiske afvisninger, når du vil have mere i løn. Du kan også få gode råd om din næste replik.

6 6 af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit Ny overenskomst kan løfte kvinder I danske boligselskaber får akademiske medarbejdere mere ensartede vilkår. For første gang i historien er det lykkedes at samle et virvar af forskellige aftaler til en fælles landsdækkende overenskomst for hele branchen. Måske overenskomsten også vil fremme en mere ligelig løn mellem mænd og kvinder. Lya Moestrup arbejdede gennem mange år med tv, film og medier. Et naturligt valg for en cand.mag. i film- og medievidenskab. For fem år siden skiftede hun spor og blev ansat i en boligforening i et socialt projekt. Et lige så naturligt valg, synes hun selv. Den boligsociale branche har udviklet sig utrolig meget inden for de seneste år. Jeg bruger alle mine akademiske kompetencer i jobbet som projektleder. Jeg får også flere og flere akademiske kolleger, Jeg tror, det er fordi, der sidder mænd i de tekniske funktioner, at de er bedre aflønnede. Eva Raabymagle Nielsen, tillidsrepræsentant for FSB s akademikere. siger Lya Moestrup, der i dag er ansat i FSB som projektleder af det boligsociale projekt Rabarberlandet på Nørrebro. Hendes arbejdsglæde er stor. Også større end hendes løn. Når jeg kigger i Magisterforeningens lønstatistik, kan jeg jo godt se, at der er nogle med samme uddannelse og anciennitet, der tjener rigtig mange flere penge, end jeg selv gør. Men de sidder også i helt andre brancher. På mit eget område, hvor de akademiske kvalifikationer bliver brugt til socialt og kulturelt arbejde, er lønnen traditionelt lavere. Ofte bliver lønnen taget direkte ud af projektets budget, så ens egen aflønning er i konkurrence med antallet af nye håndboldmål eller kulturdage, eller hvad projektet nu ellers går ud. Dertil kommer, at de boligsociale job oprindeligt blev varetaget af socialrådgivere eller folk med pædagogisk baggrund. Men måske kan den nye overenskomst give os et løft. Tekniske fag fører på løn Den nye overenskomst er indgået mellem Boligselskabernes Landsforening og de akademiske organisationer. Selve overenskomsten trådte i kraft sidste år, men i nogle boligselskaber mangler man stadig at få indplaceret medarbejdere på de nye skalaer. Det gælder også i boligselskabet FSB, der har omkring 25 akademikere ansat. I dag får medarbejdere i de tekniske afdelinger en højere løn end for eksempel kommunikationsfolk og boligsociale medarbejdere, fortæller akademikernes tillidsrepræsentant. De tekniske fag er generelt højere lønnet end de humanistiske. Nogle vil mene, at den fordeling tilfældigvis giver en højere løn til mændene, fordi de er ansat i de teknisk betonede jobfunktioner. Personligt tror jeg, at det er omvendt. Jeg tror, det er, fordi der sidder mænd i de tekniske funktioner, at de er bedre aflønnede, siger Eva Raabymagle Nielsen, der er tillidsrepræsentant for FSB s akademikere. Om den nye landsdækkende overenskomst vil ændre på kønnenes uligeløn, er vanskeligt at forudsige, mener hun. Det kommer helt an på, hvordan overenskomsten bliver administreret. Som akademiker kan man blive indplaceret på to forskellige typer grundløn, og overenskomsten åbner samtidig mulighed for en række tillæg, som kan fordeles forskelligt. Først når alle er indplaceret, kan vi se, om ulighederne mellem mænd og kvinder er blevet mindre eller større, siger Eva Raabymagle Nielsen. Overenskomst skaber sammenhold Omkring 100 DM-medlemmer har deres daglige arbejde i en af landets 700 boligselskaber under Boligselskabernes Landsforening. Ikke kun DM-medlemmernes løn bliver berørt af den nye overenskomst. Sammenholdet mellem akademikerne på tværs af opgaver og funktioner vil sandsynligvis blive større, spår Lya Moestrup fra Rabarberlandet. For nylig var jeg for første gang til en generalforsamling i akademikerklubben, og det var en positiv oplevelse. Hidtil har der været for langt for mig, rent mentalt, fra projektet her og ind til hovedkontoret. Jeg har nok ikke følt, at det var min verden. Der kan være stor forskel på kulturen i driftsorganisationen og ude i projekterne, selv om alle arbejder i samme virksomhed. Men vi har nok mere til fælles alligevel, end jeg havde forventet. På den måde er indførelsen af den nye overenskomst også en brobygger internt i virksomheden, fortæller Lya Moestrup.

7 7 Unge årgange mest lige Gabet mellem mænds og kvinders løn bliver større med stigende anciennitet. Og ikke nok med det. Også den kønsdiskriminerende lønforskel stiger med stigende anciennitet. Når faktorer som uddannelse, arbejdsfunktion, branche, bopælsregion og ugentlig arbejdstid er trukket fra, er forskellen mellem mænds og kvinders løn 7 procent blandt privatansatte DM-medlemmer. Blandt de yngre årgange med op til to års anciennitet er den 4 procent. Blandt ældre årgange med over 25 års anciennitet er forskellen 9 procent. Flere mænd på fuld tid Mænds arbejdstid er lidt længere. Hver fjerde privatansatte DM-kvinde arbejder under 37 timer om ugen. Blandt DM s privatansatte mænd gælder det hver ottende. I den høje ende af skalaen er de to køn lige gode om at knokle. Hver tyvende mand og hver tyvende kvinde har en arbejdstid på over 45 timer. Vi har nok mere til fælles alligevel, end jeg havde forventet. På den måde er indførelsen af den nye overenskomst også en brobygger internt i virksomheden. Lya Moestrup, projektleder i Rabarberlandet. Værktøj til dig Lønnen er lavere, hvis man sammenligner med akademikere i andre brancher, men socialt og menneskeligt er arbejdet utroligt givende, siger projektleder og cand.mag. Lya Moestrup fra Rabarberlandet på Nørrebro. Omkring 100 DM-medlemmer arbejder i dag i boligselskaber. Få nye redskaber til ligestilling, ligeløn og barsel. Se filmen Omsorg der koster. Læs mere om DM s ligestillingspolitik. Find det hele på

8 8 af Lisbeth Ammitzbøll Effektiv kur mod ulige løn kroner om måneden tjener DM s kvinder, hvis de arbejder med udvikling af medicin. Vi er tæt på ligeløn, vurderer DM s kontaktperson i NNE Pharmaplan A/S. 800 medarbejdere. 400 akademikere. 1 humanist. En effektiv opskrift på ligeløn? Vi har ikke markante lønforskelle mellem mænd og kvinder. Jeg tror, at den ligger mellem 3 og 6 procent, og en del af forskellen skyldes sandsynligvis, at flere kvinder end mænd er på nedsat tid, siger Nanna Bruun, der er uddannet litteraturhistoriker og i dag har titel af project quality manager. Nanna Bruun er også DM s kontaktperson i virksomheden, der hverken har overenskomst eller lønaftale med sine akademiske medarbejdere. Barsel kan koste lønstigning Forårets lønforhandlinger gav kun en enkelt procent i lønforhøjelse til NNE Pharmaplans akademikere. Nanna Bruun er uddannet litteraturhistoriker og har i dag titel af project quality manager. Foto: Janneke Abildskov

9 9 Det er mit indtryk, at akade mikere på Novo Nordisk generelt får lige løn for lige arbejde. Ulrik Hjulmand-Lassen, Novo Nordisk Akademiker Forening. Naturvidenskab giver gevinst Foto: Lene Reeh Arbejdsgivere er villige til at betale en højere pris for naturvidenskabsfolk end for humanister. Retfærdigt eller ej. En naturvidenskabelig uddannelse har højere markedsværdi. 6 ud af 10 mandlige DM-medlemmer er uddannet i naturvidenskabelige fag. Hos kvinderne er fordelingen omvendt. Her er humanister i overtal. Syv ud af ti kvindelige DM-medlemmer er uddannet i humanistiske fag. Retfærdigt eller ej: Forskel i uddannelse bidrager til forskel i løn mellem DM-mænd og DM-kvinder i private virksomheder. Find flere fakta om køn og løn blandt privatansatte DMmedlemmer i Ligelønsundersøgelse 2009 på ligestilling Biotek Forlag Løn følger branche Godt kroner om måneden eller mere end kroner om året. DM s kvinder i medicoindustrien tjener godt sammenlignet med DM s kvinder i forlagsbranchen. I nogle afdelinger har man valgt at fordele den ene procent jævnt på alle medarbejdere, mens man i andre afdelinger har valgt at give større stigninger til enkeltpersoner. Om det giver en større skævhed mellem kvinder og mænd, kan vi først se til næste år, oplyser Nanna Bruun. Skal lønnen være fuldstændig lige mellem mænd og kvinder, skal virksomhedens ledelse være endnu mere opmærksom på mødres arbejdsvilkår, vurderer hun. Uden at kunne dokumentere det, er det mit indtryk, at kvinder risikerer at få en langsommere lønudvikling, når de kommer tilbage fra barsel. Det sker ikke nødvendigvis det første år, men som en glidende udvikling. De får ikke altid de mest spændende projekter og foretrækker måske også selv at skrue lidt ned for mængden af ansvar og lange arbejdsdage, mens børnene er små. Pæne tal fra Novo NNE Pharmaplan hører under Novo Nordisk A/S, hvor flere tusinde akademikere er ansat. Omkring er med i Novo Nordisk Akademiker Forening. Vores løn er ikke udpræget transparent. Men ud fra de statistikker, jeg har set, er der ikke umiddelbart grund til bekymring. Det er mit indtryk, at akademikere på Novo Nordisk generelt får lige løn for lige arbejde, siger Ulrik Hjulmand-Lassen, der er medlem af bestyrelsen for Novo Nordisk Akademiker Forening. Værktøj til dig Brug DM s interaktive lønstatistik til at finde dit niveau. I den interaktive lønberegner kan du angive blandt andet din uddannelse og din jobfunktion. Så giver lønberegneren dig et bud på din løn. DM s lønstatistik for privatansatte findes også i en tabelversion. Du kan bidrage til at holde lønstatistikken i god form ved at udfylde dit eget skema, når du modtager det til efteråret. En del af forskellen skyldes sandsynligvis, at flere kvinder end mænd er på nedsat tid. Nanna Bruun, kontaktperson for DM på NNE Pharmaplan.

10 1 0 af Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Telegigant på vej mod ligeløn I TDC har mænd i årevis fået højere løn end kvinder. Alligevel er akademikernes tillidsrepræsentant optimistisk, når det gælder ligeløn. Kvinderne stiger mest i disse år. Det gælder især de yngre årgange, lyder et af hans argumenter. De er flest, og de får mest. Gennem mange år har TDC s mænd høstet langt flere lønkroner end TDC s kvinder. Men det vil ændre sig, forudser deres fælles akademiske tillidsrepræsentant. Forskellen på mænds og kvinders løn er størst blandt de ældre årgange. Blandt unge årgange er gabet langt mindre. Vores startløn er nogenlunde kønsneutral. Samtidig kan vi se, at kvinderne stiger mest. Så det går den rigtige vej, oplyser Jan Bardino, der repræsenterer omkring akademikere i TDC. Mænd er i klart overtal i telegigantens ACklub, der har lige under 750 mænd og lidt over 350 kvinder. Kvinder stiger mest Heller ikke i TDC sker udviklingen mod ligeløn af sig selv og automatisk. Der skal kæmpes for sagen. Jan Bardino: Vores overenskomst er baseret på helt individuel lønregulering, men de seneste to år har vi på grund af den meget lave lønudvikling aftalt med TDC, at en stor del af lønreguleringen sker som generel regulering, hvor vi har lagt vægt på, at det sker med fast kronebeløb til alle. Foruden den generelle regulering er en mindre pulje afsat til individuel regulering. Blandt de medarbejdere, der oven i den generelle regulering også fik en individuel stigning, er kvinderne i gennemsnit steget med kroner, og mændene med kroner, oplyser Jan Bardino. Værdifulde humanister Akademikernes fælles tillidsrepræsentant må selv generere regneark og føre statistikker over løn og køn i TDC. Virksomheden fører kønsopdelte lønstatistikker, men tallene er svære at bruge. Ledelsens statistik tager ikke hensyn til populationen. Akademikernes lønudvikling stiger typisk stejlt i begyndelsen og flader ud med årene. Anciennitet betyder meget, og jobtype betyder meget, da mændene typisk Foto: Scanpix TDC s fædre holder ni ugers barsel. Forklaringen hedder Fars Kram. Barsel til fædre udjævner lønforskellen mellem mænd og kvinder, lyder budskabet fra akademikeres fælles tillidsmand. Fars Kram gavner kvinder

11 1 1 IT betaler sig Han arbejder med it. Hun arbejder med kommunikation. DM s mænd og kvinder har typisk vidt forskellige jobfunktioner. I private virksomheder arbejder hvert tredje mandlige DM-medlem med it. Blandt kvinderne er det kun hver tiende. Omvendt fordelt er opgaver inden for kommunikation. Her trækker kvinderne det største læs, ligesom der er flest kvinder inden for sagsbehandling og administration. It-arbejde giver højere løn end kommunikation. Retfærdigt eller ej: Forskel i jobfunktioner bidrager til forskel i løn mellem DM-mænd og DM-kvinder i private virksomheder. Find flere fakta om køn og løn blandt privatansatte DM-medlemmer i Ligelønsundersøgelse 2009 på Foto: Niels Åge Skovbo har en baggrund fra naturvidenskabelige eller tekniske fag og arbejder med tekniske opgaver, mens der er relativt flere kvinder med humanistisk baggrund og opgaver inden for HR, analyse og projekter, forklarer Jan Bardino. Han mener, at akademisk arbejde bør honoreres ligeværdigt, uanset om der står cand. scient. eller cand.mag. på medarbejderens eksamensbevis. TDC kan kun overleve, hvis der er dygtige medarbejdere på alle funktioner. Jeg tror ikke på, at tekniske løsninger i sig selv kan tilføre virksomheden større værdi end for eksempel kommunikation og projektledelse. Jeg tror ikke på, at tekniske løsninger i sig selv kan tilføre virksomheden større værdi end for eksempel kommunikation og projektledelse. Jan Bardino, AC-klubben, TDC A/S. TDC s fædre fumler ikke forvirrede rundt, når deres unger mangler mad og drikke eller bare en kærlig favn. De er i træning. På seks år er TDC-fædrenes brug af barselsorlov steget fra seks uger til ni uger. Gennemsnittet for danske mænd er bare tre uger. Lang barsel til far gavner både børn og fædre. Over tid bidrager lang barsel til fædre også til at udjævne lønforskelle mellem mænd og kvinder, vurderer Jan Bardino, der er tillidsrepræsentant for akademikere på TDC. Mere barsel til far Ved seneste fornyelse af overenskomsten på TDC fik akademikere af begge køn bedre barselsvilkår. I overenskomstens andet år, fra april 2011, kan både far og mor holde en uges ekstra barsel med løn. Men allerede fra i år får TDC-fædre en ekstra fordel. Vi har vekslet to af kvindens otte uger med løn før fødslen til tre ekstra uger efter fødslen. Da virksomheden får lønrefusion for disse uger efter fødslen, men ikke fik refusion, da de lå før fødslen, er ændringen stort set uden udgift for TDC og for kvinderne. Fidusen er, at mændene også kan holde dem, så det giver tre ekstra uger for fædrene, forklarer Jan Bardino. Mere løn til mor Akademikernes tillidsmand er overbevist om, at også TDC s kvinder får gavn af mændenes mulighed for længere barsel. Fædre har nu mulighed for at holde 13 ugers barsel efter fødslen mod tidligere 10 uger. Jeg tror, at mange mænd vil tage imod tilbuddet. Faktisk har jeg allerede fået et par henvendelser fra et par medlemmer, der ville høre lidt mere om nye barselsuger. For kvinderne vil det betyde ud over de åbenlyse fordele ved at deles om ansvaret for børnene at lønforskellen mellem mænd og kvinder langsomt bliver udjævnet. Kvinder går typisk glip af noget lønudvikling, mens de er væk fra virksomheden. Det modvirker vi ved at give mere barsel til mændene, siger Jan Bardino. Kvinder går typisk glip af noget lønudvikling, mens de er væk fra virksomheden. Det modvirker vi ved at give mere barsel til mændene. Jan Bardino, AC-klubben, TDC A/S

12 Foto: Scanpix. Fotomanipulation: DM Privat. Plakaten med Uncle Sam blev oprindeligt brugt af USA s regering til at hverve soldater under 1. og 2. Verdenskrig. Så kom dog ind i kampen Valg oktober 2010 Stem på de Privatansattes Liste til Hovedbestyrelsesvalget i DM og styrk dine interesser som privatansat